Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2010 at fremsætte forslag til lov om dna-profil-registrering, der får den virkning, at alle nyfødte børn i Danmark registreres i et centralt dna-profil-register. Desuden skal alle voksne, der måtte ønske det, have mulighed for frivilligt at kunne blive registreret i dette register.

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at der oprettes et centralt dna-profil-register, hvor alle nyfødte børn i Danmark registreres, og at sikre, at alle voksne, der måtte ønske det, kan blive registreret i dette register.

PKU-registeret

PKU-registeret er et sundhedsregister ved Statens Serum Institut, som opbevarer blodprøver fra alle nyfødte siden 1982. Blodprøven tages ca. 1 uge, efter barnet er født, og bliver brugt til at undersøge, om barnet lider af alvorlige sygdomme. I dag indeholder registeret omkring 2 millioner blodprøver. I forbindelse med diverse debatter om oprettelse af et landsdækkende dna-register har det flere gange været anført, at man blot kan lave PKU-registeret om til et dna-register. Flere dagblade skrev om dette i efteråret 2007. Her skrev Berlingske Tidende bl.a. om muligheden for, at PKU-registeret blev brugt af politiet som en slags dna-register til at afsløre både gerningsmænd og ofre i forbindelse med forbrydelser (www.berlingske.dk: »Seruminstitut advarer mod DNA-register«, 17. september 2007).

Administrerende direktør ved Statens Serum Institut har følgende kommentar vedrørende diskussionen om anvendelsen af PKU-prøverne som dna-register: »I modsætning til hvad der anføres i artiklerne i Berlingske Tidende og Urban kan PKU-prøverne ikke bruges som et landsdækkende DNA-register til at finde forbrydere. For at der kan bestemmes en DNA-profil ud fra PKU prøven kræves, at politiet kender forbryderens navn og fødelsdato. Hvis det er tilfældet, er der ingen grund til at bruge PKU-prøven, da der kan skaffes en almindelig prøve fra gerningsmanden. Hvis PKU-prøverne skal anvendes som et egentligt kriminalteknisk DNA-register, vil det kræve, at DNA-profilen blev kortlagt i samtlige ca. 1,9 millioner prøver i PKU-banken. Udgifterne til en sådan kortlægning vil være flere milliarder kr. og kræve en politisk beslutning«. (www.ssi.dk/sw174.asp?ArtNo=-6987047).

Som PKU-registeret er i dag, kan det således ikke anvendes som et egentligt dna-register, da politiet skal kende både navn og personnummer på den mistænkte for at få gavn af registeret. Men som direktøren for SSI nævner, kan det lade sig gøre at lave registeret om til et egentligt dna-register. Men det er naturligvis forbundet med en del omkostninger, og det kræver en politisk beslutning. Det vil dog efter al sandsynlighed være billigere i dag på grund af den tekniske udvikling. Og ved hurtigere opklaring af forbrydelser er der også en del penge at spare.

Det Centrale Dna-profil-register

Rigspolitiets dna-register blev oprettet i 2000 ved lov nr. 434 af 31. maj 2000, lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register. Dna-profil-registeret blev udvidet i 2005 med lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og retsplejeloven. I realiteten betød denne ændring, at dna-registeret blev sidestillet med fingeraftryksregisteret, således at der gælder samme regler for optagelse i begge registre.

Registeret føres og vedligeholdes af Rigspolitiets dna- og fingeraftrykssektion. Det er Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut, der udfører dna-profil-analyserne. Ifølge Retsmedicinsk Institut blev der i 2006 foretaget omkring 6.000 retsgenetiske undersøgelser i straffesager (www.retsmedicin.ku.dk/om_instituttet/retsgenetik/straffesager).

Dna-profil-registeret består af en persondel og en spordel. I dag står 56.000 personer registreret i persondelen, og omkring 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen (Kristeligt Dagblad: »56.000 er registreret i dna-registret«, 29. januar 2010). Til sammenligning er der registreret omkring en kvart million i fingeraftryksregisteret. Politiet forventer, at der med tiden vil være registreret lige så mange i dna-registeret. Antallet af personprofiler ventes at vokse fra omkring 1.500 til et sted mellem 8.000 og 15.000 om året (»Dna - Sådan bruger politiet dna«, www.politi.dk).

Personer, der sigtes for lovovertrædelser med en strafferamme på 1½ år eller mere og for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, registreres. Bestemmelserne fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Det Centrale Dna-profil-register: »Registeret må indeholde følgende oplysninger: 1) I registerets persondel må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens § 72. 2) I registerets spordel må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse«.

Opklaring af forbrydelser og identifikation af ofre

Dna-registeret har muliggjort opklaring af gamle forbrydelser. Flere voldtægter og andre grove forbrydelser fra slutningen af 1990'erne er opklaret, fordi nye personprofiler, der er registreret, har matchet gamle dna-spor.

Den 24. januar 2008 kunne danske medier rapportere om en person, der blev fældet i en otte år gammel sag om et bankrøveri af sparekassen i Vipperød ved Holbæk. Den formodede røver havde i 1999 efterladt en hue og dermed også sit dna. Dna-profilen blev dengang registreret i dna-profil-registerets spordel. Manden blev i efteråret 2007 afhørt af Århus Politi i en mindre sag, hvor han afgav en dna-prøve. Et tjek i politiets dna-profil-register sammenkædede den mistænkte med den otte år gamle røverisag (Ekstra Bladet: »Røver indhentet af fortiden - og sit dna«, 24. januar 2008).

Dna-profiler kan også bruges til at rense personer, der er sigtet for noget, de ikke har gjort. Nytårsnat 2010 blev en ung kvinde brutalt myrdet i Herning. Kort efter blev en 48-årig mand anholdt for mordet. Den anholdte sad varetægtsfængslet i ca. 3 uger, før en dna-test viste, at han ikke kunne have begået mordet. Dna-spor har efterfølgende ført til anholdelse af den formodede gerningsmand i sagen.

Ovenstående sager er glimrende eksempler på, hvorledes dna-registrering kan hjælpe politiet og samtidig styrke retssikkerheden i Danmark. En meningsmåling, som analysebureauet Zapera for nylig har foretaget for gratisavisen 24timer, viser således også, at der i den danske befolkning er stor opbakning til et landsdækkende dna-register. Undersøgelsen viser, at 73 pct. af de adspurgte borgere støtter et dna-register. Formand for foreningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, bakker også op om idéen: »Det er et fantastisk godt bevis-værktøj. Vi kan få naglet dem, som begår kriminalitet, og ofrene kan få retfærdighed. Og hvis der er nogle, der ubegrundet kommer i klammeri i en sag, kan de blive hurtigt frifundet.« Rigspolitiet mener også, at dna-profiler er til stor gavn i efterforskningsarbejdet. Således udtaler politimester Michael Højer, der er chef for politistaben: »Et dna-register er et rigtigt godt og nyttigt arbejdsredskab i efterforskningen af strafbare forhold. Jo flere, der bliver omfattet af et dna-register, jo større mulighed er der også for at få et hit«. (24timer, »Danskerne er klar til at blive registreret i dna-bank«, 18. februar 2010).

Det vil således med sikkerhed lette politiets arbejde, hvis flere bliver dna-registreret. Men dna-registrering skal ikke kun hjælpe politiet med at opklare forbrydelser. Formålet med registreringen er også at kunne identificere ofre for naturkatastrofer, terrorangreb m.v.

Da de fleste kyststrækninger omkring Det Indiske Ocean blev ramt af enorme flodbølger som følge af et stort undersøisk jordskælv ud for Sumatras vestkyst den 26. december 2004, blev mere end 200.000 mennesker dræbt. Efterfølgende var der store problemer med at identificere de mange lig. Den 11. september 2001 blev USA ramt af det værste terrorangreb i landets historie. Mere end 3.000 mennesker blev dræbt. Efterfølgende var der også store problemer med at identificere nogle af de dræbte. Dna-prøver blev brugt til at identificere mange af ofrene for terrorangrebet i 2001 og for flodbølgen i 2004. Det vil dog lette arbejdet med identificeringen markant, hvis et land, der rammes af så voldsomme katastrofer, allerede har et register eller en bank, hvor alle borgere er dna-registreret.

Det er forbundet med betydelige omkostninger at dna-registrere alle nyfødte. Der er dog særdeles gode grunde til at få oprettet et sådant register. Forslagsstillerne er derfor indstillet på at arbejde for, at midlerne til oprettelsen af det foreslåede register findes. Forslagsstillerne opfordrer Folketingets øvrige partier til at støtte op om forslaget.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.