Fremsat den 16. april 2010 af
Mette Gjerskov (S), Benny Engelbrecht (S),
Torben Hansen (S),
Per Husted (S) og Flemming Møller Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om fremtidssikring af kolonihaver
Folketinget pålægger regeringen senest i oktober
2010 at forbedre forholdene for kolonihaverne. Det skal ske ved
følgende initiativer:
- Udarbejdelse af
en handlingsplan for den videre udvikling af kolonihavetanken. I
handlingsplanen, der skal bidrage til at fremtidssikre
kolonihaverne, skal indgå overvejelser om såvel
ejerformer som typer af kolonihaver, så der fortsat er et
udbud af kolonihaver for både unge og ældre på
rimelige vilkår.
- Sikring af, at
kommunerne har mulighed for at tage sociale og rekreative hensyn
ved at udleje kolonihaver til en lavere leje end markedslejen.
- Sikring af, at
kolonihaver ved offentlige anlægsarbejder respekteres
på lige fod med andre fritidshusområder, hvad
angår forurenings- og støjgener.
Bemærkninger til forslaget
Kolonihaver er grønne oaser for mange mennesker. Det
skal de fortsat være. Derfor skal kolonihavetanken
moderniseres og fremtidssikres til gavn og glæde for
både nuværende og kommende generationer. To store
konkrete udfordringer trænger sig på for personer, der
har en kolonihave. For det første er der et stort pres
på lejeprisen. Det kan resultere i, at kolonihaverne bliver
forbeholdt særlig velstillede borgere. For det andet er der
behov for beskyttelse af kolonihaverne mod forurenings- og
støjgener primært på grund af udvidelser eller
anlæg af veje eller andre infrastrukturprojekter.
Fremtidssikring af kolonihaverne
Kolonihavetanken skal løbende moderniseres og udvikles,
så både unge og ældre kan have glæde af de
små grønne oaser. Der skal derfor udarbejdes en
handlingsplan, der kan bidrage til den videre udvikling af
kolonihavetanken.
Hovedparten af kolonihaverne ligger på offentligt ejede
arealer og lejes ud på traditionelle vilkår til
familier eller enkeltpersoner. Det bør overvejes, om andre
ejerformer kan bidrage til, at den enkelte kolonihaveejer får
større indflydelse på forholdene i sin forening og
dermed et større incitament til at engagere sig i
fællesskabet. Andelseje er én ejerform, men andre
former kan også tænkes fremmet. Uanset ejerformen skal
det sikres, at kolonihaver ikke gøres til
spekulationsobjekter, men forbliver et tilbud, som er inden for
rækkevidde for de mange.
Især i hovedstadsområdet, men også omkring
nogle af de større provinsbyer er det ikke muligt at leje en
kolonihave uden at have stået på venteliste gennem
længere tid. Det betyder, at mange unge børnefamilier
afskæres fra muligheden for at have et grønt
åndehul i den periode, hvor børnene er små og
familien bor i etagebolig. Samtidig har udviklingen ført
til, at der i mange etablerede kolonihaveområder er
opført huse, som prismæssigt ligger uden for unge
nyetablerede og ældre pensionisters rækkevidde.
Staten har gennem mange år via Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris jordkøbsbevilling
støttet nyanlæg af kolonihaver. Der er behov for at
fastholde og styrke indsatsen på dette område,
især med fokus på etablering af kolonihaver, der
stiller mindre økonomiske krav ved anlæggelsen og
dermed kan udlejes til en overkommelig leje. Som det allerede sker
i flere andre europæiske lande, bør der samtidig
arbejdes med projekter, hvor nye kolonihaveområder kan
inkorporeres mere direkte i den bymæssige struktur.
Prisen på leje af kolonihaver
I Danmark er der i størrelsesordenen 62.000
kolonihaver, hvoraf kommunerne ejer ca. 67 pct. Den hidtidige
udlejningspraksis har været, at kommunerne udlejede
kolonihaverne til Kolonihaveforbundet, som videreudlejede til
foreningerne på identiske vilkår. Kommunen har i denne
proces udlejet til en lavere leje end den såkaldte
markedsleje af hensyn til kolonihavers sociale og rekreative sigte.
Denne hidtidige praksis er ikke længere gældende i alle
dele af landet, eftersom Statsforvaltningen Hovedstaden i
foråret 2009 vejledende udtalte, at udlejning af kolonihaver
skal ske til markedsleje, da andet vil være i strid med
kommunalfuldmagten. Et synspunkt, som statslige myndigheder ikke
rejste i forbindelse med kolonihavelovens tilblivelse.
Hensigten med den hidtidige praksis har - ligesom det var
intentionerne bag kolonihaveloven - været, at erhvervelse af
en kolonihave fortsat skulle være en mulighed for
pensionister, enlige og andre med forholdsvis små
indtægter. Med Statsforvaltningen Hovedstadens vejledende
udtalelse er det ikke længere sikkert, at kolonihaverne
fortsat kan fungere som rekreative fritidsområder for den
almene borger.
At udleje til markedsleje strider mod, hvad den oprindelige
tanke med kolonihaverne var. Det afspejles ligeledes i
kolonihavelovens almindelige bemærkninger, »at
kolonihaverne bør kunne fastholdes i bymiljøet,
integreres i byens grønne træk i samspil med byens
andre friluftsaktiviteter og bidrage til at kvalificere det at bo i
byen - også for den lavere lønnede del af
befolkningen.«Ved en udlejning af kolonihaver til markedsleje
vil den oprindelige tanke med kolonihaverne gå tabt, da store
dele af befolkningen bliver økonomisk afskåret fra at
kunne leje en kolonihave, og kolonihaver vil derfor ikke
længere kunne benyttes som en afslappende oase for den almene
befolkning.
Det fremgår af den daværende miljø- og
energiministers tilkendegivelse i betænkningen over
lovforslaget, at kommunerne selv har stor indflydelse på
prisniveauet for kolonihaver, og at kommunerne selv
fastsætter jordlejen. Det er dermed tydeligt, at man allerede
fra kolonihavelovens udarbejdelse har været bekendt med, at
kommunerne har haft muligheden for at udleje til en favorabel pris
for at sikre lovens formål.
Endvidere vil det ikke være muligt objektivt at
fastlægge den såkaldte markedsleje for kolonihavejord,
da der ikke findes noget frit marked for jord til
kolonihaveformål, hvilket gør hele diskussionen
meningsløs.
Forurenings- og støjgener
Mange af de danske kolonihaver fungerer som rekreative
åndehuller for byboere, som har behov for at tage væk
fra byens larm og forurening og slappe af. Derfor er det
problematisk, at netop dette formål udfordres af de
gældende regler om støj ved kolonihaveområder,
som hovedsagelig skyldes offentlige anlæg af veje og
jernbaner. Således er støjgrænsen for
kolonihaveområder på 64 dB, mens grænsen er
på 59 dB for f.eks. sommerhusområder. Det betyder i
praksis, at man i kolonihaveområder skal tolerere en
støjbelastning fra veje og jernbaner, som er langt
større end den, der gælder for sommerhusområder.
Eftersom en kolonihave - på samme måde som sommerhuset
- fungerer som et sted, hvor lejeren kan tage hen for i fred og ro
at opleve naturen og restituere, er det besynderligt, at
kolonihaveområder ikke respekteres på lige fod med
sommerhuset eller andre fritidshusområder.
Eksempelvis vil det kommende baneprojekt mellem
København og Ringsted, hvor togene kommer til at køre
tæt forbi et kolonihaveområde i Brøndby Kommune,
betyde, at støjen fra de op mod 100 daglige tog vil blive
på op til 90 dB. Det er klart, at en så stor
støjbelastning vil forhindre kolonihavernes muligheder for
at leve op til formålet om at være en væsentlig
del af bybefolkningens muligheder for rekreation og
beskæftigelse i fritiden, som det står beskrevet i
kolonihaveloven.
I det konkrete tilfælde med baneprojektet mellem
København og Ringsted er der mulighed for at opsætte
støjdæmpende foranstaltninger i form af f.eks.
støjskærme eller facadeisolering. Ifølge
Trafikstyrelsen tages denne praksis dog kun i brug for
såkaldte boligområder, hvilket ikke omfatter
kolonihaveområder, hvorfor de igen ikke respekteres
retmæssigt.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
fremtidssikring af kolonihaver.
(Beslutningsforslag nr. B 231).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.