Fremsat den 16. april 2010 af
Mette Gjerskov (S),
Ole Vagn Christensen (S),
Benny Engelbrecht (S), Torben Hansen (S),
Per Husted (S) og Flemming Møller Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om yderligere fredning og bedre beskyttelse af
Tøndermarskens unikke naturværdier
Folketinget pålægger regeringen at
gennemføre en forundersøgelse af
Tøndermarskens unikke naturværdier med henblik
på inden udgangen af 2010 at fremsætte lovforslag om
ændring af lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken.
Bemærkninger til forslaget
Formål
Det overordnede formål med lovforslaget skal være
at forbedre beskyttelsen af Tøndermarskens
naturværdier til gavn for naturen, herunder dyrelivet, samt
befolkningen og turisterhvervet.
Lovforslaget skal bl.a. omfatte følgende
elementer:
- At styrke den
nuværende fredningslov, erstatte de utilstrækkelige
midlertidige ordninger og sikre en tidsubegrænset og
hensigtsmæssig beskyttelse af Tøndermarskens unikke
naturværdier.
- At sikre, at
Tøndermarskens ydre koge, den nedre del af
Vidå-systemet og relevante omkringliggende statsejede arealer
udpeges varigt som et samlet naturområde af national og
international betydning. Der er tale om et område på
2.570 ha, som inkluderer Rudbøl Kog, Ny og Gammel
Frederikskog og Magisterkog. Arealet er dækket af den gamle
Tøndermarsklov og omfatter herudover de statsejede dele af
Margrethe Kog syd for Vidå på ca. 400 ha.
- At formulere
klare målsætninger for bestandene af engfugle, herunder
udbredelsen og plejen af deres yngle- og rasteområder
på en sådan måde, at ynglefuglebestandene
genetableres på mindst det niveau, der var gældende i
perioden fra 1978 til 1988. Det svarer til mindst 100 par ynglende
engfugle pr. 100 ha. Samtidig skal der sikres løbende
tilsyn, overvågning og opfølgning baseret på
videnskabelig rådgivning og i overensstemmelse med dansk og
international lovgivning.
- At sikre, at
marskengene fortsat kan udnyttes landbrugsmæssigt
primært som naturpleje og fortrinsvis til afgræsning
med kreaturer og får. Landbrugsdriften skal
tilrettelægges under hensyntagen til de truede fugle og
naturværdier.
- At sikre, at der
udarbejdes klare regler for driften af bevandingssystemet med det
formål at opnå de mest gunstige betingelser for
fuglelivet.
- At sikre
opfyldelse af lodsejernes berettigede krav om erstatning.
Bestemmelserne om erstatning træder i stedet for de generelle
bestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 19 om internationale
naturbeskyttelsesområder. Udgifterne til erstatning og
opkøb af jord afholdes af staten.
- At sikre, at
staten kan opkøbe eller ved jordfordeling over tid erhverve
relevante arealer, hvor en særlig driftsmæssig indsats
i forhold til genopretning af fuglelivet er
påkrævet.
Baggrund
Natursituationen i Tøndermarsken er katastrofal for
områdets unikke naturværdier. Derfor må der tages
radikalt anderledes og konkret fat på beskyttelsesopgaven,
end det hidtil har været tilfældet. Med dette
beslutningsforslag gøres der op med de nuværende
bureaukratiske og midlertidige ordninger, og der fastsættes
klare målsætninger for områdets
naturværdier. Der gennemføres den nødvendige
naturgenopretning og naturpleje og fastsættes erstatning for
driftstab og tab i handelsværdi. Der gennemføres en
revision, en skærpelse og en præcisering af loven om
fredning af området, samtidig med at der ydes den
nødvendige og berettigede erstatning til lodsejerne for de
tab, der lides. Dermed burde en æra med midlertidige og helt
utilstrækkelige løsninger være slut.
Områdets naturværdier sikres for eftertiden.
Der afsættes 1 mio. kr. som et engangsbeløb til
et forundersøgelsesprojekt, som skal beskrive
nødvendige hydrologiske tiltag og de driftsmæssige
konsekvenser heraf med henblik på muligheden for en konkret
erstatningsfastsættelse. Omkostningerne til fredningen skal
ses i lyset af de hidtidige udgifter på 80 mio. kr. i
perioden 1988-2009, herunder særlig til de
tidsbegrænsede aftaler. Der afsættes en ramme på
60 mio. kr. på finansloven for 2011.
Forundersøgelsen skal afgøre, hvilken
fredningsmodel der kan vælges. Afhængigt af model vil
der skønnet være tale om et engangsbeløb
på mellem 25 og 60 mio. kr. og årlige udgifter på
i størrelsesordenen 1 mio. kr. til drift. Hertil kommer, at
der afsættes 1 mio. kr. årligt til lokalt
oplysningsarbejde om Tøndermarskens unikke
naturværdier. Midlerne kan målrettes danske og
udenlandske turister, men vil f.eks. også kunne anvendes til
en oplysningsindsats rettet mod folkeskolen og gymnasiet.
Aktuel beskyttelse utilstrækkelig
Tøndermarsken er en af Danmarks mest unikke naturperler
og en af Nordeuropas vigtigste ynglepladser for vadefugle.
Tøndermarsken burde være et af de mest beskyttede
naturområder i Danmark, idet der er tale om et
Ramsarområde, et Natura 2000-område, et område
omfattet af ordningen om Miljøvenlige
Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordning) og et område
beskyttet ved en lov om fredning og af naturbeskyttelseslovens
generelle bestemmelser. Alt sammen danske og europæiske
regler, der skulle sikre naturværdierne i området, og
alt sammen har det været forgæves.
De ydre koge i Tøndermarsken på ca. 1.884 ha, som
dette beslutningsforslag omhandler, blev allerede i 1983 udpeget
som et EF-fuglebeskyttelsesområde - siden også kaldet
et Natura 2000-område. I forlængelse heraf blev de ydre
koge fredet i 1988 ved lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken, også kaldet Tøndermarskloven.
På trods af områdets enestående værdi og
den danske stats internationale forpligtelser har
Tøndermarskloven og dens forvaltning vist sig uegnet til at
sikre en tilstrækkelig beskyttelse af områdets
fuglebestande og naturværdier. De seneste 20 år er
bestandene af områdets ynglefugle således faldet meget
drastisk. Antallet af ynglefugle er faldet med 80 pct., siden
fredningen trådte i kraft. Arter som den globalt
rødlistede store kobbersneppe og den af de fleste danskere
velkendte vibe er faldet kraftigt i antal, mens brushanen og
sortternen, som området er udpeget på grundlag af,
næsten er helt forsvundet.
Figur 1. Bestanden af vibe, stor kobbersneppe, brushane og
sortterne i de ydre koge. De røde vandrette linjer angiver
gennemsnittet fra 1978 til1988, som er målsætningen for
antallet af ynglepar i udpegningsgrundlaget for
EF-fuglebeskyttelsesområdet i Tøndermarsken. (Kilde:
DOF på grundlag af yngletal fra DMU).
Denne situation står i skarp kontrast til situationen i
Margrethe Kog syd for Vidåen, som ligger umiddelbart vest for
de ydre koge. Her opretholdes der i dag gode bestande af engfugle.
Området forvaltes af staten og afgræsses af private
landmænds kreaturer og får i overensstemmelse med
nøje tilrettelagte plejeplaner. Dette eksempel viser, at det
med den rette indsats kan lade sig gøre at sikre
områdets naturværdier.
Tøndermarsken havde tidligere status som et af
Nordeuropas vigtigste fugleområder, der tiltrak
fugleentusiaster og naturelskere fra hele Europa. Med den
dramatiske nedgang i fuglebestandene er områdets
tiltrækningskraft naturligvis reduceret.
Den manglende efterlevelse fra Danmarks side af
europæisk lov er ikke gået ubemærket hen i EU.
Europa-Kommissionen tog i 2003 første skridt mod en egentlig
retssag mod Danmark på grund af bl.a. forholdende i
Tøndermarsken med fremsendelsen af en åbningsskrivelse
til den danske stat. Senere er andre henvendelser fulgt efter. De
vedvarende henvendelser fra Europa-Kommissionen kan tages som et
udtryk for, at Danmark til stadighed ikke opfylder bestemmelserne i
europæisk lov. Den foreslåede lovændring vil
løse dette problem.
Siden 2002 har forvaltningen af beskyttelsen af
Tøndermarskens ydre koge været forsøgt
udmøntet af den nuværende regering gennem frivillige
tilmeldinger til Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger
(MVJ-ordninger) administreret af FødevareErhverv under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i samarbejde
med Tønder Kommune. Ordningen, som dækkede ca. 40 pct.
af de ydre koge, har dog kun haft begrænset effekt, og med
ophøret af den første femårige aftaleperiode i
2008 vurderes denne begrænsede effekt at være helt
forsvundet. I ynglesæsonerne 2008 og 2009 forsøgte
FødevareErhverv og Tønder Kommune at få
lodsejere og forpagtere til at melde sig til en ny MVJ-ordning, men
uden større held. For ynglesæsonen 2010 er kun 15 pct.
af de ydre koge tilmeldt MVJ-ordningen, og antallet af ynglefugle
er nu på stort set samme niveau som inden ordningen.
Tøndermarskens fremtid
For at sikre Tøndermarskens ydre koges
naturværdier er det nødvendigt at regulere karakteren
og intensiteten af landbrugsdriften i området, herunder
særlig afvandingssituationen, gødskningen og
sprøjtningen. Manglende vand i marsken på grund af
afvanding har især betydet, at fødegrundlaget for
fuglene er stærkt reduceret, så engfuglenes unger ikke
kan finde føde nok. Samtidig har gødskning
ført til forringelse af engfuglenes yngle- og
fourageringsmuligheder. Endelig er det nødvendigt, at
græsning med kreaturer og får foregår under
hensyntagen til fuglenes ynglecyklus, som det er tilfældet i
Margrethe Kog. Nedtrampning af rederne vil ellers være et
problem. I de ydre koge er det forsøgt reguleret gennem
MVJ-ordningerne, men som nævnt uden effekt. Landmændene
er utilfredse med en lang række forhold i de MVJ-ordninger,
de har fået tilbudt, og regeringen har ikke set sig i stand
til at imødekomme landmændenes ønsker.
Dermed står det klart, at frivillige aftaler ikke kan
løse opgaven med at give Natura 2000-området i
Tøndermarsken den påkrævede og varige
beskyttelse.
Det er noteret, at miljøministeren har sendt et forslag
til vand- og naturplaner for området i perioden 2009-15 i
høring. Planerne erkender alvoren af problemet, men kommer
ikke med fyldestgørende forslag til en varig
håndtering af problemerne med landbrugsdriften i
området og de frivillige ordninger. Lovændringen
træder i stedet for disse planer.
Loven må revideres og præciseres, så der
etableres klare og operationelle lovmæssige rammer, der
fastlægger konkrete og umisforståelige mål for
områdets fremtidige forvaltning, så en varig
beskyttelse af marsken og dens fugleliv sikres igennem
fyldestgørende tiltag. Som en afgørende ramme for den
fremtidige forvaltning skal kvalitetsmålsætningerne i
Skov- og Naturstyrelsens redegørelse fra 1999 integreres i
den reviderede lovs formål i en præcis og målbar
form.
Loven indebærer ikke en hindring for, at området
kan udpeges som nationalpark eller som verdensarv i henhold til
UNESCO's bestemmelser herom.
For at fastlægge det konkrete behov for ophør af
afvanding og konsekvenserne heraf gennemføres en
forundersøgelse som grundlag for naturgenopretning og
konkret erstatningsfastsættelse.
Plejeplan
Der skal i medfør af loven udarbejdes en dynamisk
plejeplan, som revideres løbende efter faglig
rådgivning fra relevante parter. For at sikre en
løbende overvågning og fokus på områdets
naturtilstand nedsættes et plejeudvalg, som skal bestå
af relevante myndigheder, interesseorganisationer og
repræsentanter for lodsejerne. Udvalgets hovedformål er
at sikre, at naturinteresserne varetages, så de lever op til
niveauet, der er fastsat i europæisk og national
lovgivning.
Plejeplanen skal indeholde faste rammer for afgræsning
af områderne, herunder hvilke dyrearter der må benyttes
til afgræsning, hvilken husdyrtæthed der må
være, og hvilken periode der må afgræsses. Alt
under hensyntagen til fuglelivet og som anbefalet i Skov- og
Naturstyrelsens rapport fra 1990. Plejeudvalget vil ligeledes
skulle tage stilling til eventuelt særlige dispensationer til
gødskning og tilskudsfodring i området af hensyn til
en hensigtsmæssig forekomst af næringsstoffer.
Plejeplanen skal indeholde en konkret plan for regulering af
relevante rovdyr, f.eks. ræv, mårhund,
vaskebjørn og mink i området, og definere en
kvalitetsmålsætning for de øvrige
naturværdier såsom krybdyr, padder, insekter og planter
i området.
Lodsejere og forpagtere skal kunne vælge selv at
forestå driften inden for plejeplanens rammer. Eller de kan
vælge at deltage i en statslig græsningsordning, der
også omfatter de statsejede områder. Lodsejere og
forpagtere skal høres i forbindelse med udarbejdelsen af
plejeplanerne.
Erstatning til lodsejere
I det omfang begrænsninger i landbrugsdriften
medfører tab, f.eks. som følge af ophør af
afvanding, gødskning og sprøjtning, skal ejerne
sikres erstatning. Bestemmelserne om erstatning træder i
stedet for de generelle bestemmelser i naturbeskyttelseslovens
§ 19 g, som beskriver erstatningsbestemmelser i forbindelse
med aftaler eller pålæg af særlig drift i Natura
2000-områder. Spørgsmålet om erstatning skal af
ejerne kunne indbringes for Taksationskommissionen svarende til
retten ved andre fredninger. Endelig skal der være mulighed
for, at staten opkøber eller ved jordfordeling over tid
erhverver relevante arealer, hvor en særlig
driftsmæssig indsats i forhold til genopretning af fuglelivet
er påkrævet.
Turisterhvervet
En bedre beskyttelse af Tøndermarskens fugleliv og
naturværdier vil kunne have positiv effekt for
turisterhvervet i området, fordi tiltrækningskraften
over for nationale og udenlandske turister øges. I
Tønder Kommune udgjorde turisterhvervet 3,3 pct. af de
samlede økonomiske aktiviteter i 2006. Den moderne
udenlandske og danske turiststiller krav om ro og langsomhed,
renhed, autenticitet og videntilegnelse. Alt sammen elementer, som
en Tøndermarsk med styrket fugle- og naturværdi vil
kunne tilbyde.
Økonomi
I perioden 1988-2009 har det offentlige brugt næsten 80
mio. kr. på at beskytte Tøndermarsken uden
tilstrækkelig virkning. Udgifterne til den foreslåede
ændring af fredningen for 2.470 ha af Tøndermarsken
vil naturligvis afhænge af erstatningernes størrelse
og af, hvor meget jord der eventuelt kan opkøbes, men vil
skønnet beløbe sig til mellem 25 og 60 mio. kr. i
engangsbeløb og ca. 1 mio. kr. i årlig driftsudgift og
1 mio. kr. til oplysningsaktiviteter.
Erstatningen skal fastsættes individuelt og med
udgangspunkt i det tab, ejeren lider i form af driftstab og nedgang
i handelsværdien. Rækkevidden af de nødvendige
konkrete naturgenopretningstiltag og de økonomiske
konsekvenser heraf forudsættes beskrevet i
forundersøgelsesprojektet. Som følge heraf kan der
ikke opgøres et nøjagtigt omkostningsniveau på
nuværende tidspunkt.
Med henblik på udarbejdelse af et økonomisk
overslag kan der opstilles to mulige scenarier: Scenarium I, hvor
ingen jord opkøbes, men der ydes erstatning, og scenarium
II, hvor f.eks. ca. 500 ha jord opkøbes af staten, jf. tabel
1 og 2. Erstatningens størrelse vil antagelig afhænge
af arealernes nuværende dyrkningsstatus. Da der ikke vil
være erstatningsudgifter forbundet med inddragelsen af de
statsejede arealer - dele af Margrethe Kog og Magisterkog - er
disse udeladt af beregningerne. Det understreges, at der i begge
scenarier er tale om engangsbeløb, som sikrer en varig
løsning for Tøndermarskens natur.
For de ydre koge antages det, jf. DMU's arbejdsrapport
2005-06, at 1.358,1 ha er i vedvarende græsning og 458,8 ha
er i omdrift. Det har ikke været muligt at medregne et
skøn for en eventuel erstatning i forbindelse med
begrænsning i afvanding. Hertil kommer, at der i
erstatningsfastsættelsen skal modregnes de generelle
reguleringer, der i princippet allerede er gældende, jf. den
gældende lovs kapitel 7. Det understreges, at der her er tale
om et skønnet overslag, og de præcise
erstatningsudgifter må fastlægges i
forundersøgelsen.
Erstatningsskønnet er et groft skøn foretaget
på baggrund af erstatningseksempler fra 2004 omtalt i
Miljøministeriets »Handlingsplan for fredning«,
2005. Dog er jordpriserne faldet markant siden 2004, hvorfor de
reelle udgifter må forventes at blive mindre end i de to
skitserede scenarier. Med hensyn til jordprisen er der tale om et
skøn ud fra nuværende markedsforhold. Det
understreges, at der i begge scenarier er tale om
engangsbeløb, som sikrer en varig løsning for
Tøndermarskens natur.
Der afsættes et engangsbeløb på 1 mio. kr.
til et forundersøgelses- og naturgenopretningsprojekt
indeholdende en konsekvensanalyse.
I begge scenarier vil der, som det er tilfældet i dag,
ved siden af udgifterne til MVJ-ordningen, være årlige
udgifter til administration og naturovervågning. I dag
beløber det sig til 761.727 kr. pr. år, mens der
fremover vil blive afsat 1 mio. kr. pr. år. Herudover
afsættes 1 mio. kr. årligt til formidling af
Tøndermarskens økosystem og unikke naturværdi
til lokale og turister. Det kan f.eks. være i forbindelse med
skoletjenester, turistfremstød, fremme af lokale
erhvervsinteresser og offentlig adgang.
Tabel 1: Scenarium I - Engangserstatning
(Ingen jord opkøbes) |
Arealstatus - de ydre Koge | Areal (ha) | Erstatning pr. ha. (kr.) | Erstatning |
Vedvarende græs | 1358,1 | | 13.581.000 |
Omdrift | 458,8 | | 11.470.000 |
I alt (afrundet) | 1817 | | 25.051.000 |
| | | | |
Tabel 2: Scenarium II - Engangserstatning
samt opkøb af 500 ha jord |
Arealstatus - de ydre koge | Areal (ha) | Erstatning/opkøb pr. ha (kr.) | Erstatning |
Vedvarende græs | 1109,8 | 10.000 | 11.088.000 |
Omdrift | 209,8 | 25.000 | 5.220.000 |
Jord som opkøbes | 500 | | 40.000.000 |
I alt (afrundet) | 1818 | | 56.308.000 |
1) Beløbet er fastsat med henvisning til
»Handlingsplan for fredning«, 2005,
Miljøministeriet, Bilag 1, hvor der i eksempel for fredning
af Tolshave ved Frederikshavn er givet 10.000 kr./ha i erstatning
for forbud mod gødskning og sprøjtning af naturenge.
Marskengenes driftsmæssige værdi er ikke direkte
sammenlignelige med naturengene ved Tolshave. Erstatningen pr. ha
kan derfor være overvurderet. Ligeledes er jordpriserne
faldet markant siden 2004, hvorfor de reelle udgifter må
forventes at blive mindre.
2) Beløbet er fastsat med henvisning til
»Handlingsplan for fredning«, 2005,
Miljøministeriet, Bilag 1, hvor der i eksempel for fredning
af Tolshave ved Frederikshavn er givet 25.000 kr./ha i erstatning
for forbud mod gødskning og sprøjtning af marker. Dog
er jordpriserne faldet markant siden 2004, hvorfor de reelle
udgifter må forventes at blive mindre.
3) Jordprisen er et skøn baseret på
de nuværende markedsforhold. Det indebærer bl.a., at
meget lidt jord handles, hvorfor skønnet er omgærdet
med usikkerhed. I jordprisen er heller ikke modregnet de
gældende generelle reguleringer, jf. Tøndermarsklovens
kapitel 7.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
yderligere fredning og bedre beskyttelse af Tøndermarskens
unikke naturværdier.
(Beslutningsforslag nr. B 230).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter