Fremsat den 7. april 2010 af
Ida Auken (SF), Steen Gade (SF),
Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om vurdering og sikring af byernes grønne
områder og af bymiljøet
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde
forslag til lovbestemmelser m.v. om anvendelse af
planlægningsværktøjet »biofaktor«
til vurdering og sikring af beskyttelsen af byers grønne
områder og bymiljøet i overensstemmelse med
nedenstående retningslinjer:
1. Der etableres en
pligt til at erstatte grønne områder med andre
grønne områder og arealer, når der foreligger et
uomgængeligt behov for inddragelse til andet
formål.
2. Der etableres et
pointsystem, hvor point tildeles efter en grøn arealfaktor:
»biofaktor«. For at kunne bygge nyt i et grønt
område må byggeriet som minimum have et vist antal
grønne point indtjent fra etablering af nye grønne
områder og/eller fra grønne tage, flader m.v. i det
nye byggeri. Disse regler indføres samtidig med bestemmelser
om, at kommuneplaner og lokalplaner fremover skal indeholde krav om
anvendelse af en grøn arealfaktor: »biofaktor«.
Dette kræver ændringer i planloven.
3.
»Biofaktor« indarbejdes i bygningsreglementet,
således at de grønne elementer integreres i
vurderingen af og kravene til byggeriet.
4. Der
tilvejebringes hjemmel for, at en kommunalbestyrelse kan
pålægge en grundejer, at et areal, der permanent eller
midlertidigt ikke anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i
en kommuneplan eller lokalplan, kan udlægges som midlertidigt
grønt område.
Bemærkninger til forslaget
Hensigten med forslaget er at sikre kvalitet i byernes
arealudvikling. Samtidig med at kommunerne har fået
større ansvar på natur- og miljøområdet,
er det nødvendigt at sikre, at offentligt ejede
grønne områder i byerne fortsat kan være
offentligt tilgængelige og udgøre et væsentligt
bidrag til bybefolkningens muligheder for rekreation.
Herudover er det et mål, at der skal være
væsentlige samfundsmæssige interesser på spil,
der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, før man
bruger et grønt område til et andet formål end
rekreation. Hvis et grønt område ryddes, bør
der derfor etableres et nyt område, som inden for en
overskuelig tidsramme kan erstatte det område, der
nedlægges.
Ved et grønt byområde skal her
forstås:
1) Det
grønne område optræder omkring beboelse eller i
en bymæssig kontekst.
2) Arealet er
offentligt tilgængeligt og har rekreation som et
primært formål.
3) Arealet
indeholder typisk græsarealer med indslag af træ- og
buskplantninger, på række, i grupper eller enkeltvis
samt eventuelt områder med stauder, sommerblomster og
løgplanter.
4) Et grønt
område kan også optræde som grønne tage,
grønne overflader (f.eks. parkeringsarealer), vertikale
haver m.v.
Der er behov for en ny og dynamisk beskyttelse, som
sætter fokus på at bevare og udvikle byernes parker og
grønne områder og dermed forbedre biodiversiteten i de
danske byer. Desuden har de grønne arealer en positiv
virkning ved kraftige regnskyl, da de forsinker nedsivningen til
kloaknettet og dermed giver færre oversvømmelser og
skader på bygninger og kloaksystemet. De grønne
overflader på bygninger har desuden en kølende
virkning og nedbringer CO2.
Biofaktor - et grønt
planlægningsværktøj
Der bør stilles krav til, at bebyggelsen opfylder en
grøn arealfaktor - biofaktor. Det er et
værktøj, som kan bruges til at måle et areals
naturindhold. Områders økologiske virkning er
defineret som det areal af en byggegrund, der på en eller
anden vis bidrager positivt til økosystemet i området.
Overflader som græs, beplantning, grønne tage, asfalt
m.v. gives point baseret på de enkelte elementers evne til at
bidrage til økosystemets funktion. Hvor f.eks. buske og
træer giver høje point, giver brosten færre og
asfalt og fliser ingen point. I en biofaktor kan
nyttiggørelse eller nedsivning af regnvand, forbedret
mikroklima, luftkvalitet, jordforurening m.v. også
indregnes.
Biofaktor beskriver således, hvor meget af det samlede
byggeprojekts areal som forslås anvendt til områdets
naturlige økosystem.
Det foreslås, at der ved udvikling af
biofaktorværktøjet tages udgangspunkt i det arbejde
foretaget af Statens Byggeforkningsinstitut (SBi), hvor man bl.a.
har udarbejdet et værktøj til at beregne biofaktoren,
samt at begrebet biofaktor integreres i bygningsreglementet ved den
næste revision.
I Malmø, hvor dette system anvendes, er der fastsat en
minimumsstandard for, hvad scoren skal være. De fleste steder
anvendes en 30-procents-faktor som den ønskelige
økologiske værdi. Samlet set handler det for en
bygherre om at kompensere for tab af biodiversitet ved anvendelse
af beton, asfalt m.v. ved at lave grønne arealer såsom
grønne tage, buske eller græsarealer i tilslutning til
byggeriet eller ved at bidrage til udvikling af parker m.v. andre
steder i byen, så den samlede grønne arealfaktor ikke
forringes. Bygherren har dermed mulighed for at gøre brug af
hvilken som helst måde til at opnå den fastsatte
score.
Grønne arealfaktorer anvendes både i
Malmø, Seattle og Korea, men blev oprindelig udviklet i
Berlin i 1994. Også herhjemme har det været brugt i
flere sammenhænge, bl.a. i boligområdet Fremtidens
Parcelhuse i Herfølge, hvor der har været sat krav om
en biofaktor på 60 pct. I et nyt boligområde ved
Ravnsborgvej i Køge har man sat krav om en biofaktor
på 70 pct. og har benyttet SBi's regneværktøj
til at beregne biofaktoren.
Områder, der er under omdannelse, såsom tidligere
erhvervsområder, kan, såfremt de er egnede,
midlertidigt udnyttes som grønne områder, indtil de
planlægningsmæssige og/eller økonomiske forhold
har skabt grundlaget for den endelige arealanvendelse.
Afhængigt af de økonomiske konjunkturer stilles mange
private projekter som led i byomdannelsen i bero. Dette
gælder eksempelvis omdannelsen af Grønttorvet i
København, som har været henlagt til parkeringsplads i
flere år. Såfremt kommunalbestyrelsen får
mulighed for at pålægge grundejeren midlertidigt at
indrette arealet til grønt område, undgår man
ofte årelange uskønne pladser, hvor tidligere
bebyggelse er nedrevet eller blot forfalder.
Byernes grønne områder skal bidrage positivt til
opfyldelsen af Danmarks forpligtelser i henhold til
biodiversitetskonventionen, og hvor det er muligt EU's Natura
2000-netværk.
Pres på grønne områder
Der er i dag pres på de grønne områder. Det
sker på trods af øget bevidsthed om de grønne
områders store betydning for sundhed og livskvalitet,
øgede ejendomsværdier samt bedre miljø og klima
i byerne. Set hvert for sig er det enkelte indgreb måske ikke
så alvorligt. Imidlertid kan effekten af flere små
indgreb på længere sigt betyde alvorlige
konsekvenser.
Flere opgørelser over arealudviklingen i byerne tyder
på, at det samlede parkareal er steget, men forøgelsen
dækker især over nye anlæg i udkanten af byerne.
I de centrale og tættest befolkede dele af byerne har der
derimod været en tilbagegang. Det er især alvorligt,
fordi vi ved, at afstanden til nærmeste grønne
område har afgørende betydning for, hvor meget folk
bruger de grønne områder.
Andre vigtige rekreative arealer er allerede beskyttet.
Kolonihaverne blev fredet i 2001 og har i dag fortsat en vigtig
funktion i forhold til at sikre grønne rekreative
områder for byboerne. Skovene er i dag også beskyttede.
Vi har således en fredskovspligt, som siger, at
»På fredskovspligtige arealer må der ikke
opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres
terrænændringer eller anbringes affald.« Hertil
kommer, at fredskovspligten som hovedregel kun kan ophæves
mod etablering af erstatningsskov, der sædvanligvis skal
være mindst lige så bynær og mindst lige så
stor. Fredskovspligten er dog ingen garanti for, at også
naturværdierne bevares, men sikrer kun, at der på
arealet er skov, som med tiden danner en sluttet bevoksning.
Nugældende regler ikke tilstrækkelige
Der er i dag to muligheder for at sikre grønne
områder i byen. Det ene er naturbeskyttelsesloven, men den
har primært til formål at beskytte natur i det
åbne land.
Den anden mulighed erplanloven. Kommuneplanen kan bruges til
at sikre hovedtrækkene i den eksisterende og fremtidige
grønne struktur, mens lokalplaner kan fastlægge
bindende bestemmelser for udformning af byens grønne rum,
torve og pladser. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid gå
ind og ændre i bestemmelserne og i udstrakt grad give
dispensationer. Dermed er der ingen garanti for, at de langsigtede
behov for grønne områder - kvantitativt såvel
som kvalitativt - opfyldes.
Økonomiske konsekvenser
Der vil være en mindre udgift til etablering og drift af
biofaktorsystemet. Herudover vil der være en række
økonomiske effekter, som ikke kan gøres op
præcist, såsom en vis fordyrelse af en række
offentlige byggerier og en mulig mindre indtægt ved salg af
visse kommunalt ejede grunde. Omvendt er det veldokumenteret, at
mere natur har en række samfundsøkonomiske fordele,
bl.a. fordi der er en større herlighedsværdi ved
boliger med gode adgangsforhold til grønne områder,
men også i form af mindre stress og færre sygedage. Det
gælder efter alt at dømme også for
grønnere byer - der vil være kendetegnet ved, at
relativt mange mennesker hver dag kan få glæde af det
grønne. Færre sygedage vil give en gevinst for de
offentlige kasser. Samlet set skønnes det, at den
økonomiske gevinst for de offentlige kasser vil være
mindst lige så stor som merudgiften.
Skriftlig fremsættelse
Ida Auken
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
vurdering og sikring af byernes grønne områder og af
bymiljøet.
(Beslutningsforslag nr. B 204).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.