Folketinget pålægger regeringen senest den 1. juni 2010 at fremsætte forslag til ændring af pelsdyrbekendtgørelsen, som sikrer indførelse af et egenkontrolprogram for minkavlere, kontrolbesøg hvert tredje år på minkfarme, skærpede uddannelseskrav til minkavlere og medarbejdere på minkfarmene, bedre indhusningsforhold for mink og en skærpet miljøindsats.

Forslaget tager sigte på at skabe væsentlige dyrevelfærdsforbedringer for mink, der holdes som husdyr. I efteråret 2009 blev der sat fornyet mediefokus på vilkårene for mink. Den efterfølgende myndighedskontrol viste, at forholdene på minkfarmene i en række tilfælde var kritisabel.

Forslagsstillerne mener, at dyrevelfærden skal være i top for produktionsdyr, så dyrene har et godt liv i menneskets varetægt, hvor de i videst mulige omfang har adgang til at udfolde deres naturlige adfærd og kan nyde frihed fra stress, sygdom og andre unødvendige belastninger. Der er derfor behov for, at vi på en række områder forbedrer dyrevelfærden inden for den danske pelsdyrsproduktion. Forslaget fremsættes vel vidende, at fødevareministeren i december 2009 udsendte en pressemeddelelse om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde modeller for lovpligtig uddannelse og obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler.

Forslagsstillerne har dog intet hørt om arbejdet siden udsendelsen af pressemeddelelsen, hvorfor forslaget måske kan medvirke til at øge fremdriften i arbejdsgruppen. Derfor foreslår Socialdemokratiet følgende initiativer:

1. Egenkontrolprogram på minkfarme

Minkavlerne skal tage langt bedre hånd om egen bedrift. Der indføres derfor egenkontrolprogrammer og indikatorer, der gør det let og overskueligt at udføre dyrevelfærdskontrol på farmene. Egenkontrollen på farmene skal indebære, at avlerne kan dokumentere, at deres dyr har det godt, og at de bliver passet godt. Minkavlerne skal bl.a. dokumentere, hvor meget medicin dyrene får, om der er mange døde individer og eventuelt ændret adfærd blandt dyrene. Det giver indikationer på dyrenes generelle sundhedstilstand, og det letter arbejdet for den offentlige kontrol. Dette skal ses i sammenhæng med, at avlerne fremover skal have obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler med en dyrlæge.

2. Kontrolbesøg hvert 3. år på alle minkfarme

Der er behov for en hyppigere dyrevelfærdskontrol end hvert 20. år, som statistisk er resultatet af den nuværende 5 pct.-kontrol, som har vist sig utilstrækkelig. Derfor foreslås det at underkaste minkavlerne en offentlig kontrol hvert 3. år. I år 2010 gennemføres der en 100 pct.-kontrol. Det efterlader et behov for en opfølgende indsats i de kommende år.

Det er vigtigt, at kontrollen udføres på det tidspunkt, hvor der er flest dyr i burene, dvs. inden hvalpene skal pelses, hvor risikoen for, at dyrenes udsættes for belastning, er størst. Ifølge Landbrug og Fødevarers udgivelse »Dansk Landbrug i tal« fra 2009 bliver der produceret 14 millioner minkskind i Danmark (2008-niveau). Ifølge Tidsskrift for Dansk Pelsdyravl, februar 2009, var der i Danmark ca. 1.400 minkfarme, hvilket betyder, at der årligt vil være behov for at udføre omkring 500 kontrolbesøg.

3. Uddannelseskrav til alle, der arbejder med at passe mink

Der skal indføres et krav om et kvalifikationsbevis for alle, der passer mink. I dag er der krav om obligatorisk uddannelse, hvis man holder struds og andre dyr, der traditionelt ikke bliver holdt som husdyr - men ikke for mink. Uddannelseskravene skal både omfatte minkavleren og de medarbejdere, der deltager i det daglige arbejde med at passe dyrene. Desuden skal alle avlere og medarbejdere løbende modtage efteruddannelse, så de er opdateret med den seneste viden, udvikling og erfaring.

4. Mink og andre pelsdyr skal have langt bedre fysiske rammer

De hyppigere kontrolbesøg skal være et incitament over for pelsdyravlerne til at opfylde lovgivningens krav om, at mink og andre pelsdyr skal have gode rammer, og uddannelsen skal sikre, at de, der passer minkene, har den fornødne viden om minkenes behov, herunder hvordan man kan beskæftige dyrene. Dyrenes fysiske rammer skal forbedres markant. Der må fremover højst være to dyr i hvert etagebur i stedet for fire. Det skal sikres, at burene ikke er overbelagte, ligesom de helt basale krav til strøelse og legetøj i burene skal være opfyldt. Der skal stilles faste krav til rørenes diameter, således at man ikke kan omgå loven om, at alle mink skal have hylder eller rør, som de kan ligge i eller på, ved at give minkene rør, der er så smalle, at de ikke kan være i dem. Samtidig foreslås det at skærpe kravene i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr, så der stilles krav om større bure og mere udvidede krav til beskæftigelsesmateriale. Halm og hylder/rør er allerede obligatorisk, jf. bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr, men forslagsstillerne mener, at der bør udarbejdes nye retningslinjer i bekendtgørelsen for indhusning af mink, således at mink sikres langt bedre vilkår på baggrund af den nyeste viden om indhusning af mink og minks naturlige eksplorative adfærd.

5. Miljøkontrol og chipmærkning

Efter lovgivningen skulle pelsdyrfarmene pr. 1. januar 2007 have etableret gyllerender. Imidlertid er dette ikke sket alle steder, og det er til skade for miljøet og naboer til farmene, der generes af lugtgener. Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at følge op på implementeringen af lovgivningen.

Der bør desuden findes løsninger på problemet med bortløbne mink. Det er i dag ikke muligt at skelne mellem vilde og bortløbne mink i naturen. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fik den 6. februar 2006 et svar fra familie- og forbrugerministeren, jf. folketingssamlingen 2005-06, FLF alm. del - svar på spørgsmål 164 om brugen af transpondere (chipmærkning) af forskellige dyrearter, hvori Fødevarestyrelsen svarer, at den ikke finder »… umiddelbart grund til at antage, at chipmærkning af mink i sig selv skulle give anledning til dyreværnsmæssige problemer.« Styrelsen påpeger dog, at pelsdyrmærkningen kan være anledning til en ekstra stressfaktor for dyrene.

Forslagsstillerne ønsker således at få regeringen til at overveje indførelsen af transpondere til pelsdyr, således at bortløbne mink kan identificeres og så vidt muligt føres tilbage til avleren.

Omkostninger:

Alle merudgifter forbundet med forslaget foreslås finansieret af pelsdyrbranchen gennem gebyrer for deltagelse i uddannelse og kontrol. Forslaget er således ikke forbundet med omkostninger for det offentlige.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.