Fremsat den 6. april 2010 af
Karen Hækkerup (S),
Flemming Møller Mortensen (S),
Maja Panduro (S),
Lise von Seelen (S) og Julie Skovsby (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en forbedret indsats over for
løsladte
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
denne folketingssamling at fremsætte lovforslag, der sikrer,
at alle løsladte fra Kriminalforsorgens institutioner
får udarbejdet en handleplan, der fokuserer på tiden
efter løsladelsen. Kommunen skal i samarbejde med
Kriminalforsorgen altid udarbejde en udvidet og personlig
handleplan, hvori alle væsentlige områder af den
løsladtes liv berøres, og afholde et
løsladelsesmøde inden løsladelsen.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstiller vil med beslutningsforslaget opnå, at
der altid og for alle løsladte udarbejdes en handleplan i
fængslet, som altid følges op af tilflytterkommunen,
og at samarbejdet og koordineringen af
handleplaner mellem kriminalforsorg og kommuner kommer til at
fungere.
Handleplanens indhold
Handleplanen skal berøre alle væsentlige
områder af den indsattes liv, som har betydning for, hvorvidt
den indsatte er i risiko for at begå ny kriminalitet.
Handleplanen fra kommunen bør derfor altid indeholde
følgende indsatsområder:
- Job - eventuelt
med jobtilskud, hvis dette er nødvendigt.
- Uddannelse -
videreuddannelse eventuelt som opfølgning på
uddannelse startet under afsoning.
- Bolig - hvis den
indsatte ikke har en bolig, skal kommunen finde et passende
boligtilbud. Det skal ske allerede inden løsladelsen,
når kommunen får besked om løsladelsen.
- Fortsat
behandling for misbrug, hvis dette er aktuelt.
- Social
træning - dette skal være en mulighed også uden
for Kriminalforsorgens institutioner.
Kommunens ansvar
Det er forslagsstillernes opfattelse, at kommunen skal tage
større ansvar for samarbejdet, og det skal være
kommunen, der har det overordnede ansvar for, at de
nødvendige tiltag efter løsladelsen sættes i
værk. For at sikre kommunen et økonomisk incitament
til at foretage de nødvendige tiltag foreslår
forslagsstillerne, at kommunen fratages sin statslige refusion til
en eventuel overførselsindkomst for borgeren, hvis der ikke
foreligger dokumentation for, at der er fulgt op på
handleplanen, og at denne er koordineret med
Kriminalforsorgen.
Løsladelsesmøder
For at sikre et godt samarbejde om løsladelsen og for
at sikre placeringen af ansvaret, skal der senest 1 måned
inden løsladelsen afholdes et løsladelsesmøde
med deltagelse af alle relevante instanser. En repræsentant
for fængslet og Kriminalforsorgen, en repræsentant for
kommunen, den indsatte selv og eventuelt behandlere, lærere
eller andre relevante personer fra den indsattes tid i
fængslet skal alle deltage i et møde, hvor detaljerne
omkring løsladelsen fastlægges. På dette
møde uddelegeres ansvaret, og det aftales, hvad planen er
for den løsladte efter løsladelsen, hvor skal den
løsladte bo, og om der skal startes uddannelse, job eller
behandling. På den måde sikres det, at alle ved, hvem
der har ansvaret for de forskellige tiltag, der skal sættes i
værk, og at ingen giver slip, før andre tager
over.
Gældende ret
Kriminalforsorgen har i dag pligt til i samarbejde med den
indsatte snarest efter indsættelsen at udarbejde en plan for
strafudståelsen og tiden efter løsladelsen, jf. §
31, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven. Planen skal jævnligt
sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen
og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i
disse forhold.
På samme måde har kommunen pligt til at koordinere
handleplanerne med Kriminalforsorgen, jf. servicelovens
§§ 140 og 141.
Målgruppen for de koordinerede handleplaner er i
realiteten alle, der udstår en fængselsstraf på
mere end 4 måneder, og dømte, der har en kortere
afsoning, men som har andre forhold, der taler for, at der
udarbejdes en handleplan. Det kan f.eks. være, at den
dømte er under 18 år. Initiativet til koordinering af
handleplanerne påhviler Kriminalforsorgen. Senest 1 år
inden løsladelsen skal kommunen have besked fra
Kriminalforsorgen med en dato for prøveløsladelsen.
Hvis straffen er på under 1 år, skal det ske, senest 28
dage efter at straffen er påbegyndt.
Ifølge Servicestyrelsens projekt »God
løsladelse« fra 2009 fungerer samarbejdet og
koordineringen mellem kriminalforsorg og kommune rigtig
dårligt i mange tilfælde.
Projekt God Løsladelse: erfaringer - metode og
anbefalinger. Af Hanne Ramsbøl og Nell Rasmussen.
Bl.a. sker det, at institutioner, der henvender sig til
kommuner for at indlede samarbejde, får det svar, at sagen er
lukket, så længe klienten er indsat. Dette skyldes, at
en henvendelse fra et fængsel 1 år før
løsladelse slet ikke giver mening i kommunen - ikke blot
fordi den indsattes sag vil være lukket, men fordi kommunen
generelt ikke kan igangsætte indsatser i så langt tid i
forvejen.
Derudover har institutioner under Kriminalforsorgen ofte
svært ved at finde den rigtige kontaktperson i kommunen
Konklusioner fra »Projekt god løsladelse«.
Projektet var finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet,
Beskæftigelsesministeriet og Direktoratet for
Kriminalforsorgen, og Servicestyrelsen har forestået
projektledelsen. Et.
Konsekvensen er, at der i alt for mange tilfælde ikke
følges op på den handleplan, der skal udarbejdes i
fængslet, og at der derfor ikke eksisterer en plan for den
dømte efter løsladelsen. I disse tilfælde
bliver de dømte løsladt direkte til gaden - uden plan
for bolig, arbejde eller videre behandling af eksempelvis
stofmisbrug. Det ser forslagsstillerne som et stort problem i
forhold til tilbagefald til ny kriminalitet. Hvis den tidligere
kriminelle løslades fra fængslet uden planer for job,
uddannelse og bolig, er risikoen for, at vedkommende begår ny
kriminalitet alt for stor.
Det er derfor nødvendigt, at samarbejdet og
koordineringen af handleplaner kommer til at fungere, og at der
altid og for alle løsladte udarbejdes en handleplan i
fængslet, som altid følges op af
tilflytterkommunen.
Skriftlig fremsættelse
Karen
Hækkerup (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
forbedret indsats over for løsladte.
(Beslutningsforslag nr. B 201).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.