Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag, der skal sikre, at forsørgere på erhvervsuddannelserne, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og enlige forsørgere på erhvervsuddannelserne får samme økonomiske vilkår som forsørgere på de videregående uddannelser. Forslaget skal medføre:

- At forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og enlige forsørgere, der modtager elevløn, får samme lånemuligheder som SU-modtagere.

- At forsørgeres elevløn mindst skal ligge på niveau med SU'en til forsørgere. Arbejdsgivernes ekstraudgifter i den forbindelse skal refunderes gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).

På erhvervsuddannelserne får eleverne SU, mens de går på grundforløbet, og løn, når de kommer over på hoveddelen. Det betyder, at særlig enlige forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, vil opleve en stor økonomisk nedgang, når de skifter fra grund- til hovedforløb.

Det vurderes at dreje sig om ca. 3.000 studerende på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. SU-styrelsens statistik viser, at der i 2007 var 2,6 pct. enlige forsørgere og 1 pct. forsørgere samboende med en anden SU-modtager på de videregående uddannelser. I 2007 gik der i følge Undervisningsministeriet 80.000 elever på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Hvis andelen af forsørgere er den samme som på de videregående uddannelser, svarer det til, at 2.100 er enlige forsørgere og 800 er forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende.

Situationen for en enlig forsørger illustrerer problemet: En enlig forsørger på grundforløbet får nemlig 10.354 kr. om måneden i SU. Herudover har hun eller han mulighed for at låne 3.975 kr. om måneden. Når eleverne overgår til hoveddelen, får de i stedet løn. Lønnen varierer fra fag til fag og stiger med elevens anciennitet. En elektrikerelev får f.eks. ca. 7.500 kr. om måneden det første år og ca. 14.000 kr. om måneden det sidste år. Det betyder, at en enlig forsørger risikerer at miste halvdelen af sit forsørgelsesgrundlag, når han eller hun overgår til hovedforløbet. Det kan være en meget stor udfordring for en enlig forsørger at skulle leve af elevlønnen. Ifølge Forbrugerstyrelsens discountbudget skal en enlig forsørger nemlig bruge 10.700 kr. om måneden til mad, fritidsinteresser, fjernsyn, vaskemaskine, telefon, daginstitution m.v., når huslejen er betalt. Der er taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens 2001-tal, jf. http://www.casa-analyse.dk/files/pdf/Hvad_koster_det_at_leve.pdf. Tallene er omregnet til 2009-niveau ved hjælp af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. For nogle bliver udfordringen så stor, at de opgiver at færdiggøre uddannelsen.

Hvis 95 pct. af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse, skal alle have realistiske økonomiske muligheder for at gennemføre en uddannelse. Forslagsstillerne ønsker at ligestille forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og enlige forsørgere på erhvervsuddannelserne med forsørgere på SU-berettigede uddannelser. Det er sund fornuft, både for forældre, børn og samfund. Beslutningsforslaget skal derfor medføre, at de får samme lånemuligheder som SU-modtagere, og at elevlønnen for forsørgere som minimum skal ligge på niveau med den SU, de kunne have fået på en videregående uddannelse. Forslaget vil medføre ekstraudgifter for arbejdsgivere, der ansætter forsørgere. De ekstraudgifter skal refunderes gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Derudover vil forslaget medføre statslige merudgifter til SU-lån til enlige forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende på ca. 100 mio. kr. årligt. Med forslaget vil enlige forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende og går på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, kunne låne 3.975 kr. om måneden. Det vurderes at dreje sig om i alt 3.000 studerende. Det vurderes, at deres lånetilbøjelighed ligner den, der gælder for studerende på de videregående uddannelser. På den baggrund skønnes det, at forslaget vil medføre udgifter på i alt 100 mio. kr. årligt. Da der er tale om et lån, vil pengene imidlertid blive tilbagebetalt over tid.

Forslaget er fuldt ud finansieret på Radikale Venstres forslag til finanslov for 2010.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.