Fremsat den 26. marts 2010 af
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om opkrævning og modregning af kommunernes
tilbagebetalingskrav for offentlige ydelser
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
2010 at fremsætte de nødvendige lovforslag,
således at kommunernes opkrævning og modregning af
tilbagebetalingskrav for offentlige ydelser på alle
områder bliver omfattet af inddrivelseslovens regler, der
gælder for statens inddrivelse af offentlig gæld.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at lukke det hul, der er i
forhold til kommunernes opkrævning af offentlig gæld,
således at al modregning i offentlige ydelser, f.eks. i
boligstøtte og børnefamilieydelse, skal ske efter
inddrivelseslovens regler.
Det skal dermed sikres, at det hensyn til betalingsevne, der
findes i inddrivelsesloven, også bliver gældende,
når kommunerne skal træffe afgørelse om
opkrævning af tilbagebetalingskrav.
Med de gældende regler for inddrivelse af offentlig
gæld kan den statslige restanceinddrivelsesmyndighed (RIM)
ikke inddrive offentlig gæld hos personer, der ikke har
råd til at betale, og der er fastsat grænser for
omfanget af betalingen. Men kommunernes opkrævning og
modregning af offentlig gæld er ikke på alle
områder underlagt det samme regelsæt.
For en kontanthjælpsmodtager er det imidlertid
underordnet, om der sker lønindeholdelse af 1.500 kr. i
kontanthjælpen eller modregning af 1.500 kr. i
boligstøtten. Konsekvensen er den samme, nemlig at personen
ikke kan få økonomien til at hænge sammen for
sig selv og sine børn.
I 2005 blev der oprettet en inddrivelsesmyndighed (RIM), som
inddriver alle offentlige fordringer, og i 2009 blev området
yderligere forenklet, da reglerne blev samlet i et fælles
regelgrundlag i inddrivelsesloven. Et af hovedformålene med
at samle restanceinddrivelsen hos en myndighed var at forenkle
reglerne på området og ensarte den administrative
praksis og serviceniveauet. Før 2005 varetog kommunerne og
en række statslige myndigheder hver for sig inddrivelsen af
egne fordringer ud fra vidt forskellige regler og praksis.
I den forbindelse er der samtidig indført en sondring
mellem opkrævning og inddrivelse, som er afgørende for
fordelingen af arbejdsopgaverne og kompetencerne mellem såvel
kommunale, regionale og statslige fordringshavere på den
ene side og RIM på den anden side.
Ved opkrævning forstås
udsendelse af opkrævninger og regninger m.v., kontrol af, om
betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist, og
eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere. Ved inddrivelse forstås anvendelse af
lovgivningens muligheder for tvangsinddrivelse i form af f.eks.
lønindeholdelse, modregning, indgivelse af
konkursbegæring m.v.
Kommunerne skal altså som hidtil varetage det
almindelige opkrævningsarbejde, herunder rykkerprocedure,
efter de fastlagte regler og procedurer. RIM kommer først
ind i billedet, når kommunen har udtømt mulighederne
for at opkræve fordringen, det vil sige, når
betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure
er gennemført. Først på dette tidspunkt har
fordringen udviklet sig til en restance, som kommunen kan overdrage
til RIM med henblik på inddrivelse.
Det fremgår af inddrivelseslovens bilag 1, hvilke
fordringer der kan inddrives ved lønindeholdelse. Det drejer
sig bl.a. om tilbagebetaling af ydelser som kontanthjælp,
børnefamilieydelse, boligstøtte, børnetilskud,
sygedagpenge, pension m.v. Det drejer sig også om betaling
for hjælp ydet af det offentlige, f.eks. efter aktivloven, og
om betalingsforpligtelser for ydelser, der leveres af det
offentlige, f.eks. betaling for daginstitutionstilbud. Samtidig er
det i inddrivelsesbekendtgørelsen afgrænset, hvilke
typer af A-indkomst der kan og ikke kan foretages
lønindeholdelse i. F.eks. kan der normalt ikke foretages
lønindeholdelse i kontanthjælp og starthjælp,
introduktionsydelse og orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere.
Når RIM skal træffe afgørelse, om der kan
foretages inddrivelse via lønindeholdelse, er det bl.a. en
betingelse, at skyldneren har en betalingsevne, og der skal
overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens
underhold (rådighedsbeløb).
For så vidt angår kommunernes tilbagebetalingskrav
efter serviceloven, lov om aktiv socialpolitik og
pensionslovgivningen, yder kommunalbestyrelsen som hovedregel
henstand til skyldnere, der modtager kontanthjælp eller
starthjælp, ikke har andre indtægter end
førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst,
der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af
afdragsordninger, der er fastsat i
inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1., jf.
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december
2006, § 6, og Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 1341 af 4. december 2007.
Det vil sige, at hvis en person f.eks. skal tilbagebetale for
meget udbetalt kontanthjælp, så er det samme
grænser for betalingsevne og rådighedsbeløb, som
kommunen som opkræver skal forholde sig til, som hvis
fordringen var overgået eller senere overgår til
inddrivelse hos RIM. Ræsonnementet er, at personen skal kunne
opretholde et rimeligt leveniveau, før kommunen kan
gøre sit krav gældende.
Men situationen stiller sig anderledes, når det f.eks.
drejer sig om tilbagebetaling for tidligere udbetalt
boligstøtte, ligesom kommunerne har mulighed for at få
modregnet restancer vedrørende daginstitutionsbetaling m.v.
i børnefamilieydelsen. Her skal der ikke tages hensyn til
skyldnerens økonomi, som det bl.a. fremgår af
beskæftigelsesministerens tidligere svar på
spørgsmål vedr. boligstøtte:
»Det fremgår direkte af boligstøtteloven,
at kommunalbestyrelsen kan modregne krav på tilbagebetaling
af boligstøtte i fremtidig boligsikring eller boligydelse.
Der er ikke knyttet særlige betingelser hertil, for at
modregning kan finde sted.
Kommunalbestyrelsen skal derfor ikke foretage en konkret
vurdering af skyldners økonomi, herunder en konkret
beregning af betalingsevnen i henhold til reglerne i
inddrivelsesbekendtgørelsen. Modregning i boligstøtte
er således ikke betinget af hverken en forudgående
eller efterfølgende vurdering af skyldners eller skyldners
husstands økonomiske forhold.« (SOU alm. del - svar
på spørgsmål 567 (2008-09)).
»Kommunalbestyrelsen kan modregne krav på
tilbagebetaling af boligsikring i fremtidig boligsikring. Det
fremgår direkte af loven om individuel boligstøtte.
Det er kommunen, der tager stilling til, om betingelserne for
modregning konkret er til stede.« (KOU alm. del - svar
på spørgsmål 180 (2008-09)).
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
opkrævning og modregning af kommunernes tilbagebetalingskrav
for offentlige ydelser.
(Beslutningsforslag nr. B 196).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.