Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en ungdomskommission med sigte på at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret ungepolitik.

Kommissionens opgave er at komme med forslag til en sammenhængende ungepolitik, hvor alle elementer i de unges liv medtænkes i sammenhæng med deres uddannelsesforløb, såsom unges fritids- og kulturtilbud, boligforhold, rets- og socialpolitiske forhold samt sundhed og forebyggelse.

Forslagsstillerne ønsker at skabe en sammenhængende, helhedsorienteret ungepolitik gennem nedsættelsen af en ungdomskommission.

Ungdomskommissionen skal sikre en tværgående ungdomspolitik, der udgør platformen for politisk handling på ungeområdet i både stat og kommune.

Der er tale om en hurtigt arbejdende ungdomskommission, hvis forslag til en sammenhængende ungepolitik skal præsenteres inden for 1 år efter kommissionens nedsættelse.

Kommissionens opgave er at komme med forslag til en sammenhængende ungepolitik, hvor alle elementer i de unges liv medtænkes i sammenhæng med deres uddannelsesforløb, såsom unges fritids- og kulturtilbud, boligforhold, rets- og socialpolitiske forhold samt sundhed og forebyggelse.

Alt for mange unge har i dag svært ved at navigere rundt på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet og som aktive medborgere i samfundet.

Mens 97 pct. af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen, er det blot 79,6 pct., der gennemfører, mens de resterende 20,4 pct. ender med grundskolen som eneste uddannelse. Også når det kommer til det sociale og kulturelle område, falder mange unge igennem. Børne- og Kulturchefforeningen taler således om en 80/20 pct.-problematik, hvor 20 pct. af Danmarks unge i øjeblikket er i risiko for marginalisering og ikke kan finde deres plads i samfundet.

Ungdommen er præget af ubalance og polarisering mellem svage og stærke unge. For alt imens mange unge oplever længevarende uddannelser, udlandsophold og spændende jobs, vokser også gruppen af unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse, der får spiseforstyrrelse eller begår selvmord.

Det er afgørende, at unge i hver sin ende af skalaen medtænkes i ungepolitikken. En ungdomspolitisk indsats skal ikke alene fokusere på de marginaliserede, udskilte unge, men skal have blik for de processer, der skaber eksklusion, og endvidere hvad der skaber den nødvendige inklusion. Målet er at fremme inklusion frem for polarisering til gavn for vores samfund og demokrati.

Ungepolitik handler således om andet og mere end uddannelse. Den unges liv består af mange elementer, og alle disse elementer skal sammentænkes, hvis vi skal sikre de unges tarv og gøre dem til aktive medborgere i samfundet. Frem for at skabe enkeltsagspolitik på snart det ene og snart det andet område søger forslagsstillerne at skabe en helhedsorienteret ungepolitisk indsats, der sammentænker den unges uddannelse med bl.a. kultur- og fritidstilbud, boligforhold samt sundhed og forebyggelse.

Uddannelse udgør nøglen til at bryde den negative sociale arv og skabe nye muligheder for unge, ligesom sikringen af et højt uddannelsesniveau også er en sikring af unges fremtidige arbejdsliv og mulighed for egen forsørgelse. Men øget uddannelse er også et afgørende bidrag til fællesskabet. Skal Danmark være et videnssamfund, er det nødvendigt at langt flere unge får en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Regeringen har fejlet markant på uddannelsesområdet, og der er således ikke blevet kortere, men længere til at nå 2015-målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Beregninger fra Arbejdersbevægelsens Erhvervsråd viser, at regeringens manglende målopfyldelse koster Danmark 5,8 mia. kr. årligt i perioden 2009 til 2015. Samfundsøkonomisk er det derfor også afgørende, at alle unge kommer med på uddannelsesvognen. Ifølge Børne- og Kulturchefforeningen er det nødvendigt at fokusere på social støtte, fritidsjob og mentorordninger kombineret med deltagelsesmuligheder i fritidslivet som afsæt for unge- og restgruppernes muligheder for uddannelse. Uddannelsesmålet nås simpelthen ikke, uden at vi inddrager hele viften af politiske virkemidler - også inden for det socialpolitiske - i en helhedsorienteret ungeindsats. Denne udfordring bør en ungekommission give et bud på.

Det socialpolitiske afsæt må være at finde virkemidler i indsatsen, som reelt gør en forskel i unge- og restgruppernes liv. Dette skal ske gennem at give rammer og tryghed samt muligheder for deltagelse, udvikling og læring. De sociale institutioner som klubber, SSP og ungdomsskoler bør forpligtes i denne opgaveløsning.

En vinkel på dette er den øgede sociale fragmentering, som betyder, at unge ikke opnår nødvendige sociale kompetencer til at begå sig i uddannelsessystemerne og senere på arbejdsmarkedet.

En anden vinkel må tage afsæt i det polariserede kriminalitetsbillede, hvor vi oplever en generel nedgang i ungdomskriminaliteten, mens en mindre gruppe begår hårdere og mere samfundsskadelig kriminalitet.

Svaret på dette har hidtil været at sænke den kriminelle lavalder og indføre nye sanktioner, uden at der er belæg for, at dette skulle hjælpe. Erfaringer fra andre europæiske lande har faktisk vist dette som en forværrende løsning.

Kultur- og fritidstilbud er vigtigt for alle borgere i samfundet. Sportsforeningerne, ungdomsskolen, kulturskolen og ungdomsklubberne er alle med til at skabe værdier, oplevelser og sociale fællesskaber. Det er i det aktive fritidsliv, at den unge lærer at være aktiv medborger, og hvor den unges kreativitet og fantasi udfordres. For såvel samfundet som erhvervslivet er det afgørende, at endnu flere unge er skabende, innovative og i stand til at indgå i team - kompetencer, som et aktivt fritidsliv kan sikre. De nævnte kommunale og frivillige organisationer skal forpligtes til at lave strategier for dette område som en del af en helhedsorienteret ungdomspolitik.

Unges boligsituation er afgørende for det gode ungdomsliv. Desværre har regeringen endnu ikke vist sig i stand til at igangsætte initiativer over for den store mangel på ungdomsboliger.

Og mangelen på ungdomsboliger er enorm. Beregninger fra det kommunale forskningsinstitut AKF viser, at 93 pct. af de udeboende unge mellem 18 og 29 år har fundet deres bolig på det almindelige boligmarked, mens det blot er de resterende 7 pct., der bor i ungdomsbolig. Således er hovedparten af de unge i dag henvist til at finde deres bolig i skarp konkurrence med den samlede befolkning - en konkurrence, hvor de unge er særdeles dårligt stillet. Køb af egen bolig kræver solid indkomst, mens leje af almennyttige boliger ofte kræver ventetid til at rykke op på ventelisten - krav, de færreste unge kan opfylde.

Mangelen på ungdomsboliger er særlig stor i uddannelsesbyerne (København, Århus, Odense, Aalborg) og ventes at blive endnu større som konsekvens af en handlefattig regering og det faktum, at der om 10 år vil være 100.000 flere unge, end der er i dag. Dette kan få fatale konsekvenser, hvis unge grundet boligsituationen holder sig væk fra uddannelsesbyerne og dermed også fra uddannelsesinstitutionerne.

Unges generelle sundhed og forebyggelse er afgørende for sikring af unges velfærd og muligheder for at være aktive medborgere i samfundet.

Desværre stiger antallet af unge, der forsøger at begå selvmord. Mere end 1.000 unge under 20 år forsøger hvert år at tage deres eget liv. Samtidig er antallet af spiseforstyrrelser blandt unge stigende, ligesom en ud af ti teenagere har prøvet at skade sig selv, oftest i form af cutting. Disse tendenser skal standses, hvis unges trivsel skal sikres og de skal kunne indgå aktivt i samfundet. Et fokus på den unges sundhed og forebyggelse er således væsentligt for at forstå de unges velfærd og bedst muligt kunne sikre inklusion.

En ungdomskommission bør også have til opgave at komme med bud på, hvordan de offentlige aktører kan sammentænke en helhedsorienteret ungdomspolitik, der indeholder elementerne uddannelse, socialpolitik, kultur og fritid, bolig og sundhed og forebyggelse til at skabe en fremadrettet ungdomspolitik, der gør alle unge til aktive deltagere i samfundet.

Flere centrale organisationer inden for ungdomsområdet, herunder Uddannelsesforbundet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Ungdoms Fællesråd og Ungdomsringen har allerede udtrykt ønske om en ungdomskommission, der kan skabe en helhedsorienteret ungepolitik i Danmark.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.