Fremsat den 26. marts 2010 af
Özlem Sara Cekic (SF), Yildiz Akdogan (S),
Mette Frederiksen (S),
Anne Marie Geisler Andersen (RV) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af et ekspertudvalg til
udarbejdelse af en officiel dansk fattigdomsgrænse
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at tage initiativ til, at der
nedsættes et ekspertudvalg, der skal analysere udviklingen i
fattigdommen, belyse forskellige metoder til at opgøre
udviklingen i fattigdommen og udarbejde forslag, der kan danne
grundlag for en officiel dansk fattigdomsgrænse,
således at det er muligt regelmæssigt at
offentliggøre statistik over, hvem der lever under dette
niveau.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark findes der, modsat i mange andre lande, ikke nogen
form for officiel definition af fattigdom eller en
fattigdomsgrænse. Det er med til sløre billedet af,
hvor mange fattige der er i Danmark, og af konsekvenserne af
lovgivning, der påvirker antallet af fattige.
Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at nedsætte
et ekspertudvalg, der skal analysere udviklingen i fattigdommen,
belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdommen og
udarbejde forslag, der kan danne grundlag for en officiel dansk
fattigdomsgrænse, således at det er muligt
regelmæssigt at offentliggøre statistik for, hvem der
lever under dette niveau. Udvalgets arbejde skal desuden belyse
problemstillinger i forhold til børn i fattigdom samt
langvarig fattigdom.
Det skal indgå i udvalgets kommissorium, at udvalgets
forslag skal tage højde for personer, der i en vis
udstrækning kan siges at have en periodevis selvvalgt lav
indkomst og/eller have udsigt til en højere indkomst i
umiddelbar fremtid, herunder f.eks. studerende og
selvstændige.
Det er et stort problem, at der i Danmark ikke som i andre
EU-lande er etableret fattigdomsforskning, der har kunnet medvirke
til en begrebsmæssig afklaring, således at man har
kunnet følge udviklingen på området.
Vi bliver med jævne mellemrum præsenteret for
forskellige tal i de løbende rapporter, der alle viser, at
fattigdom er et stigende problem i Danmark. Et eksempel på
disse er AErådet, der har dokumenteret, at der fra 2001 til
2007 var tale om en stigning på 90.000 personer inklusive
studerende og 67.000 personer eksklusive studerende, hvor antallet
af fattige er defineret ved indkomst under 50 pct. af
medianindkomsten (AErådet, 2010: »Rekordhøjt
fattigdomsniveau har bidt sig fast«). Et andet eksempel er
Socialforskningsinstituttet, der dokumenterer, at 59.000
børn i Danmark må betegnes som fattige. (Kilde:
Børnefattigdom i Danmark 2002-2006, SFI - Det nationale
Forskningscenter for Velfærd, 2009).
Ifølge en undersøgelse fra CASA lider familier
på de laveste sociale ydelser markante afsavn på grund
af deres økonomiske situation. Således har en stor del
undladt at købe frugt og grønt, nyt fodtøj og
overtøj, besøge familie og venner, invitere
gæster hjem, have indboforsikring, gå til
tandlægen og købe lægeordineret medicin.
Særlig har fattigdom alvorlige konsekvenser for
børnene. Ofte er der hverken råd til legetøj,
tøj, sport, fritidsinteresser,
børnefødselsdage eller skoleudflugter.
(»Konsekvenser af de laveste sociale ydelser -
Forsørgelsesgrundlag og afsavn«, Hansen og Hussain,
CASA, august 2009).
Men der mangler en fælles enighed om, hvordan
fattigdommen skal måles.
Udarbejdelse af officiel dansk fattigdomsgrænse
For at være i stand til at belyse konsekvenserne af
fattigdom og hjælpe mennesker ud af fattigdom er det
afgørende, at der i Danmark fastsættes en officiel
fattigdomsgrænse. Modsat OECD, EU og lande som USA, Norge,
Sverige og Storbritannien har Danmark nemlig ikke en
fattigdomsgrænse, hvorfor debatten ofte ender i en strid om
tal og om definitionen af fattigdom. Det skulle dog være
muligt at nå frem til en definition af fattigdom i Danmark,
som de fleste eksperter vil anerkende som relevant.
En fattigdomsgrænse i Danmark kan for det første
gøre det lettere at belyse udviklingen i fattigdommen.
På den måde undgår man forhåbentlig
mudderkastning om, præcis hvad man skal forstå ved
fattigdom, og får i stedet en debat om, hvorvidt udviklingen
er rimelig. Forslagsstillerne lægger ikke skjul på, at
den øgede gennemskuelighed vil give mere politisk fokus
på fattigdomsproblemet.
Der findes forskellige metoder til fastsættelse af en
fattigdomsgrænse:
- Absolut fattigdom
er et mål, hvor man fastlægger en acceptabel
minimumsindkomst
- Relativ fattigdom
definerer fattigdomsgrænsen som indkomst under en procentdel
- f.eks. 50 eller 60 pct. - af medianindkomsten.
- Budgetmetoden,
hvor man udarbejder et budget for det lavest acceptable leveniveau,
efter at udgifterne til bolig, varme, el og vand er betalt. Denne
model bruges bl.a. i USA, Sverige og Norge.
- Afsavnsmetoden
undersøger, hvor mange der grundet deres økonomi
lider afsavn på områder, der opfattes som
nødvendige og normale i det pågældende land. Det
kan f.eks. handle om at give fødselsdagsgaver, købe
medicin og gå til tandlægen.
Forslagsstillerne vil ikke lægge sig fast på en
bestemt definition. Det er op til ekspertudvalget at komme med et
begrundet forslag til forskellige metoder, der kan ligge til grund
for etableringen af en officiel dansk fattigdomsgrænse.
Skriftlig fremsættelse
Özlem Sara
Cekic (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af et ekspertudvalg til udarbejdelse af en
officiel dansk fattigdomsgrænse.
(Beslutningsforslag nr. B 173).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.