Fremsat den 26. marts 2010 af
Kirsten Brosbøl (S),
Christine Antorini (S), Ole Sohn (SF),
Nanna Westerby (SF), Ole Sohn (SF), Marianne Jelved (RV),
Anne Marie Geisler Andersen (RV),
Margrethe Vestager (RV),
Morten Østergaard (RV),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af et uddannelsespolitisk
råd
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte
et uddannelsespolitisk råd, som skal være
rådgivende for Folketinget og regeringen.
Rådet får som sin første opgave at komme
med oplæg til en handlingsplan for, hvordan henholdsvis 95
pct.-målsætningen for ungdomsuddannelse og 50
pct.-målsætningen for videregående uddannelse kan
opnås i 2015. Derudover skal rådet efter anmodning
eller på eget initiativ rådgive regering og Folketing
om uddannelsespolitiske spørgsmål. Rådet kan
nedsætte et antal underudvalg eller sektorråd, som
fokuserer på bestemte uddannelser eller
tværgående problemstillinger.
Bemærkninger til forslaget
Målsætningerne om, at 95 pct. af en
ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal
have en videregående uddannelse i 2015, er langt fra at blive
opnået. Faktisk går udviklingen den forkerte vej. Under
den nuværende regering har færre fået en
uddannelse.
Det er indiskutabelt, at dette har store konsekvenser for den
enkelte og for samfundet. Senest har beregninger fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vist, at
uddannelsesefterslæbet betyder, at Danmark i perioden 2009
til 2015 vil gå glip af 5,8 mia. kr. om året, fordi
2015-målsætningen ikke er opfyldt.
Hidtil har regeringen sat sin lid til, at uddannelsesniveauet
ville stige, når antallet af arbejdspladser til de unge
faldt. Desværre har den nuværende økonomiske
krise ikke sikret gennemførelse og søgning i et
omfang, der kan bidrage til opfyldelse af
målsætningerne. Tværtimod risikerer den aktuelle
nedgang i økonomien at spænde ben for
målsætningerne på grund af nedgang i antallet af
praktikpladser, langtidsledighed og marginalisering blandt unge
arbejdsløse. Krisen har dermed gjort det endnu mere aktuelt
at se på, hvordan vi undgår at tabe årgange til
ledighed og ringe udsigter på arbejdsmarkedet.
Regeringen har ikke fremlagt en handlingsplan for, hvordan man
har tænkt sig at rette op på
uddannelsesefterslæbet. Der er ingen plan for, hvordan det
øgede optag skal fordele sig på uddannelserne, hvordan
man vil bekæmpe frafaldet og den negative sociale arv i
uddannelserne, og det faktum, at drengene sakker bagud i
uddannelsessystemet. Samtidig stiller internationaliseringen
uddannelserne og de uddannelsessøgende over for en
række nye udfordringer og muligheder. Endelig er
spørgsmålet, om 95 pct.- og 50
pct.-målsætningerne overhovedet er ambitiøse nok
i fremtiden, hvor mangelen på veluddannet arbejdskraft vil
øges.
Da disse problemstillinger ikke vurderes at ville forsvinde
eller aftage i relevans inden for en overskuelig
årrække, og da der er behov for at sikre
sammenhæng og helhed i uddannelsessystemet, foreslås
det derfor at nedsætte et uddannelsespolitisk råd, som
på baggrund af den nødvendige indsigt i
uddannelsesområdet kan analysere og identificere barrierer og
muligheder for at nå de uddannelsespolitiske
målsætninger og påpege behovet for at sætte
nye mål og tage nye initiativer for at opnå disse.
Rådet erstatter ikke eksisterende råd som Rådet
for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).
Formålet med at nedsætte et uddannelsespolitisk
råd er at give Folketinget og regeringen bedre mulighed for
uddannelsespolitisk rådgivning. Et uddannelsespolitisk
råd får mere permanent karakter end en kommission,
hvilket vil sikre en løbende overvågning af
uddannelsesområdet og dermed en kontinuerlig videnopsamling
og identifikation af udfordringer og mulige løsninger.
Der er således en parallel til den opgave, som Danmarks
Forskningspolitiske Råd (DFR) varetager på
forskningsområdet. Der kan også drages en parallel til
Det Centrale Uddannelsesråd, som eksisterede fra 1973 til
1982. Det Centrale Uddannelsesråd var rådgivende i
spørgsmål om uddannelsessystemet som helhed, mens fire
såkaldte sektorråd skulle rådgive om henholdsvis
fortsatte skoleuddannelser, videregående uddannelser,
grundskole og ungdoms- og voksenundervisning.
Uddannelsesrådene blev nedlagt efter regeringsskiftet i
1982.
Det foreslåede nye uddannelsespolitiske råd skal
på tilsvarende vis kunne nedsætte et antal underudvalg,
der fokuserer på særlig prioriterede
uddannelsespolitiske problemstillinger, bestemte uddannelser eller
tværgående problemstillinger.
2015-målene
Rådets første opgave skal være udarbejdelse
af oplæg til en handlingsplan til opnåelse af
2015-målene for uddannelse. Som nævnt går
udviklingen den forkerte vej. Hvis man ser på regeringens
egen opgørelse efter den såkaldte profilmodel, er det
ikke 95 pct., som målsætningen siger, men 80 pct., der
får en ungdomsuddannelse, mod 83 pct. i 2001. Hvad
angår videregående uddannelse, er det knap 45 pct. af
en ungdomsårgang, der i 2007 forventes at opnå en
videregående uddannelse, mod knap 46 pct. i 2006.
I forbindelse med en analyse af målsætningerne og
udarbejdelse af anbefalinger til realisering af 2015-målene
skal bl.a. følgende områder være belyst i
handlingsplanen:
- Kvalitet i
uddannelserne og mål for uddannelserne.
-
Overgange/barrierer mellem grundskole, ungdomsuddannelse og
videregående uddannelse og mellem henholdsvis kort og
mellemlang videregående uddannelse og lang videregående
uddannelse, herunder optagelsesprocedurer og vejledning.
- Årsager til
og løsninger på frafalds- og
gennemførelsesproblematikken.
- Sammenhæng
mellem uddannelser og arbejdsmarked, herunder ledighed og mangel
på arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked.
- Social mobilitet
i uddannelsessystemet.
-
Kønsrelaterede problemer og skævheder i
uddannelserne.
- Udfordringer for
etniske minoriteter.
- Effekterne af den
demografiske udvikling i forhold til 95 pct.- og 50
pct.-målsætningerne.
- Fordelingen af
det nødvendige meroptag på henholdsvis KVU (korte
videregående uddannelser), MVU (mellemlange
videregående uddannelser) og LVU (lange videregående
uddannelser) og behovet for øget kapacitet på de
forskellige uddannelser, herunder de samfundsmæssige og
institutionelle økonomiske konsekvenser heraf.
- Rammer for nye
lærings- og samarbejdsformer for de studerende, herunder
lokaler, læremidler, pædagogiske kompetencer,
ledelsesforhold etc.
-
Internationalisering.
- Unges
forudsætninger for uddannelse, bl.a. boliger, fritid,
studiemiljø og social- og sundhedsindsatser.
Operationalisering og afgrænsning
På grund af opgavens omfang og kompleksitet kan det
uddannelsespolitiske råd nedsætte to underudvalg for
henholdsvis ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Samarbejdet mellem disse to underudvalg er centralt, idet
uddannelsesopgaven fordrer en samlet koordinering mellem
ungdomsuddannelsestilbud og videregående uddannelses-tilbud.
Der fordres derfor en belysning af, i hvilken grad det
forudgående uddannelsessystem bevirker manglende
søgning og frafald m.v. på de videregående
uddannelser.
I forbindelse med rådets første opgave
afgrænses opgaven fra grundskoleområdet ved at fokusere
på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser
og koblingen imellem de to sektorer og mellem de forskellige
områder inden for sektorerne. Der kan dog også ses
på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser,
ligesom det kan være nødvendigt at inddrage
samarbejdet med andre aktører, som har betydning for
uddannelsesgennemførelsen (f.eks. kommuner og
sundhedsvæsen). Dermed udelukkes det ikke, at rådet i
sit videre arbejde også beskæftiger sig med grundskolen
f.eks. som forudsætning for at tage videre uddannelse.
Uddannelsesrådet skal ikke beskæftige sig med
uddannelsesindhold og fagligt niveau i snæver faglig
forstand, men koncentrere sig om uddannelsessystemets strukturelle
indretning og rammer.
Uddannelsesrådet skal være uafhængigt af,
men i dialog med og indhente oplysninger fra andre relevante
institutioner eller rådgivningsorganer, der i forvejen er
knyttet til de enkelte sektorer og uddannelsesområder.
Sammensætning
Uddannelsesrådet bør sammensættes bredt med
deltagelse af institutionsrepræsentanter (herunder
repræsentanter for elever/studerende), forskere,
internationale eksperter og arbejdsmarkedets parter. Det er
afgørende, at rådets medlemmer besidder faglig indsigt
i uddannelsesområdet.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten
Brosbøl (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af et uddannelsespolitisk råd.
(Beslutningsforslag nr. B 171).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.