Fremsat den 22. oktober 2009 af
Rasmus Prehn (S), Magnus Heunicke (S),
Thomas Jensen (S),
Maja Panduro (S) og Julie Skovsby (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af den kommunale
styrelseslov
Folketinget pålægger regeringen at ændre den
kommunale styrelseslov, således at kommuner som
Frederiksberg, København, Århus, Aalborg og Odense,
som efter den kommunale styrelseslovs § 64 og § 64 a har
mulighed for at vælge styreformer med delt administrativ
ledelse, får mulighed for på forsøgsplan at
afprøve nye styreformer efter flertalsprincippet som f.eks.
kommunal parlamentarisme.
Bemærkninger til forslaget
I modsætning til styreformen i de fleste danske
udvalgsstyrede kommuner, hvor udvalgsformændene er valgt ved
flertalsvalg og udgår af det samme politiske flertal,
vælges de administrativt ansvarlige
borgmestre/rådmænd efter forholdstal i kommuner med
magistrats- eller mellemformsstyre.
Den nuværende styrelseslov indeholder derfor ikke
mulighed for at indføre kommunal parlamentarisme eller andre
styreformer med delt administrativ ledelse valgt efter
flertalsprincippet.
I de omtalte kommuner, der har mulighed for en delt
administrativ ledelse, har Frederiksberg valgt ikke at benytte
muligheden, Århus har som den eneste kommune valgt
magistratsstyreformen, mens Aalborg, Odense og Købehavn har
mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.
En forvaltning styret af borgmestre/rådmænd, der
er valgt efter forholdstal, ser på papiret demokratisk ud,
fordi det medfører en stor politisk magtspredning, hvor
såvel mindretal som flertal inddrages i den daglige politiske
opgaveløsning. I daglig praksis giver det dog en række
vidtrækkende problemer, der specielt i København har
været fremtrædende.
For det første er der et helt grundlæggende
demokratisk problem ved styreformen. I kommuner med
mellemformsstyre og magistratsstyre har den almindelige borger mere
end svært ved at gennemskue, hvem eller hvilke politiske
partier der har det politiske ansvar for en given kommunal opgave
eller sag. Det betyder, at borgerne har meget svært ved at
bedømme partierne og politikerne for deres arbejde i en
given valgperiode. Der hersker nemlig en stor grad af
ugennemsigtighed og uklarhed i organisationen: i
kompetencefordelingen mellem udvalg, borgmester og forvaltning og i
de beslutninger, der træffes.
Et andet væsentligt problem er, at
borgmesteren/rådmanden, der har det øverste ansvar for
forvaltningen, sagtens kan være i opposition til flertallet i
det udvalg, der træffer de politiske beslutninger, fordi
borgmesteren/rådmanden er valgt efter forholdstal. Derfor
risikerer borgmesteren/rådmanden at skulle gennemføre
og være ansvarlig for politiske tiltag, han/hun er dybt uenig
i, og kommer derfor til mere eller mindre tilsigtet at modarbejde
de vedtagne politiske tiltag.
Adskillige eksperter, kommissioner, rapporter og et bredt
udsnit af politikere har således også påpeget en
lang række andre uhensigtsmæssigheder ved
mellemformsstyret og ved en styreform, hvor
borgmestre/rådmænd er valgt efter forholdstal.
Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Poul Erik
Mouritzen har ridset problemet kort op: »Det svarer til,at
statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle have Villy
Søvndal (SF), Helle Thorning (S) og Margrethe Vestager (R)
med i sin regering« (jf. »København taber
fart og kraft«, Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. september
2009). Det giver selvsagt alvorlige administrative og
ledelsesmæssige problemer.
De vigtigste punkter i den verserende debat omkring
mellemformsstyret har, udover de ovenfor nævnte,
været:
1) Mindretallet
varetager ikke sin rolle som kritisk opposition og vagthund, da
mindretallet er fedtet ind i alle beslutninger som medansvarlig i
den administrative ledelse og den daglige økonomiske
styring. Der er ingen klar skelnen mellem opposition og flertal,
som vi f.eks. kender det fra den parlamentariske situation i
Folketinget.
2) De
selvstændige forvaltninger under de forskellige borgmestre
skaber en dårlig ramme for en gennemskuelig, ensartet og
effektiv økonomistyring og opgaveløsning.
3) Styreformen
medfører store ledelsesmæssige problemer, da det er
meget vanskeligt at gennemføre en effektiv, dynamisk,
politisk og økonomisk ledelse. En overordnet
økonomisk prioritering og gennemslagskraft er vanskelig,
når hver forvaltning, med den ansvarlige
borgmester/rådmand i spidsen, kæmper imod hinanden om
de begrænsede midler.
4) Den delte
ledelse gør det svært for kommunen at tale med
én stemme. Det besværliggør forhandlinger med
store virksomheder og andre eksterne partnere.
Specielt i København har diskussionen om den
nuværende styreform raset. En OECD-rapport om hovedstadens
konkurrenceevne fra januar 2009 anbefalede således entydigt,
at Københavns Kommunes styreform ændres fra den
nuværende til en enhedsforvaltning med flertalsstyre (jf.
OECD Territorial Reviews: Copenhagen, Denmark (Governance, 2009,
no. 5).
Rambøll Management har gennemført flere analyser
af Københavns Kommunes administrative udgifter, der har
vist, at de administrative udgifter under mellemformsstyret
lå unaturligt højt, og at en ændret styreform og
enhedsforvaltning kunne give besparelser på op til 139 mio.
kr. (jf. Analyse af administrationsudgifter: Københavns
Kommune/Rambøll Management, 2009).
To af de førende eksperter på
kommunalområdet, professor Jørgen Grønnegaard
Christensen ved statskundskab på Aarhus Universitet og
professor Poul Erik Mouritzen ved Syddansk Universitet er begge
enige i, at den er helt gal med styreformen i København:
»Efter min vurdering er styreformen i
København den værst tænkelige.«
(jf. »Skandalerne klæber sig til Københavns
Kommune« i Morgenavisen Jyllands-Posten den 2. august
2009).
Forslagsstillerne er derfor af den overbevisning, at der
eksisterer et stærkt behov for at afprøve alternative
styreformer i København, som også andre kommuner med
mellemforms- eller magistratsstyre kunne have gavn af.
Efter forslagsstillernes opfattelse indfrier de alternative
styreformer, som f.eks. det almindelige udvalgsstyre efter
flertalsprincippet, der allerede findes i den nuværende
kommunale styrelseslov, langt fra de krav og forventninger, der er
til en effektiv og optimal ledelse af landets største
kommune.
I det almindelige udvalgsstyre er borgmesteren den eneste
fuldtidsansatte politiker. I storkommuner som København vil
det betyde en kæmpe arbejdsbelastning for overborgmesteren,
der alene ville stå med det politiske ansvar for et budget
på mange milliarder. Derudover er der ekstremt stor
mediebevågenhed på hovedstaden og en række
politiske sager, der kræver en politisk reaktion og handling.
Det er yderst tidskrævende for de ledende politikere og
derfor ikke efter forslagsstillernes opfattelse foreneligt med kun
én fuldtidsansat politiker.
Forslagsstillerne er yderligere af den opfattelse, at
embedsmænd i administrationen ville opnå en
uforholdsmæssig stor magt, og at det kommunale selvstyre
ville miste noget af sin legitimitet, hvis
borgmestrenes/rådmændenes administrative ansvar
pålægges embedsmænd i administrationen.
Internationalt set er Sverige og Danmark de eneste lande, der
stadig fastholder et kommunalt udvalgsstyre. Alle andre steder er
man gået over til mere moderne og visionære
styreformer. Forslagsstillerne er derfor overbevist om, at der er
behov for at tænke nyt og afprøve nye tiltag og
styreformer. Et oplagt alternativ vil være et parlamentarisk
styre, som man bl.a. har indført i Oslo, der styres efter de
samme parlamentariske principper, som vi kender fra Folketinget og
danske regeringer. Denne styreform er i langt højere grad
forenelig med en moderne og effektiv ledelse og vil løse
mange af de problemer, der er opstået i kølvandet af
den nuværende kommunale styreform. Det er nu 23 år
siden, at Oslo med stor succes indførte kommunal
parlamentarisme på forsøgsplan, den mulighed vil
forslagsstillerne også give de største kommuner i
Danmark.
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Prehn
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af den kommunale styrelseslov.
(Beslutningsforslag nr. B 17).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.