Beretning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 29. september 2010
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. marts 2010 og var
til 1. behandling den 13. april 2010. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3
møder.
2. Tilkendegivelse fra
miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet
følgende:
Det blev ved 1. behandling af B 160 aftalt, at ministeren
skulle gennemføre forhandlinger med oliebranchen for om
muligt at opnå et forhandlingsresultat, som der kunne
være flertal for. Der er blevet forhandlet følgende
løsning:
- Forsikringsloftet
øges fra den 1. januar 2011 fra 2 til 4 mio. kr. inkl. moms.
Beløbet pristalsreguleres årligt.
- Oliebranchen
giver et bidrag på 10 mio. kr. inkl. moms til ikke-afsluttede
sager.
Vedrørende sidstnævnte kan det oplyses, at
kommunernes forventede udgift til ikke-afsluttede sager (ultimo
september 2010) ud fra Oliebranchens budgettal kan beregnes til 32
mio. kr. ekskl. moms. Det skal bemærkes, at oliebranchen har
erfaring for, at sagerne bliver 15-20 pct. billigere end deres
budgettal. Omvendt skal det nævnes, at kommunerne
anslår udgiften for visse sager til et noget større
beløb end oliebranchen. I det følgende er
beløbene angivet ekskl. moms, da kommunerne afløfter
momsen.
Oliebranchen har ikke stillet vilkår for, hvordan de 8
mio. kr. skal fordeles, men har foreslået, at
Miljøstyrelsen opstiller en model. Der var på
forhandlingsmøde med oliebranchen enighed om, at modellen
bør være objektiv, ubureaukratisk og gennemsigtig.
Miljøstyrelsen vil foreslå, at der gives et tilskud
på op til 200.000 kr. til den del af udgiften for hver enkelt
sag, som overskrider 1,6 mio. kr. (2 mio. kr. inkl. moms). Bidraget
gives til igangværende sager, som afsluttes efter 1. oktober
2010. Afslutningen defineres som den dato, hvor kommunen skriftligt
meddeler Oliebranchens Miljøpulje, at
oprensningspåbuddet anses som opfyldt. Inklusiv en mindre
reserve vil bidraget på de 8 mio. kr. således, beregnet
ud fra oliebranchens datamateriale, være disponeret. Reserven
anvendes til nye sager, som måtte opstå i perioden fra
den 1. oktober 2010 til den 1. januar 2011.
Konsekvenser
Man kan anskueliggøre den fremtidige konsekvens ved at
foretage en beregning ud fra, at man historisk set havde haft et
pristalsreguleret loft svarende til 4 mio. kr. inkl. moms pr. 1.
januar 2011 og sammenligne med de afholdte eller budgetterede
udgifter. Ud fra oliebranchens datamateriale kan det beregnes, at
denne grænse er overskredet med et samlet beløb
på ca. 15 mio. kr. Da ordningen har eksisteret i 10 år,
vil det sige, at kommunernes samlede årlige udgift i denne
periode ville beløbe sig til 1,5 mio. kr. om
året.
Selv om der også fremover kan opstå enkeltsager,
som vil overskride forsikringsloftet, forventes kommunerne generelt
ikke for de fremtidige sager at have udgifter i forbindelse med
ordningen af følgende årsager:
- Antallet af
villatanksager er kraftigt faldende og var i 2009 på
halvdelen af det tidligere niveau. Denne tendens forventes at
fortsætte. Faldet skyldes med stor sandsynlighed, at der i
olietankbekendtgørelsen er foretaget en opstramning af
reglerne for olietanke.
- I 2009 blev der
udgivet en vejledning om den tekniske og administrative behandling
af disse forureningssager (Vejledning fra Miljøstyrelsen,
nr. 2, 2009: »Undersøgelse og oprensning af
forureninger fra villaolietanke«). Denne forventes at
medføre lavere udgifter til opfyldelse af
oprensningspåbuddene. Miljøstyrelsen vil gøre
en indsats med hensyn til formidling af indholdet af denne
vejledning.
- I 2009 og 2010
(indtil nu) er der, Miljøstyrelsen bekendt, ikke
opstået sager, som er budgetteret til beløb, som
overstiger det nye loft.
Det blev i forbindelse med forhandlingerne med oliebranchen
aftalt, at parterne sammen med KL vil opretholde en dialog om,
hvordan det sikres, at vejledningen får størst mulig
gennemslagskraft.
Som anført i min tale ved 1. behandlingen mener jeg, at
der er store fordele for villaolietankejerne og miljøet ved
den nuværende automatiske forsikringsordning.
Den almindelige tankejer slipper for at skulle bekymre sig om,
hvordan et evt. påbud opfyldes, og hvordan den praktiske del
af oprydningen skal foregå. Han slipper for risikoen for selv
at ende med hele regningen. En større, professionel
organisation vil formentlig også kunne oprense både
billigere og mere effektivt. Det må desuden forventes at
blive dyrt for villaolietankejerne, hvis de selv skal forsikre sig.
De øvrige forsikringsselskaber er ikke bekendt med
sagsområdet og vil alene af den grund formentlig være
forsigtige og sætte præmien højt, hvis de
overhovedet vil forsikre. Der er desuden ikke, som ved den
nuværende konstruktion, tilknyttet et fast
operatørselskab, som er specialiserede i netop denne type
sager. Herved har oprydningerne været billigere, og selskabet
har varetaget selve oprydningsopgaven for den forureningsramte
borger.
En fuldstændig ophævelse af loftet over
forsikringsdækning vil stride mod almindelige
forsikringsmæssige principper, og en sådan model kan,
hvis den overhovedet er praktisabel, forventes at medføre
store forsikringsudgifter for den enkelte tankejer, da oliebranchen
ikke vil opretholde den nuværende frivilligt aftalte
forsikring.
Jeg er på denne baggrund tilfreds med, at der er fundet
en løsning, der både giver et betydeligt større
element af »forureneren betaler« samtidig med, at den
fastholder en i øvrigt velfungerende ordning, som sikrer, at
der rent faktisk ryddes op efter utætte olietanke. Der er
tale om det bedst opnåelige, og jeg mener, at
løsningen er både rimelig og god.
3. Politiske bemærkninger
Den 1. marts 2000 oprettede olieselskaberne i Danmark og
Topdanmark Forsikring A/S i fællesskab en forsikringsordning
til dækning af oliekunders forsikringsforpligtelse i henhold
til lov om forurenet jord, jf. § 48 og § 49. Denne lov
medførte en tvungen pligt til at være forsikret mod
forurening ved et eventuelt olieudslip fra en utæt olietank.
Forsikringsordningen dækker dog kun maksimalt 2 mio. kr.
inkl. moms for en enkelt sag. På det tidspunkt havde den
dyrest kendte oprensning af forureningen fra en privat olietank
kostet 1,5 mio. kr., så man mente, at
beløbsgrænsen var højt sat. For ikke at
risikere, at en villaejer selv endte med at sidde tilbage med
ekstraregningen, hvis forsikringsdækningen skulle blive
overskredet, blev det dog besluttet, at kommunen skulle dække
en eventuel ekstraudgift.
Udviklingen i sagerne over de seneste 10 år har
imidlertid overhalet både loven og den faste
beløbsgrænse, som ikke er pristalsreguleret siden
lovens vedtagelse. Udviklingen har således fået den
konsekvens, at kommunerne pålægges store udgifter i
forbindelse med oprydning efter olieforurening fra olietanke.
Udgifter, som er uforudsete, og som skal dækkes ved at
skære i andre områder.
Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV og EL) opfordrer
regeringen til at sikre, at loftet for erstatning hæves fra
de nuværende 2 mio. kr. (inkl. moms) til et beløb, som
ministeren og kommunerne er enige om vil dække alle
fremtidige tilfælde, f.eks. det dobbelte af det
nuværende loft. Erstatningen bør
indeksreguleres.
For så vidt angår den akkumulerede gæld fra
tidligere olieforureninger, der overstiger det nuværende
loft, og som kommunerne derfor risikerer at skulle betale,
opfordrer flertallet ministeren til at forhandle en aftale med
oliebranchen om at overtage kommunernes gæld, herunder
beløb fra igangværende sager over loftet.
Såfremt det ikke er muligt at opnå en ny frivillig
aftale med oliebranchen om at holde kommunerne skadesløse,
opfordrer flertallet regeringen til at etablere en
forsikringsordning ved lov.
P.u.v.
Ida Auken
formand
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 160
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | 1. udkast til beretning |
2 | 2. udkast til beretning |
3 | Tilkendegivelse fra
miljøministeren |
4 | 3. udkast til beretning |