Folketinget pålægger regeringen at gennemføre den fornødne lovgivning for at sikre totalt rygeforbud på folkeskoler, privat- og friskoler.

Et totalt rygeforbud på disse institutioner bør træde i kraft hurtigst muligt.

I 2008 fremsatte Socialdemokratiet for første gang et beslutningsforslag om totalt rygeforbud på folkeskoler og privat- og friskoler, beslutningsforslag nr. B 53, jf. Folketingstidende 2008-09, forhandlingerne side 3288 og tillæg A side 2352 og 2354. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afviste forslaget bl.a. med den begrundelse, at rygeloven skulle revideres i 2009-2010. Det har dog ikke forhindret den daværende konservative sundhedsminister i at gå i pressen i december 2009 med en erklæring om, at der bestemt ikke var brug for at ændre noget som helst i rygeloven. Heller ikke for at beskytte børn mod rygning. Det på trods af, at regeringens forebyggelseskommission har peget på en række nødvendige stramninger i samme rygelov, bl.a. totalt rygeforbud på uddannelsessteder med børn og unge. Forud for revisionen af rygeloven kom det så frem, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti slet ikke ønsker at revidere lovgivningen og dermed bl.a. yderligere stramme til gavn for børn og unge. For ikke at splitte det brede forlig på området totalt, hvilket ville være et stort tilbageskridt, har Socialdemokratiet derfor accepteret, at revisionen af rygeloven udskydes til 2012, og at indenrigs- og sundhedsministeren efter aftale med forligspartierne afholder en høring om konsekvenserne af den nuværende lovgivning på området. Men det ændrer ikke ved, at Socialdemokratiet fortsat mener, at der bør gennemføres nogle helt nødvendige stramninger af rygeloven, og her er fokus forebyggelse i forhold til børn.

Med genfremsættelse af beslutningsforslaget ser Socialdemokratiet frem til en saglig diskussion om en reel forebyggelsesindsats imod rygning, og vi håber, at indenrigs- og sundhedsministeren kan overbevises om, at det ikke nytter med passivitet i forhold til at forhindre rygningens skadelige virkninger over for børn.

Rygningens sundhedsskadelige virkninger er veldokumenterede. Forebyggelse mod rygning er en af de allervigtigste indsatser, så færre overhovedet begynder på at ryge. I mange år har man diskuteret, hvordan man kan få de helt unge mellem 13 og 15 år til at lade være med at ryge. En omfattende undersøgelse fra 2008 af ph.d. Christina Warrer Schnohr fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, omtalt på

www.videnskab.dk

under overskriften »Færre elever ryger på skoler med totalt rygeforbud« dokumenterer, at kun et totalt rygeforbud på skoler for de unge virker effektivt. Det er ikke tilstrækkeligt med hverken rygerum eller rygeregler eller at hæve prisen på cigaretter. Kun det totale rygeforbud virker - og det er effektivt.

Det er selve rygestoppet på skolen, der betyder, at mange unge afholder sig fra overhovedet at begynde at ryge. Og det er en meget vigtig målgruppe at få til at lade være med at starte. For jo tidligere unge begynder at ryge, jo større risiko er der for, at de bliver ved.

I dag er det i høj grad op til skolerne selv at beslutte deres egne rygeregler. Men lokale rygeregler på skolerne gør ikke indtryk på de unge, viser undersøgelsen, der er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra i alt 162.000 børn fra 41 lande, deriblandt Danmark. I spørgeskemaerne skulle eleverne bl.a. svare på, om de havde smagt på en cigaret, om de røg fast, eller om de slet ikke havde prøvet at ryge. De mange oplysninger blev siden sammenlignet med respektive skolers rygepolitik.

For Danmark indgår der 1.426 drenge og 1.502 piger i undersøgelsen, hvoraf 8 pct. af drengene og 9 pct. af pigerne angav, at de røg dagligt.

Ifølge den danske rygelovgivning er der rygeforbud på alle offentlige arbejdspladser. Men lovgivningen er fyldt med undtagelser - eksempelvis er det tilladt at ryge på enkeltmandskontorer under den betingelse, at rygeren ikke får gæster på kontoret i løbet af dagen. Derudover kan den enkelte skole vælge at give lærerne et rygerum.

Undersøgelsen peger også på, at den manglende konsekvens er et stort problem. Flere undersøgelser har igennem de seneste år dokumenteret, hvor vigtigt det er at beskytte børn mod rygning og passiv rygning, for de er langt mere følsomme over for røgen end voksne. Skolebørn mellem 11 og 15 år er meget påvirkelige af, hvad klassekammeraterne og lærerne gør i frikvartererne. Hvis rygning på skolerne er forbudt for alle, vil det at ryge være mindre acceptabelt. Rygeforbuddet bliver normsættende, og det er vigtigt.

Et totalt rygeforbud på de forskellige typer af grundskoler betyder, at lærere og andre medarbejdere ikke må ryge i samvær med eleverne. Det gælder både indenfor og udenfor. I praksis betyder det, at hvis der kan findes et udendørs areal, hvor eleverne ikke færdes, kan rygning for personalet tillades der. Ellers er det ikke tilladt.

Kræftens Bekæmpelse udgav i 2006 undersøgelsen »Risiko for rygestart blandt efterskoleelever. En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler« af Poul Dengsøe Jensen og Nicolas Nielsen. Undersøgelsen dokumenterer, at antallet af elever, der begynder at ryge, mens de er på efterskole, er markant højere end blandt deres jævnaldrende, der ikke går på efterskole. Efterskolerne fostrer 1.900 nye rygere om året. Der er en udbredt rygekultur, hvor lærere ryger sammen med elever ned til 14 år, og det får mange unge til at begynde at ryge, mens de er på efterskole. Når læreren går ned i rygeskuret sammen med de rygende elever på efterskolen, bliver mange purunge ikkerygere inspireret. Nye kammerater, der ryger, og lærere, der ryger sammen med dem, er mere, end nogle unge på 14-18 år kan modstå.

Derfor ønsker Socialdemokratiet på sigt, at et totalt rygeforbud skal omfatte alle de skoleformer, der har med børn og unge at gøre inden for grundskolen, dvs. folkeskoler, privat- og friskoler, efterskoler og ungdomsskoler. Socialdemokratiet vil ved revision af rygeloven, som blev vedtaget i 2007 (lov nr. 512 af 6. juni 2007), og som skal revideres i 2011-12, arbejde for, at § 7, stk. 2, ændres, så rygeforbuddet også skal gælde for efterskoler, ungdomsskoler m.v., hvor hovedparten af de unge er mellem 15 og 16 år gamle.

Økonomiske konsekvenser:

Ingen.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.