Fremsat den 4. marts 2010 af
Bente Dahl (RV),
Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om uvildig rådgivning i finansielle
sager
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag, som pålægger bankerne at opdele deres
gebyrer i gebyrer for henholdsvis långivning og
rådgivning. Herved bliver det muligt for forbrugerne at
fravælge rådgivning i banken til fordel for andre
rådgivere i finansielle sager, hvilket giver mulighed for
lige konkurrence imellem banker og uvildige rådgivere.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at give mulighed
for forbrugerne til at fravælge en udgift til
rådgivning i en bank og i stedet at vælge
rådgivning andre steder. Gennem en fri konkurrence
øges forbrugerens sikkerhed ved rådgivning i
finansielle sager.
Enhver, der ikke har faglig indsigt i den finansielle sektor,
er afhængig af god rådgivning omkring huskøb,
pension og andre store investeringer.
Medarbejdere i den finansielle sektor er ansat til at fremme
indtjeningen for virksomheden i konkurrence med andre virksomheder
og kan derfor risikere at komme i en situation, hvor der ikke er
overensstemmelse mellem bankens og kundens interesser. Finanskrisen
har vist, at mange forbrugere er kommet i klemme, fordi de har
fået en rådgivning, der i højere grad har taget
afsæt i finansinstituttets interesser end i
forbrugerens.
Forslagsstillerne vil give forbrugerne adgang til en neutral,
fagligt funderet rådgivning til en overkommelig pris. Den
overkommelige pris og den kvalificerede rådgivning
opnås ved at øge den frie konkurrence på
rådgivningsmarkedet. Det forudsætter, at bankerne
pålægges at opdele deres gebyrer i gebyrer for
låntagning og gebyrer for rådgivning, så det
bliver muligt for forbrugerne at fravælge rådgivningen
i banken til fordel for en anden, uvildig rådgiver.
Andre udbydere er f.eks. tidligere bankansatte, advokater og
revisorer med uddannelse eller efteruddannelse, der sikrer, at de
kan varetage den komplekse opgave, det er at rådgive
forsvarligt om finansielle forhold. De pågældende skal
certificeres af Finanstilsynet, og det skal sikres, at de kan
gøres økonomisk ansvarlige for deres
rådgivning.
Forslagsstillerne mener at kunne opnå en række
gevinster gennem adgang til uvildig rådgivning på det
finansielle område:
- Uvildige
rådgivere vil kunne rådgive om det bedste produkt
på markedet og ikke blot produkter, som banken udbyder.
- Uvildige
rådgivere vil blande sig i samfundsdebatten, bl.a. for at
gøre opmærksom på sig selv. Det vil give en mere
nuanceret debat, f.eks. om hensigtsmæssigheden af at
spekulere i opkonverteringer, spekulere i aktier for lånte
penge m.v.
- Der opnås
en afsmittende effekt i form af en opstramning af bankernes
rådgivning på grund af konkurrencen med de uvildige
rådgivere.
Endelig vil forslagsstillerne pege på, at andre lande
har uvildig rådgivning, som befolkningen nyder godt af at
have adgang til.
Forslaget vil ikke belaste økonomisk, da det
udelukkende drejer sig om en åbenhed om gebyrpolitikken i
finanssektoren. Der oprettes en klageinstans, som skal sikre, at
kunden kan håndhæve sin ret til at få opdelt sine
gebyrer og dermed mulighed for at fravælge banken til fordel
for anden rådgivning.
Skriftlig fremsættelse
Bente Dahl
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
uvildig rådgivning i finansielle sager.
(Beslutningsforslag nr. B 144).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.