Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 28. april 2010
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. februar 2010 og var
til 1. behandling den 6. april 2010. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget er enig i, at en
udfasning af efterlønnen er afgørende for at
skabe holdbarhed i dansk økonomi og undgå
øget gældsætning. RV fremlagde allerede i
januar 2010 som det hidtil eneste parti en samlet
genopretningsplan for dansk økonomi, hvori RV foreslog
en udfasning af efterlønnen ved at hæve
efterlønsalderen med 0,5 år om året i 10
år. Det vil forbedre den offentlige økonomi med
mere end 4 mia. kr. i 2013, mere end 10 mia. kr. i 2015
og 27 mia. kroner i 2020. RV indgik dog i 2006 den såkaldte
velfærdsaftale med regeringen, Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti, en aftale, som markant styrkede de offentlige finanser
gennem en række tiltag. RV agter derfor at søge
vores politik fremmet i forligskredsen, hvor forslagsstillerne jo
ikke deltager. Derfor kan RV ikke stemme for
beslutningsforslaget.
Et mindretal i udvalget (LA)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Liberal Alliances medlem af udvalget er for
beslutningsforslaget. LA mener, at efterlønnen er et
kæmpemæssigt økonomisk og socialt problem.
Ordningen er alene til fordel for de stærkeste på
arbejdsmarkedet, idet man skal have været på
arbejdsmarkedet og været fuldtidsforsikret i 30 år for
at opnå efterløn. Alle de, der på grund af
sygdom eller andet har været forhindret i at leve op til
kravene, har ikke mulighed for at få efterløn.
I dag er der ca. 130.000 danskere på
efterløn, og tallet er stigende. Ifølge de
økonomiske vismænd er det
højst 10-15 pct. af dem, der har nedsat
helbred. Derfor bed LA da også mærke i, at
Arbejdsmarkedskommissionen konkluderede, at
efterlønsmodtagere er den gruppe af
overførselsmodtagere, som bedst vil kunne undvære
deres overførselsindkomst. For langt de fleste vil
alternativet til efterløn nemlig være
beskæftigelse. LA mener således ikke, at der er
nogen gyldig samfundsøkonomisk begrundelse for at bruge
skattekroner på at tilskynde raske mennesker til at
trække sig frivilligt ud af arbejdsmarkedet før
folkepensionsalderen. Det Økonomiske Råd konkluderer,
at 11 pct. af efterlønsmodtagerne alternativt ville
modtage førtidspension.
I Danmark er 41 pct. af de 60-64-årige i
arbejde. I Norge er tallet 57 pct. og i Sverige 60 pct.
Ingen af disse lande har en efterlønsordning. Tallene er et
udtryk for, at efterlønsordningen »parkerer« de
ældre, som ellers gerne ville have job. Erfaringer fra
Sverige og Norge viser netop, at hvis der ikke var en
efterlønsordning, ville disse seniorer søge og
få arbejde. Det ville ifølge
Arbejdsmarkedskommissionen i perioden frem til 2019
medføre et varigt løft på 100.000
beskæftigede og en styrkelse af de offentlige finanser
på 18 mia. kr. årligt.
LA mener således, at der er gode og saglige argumenter
for at afskaffe efterlønsordningen, hvis Danmark fortsat
skal være et velfærdssamfund - dels for rent faktisk
fortsat at kunne finansiere hospitaler, pensioner, skoler,
universiteter m.v., og dels fordi »senere eller mere
gradvis tilbagetrækning er helt nødvendigt, hvis vi
vil sikre arbejdskraft til både at levere og finansiere
den brede velfærd«, som FTF-formand Bente
Sorgenfrey sidste år udtalte på organisationens
kongres.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Jens Vibjerg V
Peter Juel Jensen V Louise Schack Elholm V
Ulla Tørnæs V Bent Bøgsted DF
Colette L. Brix DF Helle Sjelle KF fmd. Rasmus Jarlov KF
Anders Samuelsen LA Torben Hansen S
Anne-Marie Meldgaard S Lone Møller S
Leif Lahn Jensen S nfmd. Eigil Andersen SF
Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 129
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |