Fremsat den 9. februar 2010 af Christine
Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S),
Carsten Hansen (S), Per Husted (S),
Leif Lahn Jensen (S),
Bjarne Laustsen (S) og Kim Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod bøn og anden forkyndelse i
folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende samling at tage initiativ til at præcisere,
at der ikke skal ske forkyndelse i folkeskolen gennem bøn.
Forkyndelse hører til kirken og ikke til folkeskolen, og det
gælder al forkyndelse uanset trosretning, dvs. både det
kristne fadervor og muslimske, jødiske eller andre
religiøse bønner. I folkeskolen skal der undervises
om religion, men ikke i gennemførelse af religiøse
handlinger.
Bemærkninger til forslaget
Flere skoler har praktiseret forkyndelse som fælles
morgenbøn af fadervor i den fælles morgensamling,
på trods af at der ikke må ske forkyndelse i
folkeskolen.
Således fremgår det af »Fælles
Mål 2009, Kristendomskundskab«:
»Med folkeskoleloven af 1975 skulle skolen ikke
længere på kirkens vegne forestå
dåbsoplæringen, og siden da har man i skolen skelnet
mellem undervisning og forkyndelse. Det betyder, at selv om
kristendommen fylder mest i undervisningen, er religionerne i en
faglig sammenhæng kvalitativt ligeværdige.
Opøvelse i religiøs praksis er ikke en del af skolens
virke.«
Det står derfor helt klart i vejledningen til faget, at
der skal undervises om religion og ikke i religion, og at eleverne
ikke skal lære at udføre religiøse handlinger i
skoletiden. Alligevel mener undervisningsministeren, at det er helt
i orden at bede bønner som fadervor i skoletiden. Godt nok
kan eleverne fritages fra morgensamlingen, hvis der bliver bedt
bønner, men Socialdemokratiet mener ikke, at der skal ske
denne opsplitning af eleverne på grund af religiøse
handlinger. Når eleverne begynder i folkeskolen, skal alle
uanset religiøs overbevisning vide, at de er en del af alle
aktiviteter lige fra fællessamlingerne til de enkelte fag.
Det er på den måde, vi skaber en fælles
folkeskole, der respekterer religionsfrihed, og det er også
sådan, forståelsen har været af faget
kristendomskundskab.
Ministeren er blevet bedt om at svare på, hvor i
folkeskoleloven m.v. det er hjemlet, at der må ske
religiøs forkyndelse som bøn, når der i
vejledningen til faget står, at det må der ikke. Her
henviser ministeren i svar på Uddannelsesudvalget alm. del
2008-09, spørgsmål 99-104, til en pressemeddelelse fra
1978, hvor Undervisningsministeriet havde bedt Kirkeministeriet og
de teologiske fakultetsråd ved Aarhus og Københavns
Universiteter om at udtale sig om spørgsmålet.
Socialdemokratiet mener ikke, at det skal være en
pressemeddelelse tilbage fra 1978, der danner grundlag for den
politiske praksis på folkeskoleområdet. Den skal
være hjemlet i lov, bekendtgørelse, vejledninger
m.v.
Med beslutningsforslaget opfordres regeringen til at få
præciseret, at der ikke må holdes bøn eller ske
forkyndelse i folkeskolen. Det skal gælde alle forkyndende
handlinger, uanset hvilken religion der måtte ligge til
grund. Socialdemokratiet deler derfor heller ikke
undervisningsministerens holdning, at både muslimske,
jødiske og kristne bønner er velkomne i den danske
folkeskole, så længe eleverne har mulighed for at blive
fritaget (Uddannelsesudvalget alm. del, 2008-09 - svar på
spørgsmål 103).
Det er heller ikke en beslutning, som en skolebestyrelse kan
træffe. Socialdemokratiet deler derfor ikke
undervisningsministerens opfattelse af, at en skolebestyrelse kan
beslutte, at der skal bedes kristne, muslimske, jødiske
eller andre bønner i folkeskolen (Uddannelsesudvalget alm.
del, 2008-09 - svar på spørgsmål 102).
Med beslutningsforslaget vil det fortsat være muligt at
synge salmer fra forskellige religioner, da salmer er en del af den
danske og andre landes kulturarv og dermed indgår i den
sangskat, som alle kan gøres bekendt med.
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod bøn og anden forkyndelse i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 127).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.