Fremsat den 9. februar 2010 af
Kirsten Brosbøl (S) og
Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille
Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne Jelved (RV),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om vejledende timetal for seksualundervisning
Folketinget pålægger regeringen at fastsætte
et vejledende undervisningstimetal for seksualundervisningen i
folkeskolen. Det konkrete timetal skal fastsættes på
baggrund af en vurdering af det tidsforbrug, der er
nødvendigt for at nå de målsætninger, som
er beskrevet i »Fælles Mål 2009 - Sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab«.
Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at
igangsætte en evaluering af faget sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab med henblik på at
belyse det nuværende omfang og kvaliteten af undervisningen i
faget samt vurdere, hvorvidt der er behov for at skille
seksualundervisning ud som et selvstændigt fag med et
minimumstimetal. Evalueringen bør også omfatte, i hvor
høj grad lærerne er fagligt klædt på til
at varetage undervisningen, herunder i hvilket omfang de er
uddannede/efteruddannede i seksualundervisning.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at ingen
unge forlader folkeskolen uden at have modtaget seksualundervisning
i et omfang, som står mål med de fælles mål
for faget sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab.
Langt fra alle unge i Danmark modtager i dag tidssvarende og
relevant seksualundervisning. Seksualundervisningen er mange steder
et nedprioriteret fag i folkeskolen, der i mange tilfælde
langt fra lever op til de krav og hensigter, der er beskrevet i de
fælles mål for faget, og kun en lille del af
lærerne har de pædagogiske redskaber og faglige
kompetencer til hensigtsmæssigt at varetage undervisningen i
faget.
Dette er understreget i flere undersøgelser af
seksualundervisningen i folkeskolen. (»Kortlægning af
seksualundervisning i Danmark«, Sex & Samfund (2005), og
»Evaluering af kampagnen Uge Sex«, Sex & Samfund
(2009)). Disse viser bl.a. følgende:
-
Seksualundervisningen i folkeskolerne er usystematisk, meget
uhomogen og af svingende kvalitet.
- 80 pct. af
lærerne, der underviser i faget, har i 2009 ikke modtaget
uddannelse/efteruddannelse eller anden form for opkvalificering i
faget.
- Over 90 pct. af
lærerne har ikke adgang til efteruddannelse på
seksualundervisningsområdet.
- 85 pct. af
lærerne har ikke adgang til tidssvarende
undervisningsmaterialer ud over det gratis materiale, der udsendes
af foreningen Sex & Samfund i forbindelse med kampagnen Uge
Sex.
- 80 pct. af
lærerne oplever, at der ikke er etableret faglige
miljøer om seksualundervisning.
- 85 pct. af
lærerne angiver, at de ikke har en ansvarsperson for faget
på skolen.
-
Læreruddannelserne har et uensartet udbud af kurser, og det
er ikke obligatorisk for de studerende at gennemføre
kurserne.
Derudover har vi i Danmark ikke tradition for målrettet
at tilbyde seksualundervisning til unge, efter de forlader
folkeskolen. Dette er et problem set i relation til, at det
først er i denne periode af deres liv, de fleste unge for
alvor bliver seksuelt aktive. Tidligere var unge på de
gymnasiale uddannelser sikret en vis form for seksualundervisning
gennem faget biologi, men denne mulighed er blevet begrænset
med den seneste reform af gymnasiet. Unge på
erhvervsuddannelserne har heller ikke noget decideret tilbud om
seksualundervisning. Derfor er det des mere afgørende, at
folkeskolens seksualundervisning har et omfang, der sikrer de unge
den basale viden og dermed mulighed for et sundt og sikkert
sexliv.
Mange unge dyrker usikker sex
Der er mange gode læringsmæssige,
dannelsesmæssige og ikke mindst sundhedsmæssige grunde
til, at seksualundervisning skulle sættes højere
på dagsordenen - ikke mindst i en tid, hvor antallet af
smittede med klamydia og andre sexsygdomme er kraftigt stigende. De
senest offentliggjorte tal fra Statens Serum Institut for 2008
viser, at antallet af fundne klamydiasmittede i 2008 steg med 3.321
til en ny kedelig rekord på 29.116 positive klamydiatest.
Bare i løbet af en 8-årig periode er der tale om
fordobling, og intet tyder på, at kurven er på vej til
at knække.
En Gallupundersøgelse fra 2009 bekræfter desuden,
at unge i dag i al for ringe grad er opmærksomme på og
beskytter sig mod sexsygdomme. Undersøgelsen viser, at 75
pct. af de unge mænd og 58 pct. af kvinderne enten slet ikke
eller kun i ringe grad bekymrer sig om sexsygdomme. Dette er tal,
der bekræftes i andre undersøgelser som f.eks.
Sundhedsstyrelsens Ung2006, der viser, at en alt for stor del af de
unge ikke dyrker sikker sex. (»Ung2006 - 15-24-åriges
seksualitet - viden, holdninger og adfærd«,
Sundhedsstyrelsen 2007).
Skolen er den centrale arena for indsatser for unges seksuelle
sundhed
Der er bred enighed i den internationale forskning om, at
skolen er den helt centrale arena for seksualundervisning, der
ønsker at påvirke unges seksuelle udvikling.
(Forsberg, M.: »Ungdomars sexuella hälsa.
Internationella kunskapssammanställninger och svenska
erfarenheter av förebygganda arbete«, Socialstyrelsen,
Stockholm, 2007, og »International Guidelines on Sexuality
Education: An evidence informed approach to effective sex,
relationships and HIV/STI education«, UNESCO, 2009). Det er
her, man når stort set alle børn og unge, samtidig med
at egentlige undervisningsbaserede indsatser viser sig som de mest
effektive, når det handler om at udvikle unges forhold til
sex og seksualitet og deres evner til at vurdere risici.
Forskningen viser, at der er nogle særlige
karakteristika, der kan fremhæves ved en god og effektiv
seksualundervisning:
- Den tager
udgangspunkt i en aktiv og involverende pædagogik og benytter
en stor variation af undervisningsmetoder, f.eks. dialog,
vurderingsøvelser, rollespil m.v.
- Den foregår
i et trygt socialt miljø.
- Der kommunikeres
åbent om sex og relaterede temaer i undervisningen.
- Undervisningen
tilrettelægges i forhold til elevernes alder og seksuelle
erfaring.
- Underviserens
evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til
eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en
forandringsproces hos eleverne.
- Underviseren skal
være oprigtigt interesseret i at arbejde med
seksualundervisningen og have modtaget særlig uddannelse
inden for området med fokus på involverende
pædagogik.
Skal resultaterne fra forskningen tages alvorligt, er
underviserens uddannelse og kompetencer helt centrale.
Lærerne skal være kompetente til at håndtere de
særlige udfordringer, der knytter sig til
seksualundervisningens faglighed.
Med den nye læreruddannelse fra 2007 blev det
obligatorisk for seminarierne at udbyde seksualundervisning.
Bekendtgørelse nr. 408 af 11. maj 2009 om uddannelse til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen, § 55,
fastslår, at seminarierne fremover skal udbyde kurser inden
for folkeskolens timeløse fag, bl.a. sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab. Derimod er der ikke krav
til de studerende om at gennemføre kurset.
I et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg den 16. november
2009 (alm. del - spørgsmål 19) svarer
undervisningsministeren, at kun få studerende har
gennemført kurset indtil nu, og at nogle af seminarierne
først udbyder faget fra 2010/2011. Det er ifølge
ministeren ikke muligt at foretage opgørelse af det
gennemsnitlige timetal for forløbet. I svar på alm.
del - spørgsmål 18 oplyser undervisningsministeren, at
seksualundervisning ikke aktuelt indgår i
professionshøjskolernes program for efteruddannelsestilbud
for lærere i folkeskolen.
Svarene bekræfter det billede, som også tegnes af
en rundringning til alle landets læreruddannelser, som
foreningen Sex & Samfund har foretaget i januar 2008. Det er
uklart, hvordan kurset i sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab bliver praktiseret, og der er store forskelle med
hensyn til antallet af afholdte kurser og kursernes omfang og
deltagerantal.
Vejledende timetal
Det foreslås, at ministeren fastsætter et
vejledende undervisningstimetal for faget Sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab. Faget er i dag et af
folkeskolens timeløse fag, men grundet de store udsving i
omfanget og kvaliteten af undervisningen som beskrevet ovenfor
mener forslagsstillerne, at det vil styrke faget, såfremt
undervisningsministeren fastsætter et vejledende
timetal.
Det konkrete timetal skal fastsættes på baggrund
af en vurdering af det tidsforbrug, der er nødvendigt for at
nå de målsætninger, som er beskrevet i de
fælles mål for faget. Forslagsstillerne vil lade det
være op til ministeriets faglige vurdering, hvor mange timer
der vil være nødvendige.
Fastsættelsen af et vejledende timetal ændrer ikke
på, at det er op til skolerne selv at planlægge
undervisningsforløbet, herunder i hvilke fag timerne skal
placeres, og om man vil sprede timerne ud over hele skoleåret
eller f.eks. afvikle dem som en temauge. Det er således ikke
anderledes end i dag, og det vil ikke være
udgiftskrævende, da der ikke er tale om ekstra timer, men
blot en tilkendegivelse af, hvor mange timer de fælles
mål nødvendiggør.
Evaluering
Regeringen opfordres til at igangsætte en evaluering af
faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Formålet med en sådan evaluering er at få en
officiel vurdering af det nuværende omfang og kvaliteten af
undervisningen i faget. Mere viden om dette ville kunne pege i
retning af, hvilke øvrige tiltag der kunne styrke
seksualundervisningen. Et vigtigt element i en sådan
evaluering vil være at spørge eleverne selv om,
hvordan de opfatter undervisningen, og hvilke ønsker de har
til en bedre seksualundervisning. Forslagsstillerne finder
endvidere, at det på baggrund af evalueringen bør
overvejes at skille seksualundervisning ud som et
selvstændigt fag, eventuelt med et minimumstimetal, som er
mere forpligtende for skolerne end et vejledende timetal.
Evalueringen bør endvidere se på, i hvor
høj grad lærerne er fagligt klædt på til
at varetage undervisningen, herunder i hvilket omfang de er
uddannede/efteruddannede i seksualundervisning. Som ovenfor
nævnt udbydes der i dag ikke efteruddannelse i
seksualundervisning på professionshøjskolerne, hvilket
kunne indikere, at der ikke foregår megen efteruddannelse i
faget. En evaluering kunne begrunde eventuelle yderligere tiltag
for at sikre lærernes faglige kompetencer i faget, f.eks. en
styrket indsats på professionshøjskolerne eller
oprettelse af et videncenter til at udvikle nye metoder og
materiale og varetage efteruddannelsesindsatsen.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten
Brosbøl (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
vejledende timetal for seksualundervisning.
(Beslutningsforslag nr. B 125).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.