Fremsat den 2. februar 2010 af
Christine Antorini (S), Carsten Hanse (S), Leif Lahn
Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Ole
Sohn (SF), Nanna Westerby (SF)
Marianne Jelved (RV), Anne Marie Geisler Andersen
(RV), Margrethe Vestager (RV),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af Dansk Center for
Undervisningsmiljø
Folketinget opfordrer regeringen til i næste
folketingsår at fremsætte et lovforslag, der styrker
mulighederne for, at Dansk Center for Undervisningsmiljø
(DCUM) kan foranledige, at skoler og uddannelsessteder omfattet af
undervisningsmiljøloven rent faktisk lever op til lovens
krav til undervisningsmiljøet. Det kan ske ved at udvide
lovens § 2, så centeret får ret til at
besøge uddannelsessteder og skoler, påtale mangler og
indgå i dialog med kommunerne om forpligtende handlingsplaner
for opfyldelse af lovens formål og centerets
vurderinger.
Bemærkninger til forslaget
Danske skoler og uddannelsessteder blev i år 2001
underlagt undervisningsmiljøloven (lov nr. 166 af 14. marts
2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø), som skal
sørge for, at elever og ansatte kan lære og undervise
i et godt miljø. Loven foreskriver, at skoler og
uddannelsessteder mindst hvert tredje år skal udarbejde en
undervisningsmiljøvurdering, som skal offentliggøres.
Denne, som eleverne skal involveres i, skal beskrive det fysiske,
psykiske og æstetiske miljø og en fremtidig
handlingsplan for løsning af uddannelsesstedets
problemer.
Men der er stadig uddannelsessteder og skoler, der ikke lever
op til lovens krav, selv om det nu er snart ni år siden, at
loven trådte i kraft. Regeringen har ansvaret for, at loven
følges, eftersom loven ikke indeholder sanktionsmuligheder.
Derfor er det nødvendigt i første omgang at styrke
centerets muligheder for at være mere udfarende og give
muligheder for påtale på de områder, hvor loven
tilsidesættes af uddannelsesstedernes ansvarlige.
Forslagsstillerne vil gerne understrege, at
undervisningsmiljøloven omfatter alle uddannelser. Der har
især været fokus på og dokumentation af
nedslidningen af folkeskolerne, men der findes også mange
undervisningsmiljøproblemer på de gymnasiale
ungdomsuddannelser og på erhvervsuddannelserne. Med
beslutningsforslaget skal DCUM's beføjelser over for alle
uddannelsesstederne forøges. Samtidig skal et bedre
undervisningsmiljø ses i sammenhæng med antallet af
elever i klasserne, og her har der på de gymnasiale
ungdomsuddannelser været alt for høje klassekvotienter
med op imod 40 elever i klasserne. Det giver både et langt
dårligere læringsmiljø med alt for lidt
lærertid til den enkelte elev og også et fysisk
dårligt undervisningsmiljø. Partierne bag dette
beslutningsforslag har særskilt fremsat forslag om mindre
klassestørrelser på ungdomsuddannelserne.
Forslagsstillerne vil for at understøtte behovet for at
gennemføre beslutningsforslaget fremhæve en
række undersøgelser, der har været foretaget de
senere år:
Grundskoler er ifølge undervisningsmiljøloven
forpligtet til at foretage en undervisningsmiljøvurdering.
En undersøgelse foretaget af DCUM viser, at kun 39 pct. af
skolerne har gennemført de fire lovpligtige faser af
undervisningsmiljøvurderingen. Af disse 39 pct. er det endda
ikke alle, som samtidig lever op til, at deres
undervisningsmiljøvurdering skal offentliggøres
på skolens hjemmeside og skal fornyes inden for en
treårig periode.
Det er almindeligt kendt, at miljø og indeklima
på undervisningsinstitutioner er utroligt vigtigt for god
indlæring hos børn og unge. Undersøgelser
foretaget af Center for Indeklima og Energi på Danmarks
Tekniske Universitet (DTU) viser, at med et godt indeklima vil
eleverne kunne lære det samme på seks år, som de
i dag bruger syv år til. Helt konkret viste det sig, at
når temperaturen i et undervisningslokale blev sænket
fra 25 til 20 grader, klarede eleverne sig 10-20 pct. bedre. Og
når luftskiftet blev øget fra 3 til 10 liter pr.
person pr. sekund, blev resultaterne ligeledes 10-20 pct.
bedre.
I forlængelse af DTU's undersøgelse har DTU i
samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival undersøgt
indeklimaet i danske folkeskoler i efteråret 2009. Resultatet
af målingerne er offentliggjort på DTU's hjemmeside med
denne pressemeddelelse:
http://www.dtu.dk/upload/institutter/byg/nyheder/indeklima_pressemeddelelse.pdf
. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de danske
skole- og gymnasieklasser, der deltog i undersøgelsen, har
målt CO2-koncentrationer, der
ligger over den grænse, som Arbejdstilsynet anbefaler.
Indholdet af CO2 i luften er i sig
selv ikke et problem, men koncentrationerne siger noget om, hvor
godt der bliver ventileret i forhold til, hvor mange der opholder
sig i lokalet. Også målingerne af skimmelsvampesporer
er bekymrende højt. Undersøgelsen viser, at
ventilation i klasselokalerne har indflydelse på indeklimaet,
og at nye skoler klarer sig bedre end gamle skoler med hensyn til
indeklima.
Det er ikke bare folkeskolerne, der har et dårligt
indeklima. En optælling foretaget af Ugebrevet A4 af 20.
april 2009 viser, at 21 pct. af landets gymnasier og hf-kurser har
fået en rød smiley efter besøg fra
Arbejdstilsynet. Dette udløser enten bøde eller krav
om at få rådgivning til at løse problemerne med
arbejdsmiljøet. Derudover har 29 pct. af gymnasierne
fået en gul smiley, som betyder et påbud om at forbedre
arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdstilsynet er
dårligt indeklima, trange pladsforhold, støj og
kræftfremkaldende stoffer i kemilokalerne de primære
årsager til arbejdsmiljøproblemer på gymnasier
og hf-kurser. De massive arbejdsmiljøproblemer betyder, at
landets gymnasier og hf-kurser placerer sig som nummer fire
på listen over de farligste arbejdspladser i Danmark.
Analysebureauet Zapera har foretaget en undersøgelse
for Dansk Byggeri, som viser, at både elever og ansatte er
utilfredse med forholdene (kilde: Dansk Byggeri, Barometer,
Analysebrev nr. 2/2007). Og det gælder såvel
indeklimaet som bygningernes tilstand. Konsulentfirmaet COWI
vurderer i en anden undersøgelse, at der i år 2008 var
et vedligeholdelsesefterslæb for offentlige bygninger
på 8 mia. kr., hvoraf skoler udgør 5,3 mia. kr. Et
beløb som mindst vil stige til 14 mia. kr. i år 2011,
hvis udviklingen fortsætter. Og hvis der ikke bliver
investeret mere i vedligeholdelsen af bygningerne, vil
efterslæbet blot stige, da mange små skader hurtigt kan
blive til store. (Kilde: Dansk Byggeri, Barometer, Analysebrev nr.
3/2008).
Der har det seneste år været stort fokus på
skolernes tilstand. Primært på, hvor dårlige
toiletforhold eleverne på mange skoler har. Men dette fokus
er også nødvendigt og berettiget, hvilket tidligere
statsminister Anders Fogh Rasmussen anerkendte så sent som i
sin nytårstale år 2007, hvor han bl.a. sagde
følgende: »Langt de fleste familier i Danmark har
mærket, at det går godt med økonomien. Og hvis
vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er
vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten
i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller
på sygehuset nu også er i top«.
I finansloven for 2009 afsatte regeringen 50 mio. kr. over en
toårig periode til renovering af toiletter på danske
skoler. Det betyder, at folkeskolerne får 25 mio. kr. i
henholdsvis 2009 og 2010 til renovering. Det er klart, at penge til
forbedring og vedligeholdelse af skolerne er den rigtige retning at
gå, men 50 mio. kr. over to år er langt fra
tilstrækkeligt til at opnå et godt miljø
på institutionerne. Ifølge Danmarks
Lærerforening svarer beløbet til ca. 16.000 kr. pr.
skole, hvilket man ikke får meget toilet for.
Økonomi
Der afsættes 10 mio. kr. til Dansk Center for
Undervisningsmiljø, så der kan gennemføres
uanmeldte besøg på et antal uddannelsessteder omfattet
af undervisningsmiljøloven. Beløbet er beregnet i
forhold til Arbejdstilsynets bevilling. Det fører tilsyn med
små 200.000 virksomheder og har en bevilling i 2011 på
374 mio. kr. Det svarer til en bevilling på 1.870 kr. pr.
virksomhed pr. år. Der er ca. 3.300 uddannelsessteder i
Danmark, og skal bevillingen skaleres efter Arbejdstilsynets
bevilling, svarer det til en merudgift på 6,1 mio. kr. De
fleste uddannelsessteder er imidlertid større end den
gennemsnitlige virksomhed, og derfor foreslås det at
afsætte 10 mio. kr. til formålet.
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrkelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø.
(Beslutningsforslag nr. B 117).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.