Fremsat den 2. februar 2010 af
Christine Antorini (S), Carsten Hansen (S), Per Husted
(S), Kim Mortensen (S), Nanna Westerby (SF), Karsten
Hønge (SF), Ole Sohn (SF),
Marianne Jelved (RV), Anne Marie Geisler Andersen
(RV), Margrethe Vestager (RV),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af en fleksuddannelse for unge
mellem 15 og 25 år
Folketinget opfordrer undervisningsministeren til at oprette
en uddannelsesvej, kaldet fleksuddannelse. Målgruppen for
fleksuddannelsen skal være
a) unge, hvor der
er en overvejende sandsynlighed for, at de vil falde fra en
almindelig ungdomsuddannelse,
b) unge, der er
faldet fra en ungdomsuddannelse, og
c) unge, der er
endt i en uddannelsesmæssig blindgyde.
Bemærkninger til forslaget
Fleksuddannelsen er en erstatning for Den Fri
Ungdomsuddannelse (FUU), som regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) sammen med Dansk Folkeparti nedlagde i
2002 (lov nr. 149 af 25. marts 2002), men i en ændret form,
bl.a. på baggrund af de erfaringer, der blev indhøstet
med Den Fri Ungdomsuddannelse. Formålet er at bidrage til, at
flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, i
forlængelse af den fælles målsætning om, at
95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i
2015.
Ikke alle unge passer ind i de ordinære uddannelsesveje.
Nogle unge vil have brug for et andet tilbud. Der er brug for en
veldefineret og tydelig uddannelsesvej, der giver mulighed for at
kombinere de eksisterende uddannelser på tværs eller
giver forlænget studietid, så alle unge kan
gennemføre en ungdomsuddannelse med et afsluttende
kompetencebevis.
Hvorfor behov for en fleksuddannelse?
Der eksisterer allerede i dag muligheder for at lave
individuelle uddannelsesforløb. Men systemet er for det
første begrænset af en manglende institutionel
forankring, så den unge risikerer at ryge rundt mellem
forskellige systemer og mange forskellige professionelle voksne.
For det andet har de nuværende individuelle
uddannelsesforløb ikke et officielt samlende navn og er
svære at markedsføre som en attraktiv og
kompetencegivende uddannelsesvej for en bestemt gruppe af unge. For
det tredje har især den målgruppe, som de individuelle
forløb er rettet mod, brug for en fast ramme, en social base
sammen med andre unge - klassefællesskabet - og få
gennemgående voksne. Disse behov skal fleksuddannelsen kunne
løse.
En skræddersyet uddannelse, der benytter sig af
klassefællesskabet
En fleksuddannelse henvender sig til unge, der har brug for
mere hjælp til at tage en uddannelse. De fleksible veje skal
tage højde for, at de unge har brug for et stærkt
sammenhold med andre unge, så de kan støtte hinanden,
og at nogle har brug for mere hjælp til at finde og udfolde
deres særlige kompetencer. Samtidig skal tempoet i flere
tilfælde være langsommere. Det kan f.eks. ske, ved at
der skabes et hold af unge, der følger hinanden i det samme
fleksible uddannelsesforløb, eller ved at der gives mulighed
for, at nogle hold kan gennemføre en ordinær
ungdomsuddannelse på længere tid end normeret og med
mere støtte.
Visitation og gennemgående vejledning
De unge skal visiteres til fleksuddannelsen via UU-centrene
(Ungdommens Uddannelsesvejledning), der har hovedansvaret for
vejledning af og opfølgning med de unge. Visitationen skal
ske i et samarbejde mellem den afgivende uddannelsesinstitution
(f.eks. folkeskolen eller erhvervsskolen), den modtagende
institution og den unge selv. Der er derfor ikke fri adgang til
fleksuddannelsen, ligesom der f.eks. heller ikke er det til
produktionsskolen.
Visitationen udløser to ting:
- Der stilles et
økonomisk beløb til rådighed, der følger
den unge gennem uddannelsessystemet.
- Den unge
får tilknyttet en gennemgående uddannelsesvejleder
enten fra UU eller den modtagende institution. Det er
uddannelsesvejlederen, der har ansvaret for, at der er progression
i uddannelsesforløbet, og at der tilknyttes den
fornødne professionelle hjælp, f.eks. en
socialrådgiver eller en psykolog, hvis det er en
forudsætning for den unges gennemførelse.
Fleksuddannelsen giver en veldefineret kompetence. Men den nye
uddannelsesvej vil ikke give de
samme kompetencer som en af de ordinære
ungdomsuddannelser, men skal enten
- give adgang til
en ungdomsuddannelse,
- give elementer
fra en uddannelse, der giver kompetence til dele af et
faglært arbejde,
- give kompetencer
til en videregående uddannelse,
- give et
svendebrev eller
- give en
voksenuddannelse (senere f.eks. via VUC eller AMU)
En fleksuddannelse kan i tid strækkes som en harmonika.
Hvis den unge besidder de fornødne kompetencer, er der intet
til hinder for, at den unge kan tage uddannelsen i et hurtigt
tempo. Men mest sandsynligt er det, at den unge har brug for mere
tid og støtte og skal bruge flere år end normeret
på at opnå en af ovenstående kompetencer.
Afgørende er, at der ligger en klar uddannelsesplan for den
enkelte, der beskriver slutmålet. Fleksuddannelsen vil
minimum tage 2 år med mulighed for forlængelse.
Lovgivningsmæssig ramme for fleksuddannelsen
Det skal udformes en lovgivningsmæssige ramme, herunder
formålsbeskrivelse, for fleksuddannelsen svarende til
lovgivning for de øvrige ordinære uddannelser som de
gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, EGU
(Erhvervsgrunduddannelser) og STU (særlig tilrettelagt
undervisning).
Eksempler på fleksuddannelsen rettet mod
arbejdsmarkedet
En fleksuddannelse kan have til formål at give unge
kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller
opnå erhvervskompetencer. Formålet er at give den unge
længere tid og mere støtte til at tage en uddannelse
samt sikre, at der kan kompenseres for f.eks manglende sociale
kompetencer og gives hjælp med deres personlige problemer. Et
uddannelsesforløb kan eksempelvis være:
- At skoletiden i
en EUD omlægges til at være senere i forløbet,
eller at uddannelsen tages på længere tid.
- At der
opnås kompetencer gennem et efterskole- eller
højskoleophold, der hjælper den unge til lettere at
kunne tage en egentlig erhvervsuddannelse.
- At der
opnås kompetence gennem moduler gennemført på
tværs af indgange og uddannelser, f.eks. forskellige moduler
af typen »iværksætter/assistent med
profil«.
- At der etableres
forløb, der starter allerede i folkeskolens ældste
klasser, og som rækker ind i erhvervsuddannelserne, som det
kendes fra erhvervsklasserne i folkeskolen.
- At der
opnås kompetence gennem tæt tilknytning til en
virksomhed, ved at der indgås en uddannelseskontrakt med en
arbejdsplads. Ordningen henvender sig både til unge, der er
skoletrætte, unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, og
unge, der har taget en gymnasial uddannelse, men som ønsker
en erhvervsfaglig uddannelse.
- Ordningen
adskiller sig fra mesterlære, ved at mesterlærlingen
har et bestemt tidsforløb, hvorimod dette
uddannelsesforløb er fleksibelt og den unge er blevet
visiteret til en uddannelseskontrakt. I dag bruges
mesterlæren især af ressourcestærke unge, der har
en læreplads på hånden, og som ønsker at
»springe« erhvervsskolen over. Ordningen adskiller sig
også fra EGU'en, fordi den er for de unge, der vil kombinere
EGU med flere uddannelseselementer som sprogskole,
højskoleophold m.v.
Økonomi
Det forventes ikke, at fleksuddannelsen vil føre til
flere udgifter, end der allerede i dag via globaliseringspuljen er
afsat midler til.
Regeringen skønnede i bemærkningerne til
lovforslag nr. L 79 fremsat den 30. januar 2002 om
nedlæggelse af Den Fri Ungdomsuddannelse, at
nedlæggelsen ville betyde en statslig besparelse på 400
mio. kr., men i lovforslagets bemærkninger blev der ikke
taget højde for, at udgifterne til de unges uddannelse
og/eller forsørgelse med nedlæggelsen af Den Fri
Ungdomsuddannelse ville optræde andre steder. Lovforslagets
bemærkninger tog heller ikke højde for, at mangelen
på Den Fri Ungdomsuddannelse har betydet, at unge herefter
har opnået færre kompetencer, inden de er gået i
gang med en anden uddannelse, og dermed måske har
forlænget denne anden uddannelse eller har opgivet den. De
alt for høje frafalds- og omvalgstal fra de ordinære
ungdomsuddannelser har været en stor og unødig ekstra
omkostning.
Forslagsstillerne mener, at fleksuddannelsen vil
medføre merudgifter for staten, fordi der med uddannelsen
vil være flere unge, der får en uddannelse. Men denne
udgift er allerede regnet ind i den pulje til
»kapacitet«, der er afsat i
globaliseringsmålsætningen om, at 95 pct. af de unge
skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25
år.
(Beslutningsforslag nr. B 116).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.