Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz
Akdogan (S), René Skau Björnsson (S),
Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S),
Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S),
Lise von Seelen (S) og Julie Skovsby (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om forebyggelse af udsættelse af
børnefamilier
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at fremsætte de
nødvendige lovforslag, der skal forebygge, at
børnefamilier sættes på gaden, og sikre, at der
findes en varig billigere bolig til de børnefamilier, der
alligevel bliver sat ud af deres bolig. Indsatsen skal
gennemføres ved hjælp af følgende tiltag:
1. Kommunen skal
sikre, at ingen børn står uden tag over hovedet ved at
tilbyde familier, der sættes ud af deres boliger, en
billigere og varig bolig.
2.
Børnefamilier, der er blevet sat ud af deres bolig, og med
kommunens hjælp har fået en ny varig bolig, skal have
huslejeindbetalingen administreret.
3. Private udlejere
skal forpligtes til at varsle kommunen inden påbegyndelse af
en fogedsag
4.
Fattigdomsskabende regler og ydelser skal afskaffes.
5. Der skal bygges
flere billige boliger.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Flere og flere børnefamilier sættes ud af deres
bolig. Socialdemokratiet kan ikke acceptere, at der er børn
i Danmark, der ikke har et hjem at vokse op i. Derfor
foreslår Socialdemokratiet nu en 5-punktsplan, der skal
forebygge, at familierne bliver sat på gaden. Indsatsen
går på to ben: Et ben der forebygger, at
børnefamilier bliver sat på gaden, og et andet der
sikrer, at der findes en anden varig bolig til de
børnefamilier, der er blevet sat ud.
Under denne regering er antallet af udsættelser mere end
fordoblet. Ifølge de seneste tal fra Domstolsstyrelsen blev
1.823 lejere i 2002 sat ud af deres bolig af fogeden, og i 2008 var
der 3.762 lejere, der blev sat ud. I første halvdel af 2009
blev 2.080 lejere sat ud af deres bolig. Næsten halvdelen af
de familier, der bliver sat ud af boligen, er børnefamilier,
jf. »Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig«, SFI,
2008. Den økonomiske krise og de fattigdomsskabende ydelser
betyder, at vi kan forvente, at den kedelige tendens
fortsætter, jf. »Fogeden smider flere på
gaden«, Politiken den 15. juni 2009. Særligt
børnene betaler en høj pris for udsættelsen.
Børnene må i flere tilfælde skifte skole og
mister kammerater og venner. Undersøgelser viser, at det at
stå uden tag over hovedet og uden vished for, hvad der nu
skal ske, er en så traumatiserende oplevelse, at det
risikerer at påvirke barnet negativt for livstid (Mogens A.
Lund, børnepsykiater, til Ritzaus Bureau 28. oktober
2007).
Samtidig indeholder statistikken et mørketal, fordi
nogle familier flytter, inden fogeden kommer og sætter dem ud
af deres lejlighed. Problemet kan altså være meget
større, end tallene viser.
Hertil kommer, at udsættelse af lejere er et stort
socialt problem. Udsættelse betyder ofte, at en gruppe
mennesker får gjort deres i forvejen sårbare position
endnu værre. Hver fjerde lejer, der er sat ud af boligen, er
således stadig hjemløs året efter
udsættelsen.
Årsagen til udsættelserne er dårlig
økonomi. Hvis vi skal undgå, at børnefamilier
bliver sat ud af deres hjem, skal vi derfor bekæmpe den
tiltagende fattigdom blandt dem.
Vi skylder børnene i disse familier at tage ordentligt
hånd om dem og sikre, at de ikke står uden tag over
hovedet. Vi kan ikke leve med, at der er børn i Danmark uden
et hjem at vokse op i. Den nuværende indsats slår langt
fra til, og tager ikke fat om roden på problemerne. Derfor
foreslår Socialdemokratiet en 5-punktsplan, der både
har et forebyggende og et afbødende sigte. Neden for uddybes
planens 5 punkter.
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser
1. Kommunen skal sikre, at ingen børn står uden
tag over hovedet ved at tilbyde familier, der sættes ud af
deres boliger, en billigere og varig bolig
Kommunalbestyrelsen skal ifølge serviceloven anvise
midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er
husvild. Men kommunen er ikke forpligtet til at stille en varig
bolig til rådighed umiddelbart efter udsættelsen.
Derfor risikerer børnefamilierne at leve i en periode med
flere midlertidige boliger, hvor børnefamilien f.eks. bor
midlertidigt hos venner og bekendte. Denne omskiftelige
tilværelse kan gå ud over børnenes skolegang og
tilknytning til kammerater. Men det kan også have endnu
større og negative konsekvenser.
Derfor skal kommunen fremover så hurtigt som muligt
stille en ny varig bolig til rådighed for
børnefamilier, der bliver sat ud af deres bolig. Boligen
skal så vidt mulig stå klar inden børnefamilien
bliver sat ud af boligen, så børnefamilien kan flytte
i god ro og orden og ikke skal gennemleve en udsættelse ved
fogedens medvirken. Det skal tilstræbes, at børnene
med den ny bolig kan gå i samme skole og beholde deres
kammerater.
Den nye bolig skal som udgangspunkt have en lavere husleje end
den gamle, så budgettet hænger sammen for familien
fremover. En undersøgelse fra SFI viser, at udsatte lejere
bruger en relativt høj del af deres indkomst til
boligudgifter. Udsatte lejeres husleje er på niveau med den
husleje, andre lejere har, men da udsatte lejere har en lavere
disponibel indkomst, går en større del af indkomsten
til at betale husleje (»Hvorfor lejere bliver sat ud af deres
bolig«, SFI 2006). Hjælpen med at finde en ny bolig vil
i flere tilfælde kun hjælpe, hvis familien får en
billigere bolig tilbudt, end den de allerede bor i.
Det optimale er naturligvis, at børnefamilier, der har
svært ved at betale huslejen, får flyttehjælp til
en billigere bolig inden en udsættelsessag går i gang,
eller at udsættelsen på anden vis forebygges. Forslaget
sigter derfor alene på de tilfælde, hvor det imod
forventning ikke er lykkedes at afværge
udsættelsen.
Kommunen er i hovedparten af sagerne om udsatte
børnefamilier blevet varslet om den forestående
udsættelse, idet der i 2009 er indført nye regler for,
at kommunerne tidligere inddrages i udsættelsessager i almene
boliger, Reglen gælder dog indtil videre kun almene
boligorganisationer, hvor 71 pct. af udsættelserne sker fra,
hvorfor det foreslås at lade reglerne gælde også
for private udlejere, jf. nedenfor.
2. Børnefamilier, der er blevet sat ud af deres bolig,
og med kommunens hjælp har fået en ny varig bolig, skal
have huslejeindbetalingen administreret
Når huslejen eller boligudgifterne er betalt hver
måned, kan familien ikke blive sat ud af boligen grundet
manglende huslejeindbetaling, og familiens boligsituation vil
derfor blive mere stabil for børnene.
Når en børnefamilie har gennemgået en
udsættelse og med kommunens hjælp fået en ny
bolig, skal det derfor sikres, at der sættes ind, så
historien ikke gentager sig. Det skal ske, ved at kommunen
sørger for, at familiens husleje hver måned bliver
betalt, hvis familien tager imod kommunens tilbud om at finde en ny
bolig. Kommunen skal samtidig sikre, at eventuel boligstøtte
udbetales direkte til udlejer.
For modtagere af overførselsindkomst er der allerede
mulighed for, at kommunen administrerer huslejeindbetalingen. For
denne gruppe skal administrationen gøres obligatorisk som
betingelse for hjælp til den varige bolig. For
lønmodtagere er der tale om ny regel, og det skal
undersøges, hvordan denne nye regel kan implementeres
administrativt og lovgivningsmæssigt.
Kommunens administration af huslejeindbetalingen skal
være tidsbegrænset. Målsætningen er, at
familien på sigt selv tager ansvar for sin
huslejeindbetaling.
Administrationen af huslejeindbetalingen vil have den
sidegevinst, at det alt andet lige vil være lettere for
kommunen at finde en ny bolig, når udlejer får
sikkerhed for, at huslejen bliver indbetalt til tiden.
3. Private udlejere skal forpligtes til at varsle kommunen,
inden en fogedsag påbegyndes
Forudsætningen for, at kommunen kan gribe ind og
afværge en udsættelse er, at kommunen bliver varslet,
før skaden er sket, og familien er sat ud af sin bolig af
fogeden. Den 1. april 2009 trådte en ny lov i kraft, der
giver de almene boligselskaber pligt til at underrette kommunen,
senest samtidig med at en sag om lejerestance oversendes til
fogedretten.
Socialdemokratiet foreslår, at denne pligt også
skal omfatte de private udlejningsselskaber. 10 pct. af
udsættelserne sker fra private udlejningsboliger, og en
udvidet indsats vil derfor hvert år komme en stor andel af de
lejere og børnefamilier, der er i risiko for at blive ramt
af en udsættelse, til gavn.
Indenrigs- og Socialministeriet er i færd med at
foretage en undersøgelse af de tekniske forudsætninger
for at lade underretningspligten omfatte de private udlejere af
større ejendomme, samt en vurdering af muligheden for at
udvide underretningspligten. Det foreslås derfor, at
ministeriet samtidig med afrapporteringen af undersøgelsen
fremlægger et færdigt forslag til, hvordan
Folketinget kan sikre, at underretningspligten også
gælder de private udlejere, og
at undersøgelsen samt løsningsforslaget
desuden omfatter mindre udlejningsejendomme.
4. Fattigdomsskabende regler og ydelser skal afskaffes
Antallet af fattige børn er vokset med 40 procent i
denne regerings levetid, hvor fattigdom defineres som disponibel
indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. »Flere danske
børn lever i fattigdom« (AE-rådet 7. maj 2009).
I samme periode har regeringen indført loft over
kontanthjælpen, 300-timers reglen (nu 450-timers reglen) og
starthjælp/introduktionsydelse. Det er med til at gøre
i forvejen udsatte familier fattige. Det er ikke holdbart i et rigt
velfærdssamfund som det danske. Vi kan forebygge
udsættelser ved at bekæmpe fattigdommen.
Lejere, der bliver sat ud af deres bolig, har gennem en
længere periode haft en lav indkomst og dermed et
rådighedsbeløb, der er lavere end andre lejeres.
Desuden er der en kraftig overrepræsentation af
kontanthjælpsmodtagere blandt udsatte lejere (»Hvorfor
lejere bliver sat ud af deres bolig«, SFI 2008).
Kontanthjælpsloftet, 450-timers reglen og
starthjælp/introduktionsydelse er med til at skabe fattigdom
blandt børnefamilier. Hvis disse regler og ydelser bliver
afskaffet, vil det være et væsentligt skridt fremad i
forhold til at sikre, at ingen børn fremover skal vokse op
under så ringe økonomiske forhold, at de risikerer at
blive sat ud af deres bolig, fordi forældrene ikke har
råd til at betale huslejen.
5. Der skal bygges flere billige boliger
At der eksisterer billige boliger til mennesker med
almindelige indkomster er en grundsten i det danske
velfærdssamfund, som er blevet groft forsømt under
denne regering. Byggeriet af almene familieboliger er nærmest
gået i stå. Antallet af tilsagn til almene
familieboliger har været historisk lavt under denne regering.
I 2007 blev der kun givet 30 tilsagn og i 2008 blev der givet 181
tilsagn (Kilde: Velfærdsministeriet). Der er behov for et
betydeligt antal nye boliger. Derfor er det vigtigt, at staten mere
aktivt understøtter opførelse af nye boliger. Det er
afgørende, at kommunen har mulighed for at henvise til
billige boliger, så lange ventelister undgås.
Socialdemokratiet mener, at der over de næste år
skal bygges mange flere boliger, som er mulige at betale for
mennesker med almindelige indkomster. Der skal derfor sikres
billigere husleje i nybyggeriet ved at indføre mulighed for,
at kommunerne kan sælge byggegrunde til under markedspris.
Planen skal desuden sikres, ved at kommunerne får
låneadgang til at bygge boligerne, hvilket regeringen hidtil
har modsat sig. Den manglende låneadgang forhindrer, at der
for alvor bliver sat gang i byggeriet. Flere billige boliger vil
gøre det lettere for borgerne at finde en bolig, som de har
råd til at bo i. Forslaget indgår i Socialdemokratiets
vækstplan.
Skriftlig fremsættelse
Yildiz Akdogan
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forebyggelse af udsættelse af børnefamilier.
(Beslutningsforslag nr. B 114).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.