B 6 Forslag til folketingsbeslutning om forslag til rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling.

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-10-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 20-10-2009
Betænkning afgivet 20-10-2009
2. behandlet/vedtaget 22-10-2009
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Med folketingsbeslutningen giver Folketingets samtykke til, at Danmark kan være med til at vedtage en rammafgørelse, der går ud på, at landene i EU anerkender, at tilsyn kan bruges som et alternativ til varetægtsfængsling over for borgere i EU.

Baggrunden for forslaget var, at rammeafgørelsen krævede, at dansk lovgivning ændredes, og derfor skulle Folketinget efter grundlovens § 19 give sit samtykke.
Afstemning:
Beslutningsforslaget vedtaget med 94 stemmer (V, S, Søren Krarup (DF), SF, KF, RV og LA) mod 18 (DF og EL). Søren Krarup (DF) stemte ved en fejl for forslaget, skulle have stemt imod.