Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 6:

Forslag til folketingsbeslutning om forslag til rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling.

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 07.10.2009. 1. behandling 20.10.2009. Betænkning 20.10.2009).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Jeg kan se, at fru Karen Hækkerup ønsker at udtale sig. Værsgo.

Jeg synes, at det er vigtigt at give det her beslutningsforslag et par ord med på vejen. Det her beslutningsforslag behandler vi med en hasteprocedure. Vi førstebehandlede forslaget i tirsdags, hvor vi også afgav betænkning, og i dag skal vi så andenbehandle det, sådan at regeringen i morgen kan tage til rådsmødet og sørge for, at forslaget bliver gennemført i resten af EU. Hvis ikke vi sørgede for, det kunne komme til rådsmødet i morgen, ville det betyde, at det ville være dybt, dybt problematisk, fordi det så ville kunne lægge hindringer i vejen for traktaten.

Men når jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om, hvad der er af konsekvenser i det her beslutningsforslag, er det, fordi der, når man læser bemærkningerne til beslutningsforslaget, står, at en stat ikke kan nægte at udlevere en borger, som har begået kriminalitet i et andet land. Der er nogle grunde, nogle frasigelsesgrunde, man kan bruge, hvis man altså vil nægte at udlevere en borger til rettergang i et andet land. En af de grunde er, at pågældende har immunitet, en anden grund er, at pågældende er under den kriminelle lavalder.

Vi har selvfølgelig rejst spørgsmålet i udvalget, som vi også gjorde det her i Folketingssalen: Betyder det nu, at regeringen er klar til at sende 14-årige til rettergang i Bulgarien? Til det har svaret været: Ja. Vi er fra Socialdemokraternes side selvfølgelig dybt, dybt bekymrede over, hvad det er for nogle konsekvenser, sænkning af den kriminelle lavalder kan få, især også hvis man tænker på, hvordan det vil være for et barn at skulle sendes af sted til rettergang i et andet EU-land, vel at mærke helt uden repræsentation af en dansk forsvarsadvokat, for det har man nemlig ikke med.

Vi har været meget i tvivl om, hvad vi skulle gøre med den her sag, men da vi havde førstebehandlingen i tirsdags, oplyste ministeren ikke, at selve udleveringen ville finde sted alligevel, det er noget, vi først har fået opklaret, efter at jeg har stillet skriftlige spørgsmål. Det vil sige, at direktivet eller rammeafgørelsen, som vi behandler lige nu, altså omhandler kontrolforanstaltninger, som har en mildere konsekvens og indgriben i den fanges liv – den fange, som skal udleveres til rettergang i et andet land – end en varetægtsfængsling vil have. Det vil sige, at stemmer vi for forslaget her i dag, vil borgere kunne underkastes kontrolforanstaltninger og dermed altså få inddraget deres pas eller få at vide, at de skal melde adresseflytning eller noget andet i stedet for at blive varetægtsfængslet. Det synes vi er et godt forslag.

Vi synes bare omvendt også, at man må sige nu til de borgerlige medlemmer af det her Ting, at de skal tænke sig om og tænke over, hvad det er, de har gang i. Der er konsekvenser ved at sænke den kriminelle lavalder – konsekvenser, som rækker langt videre, tror jeg, end ret mange har tænkt over. Selve udleveringen af en 14-årig vil vi ikke kunne bremse, hvis vi stemmer imod her forslag, for det ligger ikke i den her rammeafgørelse, men i rammeafgørelsen om arrestordre. Derfor stemmer Socialdemokraterne for, for vi føler os i den grad klemt som en lus mellem to negle; der er to dårlige alternativer at vælge imellem.

Så mit nødråb nu skal blot være til regeringen og til de borgerlige partier og især til de 80 pct. af De Konservatives vælgere, som jeg ved er imod at sænke den kriminelle lavalder: Tænk jer nu om, og tænk over, hvad det her har af konsekvenser også på den lange bane.

Så vil jeg gerne bede om også at få mulighed for at sige, at når vi ender i en situation på et eller andet tidspunkt, hvor vi sender et barn af sted til rettergang i Bulgarien eller i et andet EU-land, skal vi altså sørge for, at vi ikke sender sådan et barn af sted uden forsvarsadvokat, og derfor vil vi, når den her rammeafgørelse kommer til behandling som et lovforslag, selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre, at danske EU-borgere, der sendes af sted, selvfølgelig skal have mulighed for at have en forsvarsadvokat ved sin side.

Tak. Hr. Karsten Nonbo har bedt om en kort bemærkning til fru Karen Hækkerup, værsgo.

Det er mærkeligt at høre fru Karen Hækkerup skrue sig op i den her debat og i debatten om at sænke den kriminelle lavalder. Jeg vil spørge, om fru Karen Hækkerup ikke har læst, at der i samme svar også står: Man har i virkelighedens verden i dag ikke fremsendt eller udleveret nogen i alderen 15, 16 og 17 år. Hvorfor skal man så komme med sådan en fuldkommen urealistisk floskel som den, der kommer her fra fru Karen Hækkerup?

Fru Karen Hækkerup.

Det må så bero på den grundighed, man synes man skal lovgive med. Jeg synes, det er vigtigt, når man lovgiver, at man har tænkt sagerne igennem; at man har tænkt igennem, hvilke konsekvenser det her kan få for hver eneste borger, der kan komme i klemme. Og bare fordi der indtil i dag ikke har været et 14-årigt barn, som nogen har anmodet om at få udleveret, er der intet, der siger, at det ikke kan ske i fremtiden. Der skal vi altså have lovgivning parat, ellers står man, når den tid kommer, og når sagen kommer – det kan sagtens ske, at den gør det – og siger: Hvorfor tænkte I jer ikke om inde i Folketinget?

Vi har tænkt os om, men det kan jeg høre der er andre der ikke har.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører.

Som salen sikkert er bekendt med, er vi i SF rigtig, rigtig kede af, at regeringen vælger at sænke den kriminelle lavalder. Vi synes, det er trist, at man vælger at gøre noget, som er stik imod alle eksperters anbefalinger. Derfor synes jeg også, det er meget tankevækkende, at det her forslag skal vedtages en dag som i dag, hvor der faktisk foregår en større konference her i huset om lige præcis ungdomskriminalitet, og hvor der formentlig også er inviteret en masse eksperter, som siger, at en sænkning af den kriminelle lavalder er fuldstændig unødvendig, og at det ikke vil virke i forhold til de formål, som regeringen angiver.

Vi noterer os, at forslaget ikke handler om udlevering af 14-årige, men om varetægtssurrogater, nemlig det, at man kan pålægge nogle at opholde sig et bestemt sted, at tage imod behandling eller melde sig måske en gang ugentligt, og det er et mildere indgreb end varetægtsfængslinger.

Derfor er der god ræson i at vedtage det her forslag. Men som fru Karen Hækkerup allerede har sagt, har det nogle konsekvenser. Det betyder nemlig, at vi kan pålægge 14-årige varetægtssurrogater, og det betyder også, at når den kriminelle lavalder bliver sænket, kan vi risikere at udlevere 14-årige til retsforfølgning i udlandet.

Sidste år strammede Folketinget på en række rammeafgørelser, og det betød, at det nærmest blev umuligt at afslå en anmodning om udlevering til et andet EU-medlemsland. Faktisk blev det muligt at udlevere nogle på begæring fra et andet EU-medlemsland, og det er bare nødvendigt ved ankomsten til det andet land at meddele den pågældende, altså fangen, som skal overdrages, hvad vedkommende er sigtet for. Det er et princip, som vi er stærkt betænkelige ved.

Vi vil ligesom Socialdemokraterne gerne opfordre regeringen endnu en gang til at tænke over, om en sænkning af den kriminelle lavalder virkelig er det, som er klogt at gøre. Det har nogle konsekvenser, og konsekvensen kan blive, at vi må sende 14-årige af sted til andre EU-medlemslande til strafforfølgning.

Vi synes ikke, at det er forslaget her, der er glidebanen, men det er sænkningen af den kriminelle lavalder, der er det.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg undrer mig meget over Socialdemokratiet og SF her i dag. Under førstebehandlingen var de meget lovprisende over for det her. I dag kan jeg så forstå, at man har en stor bekymring for det her lovforslag, men alligevel ender man med at stemme ja til det. Er det her bare et knæfald for EU, hvor man siger: Vi er godt nok modstandere af det her, men når det kommer fra EU, er vi nok bare nødt til at stemme ja?

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at det er mærkeligt at høre Dansk Folkepartis ordfører stå her og sige de ting fra talerstolen. Det er Dansk Folkeparti, som har sikret, at vi nu får en sænkning af den kriminelle lavalder, og så er de uenige i, at man skal kunne sende børn til strafforfølgning i udlandet, når de i virkeligheden ønsker, at børn skal strafforfølges. Jeg kan i virkeligheden ikke finde ud af, hvad det er, Dansk Folkeparti vil, men jeg synes, det er en glidebane, at vi overhovedet er kommet ind på at tale om en sænkning af den kriminelle lavalder.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Det er sådan lidt at vende det hele på hovedet, for kan SF's ordfører ikke bakke mig op i, at det faktisk er os, der er imod det her? Det er SF, der stemmer for det, men det er SF, der har bekymringen, og så er det lidt omvendt, at man siger, at det er os, der er skyld i det her. SF kunne jo bare stemme nej, som vi gør.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Jeg påpeger jo bare, at der ikke er nogen sammenhæng i Dansk Folkepartis politik. På den ene side vil man gerne have, at en masse under 15 år – ja, faktisk vil man gerne helt ned til 12 år – skal kunne strafforfølges, man vil gerne sænke den kriminelle lavalder, og på den anden side vil man ikke medvirke til, at vi får en lovgivning, som sikrer, at det rent faktisk kan ske.

Men nu noterer jeg mig også, at det her forslag ikke handler om udlevering af 14-årige. Jeg noterer mig bare, at det også bliver en mulighed, når forslaget om sænkning af den kriminelle lavalder bliver gennemført. Det her handler om, at vi så i det mindste måske kan give de 14-årige nogle bedre betingelser, og det synes jeg da at Dansk Folkeparti godt kunne hjælpe til med.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er ubegribelig mærkeligt at stå og høre fra Socialistisk Folkepartis ordfører, at der ikke er sammenhæng i Dansk Folkepartis politik. Jamen var det ikke Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne, som for et øjeblik siden stod heroppe på talerstolen og talte om bekymringer i forbindelse med det her beslutningsforslag? De havde mange bekymringer om det. Men når det så kommer til stykket, vil de gerne stemme for det, for det er jo noget, der kommer fra Den Europæiske Union, og så vil de jo hellere ligge på knæ for det end egentlig tage deres egne bekymringer alvorligt og stemme nej.

Jeg skal lige i øvrigt også nævne, at Dansk Folkeparti også indstiller til et nej til det her forslag.

Det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Nej, men jeg kan så oplyse om, at der faktisk er sammenhæng i SF's politik på det her område, for vi har nemlig ikke stemt for den europæiske arrestordre, og vi har ikke stemt for, at man kan udlevere børn til strafforfølgning i andre lande. Så der er faktisk god ræson i SF's politik på det her område. Jeg påpeger bare, at jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvad det er, Dansk Folkeparti vil, for Dansk Folkeparti vil på den ene side gerne have, at vi strafforfølger 14-årige, men på den anden side vil man ikke medvirke til lovgivning, som rent faktisk sikrer det.

SF stemmer for det her forslag, fordi det faktisk vil betyde en forbedring for de personer, som bliver underlagt varetægtsurrogat, og det betyder, at vi ikke behøver at varetægtsfængsle. Og lige præcis i Danmark er der god mening i det, fordi vi er et af de lande, der varetægtsfængsler allerallermest. Det her vil betyde, at vi ikke behøver at sætte folk i fængsel, men i stedet for kan give dem pålæg om at gå i behandling eller pålæg om ophold på bestemte steder. Det synes vi der er god mening i.

Tak, og vi går tilbage til ordførerrækken. Det er så fru Lone Dybkjær.

Da nu debatten har udviklet sig lidt, vil jeg også bare lige melde mig i koret om, at det er ret forfærdeligt med regeringens intentioner om at sænke den kriminelle lavalder. ( Formanden ringer med klokken : Der er for meget uro i salen). Det gør ikke noget, hr. formand. ( Formanden : Jo, det gør noget. Vi vil gerne høre, hvad fru Lone Dybkjær siger). (Munterhed).

Da nu den kriminelle lavalder er blevet bragt på banen, vil jeg også understrege, at Det Radikale Venstre synes, at det er ret forfærdeligt, at regeringen opererer med at sænke den kriminelle lavalder. Man siger ned til 14 år, i realiteten synes jeg faktisk, det er ned til 12 år på grund af forslaget om fodlænker. Men det kommer vi jo til at diskutere nærmere på et eller andet tidspunkt.

Det, jeg egentlig godt vil sige til justitsministeren, er, at jeg sådan set godt synes, at Justitsministeriet kunne have fremsat det her forslag noget før, sådan at vi ikke bare nu skal hastebehandle det. Så får vi efter min opfattelse en sådan ikke særlig god debat om det. Det er jo ikke ligegyldigt, hvad der står i det her forslag. Det er det ene, jeg vil sige: at opfordre til, når der er den slags forslag i forbindelse med EU, at vi får nogle rimelige debatter om det. Det er altså faktisk også vigtigt, og det mener jeg ikke at vi har fået om det her. Der er i hvert fald ikke nogen uden for den her sal, som ikke lige præcis arbejder med det, der aner, hvad der foregår. Vi kan jo lave nok så mange tv-transmissioner, men der er alligevel ingen, der vil forstå det.

Det andet er, at jeg vil opfordre justitsministeren – og nu sidder der jo også embedsmænd i logen dernede – til, om ikke man i de her sammenhænge kunne gøre det bare en anelse mere forståeligt, hvad det er, der står i det her lovforslag. Det er jo ikke kun os, der skal kunne forstå, hvad der står. Det er altså også en fordel, hvis der er nogle borgere, der forstår, hvad det her indeholder. Det er helt plat umuligt med det her. Det var så det andet, jeg gerne ville sige og opfordre til. Det er jo fint, at der i andre sammenhænge laves udmærkede notater, og hvad ved jeg, men det ville også være en fordel, hvis man bare kunne finde ud af, hvad der er op og ned i forbindelse med et lovforslag.

Det tredje, jeg vil opfordre justitsministeren til, er, at vi får lavet en oversigt over, hvad retstilstanden nu er i forbindelse med EU-lovgivningen på de her områder. Det er ikke kun det her, jeg snakker om, nu snakker jeg også om arrestordrer og alt muligt andet. Det tror jeg faktisk at der er brug for, nemlig at vi får en oversigt over det, og også sådan at vi kan få en mere rimelig debat. Det vil jeg meget opfordre justitsministeren til at få udarbejdet, inden vi begynder at tage diskussionen om den kriminelle lavalder.

Det er ikke, fordi det vil ændre min holdning til princippet om den kriminelle lavalder, men måske kan vi så også få en rimelig kvalificeret diskussion om, hvad der vil ske i forhold til arrestordrer og alle mulige andre ting i en EU-sammenhæng. Der er ikke ret mange, der har et overblik over det der – det er hundrede procent sikkert – andre end nogle eventuelle advokater, der arbejder med det, så det synes jeg faktisk der er behov for. Det skal være min opfordring til justitsministeren. Tak.

Tak. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Det forslag, vi behandler her, er jo et forslag om en rammeafgørelse fra EU. Problemet er jo opstået i kølvandet på hele den uro, usikkerhed, panik, der var efter 11. september, hvor man desværre hastede nogle ting igennem, som man overhovedet ikke havde en ordentlig debat om.

En af de ting, som man hastede igennem på bare en måneds behandling i Folketinget, uden tid til at diskutere det ordentligt, var den europæiske arrestordre, en beslutning, som grundlæggende brød med det princip, vi havde om, at vi beskyttede vores egne statsborgere. Det var et forslag, som betød, at Danmark forpligtede sig til, ikke bare at man kunne udlevere egne statsborgere, men at man skulle udlevere egne statsborgere, altså et fuldstændig grundlæggende brud på noget meget fundamentalt i hele begrebet om at være statsborger. Men vi fik aldrig en ordentlig debat om det, fordi det blev hastebehandlet på en måned i Folketinget på grund af panikken efter 11. september.

Siden da har der været en række rammeafgørelser, som bygger på det samme princip som i den europæiske arrestordre, og som bygger videre, i forhold til hvad det er for nogle indgreb, vi skal lave både over for borgere og over for virksomheder, der f.eks. kan risikere, at en domstol i Bulgarien eller Italien eller andre steder afsiger en kendelse om, at en virksomhed i Danmark skal have beslaglagt deres maskiner, deres regnskaber osv., uden at den har mulighed for at få det prøvet ved en dansk domstol. Så det, der foregår på retsområdet i EU, er meget, meget vidtgående.

Jeg mener, der er brug for, at vi i Retsudvalget og for så vidt i hele Folketinget får en grundlæggende diskussion om, hvor langt vi er villige til at gå på det her område. Er det ikke på tide, at vi stopper op og ser på, hvor meget det egentlig er, der er kommet igennem? Politiet har jo også på et tidspunkt været ude og sagt, at de mener, at det går alt, alt for stærkt, og at det, der foregår, virkelig er at give køb på retssikkerheden.

Vi har sagt, at vi er imod det beslutningsforslag, der ligger her, den rammeafgørelse. Det har vi gjort på baggrund af, at forsvarsadvokater og andre har sagt, at de er bange for, at vi risikerer, at i stedet for at det fører til, at personer bliver sat på fri fod, kan det føre til, at de bliver underlagt en række tilsynsforanstaltninger. Det vil vi ikke være med til, og derfor siger vi nej til rammeafgørelsen.

Selvfølgelig skal jeg lige sige – affødt af den debat, der har været her i dag – at vi også er imod, at man sænker den kriminelle lavalder. Vi mener, at det blev aktualiseret af hele problemstillingen med, at Danmark er forpligtet til, at vi skal udlevere statsborgere. Det gælder børn, som vi skal udlevere. Det gælder udviklingshæmmede, sindssyge og andre, som Danmark skal udlevere, hvis der kommer en arrestordre fra et andet EU-land. Det mener vi er et kæmpe problem, som vi er nødt til at få en diskussion om i Folketinget: Er vi kommet for langt? Hvad gør vi for at stoppe op og rette op på nogle af de ting, som vi i panikken efter 11. september gik med til?

Så vil jeg bare tilslutte mig fru Lone Dybkjærs opfordring til Justitsministeriet om dels at sikre, at vi ikke igen kommer ud i sådan en hasteprocedure, dels at sikre, at det, der bliver skrevet, faktisk også bliver skrevet på en måde, så det er til at forstå for de borgere i Danmark, som har behov for at vide, hvad retstilstanden egentlig er.

Noget kan de gøre med sproget her, men en del af det stammer jo fra, at det, man indfører med de her rammeafgørelser, er lovgivning i blinde, for man laver en lovgivning, der bygger på, hvordan retstilstanden er i samtlige 27 EU-lande. Og det er der ingen der ved. Man gør sig ikke den ulejlighed, før man laver EU-lovgivning, at undersøge, hvad konsekvenserne er, hvordan retstilstanden er i de 27 EU-lande, hvad det er, de har af tilsynsforanstaltninger osv. Det er der ingen mennesker der ved, og derfor er det her lovgivning i blinde, og det vil vi ikke være med til.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører.

Man kan jo ikke være imod, at man skulle have de sædvanlige procedurer for behandling af beslutningsforslag i Folketinget. Jeg tror sådan set, der er enighed om, at det havde været at foretrække. Men når det er sagt, skulle man jo nærmest tro, at det var noget helt andet, vi diskuterede, end det, der egentlig er på dagsordenen.

Jeg kan forstå, at der er nogle, der synes, at der er problemer omkring den europæiske arrestordre, og der er en del, der synes, at der er problemer omkring den kriminelle lavalder, og man kunne sådan set komme med en række ting, som man kunne have synspunkter på. Jeg kunne også lire det meste af Liberal Alliances retspolitiske program af, hvis det kunne have nogen interesse for Folketinget.

Sandheden er jo, som man også hører fra flere af ordførerne, at det her er et godt forslag, som der vil være bred opbakning til i Folketinget. Det er jo i virkeligheden det, der bliver sagt fra ordførernes side, og derfor er det en lidt falsk debat. For her får vi et alternativ til varetægtsfængsling. Det er sådan set det, der er hovedprincippet i det her forslag. Det er det, der er det interessante.

Der er tale om en forbedring, som både regeringen og – så vidt jeg forstod – Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance kommer til at gå ind for. Så jeg synes, man skulle prøve at forholde sig til det, vi diskuterer, i stedet for at man er imod alle mulige andre dele af regeringens politik. Det er et godt forslag, og jeg er glad for, at jeg kunne høre på flere af ordførerne, at de også rigtig godt kan lide de gode elementer, som det her forslag har.

Der er en kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Nu bliver jeg helt fristet af muligheden for at få oplæst Liberal Alliances retspolitiske program, for jeg vidste slet ikke, der fandtes sådan et. Det kunne man da godt være lidt nysgerrig efter at få fingrene i og finde ud af, hvad der ligger i det. Men kan jeg ikke få hr. Simon Emil Ammitzbøll til at bekræfte, at også Liberal Alliance er villig til at sænke den kriminelle lavalder og dermed altså også er villig til at sende 14-årige til retsforfølgelse i udlandet?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg kan forstå på fru Karen Hækkerup, at ordføreren synes, at det vigtigste er at diskutere ting, som det her beslutningsforslag ikke handler om. Jeg vil gerne bekræfte, at Liberal Alliance går ind for at sænke den kriminelle lavalder, hvis det kombineres med, at man ikke sætter børn og unge i fængsel, men at man laver en særlig kriminalforsorg for unge. Det er jeg sikker på vi får en lang diskussion om på et tidspunkt.

Men igen vil jeg sige, at jeg går ud fra, at når fru Karen Hækkerup hellere vil diskutere den kriminelle lavalder, er det for endnu en gang at dække over, at Socialdemokraterne i virkeligheden synes, at det her er et fantastisk forslag, men man ville bare gerne have lejlighed til at brokke sig fra Folketingets talerstol over nogle helt andre ting, der er fuldstændig irrelevante for den her debat.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg kan i hvert fald se, at anstrengelserne muligvis har været spildt. For det, jeg sagde i min indledning, var, at vi vil stemme for, fordi det her, hvis det bliver vedtaget, vil være bedre, end hvis man ikke stemte for. Omvendt kan jeg nu forstå på hr. Simon Emil Ammitzbøll, at det, man i virkeligheden ikke ønsker hos Liberal Alliance, er at tage en debat om konsekvenserne eller at stå til ansvar for, at man i virkeligheden er med til at sænke den kriminelle lavalder. Man vil meget hellere føre debatten hen et helt andet sted.

Det sted, den burde være, var, hvor man fik opråb i Folketingssalen og fik den borgerlige del af den her sal til at indse, at der er konsekvenser ved den lovgivning, man er ved at fremsætte, også når det drejer sig om den kriminelle lavalder. Der har energien været spildt, i hvert fald når det drejer sig om hr. Simon Emil Ammitzbøll. Jeg kan håbe, at der dog er blevet tænkt en lille tanke i andre borgerlige hoveder, for det er da tankevækkende, hvad det er for nogle konsekvenser, den lovgivning, som Folketinget nu er parat til at vedtage, i værste fald kan få.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Jeg havde heller ikke tænkt mig at gå op på Folketingets talerstol i den her sag i dag, men jeg er egentlig ret glad for, at jeg gjorde det. For nu fik vi jo endnu en opsummering fra fru Karen Hækkerup om, at Socialdemokraterne støtter beslutningsforslaget. Det er en forbedring, fordi man får et alternativ til varetægtsfængsling, og det er det, det handler om. Der er et bredt flertal af de tre dominerende oppositionspartier, af regeringen og af Liberal Alliance, der vil være for det her forslag. Der er bred enighed i Folketinget om, at det her forslag er en forbedring.

Med hensyn til hvad vi i øvrigt måtte stemme til andre forslag, er vi da villige til at tage den debat, når de forslag kommer op, og det vil der blive rig lejlighed til.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Jeg kan se, at der er nogle, der småløber. Jeg siger udtrykkeligt, at vi går til afstemning. Man skal faktisk tage det bogstaveligt. Der kan altså stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 94 (V, S, SF, KF, RV, LA og 1 DF (fejlafstemning)) , imod stemte: 18 (DF og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil blive sendt til justitsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)