Som led i forårspakke 2.0 gennemførtes sidste år en nedsættelse af pantet på f.eks. vinflasker. Begrundelsen var, at ved at nedsætte pantet på vinflasker fra 1. kr. og 60 øre til 80 øre kunne man få flere penge i statskassen. Og hvorfor det? Jo, fordi der ville blive solgt mere vin i Danmark, fordi vinen nu kunne blive 80 øre billigere. Det er et fantastisk stærkt argument. Det har den kæmpe fordel, at man aldrig nogen sinde kan efterprøve, om det er rigtigt eller ej. Men lad det ligge.
Man gennemførte den nedsættelse af pantet med 80 øre, og det medfører nogle risici. Der er en helt klar risiko for, at et velfungerende retursystem for vinflasker vil blive slået stykker med det resultat, at der ude i naturen vil være flere flasker, flere glasskår, og der vil være større gener, større omkostninger ved at rydde op for f.eks. lokale myndigheder og et tab på 300-400 arbejdspladser. Jeg gentager: Det medfører en risiko for flere glasskår, større gener, større omkostninger ved at rydde op i naturen og et tab af 300-400 arbejdspladser.
Dette forslag er tosset. Det er tosset at nedsætte det pant. Det er sket, men det træder først i kraft den 1. januar. S og SF siger i deres betænkningsbidrag, at de vil følge området nøje og vil undlade at stemme ved denne lejlighed, men vil følge udviklingen på området og muligvis ændre syn på det, hvis det kan godtgøres, at ulemperne er, som jeg her har beskrevet dem. Det er da et lille lyspunkt, at S og SF vil følge udviklingen på det her område så nøje. Jeg kan garantere for, at Det Radikale Venstre til efteråret vil genfremsætte forslag, der har med denne sag at gøre, og forhåbentlig kan man så til den tid overbevise i hvert fald S og SF om, at dette forslag simpelt hen er tosset.