Fremsat 06-04-2010
1. behandlet/henvist til udvalg 06-05-2010
Betænkning afgivet 26-05-2010
2. behandlet/forkastet 04-06-2010
Ministerområde:
Skatteministeriet
Det Radikale Venstre foreslog, at regeringen pålagdes at fremsætte lovforslag, der sikrede, at afgiften på emballage til vin og spiritus m.v. ikke nedsattes pr. 1. januar 2011, og hermed sikrede videreførelsen af det danske genbrugssystem for vin- og spiritusemballage m.v.
Forslagsstillerne henviste til, at halveringen af afgiften på emballage til vin og spiritus m.v. pr. 1. januar 2011, der blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti den 28. maj 2009 (lovforslag nr. L 204), både medførte miljømæssige forringelser og reducerede antallet af job inden for genbrugsbranchen.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 7 (RV og EL) stemte for, 60 imod (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)); 43 (S og SF) stemte hverken for eller imod.