Fremsat 02-02-2010
1. behandlet/henvist til udvalg 02-03-2010
Betænkning afgivet 21-04-2010
2. behandlet/forkastet 04-05-2010
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Forslaget til folketingsbeslutning indeholdt krav om nedlæggelse af regionerne og fordeling af regionernes hidtidige opgaver til kommuner og stat.
Forslagsstillerne fandt, at det ville være en effektivisering at reducere den offentlige sektors tre niveauer til kun to niveauer. Man henviste til de varslede fyringer på en række regionshospitaler som et symptom på dobbeltadministration såvel som på uklar placering af ansvar for udviklingen.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 20 (DF, Helge Adam Møller (KF), LA og Christian H. Hansen (UFG)) stemte for, 94 (V, S, SF, KF, RV og EL) imod.