Ministeren bedes tilsende udvalget et notat til belysning af kapacitetsudnyttelsen og mulighederne for kapacitetsudvidelser på Kystbanen (idet der ses bort fra efffekterne af den for tiden uregelmæssige drift). I notatet ønskes bl.a. belyst:
-Hvor stor del af kapaciteten, der udnyttes i myldretiderne.
-I hvilket omfang kapaciteten kan forbedres ved at køre flere tog og tog med plads til flere passagerer (evt. kombineret med længere perroner).
-I hvilket omfang kapaciteten vil blive forbedret som følge af det nye signalsystem, og hvad der i øvrigt kan gøres signalmæssigt og lign. for at øge kapaciteten.
-I hvilket omfang der gennem større investeringer (f.eks. ekstra spor en del af vejen ) kan ske en forøgelse af kapaciteten.
I det omfang der med rimelighed kan angives grove skøn for udgifterne, udbedes sådanne skøn. Notatet bør tage hensyn til den situation, hvor passagertallet engang i fremtiden forøges meget væsentligt med f.eks. 50 eller 100 pct. som følge af kørselsafgifter, øget trængsel og lign. Såfremt der ikke indenfor svarfristen kan svares på alt det nævnte, ønskes et midlertidigt svar med de oplysninger, som foreligger.
Dato: 05-11-2009
Status: Endeligt besvaret