Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 10-043902Dato : 10. marts 2010
TilFolketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 274 af 23. februar 2010.(Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).
Troels Lund Poulsen
/Tina R. Olsen
Spørgsmål :
"Vil ministeren oplyse, hvor mange medarbejdere i SKAT der har fravalgtmultimedier, herunder mobiltelefon og bærbar computer, fordi de ikke ønsker atbetale multimediebeskatning, samt oplyse hvor mange procent dette antalmedarbejdere udgør af det samlede antal medarbejdere i SKAT?"Svar:
Skatteministeriets Administrative Center (SAC) har oplyst:”Med virkning fra 1. januar 2010 blev Skatteministeriets departement og SKATshovedcenter lagt sammen til Skatteministeriets Koncerncenter.Sammenlægningen berørte ikke det regionale niveau i SKAT. De tal, der nævnesi det følgende, er således baseret på medarbejdere i SkatteministerietsKoncerncenter samt SKAT på det regionale niveau.Ultimo februar 2010 var der i alt 6.644 medarbejdere i SkatteministerietsKoncerncenter og SKAT på det regionale niveau, der havde fravalgtmultimedier.Det svarer til 75,47 pct. af medarbejderne i koncerncentret og det regionaleSKAT.Tilsvarende har 2160 medarbejdere svarende til 24,53 pct. valgt at sige ja til at fåstillet multimedier til rådighed.En stor del af de medarbejdere, som har fravalgt beskatningen, har dog fortsatmulighed for at kunne tilrettelægge arbejdet fleksibelt på anden vis og herdermed formentlig ikke set et fravalg som en begrænsning i fleksibiliteten.Der findes således mulighed for at anvende en såkaldt token-løsning, hvormedarbejderen via et kodesystem kan logge på arbejdsgivers netværk og dermedarbejde hjemmefra på egen computer.Derudover er der formentlig også en del medarbejdere, som ikke har noget behovfor – og heller ikke før multimedieskattens indførelse havde noget behov for – attage multimedier med udenfor arbejdspladsen, og dermed naturligvis heller ikkeønsker at lade sig beskatte.”