Ministeren bedes
a) med henvisning til relevant EU-regulering bekræfte, at det ikke er muligt at beskatte udbytter fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber i et andet EU-land.
b) gennemgå hver enkelt dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og andre lande (dog ikke EU medlemslandene) og redegøre for, i hvilket omfang hver aftale åbner mulighed for beskatning af udbytter fra danske datterselskaber til moderselskaber i de pågældende lande.
c) opgøre antallet af lande, hvor Danmark ikke er bundet af international regulering i form af EU-regulering eller dobbeltbeskatningsaftaler, og i forlængelse heraf redegøre for, om Danmark i disse tilfælde vil kunne indføre beskatning af udbytter fra danske datterselskaber til moderselskaber i de pågældende lande.
Ved besvarelsen bedes der set bort fra den p.t. gældende nationale danske regulering af spørgsmålet om beskatning af udbytter, der betales fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber.
Dato: 07-01-2010
Status: Endeligt besvaret