Under 1. behandlingen den 4. december 2008 af B 37 (samling 2008-2009), "Forslag til folketingsbeslutning om udveksling af civilt krigsbytte mellem Sverige og Danmark", tilkendegav ministeren, at hun agtede at "gå videre" med det særlige problem, som Jyske Lov udgør, idet hun erkendte, at dette specifikke problem var noget, hun ville tage op med den svenske regering i forsøget på at få tilbageført den unikke, stjålne kulturgenstand. Kan ministeren oplyse, hvornår og hvor mange gange, siden 4. december 2008, hun har haft samtaler med sin svenske kollega om sagen, og hvor langt hun er kommet i forhandlingerne?
Dato: 30-10-2009
Status: Endeligt besvaret