Boligudvalget (BOU) Alm. del

Samling: 2009-10

Samrådsspørgsmål A

Idet der henvises til vedhæftede beskrivelse af en sag fra Grenen Boligforening i Skagen fra LLO´s blad bedes ministeren redegøre for reglerne for håndtering af skimmelsvamp i lejeboliger. Ministeren bedes desuden redegøre for håndteringen af den konkrete sag og oplyse, om ministeren mener, at reglerne er tilstrækkelige til at løse en sag som den foreliggende, eller om ministeren kan komme med forslag til forbedring af reglerne, herunder evt. således at reglerne for at sætte udlejere under administration strammes, for at sikre at lejere ikke udsættes for unødig sundhedsrisici på grund af angreb med skimmelsvamp i boligen. Ministeren bedes desuden forholde sig til, om ministeren vil rejse kritik af Frederikshavn kommune for ikke at sikre sig, at retten i Hjørrings domme efterleves til gavn for lejere og for, hvad man har foretaget sig i lignende sager, hvor påbud og domme ikke efterleves. Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2008-09, jf. BOU alm. del - samrådsspm. AC.
Dato: 07-10-2009
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Boligudvalget 08-10-2009 kl. 00:00

Filer

Dokumentdato: 07-10-2009
Modtaget: 07-10-2009
Omdelt: 07-10-2009

Samrådsspm. om at redegøre for reglerne for håndtering af skimmelsvamp i lejeboliger og endvidere redegøre for håndteringen af den konkrete sag, jf. vedlagte beskrivelse fra Grenen Boligforening i Skagen fra LLO's blad, til indenrigs- og socialministeren

Hasard i Skagen (pdf-version)
Html-version
Samrådsspm. om at redegøre for reglerne for håndtering af skimmelsvamp i lejeboliger og endvidere redegøre for håndteringen af den konkrete sag, jf. vedlagte beskrivelse fra Grenen Boligforening i Skagen fra LLO's blad, til indenrigs- og socialministeren (pdf-version)
Html-version