Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er tilladt for anden aktør at udarbejde ressourceprofiler i forbindelse med sygedagpengesager, eller om det udelukkende er en myndighedsopgave, som kommunen må varetage. Såfremt det er ministerens opfattelse, at anden aktør har ret til at udarbejde ressourceprofiler, bedes ministeren redegøre for, hvor ministeren finder lovhjemmel hertil, samt hvilke forudsætninger der eventuelt skal være til stede for, at en sådan myndighedsdelegering er gyldig.
Dato: 17-05-2010
Status: Endeligt besvaret