Vil ministeren, i forlængelse af artiklen "Bygningsingeniør: Halvdelen af undersøgte tage har fejl - 6000 tage bør tjekkes" i Ingeniøren fredag den 12. februar, redegøre for:
- Hvad ministeren vil gøre for at sikre sikkerheden i de 5.000-6.000 staldbygninger med brede lave tage, som Dansk Landbrugsrådgivning vurderer allerede står rundt omkring i Danmark, og i øvrige bygninger, der er truet af tagsammenstyrtninger, som følge af de store snemængder?
- Ministerens holdning til det i artiklen omtalte forslag fra bygningsingeniør Henrik Frederiksen fra Dansk Landbrugsrådgivning, Plan og miljø, om en autorisationsordning for tømrerfirmaer?
- Ministerens holdning til forslaget fra chefkonsulent og bygningskonstruktør Jacob Ravn Thomsen fra Konstruktørforeningen om etablering at et bygningsregister, der kan gøre det muligt at kontakte ejere til bygninger, der er truet af tagsammenstyrtning. Det kunne f.eks. gøres bed en udbygning af BBR-registret?
- Ministerens reaktion på kritikken af den manglende tekniske sagsbehandling i kommunerne?
Dato: 22-02-2010
Status: Endeligt besvaret