V 25 Om sygehusstrukturen.

Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at det udarbejdede forslag til en grundlæggende reform af hospitalsvæsenet ikke lever op til de løfter regeringen gav før folketingsvalget i 2007. Regeringens løfter om enestuer og fornyelse af halvdelen af de danske hospitaler er vi ikke i nærheden af med den fremlagte vurdering af regionernes sygehusplaner. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringens favorisering af den private sygehussektor har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i modtagelsen af patienterne, og borgerne samtidig behandles så hurtigt og tæt på som muligt. Folketinget afviser derfor centraliseringer, hvor der ikke findes sundhedsfaglig dokumentation for fordelene. Folketinget opfordrer regeringen til, at beslutningerne om fremtidens sygehusstruktur træffes i respekt for det regionale demokrati og i dialog med Folketingets partier.
Fremsat under: