Jeg forstår ikke rigtig ministerens bemærkning om, at de midler, der ikke er kommet ind, skulle betyde, at man skulle have mindre personale. Det kan da kun hænge sammen, hvis det er sådan, at opgaverne ikke er der. Men ministeren var så flink at sige, at hun godt ville komme med et notat om, hvordan de her besparelser sådan set skulle gennemføres. Jeg må jo sige, at jeg også er interesseret i at få en statistik på sygdomsområdet. Jeg er også interesseret i, at vi eventuelt kunne lave en trivselsundersøgelse hos medarbejderne, så man kunne finde ud af, om den offentlige sektor er ved at køre hver eneste ansat ned gennem pres og alt muligt andet i stedet for at samarbejde.
Er ledelsen - og det vil sige ministeren - klar over, hvad der egentlig foregår over for personalet? Hvordan er kravene, og hvordan er det forhold, at man siger: I kan bare løbe noget stærkere, så skal vi nok håndtere det her?
Kan ministeren virkelig være tilfreds med, at hvis det er sådan, at der er meget sygdomsfravær, at man så kan sige: Jamen så er jeg ikke ansvarlig over for, hvordan personalet bliver behandlet, for jeg forlanger bare, at de overholder budgetterne?