Spm. nr. S 1742

2) Til fødevareministeren af:

Ole Vagn Christensen (S):

Hvordan kan ministeren i forhold til fødevaresikkerheden forsvare Fødevarestyrelsens oplæg til nedskæring af personale?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren har forstået, at Fødevarestyrelsens underskud på 26,7 mio. kr. har ført til et oplæg til 40 afskedigelser.

Det er ministeren, der lægger for. Værsgo.

Som nævnt har Fødevarestyrelsen som følge af underskuddet i 2008 taget skridt til at sikre, at styrelsen fremover overholder finanslovbevillingen. Den tilpasning, der er tale om, vil alene blive foretaget for at sikre, at udgifter i 2009 svarer til den afsatte bevilling i 2009.

Fødevarestyrelsens ledelse har oplyst mig om, at det vil være nødvendigt at tilpasse personaleomkostningerne svarende til at afskedige ca. 40 medarbejdere i 2009. Det vil give en budgetmæssig effekt på ca. 20 årsværk i 2009, og det hænger jo sammen med, at der netop - apropos den tidligere diskussion - skal tages hensyn til processer med samarbejdsudvalg, med opsigelsesvarsler m.v. Med tilpasningerne vil udgangspunktet for Fødevarestyrelsens opgavevaretagelse være uændret i forhold til det, der er forudsat på finansloven for 2009, da det jo er det, det hele går ud på at sikre, nemlig finanslovbevillingen for 2009.

Fødevarestyrelsens ledelse vurderer, at tilpasningerne vil kunne gennemføres med tilfredsstillende målopfyldelse i 2009, herunder også med hensyn til aftale om indsats mod salmonella, campylobacter, fødevareforlig, og hvad der måtte være af aftaler på området.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Spørgsmålet lød, om ministeren kan forsvare Fødevarestyrelsens oplæg til nedskæring af personalet og samtidig sikre, at fødevaresikkerheden er i top. Nu har vi jo set, hvad der er sket inden for finanssektoren, hvor man også skar ned på Finanstilsynet, men her var man fuldstændig klar over, at det var et alvorligt område, så derfor kunne man godt komme med en ekstra bevilling på 25 mio. kr. til at gøre en indsat.

På fødevareområdet har vi oplevet et lignende antal skandaler, og derfor synes jeg nok, at det er lidt flot at gå ud og sige, at man sagtens kan opretholde fødevaresikkerheden. Men det er jo ministerens ansvar, og vi skal nok holde ministeren fast på det ansvar og også på, om der kan leves op til måltal og den slags ting, som det sådan set er blevet lovet Folketinget ville foregå i forbindelse med fødevaresikkerheden.

Fødevareministeren.

Det står jeg fuldt ud ved. Jeg kan forsikre hr. Ole Vagn Christensen om, at jeg ikke går på kompromis med fødevaresikkerheden, ikke under nogen omstændigheder. Og Fødevarestyrelsens ledelse har også tilkendegivet over for mig, at de her tilpasninger kan ske i respekt for de forlig, der er på området.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Det kunne jo være interessant at få et notat om, hvordan Fødevarestyrelsen mener at de kan overholde de bestemmelser her, og om, hvordan de også kan sikre arbejdsglæden, som vi var lidt inde på tidligere. For umotiverede medarbejdere og syge medarbejdere er i hvert fald ikke noget, der kan befordre den udvikling. Vi har jo set, hvordan udviklingen har været på det her område, og derfor synes jeg, at ministeren burde have sat foden ned og sagt: Det kan ikke køre på den måde.

Man kan overlade det til en ny leder af Fødevarestyrelsen, som man har gjort tidligere, hvor det har vist sig, at det hele kom ud af kurs, og derfor fik vi jo så nok også en ny ledelse. Men det er deres ansvar, og det er jo dem, der har stået i hele situationen. Derfor burde de jo nok have sagt: Det her kan vi ikke leve med.

Fødevareministeren.

Som nævnt har jeg fuld tiltro til, at Fødevarestyrelsens ledelse sikrer, at det her foregår i respekt for de politiske prioriteringer; at det ikke har indflydelse på de indgåede forlig og aftaler, der måtte være på området. Og jeg skal gerne begå yderligere et notat, der kan fortælle lidt om, hvor det så er, de her besparelser vil ske i Fødevarestyrelsens regi. Så i det omfang det er muligt, skal jeg gerne videregive oplysninger til Fødevareudvalget om det.

Så er det hr. Bjarne Laustsen som medspørger, har jeg forstået. Det er der mulighed for. Værsgo.

Tingene hænger jo lidt sammen, hvilket ministeren også er inde på. Nu forsøger ministeren at få lavet et nyt veterinærforlig. I forbindelse med de drøftelser, hvor også Socialdemokratiet deltog, var der fagfolk, bl.a. Dyrlægeforeningen, der sagde, at der for at løse den opgave er behov for 40 mio. kr. ekstra. Ministeren taler om 20 mio. kr. Det passer jo meget godt sammen, når der er en overskridelse på godt og vel 20 mio. kr., at ministeren regner med 20 mio. kr. for at få det hele til at hænge sammen i forhold til de opgaver, der skal løses. Der må jo være nogle opgaver, der ikke skal løses i fremtiden - som man mener er overflødige i dag - for ellers hænger tingene simpelt hen ikke sammen. 40 årsværk er en ret stor procentdel af det antal medarbejdere, der er i Fødevarestyrelsen. Det bliver en meget vanskelig opgave efter min mening. Jeg håber da, at ministeren er enig i, at det bliver meget problematisk at løse de samme opgaver med færre folk.

Fødevareministeren.

Regnestykket er ikke så simpelt, som hr. Bjarne Laustsen er inde på. Der er faktisk rigtig mange opgaver, der bliver varetaget af Fødevarestyrelsen, og derfor er der også rigtig mange steder, hvor det er vigtigt, at man kan gennemskue, om økonomien er til de her opgaver. Og som nævnt over for hr. Ole Vagn Christensen, så taler vi jo om, at der på nogle områder kan have været ansat for mange mennesker til at løse opgaven; at der er midler, som ikke er kommet ind, men som var forventet; at der har været nye systemer, som har været vanskelige at håndtere. Der kan være mange ting på det administrative felt, som kan være i spil i forhold til det.

Det, der er vigtigt, er jo, at vi undgår en lignende situation fremover. Det vil sige, at Fødevarestyrelsen nu vil satse massivt mere på en indsats i forhold til økonomistyringen, og i det hele taget vil Fødevarestyrelsens økonomi nu blive gennemgået sammen med Finansministeriet.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes, det er helt utroligt, at man kommer til at stå i en situation, hvor man har brugt for mange penge. Det er der sikkert andre end Fødevarestyrelsen, der også har prøvet, også personligt måske. Men det, der er underligt, er, at man med den økonomistyring, man har, kan komme til at have for mange ansatte. Indtægterne kan svigte, javel ja, men man sidder vel ikke på hænderne et helt år og finder ud af, at det går den gale vej. Så retter man vel ind. Og samtidig med at vi forhandler om nye forlig, der kræver flere penge, må der da også have været kigget på, om man kunne løse den større opgave, mere kontrol osv. - hvad der nu er nødvendigt - for færre kroner. For det er jo det, man kommer til. Og det antal medarbejdere, der er tilbage i Fødevarestyrelsen, kommer til at løbe stærkere for at løse de opgaver, som ikke bliver færre i fremtiden.

Så det er den ligning, vi skal have til at gå op. Men jeg kan bare ikke forstå, at man ikke har reageret noget hurtigere.

Fødevareministeren.

Det var lige før, jeg kunne høre, at vi var på vej med personlige historier fra hr. Bjarne Laustsen om, hvordan man er kommet til at give for mange penge ud. Det var ærgerligt, at hr. Bjarne Laustsen ikke fortsatte i det spor.

Jamen ingen ærgrer sig mere, end jeg gør, over, at vi nu står med det her budgetunderskud, og nu gælder det jo om at få det til at hænge sammen. Og så kan man jo altid være bagklog og gå ind og sige, hvor det var, de ikke fik opdaget, at der faktisk var for høje bevillinger på et område, eller at det her endte med, at pengene ikke kom ind. Det, der er afgørende for mig, er, at der nu bliver rettet op, og at vi undgår, at en sådan situation gentager sig fremover. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi nu får screenet hele Fødevarestyrelsens økonomi.

Tak. Så er det hr. Ole Vagn Christensen med sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg forstår ikke rigtig ministerens bemærkning om, at de midler, der ikke er kommet ind, skulle betyde, at man skulle have mindre personale. Det kan da kun hænge sammen, hvis det er sådan, at opgaverne ikke er der. Men ministeren var så flink at sige, at hun godt ville komme med et notat om, hvordan de her besparelser sådan set skulle gennemføres. Jeg må jo sige, at jeg også er interesseret i at få en statistik på sygdomsområdet. Jeg er også interesseret i, at vi eventuelt kunne lave en trivselsundersøgelse hos medarbejderne, så man kunne finde ud af, om den offentlige sektor er ved at køre hver eneste ansat ned gennem pres og alt muligt andet i stedet for at samarbejde.

Er ledelsen - og det vil sige ministeren - klar over, hvad der egentlig foregår over for personalet? Hvordan er kravene, og hvordan er det forhold, at man siger: I kan bare løbe noget stærkere, så skal vi nok håndtere det her?

Kan ministeren virkelig være tilfreds med, at hvis det er sådan, at der er meget sygdomsfravær, at man så kan sige: Jamen så er jeg ikke ansvarlig over for, hvordan personalet bliver behandlet, for jeg forlanger bare, at de overholder budgetterne?

Fødevareministeren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Ole Vagn Christensen i at fokusere på f.eks. at nedbringe sygefravær og at sikre, at der er trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen. Som jeg nævnte i min første besvarelse, er det faktisk noget af det, man har været meget optaget af i Fødevarestyrelsen gennem årene og netop har arbejdet rigtig meget med.

Men jeg vil videregive nogle af de rejste spørgsmål til Fødevarestyrelsen, og i det omfang jeg kan videregive nogle oplysninger, vil de komme til Fødevareudvalget.

Tak til hr. Ole Vagn Christensen og tak til fødevareministeren.

Næste spørgsmål er til velfærdsministeren stillet af fru Line Barfod.