L 91 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og forskellige andre love.

(Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt i forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse med forsikringer m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 12-12-2008

Fremsat: 12-12-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l91_som_fremsat (html)

L 91 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og forskellige andre love. (Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt i forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse med forsikringer m.v.).

Fremsat den 12. december 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og forskellige andre love 1)

(Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt i forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse med forsikringer m.v.)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201)« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (EU-Tidende 2007 nr. L 247, s. 1) (kapitalandelsdirektivet)«.

2. I § 2 indsættes efter »61,«: »61 a-c,«.

3. I § 14, stk. 1, nr. 3, ændres »ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed« til: »opfylder kriterierne i § 61 a, stk. 1«.

4.§ 61 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.

Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 61 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt

1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivning uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller

2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 eller § 308 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.



Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.

Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.

Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.

§ 61 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:

1) Den påtænkte erhververs omdømme.

2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes.

4) Om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.

5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, vil ske.



Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.

Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.

§ 61 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, eller formindske en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed således, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct., eller 50 pct., af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller holdingvirksomheden ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.

§ 61 c. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 61, stk. 1, og § 61 b, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.«

5. I § 62, stk. 1, ændres »modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden« til: »ikke opfylder kravene i § 61 a, stk. 1«.

6. I § 144 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne til et orienterende møde vedrørende tvangsindløsningen. Dette møde skal afholdes senest otte dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af den, efter hvis anmodning tvangsindløsningen sker.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.


7. I § 315 og § 343 c, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 61 og 62« til: »§§ 61-62«.

8. I § 343 h ændres »§ 61, stk. 1-4 og 6-8, § 62 og § 63« til: »§§ 61-63«.

9. I § 347, stk. 5, ændres »14 og 15« til: »17 og 21«.

10. Efter § 352 indsættes:

»§ 352 a. Når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed.«

11.§ 354 affattes således:

»§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om

1) god skik og prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne bestemmelse,

2) hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af massegældsbreve, jf. § 45,

3) tegning af kapitalindskud, jf. § 46,

4) forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,

5) dækning af Garantifonden for Indskydere og Investorer, jf. § 51,

6) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,

7) nedbringelse af realkreditlån ydet i strid med lov om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1,

8) aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2,

9) forbud mod indgåelse af visse livsforsikringsaftaler, jf. § 55, stk. 1,

10) information ved indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 56,

11) opsigelsesvarsel for forbrugerforsikringer, jf. § 57, stk. 1,

12) pligten til at overtage en bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1, og

13) forbud mod at bringe en bygningsbrandforsikring til ophør, jf. § 60, stk. 1.



Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt finansiel virksomhed, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.

11) De af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt.

12) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

13) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

14) Afviklingsselskabet, jf. kapitel 2 i lov om finansiel stabilitet.

15) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.

16) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

17) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

18) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.

19) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en finansiel virksomhed.

20) Det Europæiske Banktilsynsudvalg, Banktilsynskomitéen i den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af disse udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

21) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.

22) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.

23) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.

24) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.

25) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i Grønland.

26) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold for så vidt angår krisehåndtering af færøske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

27) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.



Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 26, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 27, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.



Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Stk. 12. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.«

12.§ 355, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 61, 61 a og 61 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 62, stk. 1-3.«

13. I § 373, stk. 1, ændres »og 6-8« til: », §§ 61 b og 61 c«.

§ 2

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og § 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser«

2.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, (EF-Tidende 1986 L 225, s. 40), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, (EF-Tidende 1997 L 46, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 L 204, s. 23), og dele af Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37)«


3.§ 1, stk. 1, affattes således:

»Loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder


1) i den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, samt pensionerede og invalide arbejdstagere og disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i de erhvervstilknyttede sikringsordninger, og

2) i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.«



4. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås i denne lov sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.


5. I § 4, stk. 1 og 2, indsættes efter »Loven«: », bortset fra kapitel 4 a,«.

6. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, jf. § 1, stk. 4.«

7. I § 9, stk. 1, ændres to steder »og 10-12« til: », 10 og 11«

8. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Forsikring og lignende finansielle ydelser

§ 18 b. Anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der indgås efter den 21. december 2009, må ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan den enkelte udbyder af forsikring og lignende finansielle ydelser dog beslutte at anvende forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen. Den enkelte udbyder skal sikre, at vurderingen af, hvorvidt anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen, er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.

Stk. 3. Udbydere af forsikring og lignende finansielle ydelser, der benytter muligheden i stk. 2, skal regelmæssigt indsamle, offentliggøre og ajourføre de nøjagtige data, der er relevante for anvendelse af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 4. Uanset stk. 2 må omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.«

9. I § 19, stk. 1, ændres »eller § 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 2, og § 18 b, stk. 1 og 4«.

§ 3

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, som ændret ved § 19 i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 10« til: »§§ 10 og 10 a«.

2.§§ 10 og 10 a ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 10. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at selskabet omfattet af § 7, stk. 1, bliver et datterselskab.

Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.

Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 10 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt

1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivning uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller

2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 eller § 308 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed eller den i § 16 i denne lov nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.



Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.

Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.

Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.

§ 10 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 10, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det selskab, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på selskabet, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:

1) Den påtænkte erhververs omdømme.

2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede selskabet.

3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i det selskab omfattet af § 7, stk. 1, hvori erhvervelsen påtænkes.

4) Om selskabet fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.

5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, vil ske.



Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af selskabet, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.

Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.

§ 10 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, eller formindske en kvalificeret andel i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, således, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct., eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at selskabet ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.

§ 10 c. Når et selskab omfattet af § 7, stk. 1, får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 10, stk. 1, og § 10 b, skal selskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 2. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om størrelsen af disse andele.

Stk. 3. En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre navne på samtlige direkte og indirekte ejere i selskabet. Endvidere skal navne på direkte og indirekte ejere af kvalificerede andele i selskabet og størrelsen af de pågældende andele offentliggøres.

§ 10 d. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke opfylder kravene i § 10 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.«

3.§ 84 a affattes således:

»§ 84 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 3.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde selskabet eller andre omfattet af denne lov.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende generelle økonomiske forhold i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, for så vidt angår krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et kriseramt aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.

11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

12) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.

14) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

16) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.

17) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1.

18) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 12 og 13.

20) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i § 27, når disse oplysninger har betydning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol på vegne af Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.

21) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.



Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når

1) det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10 eller

2) det i øvrigt sker for at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på det regulerede marked eller den alternative markedsplads foregår på en redelig og gennemskuelig måde.



Stk. 8. Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.



Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«

4.§ 84 b, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelser, jf. §§ 10, 10 a og 10 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 10 d, stk. 1-3.«

5. Efter § 84 e indsættes:

»§ 84 f. Når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 84 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende selskab eller andre omfattet af denne lov.«

6. I § 87, stk. 6, ændres »13-15« til: »15 og 19«.

7. I § 93, stk. 1, ændres »og 5-8« til: », §§ 10 b og 10 c«.

§ 4

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«) og Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11)«.

2.§ 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3)Pengemarkedsinstrumenter:

a) Værdipapirer, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. § 87 a.

b) Andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, jf. § 87 a.«



3. I § 87, stk. 1, udgår »og pengemarkedsinstrumenter«.

4. I § 87, stk. 2, udgår »og pengemarkedsinstrumenter«.

5.§ 87, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.


6. I § 87, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3 og § 87 a«.

7. Efter § 87 indsættes:

»§ 87 a. En investeringsforening eller en afdeling må investere i pengemarkedsinstrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, litra a.

Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling må investere i de i § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, omhandlede andre pengemarkedsinstrumenter, hvis disse instrumenter er

1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, af en af dennes delstater,

3) udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemslande deltager i,

4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underkastet tilsyn, og som befinder sig i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i stk. 1.«



8. Efter § 92 indsættes:

»§ 92 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet fastsætter ligeledes regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.«

9. I § 105, stk. 1 og 2, ændres »§ 87, stk. 5« til: »§ 87, stk. 4«.

10. I § 107, stk. 1, ændres: »§ 87« til: »§ 87 a«.

11. I § 111, stk. 2, nr. 2, ændres: »§ 87, stk. 1-4,« til: »§ 87, stk. 1-3, og § 87 a«.

12. I § 119, stk. 4, ændres »13 og 14« til: »14 og 18«.

13. Efter § 122 indsættes:

»§ 122 a. Når en forening eller afdeling er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 123 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende forening eller afdeling.«

14.§ 123 affattes således:

»§ 123. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om

1) god skik, jf. § 18 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18, stk. 2,

2) afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 23, stk. 2,

3) afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 37,

4) forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 49,

5) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6,

6) afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. § 51, stk. 1 og 2,

7) prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 74,

8) offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. § 77,

9) inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 81, stk. 2,

10) foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14 og 15,

11) overskridelse af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. § 114 d, stk. 1 og 2,

12) pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 114 d, stk. 3,

13) pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d, stk. 4,

14) pligten til at indberette overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2,

15) pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 114 e, stk. 4,

16) pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 115, stk. 3,

17) udbudsdokument, jf. § 115, stk. 4,

18) andre kollektive investeringsordningers dokumenter, jf. § 115, stk. 6, og

19) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7.



Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening eller afdeling er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde foreningen eller afdelingen.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af foreninger, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt forening eller afdeling, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.

11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem samt Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

15) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.

16) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en forening.

17) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.

19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.



Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.



Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«

§ 5

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007 som ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 66 a affattes således:

»§ 66 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om

1) god pensionskassepraksis i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelser om redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af § 6 a, stk. 2, og

2) oplysninger, som en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 12 a.



Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde pensionskassen.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Det Finansielle Virksomhedsråd.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af pensionskasser, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt pensionskasse, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.

11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

12) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.

14) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

16) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.

17) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en pensionskasse.

18) Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger samt organer etableret af dette udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.

20) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.



Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.



Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«

2. Efter § 66 c indsættes:

»§ 66 d. Når en pensionskasse er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 66 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende pensionskasse.«

§ 6

I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) foretages følgende ændring:

1. I § 54, stk. 2, udgår »af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-5, 7, 8, 12 og 13, og § 3, nr. 1, 2, 4 og 7 træder i kraft den 21. marts 2009 med virkning for ansøgninger modtaget i Finanstilsynet efter denne dato.

Stk. 3. Lovens § 2 træder i kraft den 21. december 2009.

§ 8

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens §§ 1, 3 og 4 kan helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lovens §§ 5 og 6 kan helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.
Indledning
 
2.
Indhold
 
 
2.1.
Ændring af Finanstilsynets tavshedspligt
 
  
2.1.1.
Folketingets stående udvalg
 
  
2.1.2.
Interessenter involveret i en løsning
 
  
2.1.3.
Revisorer i forbindelse med prisfastsættelse af aktier
 
  
2.1.4.
Afviklingsselskabet
 
  
2.1.5.
Organer der udfører regnskabskontrol
 
  
2.1.6.
Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for EU/EØS
 
  
2.1.7.
De europæiske tilsynsudvalg og Banktilsynskomitéen
 
 
2.2.
Information til aktionærerne i et pengeinstitut i forbindelse med tvangsindløsning
 
 
2.3.
Redegørelse fra Finanstilsynet om konkursramte virksomheder
 
 
2.4.
Godkendelse af erhvervelse af kvalificerede andele
 
 
2.5.
Ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser
 
 
2.6.
Pengemarkedsinstrumenter
 
3.
Kommunikationsplaner
 
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
6.
Miljømæssige konsekvenser
 
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
8.
Forholdet til EU-retten
 
9.
Øvrige konsekvenser
 
10.
Høring
 
11.
Sammenfattende skema
 


1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer i den finansielle lovgivning.


Først og fremmest foreslås Finanstilsynet tavshedspligt ændret. Finanstilsynet er i dag underlagt en skærpet tavshedspligt. Denne tavshedspligt er begrundet i følgende forhold:


- Beskyttelse af de tilsynsbelagte virksomheders forretningsmæssige forhold, så oplysninger herom ikke kan misbruges i konkurrencemæssig sammenhæng.

- Sikring af, at oplysninger om tilsynsbelagte virksomheders kunder ikke spredes i en større kreds.

- Sikring af den tilsynsmæssige effektivitet, idet Finanstilsynet har nemmere ved at indsamle ønskede oplysninger, hvis de tilsynsbelagte virksomheder med rette kan have tillid til, at fortrolige oplysninger ikke kan videregives. Tavshedspligten bidrager til en kommunikation og meningsudveksling mellem Finanstilsynet og de tilsynsbelagte virksomheder, som har betydning for tilsynets udøvelse af tilsynshvervet.



I forbindelse med konkrete krisehåndteringsforløb i 2008 i relation til finansielle virksomheder har Økonomi- og Erhvervsministeriet overvejet hensigtsmæssigheden af de gældende tavshedsregler og undtagelser hertil samt overvejet mulige ændringer baseret på Finanstilsynets daglige tilsynsarbejde.


Dette lovforslag har først og fremmest til formål at muliggøre en effektiv og smidig krisehåndtering af finansielle virksomheder m.v. gennem forslag til nøje afstemte lempelser af Finanstilsynets tavshedspligt. Herudover er formålet at forbedre Finanstilsynets muligheder for deltagelse i det internationale tilsynsarbejde gennem deltagelse i arbejdet i - og herunder videregivelse af fortrolige oplysninger til - internationale tilsynsorganer.


Herudover foreslås øget information fra bestyrelsen til aktionærerne i et pengeinstitut i forbindelse med tvangsindløsning af deres aktier i instituttet, jf. § 144 i lov om finansiel virksomhed, samt en pligt for Finanstilsynet til at udarbejde og offentliggøre særlige redegørelser for forløbet, når finansielle virksomheder m.v. er gået konkurs og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed. Disse redegørelser kan i et vist omfang indeholde fortrolige oplysninger.


Lovforslaget ændrer desuden i lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. med det formål at sikre, at en finansiel virksomhed m.v. ejes af en eller flere fysiske eller juridiske personer, der ikke modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden. Lovforslaget uddyber reglerne for vurderingen af, om en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret ejerandel i en finansiel virksomhed eller i finansiel holdingvirksomhed kan godkendes.


Med forslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor, (EU-Tidende 2007 nr. L 247, s. 1) (kapitalandelsdirektivet). Direktivet skal være gennemført den 21. marts 2009.


Kapitalandelsdirektivet indeholder en række bestemmelser om proceduren for godkendelse, når en fysisk eller juridisk person påtænker at erhverve en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Desuden indeholder direktivet bestemmelser om, hvilke kriterier der kan inddrages i vurderingen af, om den påtænkte erhvervelse kan godkendes.


Der findes tilsvarende regler om godkendelse af erhvervelse af større kapitalandele i regulerede markeder, clearingcentraler og værdipapircentraler i lov om værdipapirhandel m.v. Kapitalandelsdirektivet omfatter ikke disse regler. Da det er den samme vurdering, der foretages i de to love, og det i øvrigt er de samme hensyn, der ligger bag bestemmelserne, foreslås det, at bestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v. ændres tilsvarende. Herved vil de ensartede regler på tværs af de finansielle delsektorer blive opretholdt.


Lovforslaget ændrer endvidere i lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Dette har til formål, at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder ved at forbyde forskelsbehandling på baggrund af køn ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med tegning af skadesforsikringer eller private livsforsikringer, medmindre anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen. Med forslaget gennemføres artikel 5 i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37) (ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser). Fristen for gennemførelsen er den 21. december 2009.


Direktivets udgangspunkt er, at det er forbudt at anvende køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forsikringer, uanset om der er tale om tegning af skadesforsikringer eller private livsforsikringer. Direktivet giver dog medlemsstaterne mulighed for at tillade anvendelse af køn, hvis det er en afgørende faktor ved risikovurderingen. Det er dog et krav, at dette kan dokumenteres med relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data, som skal indsamles, offentliggøres og ajourføres regelmæssigt.


Det foreslås, at forsikringsvirksomhederne fortsat skal have mulighed for selv at kunne vælge, om de vil anvende køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser ved tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer. Med denne valgmulighed støtter forslaget aftalefriheden, som er et grundlæggende element i dansk ret.


Endelig indeholder lovforslaget ændringer til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Lovens definition af pengemarkedsinstrumenter foreslås ændret, således at de præciseringer til definitionen, som findes i Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11), (Eligible Asset-direktivet), kan rummes inden for lovens definitioner.


2. Indhold

2.1. Ændring af Finanstilsynets tavshedspligt

2.1.1. Folketingets stående udvalg

I forbindelse med krisehåndtering af finansielle virksomheder kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte finansielle virksomhed til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget. Den gældende undtagelse fra tavshedspligten muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til blandt andet Folketingets Finansudvalg, men kun når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling, og den pågældende virksomhed er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Det har i praksis vist sig, at en kriseramt finansiel virksomhed ikke nødvendigvis er i betalingsstandsning eller under konkurs på det tidspunkt, hvor det er relevant at overveje, om der skal ydes en statslig garanti eller stilles statsmidler til rådighed for en afvikling. Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs beslutninger om at yde garanti eller stille midler til rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan træffes på et fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af finansielle virksomheder.


Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser.


2.1.2. Interessenter involveret i en løsning

Det foreslås, at det i forbindelse med krisehåndtering, bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte virksomhed til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne. Der vil kunne videregives oplysninger til blandt andre en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler.


Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser.


2.1.3. Revisorer i forbindelse med prisfastsættelse af aktier

Det foreslås, at Finanstilsynet i den situation, hvor Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpeger to revisorer til at træffe endelig afgørelse om prisfastsættelsen af aktier, jf. § 144, stk. 4, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, bliver berettiget til at videregive fortrolige oplysninger til de pågældende revisorer. På denne måde sikres det, at revisorernes afgørelse bliver truffet på et så fyldestgørende grundlag som overhovedet muligt.


2.1.4. Afviklingsselskabet

Folketinget vedtog den 10. oktober 2008 en lov om finansiel stabilitet. Med vedtagelsen af loven blev der indført en garantiordning, der indebærer, at staten frem til den 30. september 2010 garanterer ubegrænset for alle indskud i de i alt 133 pengeinstitutter, der deltager i ordningen. Som en del af loven er der oprettet et statsligt afviklingsselskab, der skal overtage aktiviteterne i eventuelt nødlidende pengeinstitutter og sikre, at indskydere og de simple kreditorer modtager de penge, de har krav på.


Det foreslås i den forbindelse, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til Afviklingsselskabet med henblik på en smidig og hensigtsmæssig proces i forbindelse med krisehåndtering af pengeinstitutter.


2.1.5. Organer der udfører regnskabskontrol

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gennemsigtighedsdirektivet) er det muligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til gennemsigtighedsdirektivet.


Det foreslås, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger kan for eksempel være relevant i sager, hvor Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige organer eller drøfte visse forhold med dem.


Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser.


2.1.6. Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for EU/EØS

Det foreslås, at det i forbindelse med krisehåndtering af en finansiel virksomhed hjemmehørende i Danmark, hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i det pågældende andet land.


Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser.


2.1.7. De europæiske tilsynsudvalg og Banktilsynskomitéen

I forbindelse med Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i EU/EØS foreslås det, at det bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til Det Europæiske Banktilsynsudvalg (Committee of European Banking Supervisors (CEBS)), Banktilsynskomitéen i den Europæiske Centralbank (the Banking Supervision Committee (BSC)), Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (Committee of European Insurance and Occupational Pension Supervisors (CEIOPS)) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)) samt organer etableret af disse udvalg. Tilsynsudvalgene er oprettet af Kommissionen i samarbejde med de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for EU/EØS.


I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse tilsynsudvalg. De gældende regler giver imidlertid ikke mulighed herfor. Videregivelsen er betinget af, at tilsynsudvalgene har behov for oplysningerne til brug for varetagelsen af deres opgaver.


Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed samt med de fornødne tilpasninger til lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser.


2.2. Information til aktionærerne i et pengeinstitut i forbindelse med tvangsindløsning

I en situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder solvenskravet, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist for tilvejebringelse af den foreskrevne kapital, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer - eller i forbindelse med en rekonstruktionsplan kommer til at eje - 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning om at tvangsindløse de øvrige aktionærers aktier.


I en sådan situation vil de tvangsindløste aktionærer have behov for information om forløbet frem til tvangsindløsningen, herunder information om Finanstilsynets rolle. Bestyrelsen er efter de gældende regler ikke forpligtet til over for aktionærerne at redegøre for forløbet op til beslutningen om tvangsindløsning.


Det foreslås på denne baggrund at pålægge bestyrelsen en informationspligt. Konkret foreslås det, at bestyrelsen skal indbyde aktionærerne til et orienterende møde vedrørende tvangsindløsningen. Det foreslås, at mødet skal afholdes senest 8 dage efter, at bestyrelsen har truffet beslutningen om tvangsindløsning.


2.3. Redegørelse fra Finanstilsynet om konkursramte virksomheder

I en situation, hvor en finansiel virksomhed er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til rådighed eller mere indirekte for eksempel have stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank.


I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i relation til den finansielle virksomhed. Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt i disse situationer.


Det foreslås, at Finanstilsynet, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.


Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i konkurssituationen foreslås det samtidig, at den offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte virksomhed eller på anden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på virksomhedens økonomiske problemer.


Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser.


Herudover foreslås en række ændringer af teknisk og/eller sproglig karakter i relation til Finanstilsynets tavshedspligt, ligesom mulighederne for videregivelse af fortrolige oplysninger i de forskellige finansielle tilsynslove i videst muligt omfang er søgt ensrettet.


2.4. Godkendelse af erhvervelse af kvalificerede andele

I lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. findes regler om, at fysiske eller juridiske personer, der påtænker at erhverve en kvalificeret andel i for eksempel en finansiel virksomhed, på forhånd skal godkendes hertil. Ved kvalificeret andel forstås en besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden.


På samme måde skal erhvervelsen på forhånd godkendes, hvis andelen påtænkes forøget så meget, at den efter erhvervelsen vil overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne.


Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag for eksempel en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed har mulighed for at øve væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden.


Det er Finanstilsynet, der foretager vurderingen af, om den påtænkte erhvervelse kan godkendes.


Kapitalandelsdirektivet skaber ensartethed i reglerne om godkendelse af påtænkte erhvervelser af kvalificerede andele mellem de enkelte områder i den finansielle sektor. Direktivet indfører fælles regler på tre væsentlige punkter.


For det første præciseres det, hvornår en rådighed over en kapitalandel skal regnes med som besiddelse. Problemstillingen er eksempelvis relevant i de tilfælde, hvor man gennem aftale med en anden ejer af virksomheden har ret til at udnytte de stemmerettigheder, der er tilknyttet ejerens andele (eksempelvis ved aktionæroverenskomst). Præciseringen sker med henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirektivet). Da der er tale om meget detaljerede og tekniske regler, foreslås det, at Finanstilsynet i nærværende lovforslag gives hjemmel til at gennemføre disse regler i en bekendtgørelse. De gældende regler indeholder ikke en sådan detaljeringsgrad, hvorfor der i dag er tale om en konkret vurdering fra sag til sag.


For det andet indeholder direktivet en frist for myndighedens samlede sagsbehandlingstid på 60 arbejdsdage og herunder muligheden for at afbryde/forlænge denne. Det foreslås, at Finanstilsynet senest efter to arbejdsdage skal sende en bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen. Endvidere foreslås en samlet vurderingsperiode på højst tres arbejdsdage. Perioden vil konkret kunne forlænges, såfremt det er nødvendigt at indhente supplerende oplysninger. Efter de gældende regler skal Finanstilsynet træffe afgørelse inden for tre måneder. Vurderingsperioden vil dermed som udgangspunkt blive lidt kortere efter de foreslåede regler.


For det tredje angiver direktivet de saglige kriterier, der må lægges til grund ved vurderingen. Efter de gældende regler skal vurderingen blot sikre, at erhververen ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden. Med de foreslåede regler præciseres det nærmere, hvad der ligger heri. I vurderingen skal efter de foreslåede regler indgå den påtænkte erhververs omdømme, omdømmet og erfaringen hos de personer, der kommer til at lede virksomheden efter erhvervelsen, de nærmere forhold både hos den påtænkte erhverver og i virksomheden, samt om der er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme vil finde sted som følge af erhvervelsen.


I forbindelse hermed foreslås det, at Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om, hvilke oplysninger der bør medsendes ansøgningen. I en arbejdsgruppe i EU-regi er der udarbejdet nærmere retningslinier for vurderingen, og for hvilke oplysninger, der kan kræves medsendt ansøgningen. Det er her et vigtigt princip, at omfanget af de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere en påtænkt erhvervelse, og vurderingen af, om de forskellige kriterier er opfyldt, bør stå i rimeligt forhold til blandt andet den påtænkte erhververs deltagelse i ledelsen af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Listen vil indeholde de oplysninger, der kan anmodes om med henblik på vurderingen. Oplysningerne skal være relevante i forhold til de kriterier, der er fastsat. Oplysningerne bør stå i rimeligt forhold til og være afpasset arten af den påtænkte erhvervelse, navnlig hvis den påtænkte erhverver ikke er en virksomhed underlagt et finanstilsyns tilsyn eller er etableret i et tredjeland. I disse tilfælde kan man eksempelvis forestille sig, at der indhentes flere oplysninger, hvis der er tale om en ny aktør på markedet, og Finanstilsynet dermed ikke qua tidligere sager har kendskab til den pågældende påtænkte erhververs forretningsvirksomhed.


2.5. Ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser

Den gældende lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger omfatter primært arbejdsmarkedspensionsordninger. Ifølge loven må arbejdsmarkedspensionsordninger m.v. - også kaldet de erhvervstilknyttede sikringsordninger - oprettet fra og med den 1. juli 1999 ikke være baseret på kønsopdelte beregninger.


I dag gælder loven ikke for skadesforsikringer og private livsforsikringer. Køn kan således anvendes som faktor ved beregning af præmier og ydelser ved tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer.


Ligebehandlingsdirektivet gælder imidlertid bredt uanset hvilken forsikring eller finansiel ydelse i øvrigt, der er tale om. Det foreslås på den baggrund, at lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger udvides til at omfatte alle forsikringer. Dette er en forudsætning for at gennemføre artikel 5 i ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser i denne lov.


Udgangspunktet i direktivets artikel 5, stk. 1, er, at det er forbudt at anvende køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser, uanset om der er tale om tegning af skadesforsikringer eller private livsforsikringer.


Artikel 5, stk. 2, giver dog medlemsstaterne mulighed for at tillade anvendelse af køn, hvis det er en afgørende faktor ved risikovurderingen. Det er dog et krav, at fravigelser kan dokumenteres med relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data, som skal indsamles, offentliggøres og ajourføres regelmæssigt. Under alle omstændigheder må omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ifølge artikel 5, stk. 3, ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.


Det er ifølge direktivet op til de enkelte medlemslande at beslutte, om der må kønsdifferentieres ved beregningen af præmier og ydelser eller ej.


Alle medlemslandene inden for Den Europæiske Union - bortset fra Letland - har til EU-Kommissionen pr. 20. maj 2008 oplyst, at de har til hensigt at tillade, at der må kønsdifferentieres ved beregningen af præmier og ydelser.


Det foreslås, at forsikringsvirksomhederne inden for direktivets rammer fortsat skal have mulighed for selv at kunne vælge, om de vil anvende køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser ved tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer. Med denne valgmulighed støtter forslaget aftalefriheden, som er et grundlæggende element i dansk ret og samtidig ligestilles de danske forsikringsvirksomheder konkurrencemæssigt med virksomheder fra de andre medlemslande inden for Den Europæiske Union. De eksisterende erhvervstilknyttede sikringsordninger, der er oprettet fra og med den 1. juli 1999, vil fortsat ikke kunne baseres på kønsopdelte beregninger.


Hvis der kønsdifferentieres ved beregningen af præmier og ydelser, skal det ifølge lovforslaget kunne dokumenteres, at der er en saglig grund hertil. Muligheden for et sådant valg begrænses derfor til de tilfælde, hvor anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen. Dette skal kunne dokumenteres i form af aktuarmæssige og statistiske data, som regelmæssigt skal indsamles, offentliggøres og ajourføres. Det foreslås, at Finanstilsynet gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvorledes dette krav skal opfyldes.


Køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser er i dag mest udbredt ved livsforsikring. Lovforslaget får derfor størst betydning for livsforsikringsvirksomheder. I oktober 2006 var der kun to skadesforsikrings-virksomheder, der anvendte køn som faktor i beregningen af præmierne, mens der var ca. 20 livsfor-sikringsvirksomheder, som udbød ordninger, der ikke var relateret til en arbejdsmarkedspensionsordning.


2.6. Pengemarkedsinstrumenter

Med lovforslaget foreslås endvidere ændringer i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Lovens definition af pengemarkedsinstrumenter ændres, således at de præciseringer til definitionen, som findes i Eligible Asset-direktivet, kan rummes inden for lovens definitioner. Et pengemarkedsinstrument er et gældsbrev med en kort løbetid, der kan variere fra få dage op til ca. et år. Typiske eksempler herpå er en et-årig statsobligation eller et aftaleindskud i en bank.


Det foreslås herudover, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks. Et indeks er en oversigt over den gennemsnitlige prisudvikling på en gruppe aktiver, som indekset følger. Det kan for eksempel være OMXC20-indekset, der viser kursudviklingen på de 20 største børsnoterede danske aktier.


3. Kommunikationsplaner

Det er ikke fundet nødvendigt at udarbejde en kommunikationsplan, da det lovforberedende arbejde er tilrettelagt på en sådan måde, at brancheorganisationerne på det finansielle område er blevet orienteret om lovforslagets enkelte elementer.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

I forhold til ændringen i forbindelse med gennemførelse af ligebehandlingsdirektivet, kan forsikringsvirksomheder allerede i dag beslutte ikke at kønsdifferentiere. Ligebehandlingsdirektivet påtænkes gennemført, så det fortsat vil være valgfrit for virksomhederne, om de vil anvende køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser, hvis køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen. På dette område vil forslaget ikke få administrative konsekvenser for erhvervslivet. Virksomhederne vil dog, hvis de beslutter at kønsdifferentiere, blive pålagt øgede byrder på grund af de øgede dokumentationskrav.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


Lovforslaget indeholder ikke barrierer for digital forvaltning.


6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


8. Forholdet til EU-retten

Reglerne om tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v. er baseret på EF-direktiver. Tavshedspligtsreglerne i lov om tilsyn med firmapensionskasser er ikke direktivbestemt men er i vidt omfang bragt i overensstemmelse med reglerne i de øvrige finansielle tilsynslove.


Med lovforslaget foreslås en række lempelser, der dels vil muliggøre en effektiv og smidig krisehåndtering af finansielle virksomheder m.v., dels vil forbedre Finanstilsynets muligheder for deltagelse i det internationale tilsynsarbejde gennem deltagelse i arbejdet i - og herunder videregivelse af fortrolige oplysninger til - internationale tilsynsorganer.


Der er tale om, at der i det praktiske tilsynsarbejde er opstået et presserende behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger i et videre omfang, end det er muligt efter de gældende regler. Dette behov for lempelser er (endnu ikke) udmøntet i form af konkrete ændringer i EF-direktiverne på det finansielle område.


Lovforslaget er vurderet i forhold til såvel de ældre som de nyere finansielle direktivers krav om tavshedspligt. Det er vurderingen, at de foreslåede lempelser af tavshedspligten i lyset af især den øgede finansielle aktivitet på tværs af landegrænser og det øgede internationale samarbejde generelt holder sig inden for rammerne af direktivernes tavshedspligt.


Desuden gennemfører lovforslaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet). Direktivet skal være gennemført i dansk ret den 21. marts 2009.


Lovforslaget gennemfører endvidere art. 5 i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37) (ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser). Fristen for gennemførelsen er den 21. december 2009.


Endelig gennemfører lovforslaget Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11) (Eligible Asset direktivet). Dette medfører en ændret gennemførelse af artikel 1, stk. 9, og artikel 19, stk. 1, litra h, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), (EF-Tidende 1985 nr. L 375, s. 3) (UCITS-direktivet). Førstnævnte direktivs gennemførelsesfrist var den 23. juli 2008.


9. Øvrige konsekvenser

Konsekvensen af lovforslaget i relation til ligebehandlingsloven er, at der for skadesforsikringer og private livsforsikringer som udgangspunkt ikke må gøres forskel på mænd og kvinder ved beregning af præmier og ydelser. En forsikringsvirksomhed kan dog vælge at opkræve forskellige præmier for mænd og kvinder for den samme forsikringsydelse, hvis anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen, og der er dokumentation herfor. En sådan dokumentation kan for eksempel være, hvis virksomheden godtgør, at kvinder lever længere end mænd, og at dette har betydning for præmieberegningen.


Det kan ikke entydigt siges, om en eventuel forskelsbehandling af mænd og kvinder i denne forbindelse er til fordel for det ene eller andet køn. Det afhænger af den forsikring, der tegnes. Hvis det antages, at kvinder lever længere end mænd, vil en livrente for eksempel være dyrere for kvinder end for mænd, fordi livrenten statistisk set skal udbetales i en længere periode. Omvendt vil en livsforsikring og ægtefællepension være billigere for kvinder end for mænd, fordi den statistisk set skal udbetales senere.


Lovforslaget skærper kravene til dokumentationen for virksomhedernes forskelsbehandling mellem kønnene, således at en eventuel forskelsbehandling af mænd og kvinder afspejler en reel forskel mellem kønnene.


De øvrige dele af lovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.


10. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos:


Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland, HTS Arbejdsgiverforeningen, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrugsrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment Business Services), PostDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen A/S, Western Union, og Økonomistyrelsen.


11. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Virksomhederne vil, hvis de beslutter at kønsdifferentiere, blive pålagt øgede byrder på grund af de øgede dokumentationskrav.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Reglerne om tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v. er baseret på EF-direktiver. Tavshedspligtsreglerne i lov om tilsyn med firmapensionskasser er ikke direktivbestemt, men er i vidt omfang bragt i overensstemmelse med reglerne i de øvrige finansielle tilsynslove.
 
Med lovforslaget foreslås en række lempelser, der dels vil muliggøre en effektiv og smidig krisehåndtering af finansielle virksomheder m.v., dels vil forbedre Finanstilsynets muligheder for deltagelse i det internationale tilsynsarbejde gennem deltagelse i arbejdet i - og herunder videregivelse af fortrolige oplysninger til - internationale tilsynsorganer.
 
Der er tale om, at der i det praktiske tilsynsarbejde er opstået et presserende behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger i et videre omfang, end det er muligt efter de gældende regler. Dette behov for lempelser er (endnu ikke) udmøntet i form af konkrete ændringer i EF-direktiverne på det finansielle område.
 
Lovforslaget er vurderet i forhold til såvel de ældre som de nyere finansielle direktivers krav om tavshedspligt. Det er vurderingen, at de foreslåede lempelser af tavshedspligten i lyset af især den øgede finansielle aktivitet på tværs af landegrænser og det øgede internationale samarbejde generelt holder sig inden for rammerne af direktivernes tavshedspligt.
 
Desuden gennemfører lovforslaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet). Direktivet skal være gennemført i dansk ret den 21. marts 2009.
 
Lovforslaget gennemfører endvidere art. 5 i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37) (ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser). Fristen for gennemførelsen er den 21. december 2009.
 
Endelig gennemfører lovforslaget Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11) (Eligible Asset direktivet). Dette medfører en ændret gennemførelse af artikel 1, stk. 9, og artikel 19, stk. 1, litra h, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), (EF-Tidende 1985 nr. L 375, s. 3) (UCITS-direktivet).. Førstnævnte direktivs gennemførelsesfrist var den 23. juli 2008.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Det foreslås at ændre fodnoten til lovens titel. Med forslaget vil det fremgå, at loven blandt andet gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor.


Til nr. 2


Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4.


Til nr. 3


Ændringen er en konsekvens af det foreslåede § 61 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.


Til nr. 4


Det foreslås, at den gældende § 61 ophæves samtidig med gennemførelsen af direktiv 2007/44/EF. De gældende regler i § 61 videreføres i væsentligt omfang i de foreslåede §§ 61-61 c.


(§ 61)


Bestemmelsen gennemfører kapitalandelsdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, samt dele af artikel 1, stk. 3, artikel 2, stk. 3, og artikel 3, stk. 3.


Bestemmelsen indeholder regler om adgangen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed øver væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Det er i den forbindelse underordnet, om virksomheden er optaget til handel på et reguleret marked.


Stk. 1 fastslår pligten til at ansøge om Finanstilsynets godkendelse forud for erhvervelse af en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Der er hovedsageligt tale om en videreførelse af det gældende § 61, stk. 1. Der er alene tale om en sproglig præcisering i forhold til de gældende regler. I lovforslaget anvendes således ansøgning i stedet for det gældende underretning.


En kvalificeret andel er defineret i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Heraf fremgår, at der ved kvalificeret andel skal forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. En kvalificeret andel kan således også opnås, selvom grænsen på 10 pct. ikke overskrides. Det er tilstrækkeligt, at der kan udøves en betydelig indflydelse på ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror på en konkret vurdering. Afgørende er om der ved erhvervelsen opnås kontrol. Dette kan for eksempel være tilfældet i virksomheder med en meget spredt ejerkreds.


Det fremgår endvidere af stk. 1, at også en indirekte erhvervelse skal godkendes. En indirekte erhvervelse kan forekomme ved en erhvervelse af en andel, der giver en kontrollerende indflydelse i en juridisk person, der i forvejen ejer en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Såfremt den indirekte erhvervelse omfatter virksomheder i flere medlemsstater, skal myndighederne i hver af disse medlemsstater underrettes. Omfanget af den enkelte underretning (notifikation) kan afhænge af det enkelte selskabs placering i kæden af selskaber. Indgår selskaber, der ikke er under tilsyn i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i kæden, skal vurderingen være mere detaljeret, end hvis alle selskaber i kæden er under et sådant tilsyn. Ved gentagne erhvervelser/forøgelser af kvalificerede andele inden for kortere tid, kan Finanstilsynet beslutte at lægge oplysninger fremkommet ved den tidligere vurdering til grund for vurderingen af forøgelsen. En forudsætning herfor er, at der ikke er sket ændringer i den påtænkte erhververs forhold af betydning for vurderingen.


Det er ikke en betingelse, at der erhverves en samlet kvalificeret andel, for at der skal ske forudgående godkendelse. En mindre andel, der bringer erhververens samlede kapitalandel i et selskab over grænsen for kvalificerede andele eller en af de øvrige grænser, skal således også godkendes af Finanstilsynet.


Det præciseres i bestemmelsen, at reglerne også finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der handler i forståelse med hinanden. Enhver aftale, udtrykkelig eller stiltiende, mundtlig eller skriftlig, om at samarbejde om en eventuel erhvervelse, betragtes som at handle i forståelse med hinanden. Afgørende er således, om der er truffet beslutning om at handle samlet. Aktionæroverenskomster mv., hvoraf det fremgår, at parterne vil udøve deres stemmerettigheder samlet, kan indgå som et moment i vurderingen, men er ikke afgørende. Vurderingen af, om der er truffet beslutning om at handle i forståelse med hinanden foretages på tidspunktet for ansøgningen. I tilfælde, hvor flere fysiske eller juridiske personer handler samlet, skal vurderingen af den enkelte erhverver, jf. det foreslåede § 61 a, stk. 1, ske i forhold til den samlede erhvervelse.


Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der skal ske godkendelse ved erhvervelse af en kvalificeret andel, samt ved forøgelse af andelen der medfører, at denne vil overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed. I medfør af det foreslåede § 61, stk. 9, vil Finanstilsynet få hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, hvad der skal medregnes, og hvordan det opgøres.


Der er tale om, at den påtænkte erhverver på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af erhvervelsen. Først når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den pågældende berettiget til at erhverve andelen. Hvis en erhverver har undladt at ansøge om forhåndsgodkendelse af en påtænkt erhvervelse, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, som er tilknyttet andelene, jf. § 62. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.


Godkendelse skal altid ske forudgående. Ligeledes skal eksisterende aktionærer indsende ansøgning til Finanstilsynet, såfremt der i forbindelse med kapitaludvidelser eller kapitalnedsættelser er sandsynlighed for, at de nævnte tærskler overskrides. Overskrides de nævnte tærskler, uden at erhververen er vidende herom, skal erhververen, når denne bliver vidende om overskridelsen, underrette Finanstilsynet hurtigst muligt. Såfremt erhververen ønsker at afhænde andele, således at erhververen igen kommer under den overskredne tærskel, skal erhververen give meddelelse om dette, hvorefter Finanstilsynet fastsætter en frist for afhændelse af disse andele.


Det foreslåede stk. 2 er nyt. Ifølge forslaget skal Finanstilsynet bekræfte modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. På samme måde skal Finanstilsynet bekræfte modtagelsen af eventuelle supplerende oplysninger, jf. stk. 4. Bekræftelsen skal ske skriftligt og senest efter to arbejdsdage regnet fra modtagelsen af ansøgningen. Finanstilsynets bekræftelse er alene en bekræftelse af, at Finanstilsynet har modtaget de dokumenter, der fremgår af de i medfør af stk. 9 fastsatte regler, henholdsvis supplerende oplysninger, jf. stk. 4, og ikke en bekræftelse af disses fuldstændighed. Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.


Bekræftelsen skal også indeholde en orientering om den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber, jf. stk. 3. Hvor ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte dokumenter, begynder fristen i stk. 4 først at løbe fra modtagelsen af dokumenterne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.


I det foreslåede stk. 3 er den tidsmæssige ramme for Finanstilsynets vurdering af erhvervelsen af en kvalificeret andel fastsat. Det følger heraf, at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage til at foretage vurderingen (vurderingsperioden). Fristen regnes fra datoen for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen. Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om, hvilke dokumenter der skal medsendes, og hvilke oplysninger de skal indeholde, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 61 a. Ifølge de gældende regler har Finanstilsynet tre måneder fra modtagelsen af fyldestgørende ansøgning. Med forslaget vil denne frist som udgangspunkt blive forkortet lidt.


Finanstilsynet kan, hvis det finder det nødvendigt for vurderingen, anmode om yderligere oplysninger, jf. det foreslåede stk. 4. Dette skal dog ske inden den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden. Efter dette tidspunkt træffer Finanstilsynet afgørelse på det foreliggende grundlag. Anmodningen om yderligere oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger, der er behov for.


Hvis Finanstilsynet anmoder om supplerende oplysninger, afbrydes vurderingsperioden, indtil tilsynet modtager svar. Dette gælder dog kun første gang, der anmodes om supplerende oplysninger. Skulle det vise sig nødvendigt flere gange at anmode om supplerende oplysninger, afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende anmodninger. Afbrydelsen kan ikke overstige tyve arbejdsdage.


Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger, træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag. Afhængig af de manglende oplysningers karakter vil dette oftest betyde et afslag på grund af manglende oplysninger.


Det følger af det foreslåede stk. 5, at Finanstilsynet kan forlænge den i stk. 4 nævnte afbrydelse af vurderingsperioden fra tyve til op til tredive arbejdsdage. Dette kan ske, når den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, der er placeret eller er omfattet af lovgivning i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Det samme gælder, hvor der er tale om en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i lov om finansiel virksomhed §§ 7-11 eller § 308 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det drejer sig om pengeinstitutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 7, realkreditinstitutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 8, fondsmæglere, jf. lov om finansiel virksomhed § 9, investeringsforvaltningsselskaber, jf. lov om finansiel virksomhed § 10, forsikringsselskaber (skades-, livs- og captivegenforsikringsselskaber), jf. lov om finansiel virksomhed § 11, udstedere af elektroniske penge, jf. lov om finansiel virksomhed § 308 samt regulerede markeder, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 16. Opremsningen omfatter både virksomheder med tilladelse i Danmark samt virksomheder med tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.


Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom, jf. det foreslåede stk. 6. Dette skal dog fortsat ske inden for den samlede vurderingsperiode. Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endeligt stilling til spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Det Finansielle Virksomhedsråd, er der først truffet endelig beslutning, når rådet har truffet afgørelse.


Af direktivet fremgår, at den påtænkte erhverver skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal orienteres om afgørelsen rettet mod vedkommende.


Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget. Finanstilsynet vil herefter være forpligtet til at offentliggøre begrundelsen, dog inden for rammerne af lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at Finanstilsynet ikke med en sådan anmodning kan offentliggøre fortrolige oplysninger om den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, ligesom oplysninger modtaget fra tilsynsmyndigheder i andre lande kun kan offentliggøres med samtykke fra de pågældende myndigheder.


Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Det Finansielle Virksomhedsråd, hvor den påtænkte erhverver er en juridisk person, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.


Med det foreslåede stk. 7 foreslås det, at såfremt Finanstilsynet ikke har givet afslag på godkendelsen af den påtænkte erhvervelse inden for vurderingsperioden, anses erhvervelsen for at være godkendt. Der foreslås dermed indført en sikkerhed for den påtænkte erhverver for, at Finanstilsynet afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.


Hvis Finanstilsynet vurderer, at den påtænkte erhvervelse kan godkendes, kan tilsynet fastsætte en frist for gennemførelsen af erhvervelsen eller forøgelsen, jf. det foreslåede stk. 8. Der er tale om en videreførelse af det gældende § 61, stk. 4. Den påtænkte erhverver vil dermed få en frist, inden for hvilken vedkommende skal erhverve den påtænkte kapitalandel. Overskrides denne periode, kan Finanstilsynet enten forlænge fristen på anmodning eller kræve, at der foretages en ny ansøgning og dermed en ny vurdering i Finanstilsynet. Finanstilsynet kan ikke herudover fastsætte betingelser for erhvervelsen. Finanstilsynet kan således ikke opstille betingelser om for eksempel ledelsens sammensætning eller nationalitet.


I det foreslåede stk. 9 gives Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen af ejerandelen. I kapitalandelsdirektivet henvises der til en række artikler i direktiv 2004/109/EF (gennemsigtighedsdirektivet), som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om storaktionærer. Det drejer sig blandt andet om regler for, hvornår en fysisk og juridisk person antages at have en sådan rådighed over stemmerettighederne tilknyttet kapitalandele, uden at eje kapitalandelene, at de skal medregnes ved opgørelsen. Der henvises desuden til en række undtagelser, for eksempel at aktier, der erhverves med henblik på clearing og afvikling inden for en kort tidsperiode, ikke skal medregnes. Endelig henvises der til regler om sammenlægning af stemmerettigheder mellem en modervirksomhed og et investeringsforvaltningsselskab henholdsvis fondsmæglerselskab.


(§ 61 a)


Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1, stk. 3, artikel 2, stk. 3, artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3 i kapitalandelsdirektivets. Bestemmelsen vedrører de kriterier, der kan inddrages ved vurderingen af en påtænkt erhvervelse.


Med det foreslåede stk. 1 præciseres det, hvad der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel kan godkendes. Vurderingen skal sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori der påtænkes erhvervet en kvalificeret andel. I direktiver - både kapitalandelsdirektivet og de ældre - anvendes udtrykket »sund og forsigtig«, mens udtrykket »fornuftig og forsvarlig« anvendes i de gældende danske regler. Baggrunden for denne forskel er en redegørelse om »Indgrebsmulighederne for betydende kapitalejere i finansielle virksomheder«, som professor, dr.jur. Erik Werlauff, på foranledning af Finanstilsynet har udarbejdet. Redegørelsen er optrykt i beretning om Finanstilsynets virksomhed i 1998. Ordlyden i de gældende danske regler foreslås videreført, idet denne vurderes at være bedst i overensstemmelse med intentionerne i direktivet.


Det fremgår endvidere af forslaget, at vurderingen skal foretages under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden. Det vil sige, at hvis den påtænkte erhverver ved erhvervelsen af den kvalificerede andel, eller ved forøgelsen til en af de højere pct.-grænser, vil få en kontrollerende indflydelse på en virksomhed, skal vurderingen foretages under hensyntagen hertil. Herudover skal vurderingen af de enkelte kriterier også ses i forhold til den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet.


Der oplistes fem kriterier, som skal inddrages ved vurderingen. Det første kriterium (nr. 1) vedrører den påtænkte erhververs omdømme. Kriteriet indebærer en fastlæggelse af, om der hersker tvivl om den påtænkte erhververs integritet og faglige kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet. En sådan tvivl kan for eksempel opstå som følge af tidligere erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver er en ikke-reguleret virksomhed, mens vurderingen er mindre indgående, hvis erhververen er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn inden for EU. En eventuel tiltale eller verserende retssag mod den påtænkte erhverver kan indgå som et moment i vurderingen af den påtænkte erhververs omdømme, men er ikke i sig selv nødvendigvis nok til at begrunde et afslag på ansøgningen. Vurderingen vil i høj grad svare til den vurdering, som foretages, når det undersøges, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en finansiel virksomhed opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i medfør af lov om finansiel virksomhed § 64.


Det andet kriterium (nr. 2) vedrører omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der kommer til at lede den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed som følge af den påtænkte erhvervelse. Kriteriet er relevant, når den påtænkte erhvervelse er af en størrelse, hvor erhververen vil opnå kontrollerende indflydelse og kan udskifte ledelsen, og hvor erhververen rent faktisk har intention om at gøre dette. Det er et krav i § 64 i lov om finansiel virksomhed, at direktører og bestyrelsesmedlemmer skal vurderes egnede og hæderlige for at varetage et sådant hverv. Med det pågældende kriterium vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den foreslåede ledelse opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet afslå ansøgningen om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Kriteriet indebærer, at såfremt den påtænkte erhverver efter erhvervelsen har intentioner om at ændre ledelsen, skal ansøgningen indeholde materiale til at foretage en egnetheds- og hæderlighedsvurdering af de påtænkte ledelsesmedlemmer.


Det tredje kriterium (nr. 3) vedrører den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i lyset af den type forretninger, der forfølges eller påtænkes drevet i den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Kriteriet indeholder en vurdering af, om den påtænkte erhverver er økonomisk solid nok til at kunne erhverve den påtænkte andel uden at true den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomheds fortsatte eksistens ved erhvervelsen eller inden for en overskuelig fremtid.


Ifølge det fjerde kriterium (nr. 4) skal det vurderes, om den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt måtte komme til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder. Dette er særligt relevant, hvor den påtænkte erhverver er under tilsyn i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. I det tilfælde skal der lægges vægt på, om der fortsat kan føres et effektivt tilsyn både med den del af koncernen, der er beliggende i henholdsvis uden for Den Europæiske Union. I kravet om, at virksomheden fortsat skal kunne overholde tilsynskravene, ligger også, at virksomheden fortsat kan overholde de økonomiske krav, der stilles til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, uanset den påtænkte erhververs formål med erhvervelsen. Hvor det tredje kriterium således hovedsageligt går på erhververens forhold og økonomiske evne til at erhverve andelen, går det fjerde kriterium på den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomheds forhold og evne til fortsat at overholde tilsynskravene.


Det sidste kriterium (nr. 5) vedrører hvidvask af penge og terrorfinansiering. I vurderingen skal det således indgå, om der ved den påtænkte erhvervelse er grund til at formode at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme vil finde sted, eller risikoen herfor øges. Er den påtænkte erhverver tidligere dømt for eller verserer der sager om sådanne forhold, vil dette ofte henføres under kriteriet om den påtænkte erhververs omdømme (nr. 1). Kriteriet er tiltænkt som en opsamling i de tilfælde, hvor der, uanset at den påtænkte erhverver ikke er dømt for eller har verserende sager om sådanne forhold, alligevel er en grund til at formode - omstændighederne taget i betragtning - at erhvervelsen kan indebære sådanne aktiviteter.


Finanstilsynet har til brug for vurderingen af de enkelte kriterier brug for en række dokumenter og oplysninger. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Finanstilsynet må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for den tilsynsmæssige vurdering. Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om hvilke dokumenter og oplysninger, der skal medsendes en ansøgning.


Til direktiv 2007/44 er der i arbejdsgruppen, 3L3 Cross-border Mergers and Acquisitions Task Force (CMATF), under The Committee of European Securities Regulators (CESR), Committee of European Banking Supervisors (CEBS) og The Committee of European Insurance and Occupational Pensions Supervisors (CEIOPS) udarbejdet retningslinierne: Guidelines for the prudential assessment of acquisitions and increase of holdings in the financial sector laid down by Directive 2007/44/EC. Retningslinierne indeholder en uddybning af, hvordan de enkelte kriterier, jf. de foreslåede § 61 a, stk. 1, nr. 1-5, skal vurderes, samt hvilke dokumenter og oplysninger myndighederne kan kræve til brug for vurderingen. Retningslinierne vil danne grundlag for den vejledning, som Finanstilsynet vil udarbejde.


Den vurdering, som Finanstilsynet foretager af en påtænkt erhvervelse, skal foretages på baggrund af alle de nævnte kriterier. Det fastslås i stk. 2, at der kun må gives afslag på en ansøgning, når der på baggrund af kriterierne er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, jf. det foreslåede stk. 1. Derudover kan Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.


I stk. 3 fastslås det, at Finanstilsynet ikke må vurdere erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i vurderingen inddrages overordnede økonomiske betragtninger og betragtninger om, hvad der er bedst for markedet.


(§ 61 b)


Bestemmelsen gennemfører direktiv 2007/44/EF artikel 1, stk. 2, litra c, og artikel 2, stk. 2, litra c, samt dele af artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2.


Bestemmelsen indebærer, at en besidder af en kvalificeret andel skal underrette Finanstilsynet skriftligt, hvis vedkommende påtænker at afhænde andelen. På samme måde skal der ske underretning, hvis vedkommende påtænker at reducere sin andel så meget, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct., eller 50 pct. af stemmerettigheder eller kapitalandele ikke længere er nået, eller at virksomheden ophører med at være vedkommendes datterselskab.


Der skal ske en forudgående underretning til Finanstilsynet med oplysning om størrelsen af den kapitalandel, der besiddes efter afhændelsen. Det er ikke et krav, at Finanstilsynet godkender afhændelsen. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse med salg.


Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 61, stk. 6.


(§ 61 c)


Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende § 61, stk. 7 og 8. Henvisningerne i det gældende § 61, stk. 7, foreslås ændret som konsekvens af de foreslåede ændringer af §§ 61 og 61 a-b.


Til nr. 5


Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 61 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor der opstilles kriterier for vurderingen af, om en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel kan godkendes. Det vil være de samme kriterier, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om en besidder af en kvalificeret andel modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. Med ændringen præciseres det, at det er de samme kriterier, der skal indgå i vurderingen.


Til nr. 6


§ 144 i lov om finansiel virksomhed regulerer den situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder solvenskravet, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist for tilvejebringelse af den foreskrevne kapital. I denne situation kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer - eller i forbindelse med en rekonstruktionsplan kommer til at eje - 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning om at tvangsindløse de øvrige aktionærers aktier. Finanstilsynet skal godkende beslutningen om tvangsindløsning.


Værdien af pengeinstituttets aktier fastsættes af den generalforsamlingsvalgte revisor. Hvis der er uenighed om aktiernes prisfastsættelse, kan hver af parterne begære, at denne afgøres af to revisorer udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Denne afgørelse kan indbringes for domstolene.


I en sådan situation vil de tvangsindløste aktionærer have behov for information om forløbet frem til tvangsindløsningen, herunder information om Finanstilsynets rolle. Bestyrelsen er efter de gældende regler ikke forpligtet til over for aktionærerne at redegøre for forløbet op til beslutningen om tvangsindløsning.


Det foreslås på denne baggrund at pålægge bestyrelsen en informationspligt. Konkret foreslås det, at bestyrelsen skal indbyde aktionærerne til et orienterende møde vedrørende tvangsindløsningen. Det foreslås, at mødet skal afholdes senest 8 dage efter, at bestyrelsen har truffet beslutningen om tvangsindløsning.


Det foreslås samtidig, at omkostningerne forbundet med mødet afholdes af den aktionær, på hvis foranledning, tvangsindløsningen sker.


Til nr. 7 og 8


Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede affattelser af §§ 61-61 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.


Til nr. 9


Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede affattelse af § 354, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.


Til nr. 10


I en situation, hvor en finansiel virksomhed er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til rådighed eller mere indirekte for eksempel have stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank.


I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i relation til den finansielle virksomhed. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring den regnskabsmæssige udvikling i virksomheden og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen.


Når en finansiel virksomhed er under konkurs, gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af konkurslovens § 125, stk. 2, at kurator - så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt - er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne.


Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.


Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.


Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis information om blandt andet forløbet op til konkursen, men det er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til den finansielle virksomhed i denne periode.


Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt i disse situationer.


Det foreslås, at Finanstilsynet, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.


Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i konkurssituationen foreslås det samtidig, at den offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte virksomhed eller på anden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på virksomhedens økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse vil den foreslåede ændring kunne afholde potentielle overtagende virksomheder fra at udvise interesse for kriseramte virksomheder generelt.


Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til redegørelsen.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 84 f i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 5, § 122 a i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13, og § 66 d i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.


Til nr. 11


På grund af de mange foreslåede ændringer til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte hele bestemmelsen på ny.


Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende stk. 1. Dog foreslås en sproglig ændring, da »og« ændres til »samt«. Hermed svarer formuleringen til de tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle lovgivning.


Det foreslåede stk. 2 er en delvis videreførelse af det gældende stk. 2. Dog foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne« ændret »til de i stk. 1 nævnte personer«. Hermed sikres det, at det er den samme personkreds, der henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 84 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


De foreslåede stk. 3-5 er en videreførelse af de gældende stk. 3-5.


Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil i så fald ske i medfør af straffelovens § 152 e.


De foreslåede nr. 1-7 er en videreførelse af de gældende nr. 1-7.


Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse af det gældende nr. 8. I forbindelse med krisehåndtering af finansielle virksomheder kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler - enten direkte eller i form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank - skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte finansielle virksomhed til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.


Den gældende undtagelse fra tavshedspligten muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget. Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden. Det er dog samtidig et krav, at den finansielle virksomhed er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Det har i praksis vist sig, at en kriseramt finansiel virksomhed ikke nødvendigvis er i betalingsstandsning eller under konkurs på det tidspunkt, hvor det er relevant at overveje, om der skal ydes en statslig garanti eller stilles statsmidler til rådighed for en afvikling.


Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs beslutninger om at yde garanti eller stille midler til rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan træffes på et fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af finansielle virksomheder. Det er herefter ikke et krav, at virksomheden er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Den gældende formulering indebærer, at der alene kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en sådan beslutning.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en finansiel virksomhed ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed.


Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold og altså ikke kundeoplysninger. Udtrykket »generelle økonomiske forhold« begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, således at for eksempel oplysninger om eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud fra andre virksomheder, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives.


I den gældende bestemmelse er alene anført den parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 84 a, stk. 6, nr. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6, nr. 8, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 8, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det gældende nr. 9.


Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den situation, hvor en finansiel virksomhed er i krise.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en finansiel virksomhed ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed.


I forbindelse med krisehåndtering har der vist sig behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende finansiel virksomhed til blandt andet en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Dette giver de gældende regler ikke mulighed for.


Der foreslås på denne baggrund, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte virksomhed til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Det vil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er en finansiel virksomhed. Herudover gør den foreslåede ændring det muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af den kriseramte finansielle virksomhed og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.


Med »finansielle brancheorganisationer« menes for eksempel Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet og Realkreditforeningen samt andre tilsvarende organisationer, der måtte blive etableret.


Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne.


I forbindelse med krisehåndtering af finansielle virksomheder kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilket blandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2, stk. 2.


I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede virksomheder til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante - herunder fortrolige - oplysninger.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 10, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 11 er nyt og vedrører den situation, hvor Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpeger to revisorer til at træffe endelig afgørelse om prisfastsættelsen af aktier, jf. § 144, stk. 4, 2. pkt. Efter de gældende regler er Finanstilsynet ikke berettiget til at videregive fortrolige oplysninger til de pågældende revisorer.


Det er vurderingen, at der er behov for en sådan hjemmel med henblik på at sikre, at revisorernes afgørelse bliver truffet på et så fyldestgørende grundlag som overhovedet muligt.


Der foreslås på denne baggrund en undtagelse til udgangspunktet om tavshedspligt, hvorefter der kan videregives fortrolige oplysninger om den kriseramte virksomhed til de ovenfor nævnte revisorer, således at deres afgørelse kan træffes på et så fyldestgørende grundlag som muligt.


De foreslåede nr. 12 og 13 er en videreførelse af de gældende nr. 10 og 11.


Folketinget vedtog den 10. oktober 2008 en lov om finansiel stabilitet, jf. lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Loven blev til på baggrund af den internationale finansielle krise og med udgangspunkt i en aftale mellem regeringen, et bredt udsnit af Folketingets partier samt Det Private Beredskab, der omfatter en meget stor del af de danske pengeinstitutter.


Med vedtagelsen af loven blev der indført en garantiordning, der indebærer, at staten frem til den 30. september 2010 garanterer ubegrænset for alle indskud i de i alt 133 pengeinstitutter, der deltager i ordningen. Loven sikrer samtidig, at også andre simple kreditorers krav er dækket, hvis et pengeinstitut må lukke.


Som en del af loven er der oprettet et statsligt afviklingsselskab, der skal overtage aktiviteterne i eventuelt nødlidende pengeinstitutter og sikre, at indskydere og andre kreditorer modtager de penge, de har krav på.


Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til Afviklingsselskabet med henblik på en smidig og hensigtsmæssig proces i forbindelse med krisehåndtering af pengeinstitutter.


Det foreslåede nr. 14 er en delvis videreførelse af det gældende nr. 12. Der foreslås dog en modernisering af bestemmelsen, så den tilpasses EU-terminologien på området.


Bestemmelsen fastlægger, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank. Efter den gældende bestemmelse er videregivelse alene mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af betalingssystemer.


Det foreslås eksplicit at anføre, at videregivelse af fortrolige oplysninger også er mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og til varetagelse af det finansielle systems stabilitet og integritet. Med den foreslåede ændring opnås en mere detaljeret og præcis beskrivelse af videregivelsesmulighederne. Der er ikke med ændringen tiltænkt nogen realitetsændring.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 84 a, stk. 6, nr. 13, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6, nr. 12, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 13, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


De foreslåede nr. 16 og 17 er en videreførelse af de gældende nr. 13 og 14. Dog foreslås en mindre sproglig præcisering, der bringer formuleringen i overensstemmelse med tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle lovgivning.


Det foreslåede nr. 18 er nyt og vedrører oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked. De gældende regler giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS.


I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan nævnes »Review Panel«, der varetager regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle für Rechnungslegung E.V.«, der varetager regnskabskontrollen i Tyskland.


Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.


Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s. 1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).


CESR har som følge heraf udstedt to standarder om finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on Financial Information - Enforcement of Standards on Financial Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2 on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra april 2004.


I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en særlig CESR-database, for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager regnskabskontrol på dette område, har adgang til databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere, herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette område.


EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer, der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med henblik på at opnå en større harmonisering på regnskabskontrolområdet.


Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og drøfte væsentlige og/eller principielle afgørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete afgørelser træffes dog suverænt af regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om regnskabskontrol.


I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og beskrive afgørelser - og forventede fremtidige afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er muligt at identificere den pågældende virksomhed. Endelig kan det for så vidt angår afgørelser vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere lande, være hensigtsmæssigt at drøfte afgørelserne - med navns nævnelse - med regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.


Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå behov for også at kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder. Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om principielle afgørelser.


Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger kan fx være relevant i sager, hvor Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige organer eller drøfte visse forhold med dem.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 84 a, stk. 6, nr. 16, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6, nr. 15, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 16, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 19 er nyt og vedrører de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en finansiel virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en finansiel virksomhed ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed.


I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive information til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Den foreslåede ændring vil indebære, at økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre.


Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et »grænseoverskridende element«, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for EU/EØS.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 84 a, stk. 6, nr. 17, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6, nr. 16, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 20 er nyt og vedrører Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i EU/EØS. Dette arbejde er i vidt omfang organiseret i Det Europæiske Banktilsynsudvalg (Committee of European Banking Supervisors (CEBS)), Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (Committee of European Insurance and Occupational Pension Supervisors (CEIOPS)) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).


Tilsynsudvalgene er oprettet af Kommissionen i samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for EU/EØS.


Endvidere har den Europæiske Centralbank oprette en komité (the Banking Supervision Committee (BSC)) med deltagelse af de finansielle tilsynsmyndigheder og centralbanker til overvågning af finansiel stabilitet og kreditinstitutter.


I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse tilsynsudvalg henholdsvis tilsynskomitéen. De gældende regler giver imidlertid ikke mulighed herfor.


På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til disse tilsynsudvalg og tilsynskomitéen. Videregivelsen er dog betinget af, at tilsynsudvalgene og -komitéen har behov for oplysningerne til brug for varetagelsen af deres opgaver.


Tilsynsudvalgene har på deres respektive områder etableret diverse organer til varetagelse af særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til organer, der er etableret af disse tilsynsudvalg.


Det drejer sig blandt andet om IWCFC (Interim Working Committee on Financial Conglomerates), der er etableret af CEBS og CEIOPS. I IWCFC drøftes blandt andet forståelsen af direktivet om finansielle konglomerater og tilsynsmyndighedernes samarbejde om tilsynet med finansielle konglomerater. IWCFC udarbejder endvidere rapporter om finansielle konglomerater. I denne forbindelse kan der være behov for, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger om tilsynet med et specifikt konglomerat.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 84 a, stk. 6, nr. 18, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6, nr. 17, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 18, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 21 er en videreførelse af det gældende nr. 15.


Det foreslåede nr. 22 er en videreførelse af det gældende nr. 16. Dog foreslås det at bringe terminologien i loven i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes på told- og skatteområdet. Efter fusionen pr. 1. november 2005 mellem det tidligere ToldSkat og de kommunale skatteforvaltninger er der kun tale om én told- og skatteforvaltning.


Det foreslåede nr. 23 er en videreførelse af det gældende nr. 17. Dog foreslås en konsekvensændring som følge af lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), hvorved »Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer« blev ændret til »Revisornævnet«.


De foreslåede nr. 24 og 25 er en videreførelse af de gældende nr. 18 og 19.


De foreslåede nr. 26 og 27 er en delvis videreførelse af de gældende nr. 20 og 21. Dog foreslås en række ændringer svarende til de foreslåede ændringer af stk. 6, nr. 8, jf. ovenfor.


Det foreslås således, at den finansielle virksomhed ikke behøver at være i betalingsstandsning eller under konkurs, for at fortrolige oplysninger kan videregives. Der skal alene være tale om krisehåndtering. Herudover bliver det muligt at videregive fortrolige oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler i forbindelse med krisehåndteringen i modsætning til de gældende regler, der alene omfatter de situationer, hvor der er bevilget statsmidler.


Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den foreslåede ændring af stk. 6, nr. 8.


De foreslåede stk. 7-12 er en videreførelse af de gældende stk. 7-12.


Til nr. 12


§ 355 fastlægger partsbegrebet i forhold til lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastsætter således nærmere regler for, hvem der kan anses som part i forhold til sager i Finanstilsynet. Udgangspunktet i stk. 1 er, at det er den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, som afgørelsen retter sig mod, der er part. I stk. 2 oplistes en række tilfælde, hvor en anden end virksomheden anses for part.


Det foreslås at præcisere § 355, stk. 2, nr. 5, således at det tydeligt fremgår, at en påtænkt erhverver eller en besidder af en kvalificeret andel, der ansøger om godkendelse af erhvervelsen, er part i denne sag. Erhververen eller besidderen af en kvalificeret andel vil ligeledes være part, når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel.


Til nr. 13


Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede affattelse af §§ 61-61 c, lovforslagets § 1, nr. 4.


Til § 2

Til nr. 1


Lovens titel foreslås ændret til »lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser«. Ændringen foreslås for at gøre titlen dækkende for udvidelsen af loven til også at skulle sikre ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, der ikke ydes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede affattelse af § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.


Til nr. 2


Det foreslås, at der i lovens EU-note tilføjes en henvisning til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser), (EU-Tidende 2004 nr. L373, s. 37). Direktivet gennemføres delvist ved dette lovforslag.


Til nr. 3


Der foreslås en tilføjelse til den gældende formålsbestemmelse. Dermed præciseres, at lovens formål også gælder i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, der ikke ydes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv som for eksempel skadesforsikringer og private livsforsikringer.


Reguleringen af ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser følger af tre forskellige EU-direktiver. Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986 om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, (EF-Tidende 1986 nr. L 225, s. 40), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF, (EF-Tidende 1997 nr. L 46, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), (EF-Tidende 2006 nr. L 204, s. 23), og ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser. Formålet med disse direktiver er ikke formuleret ens.


Nr. 1 i den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 1, nr. 1. Nr. 2 er ny og har til formål at sikre ligebehandlingen af mænd og kvinder bedst muligt. Den brede formålsbestemmelse om, at loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder, skal tydeliggøre, at loven fremover gælder både i de erhvervstilknyttede sikringsordninger og i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.


Princippet om ligebehandling betyder, at der ikke må finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, herunder ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab.


Til nr. 4


Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 4. Bestemmelsen indeholder en definition af forsikring og lignende finansielle ydelser. Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås i denne lov sådanne ydelser, der ikke oprettes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.


Denne definition er ligeledes forudsat i præamblen til ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenester. Det følger af præamblens nr. 15, at direktivet kun bør finde anvendelse på forsikringer og pensioner, der er private, frivillige og uafhængige af et ansættelsesforhold.


Pensionssystemet er opdelt i tre såkaldte søjler: Offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner.


Loven regulerer i dag kun anden søjle, der udgør arbejdsmarkedspensionsordninger, også kaldet de erhvervstilknyttede sikringsordninger. De erhvervstilknyttede sikringsordninger er defineret i det gældende § 1, stk. 2, som ordninger, der har til formål at sikre, at lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende samlet inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche eller organisation får ydelser, som skal supplere ydelser fra lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatoriske eller ej.


Med lovforslaget foreslås loven udvidet til at gælde i forbindelse med forsikring og lignende ydelser, som ikke oprettes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Det vil sige, at loven kommer til at regulere både kollektivt aftalte livsforsikringer, private livsforsikringer og skadesforsikringer.


Til nr. 5


Det foreslås, at den gældende regulering af de erhvervstilknyttede sikringsordninger videreføres. Reguleringen af forsikring og lignende finansielle ydelser, der ikke ydes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, foreslås fastsat i et særskilt kapitel i loven, kapitel 4 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Da denne regulering ikke omfatter de erhvervstilknyttede sikringsordninger, foreslås det, at disse ordninger undtages fra reglerne i det foreslåede kapitel 4 a.


Til nr. 6


Som det følger af bemærkningerne til den foreslåede affattelse af § 4, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås reguleringen af forsikring og lignende finansielle ydelser, der ikke ydes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, fastsat i kapitel 4 a. Det foreslås derfor i § 4, stk. 3, at kapitel 4 a finder anvendelse på forsikring og lignende finansielle ydelser.


Til nr. 7


§ 12 blev ophævet ved lov nr. 523 af 6. juni 2007. Som følge heraf foreslås det, at de to henvisninger til § 12 i lovens § 9, stk. 1, slettes.


Til nr. 8


Anvendelse af køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser er almindelig udbredt i Danmark, for så vidt angår privat tegnede livsforsikringer. Derimod anvendes køn som faktor kun i mindre omfang ved beregning af præmier og ydelser for andre finansielle ydelser. For at sikre ligebehandling af mænd og kvinder foreslås det i stk. 1, at anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor som udgangspunkt ikke må medføre forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. For at undgå at gribe ind i eksisterende aftaler foreslås dette krav kun at gælde for aftaler, der indgås efter den 21. december 2009. Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 5, stk. 1, i ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser.


For visse forsikringer og lignende finansielle ydelser kan anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor være en afgørende faktor ved risikovurderingen. Det foreslås derfor i stk. 2, at udbyderen af disse forsikringer og lignende ydelser i forbindelse med indgåelse af aftalen kan beslutte at anvende forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. Det er en forudsætning, at anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen. Det kræves imidlertid ikke, at det nødvendigvis skal være den eneste afgørende faktor. Endvidere er det en forudsætning, at risikovurderingen er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.


Der er hjemmel i direktivets artikel 5, stk. 2, til at medlemslandene kan gennemføre adgangen til at anvende køn som afgørende faktor ved risikovurderingen. Stk. 2 er en undtagelse fra hovedreglen i stk. 1. Med lovforslaget foreslås det, at denne mulighed i direktivet udnyttes. Med denne valgmulighed støtter forslaget aftalefriheden, som er et grundlæggende element i dansk ret. Hvis muligheden ikke udnyttes, og der i stedet indføres et ufravigeligt krav om, at anvendelsen af køn som faktor ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, er der risiko for, at danske virksomheder i forhold til udenlandske virksomheder vil blive stillet dårligere konkurrencemæssigt.


Det foreslås i stk. 3, at udbydere af forsikring og lignende finansielle ydelser, der udnytter muligheden i stk. 2, regelmæssigt skal indsamle og ajourføre de nøjagtige data og regelmæssigt gøre dem tilgængelige for offentligheden. Disse betingelser for at kunne fravige hovedreglen i stk. 1 følger af direktivets artikel 5, stk. 2. Baggrunden for betingelserne i direktivet er, at medlemslandene skal sikre, at de underliggende aktuarmæssige og statistiske data, som beregningerne er baseret på, er pålidelige, ajourføres regelmæssigt og er tilgængelige for offentligheden.


Det foreslås i stk. 3, 2. pkt. , at de nærmere krav til en regelmæssig indsamling, ajourføring og offentliggørelse af disse data fastsættes af Finanstilsynet.


Konkret påtænker Finanstilsynet at åbne mulighed for, at flere udbydere kan indsamle fælles nøjagtige data, hvis der er tale om sammenlignelige data. Tilsynet vil også åbne mulighed for, at udbydere kan anvende branchestatistik, tal fra Danmarks Statistik eller lignende, hvis disse data er retvisende for den enkelte udbyders forhold. Den enkelte udbyder skal kunne dokumentere, at de indsamlede og ajourførte data er retvisende for forholdene hos udbyderen. Finanstilsynet vurderer, at disse muligheder opfylder betingelserne i de foreslåede stk. 2 og 3 og således er i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 2. Dette skyldes, at den enkelte udbyder ofte vil have for få observationer til en statistisk analyse og derfor i praksis er nødt til at basere sine beregninger på branchestatistik, tal fra Danmarks Statistik og lignende. Denne adgang afspejler således de muligheder, der foreligger i praksis.


Udbyderen skal indsamle nøjagtige data pr. portefølje, dvs. for hver gruppe af udbyderens forsikringer. Ved en gruppe forstås de forsikringer, hvor grundlaget for fastsættelsen af forsikringspræmierne er ens. Anvender udbyderen ovenstående muligheder, skal udbyderen for hver portefølje dokumentere, at de indsamlede og ajourførte data er retvisende for den pågældende portefølje.


Finanstilsynet påtænker at fastsætte krav om, at de indsamlede og ajourførte data skal offentliggøres på den enkelte udbyders hjemmeside. Desuden vil Finanstilsynet offentliggøre en samlet oversigt på tilsynets hjemmeside. Med henblik på at øge gennemsigtigheden i de offentliggjorte oplysninger, vil Finanstilsynet fastsætte nærmere regler for, i hvilken form de indsamlede data skal offentliggøres.


For at overholde kravet om, at de nøjagtige data regelmæssigt skal ajourføres, vil Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om, at den enkelte udbyder årligt skal kontrollere, at udbyderens offentliggjorte nøjagtige data stadig er retvisende, samt hvilke krav der stilles til denne kontrol.


Det foreslås i stk. 4, at omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. Ved ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn. Derfor foreslås et absolut forbud mod kun at tillægge det ene køn omkostninger ved vurderingen af risiko i forbindelse med graviditet og moderskab. Det foreslåede stk. 4 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 3.


Til nr. 9


Det foreslås, at straffebestemmelsen ændres, således at overtrædelse af de foreslåede § 18 b, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, kan straffes med bøde.


Med henvisning til § 18 b, stk. 1, kan der pålægges straf for overtrædelse af forbuddet mod, at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser fører til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.


Henvisningen til stk. 2, 2. pkt., fører til, at udbyderen kan straffes for ikke at sikre, at vurderingen af, hvorvidt anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen, er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data. På samme måde kan en udbyder straffes, hvis vedkommende ikke regelmæssigt indsamler, offentliggør og ajourfører de nøjagtige data, der er relevante for anvendelse af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor, jf. henvisningen til stk. 3, 1. pkt.


Endelig kan der pålægges straf, hvis omkostningerne i forbindelse med graviditet og moderskab fører til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.


Til § 3

Til nr. 1


Ændringen er en konsekvens af de foreslåede § 10 og § 10 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.


Til nr. 2


Det foreslås, at de gældende §§ 10 og 10 a nyaffattes med lovforslaget. De gældende regler i §§ 10 og 10 a videreføres i væsentligt omfang i de foreslåede §§ 10-10 d.


(§ 10)


Bestemmelsen indeholder regler om adgangen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. De omfattede selskaber er operatører af regulerede markeder, clearingcentraler og værdipapircentraler (herefter § 7-selskaber). Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag et § 7-selskab øver væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje et § 7-selskab, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af selskabet. Det er i den forbindelse underordnet, om selskabet er optaget til handel på et reguleret marked.


Stk. 1 fastslår pligten til at ansøge om Finanstilsynets godkendelse forud for erhvervelse af en kvalificeret andel i et § 7-selskab. Der er tale om en videreførelse af det gældende § 10, stk. 1. Der er alene tale om en sproglig præcisering i forhold til de gældende regler. I lovforslaget anvendes således ansøgning i stedet for det gældende underretning.


En kvalificeret andel er defineret i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Heraf fremgår, at der ved kvalificeret andel skal forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af § 7-selskabet. En kvalificeret andel kan således også opnås, selvom grænsen på 10 pct. ikke overskrides. Det er tilstrækkeligt, at der kan udøves en betydelig indflydelse på ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror på en konkret vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås kontrol. Dette kan for eksempel være tilfældet i § 7-selskaber med en meget spredt ejerkreds.


Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at også en indirekte erhvervelse skal godkendes. En indirekte erhvervelse kan forekomme ved en erhvervelse af en andel, der giver en kontrollerende indflydelse i en juridisk person, der i forvejen ejer en kvalificeret andel i et § 7-selskab. Såfremt den indirekte erhvervelse omfatter selskaber i flere medlemsstater, skal myndighederne i hver af disse medlemsstater underrettes. Omfanget af den enkelte underretning (notifikation) kan afhænge af det enkelte selskabs placering i kæden af selskaber. Indgår selskaber, der ikke er under tilsyn i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i kæden, skal vurderingen være mere detaljeret, end hvis alle selskaber i kæden er under et sådant tilsyn. Ved gentagne erhvervelser/forøgelser af kvalificerede andele inden for kortere tid, kan Finanstilsynet beslutte at lægge oplysninger fremkommet ved den tidligere vurdering til grund for vurderingen af forøgelsen. En forudsætning herfor er, at der ikke er sket ændringer i den påtænkte erhververs forhold af betydning for vurderingen.


Det er ikke en betingelse, at der erhverves en samlet kvalificeret andel, for at der skal ske forudgående godkendelse. En mindre andel, der bringer erhververens samlede kapitalandel i et selskab over grænsen for kvalificerede andele eller en af de øvrige grænser, skal således også godkendes af Finanstilsynet.


Det præciseres i bestemmelsen, at reglerne også finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der handler i forståelse med hinanden. Enhver aftale, udtrykkelig eller stiltiende, mundtlig eller skriftlig, om at samarbejde om en eventuel erhvervelse, betragtes som at handle i forståelse med hinanden. Afgørende er således, om der er truffet beslutning om at handle samlet. Aktionæroverenskomster mv., hvoraf det fremgår, at parterne vil udøve deres stemmerettigheder samlet, kan indgå som et moment i vurderingen, men er ikke afgørende. Vurderingen af, om der er truffet beslutning om at handle i forståelse med hinanden foretages på tidspunktet for ansøgningen. I tilfælde, hvor flere fysiske eller juridiske personer handler samlet, skal vurderingen af den enkelte erhverver, jf. det foreslåede § 10 a, stk. 1, ske i forhold til den samlede erhvervelse.


Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der skal ske godkendelse ved erhvervelse af en kvalificeret andel, samt ved forøgelse af andelen der medfører, at denne vil overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at § 7-selskabet bliver et datterselskab. I medfør af det foreslåede § 10, stk. 9, vil Finanstilsynet få hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, hvad der skal medregnes og hvordan det opgøres.


Der er tale om, at den påtænkte erhverver på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af erhvervelsen. Først når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den pågældende berettiget til at erhverve andelen. Hvis en erhverver har undladt at ansøge om forhåndsgodkendelse af en påtænkt erhvervelse, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, som er tilknyttet andelene, jf. det foreslåede § 10 d. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.


Godkendelse skal altid ske forudgående. Ligeledes skal eksisterende aktionærer indsende ansøgning til Finanstilsynet, såfremt der i forbindelse med kapitaludvidelser eller kapitalnedsættelser er sandsynlighed for, at de nævnte tærskler overskrides. Overskrides de nævnte tærskler, uden at erhververen er vidende herom, skal erhververen, når denne bliver vidende om overskridelsen, underrette Finanstilsynet hurtigst muligt. Såfremt erhververen ønsker at afhænde andele, således at erhververen igen kommer under den overskredne tærskel, skal erhververen give meddelelse om dette, hvorefter Finanstilsynet fastsætter en frist for afhændelse af disse andele.


Det foreslåede stk. 2 er nyt. Ifølge bestemmelsen skal Finanstilsynet bekræfte modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. På samme måde skal Finanstilsynet bekræfte modtagelsen af eventuelle supplerende oplysninger, jf. stk. 4. Bekræftelsen skal ske skriftligt og senest efter to arbejdsdage regnet fra modtagelsen af ansøgningen. Finanstilsynets bekræftelse er alene en bekræftelse af, at Finanstilsynet har modtaget de dokumenter, der fremgår af de i medfør af stk. 9 fastsatte regler, henholdsvis supplerende oplysninger, jf. stk. 4, og ikke en bekræftelse af disses fuldstændighed. Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.


Bekræftelsen skal også indeholde en orientering om den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber, jf. stk. 3. Hvor ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte dokumenter, begynder fristen i stk. 4 først at løbe fra modtagelsen af dokumenterne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.


I det foreslåede stk. 3 er den tidsmæssige ramme for Finanstilsynets vurdering af erhvervelsen af en kvalificeret andel fastsat. Det følger heraf, at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage til at foretage vurderingen (vurderingsperioden). Fristen regnes fra datoen for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen. Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om, hvilke dokumenter der skal medsendes, og hvilke oplysninger de skal indeholde, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 10 a. Ifølge de gældende regler har Finanstilsynet tre måneder fra modtagelsen af fyldestgørende ansøgning. Med forslaget vil denne frist som udgangspunkt blive forkortet lidt.


Finanstilsynet kan, hvis det finder det nødvendigt for vurderingen, anmode om yderligere oplysninger, jf. det foreslåede stk. 4. Dette skal dog ske inden den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden. Efter dette tidspunkt træffer Finanstilsynet afgørelse på det foreliggende grundlag. Anmodningen om yderligere oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger, der er behov for.


Hvis Finanstilsynet anmoder om supplerende oplysninger, afbrydes vurderingsperioden, indtil tilsynet modtager svar. Dette gælder dog kun første gang, der anmodes om supplerende oplysninger. Skulle det vise sig nødvendigt flere gange at anmode om supplerende oplysninger, afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende anmodninger. Afbrydelsen kan ikke overstige tyve arbejdsdage.


Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger, træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag. Afhængig af de manglende oplysningers karakter vil dette oftest betyde et afslag på grund af manglende oplysninger.


Det følger af det foreslåede stk. 5, at Finanstilsynet kan forlænge den i stk. 4 nævnte afbrydelse af vurderingsperioden fra tyve til op til tredive arbejdsdage. Dette kan ske, når den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, der er placeret eller er omfattet af lovgivning i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Det samme gælder, hvor der er tale om en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i lov om finansiel virksomhed §§ 7-11 eller § 308 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det drejer sig om pengeinstitutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 7, realkreditinstitutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 8, fondsmæglere, jf. lov om finansiel virksomhed § 9, investeringsforvaltningsselskaber, jf. lov om finansiel virksomhed § 10, forsikringsselskaber (skades-, livs- og captivegenforsikringsselskaber), jf. lov om finansiel virksomhed § 11, udstedere af elektroniske penge, jf. lov om finansiel virksomhed § 308 samt regulerede markeder, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 16. Opremsningen omfatter både virksomheder med tilladelse i Danmark samt virksomheder med tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.


Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom, jf. det foreslåede stk. 6. Dette skal dog fortsat ske inden for den samlede vurderingsperiode. Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endeligt stilling til spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Fondsrådet, er der først truffet endelig beslutning, når rådet har truffet afgørelse.


Af direktivet fremgår, at den påtænkte erhverver skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal orienteres om afgørelsen rettet mod vedkommende.


Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget. Finanstilsynet vil herefter være forpligtet til at offentliggøre begrundelsen, dog inden for rammerne af lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at Finanstilsynet ikke med en sådan anmodning kan offentliggøre fortrolige oplysninger om § 7-selskabet, ligesom oplysninger modtaget fra tilsynsmyndigheder i andre lande kun kan offentliggøres med samtykke fra de pågældende myndigheder.


Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Fondsrådet, hvor den påtænkte erhverver er en juridisk person, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.


Med det foreslåede stk. 7 foreslås det, at såfremt Finanstilsynet ikke har givet afslag på godkendelsen af den påtænkte erhvervelse inden for vurderingsperioden, anses erhvervelsen for at være godkendt. Der foreslås dermed indført en sikkerhed for den påtænkte erhverver for, at Finanstilsynet afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.


Hvis Finanstilsynet vurderer, at den påtænkte erhvervelse kan godkendes, kan tilsynet fastsætte en frist for gennemførelsen af erhvervelsen eller forøgelsen, jf. det foreslåede stk. 8. Der er tale om en videreførelse af det gældende § 10, stk. 4. Den påtænkte erhverver vil dermed få en frist, inden for hvilken vedkommende skal erhverve den påtænkte kapitalandel. Overskrides denne periode, kan Finanstilsynet enten forlænge fristen på anmodning eller kræve, at der indsendes en ny ansøgning og dermed foretages en ny vurdering i Finanstilsynet. Finanstilsynet kan ikke herudover fastsætte betingelser for erhvervelsen. Finanstilsynet kan således ikke opstille betingelser om for eksempel ledelsens sammensætning eller nationalitet.


I det foreslåede stk. 9 gives Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen af ejerandelen. I direktiv 2007/44/EF henvises der til en række artikler i direktiv 2004/109/EF (gennemsigtighedsdirektivet), som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om storaktionærer. Det drejer sig blandt andet om regler for, hvornår en fysisk og juridisk person antages at have en sådan rådighed over stemmerettighederne tilknyttet kapitalandele, uden at eje kapitalandelene, at de skal medregnes ved opgørelsen. Der henvises desuden til en række undtagelser, for eksempel at aktier, der erhverves med henblik på clearing og afvikling inden for en kort tidsperiode, ikke skal medregnes. Endelig henvises der til regler om sammenlægning af stemmerettigheder mellem en modervirksomhed og et investeringsforvaltningsselskab henholdsvis fondsmæglerselskab.


(§ 10 a)


Bestemmelsen vedrører de kriterier, der kan inddrages ved vurderingen af en påtænkt erhvervelse.


Med det foreslåede stk. 1 præciseres det, hvad der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel kan godkendes. Vurderingen skal sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det selskab, hvori der påtænkes erhvervet en kvalificeret andel. I direktiver - både kapitalandelsdirektivet og de ældre - anvendes udtrykket »sund og forsigtig«, mens udtrykket »fornuftig og forsvarlig« anvendes i de gældende danske regler. Baggrunden for denne forskel er en redegørelse om »Indgrebsmulighederne for betydende kapitalejere i finansielle virksomheder«, som professor, dr.jur. Erik Werlauff, på foranledning af Finanstilsynet har udarbejdet. Redegørelsen er optrykt i Beretning om Finanstilsynets virksomhed i 1998. Ordlyden i de gældende danske regler foreslås videreført, idet denne vurderes at være bedst i overensstemmelse med intentionerne i direktivet.


Det fremgår endvidere af forslaget, at vurderingen skal foretages under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på selskabet. Det vil sige, at hvis den påtænkte erhverver ved erhvervelsen af den kvalificerede andel, eller ved forøgelsen til en af de højere pct.-grænser, vil få en kontrollerende indflydelse på et § 7-selskab, skal vurderingen foretages under hensyntagen hertil. Herudover skal vurderingen af de enkelte kriterier også ses i forhold til den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet.


Der oplistes fem kriterier, som skal inddrages ved vurderingen. Det første kriterium (nr. 1) vedrører den påtænkte erhververs omdømme. Kriteriet indebærer en fastlæggelse af, om der hersker tvivl om den påtænkte erhververs integritet og faglige kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet. En sådan tvivl kan for eksempel opstå som følge af tidligere erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver er en ikke-reguleret virksomhed, mens vurderingen er mindre indgående, hvis erhververen er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn inden for EU. En eventuel tiltale eller verserende retssag mod den påtænkte erhverver kan indgå som et moment i vurderingen af den påtænkte erhververs omdømme, men er ikke i sig selv nødvendigvis nok til at begrunde et afslag på ansøgningen. Vurderingen vil i høj grad svare til den vurdering, som foretages, når det undersøges, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør i et § 7-selskab opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 9.


Det andet kriterium (nr. 2) vedrører omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der kommer til at lede § 7-selskabet som følge af den påtænkte erhvervelse. Kriteriet er relevant, når den påtænkte erhvervelse er af en størrelse, hvor erhververen vil opnå kontrollerende indflydelse og kan udskifte ledelsen, og hvor erhververen rent faktisk har intention om at gøre dette. Det er et krav i § 9 i lov om værdipapirhandel m.v., at direktører og bestyrelsesmedlemmer skal vurderes egnede og hæderlige for at varetage et sådant hverv. Med det pågældende kriterium vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den foreslåede ledelse opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet afslå ansøgningen om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Kriteriet indebærer, at såfremt den påtænkte erhverver efter erhvervelsen har intentioner om at ændre ledelsen, skal ansøgningen indeholde materiale til at foretage en egnetheds- og hæderlighedsvurdering af de påtænkte ledelsesmedlemmer.


Det tredje kriterium (nr. 3) vedrører den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i lyset af den type forretninger, der forfølges eller påtænkes drevet i § 7-selskabet, hvori erhvervelsen påtænkes. Kriteriet indeholder en vurdering af, om den påtænkte erhverver er økonomisk solid nok til at kunne erhverve den påtænkte andel uden at true § 7-selskabets fortsatte eksistens ved erhvervelsen eller inden for en overskuelig fremtid.


Ifølge det fjerde kriterium (nr. 4) skal det vurderes, om § 7-selskabet fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt måtte komme til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder. Dette er særligt relevant, hvor den påtænkte erhverver er under tilsyn i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. I det tilfælde skal der lægges vægt på, om der fortsat kan føres et effektivt tilsyn både med den del af koncernen, der er beliggende i henholdsvis uden for Den Europæiske Union. I kravet om, at selskabet fortsat skal kunne overholde tilsynskravene, ligger også, at selskabet fortsat kan overholde de økonomiske krav, der stilles til et § 7-selskab, uanset den påtænkte erhververs formål med erhvervelsen. Hvor det tredje kriterium således hovedsageligt går på erhververens forhold og økonomiske evne til at erhverve andelen, går det fjerde kriterium på § 7-selskabets forhold og evne til fortsat at overholde tilsynskravene.


Det sidste kriterium (nr. 5) vedrører hvidvask af penge og terrorfinansiering. I vurderingen skal det således indgå, om der ved den påtænkte erhvervelse er grund til at formode at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme vil finde sted, eller risikoen herfor øges. Er den påtænkte erhverver tidligere dømt for eller verserer der sager om sådanne forhold, vil dette ofte henføres under kriteriet om den påtænkte erhververs omdømme (nr. 1). Kriteriet er tiltænkt som en opsamling i de tilfælde, hvor der, uanset at den påtænkte erhverver ikke er dømt for eller har verserende sager om sådanne forhold, alligevel er en grund til at formode - omstændighederne taget i betragtning - at erhvervelsen kan indebærer sådanne aktiviteter.


Finanstilsynet har til brug for vurderingen af de enkelte kriterier brug for en række dokumenter og oplysninger. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Finanstilsynet må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for den tilsynsmæssige vurdering. Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om hvilke dokumenter og oplysninger, der skal medsendes en ansøgning.


Til direktiv 2007/44 er der i arbejdsgruppen, 3L3 Cross-border Mergers and Acquisitions Task Force (CMATF), under The Committee of European Securities Regulators (CESR), Committee of European Banking Supervisors (CEBS) og The Committee of European Insurance and Occupational Pensions Supervisors (CEIOPS) udarbejdet retningslinierne: Guidelines for the prudential assessment of acquisitions and increase of holdings in the financial sector laid down by Directive 2007/44/EC. Retningslinierne indeholder en uddybning af, hvordan de enkelte kriterier, jf. de foreslåede § 10 a, stk. 1, nr. 1-5, skal vurderes, samt hvilke dokumenter og oplysninger myndighederne kan kræve til brug for vurderingen. Retningslinierne vil danne grundlag for den vejledning, som Finanstilsynet vil udarbejde.


Den vurdering, som Finanstilsynet foretager af en påtænkt erhvervelse, skal foretages på baggrund af alle de nævnte kriterier. Det fastslås i stk. 2, at der kun må gives afslag på en ansøgning, når der på baggrund af kriterierne er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af selskabet, jf. det foreslåede stk. 1. Derudover kan Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.


I stk. 3 fastslås det, at Finanstilsynet ikke må vurdere erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i vurderingen inddrages overordnede økonomiske betragtninger og betragtninger om, hvad der er bedst for markedet.


(§ 10 b)


Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en besidder af en kvalificeret andel skal underrette Finanstilsynet skriftligt, hvis vedkommende påtænker at afhænde andelen. På samme måde skal der ske underretning, hvis vedkommende påtænker at reducere sin andel så meget, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af stemmerettigheder eller kapitalandele ikke længere er nået, eller at selskabet ophører med at være vedkommendes datterselskab.


Der skal ske en forudgående underretning til Finanstilsynet med oplysning om størrelsen af den kapitalandel, der besiddes efter afhændelsen. Det er ikke et krav, at Finanstilsynet godkender afhændelsen. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse med salg.


Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 10, stk. 5.


(§ 10 c)


Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende § 10, stk. 6-8. Henvisningerne i det gældende § 10, stk. 6, foreslås ændret, som konsekvens af de foreslåede §§ 10-10 b.


(§ 10 d)


Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10 a. Bestemmelsen foreslås dog ændret, så der henvises til, at en besidder af en kvalificeret andel skal opfylde kravene i det foreslåede § 10 d, stk. 1.


Til nr. 3


På grund af de mange foreslåede ændringer til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte hele bestemmelsen på ny.


Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende stk. 1.


Det foreslåede stk. 2 er en delvis videreførelse af det gældende stk. 2. Dog foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne« ændret til »de i stk. 1 nævnte personer«.


Hermed sikres det, at det er den samme personkreds, der henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 123, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13, og § 66 a, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


De foreslåede stk. 3-5 er en videreførelse af de gældende stk. 3-5.


Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil i så fald ske i medfør af straffelovens § 152 e.


De foreslåede nr. 1-7 er en videreførelse af de gældende nr. 1-7.


Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse af det gældende nr. 8. I forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Selskaber omfattet af § 7, stk. 1, er operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og værdipapircentraler.


Sådanne midler - enten direkte eller i form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank - skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om det kriseramte selskab til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.


Den gældende undtagelse fra tavshedspligten muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget. Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet. Det er dog samtidig et krav, at selskabet er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Det kan ikke udelukkes, at et kriseramt selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke nødvendigvis er i betalingsstandsning eller under konkurs på det tidspunkt, hvor det er relevant at overveje, om der skal ydes en statslig garanti eller stilles statsmidler til rådighed for en afvikling.


Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs beslutninger om at yde garanti eller stille midler til rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan træffes på et fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1. Det er herefter ikke et krav, at selskabet er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Den gældende formulering indebærer, at der alene kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en sådan beslutning.


Ved »krise« forstås en situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor selskabet - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.


Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om selskabets generelle økonomiske forhold og altså ikke kundeoplysninger. Udtrykket »generelle økonomiske forhold« begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, således at for eksempel oplysninger om eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud fra andre selskaber, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives.


I den gældende bestemmelse er alene anført den parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget.


Af den gældende bestemmelse fremgår, at bestemmelsen også omfatter andre omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. end selskaber omfattet af § 7, stk. 1. Da bestemmelsen i praksis vurderes alene at kunne få relevans for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, bør bestemmelsen afgrænses i overensstemmelse hermed. På denne baggrund foreslås ordene »eller andre omfattet af denne lov« at udgå.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6, nr. 8, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 8, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det gældende nr. 9.


Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1, er i krise.


Ved »krise« forstås en situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor selskabet - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.


I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende finansiel virksomhed til blandt andet et potentielt overtagende selskab, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Dette giver de gældende regler ikke mulighed for.


Det foreslås på denne baggrund, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om det kriseramte selskab til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Det vil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være et potentielt overtagende selskab. Det er ikke et krav, at det potentielt overtagende selskab driver virksomhed som nævnt i § 7, stk. 1. Herudover gør den foreslåede ændring det muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af det kriseramte selskab og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.


Med »finansielle brancheorganisationer« menes f.eks. Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og InvesteringsForeningsRådet samt andre tilsvarende organisationer, der måtte blive etableret.


Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne.


I forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilket blandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2, stk. 2.


I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede selskaber til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid selskaberne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante - herunder fortrolige - oplysninger.


Da den foreslåede bestemmelse i praksis vurderes alene at kunne få relevans for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, foreslås det, at ordene »eller andre omfattet af denne lov« ikke indgår i bestemmelsen.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 10, nr. 1, § 123, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 10, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 11 er en videreførelse af det gældende nr. 10.


Det foreslåede nr. 12 er nyt og indebærer, at der kan videregives fortrolige oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger. Det er en forudsætning, at oplysningerne er nødvendige for, at institutionerne kan udføre deres arbejde.


Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende § 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed, der bliver stk. 6, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og med de fornødne tilpasninger til det gældende § 66 a, stk. 6, nr. 11, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, der bliver stk. 6, nr. 12, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 13 er en delvis videreførelse af det gældende nr. 11. Der foreslås dog en modernisering af bestemmelsen, så den tilpasses EU-terminologien på området.


Bestemmelsen fastlægger, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank. Efter den gældende bestemmelse er videregivelse alene mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af betalingssystemer.


Det foreslås eksplicit at anføre, at videregivelse af fortrolige oplysninger også er mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og til varetagelse af det finansielle systems stabilitet og integritet. Med den foreslåede ændring opnås en mere detaljeret og præcis beskrivelse af videregivelsesmulighederne. Der er ikke med ændringen tiltænkt nogen realitetsændring.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6, nr. 12, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 13, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 14 er en videreførelse af det gældende nr. 12.


Det foreslåede nr. 15 er en videreførelse af de gældende nr. 13 og 14, da der er tale om en sammenskrivning af de to numre. Der er ikke hermed tilsigtet nogen realitetsændring.


Ud fra et brugerhensyn foreslås »selskaber omfattet af § 7, stk. 1« to steder ændret til »operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler«, ligesom henvisningen til »samt andre omfattet af denne lov« foreslås at udgå.


Det foreslåede nr. 16 er nyt og vedrører oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked. De gældende regler giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS.


I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan nævnes »Review Panel«, der varetager regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle für Rechnungslegung E.V.«, der varetager regnskabskontrollen i Tyskland.


Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.


Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s. 1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).


CESR har som følge heraf udstedt to standarder om finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on Financial Information - Enforcement of Standards on Financial Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2 on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra april 2004.


I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en særlig CESR-database, for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager regnskabskontrol på dette område, har adgang til databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere, herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette område.


EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer, der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med henblik på at opnå en større harmonisering på regnskabskontrolområdet.


Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og drøfte væsentlige og/eller principielle afgørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete afgørelser træffes dog suverænt af regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om regnskabskontrol.


I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og beskrive afgørelser - og forventede fremtidige afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er muligt at identificere den pågældende virksomhed. Endelig kan det for så vidt angår afgørelser vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere lande, være hensigtsmæssigt at drøfte afgørelserne - med navns nævnelse - med regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.


Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå behov for også at kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder. Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om principielle afgørelser.


Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger kan for eksempel være relevant i sager, hvor Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige organer eller drøfte visse forhold med dem.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6, nr. 15, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 16, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 17 er nyt og vedrører de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af et selskab omfattet af § 7, stk. 1, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.


Ved »krise« forstås en situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor selskabet - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.


I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive information til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Den foreslåede ændring vil indebære, at økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre.


Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et »grænseoverskridende element«, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for EU/EØS.


Da den foreslåede bestemmelse i praksis vurderes alene at kunne få relevans for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, foreslås det, at ordene »eller andre omfattet af denne lov« ikke indgår i bestemmelsen.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6, nr. 16, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 18 er nyt og vedrører Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i EU/EØS. Dette arbejde er på værdipapirhandelsområdet i vidt omfang organiseret i Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).


Tilsynsudvalget er oprettet af Kommissionen i samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for EU/EØS.


I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. De gældende regler giver imidlertid ikke mulighed herfor.


På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. Videregivelsen er dog betinget af, at tilsynsudvalget har behov for oplysningerne til brug for varetagelsen af sine opgaver.


Tilsynsudvalget har etableret organer til varetagelse af særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til organer, der er etableret af tilsynsudvalget.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6, nr. 17, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 18, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 19 er en videreførelse af det gældende nr. 15. Dog foreslås en mindre sproglig præcisering, der bringer formuleringen i overensstemmelse med tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle lovgivning.


Det foreslåede nr. 20 er en videreførelse af det gældende nr. 16.


Det foreslåede nr. 21 er en videreførelse af det gældende nr. 17. Dog foreslås en konsekvensændring som følge af lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), hvorved »Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer« blev ændret til »Revisornævnet«.


De foreslåede stk. 7-12 er en videreførelse af de gældende stk. 7-12.


Til nr. 4


§ 84 b fastlægger partsbegrebet i forhold til lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen fastsætter således nærmere regler for, hvem der kan anses som part i forhold til sager i Finanstilsynet. Udgangspunktet i stk. 1 er, at det er det selskab omfattet af loven, som afgørelsen retter sig mod, der er part. I stk. 2 oplistes en række tilfælde, hvor en anden end selskabet anses for part.


Det foreslås at præcisere § 84 b, stk. 2, nr. 3, således at det tydeligt fremgår, at en påtænkt erhverver eller en besidder af en kvalificeret andel, der ansøger om godkendelse af erhvervelsen, er part i denne sag. Erhververen eller besidderen af en kvalificeret andel vil ligeledes være part, når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel.


Til nr. 5


I en situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1, er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til rådighed eller mere indirekte for eksempel have stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank.


I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i relation til selskabet. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring den regnskabsmæssige udvikling i selskabet og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen.


Når et selskab omfattet af § 7, stk. 1, er under konkurs, gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af konkurslovens § 125, stk. 2, at kurator - så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt - er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne.


Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.


Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.


Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis information om blandt andet forløbet op til konkursen, men det er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til selskabet i denne periode.


Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt i disse situationer.


Det foreslås, at Finanstilsynet, når et selskab omfattet af § 7, stk. 1, er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.


Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i konkurssituationen foreslås det samtidig, at den offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af det kriseramte selskab eller på anden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på selskabets økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse vil den foreslåede ændring kunne afholde potentielle overtagende selskaber fra at udvise interesse for kriseramte selskaber omfattet af § 7, stk. 1, generelt.


Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til redegørelsen.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 352 a i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 122 a i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13, og § 66 d i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.


Til nr. 6


Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede affattelse af § 84 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.


Til nr. 7


Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede affattelse af §§ 10-10 c, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.


Til § 4

Til nr. 1


Ændringen i fodnoten til lovens titel er en konsekvens af, at der med lovforslagets foretages en præcisering af definitionen af pengemarkedsinstrumenter, således at Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner (Eligible Asset-direktivet), kan rummes inden for lovens definition.


Til nr. 2


I bestemmelsen foreslås en ændret gennemførelse af definitionen af pengemarkedsinstrumenter i artikel 1, stk. 9, og artikel 19, stk. 1, litra h, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).


Disse definitioner er blevet nærmere præciseret i Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner (Eligible Asset-direktivet).


Disse præciseringer kan ikke rummes inden for den hidtidige definition. Der er derfor behov for at ændre definitionen.


Det foreslås, at de nye præciseringer af UCITS-direktivets definitioner og betingelser, som Eligible Asset-direktivet indeholder, gennemføres i en bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet. Det foreslås derfor i § 92 a, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Det foreslås ligeledes, at Finanstilsynet fastsætter regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.


Der foreslås en ny definition af pengemarkedsinstrumenter, som indeholder to kriterier. Pengemarkedsinstrumenter kan enten være værdipapirer, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide og til enhver tid kan værdiansættes, eller det kan være andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, og opfylder betingelserne i den foreslåede § 87 a, jf. lovforslagets § 4, nr. 7.


Den vigtigste forskel i forhold til den gældende definition på pengemarkedsinstrumenter er, at den gældende grænse for løbetiden på 12 måneder udelades. Dette skyldes, at præciseringerne i Eligible Asset-direktivet giver mulighed for, at pengemarkedsinstrumenter kan have en løbetid på 397 dage. Pengemarkedsinstrumenter kan have en længere løbetid, hvis der foretages en justering af renten efter maksimalt 397 dage.


Til nr. 3 og 4


Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ændrede definition i § 3, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Bestemmelserne om hvilke værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som en forening eller afdeling kan investere i, adskilles i to selvstændige paragraffer, fordi kravene til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter er forskellige. Det foreslås derfor, at § 87 alene skal indeholde reglerne om værdipapirer, mens reglerne om pengemarkedsinstrumenter indsættes i en ny § 87 a, jf. lovforslagets § 4, nr. 7.


Til nr. 5


Det foreslås, at § 87, stk. 4, ophæves. Bestemmelsen videreføres i stk. 2 i den foreslåede § 87 a, der omhandler pengemarkedsinstrumenter.


Til nr. 6


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 87, stk. 4, ophæves, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Da reglerne om værdipapirer efter ændringen fremgår af § 87, stk. 1-3, og reglerne om pengemarkedsinstrumenter fremgår af den foreslåede § 87 a, skal referencen i § 87, stk. 4, justeres i overensstemmelse hermed.


Til nr. 7


Det foreslåede § 87 a, stk. 1, bestemmer, at investeringsforeninger og disses afdelinger må investere i de pengemarkedsinstrumenter, som er defineret i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Definitionen er en ændret gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 1, stk. 9, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.


Det foreslåede § 87 a, stk. 2, bestemmer, at investeringsforeninger og disses afdelinger må investere i de pengemarkedsinstrumenter, som er defineret i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Tilsammen gennemfører § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, og § 87, stk. 2, delvist UCITS-direktivets artikel 19, stk. 1, litra h, svarende til den delvise gennemførelse, der skete ved § 87, stk. 4, i lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.


Til nr. 8


Der foreslås indsat en hjemmel i § 92 a til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for investeringsforeningers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Det foreslås ligeledes, at Finanstilsynet fastsætter regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.


Begrebet finansielle instrumenter dækker alle de instrumenter, som er nævnt i kapitel 13.


Forslaget skal sikre, at den praksis, som dannes i Danmark og andre EU/EØS lande som følge af gennemførelsen af præciseringerne i Eligible Asset-direktivet, kan fastsættes i en bekendtgørelse. Det oprindelige UCITS-direktiv er kendetegnet ved, at reglerne om hvilke værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som en investeringsforening kan placere midler i, ikke har vist sig tilstrækkeligt præcise. Præciseringerne i Eligible Asset-direktivet skal rette op på dette.


Finanstilsynet vil i en bekendtgørelse fastsætte en række specifikke krav til de værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter m.v., som kan indgå i en investeringsforenings eller afdelings portefølje. Finanstilsynet vil ligeledes fastsætte mere specifikke krav til de kriterier, som et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.


Disse krav vil svare til de præciseringer, som findes i Eligible Asset-direktivet. Desuden giver hjemmelen mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte regler på baggrund af egne og andre tilsynsmyndigheders erfaringer med direktivreglerne.


Til nr. 9, 10 og 11


Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 87, stk. 4, og indsættelse af § 87 a, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, henholdsvis nr. 8.


Til nr. 12


Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede affattelse af § 123, jf. lovforslagets § 4, nr. 14.


Til nr. 13


I en situation, hvor en forening er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til rådighed eller mere indirekte fx have stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank. Det bemærkes, at risikoen for en konkurs er størst i relation til hedgeforeninger, da de øvrige foreninger omfattet af loven har formuer, der som hovedregel svarer til balancen. Disse foreninger har dog mulighed for at geare deres investeringer ved hjælp af afledte finansielle instrumenter inden for lovgivningens rammer.


I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i relation til foreningen. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring den regnskabsmæssige udvikling i foreningen og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen.


Når en forening er under konkurs, gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af konkurslovens § 125, stk. 2, at kurator - så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt - er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne.


Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.


Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.


Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis information om blandt andet forløbet op til konkursen, men det er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til foreningen i denne periode.


Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt i disse situationer.


Det foreslås, at Finanstilsynet, når en forening er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.


Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i konkurssituationen foreslås det samtidig, at den offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende medlemsforhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte forening eller afdeling eller på anden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på foreningens eller afdelingens økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse vil den foreslåede ændring kunne afholde potentielle overtagende virksomheder fra at udvise interesse for kriseramte foreninger eller afdelinger generelt.


Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til redegørelsen.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 352 a i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 f i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 5, og § 66 d i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.


Til nr. 14


På grund af de mange foreslåede ændringer til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte hele bestemmelsen på ny.


Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende stk. 1.


Det foreslåede stk. 2 er en delvis videreførelse af det gældende stk. 2. Dog foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne« ændret til »de i stk. 1 nævnte personer«.


Hermed sikres det, at det er den samme personkreds, der henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


De foreslåede stk. 3 og 4 er en videreførelse af de gældende stk. 3 og 4.


Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af det gældende stk. 5. Det foreslås dog to steder eksplicit at nævne afdelinger. Baggrunden herfor er, at afdelinger er selvstændige økonomiske enheder, der kun i begrænset omfang hæfter for hinanden.


Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil i så fald ske i medfør af straffelovens § 152 e.


Det foreslåede nr. 1 er en videreførelse af det gældende nr. 1. Det foreslås dog tilføjet, at fortrolige oplysninger også kan videregives til Finanstilsynet. Baggrunden herfor er, at Fondsrådet på området for regnskabskontrol optræder som en selvstændig myndighed, hvorfor rådet bør have mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til Finanstilsynet.


Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 354, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.


De foreslåede nr. 2 og 3 er en videreførelse af de gældende nr. 2 og 3.


Det foreslåede nr. 4 er en videreførelse af det gældende nr. 4. Det foreslås dog tilføjet, at fortrolige oplysninger også kan videregives, når administrative myndigheder eller domstole behandler afgørelser, der er truffet af Fondsrådet, og ikke som i dag udelukkende afgørelser truffet af Finanstilsynet. Baggrunden herfor er, at Fondsrådet på området for regnskabskontrol optræder som en selvstændig myndighed, og der således er behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger, når det drejer sig om denne type sager.


De foreslåede nr. 5-7 er en videreførelse af de gældende nr. 5-7.


Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse af det gældende nr. 8. I forbindelse med krisehåndtering af foreninger eller afdelinger kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler - enten direkte eller i form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank - skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte forening eller afdeling til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.


Den gældende undtagelse fra tavshedspligten muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget. Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af foreningen. Det er dog samtidig et krav, at foreningen eller afdelingen er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Det kan ikke udelukkes, at en kriseramt forening ikke nødvendigvis er i betalingsstandsning eller under konkurs på det tidspunkt, hvor det er relevant at overveje, om der skal ydes en statslig garanti eller stilles statsmidler til rådighed for en afvikling.


Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs beslutninger om at yde garanti eller stille midler til rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan træffes på et fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af foreninger og afdelinger. Det er herefter ikke et krav, at foreningen eller afdelingen er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Den gældende formulering indebærer, at der alene kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en sådan beslutning.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en forening eller afdeling ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin godkendelse til at drive virksomhed i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.


Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om en forenings eller afdelings generelle økonomiske forhold og altså ikke medlemsoplysninger. Udtrykket »generelle økonomiske forhold« begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, således at for eksempel oplysninger om eventuelle overtagelsestilbud fra andre virksomheder eller et tilbud om fusion af en forening henholdsvis sammenlægning af en afdeling fra andre foreninger eller afdelinger, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives.


I den gældende bestemmelse er alene anført den parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6, nr. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 8, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det gældende nr. 9.


Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den situation, hvor en forening eller afdeling er i krise.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en forening eller afdeling ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin godkendelse til at drive virksomhed i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.


I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende forening til blandt andet en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Dette giver de gældende regler ikke mulighed for.


Det foreslås på denne baggrund, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte forening eller afdeling til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Det vil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er en forening, der er godkendt til at drive virksomhed i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Herudover gør den foreslåede ændring det muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af den kriseramte forening eller afdeling og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.


Med »finansielle brancheorganisationer« menes for eksempel InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet, der er brancheorganisation for depotselskaberne, samt andre tilsvarende organisationer, der måtte blive etableret.


Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne.


I forbindelse med krisehåndtering af foreninger og afdelinger kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilket blandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2, stk. 2.


I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede foreninger og virksomheder til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid foreningerne og virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante - herunder fortrolige - oplysninger.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 10, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 11 er en videreførelse af det gældende nr. 10.


Det foreslåede nr. 12 er en delvis videreførelse af det gældende nr. 11. Der foreslås dog en modernisering af bestemmelsen, så den tilpasses EU-terminologien på området.


Bestemmelsen fastlægger, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank. Efter den gældende bestemmelse er videregivelse alene mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af betalingssystemer.


Det foreslås eksplicit at anføre, at videregivelse af fortrolige oplysninger også er mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og til varetagelse af det finansielle systems stabilitet og integritet. Med den foreslåede ændring opnås en mere detaljeret og præcis beskrivelse af videregivelsesmulighederne. Der er ikke med ændringen tiltænkt nogen realitetsændring.


Som noget nyt foreslås det, at der også kan videregives fortrolige oplysninger til Det Europæiske Centralbanksystem. Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser andre steder i den finansielle lovgivning.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6, nr. 13, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 13, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 13 er en videreførelse af det gældende nr. 12


Det foreslåede nr. 14 er en videreførelse af det gældende nr. 13. Dog foreslås en sproglig præcisering, der bringer formuleringen i overensstemmelse med tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle lovgivning.


Det foreslåede nr. 15 er nyt og vedrører oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked. De gældende regler giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS.


I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan nævnes »Review Panel«, der varetager regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle für Rechnungslegung E.V.«, der varetager regnskabskontrollen i Tyskland.


Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.


Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s. 1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).


CESR har som følge heraf udstedt to standarder om finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on Financial Information - Enforcement of Standards on Financial Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2 on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra april 2004.


I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en særlig CESR-database, for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager regnskabskontrol på dette område, har adgang til databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere, herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette område.


EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer, der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med henblik på at opnå en større harmonisering på regnskabskontrolområdet.


Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og drøfte væsentlige og/eller principielle afgørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete afgørelser træffes dog suverænt af regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om regnskabskontrol.


I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og beskrive afgørelser - og forventede fremtidige afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er muligt at identificere den pågældende virksomhed. Endelig kan det for så vidt angår afgørelser vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere lande, være hensigtsmæssigt at drøfte afgørelserne - med navns nævnelse - med regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.


Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå behov for også at kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder. Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om principielle afgørelser.


Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger kan for eksempel være relevant i sager, hvor Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige organer eller drøfte visse forhold med dem.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6, nr. 16, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 15, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 16 er nyt og vedrører de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en forening eller afdeling, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en forening eller afdeling ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin godkendelse til at drive virksomhed i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.


I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive information til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Den foreslåede ændring vil indebære, at økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre.


Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et »grænseoverskridende element«, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for EU/EØS.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6, nr. 17, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 17 er nyt og vedrører Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i EU/EØS. Dette arbejde er på værdipapirhandelsområdet i vidt omfang organiseret i Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).


Tilsynsudvalget er oprettet af Kommissionen i samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for EU/EØS.


I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. De gældende regler giver imidlertid ikke mulighed herfor.


På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. Videregivelsen er dog betinget af, at tilsynsudvalget har behov for oplysningerne til brug for varetagelsen af sine opgaver.


Tilsynsudvalget har etableret organer til varetagelse af særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til organer, der er etableret af tilsynsudvalget.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6, nr. 18, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 18, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.


Det foreslåede nr. 18 er en videreførelse af det gældende nr. 14. Dog foreslås en sproglig præcisering, der bringer formuleringen i overensstemmelse med tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle lovgivning. Endvidere præciseres det, at det drejer sig om udenlandske investeringsinstitutter.


Det foreslåede nr. 19 er en videreførelse af det gældende nr. 15. Dog foreslås en konsekvensændring som følge af lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), hvorved »Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer« blev ændret til »Revisornævnet«.


De foreslåede stk. 7-11 er en videreførelse af de gældende stk. 7-11.


Til § 5

Til nr. 1


På grund af de mange foreslåede ændringer til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte hele bestemmelsen på ny.


Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende stk. 1.


Det foreslåede stk. 2 er en delvis videreførelse af det gældende stk. 2. Dog foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne« ændret til »de i stk. 1 nævnte personer«.


Hermed sikres det, at det er den samme personkreds, der henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13.


De foreslåede stk. 3-5 er en videreførelse af de gældende stk. 3-5.


Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil i så fald ske i medfør af straffelovens § 152 e.


Det foreslås at ændre »Fondsrådet« til »Det Finansielle Virksomhedsråd«, således at der kan videregives fortrolige oplysninger til Det Finansielle Virksomhedsråd.


Baggrunden for forslaget er, at det af lovens § 65, stk. 2, fremgår, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med firmapensionskasserne. Fondsrådet er ikke tillagt en tilsvarende kompetence. Der er tale om en fejl, der hermed foreslås rettet.


De foreslåede nr. 2-7 er en videreførelse af de gældende nr. 2-7.


Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse af det gældende nr. 8. I forbindelse med krisehåndtering af pensionskasser kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler - enten direkte eller i form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank - skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte pensionskasse til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.


Den gældende undtagelse fra tavshedspligten muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget. Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af pensionskassen. Det er dog samtidig et krav, at pensionskassen er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Det kan ikke udelukkes, at en kriseramt pensionskasse ikke nødvendigvis er i betalingsstandsning eller under konkurs på det tidspunkt, hvor det er relevant at overveje, om der skal ydes en statslig garanti eller stilles statsmidler til rådighed for en afvikling.


Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs beslutninger om at yde garanti eller stille midler til rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan træffes på et fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af pensionskasser. Det er herefter ikke et krav, at pensionskassen er i betalingsstandsning eller under konkurs.


Den gældende formulering indebærer, at der alene kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en sådan beslutning.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en pensionskasse ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor pensionskassen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med firmapensionskasser.


Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om en pensionskasses generelle økonomiske forhold og altså ikke medlemsoplysninger. Udtrykket »generelle økonomiske forhold« begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, således at for eksempel oplysninger om eventuelle overdragelses- eller fusionstilbud fra andre virksomheder, herunder livsforsikringsselskaber og andre pensionskasser, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives.


I den gældende bestemmelse er alene anført den parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6, nr. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 8, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13.


Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det gældende nr. 9.


Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den situation, hvor en pensionskasse er i krise.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en pensionskasse ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor pensionskassen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med firmapensionskasser.


I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende pensionskasse til blandt andet en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Dette giver de gældende regler ikke mulighed for.


Det foreslås på denne baggrund, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte pensionskasse til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Det vil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er en pensionskasse med tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med firmapensionskasser. Herudover gør den foreslåede ændring det muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af den kriseramte pensionskasse virksomhed og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.


Med »finansielle brancheorganisationer« menes for eksempel Finansrådet, Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser samt andre tilsvarende organisationer, der måtte blive etableret.


Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne.


I forbindelse med krisehåndtering af finansielle virksomheder kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilket blandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2, stk. 2.


I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede pensionskasser og virksomheder til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid pensionskasserne og virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante - herunder fortrolige - oplysninger.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13.


De foreslåede nr. 11 og 12 er en videreførelse af de gældende nr. 10 og 11.


Det foreslåede nr. 13 er nyt. Det foreslås, at det i visse situationer bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank.


Forslaget gør det muligt at videregive fortrolige oplysninger til de ovenfor nævnte enheder, når det sker som led i modtagerens egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver. Det fremgår, at der hermed blandt andet menes udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.


Med den foreslåede formulering opnås en detaljeret og præcis beskrivelse af videregivelsesmulighederne.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6, nr. 13, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 12, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13. Det bemærkes, at der i relation til disse tre love er tale om ændringer til allerede eksisterende undtagelser til tavshedspligten.


Det foreslåede nr. 14 er nyt. Det foreslås, at det bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge. Det er dog en forudsætning, at videregivelsen er nødvendig for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor den pågældende institution er ansvarlig for clearingen.


Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende § 354, stk. 6, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, der bliver stk. 6, nr. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, det gældende § 84 a, stk. 6, nr. 12, i lov om værdipapirhandel m.v., der bliver stk. 6, nr. 14, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, samt det gældende § 123, stk. 6, nr. 12, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der bliver stk. 6, nr. 13, jf. lovforslagets § 4, nr. 13.


Den eksisterende undtagelse, jf. ovenfor, stammer fra gennemførelsen af Rådets direktiv (95/26/EF) om styrkelse af tilsynet med finansielle virksomheder, der indgår i snævre forbindelser med andre virksomheder eller personer, også hvis disse forbindelser går på tværs af landegrænser (»BCCI-direktivet«). Formålet var at sikre et effektivt tilsyn.


Det foreslåede nr. 15 er reelt en videreførelse af de gældende nr. 12 og 13, da der er tale om en sammenskrivning af de to numre. Det foreslås dog, at »Myndigheder i andre lande« ændres til »Tilsynsmyndigheder i andre lande«, ligesom det foreslås, at videregivelse til finansielle tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS fremover kræver, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver. Der er ikke i øvrigt hermed tilsigtet nogen realitetsændring.


Det foreslåede nr. 16 er nyt og vedrører oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked. De gældende regler giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS.


I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan nævnes »Review Panel«, der varetager regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle für Rechnungslegung E.V.«, der varetager regnskabskontrollen i Tyskland.


Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.


Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s. 1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).


CESR har som følge heraf udstedt to standarder om finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on Financial Information - Enforcement of Standards on Financial Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2 on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra april 2004.


I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en særlig CESR-database, for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager regnskabskontrol på dette område, har adgang til databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere, herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette område.


EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer, der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med henblik på at opnå en større harmonisering på regnskabskontrolområdet.


Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og drøfte væsentlige og/eller principielle afgørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete afgørelser træffes dog suverænt af regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om regnskabskontrol.


I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og beskrive afgørelser - og forventede fremtidige afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er muligt at identificere den pågældende virksomhed. Endelig kan det for så vidt angår afgørelser vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere lande, være hensigtsmæssigt at drøfte afgørelserne - med navns nævnelse - med regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.


Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå behov for også at kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder. Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om principielle afgørelser.


Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger kan for eksempel være relevant i sager, hvor Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige organer eller drøfte visse forhold med dem.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6, nr. 16, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 15, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13.


Det foreslåede nr. 17 er nyt og vedrører de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en pensionskasse, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.


Ved »krise« forstås en situation, hvor en pensionskasse ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor pensionskassen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med firmapensionskasser.


I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive information til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Den foreslåede ændring vil indebære, at økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre.


Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har »et grænseoverskridende element«, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for EU/EØS.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6, nr. 17, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 16, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13.


Det foreslåede nr. 18 er nyt og vedrører Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i EU/EØS. Dette arbejde er i vidt omfang organiseret i Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (Committee of European Insurance and Occupational Pension Supervisors (CEIOPS)).


Tilsynsudvalget er oprettet af Kommissionen i samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for EU/EØS.


I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. De gældende regler giver imidlertid ikke mulighed herfor.


På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. Videregivelsen er dog betinget af, at tilsynsudvalget har behov for oplysningerne til brug for varetagelsen af sine opgaver.


Tilsynsudvalget har etableret organer til varetagelse af særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til organer, der er etableret af tilsynsudvalget.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6, nr. 18, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 17, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 5.


Det foreslåede nr. 19 er reelt en videreførelse af det gældende nr. 14. Det foreslås dog at ændre bestemmelsens sprog og konstruktion, således at den er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser andre steder i den finansielle lovgivning.


Det foreslås blandt andet eksplicit at anføre, hvilke virksomheder m.v. de pågældende tilsynsmyndigheder skal føre tilsyn med, ligesom det foreslås at flytte de to betingelser for videregivelse over i et nyt stykke (stk. 10).


Det foreslåede nr. 20 er nyt. Det foreslås, at det bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til såvel Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelse af deres opgaver.


Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 354, stk. 6, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6, nr. 21, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 19, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13. Det bemærkes, at der i relation til disse tre love er tale om ændringer til allerede eksisterende undtagelser til tavshedspligten.


De foreslåede stk. 7-9 er en videreførelse af de gældende stk. 7-9.


Det foreslåede stk. 10 er reelt en videreførelse af dele af det gældende stk. 6, nr. 14, jf. bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 6, nr. 19.


Stk. 10 fastslår, at videregivelse af fortrolige oplysninger til tilsynsmyndigheder uden for EU/EØS kun kan ske, hvis det sker på baggrund af en international samarbejdsaftale, og under forudsætning af, at modtagerne af de fortrolige oplysninger har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.


Det foreslåede stk. 11 er nyt. Situationen er, at der skal ske videregivelse af fortrolige oplysninger til tilsynsmyndigheder uden for EU/EØS, og at disse oplysninger hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det foreslås, at videregivelse i denne situation kun kan ske, såfremt de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse til videregivelsen. Det foreslås desuden, at oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.


Hermed bringes lovens konstruktion og sprogbrug i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser andre steder i den finansielle lovgivning.


Til nr. 2


I en situation, hvor en pensionskasse er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til rådighed eller mere indirekte fx have stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank.


I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i relation til pensionskassen. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring den regnskabsmæssige udvikling i pensionskassen og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen.


Når en pensionskasse er under konkurs, gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af konkurslovens § 125, stk. 2, at kurator - så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt - er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne.


Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.


Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.


Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis information om blandt andet forløbet op til konkursen, men det er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til pensionskassen i denne periode.


Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt i disse situationer.


Det foreslås, at Finanstilsynet, når en pensionskasse er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.


Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i konkurssituationen foreslås det samtidig, at den offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende medlemsforhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte pensionskasse eller på anden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på pensionskassens økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse vil den foreslåede ændring kunne afholde potentielle overtagende virksomheder fra at udvise interesse for kriseramte pensionskasser generelt.


Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til redegørelsen.


Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 352 a i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, § 84 f i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 5, og § 122 a i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 12.


Til § 6

Til nr. 1


Den nuværende revisorlovs § 54, stk. 2, hjemler adgang til at fastsætte bødestraf for overtrædelser af regler i forskrifter, der med hjemmel i loven udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Lovens § 31, stk. 8, giver økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om revisionsudvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Bemyndigelsen er efterfølgende delegeret til Finanstilsynet.


Da det således ikke udelukkende er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der udsteder forskrifter med hjemmel i loven, foreslås det, at adgangen til at fastsætte bødestraf udvides til at omfatte alle forskrifter, der udstedes med hjemmel i loven.


Ændringsforslaget ændrer således ikke på, hvilke muligheder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har for at straffe overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven.


Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2 og 3.


Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets ændringer i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende godkendelse af påtænkte erhvervelser af kvalificerede andele træder i kraft den 21. marts 2009 og gælder for ansøgninger modtaget i Finanstilsynet efter denne dato. Dette hænger sammen med, at direktivet 2007/44/EF ifølge direktivets artikel 7 skal være gennemført senest den 21. marts 2009.


Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 2 vedrørende lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger træder i kraft den 21. december 2009. Det fremgår af direktiv 2004/113/EF, at direktivets artikel 5 skal være gennemført i dansk ret senest denne dato.


Til § 8

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.


Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 1, 3 og 4 helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.


Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets §§ 5 og 6 vedrørende lov om tilsyn med firmapensionskasser og revisorloven helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.



Bilag 1

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, foretages følgende ændringer:
   
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985 nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende 1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge), (EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende 2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s. 17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201).
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201)« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (EU-Tidende 2007 nr. L 247, s. 1) (kapitalandelsdirektivet)«.
   
§ 2. §§ 61, 62 og 170-178 finder ikke anvendelse på tværgående pensionskasser og de af loven omfattede gensidige forsikringsselskaber.
 
2. I § 2 indsættes efter »61,«: »61 a-c,«.
   
§ 14, stk. 1, nr. 3
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed,
 
3. I § 14, stk. 1, nr. 3, ændres »ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed« til: »opfylder kriterierne i § 61 a, stk. 1«.
   
  
4.§ 61 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.
 
»§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.
Stk. 2. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.
 
Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse.
 
Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 61 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
 
Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om en fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den kommende erhverver befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med.
 
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt
  
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivning uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
  
2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 eller § 308 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
 
Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 7. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
 
Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Stk. 8. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.
 
Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
  
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
   
  
§ 61 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:
  
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
  
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.
  
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes.
  
4) Om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
  
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, vil ske.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
  
Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.
   
  
§ 61 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, eller formindske en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed således, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct., eller 50 pct., af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller holdingvirksomheden ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
   
  
§ 61 c. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 61, stk. 1, og § 61 b, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
  
Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.«
   
§ 62. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 61, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.
 
5. I § 62, stk. 1, ændres »modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden« til: »ikke opfylder kravene i § 61 a, stk. 1«.
   
  
6. I § 144 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 225, stk. 1 og 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.
  
  
»Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne til et orienterende møde vedrørende tvangsindløsningen. Dette møde skal afholdes senest otte dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af den, efter hvis anmodning tvangsindløsningen sker.«
  
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
   
§ 315. § 5, stk. 3, og §§ 61 og 62 om erhvervelse og besiddelse af kvalificerede andele i finansielle virksomheder finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.
 
7. I § 315 og § 343 c, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 61 og 62« til: »§§ 61-62«.
§ 343, stk. 1, nr. 5
5) ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i §§ 61 og 62 og
  
   
§ 343 h. § 61, stk. 1-4 og 6-8, § 62 og § 63 finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
 
8. I § 343 h ændres »§ 61, stk. 1-4 og 6-8, § 62 og § 63« til: »§§ 61-63«.
   
§ 347, stk. 5
Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 14 og 15, nævnte myndigheder.
 
9. I § 347, stk. 5, ændres »14 og 15« til: »17 og 21«.
   
  
10. Efter § 352 indsættes:
§ 352 ---
  
  
»§ 352 a. Når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
  
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed.«
   
  
11.§ 354 affattes således:
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
 
»§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
 
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
 
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god skik og prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne bestemmelse,
 
1) god skik og prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne bestemmelse,
2) hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af massegældsbreve, jf. § 45,
 
2) hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af massegældsbreve, jf. § 45,
3) tegning af kapitalindskud, jf. § 46,
 
3) tegning af kapitalindskud, jf. § 46,
4) forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,
 
4) forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,
5) dækning af Garantifonden for Indskydere og Investorer, jf. § 51,
 
5) dækning af Garantifonden for Indskydere og Investorer, jf. § 51,
6) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,
 
6) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,
7) nedbringelse af realkreditlån ydet i strid med lov om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1,
 
7) nedbringelse af realkreditlån ydet i strid med lov om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1,
8) aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2,
 
8) aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2,
9) forbud mod indgåelse af visse livsforsikringsaftaler, jf. § 55, stk. 1,
 
9) forbud mod indgåelse af visse livsforsikringsaftaler, jf. § 55, stk. 1,
10) information ved indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 56,
 
10) information ved indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 56,
11) opsigelsesvarsel for forbrugerforsikringer, jf. § 57, stk. 1,
 
11) opsigelsesvarsel for forbrugerforsikringer, jf. § 57, stk. 1,
12) pligten til at overtage en bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1, og
 
12) pligten til at overtage en bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1, og
13) forbud mod at bringe en bygningsbrandforsikring til ophør, jf. § 60, stk. 1.
 
13) forbud mod at bringe en bygningsbrandforsikring til ophør, jf. § 60, stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
 
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
 
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
 
1) Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
 
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
 
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
 
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
 
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
 
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
 
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.
 
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
 
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
 
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt finansiel virksomhed, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Institutioner, der forvalter indskyderordninger, investorordninger eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
 
11) De af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt.
12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem samt Den Europæiske Centralbank, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af betalingssystemer.
 
12) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
 
13) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
 
14) Afviklingsselskabet, jf. kapitel 2 i lov om finansiel stabilitet.
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
 
15) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
16) De statslige told- og skatteforvaltninger i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.
 
16) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
17) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.
 
17) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
18) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.
 
18) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
19) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i Grønland.
 
19) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en finansiel virksomhed.
20) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med den færøske forvaltning, for så vidt angår færøske finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når Færøernes landsstyre yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.
 
20) Det Europæiske Banktilsynsudvalg, Banktilsynskomitéen i den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af disse udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
21) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med den grønlandske forvaltning, for så vidt angår grønlandske finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når Grønlands landsstyre yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.
 
21) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
  
22) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.
  
23) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
  
24) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.
  
25) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i Grønland.
  
26) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold for så vidt angår krisehåndtering af færøske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
  
27) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
 
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
 
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 20, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 21, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
 
Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 26, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 27, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, kan alene ske
 
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og
 
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
 
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
 
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Stk. 12. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.
 
Stk. 12. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.«
   
  
12.§ 355, stk. 2, nr. 5, affattes således:
§ 355, stk. 2, nr. 5
  
5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 61, stk. 1-7, samt § 62, stk. 1-3.
 
»5) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 61, 61 a og 61 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 62, stk. 1-3.«
   
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329, 331 og 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
 
13. I § 373, stk. 1, ændres »og 6-8« til: », §§ 61 b og 61 c«.
   
  
§ 2
  
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og § 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Lovens titel affattes således:
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
 
»Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser«.
   
  
2.Fodnoten til lovens titel affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).
 
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, (EF-Tidende 1986 L 225, s. 40), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, (EF-Tidende 1997 L 46, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 L 204, s. 23), og dele af Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydel-ser, (EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37)«.
   
  
3.§ 1, stk. 1, affattes således:
§ 1. Loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
 
»Loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder
  
1) i den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, samt pensionerede og invalide arbejdstagere og disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i de erhvervstilknyttede sikringsordninger, og
  
2) i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.«
   
  
4. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
§ 1, stk. 1-3 ---
  
  
»Stk. 4. Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås i denne lov sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.«
  
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
   
§ 4. Loven finder anvendelse på alle erhvervstilknyttede sikringsordninger, der vedrører
 
5. I § 4, stk. 1 og 2, indsættes efter »Loven«: », bortset fra kapitel 4 a,«.
1) arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
  
2) sygdom,
  
3) invaliditet,
  
4) arbejdsløshed eller
  
5) alder.
  
Stk. 2. Loven omfatter endvidere erhvervstilknyttede sikringsordninger, der vedrører andre natural- eller kontantydelser, herunder ydelser til efterladte og familieydelser.
  
   
  
6. I § 4 indsættes som stk. 3:
§ 4, stk. 1-2 ---
  
  
»Stk. 3. Kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, jf. § 1, stk. 4.«
   
§ 9. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders og ordningers vedtægter og reglementer m.v., som er i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12.
 
7. I § 9, stk. 1, ændres to steder »og 10-12« til: », 10 og 11«
   
  
8. Efter kapitel 4 indsættes:
Kapital 4 ---
  
  
»Kapitel 4 a
Forsikring og lignende finansielle ydelser
  
§ 18 b. Anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der indgås efter den 21. december 2009, må ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, jf. dog stk. 2 og 3.
  
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan den enkelte udbyder af forsikring og lignende finansielle ydelser dog beslutte at anvende forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen. Den enkelte udbyder skal sikre, at vurderingen af, hvorvidt anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen, er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.
  
Stk. 3. Udbydere af forsikring og lignende finansielle ydelser, der benytter muligheden i stk. 2, skal regelmæssigt indsamle, offentliggøre og ajourføre de nøjagtige data, der er relevante for anvendelse af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.
  
Stk. 4. Uanset stk. 2 må omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.«
   
§ 19. Overtrædelse af § 3, § 7, § 8, § 15, stk. 2, eller § 18, stk. 2, kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
 
9. I § 19, stk. 1, ændres »eller § 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 2, og § 18 b, stk. 1 og 4«.
   
  
§ 3
  
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, som ændret ved § 19 i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 8, stk. 2, nr. 5
5) at ejere af kvalificerede andele opfylder kravene i § 10.
 
1. I § 8, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 10« til: »§§ 10 og 10 a«.
   
  
2.§§ 10 og 10 a ophæves, og i stedet indsættes:
§ 10. Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover i et selskab omfattet af § 7 stk. 1, skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at et selskab omfattet af § 7 stk.1, bliver en dattervirksomhed. Kvalificerede andele forstås på samme måde som § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
 
»§ 10. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at selskabet omfattet af § 7, stk. 1, bliver et datterselskab.
Stk. 2. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af et selskab omfattet af § 7 stk. 1.
 
Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse.
 
Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 10 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
 
Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
 
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt
  
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivning uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
  
2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 eller § 308 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed eller den i § 16 i denne lov nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 6. Når et selskab omfattet af § 7, stk. 1, får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 5, skal selskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
 
Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 7. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om størrelsen af disse andele.
 
Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Stk. 8. En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre navne på samtlige direkte og indirekte ejere i selskabet. Endvidere skal navne på direkte og indirekte ejere af kvalificerede andele i selskabet og størrelsen af de pågældende andele offentliggøres.
 
Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
  
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
   
§ 10 a. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab omfattet af § 7 stk.1,, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af selskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.
 
§ 10 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 10, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det selskab, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på selskabet, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:
  
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
  
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede selskabet.
  
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i det selskab omfattet af § 7, stk. 1, hvori erhvervelsen påtænkes.
  
4) Om selskabet fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
  
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, vil ske.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
 
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af selskabet, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.
 
Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.
  
   
  
§ 10 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, eller formindske en kvalificeret andel i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, således, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct., eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at selskabet ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
   
  
§ 10 c. Når et selskab omfattet af § 7, stk. 1, får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 10, stk. 1, og § 10 b, skal selskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
  
Stk. 2. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om størrelsen af disse andele.
  
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre navne på samtlige direkte og indirekte ejere i selskabet. Endvidere skal navne på direkte og indirekte ejere af kvalificerede andele i selskabet og størrelsen af de pågældende andele offentliggøres.
   
  
§ 10 d. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke opfylder kravene i § 10 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
  
Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.
  
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.«
   
  
3.§ 84 a affattes således:
§ 84 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
 
»§ 84 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets eller Fondsrådets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
 
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 3.
 
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 3.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder kan identificeres.
 
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde selskabet eller andre omfattet af denne lov.
 
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde selskabet eller andre omfattet af denne lov.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
 
1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
 
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
 
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.
 
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.
5) Folketingets ombudsmand.
 
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
 
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
 
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende et selskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår selskaber omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov og disse er i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.
 
8) Folketingets stående udvalg vedrørende generelle økonomiske forhold i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, for så vidt angår krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
 
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk.1, eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
 
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et kriseramt aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.
 
11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
 
12) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt andre omfattet af denne lov.
 
13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk.1, eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
 
14) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk.1, eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 11 og 12.
 
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
16) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i § 27, når disse oplysninger har betydning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol på vegne af Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
 
16) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
17) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.
 
17) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1.
  
18) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 12 og 13.
  
20) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i § 27, når disse oplysninger har betydning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol på vegne af Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
  
21) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når
 
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når
1) det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10 eller
 
1) det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10 eller
2) det i øvrigt sker for at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på det regulerede marked eller den alternative markedsplads foregår på en redelig og gennemskuelig måde.
 
2) det i øvrigt sker for at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på det regulerede marked eller den alternative markedsplads foregår på en redelig og gennemskuelig måde.
Stk. 8. Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
 
Stk. 8. Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
 
Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
 
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, kan alene ske
 
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske
1) på baggrund af international samarbejdsaftale og
 
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
 
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og såfremt oplysningerne udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
 
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«
   
  
4.§ 84 b, stk. 2, nr. 3, affattes således:
§ 84 b, stk. 2, nr. 3
  
3) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres aktier, jf. § 10, stk. 1 og 5, samt § 10 a, stk. 1-3.
 
»3) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelser, jf. §§ 10, 10 a og 10 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 10 d, stk. 1-3.«
   
  
5. Efter § 84 e indsættes:
§ 84 e ---
  
  
»§ 84 f. Når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
  
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 84 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende selskab eller andre omfattet af denne lov.«
   
§ 87, stk. 6
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 13-15, nævnte myndigheder.
 
6. I § 87, stk. 6, ændres »13-15« til: »15 og 19«.
   
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 5-8, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
 
7. I § 93, stk. 1, ændres »og 5-8« til: », §§ 10 b og 10 c«.
   
  
§ 4
  
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008, foretages følgende ændringer:
   
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), (EF-Tidende nr. L 375, s. 3), som delvis ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter, (EF-Tidende nr. L 41, s. 20), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 med hensyn til investeringsinstitutters investeringer, (EF-Tidende nr. L 41, s. 35), Rådets direktiv nr. 88/220/EØF af 22. marts 1988, (EF-Tidende nr. L 100, s. 31) (ændret investeringspolitik), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«).
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«) og Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11)«.
   
  
2.§ 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) Pengemarkedsinstrumenter:
Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på maksimalt 12 måneder, som normalt omsættes på pengemarkedet, og som er likvide og har en værdi, som på ethvert tidspunkt kan fastsættes nøjagtigt.
 
»3) Pengemarkedsinstrumenter:
  
a) Værdipapirer, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. § 87 a.
  
b) Andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, jf. § 87 a.«
   
§ 87. En investeringsforening eller en afdeling må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som
 
3. I § 87, stk. 1, udgår »og pengemarkedsinstrumenter«.
1) er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 13, eller
  
2) er optaget til handel på et andet reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 14.
  
   
§ 87, stk. 2
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte markeder befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet enten være godkendt af Finanstilsynet eller være fastsat i investeringsforeningens vedtægter, for at foreningen eller afdelingen kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der noteres eller handles på markedet.
 
4. I § 87, stk. 2, udgår »og pengemarkedsinstrumenter«.
   
§ 87, stk. 4
Stk. 4. En investeringsforening eller en afdeling må investere i andre pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis emissionen eller emittenten af pengemarkedsinstrumentet selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, og hvis pengemarkedsinstrumenterne er
 
5.§ 87, stk. 4, ophæves.
1) 1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
  
2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, af en af dennes delstater,
  
3) udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemslande deltager i,
  
4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underkastet tilsyn, og som befinder sig i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
  
5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land i Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
  
6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i stk. 1.
  
  
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
   
§ 87, stk. 5
Stk. 5. En investeringsforening eller en afdeling må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1-4 nævnte.
 
6. I § 87, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3 og § 87 a«.
   
  
7. Efter § 87 indsættes:
§ 87 ---
  
  
»§ 87 a. En investeringsforening eller en afdeling må investere i pengemarkedsinstrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, litra a.
  
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling må investere i de i § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, omhandlede andre pengemarkedsinstrumenter, hvis disse instrumenter er
  
1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
  
2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, af en af dennes delstater,
  
3) udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemslande deltager i,
  
4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underkastet tilsyn, og som befinder sig i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
  
5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
  
6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i stk. 1.«
   
  
8. Efter § 92 indsættes:
§ 92 ---
  
  
»§ 92 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet fastsætter ligeledes regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.«
   
§ 105. De i § 87, stk. 5, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som investeringsforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue.
 
9. I § 105, stk. 1 og 2, ændres »§ 87, stk. 5« til: »§ 87, stk. 4«.
Stk. 2. Såfremt de i § 87, stk. 5, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal investeringsforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.
  
   
§ 107. En pengemarkedsforening eller en afdeling kan udelukkende investere sine midler i pengemarkedsinstrumenter i overensstemmelse med de i § 87 angivne regler. En pengemarkedsforening eller en afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.
 
10. I § 107, stk. 1, ændres: »§ 87« til: »§ 87 a«.
   
§ 111, stk. 2, nr. 2
2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i § 87, stk. 1-4, nævnte, i anparter i kommanditselskaber og i andele i enheder, der fortrinsvis investerer i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, hvis enheden var godkendt i medfør af de hidtil gældende regler om innovationsforeninger, og
 
11. I § 111, stk. 2, nr. 2, ændres: »§ 87, stk. 1-4,« til: »§ 87, stk. 1-3, og § 87 a«.
   
§ 119, stk. 4
Stk. 4. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-3 til brug for de i § 123, stk. 6, nr. 13 og 14, nævnte myndigheder.
 
12. I § 119, stk. 4, ændres »13 og 14« til: »14 og 18«.
   
  
13. Efter § 122 indsættes:
§ 122 ---
  
  
»§ 122 a. Når en forening eller afdeling er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
  
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 123 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende forening eller afdeling.«
   
  
14.§ 123 affattes således:
§ 123. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
 
»§ 123. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
 
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke oplysninger i sager om
 
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god skik, jf. § 18 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18, stk. 2,
 
1) god skik, jf. § 18 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18, stk. 2,
2) afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 23, stk. 2,
 
2) afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 23, stk. 2,
3) afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 37,
 
3) afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 37,
4) forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 49,
 
4) forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 49,
5) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6,
 
5) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6,
6) afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. § 51, stk. 1 og 2,
 
6) afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. § 51, stk. 1 og 2,
7) prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 74,
 
7) prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 74,
8) offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. § 77,
 
8) offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. § 77,
9) inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 81, stk. 2,
 
9) inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 81, stk. 2,
10) foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14 og 15,
 
10) foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14 og 15,
11) overskridelser af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. § 114 d, stk. 1 og 2,
 
11) overskridelse af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. § 114 d, stk. 1 og 2,
12) pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 114 d, stk. 3,
 
12) pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 114 d, stk. 3,
13) pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d, stk. 4,
 
13) pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d, stk. 4,
14) pligten til at indberette overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2,
 
14) pligten til at indberette overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2,
15) pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 114 e, stk. 4,
 
15) pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 114 e, stk. 4,
16) pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 115, stk. 3,
 
16) pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 115, stk. 3,
17) udbudsdokument, jf. § 115, stk. 4,
 
17) udbudsdokument, jf. § 115, stk. 4,
18) andre kollektive investeringsordningers dokumenter, jf. § 115, stk. 6, og
 
18) andre kollektive investeringsordningers dokumenter, jf. § 115, stk. 6, og
19) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7.
 
19) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.
 
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde foreningen.
 
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening eller afdeling er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde foreningen eller afdelingen.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
 
1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
 
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
 
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
 
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
 
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
 
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
 
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af foreningen.
 
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af foreninger, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
 
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
 
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt forening eller afdeling, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker samt Den Europæiske Centralbank, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.
 
11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
 
12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem samt Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
13) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
 
13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttet, jf. dog stk. 10 og 11.
 
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
15) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.
 
15) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
  
16) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en forening.
  
17) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
  
19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt.
 
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
 
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
 
Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 14, kan alene ske
 
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, kan alene ske
1) på baggrund af international samarbejdsaftale og
 
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
 
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 14, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Sådanne oplysninger må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
 
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«
   
  
§ 5
  
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007 som ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1. § 66 a affattes således:
§ 66 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
 
»§ 66 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
 
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres.
 
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
  
1) god pensionskassepraksis i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelser om redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af § 6 a, stk. 2, og
  
2) oplysninger, som en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 12 a.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde pensionskassen.
 
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde pensionskassen.
1) Fondsrådet.
  
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
  
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
  
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
  
5) Folketingets Ombudsmand.
  
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
  
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
  
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pensionskasser i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af pensionskassen.
  
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
  
10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
  
11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
  
12) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med pensionskasser.
  
13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
  
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.
  
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
 
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
  
1) Det Finansielle Virksomhedsråd.
  
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
  
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
  
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
  
5) Folketingets Ombudsmand.
  
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
  
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
  
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af pensionskasser, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
  
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
  
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt pensionskasse, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
  
11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
  
12) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
  
13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
  
14) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
  
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
16) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
  
17) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en pensionskasse.
  
18) Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger samt organer etableret af dette udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
  
20) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
 
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
 
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
  
Stk. 9. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
  
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske
  
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og
  
2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
  
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«
   
  
2. Efter § 66 c indsættes:
§ 66 c ---
  
  
»§ 66 d. Når en pensionskasse er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
  
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 66 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende pensionskasse.«
   
  
§ 6
  
I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) foretages følgende ændring:
   
§ 54, stk. 2
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
 
1. I § 54, stk. 2, udgår »af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.



Bilag 2

Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -


under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13, stk. 1,


under henvisning til forslag fra Kommissionen,


under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 1),


under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2),


under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3), og


ud fra følgende betragtninger:


(1) I henhold til EU-traktatens artikel 6 bygger Den Europæiske Union på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles, og den respekterer de grundlæggende rettigheder som generelle principper for fællesskabsretten, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner.


(2) Alle menneskers ret til lighed for loven og beskyttelse mod forskelsbehandling er en universel ret, der anerkendes i verdenserklæringen om menneskerettigheder, De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og De Forenede Nationers konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne har tiltrådt.


(3) Når man forbyder forskelsbehandling, er det vigtigt at overholde andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af privat- og familielivet og transaktioner i den forbindelse samt religionsfrihed.


(4) Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union. Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder.


(5) Det fremgår af artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at fremme af ligestilling er en af Fællesskabets væsentlige opgaver. Ligeledes kræves det i artikel 3, stk. 2, i traktaten, at Fællesskabet tilstræber at afskaffe uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på alle indsatsområder.


(6) Kommissionen bebudede i sin meddelelse om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, at den havde til hensigt at forelægge et forslag til direktiv om forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet. Et sådant forslag er helt i overensstemmelse med Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) 4), der dækker alle fællesskabspolitikkerne og har til formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder ved at tilpasse disse politikker og gennemføre konkrete tiltag for at forbedre mænds og kvinders stilling i samfundet.


(7) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Nice den 7. og 9. december 2000 Kommissionen til at styrke ligestillingsrelaterede rettigheder ved at vedtage et forslag til direktiv om fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder på andre områder end beskæftigelse og arbejdsliv.


(8) Fællesskabet har vedtaget en række juridiske instrumenter til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af køn. Disse instrumenter har vist, at lovgivning kan bruges til at bekæmpe forskelsbehandling.


(9) Forskelsbehandling på grund af køn, herunder chikane og sexchikane, finder også sted uden for arbejdsmarkedet. Den form for forskelsbehandling kan være lige så skadelig og udgøre en hindring for en fuldstændig og vellykket integration af mænd og kvinder i det økonomiske og sociale liv.


(10) Sådanne problemer er særlig tydelige med hensyn til adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Forskelsbehandling på grund af køn på det område bør derfor forebygges og afskaffes. Som det var tilfældet med Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse 5), kan dette mål bedre nås ved hjælp af fællesskabslovgivning.


(11) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Varer bør forstås som den form for varer, der er omfattet af bestemmelserne om frie varebevægelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Tjenesteydelser bør forstås som den form for tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 50 i denne traktat.


(12) Med henblik på at forebygge forskelsbehandling på grund af køn bør direktivet finde anvendelse på både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Der foreligger kun direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden person i en tilsvarende situation. Således vedrører for eksempel forskelle mellem mænd og kvinder i forbindelse med ydelse af sundhedspleje, som skyldes de fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, ikke tilsvarende situationer og udgør derfor ikke forskelsbehandling.


(13) Forbuddet mod forskelsbehandling bør gælde for personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, og som tilbydes uden for privat- og familielivet og transaktioner i den forbindelse. Det bør ikke gælde for medieindhold og reklame eller for offentlig eller privat undervisning.


(14) Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. En person, der leverer varer eller tjenesteydelser, kan have en række subjektive grunde til at vælge sin aftalepartner. Såfremt valget af aftalepartner ikke skyldes den pågældendes køn, bør dette direktiv ikke berøre friheden til at vælge aftalepartner.


(15) Der findes allerede en række retsakter om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Direktivet bør derfor ikke finde anvendelse på dette område. Det samme gælder selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis den er omfattet af eksisterende juridiske instrumenter. Direktivet bør kun finde anvendelse på forsikringer og pensioner, der er private, frivillige og uafhængige af ansættelsesforholdet.


(16) Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt mål. Et legitimt mål kan for eksempel være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold (i tilfælde såsom oprettelse af centre til beskyttelse forbeholdt det ene køn), hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden (i tilfælde såsom indlogering hos en person i en del af denne persons hjem), fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders interesser (for eksempel frivillige organisationer, hvor kun det ene køn er repræsenteret), foreningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber, hvor kun det ene køn er repræsenteret) og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter (for eksempel sportsbegivenheder, som kun det ene køn har adgang til). Enhver begrænsning bør imidlertid være hensigtsmæssig og nødvendig i overensstemmelse med de kriterier, der kan udledes af EF-Domstolens retspraksis.


(17) Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser kræver ikke, at der altid skal leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene køn.


(18) Anvendelse af kønsrelaterede aktuarmæssige faktorer er almindelig udbredt for så vidt angår forsikringsydelser og lignende finansielle tjenesteydelser. Anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor bør for at sikre ligebehandling af mænd og kvinder ikke medføre forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. For at undgå en pludselig omlægning af markedet bør gennemførelsen af denne regel kun gælde for nye kontrakter, der er indgået efter datoen for gennemførelse af dette direktiv.


(19) Visse risikokategorier kan variere mellem kønnene. I nogle tilfælde er køn én, men ikke nødvendigvis den eneste afgørende faktor i vurderingen af forsikrede risici. I forbindelse med kontrakter om forsikring af denne type risici kan medlemsstaterne beslutte at tillade undtagelser fra reglen om ikke-kønsrelaterede præmier og ydelser, så længe de kan sikre, at de underliggende aktuarmæssige og statistiske data, som beregningerne er baseret på, er pålidelige, ajourføres regelmæssigt og er tilgængelige for offentligheden. Undtagelser er kun tilladt, hvis den nationale lovgivning ikke allerede har anvendt den ikke-kønsrelaterede regel. Medlemsstaterne bør fem år efter gennemførelsen af dette direktiv undersøge begrundelsen for disse undtagelser på ny under hensyn til de seneste aktuarmæssige og statistiske data og en rapport fra Kommissionen tre år efter datoen for dette direktivs gennemførelse.


(20) Ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab bør betragtes som en form for direkte forskelsbehandling på grund af køn og bør derfor være forbudt inden for forsikring og lignende finansielle tjenesteydelser. Omkostninger vedrørende risiko for graviditet og moderskab bør derfor ikke kun tillægges personer af det ene køn.


(21) Personer, som har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, bør sikres den fornødne retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv retsbeskyttelse bør også foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer for forskelsbehandling at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.


(22) Reglerne om bevisbyrde bør tilpasses i tilfælde af en sag om forskelsbehandling, der umiddelbart forekommer berettiget, og for at anvende princippet om ligebehandling effektivt bør bevisbyrden overgå til den indklagede, når der foreligger bevis for en sådan forskelsbehandling.


(23) Effektiv gennemførelse af princippet om ligebehandling kræver, at der også er passende retlig beskyttelse mod viktimisering.


(24) Med henblik på at fremme princippet om ligebehandling bør medlemsstaterne tilskynde til en dialog med relevante interessenter, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.


(25) Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af køn ville blive styrket, hvis der i hver medlemsstat var et eller flere organer med kompetence til at analysere de pågældende problemer, undersøge mulige løsninger og yde ofre konkret bistand. Disse organer kunne være de samme som dem, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder eller gennemføre princippet om ligebehandling.


(26) Dette direktiv fastsætter mindstekrav og giver derved medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke benyttes som begrundelse for at forringe de eksisterende vilkår på dette felt i de enkelte medlemsstater.


(27) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider mod forpligtelserne i dette direktiv.


(28) Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et fælles højt niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling i alle medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.


(29) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 6)tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne -


UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:


KAPITEL I


GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1


Formål

Formålet med dette direktiv er at fastlægge en ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser med henblik på gennemførelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder.


Artikel 2


Definitioner

I dette direktiv forstås ved:


a) »direkte forskelsbehandling«: det forhold at en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation

b) »indirekte forskelsbehandling«: en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige

c) »chikane«: en uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima

d) »sexchikane«: enhver uønsket form for adfærd med seksuelle undertoner, verbal, ikke-verbal eller fysisk, med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.



Artikel 3


Anvendelsesområde

1. Inden for rammerne af de beføjelser, traktaten tillægger Fællesskabet, finder dette direktiv anvendelse på alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, både inden for den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.


2. Dette direktiv berører ikke enkeltpersoners frie valg af aftalepartner, for så vidt enkeltpersoners valg af aftalepartner ikke er baseret på dennes køn.


3. Direktivet finder hverken anvendelse på medieindhold, reklame eller på uddannelse.


4. Direktivet finder ikke anvendelse i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Direktivet finder ikke anvendelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, for så vidt denne er omfattet af andre EF-retsakter.


Artikel 4


Princippet om ligebehandling

1. Når der i dette direktiv henvises til princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, betyder det, at


a) der ikke må finde nogen direkte forskelsbehandling sted på grund af køn, herunder ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab

b) der ikke må finde nogen indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn.



2. Dette direktiv berører ikke gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.


3. Chikane og sexchikane som defineret i dette direktiv betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt. En persons afvisning eller accept af en sådan adfærd må ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedrører den pågældende.


4. Instrukser om direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn betragtes som forskelsbehandling i henhold til dette direktiv.


5. Dette direktiv udelukker ikke forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.


Artikel 5


Aktuarmæssige faktorer

1. Medlemsstaterne skal sikre, at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der senest er indgået efter den 21. december 2007, ikke fører til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.


2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne inden den 21. december 2007 beslutte at tillade forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, der er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen og sikrer, at de nøjagtige data, der er relevante for anvendelse af køn som en afgørende aktuarmæssig faktor, indsamles, offentliggøres og ajourføres regelmæssigt. Disse medlemsstater tager deres beslutning op til revision fem år efter den 21. december 2007 på baggrund af den rapport fra Kommissionen, der er nævnt i artikel 16, og forelægger Kommissionen resultatet af denne fornyede gennemgang.


3. Under alle omstændigheder må omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.


Medlemsstaterne kan udskyde gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme denne bestemmelse, til senest to år efter den 21. december 2007. I så fald underretter de berørte medlemsstater straks Kommissionen herom.


Artikel 6


Positiv særbehandling

For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis må princippet om ligebehandling ikke afholde nogen medlemsstat fra at opretholde eller vedtage særlige foranstaltninger for at forebygge eller kompensere for ulemper på grund af køn.


Artikel 7


Mindstekrav

1. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder end bestemmelserne i dette direktiv.


2. Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe det i medlemsstaterne eksisterende niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af dette direktiv.


KAPITEL II


RETSMIDLER OG HÅNDHÆVELSE


Artikel 8


Klageadgang

1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, også selv om det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.


2. Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling som defineret i dette direktiv, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. Forudgående fastsættelse af et maksimum må ikke begrænse en sådan erstatning eller godtgørelse.


3. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse - at indtræde som part i klagen til retslige og/eller administrative instanser med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i dette direktiv.


4. Stk. 1 og 3 berører ikke nationale regler om tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling.


Artikel 9


Bevisbyrde

1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det påhviler den indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat, hvis personer, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til de pågældende, over for en domstol eller en anden kompetent myndighed, fremfører faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.


2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, som er gunstigere for klageren.


3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i straffesager.


4. Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på sager som omhandlet i artikel 8, stk. 3.


5. Medlemsstaterne behøver ikke at anvende stk. 1 på sager, hvor det er domstolen eller en anden kompetent myndighed, der skal undersøge sagens faktiske omstændigheder.


Artikel 10


Viktimisering

Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige foranstaltninger til at beskytte enkeltpersoner mod ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på en klage eller enhver form for retsforfølgning med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.


Artikel 11


Dialog med relevante interessenter

Med henblik på at fremme princippet om ligebehandling tilskynder medlemsstaterne til en dialog med relevante interessenter, som i overensstemmelse med national lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.


KAPITEL III


ORGANER TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING

Artikel 12


1. Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Sådanne organer kan indgå som en del af institutioner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder eller gennemføre princippet om ligebehandling.


2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer også har kompetence til at:


a) give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3

b) foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling

c) offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.



KAPITEL IV


AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13


Overholdelse af direktivet

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at princippet om ligebehandling overholdes i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser inden for rammerne af dette direktiv, og navnlig at:


a) alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, ophæves

b) alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger med eller uden lukrativt formål, der strider imod princippet om ligebehandling, erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres.



Artikel 14


Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. De iværksatte sanktioner, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 21. december 2007 og meddeler hurtigst muligt eventuelle efterfølgende ændringer.


Artikel 15


Formidling af information

Medlemsstaterne påser, at de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og de relevante bestemmelser, der allerede finder anvendelse, på hele deres område bringes til de berørte personers kendskab ved hjælp af alle egnede midler.


Artikel 16


Rapporter

1. Medlemsstaterne meddeler senest den 21. december 2009 og herefter hvert femte år Kommissionen alle tilgængelige oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv.


Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport, som omfatter en revision af medlemsstaternes nuværende praksis vedrørende artikel 5 med hensyn til anvendelse af køn som en faktor ved beregningen af præmier og ydelser. Den forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 21. december 2010. Kommissionen skal om nødvendigt vedlægge sin rapport forslag til ændring af direktivet.


2. Kommissionens rapport skal tage hensyn til relevante interessenters synspunkter.


Artikel 17


Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 21. december 2007. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.


Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.


2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på de områder, der er omfattet af dette direktiv.


Artikel 18


Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 19


Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2004.


På Rådets vegne


B. R. Bot


Formand



Bilag 3


Bilag 3

Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -


under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,


under henvisning til Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 1), særlig artikel 53a, litra a), og


ud fra følgende betragtninger:


(1) Direktiv 85/611/EØF indeholder adskillige og ofte sammenkædede definitioner, der vedrører de aktiver, der kan investeres i af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (herefter benævnt »investeringsinstitutter«), herunder en definition af »værdipapirer« og en definition af »pengemarkedsinstrumenter«.


(2) Siden vedtagelsen af direktiv 85/611/EØF er udvalget af finansielle instrumenter, der handles på de finansielle markeder, vokset betydeligt, hvilket har ført til usikkerhed med hensyn til, om bestemte kategorier af finansielle instrumenter falder ind under disse definitioner. Usikkerheden omkring anvendelsen af definitionerne giver anledning til divergerende fortolkninger af direktivet.


(3) Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 85/611/EØF, bistå medlemsstaterne med at udvikle en fælles forståelse af, om et investeringsinstitut kan investere i en bestemt kategori af aktiver, og sikre, at definitionerne forstås på en måde, der er i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for direktiv 85/611/EØF, såsom principperne vedrørende risikospredning og risikobegrænsning samt investeringsinstitutternes evne til at indløse deres andele på forlangende af ihændehaverne og til at beregne nettoværdien af deres aktiver ved udstedelse eller indløsning af andele, er det nødvendigt at tilbyde de kompetente myndigheder og markedsdeltagerne en større grad af sikkerhed i denne henseende. Større sikkerhed vil også kunne medvirke til at få meddelelsesproceduren for den grænseoverskridende spredning af investeringsinstitutter til at fungere bedre.


(4) Præciseringerne i dette direktiv medfører ikke i sig selv nye adfærdsmæssige eller operationelle forpligtelser for de kompetente myndigheder eller markedsdeltagerne. Det er ikke hensigten at opstille en udtømmende liste over finansielle instrumenter og transaktioner, men snarere at klarlægge nogle basale kriterier, der kan benyttes til at bestemme, om en given kategori af finansielle instrumenter er omfattet af de forskellige definitioner eller ej.


(5) Spørgsmålet om, hvorvidt et bestemt aktiv kan komme på tale for et investeringsinstitut, bør ikke kun vurderes på grundlag af, hvorvidt det falder ind under de i dette direktiv afklarede definitioner, men også på grundlag af de øvrige krav i direktiv 85/611/EØF. De kompetente nationale myndigheder kan gennem Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) arbejde sammen for at udvikle fælles metoder til den praktiske og løbende anvendelse af disse præciseringer inden for rammerne af deres tilsynsforpligtelser, navnlig i sammenhæng med andre krav, som stilles i direktiv 85/611/EØF, f.eks. kontrol- eller risikostyringsprocedurer, og de skal sikre, at produktpasset fungerer korrekt.


(6) I direktiv 85/611/EØF defineres værdipapirer udelukkende ud fra en formel juridisk synsvinkel. Definitionen af værdipapirer kan derfor anvendes på et bredt spektrum af finansielle produkter med forskellige kendetegn og varierende grader af likviditet. For hvert af disse finansielle produkter bør det sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionen af værdipapirer og de øvrige bestemmelser i direktivet.


(7) Fonde af den lukkede type (closed end funds) udgør en kategori af aktiver, der i direktiv 85/611/EØF ikke udtrykkeligt er nævnt som et aktiv, der kan komme på tale for et investeringsinstitut. Andele i fonde af den lukkede type behandles imidlertid ofte som værdipapirer, og deres optagelse til handel på et reguleret marked udgør ofte den direkte begrundelse for denne behandling. Det er derfor nødvendigt at give markedsdeltagerne og de kompetente myndigheder sikkerhed for, om andele i fonde af den lukkede type er omfattet af definitionen på værdipapirer. De nationale kompetente myndigheder kunne gennem CESR arbejde sammen om at udvikle fælles fremgangsmåder med hensyn til den praktiske, løbende anvendelse af de kriterier, der gælder for fonde af den lukkede type, navnlig hvad angår grundlæggende minimumsstandarder i relation til corporate governance-mekanismer.


(8) Der er også behov for øget retssikkerhed for så vidt angår kategoriseringen af finansielle instrumenter som værdipapirer i de tilfælde, hvor de finansielle instrumenter er koblet sammen med resultatudviklingen for andre aktiver, herunder aktiver, hvortil der ikke er henvist i direktiv 85/611/EØF, eller hvor de finansielle instrumenter er sikret ved sådanne aktiver. Det bør gøres klart, at hvis sammenkoblingen med instrumentets underliggende komponent eller en anden af instrumentets komponenter udgør et element, som bør betragtes som et indbygget afledt instrument, falder det finansielle instrument ind under underkategorien af værdipapirer, der omfatter et afledt instrument. Det medfører, at kriterierne for afledte instrumenter i henhold til direktiv 85/611/EØF skal anvendes på dette element.


(9) For at falde ind under definitionen på pengemarkedsinstrumenter i direktiv 85/611/EØF bør et finansielt instrument opfylde bestemte kriterier, og det skal navnlig normalt handles på pengemarkedet, være likvidt og kunne værdiansættes til enhver tid. Det er nødvendigt at sikre en ensartet anvendelse af disse kriterier under hensyntagen til bestemte markedspraksis. Det er også nødvendigt at tydeliggøre, at kriterierne skal forstås i sammenhæng med andre principper i direktiv 85/611/EØF. Definitionen på pengemarkedsinstrumenter bør også omfatte finansielle instrumenter, der ikke får adgang til eller handles på et reguleret marked, og for hvilke direktiv 85/611/EØF indeholder supplerende kriterier foruden de generelle kriterier for pengemarkedsinstrumenter. Det var derfor også nødvendigt at præcisere disse kriterier i lyset af kravene om investorbeskyttelse og under hensyn til direktivets principper om eksempelvis porteføljelikviditet i direktivets artikel 37.


(10) I henhold til direktiv 85/611/EØF skal finansielle afledte instrumenter betragtes som likvide finansielle aktiver, hvis de opfylder kriterierne i direktivet. Det er nødvendigt at sikre en ensartet anvendelse af disse kriterier, og det er også nødvendigt at præcisere, at disse kriterier skal forstås på en måde, der er forenelig med andre bestemmelser i direktivet. Det bør også præciseres, at hvis kreditderivater opfylder disse kriterier, udgør de finansielle afledte instrumenter i den betydning, der anvendes i direktiv 85/611/EØF, hvorfor de kan behandles som likvide finansielle aktiver.


(11) Behovet for en præcisering er især presserende for afledte instrumenter baseret på finansielle indekser. Der findes i dag en lang række finansielle indekser, der fungerer som basis for et afledt instrument. Disse indekser kan variere i henseende til deres sammensætning eller vægtningen af deres komponenter. Det er i alle tilfælde nødvendigt at sikre, at investeringsinstituttet kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til porteføljelikviditet i henhold til artikel 37 i direktiv 85/611/EØF og beregning af aktivernes nettoværdi, og at disse forpligtelser ikke påvirkes negativt af kendetegnene ved det afledte instruments underliggende aktiv. Det bør præciseres, at afledte instrumenter, der er baseret på finansielle indekser, hvis sammensætning er tilstrækkeligt diversificeret, som repræsenterer en passende benchmark for det marked, som de refererer til, og for hvilke der findes tilstrækkelige oplysninger om indeksets sammensætning og beregning, falder ind under kategorien af afledte instrumenter som likvide finansielle aktiver. De kompetente nationale myndigheder kan gennem CESR arbejde sammen for at udvikle fælles metoder til den praktiske og løbende anvendelse af disse kriterier i forhold til indekser, der er baseret på aktiver, der ikke hver især betegnes som brugbare aktiver i direktivet.


(12) Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et afledt instrument, betragtes i direktiv 85/611/EØF som en underkategori af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Det forhold, at et værdipapir eller et pengemarkedsinstrument omfatter et afledt instrument, betyder ikke, at hele det finansielle instrument omdannes til et afledt finansielt instrument, der falder uden for definitionerne på værdipapir eller pengemarkedsinstrument. Det er derfor nødvendigt at skabe klarhed om, hvorvidt et afledt finansielt instrument kan betragtes som værende en del af et andet instrument. Når et værdipapir eller et pengemarkedsinstrument omfatter et afledt instrument, er der desuden en risiko for, at direktivets regler for afledte instrumenter tilsidesættes. Derfor stilles der i direktivet krav om, at indbyggede afledte instrumenter identificeres, og at disse regler respekteres. I betragtning af graden af innovation på det finansielle område er det ikke altid nemt at identificere et indbygget afledt instrument. For at skabe større sikkerhed i denne henseende bør der fastlægges kriterier, der kan benyttes til at identificere sådanne instrumenter.


(13) I henhold til direktiv 85/611/EØF falder teknikker og hjælpemidler, som angår transaktioner i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, og som benyttes til en effektiv forvaltning af porteføljen, uden for definitionerne på værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. For at tydeliggøre grænserne for disse definitioner er det nødvendigt at fastsætte kriterier, der kan benyttes til at identificere de transaktioner, der falder ind under disse teknikker og hjælpemidler. Der skal også erindres om, at disse teknikker og hjælpemidler skal forstås i sammenhæng med de øvrige forpligtelser for et investeringsinstitut, navnlig for så vidt angår dets risikoprofil. Det betyder, at de skal være forenelige med bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF om risikostyring og risikospredning og med direktivets begrænsninger på korte salgs- og lånepositioner.


(14) Direktiv 85/611/EØF indeholder kriterier til definition af investeringsinstitutter, der kopierer sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks. Investeringsinstitutter, der opfylder disse kriterier, er genstand for en mere fleksibel behandling med hensyn til emittentbegrænsninger. Det er derfor nødvendigt at udvikle en klar forståelse af disse kriterier og sikre, at de anvendes på ensartet vis i medlemsstaterne. Det nødvendiggør en yderligere præcisering af, hvornår et investeringsinstitut kan betragtes som et indekskopierende investeringsinstitut, og der må dermed også skabes større sikkerhed omkring de vilkår, der begrunder denne særbehandling af indekskopierende investeringsinstitutter.


(15) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg er blevet hørt med henblik på teknisk rådgivning.


(16) Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg -


UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:


Artikel 1


Genstand

I dette direktiv fastsættes regler for at præcisere følgende begreber med det formål at sikre en ensartet anvendelse heraf:


1) værdipapirer, som defineret i artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØF

2) pengemarkedsinstrumenter, som defineret i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF

3) likvide finansielle aktiver, som nævnt i definitionen på investeringsinstitutter i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF med hensyn til finansielle afledte instrumenter

4) værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et afledt instrument, jf. artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit, i direktiv 85/611/EØF

5) teknikker og hjælpemidler, der benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF

6) indekskopierende investeringsinstitutter, jf. artikel 22a, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF.



Artikel 2


Artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØFVærdipapirer


1. Henvisningen i artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØF til værdipapirer skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder følgende kriterier:


a) Det potentielle tab, som investeringsinstituttet kan pådrage sig gennem besiddelsen af de pågældende instrumenter, er begrænset til det beløb, det har betalt for dem.

b) Deres likviditet bringer ikke investeringsinstituttets evne til at efterleve artikel 37 i direktiv 85/611/EØF i fare.

c) En pålidelig værdiansættelse af instrumenterne er tilgængelig i følgende form:

i) for værdipapirer, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 85/611/EØF, i form af nøjagtige, pålidelige og regelmæssigt fastsatte priser, som enten er markedspriser eller priser, som stilles til rådighed af værdiansættelsessystemer, der er uafhængige af emittenter

ii) for værdipapirer, jf. artikel 19, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF, i form af en periodisk værdiansættelse baseret på oplysninger fra emittenten af værdipapiret eller kompetente investeringsanalyser.



d) Relevante oplysninger om instrumenterne er tilgængelige i følgende form:

i) for værdipapirer, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 85/611/EØF, i form af regelmæssige, præcise og udførlige oplysninger til markedet om værdipapiret eller eventuelt om værdipapirporteføljen

ii) for andre værdipapirer, jf. artikel 19, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF, i form af regelmæssige og præcise oplysninger til investeringsinstituttet om værdipapiret eller eventuelt om værdipapirporteføljen.



e) De er omsættelige.

f) Deres erhvervelse er i overensstemmelse med investeringsinstituttets investeringsmålsætninger eller investeringspolitik, eller begge, i henhold til direktiv 85/611/EØF.

g) Risiciene forbundet med instrumenterne fanges på passende vis af investeringsinstituttets risikostyringsproces.



Medmindre investeringsinstituttet har adgang til oplysninger, der viser det modsatte, antages det, med henblik på første afsnit, litra b) og e), at finansielle instrumenter, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), b) eller c), i direktiv 85/611/EØF, ikke bringer investeringsinstituttets evne til at efterleve artikel 37 i direktiv 85/611/EØF i fare, og de antages også at være omsættelige.


2. Værdipapirer i henhold til artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØF anses for at omfatte følgende:


a) andele i fonde af den lukkede type, der er dannet som investeringsselskaber eller som investeringsfonde, og som opfylder følgende kriterier:

i) De opfylder kriterierne i stk. 1.

ii) De er omfattet af corporate governance-mekanismer, der gælder for virksomheder.

iii) Hvis formueforvaltningen varetages af en anden enhed på vegne af fonden af den lukkede type, er denne enhed omfattet af national lovgivning om investorbeskyttelse.



b) andele i fonde af den lukkede type, der er dannet i overensstemmelse med aftaleretten, og som opfylder følgende kriterier:

i) De opfylder kriterierne i stk. 1.

ii) De er omfattet af corporate governance-mekanismer svarende til dem, der gælder for virksomheder, jf. litra a), nr. ii).

iii) De forvaltes af en enhed, der er omfattet af national lovgivning om investorbeskyttelse.



c) finansielle instrumenter, der opfylder følgende kriterier:

i) De opfylder kriterierne i stk. 1.

ii) De er sikret ved eller koblet sammen med resultatudviklingen for andre aktiver, der kan adskille sig fra dem, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF.




3. Såfremt et finansielt instrument, som falder ind under stk. 2, litra c), indeholder et afledt instrument som omhandlet i artikel 10 i nærværende direktiv, finder kravene i artikel 21 i direktiv 85/611/EØF anvendelse på dette instrument.


Artikel 3


Artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØFInstrumenter, der normalt handles på pengemarkedet


1. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter skal forstås som en henvisning til følgende finansielle instrumenter:


a) finansielle instrumenter, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 85/611/EØF

b) finansielle instrumenter, der ikke er optaget til handel.



2. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder et af følgende kriterier:


a) De har på emissionstidspunktet en løbetid på højst 397 dage.

b) De har en restløbetid på højst 397 dage.

c) Deres afkast reguleres regelmæssigt og mindst en gang hver 397. dag i overensstemmelse med udviklingen på pengemarkedet.

d) Deres risikoprofil, herunder kredit- og renterisici, modsvarer risikoprofilen for finansielle instrumenter med en løbetid som angivet i litra a) eller b), eller deres afkast reguleres som angivet i litra c).



Artikel 4


Artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØFLikvide instrumenter, der kan værdiansættes til enhver tid


1. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som værende instrumenter, der er likvide, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der kan afhændes med begrænsede omkostninger inden for en tilfredsstillende kort tidsfrist under hensyntagen til investeringsinstituttets forpligtelse til at tilbagekøbe eller indløse sine andele efter anmodning fra en hvilken som helst deltager.


2. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som værende instrumenter, der kan værdiansættes nøjagtigt til enhver tid, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, for hvilke der findes præcise og troværdige værdiansættelsessystemer, der opfylder følgende kriterier:


a) De gør det muligt for investeringsinstituttet at beregne nettoværdien af aktiver, der svarer til den værdi, til hvilken det finansielle instrument i porteføljen vil kunne udveksles mellem velinformerede og beredvillige parter i en armslængdetransaktion.

b) De bygger på enten markedsdata eller værdiansættelsesmodeller, der omfatter systemer baseret på amortiserede omkostninger.



3. De i stk. 1 og 2 nævnte kriterier anses for at være opfyldt, når der er tale om finansielle instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, jf. artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF, og som er optaget til notering eller handles på et reguleret marked i henhold til direktivets artikel 19, stk. 1, litra a), b) og c), medmindre investeringsinstituttet har adgang til oplysninger, der viser det modsatte.


Artikel 5


Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØFInstrumenter, hvor emissionen eller emittenten selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing


1. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØF til andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, og for hvilke selve emissionen eller emittenten er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder følgende kriterier:


a) De opfylder et af kriterierne i artikel 3, stk. 2, og samtlige kriterier i artikel 4, stk. 1 og 2.

b) Der foreligger passende oplysninger om dem, herunder oplysninger, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter, jf. stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.

c) De kan overdrages frit.



2. For så vidt angår pengemarkedsinstrumenter, der falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), andet og fjerde led, i direktiv 85/611/EØF, eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af en lokal eller regional myndighed i en medlemsstat eller af et internationalt offentligt organ, men som ikke garanteres af en medlemsstat eller, såfremt der er tale om en forbundsstat, der er en medlemsstat, af en af dennes delstater, omfatter passende oplysninger i stk. 1, litra b), i nærværende artikel, følgende:


a) oplysninger om både emissionen eller emissionsprogrammet og emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet

b) opdateringer af de i litra a) nævnte oplysninger med regelmæssige mellemrum og hver gang en væsentlig begivenhed indtræffer

c) de i litra a) nævnte oplysninger verificeret af behørigt kvalificerede tredjeparter, der ikke modtager instrukser fra emittenten

d) tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen eller emissionsprogrammet.



3. For så vidt angår pengemarkedsinstrumenter, der falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i direktiv 85/611/EØF, omfatter passende oplysninger i stk. 1, litra b), i nærværende artikel, følgende:


a) oplysninger om emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet

b) opdateringer af de i litra a) nævnte oplysninger med regelmæssige mellemrum og hver gang, der indtræffer en væsentlig begivenhed

c) tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen eller emissionsprogrammet eller andre data, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter.



4. For så vidt angår alle pengemarkedsinstrumenter, der falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), første led, i direktiv 85/611/EØF, dog med undtagelse af de pengemarkedsinstrumenter, der er angivet i stk. 2 i nærværende artikel, og pengemarkedsinstrumenter udstedt af Den Europæiske Centralbank eller af en medlemsstats centralbank, omfatter passende oplysninger, jf. stk. 1, litra b), i denne artikel, oplysninger om emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet.


Artikel 6


Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØFEt foretagende, der er underkastet og følger tilsynsregler, som de kompetente myndigheder anser for at være mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne


Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i direktiv 85/611/EØF til et foretagende, der er underkastet og følger tilsynsregler, som de kompetente myndigheder anser for at være mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne, skal forstås som en henvisning til en emittent, der er underkastet og følger tilsynsregler og opfylder et af følgende kriterier:


1) Emittenten er hjemmehørende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde:

2) Emittenten er hjemmehørende i de OECD-lande, der tilhører G-10-gruppen.

3) Emittenten har opnået mindst »investment grade rating«.

4) Det kan på basis af en dybtgående analyse af emittenten påvises, at de tilsynsregler, der gælder for emittenten, er mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne.



Artikel 7


Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØFSecuritiseringsinstrumenter, der er omfattet af en likviditetslinje i en bank


1. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), fjerde led, i direktiv 85/611/EØF til securitiseringsinstrumenter skal forstås som en henvisning til strukturer, der er oprettet i form af et selskab, en »trust« eller en kontrakt med det formål at varetage securitiseringsopgaver.


2. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), fjerde led, i direktiv 85/611/EØF til likviditetslinjer i en bank skal forstås som bankfaciliteter, der er garanteret af et finansielt institut, der selv opfylder kravet i artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i direktiv 85/611/EØF.


Artikel 8


Artikel 1, stk. 2, og artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØFLikvide finansielle aktiver med hensyn til finansielle afledte instrumenter


1. Henvisningen i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF til likvide finansielle aktiver skal, med hensyn til finansielle afledte instrumenter, forstås som en henvisning til finansielle afledte instrumenter, der opfylder følgende kriterier:


a) De underliggende aktiver består af en eller flere af følgende instrumenter:

i) aktiver som angivet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, herunder finansielle instrumenter, der har et eller flere af de pågældende instrumenters kendetegn

ii) rentesatser

iii) valutakurser eller valutaer

iv) finansielle indekser.



b) For så vidt angår OTC-derivater opfylder de betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra g), andet og tredje led, i direktiv 85/611/EØF.



2. Finansielle afledte instrumenter som nævnt i artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF anses for at omfatte instrumenter, der opfylder følgende kriterier:


a) De gør det muligt at overføre kreditrisikoen ved et aktiv som nævnt i denne artikels stk. 1, litra a), uafhængigt af de øvrige risici forbundet med det pågældende aktiv.

b) De resulterer ikke i levering eller overførsel, herunder i form af kontanter, af andre aktiver end dem, der er nævnt i artikel 19, stk. 1 og 2, i direktiv 85/611/EØF.

c) De opfylder kriterierne for OTC-derivater som fastsat i artikel 19, stk. 1, litra g), andet og tredje led, i direktiv 85/611/EØF og i denne artikels stk. 3 og 4.

d) Risiciene forbundet med dem fanges på passende vis af investeringsinstituttets risikostyringsproces og af dets interne kontrolmekanismer, i tilfælde af risiko for asymmetrisk information mellem investeringsinstituttet og modparten til kreditderivatet som følge af modpartens potentielle adgang til uofficielle oplysninger om de selskaber, hvis aktiver anvendes som underliggende aktiver i kreditderivater.



3. Med henblik på artikel 19, stk. 1, litra g), tredje led, i direktiv 85/611/EØF skal henvisningen til en rimelig værdi forstås som en henvisning til det beløb, for hvilket et aktiv vil kunne udveksles eller en gæld vil kunne afvikles mellem velinformerede og beredvillige parter i en armslængdetransaktion.


4. Med henblik på artikel 19, stk. 1, litra g), tredje led, i direktiv 85/611/EØF skal henvisningen til en pålidelig og verificerbar værdiansættelse forstås som en henvisning til en af investeringsinstituttet udført værdiansættelse, som svarer til den rimelige værdi, jf. stk. 3 i nærværende artikel, og som ikke kun bygger på modpartens markedsnoteringer og opfylder følgende to kriterier:


a) Grundlaget for værdiansættelsen er enten en troværdig ajourført markedsværdi beregnet for instrumentet, eller, hvis en sådan værdi ikke foreligger, en prissætningsmodel, hvortil benyttes en anerkendt og passende metodologi.

b) Verificeringen af værdiansættelsen udføres af en af følgende parter:

i) en egnet tredjepart, der er uafhængig af modparten i OTC-derivattransaktionen, med passende mellemrum og på en sådan måde, at investeringsinstituttet kan kontrollere den

ii) en enhed inden for investeringsinstituttet, der er uafhængig af den afdeling, der er ansvarlig for administrationen af aktiver, og som er tilstrækkeligt udstyret til dette formål.




5. Henvisningen i artikel 1, stk. 2, og artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF til likvide finansielle aktiver skal forstås således, at råvarederivater ikke er omfattet.


Artikel 9


Artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØFFinansielle indekser


1. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF til finansielle indekser skal forstås som en henvisning til indekser, der opfylder følgende kriterier:


a) De har en tilstrækkeligt diversificeret sammensætning, idet følgende kriterier er opfyldt:

i) Indekset er sammensat på en sådan måde, at prisbevægelser eller handelsaktiviteter, som berører en enkelt komponent, ikke har urimelig indflydelse på udviklingen i det samlede indeks.

ii) Hvis indekset er sammensat af de aktiver, der er angivet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, er dets sammensætning i det mindste diversificeret i henhold til artikel 22a i nævnte direktiv.

iii) Hvis indekset er sammensat af andre aktiver end dem, der er angivet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, er dets sammensætning diversificeret på en måde svarende til den, der er foreskrevet i artikel 22a i nævnte direktiv.



b) De repræsenterer en passende benchmark for det marked, som de refererer til, idet følgende kriterier er opfyldt:

i) Indekset måler udviklingen for en repræsentativ gruppe af underliggende aktiver på relevant og passende vis.

ii) Indekset revideres eller afbalanceres med jævne mellemrum for at sikre, at det til stadighed afspejler de markeder, som det referer til i overensstemmelse med offentligt tilgængelige kriterier.

iii) De underliggende aktiver er tilstrækkeligt likvide, hvilket gør det muligt for brugerne at kopiere indekset om nødvendigt.



c) De offentliggøres på en passende måde, idet følgende kriterier er opfyldt:

i) Processen for deres offentliggørelse bygger på solide procedurer for indsamling af priser og for beregningen og den efterfølgende offentliggørelse af indeksværdien, herunder prissætningsprocedurer for komponenter, for hvilke der ikke foreligger en markedspris.

ii) Relevante oplysninger om spørgsmål såsom indeksberegnings- og afbalanceringsmetoder, indeksforandringer eller eventuelle operationelle vanskeligheder i forbindelse med at stille aktuel og præcis information til rådighed, udsendes bredt og i rette tid.




2. Når sammensætningen af de aktiver, der anvendes som underliggende aktiver i finansielle afledte instrumenter, jf. artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, ikke opfylder kriterierne i stk. 1 i nærværende artikel, skal disse finansielle afledte instrumenter, forudsat at de opfylder kriterierne i artikel 8, stk. 1, i nærværende direktiv betragtes som finansielle afledte instrumenter af en kombination af de aktiver, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii).


Artikel 10


Artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit, i direktiv 85/611/EØFVærdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der omfatter afledte instrumenter


1. Henvisningen i artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter, der omfatter afledte instrumenter, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 1, i nærværende direktiv, og som indeholder en komponent, der opfylder følgende kriterier:


a) I kraft af denne komponent kan nogle af eller alle de betalingsstrømme, der ellers ville være nødvendige for det værdipapir, der fungerer som hovedkontrakt, ændres i overensstemmelse med en specifik rentesats, prisen på et finansielt instrument, en valutakurs, et pris- eller renteindeks, en credit rating eller et kreditindeks eller andre variabler og derfor variere på samme måde som et selvstændigt afledt instrument.

b) Komponentens økonomiske kendetegn og risici er ikke nøje forbundet med hovedkontraktens økonomiske kendetegn og risici.

c) Komponenten har betydelig indflydelse på værdipapirets risikoprofil og kurs.



2. Pengemarkedsinstrumenter, der opfylder et af kriterierne i artikel 3, stk. 2, og samtlige kriterier i artikel 4, stk. 1 og 2, og som indeholder en komponent, der opfylder kriterierne i stk. 1 i nærværende artikel, skal betragtes som pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et afledt instrument.


3. Et værdipapir eller pengemarkedsinstrument anses ikke for at omfatte et afledt instrument, hvis det indeholder en komponent, der kontraktligt set kan overdrages uafhængigt af værdipapiret eller pengemarkedsinstrumentet. En sådan komponent er at betragte som et særskilt finansielt instrument.


Artikel 11


Artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØFTeknikker og hjælpemidler, der benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen


1. Henvisningen i artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF til teknikker og hjælpemidler, som angår transaktioner i værdipapirer, og som benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen, skal forstås som en henvisning til teknikker og hjælpemidler, der opfylder følgende kriterier:


a) De er økonomisk formålstjenlige, idet de benyttes på omkostningseffektiv vis.

b) De vælges af en eller flere af følgende årsager:

i) for at mindske risikoen

ii) for at mindske omkostningerne

iii) for at generere ekstra kapital eller ekstra indtægter for investeringsinstituttet med et risikoniveau, der er foreneligt med investeringsinstituttets risikoprofil og risikospredningsreglerne i artikel 22 i direktiv 85/611/EØF.



c) Risiciene forbundet med dem fanges på passende vis af investeringsinstituttets risikostyringsproces.



2. Teknikker og hjælpemidler, der opfylder kriterierne i stk. 1, og som angår pengemarkedsinstrumenter, skal betragtes som teknikker og hjælpemidler, som angår pengemarkedsinstrumenter, og som benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF.


Artikel 12


Artikel 22a, stk. 1, i direktiv 85/611/EØFIndekskopierende investeringsinstitutter


1. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF til kopiering af sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks skal forstås som en henvisning til kopiering af sammensætningen af indeksets underliggende aktiver, herunder anvendelsen af afledte instrumenter og andre teknikker og hjælpemidler, jf. artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF, og artikel 11 i nærværende direktiv.


2. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, første led, i direktiv 85/611/EØF til et indeks, hvis sammensætning er tilstrækkeligt diversificeret, skal forstås som en henvisning til et indeks, der opfylder risikospredningsreglerne i artikel 22a i samme direktiv.


3. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, andet led, i direktiv 85/611/EØF til et indeks, der repræsenterer en passende benchmark, skal forstås som en henvisning til et indeks, hvis producent benytter en anerkendt metodologi, der generelt ikke udelukker en vigtig emittent på det marked, som indekset referer til.


4. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, tredje led, i direktiv 85/611/EØF til et indeks, der offentliggøres på en passende måde, skal forstås som en henvisning til et indeks, der opfylder følgende kriterier:


a) Offentligheden har adgang til det.

b) Indeksproducenten er uafhængig af det indekskopierende investeringsinstitut.



Litra b) udelukker ikke, at indeksproducenten og investeringsinstituttet kan tilhøre samme koncern, forudsat at der er indført effektive systemer til løsning af interessekonflikter.


Artikel 13


Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør 23. marts 2008 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.


De anvender disse bestemmelser fra den 23. juli 2008.


Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.


2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.


Artikel 14


Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter dets offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 15


Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.


På Kommissionens vegne


Charlie McCreevy


Medlem af Kommissionen



Bilag 4

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -


under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55,


under henvisning til forslag fra Kommissionen,


under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1),


under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 2),


efter proceduren i traktatens artikel 251 3), og


ud fra følgende betragtninger:


(1) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) 4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring 5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter 6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) 7)regulerer de situationer, hvor en fysisk eller juridisk person påtænker at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et investeringsselskab.


(2) I disse retlige rammer er ikke hidtil fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæssig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er behov for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebringe den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt med hensyn til resultaterne heraf.


(3) De kompetente myndigheders rolle både i indenlandske og grænseoverskridende sager bør være at foretage en tilsynsmæssig vurdering inden for rammerne af en klar og gennemsigtig procedure og på grundlag af et begrænset antal klare vurderingskriterier, der udelukkende er af tilsynsmæssig karakter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte kriterier for den tilsynsmæssige vurdering af aktionærerne og ledelsen i forhold til en påtænkt erhvervelse og en klar procedure for anvendelsen af dem. Dette direktiv forebygger enhver omgåelse af de oprindelige betingelser for tilladelse til at erhverve en kvalificeret deltagelse i det institut, der er mål for opkøbet. Dette direktiv bør ikke hindre de kompetente myndigheder i at tage hensyn til tilsagn, som den påtænkte erhverver har givet om opfyldelse af tilsynskrav i henhold til vurderingskriterierne i dette direktiv, forudsat at den påtænkte erhververs rettigheder i henhold til dette direktiv ikke berøres heraf.


(4) Den tilsynsmæssige vurdering af en påtænkt erhvervelse bør ikke på nogen måde suspendere eller afløse kravene om løbende tilsyn og andre relevante bestemmelser, som det institut, der er mål for opkøbet, har været underlagt, siden det modtog sin første tilladelse.


(5) Dette direktiv bør ikke forhindre markedsdeltagerne i at operere effektivt på værdipapirmarkedet. Omfanget af de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere en påtænkt erhvervelse, og vurderingen af, om de forskellige kriterier er opfyldt, bør derfor stå i rimeligt forhold bl.a. til den påtænkte erhververs deltagelse i ledelsen af det institut, hvori erhvervelsen påtænkes. De kompetente myndigheder bør i overensstemmelse med god forvaltningsskik afslutte deres vurdering hurtigst muligt og orientere den påtænkte erhverver, også i tilfælde af en positiv vurdering, og i hvert fald hvis den påtænkte erhverver anmoder herom.


(6) For markeder, som bliver mere og mere integrerede, og hvor koncernstrukturer kan brede sig over forskellige medlemsstater, underkastes erhvervelsen af en kvalificeret deltagelse vurdering i en række medlemsstater. Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af proceduren og de tilsynsmæssige vurderinger, uden at medlemsstaterne fastsætter strengere regler. Tærsklerne for underretning om en påtænkt erhvervelse eller en afhændelse af en kvalificeret deltagelse, vurderingsproceduren, listen over vurderingskriterier og andre bestemmelser i dette direktiv, som skal anvendes på den tilsynsmæssige vurdering af påtænkte erhvervelser, bør derfor harmoniseres i størst muligt omfang. Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at de kompetente myndigheder underrettes om erhvervelse af kapitalandele under tærsklerne i dette direktiv, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den forbindelse kræves af en medlemsstat. Det bør heller ikke forhindre de kompetente myndigheder i at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig indflydelse.


(7) For at sikre klarhed og forudsigelighed i vurderingsproceduren bør der derfor være en begrænset maksimumsperiode for afslutning af den tilsynsmæssige vurdering. I løbet af vurderingsproceduren bør de kompetente myndigheder kun kunne afbryde denne periode én gang og kun med henblik på at tilvejebringe yderligere oplysninger, og derefter bør myndighederne under alle omstændigheder afslutte vurderingen inden for den maksimale vurderingsperiode. Dette bør ikke forhindre de kompetente myndigheder i at anmode om yderligere præciseringer, selv efter den periode, der fastsættes for at tilvejebringe de ønskede oplysninger, eller i at give den påtænkte erhverver mulighed for at fremlægge supplerende oplysninger på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af den maksimale vurderingsperiode, forudsat at denne periode ikke overskrides. Det bør heller ikke forhindre de kompetente myndigheder i at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af den maksimale vurderingsperiode, hvis det er relevant. Der vil således være tale om et egentligt samarbejde mellem den påtænkte erhverver og de kompetente myndigheder under hele vurderingsperioden. Der kan også indledes regelmæssig kontakt mellem den påtænkte erhverver og den kompetente myndighed for det regulerede institut, hvori der påtænkes en erhvervelse, forud for en formel underretning. Et sådant samarbejde bør indebære en reel indsats for at bistå hinanden, så f.eks. uventede anmodninger om oplysninger eller fremlæggelse af oplysninger på et sent tidspunkt i vurderingsperioden kan undgås.


(8) I forbindelse med den tilsynsmæssige vurdering indebærer kriteriet om den påtænkte erhververs omdømme en fastlæggelse af, om der hersker tvivl om den påtænkte erhververs integritet og faglige kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet. En sådan tvivl kan f.eks. opstå som følge af tidligere erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver er en ikke-reguleret virksomhed, men bør lettes, hvis erhververen er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn inden for EU.


(9) En liste, der fastlægges af medlemsstaten, bør indeholde de oplysninger, der kan anmodes om med henblik på vurderinger, i nøje overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i dette direktiv. Oplysningerne bør stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter arten af den påtænkte erhvervelse, navnlig hvis den påtænkte erhverver er en ikke-reguleret virksomhed eller er etableret i et tredjeland. Der bør også åbnes mulighed for i begrundede tilfælde at anmode om mindre omfattende oplysninger.


(10) Det er yderst vigtigt, at de kompetente myndigheder arbejder tæt sammen i forbindelse med vurderingen af egnetheden af en påtænkt erhverver, når denne er et reguleret institut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor. Selv om det betragtes som hensigtsmæssigt, at ansvaret for den endelige afgørelse vedrørende den tilsynsmæssige vurdering forbliver hos den kompetente myndighed, der har ansvaret for tilsynet med det institut, hvori der søges en erhvervelse, bør denne kompetente myndighed tage fuldt hensyn til, hvad den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet med den påtænkte erhverver, især med hensyn til de vurderingskriterier, der knytter sig direkte til den påtænkte erhverver.


(11) Kommissionen bør i overensstemmelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i traktaten, kunne overvåge anvendelsen af bestemmelserne om den tilsynsmæssige vurdering af erhvervelser, så den kan udføre de opgaver, den er pålagt med hensyn til håndhævelsen af fællesskabsretten. Under henvisning til traktatens artikel 296 bør medlemsstaterne samarbejde med Kommissionen ved, når vurderingsproceduren er afsluttet, at sende Kommissionen oplysninger om de tilsynsmæssige vurderinger, som deres kompetente myndigheder foretager, når Kommissionens eneste formål med at anmode om disse oplysninger er at fastslå, om medlemsstaterne har undladt at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv.


(12) Det kan i fremtiden blive nødvendigt at tilpasse vurderingskriterierne for at tage højde for markedsudviklingen og behovet for at sikre en ensartet anvendelse i hele Fællesskabet. Sådanne tekniske tilpasninger bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 8).


(13) Målet for dette direktiv, nemlig indførelse af harmoniserede procedureregler og vurderingskriterier i hele Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.


(14) Fællesskabet ønsker at holde sine finansielle markeder åbne for resten af verden og således bidrage til at forøge liberaliseringen af alle finansielle markeder i tredjelande. Det vil være fordelagtigt for alle markedsdeltagere at få lige adgang til investeringer på verdensplan. Medlemsstaterne bør til Kommissionen indberette tilfælde, hvor Fællesskabets kreditinstitutter, investeringsselskaber, andre finansinstitutter eller forsikringsselskaber, der erhverver kreditinstitutter, investeringsselskaber, andre finansinstitutter eller forsikringsselskaber i tredjelande, ikke behandles på samme måde som landets egne erhververe og møder større hindringer. Kommissionen bør foreslå foranstaltninger for at imødegå sådanne tilfælde eller tage dem op i et passende forum.


(15) I henhold til punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 9)tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og i Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og de nationale gennemførelsesforanstaltninger.


(16) Direktiv 92/49/EØF, 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -


UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:


Artikel 1


Ændring af direktiv 92/49/EØF

I direktiv 92/49/EØF foretages følgende ændringer:


1) Artikel 1, litra g), andet afsnit, affattes således:



»Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de andre niveauer for deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF 10)samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.


Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF 11), forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.


2) I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:




»1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det forsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 15b, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«


b) Stk. 1a udgår.

c) Stk. 2 affattes således:



»2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skriftligt skal underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«


3) Følgende artikler indsættes:



»Artikel 15a

1. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 2 i denne artikel omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.


De kompetente myndigheder har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af den i artikel 15b, stk. 4, omhandlede liste (i det følgende benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel 15b, stk. 1, omhandlede vurdering (i det følgende benævnt »vurderingen«).


De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.


2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.


I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.


3. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:


a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller

b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 12), 2002/83/EF 13), 2004/39/EF, 2005/68/EF 14)eller 2006/48/EF 15).



4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.


5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.


6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.


7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af de kompetente myndigheder om eller de kompetente myndigheders godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.


Artikel 15b

1. Ved vurderingen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 15a, stk. 2, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det forsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:


a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes

d) om forsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 73/239/EØF, 98/78/EF 16), 2002/13/EF 17)og 2002/87/EF 18), navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 19), forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.



2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.


3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.


4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.


5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikringsselskab, skal den uanset artikel 15a, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.


Artikel 15c

1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:


a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (i det følgende benævnt »administrationsselskab for et investeringsinstitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.



2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.


4) I artikel 51 indsættes følgende led:



- »- tilpasning af de i artikel 15b, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage højde for den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.«


Artikel 2


Ændring af direktiv 2002/83/EF

I direktiv 2002/83/EF foretages følgende ændringer:


1) Artikel 1, litra j), andet afsnit, affattes således:



»Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de andre niveauer for deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF 20)samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.


Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF 21), forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.


2) I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:




»1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at forøge en sådan kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det forsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 15b, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«


b) Stk. 1a udgår.

c) Stk. 2 affattes således:



»2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skriftligt skal underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«


3) Følgende artikler indsættes:



»Artikel 15a


Vurderingsperiode

1. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.


De kompetente myndigheder har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 15b, stk. 4, (i det følgende benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel 15b, stk. 1, omhandlede vurdering (i det følgende benævnt »vurderingen«).


De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.


2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.


I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.


3. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, afsnit 2, i indtil tredive arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:


a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller

b) er en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 22), 92/49/EØF 23), 2004/39/EF, 2005/68/EF eller 2006/48/EF 24).



4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.


5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.


6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.


7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.


Artikel 15b


Vurdering

1. Ved vurderingen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 15a, stk. 2, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det forsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:


a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som kommer til at lede forsikringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes

d) om forsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 98/78/EF 25)og 2002/87/EF 26), navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 27), forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.



2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.


3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.


4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.


5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikringsselskab, skal den uanset artikel 15a, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.


Artikel 15c


Finansielle regulerede selskabers erhvervelser

1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden ved foretagelsen af vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:


a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (i det følgende benævnt »administrationsselskab for et investeringsinstitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.



2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.


4) I artikel 64 indsættes følgende led:



- »- tilpasning af de i artikel 15b, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.«


Artikel 3


Ændring af direktiv 2004/39/EF

I direktiv 2004/39/EF foretages følgende ændringer:


1) Artikel 4, stk. 1, nr. 27), affattes således:



»27) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i et investeringsselskab, jf. artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF 28)henset til betingelserne for sammenlægning i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af det investeringsselskab, hvori der besiddes en kapitalandel


2) Artikel 10, stk. 3 og 4, affattes således:



»3. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et investeringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at forøge en sådan kvalificeret deltagelse i et investeringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det investeringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 10b, stk. 4.


Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et investeringsselskab, forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at mindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at hans andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet ophører med at være vedkommendes datterselskab.


Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.


Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret deltagelse som omhandlet i denne artikel er opfyldt, tager medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, fordi de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.


4. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden ved foretagelsen af vurderingen i artikel 10b, stk. 1, (i det følgende benævnt »vurderingen«), hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:


a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.



De kompetente myndigheder udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det investeringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.«


3) Følgende artikler indsættes:



»Artikel 10a


Vurderingsperiode

1. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den i artikel 10, stk. 3, første afsnit, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterfølgende modtagelse af de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.


De kompetente myndigheder har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 10b, stk. 4, (i det følgende benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage vurderingen.


De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.


2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.


I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.


3. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:


a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller

b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF 29), 2002/83/EF, 2005/68/EF 30)eller 2006/48/EF 31).



4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.


5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.


6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.


7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.


Artikel 10b


Vurdering

1. Ved vurderingen af den i artikel 10, stk. 3, omhandlede underretning og de i artikel 10a, stk. 2, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det investeringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på investeringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:


a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede investeringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det investeringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes

d) om investeringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF 32)og 2006/49/EF 33), navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 34), forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.



For at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af nærværende direktiv kan Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, som justerer de i første afsnit af dette stykke fastsatte kriterier.


2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.


3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.


4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.


5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme investeringsselskab, skal den uanset artikel 10a, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.


Artikel 4


Ændring af direktiv 2005/68/EF

I direktiv 2005/68/EF foretages følgende ændringer:


1) Artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:



»Med henblik på stk. 1, litra j), i denne artikel og i forbindelse med artikel 12 og 19-23 og de andre niveauer for deltagelse, der er omhandlet i artikel 19-23, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF 35)samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.


Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, og dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.


2) Artikel 19 affattes således:



»Artikel 19


Erhvervelser

1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et genforsikringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 19a, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.


2. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen eller i forbindelse med eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 3 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.


De kompetente myndigheder har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 19a, stk. 4, (i det følgende benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel 19a, stk. 1, omhandlede vurdering, (i det følgende benævnt »vurderingen«).


De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.


3. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.


I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.


4. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 3, andet afsnit, i indtil tredive arbejdsdage hvis den påtænkte erhverver er:


a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller

b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 36), 92/49/EØF, 2002/83/EF, 2004/39/EF eller 2006/48/EF 37).



5. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af vurderingen at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden, underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.


6. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.


7. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.


8. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.


3) Følgende artikel indsættes:



»Artikel 19a


Vurdering

1. Ved vurderingen af den i artikel 19, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 19, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på genforsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:


a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som kommer til at lede genforsikringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes

d) om genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 98/78/EF og 2002/87/EF, navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 38), forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.



2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.


3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.


4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.


5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme genforsikringsselskab, skal den uanset artikel 19, stk. 2, 3 og 4, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.


4) Artikel 20 affattes således:



»Artikel 20


Finansielle regulerede selskabers erhvervelser

1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden ved foretagelsen af vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:


a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (i det følgende benævnt »administrationsselskab for et investeringsinstitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.



2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.«


5) Artikel 21, stk. 2, affattes således:



»Denne person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«


6) I artikel 56 indsættes følgende litra:



»f) tilpasning af de i artikel 19a, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.«


Artikel 5


Ændringer til direktiv 2006/48/EF

I direktiv 2006/48/EF foretages følgende ændringer:


1) Artikel 12, stk. 1, andet afsnit, affattes således:



»Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret deltagelse som led i nærværende artikel er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF 39), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.


Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF 40), forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.


2) I artikel 19 foretages følgende ændringer:



»Artikel 19


1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut eller direkte eller indirekte yderligere at forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i det følgende benævnt »den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det kreditinstitut, hvori de enten søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 19a, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.


2. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen eller i forbindelse med eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 3 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.


De kompetente myndigheder har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 19a, stk. 4, (i det følgende benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel 19a, stk. 1, omhandlede vurdering (i det følgende benævnt »vurderingen«).


De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.


3. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.


I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.


4. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 3, andet afsnit, i indtil tredive arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:


a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller

b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 41), 92/49/EØF 42), 2002/83/EF 43), 2004/39/EF samt 2005/68/EF 44).



5. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.


6. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.


7. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.


8. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.


3) Følgende artikler indsættes:



»Artikel 19a


1. Ved vurderingen af den i artikel 19, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 19, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det kreditinstitut, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på kreditinstituttet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:


a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som kommer til at lede kreditinstituttet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes

d) om kreditinstituttet kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2000/46/EF, 2002/87/EF og 2006/49/EF, navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 45), forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.



2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.


3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.


4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.


5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme kreditinstitut, skal den uanset artikel 19, stk. 2, 3 og 4, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.


Artikel 19b


1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden om vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:


a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (i det følgende benævnt »administrationsselskab for et investeringsinstitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.



2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.


4) Artikel 20 affattes således:



»Artikel 20


Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis den pågældende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at hans andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophører med at være vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«


5) Artikel 21, stk. 3, affattes således:



»3. Ved bestemmelse af, om kriterierne for en kvalificeret deltagelse som led i artikel 19 og 20 og nærværende artikel er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF, samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.


Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret deltagelse som omhandlet i denne artikel er opfyldt, tager medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.«


6) I artikel 150, stk. 2, indsættes følgende litra:



»f) tilpasning af de i artikel 19a, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.«


Artikel 6


Revision

Senest den 21. marts 2011 vurderer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne anvendelsen af nærværende direktiv og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med eventuelle forslag.


Artikel 7


Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 21. marts 2009. De underretter straks Kommissionen herom.


Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.


2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.


Artikel 8


Ikrafttræden

1. Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


2. Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til artikel 1, stk. 2, artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv sættes i kraft, gennemføres efter gældende national lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.


Artikel 9


Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


Udfærdiget i Strasbourg, den 5. september 2007.


På Europa-Parlamentets vegne


H.-G. Pöttering


Formand


På Rådets vegne


M. Lobo Antunes


Formand


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37), dele af Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (EU-Tidende 2007 nr. L 247, s. 1) (kapitalandelsdirektivet).

1) Udtalelse af 30.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

2) EUT C 241 af 28.9.2004, s. 44.

3) EUT C 121 af 30.4.2004, s. 27.

4) EFT L 17 af 19.1.2001, s. 22.

5) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

6) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

1) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

1) EUT C 93 af 27.4.2007, s. 22.

2) EUT C 27 af 7.2.2007, s. 1.

3) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.3.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.6.2007.

4) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

5) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/101/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).

6) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/31/EF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60).

7) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. Ændret ved Kommissionens direktiv 2007/18/EF (EUT L 87 af 28.3.2007, s. 9).

8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

9) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).

12) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.

14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1). Ændret ved direktiv 2007/44/EF.

15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.

16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF.

17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF for så vidt angår krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17).

18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1). Ændret ved direktiv 2005/1/EF.

19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).

22) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 21.12.1985, s. 3). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

23) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.

24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.

25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF.

26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1). Ændret ved direktiv 2005/1/EF.

27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

29) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).

30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1). Ændret ved direktiv 2007/44/EF.

31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.

32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1). Ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201).

34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

36) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).

38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).

41) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

42) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.

43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.

44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1). Ændret ved direktiv 2007/44/EF.

45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).