L 91 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd
og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og
forskellige andre love. (Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt
i forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i
internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af
kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om
forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse
med forsikringer m.v.).
Fremsat den 12. december 2008 af
økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden
for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og forskellige andre
love 1)
(Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt i
forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i
internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af
kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om
forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse
med forsikringer m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers
og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)
(kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s.
201)« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
(omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L
177, s. 201) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets
direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og
kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og
forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor
(EU-Tidende 2007 nr. L 247, s. 1)
(kapitalandelsdirektivet)«.
2. I
§ 2 indsættes efter
»61,«: »61 a-c,«.
3. I
§ 14, stk. 1, nr. 3,
ændres »ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig
forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed« til: »opfylder kriterierne i
§ 61 a, stk. 1«.
4.§ 61 ophæves, og i
stedet indsættes:
Ȥ 61. Enhver fysisk
eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som
handler i forståelse med hinanden, der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf.
§ 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd
ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den
påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved
forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører,
at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en
grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører,
at den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.
Stk. 2.
Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to
arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1.
Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter
stk. 4.
Stk. 3.
Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf.
stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves
vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60
arbejdsdage til at foretage den i § 61 a nævnte
vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af
ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den
påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden
udløber.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden
anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for
vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en
sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden
i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af
svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20
arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden
som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage,
såfremt
1) den
påtænkte erhverver er hjemmehørende eller
omfattet af lovgivning uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, eller
2) den
påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person,
som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 eller § 308 nævnte
virksomhed eller den i § 16 i lov om
værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et
andet land inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.
Stk. 6.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af
en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes
og meddeles den påtænkte erhverver straks efter
beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for
vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode
Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for
afslaget.
Stk. 7. Hvis
Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt
giver afslag på ansøgningen om den
påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at
være godkendt.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for
gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge
en sådan frist.
Stk. 9.
Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en
erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter
stk. 1.
§ 61
a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en
ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, sikre
hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den
virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen
skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte
erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den
påtænkte erhververs egnethed og den
påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold
til følgende kriterier:
1) Den
påtænkte erhververs omdømme.
2) Omdømmet
og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil
lede den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed.
3) Den
påtænkte erhververs økonomiske forhold,
især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller
påtænkes drevet i den finansielle virksomhed eller
finansielle holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen
påtænkes.
4) Om virksomheden
fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den
koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i,
har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et
effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de
kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal
fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5) Om der i
forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til
at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, vil ske.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund
af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at
antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf.
stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne
oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er
fyldestgørende.
Stk. 3. I
Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til
markedets økonomiske behov ikke indgå.
§ 61
b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og
juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden,
der påtænker direkte eller indirekte at afhænde
en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, eller
formindske en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed således, at afhændelsen
bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct.,
eller 50 pct., af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke
længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller
holdingvirksomheden ophører med at være vedkommendes
datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet
herom med angivelse af størrelsen af den
påtænkte fremtidige kapitalandel.
§ 61
c. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af andele som nævnt i § 61,
stk. 1, og § 61 b, skal virksomheden eller
holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse
herom.
Stk. 2. Finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i
februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene
på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående
år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed
eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af
disse andele.«
5. I
§ 62, stk. 1,
ændres »modvirker en forsvarlig og fornuftig
forvaltning af virksomheden« til: »ikke opfylder
kravene i § 61 a, stk. 1«.
6. I
§ 144 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne til et
orienterende møde vedrørende
tvangsindløsningen. Dette møde skal afholdes senest
otte dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger
herved afholdes af den, efter hvis anmodning
tvangsindløsningen sker.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. I
§ 315 og § 343 c, stk. 1, nr. 5,
ændres »§§ 61 og 62« til:
»§§ 61-62«.
8. I
§ 343 h ændres
»§ 61, stk. 1-4 og 6-8, § 62 og
§ 63« til:
»§§ 61-63«.
9. I
§ 347, stk. 5,
ændres »14 og 15« til: »17 og
21«.
10.
Efter § 352 indsættes:
Ȥ 352
a. Når en finansiel virksomhed er erklæret
konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt
andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 354 ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde den pågældende finansielle
virksomhed.«
11.§ 354 affattes
således:
Ȥ 354. Finanstilsynets
ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1
finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god skik og
prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt
i medfør af denne bestemmelse,
2) hybrid
kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af
massegældsbreve, jf. § 45,
3) tegning af
kapitalindskud, jf. § 46,
4)
forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser om puljepension og
anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør
af § 50, stk. 2,
5) dækning af
Garantifonden for Indskydere og Investorer, jf. § 51,
6) depotselskabers
uafhængighed, jf. § 52,
7) nedbringelse af
realkreditlån ydet i strid med lov om realkreditlån og
realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1,
8) aftale om
placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54,
stk. 2,
9) forbud mod
indgåelse af visse livsforsikringsaftaler, jf.
§ 55, stk. 1,
10) information ved
indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende
kundeforhold, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af
§ 56,
11)
opsigelsesvarsel for forbrugerforsikringer, jf. § 57,
stk. 1,
12) pligten til at
overtage en bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1,
og
13) forbud mod at
bringe en bygningsbrandforsikring til ophør, jf.
§ 60, stk. 1.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige
oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en
finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand,
der er eller har været involveret i forsøg på at
redde virksomheden.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet
og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse
med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative
myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er
truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets
Ombudsmand.
6) En
parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets
stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds
generelle økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af finansielle virksomheder, når der
træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller
stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i
forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1.
pkt.
9) Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen.
10) Interessenter,
herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde
en kriseramt finansiel virksomhed, under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) De af
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer efter
§ 144, stk. 5, 2. pkt.
12) Skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en
finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres
opgaver.
13) Institutioner,
der forvalter indskyder-, investor- eller
forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at
oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre
deres arbejde.
14)
Afviklingsselskabet, jf. kapitel 2 i lov om finansiel
stabilitet.
15) Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres
egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at
oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres
lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet.
16) En institution,
der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at
institutionen reagerer behørigt på misligholdelser
eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen.
17) Finansielle
tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der har ansvaret
for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter,
investeringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne
af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver.
18) Organer i lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for kontrol med
overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere
af værdipapirer, der er optaget på et reguleret
marked.
19) Ministre med
ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, i
forbindelse med krisehåndtering af en finansiel
virksomhed.
20) Det
Europæiske Banktilsynsudvalg, Banktilsynskomitéen i
den Europæiske Centralbank, Det Europæiske
Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer
etableret af disse udvalg under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
21) Finansielle
tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter,
investeringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der
medvirker ved finansielle virksomheders likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
22) Told- og
skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrolloven
§ 6 D, stk. 2.
23) Revisortilsynet
og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
24) Den
færøske landsstyremand for finansanliggender som led i
ansvaret for den økonomiske stabilitet på
Færøerne og til brug for krisehåndtering af
finansielle virksomheder på Færøerne.
25) Det
grønlandske landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked
som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i
Grønland og til brug for krisehåndtering af
finansielle virksomheder i Grønland.
26)
Færøernes Lagtings stående udvalg
vedrørende en færøsk finansiel virksomheds
generelle økonomiske forhold for så vidt angår
krisehåndtering af færøske finansielle
virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt
Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille
midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse
med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
27)
Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende
en grønlandsk finansiel virksomheds generelle
økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af grønlandske finansielle
virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt
Grønlands landsstyre skal yde garanti eller stille midler
til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den
parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
Stk. 7. Alle, der i
henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den
i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af
sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages
til højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
Stk. 9. Adgangen
til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For
realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i
sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til
stk. 6, nr. 26, og til Grønlands Landstings
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 27, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, kan alene ske
1) på
baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under
forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver.
Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Stk. 12. Har en
skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over
for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de
pågældende virksomheder underretning herom.«
12.§ 355, stk. 2, nr. 5,
affattes således:
»5) Den
påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret
andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af
erhvervelse, jf. §§ 61, 61 a og 61 b, samt når
Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning
om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til
den pågældende ejers andel, jf. § 62,
stk. 1-3.«
13. I
§ 373, stk. 1,
ændres »og 6-8« til: »,
§§ 61 b og 61 c«.
§ 2
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder
inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som
ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og
§ 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og
lignende finansielle ydelser«
2.Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986 om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger, (EF-Tidende 1986 L 225, s. 40), som ændret
ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996 om
ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse
af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for
de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, (EF-Tidende 1997
L 46, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning),
(EU-Tidende 2006 L 204, s. 23), og dele af Rådets direktiv
2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende
2004 nr. L 373, s. 37)«
3.§ 1, stk. 1, affattes
således:
»Loven skal sikre ligebehandling af mænd og
kvinder
1) i den
erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt
erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde
på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller
ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger
arbejde, samt pensionerede og invalide arbejdstagere og disse
arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i de
erhvervstilknyttede sikringsordninger, og
2) i forbindelse
med forsikring og lignende finansielle ydelser.«
4. I
§ 1 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved
forsikring og lignende finansielle ydelser forstås i denne
lov sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I
§ 4, stk. 1 og 2,
indsættes efter »Loven«: », bortset fra
kapitel 4 a,«.
6. I
§ 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og
lignende finansielle ydelser, jf. § 1,
stk. 4.«
7. I
§ 9, stk. 1,
ændres to steder »og 10-12« til: », 10 og
11«
8.
Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Forsikring og lignende finansielle
ydelser
§ 18
b. Anvendelse af køn som en faktor ved beregning af
præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende
finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der indgås efter
den 21. december 2009, må ikke føre til forskelle i
enkeltpersoners præmier og ydelser, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Uanset
stk. 1 kan den enkelte udbyder af forsikring og lignende
finansielle ydelser dog beslutte at anvende forholdsmæssigt
afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser,
hvis anvendelsen af køn er en afgørende
aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen. Den enkelte
udbyder skal sikre, at vurderingen af, hvorvidt anvendelsen af
køn er en afgørende aktuarmæssig faktor ved
risikovurderingen, er baseret på relevante og
nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.
Stk. 3. Udbydere af
forsikring og lignende finansielle ydelser, der benytter muligheden
i stk. 2, skal regelmæssigt indsamle,
offentliggøre og ajourføre de nøjagtige data,
der er relevante for anvendelse af køn som en
afgørende aktuarmæssig faktor. Finanstilsynet
fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 4. Uanset
stk. 2 må omkostninger i forbindelse med graviditet og
moderskab ikke føre til forskelle i enkeltpersoners
præmier og ydelser.«
9. I
§ 19, stk. 1,
ændres »eller § 18, stk. 2« til:
»§ 18, stk. 2, og § 18 b,
stk. 1 og 4«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, som
ændret ved § 19 i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 2, nr. 5,
ændres »§ 10« til:
»§§ 10 og 10 a«.
2.§§ 10 og 10 a ophæves, og i stedet
indsættes:
Ȥ 10. Enhver fysisk
eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som
handler i forståelse med hinanden, der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf.
§ 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal på
forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den
påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved
forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører,
at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en
grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører,
at selskabet omfattet af § 7, stk. 1, bliver et
datterselskab.
Stk. 2.
Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to
arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1.
Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter
stk. 4.
Stk. 3.
Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf.
stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves
vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60
arbejdsdage til at foretage den i § 10 a nævnte
vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af
ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den
påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden
udløber.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden
anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for
vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en
sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden
i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af
svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20
arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden
som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage,
såfremt
1) den
påtænkte erhverver er hjemmehørende eller
omfattet af lovgivning uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, eller
2) den
påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person,
som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 eller § 308 i lov om finansiel
virksomhed nævnte virksomhed eller den i § 16 i
denne lov nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden
for den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.
Stk. 6.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af
en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes
og meddeles den påtænkte erhverver straks efter
beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for
vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode
Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for
afslaget.
Stk. 7. Hvis
Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt
giver afslag på ansøgningen om den
påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at
være godkendt.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for
gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge
en sådan frist.
Stk. 9.
Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en
erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter
stk. 1.
§ 10
a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en
ansøgning modtaget efter § 10, stk. 1, sikre
hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det selskab,
hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere
ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs
sandsynlige indflydelse på selskabet, den
påtænkte erhververs egnethed og den
påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold
til følgende kriterier:
1) Den
påtænkte erhververs omdømme.
2) Omdømmet
og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil
lede selskabet.
3) Den
påtænkte erhververs økonomiske forhold,
især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller
påtænkes drevet i det selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, hvori erhvervelsen
påtænkes.
4) Om selskabet
fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den
koncern, som selskabet eventuelt kommer til at indgå i, har
en struktur, der gør det muligt at gennemføre et
effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de
kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal
fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5) Om der i
forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til
at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, vil ske.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund
af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at
antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af selskabet, jf. stk. 1,
eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
Stk. 3. I
Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til
markedets økonomiske behov ikke indgå.
§ 10
b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og
juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden,
der påtænker direkte eller indirekte at afhænde
en kvalificeret andel, eller formindske en kvalificeret andel i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, således, at
afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis
20 pct., 33 pct., eller 50 pct. af selskabskapitalen eller
stemmerettighederne ikke længere er nået, eller
bevirker, at selskabet ophører med at være
vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette
Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den
påtænkte fremtidige kapitalandel.
§ 10
c. Når et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af andele som nævnt i § 10,
stk. 1, og § 10 b, skal selskabet straks give
Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 2. Et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, skal senest i februar
måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de
kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år
ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om størrelsen af
disse andele.
Stk. 3. En
operatør af et reguleret marked skal offentliggøre
navne på samtlige direkte og indirekte ejere i selskabet.
Endvidere skal navne på direkte og indirekte ejere af
kvalificerede andele i selskabet og størrelsen af de
pågældende andele offentliggøres.
§ 10
d. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i
§ 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, ikke opfylder kravene i
§ 10 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den
stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres
kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge
bestemte retningslinjer.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til
kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til
forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene
tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen.
Stk. 3.
Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet
kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset
at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse
af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten
tilknyttet disse kapitalandele.
Stk. 4. Har
Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af
stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i
opgørelsen af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede kapital.«
3.§ 84 a affattes
således:
Ȥ 84
a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets
vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke
finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af
sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83,
stk. 2.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1
finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god
værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og
bekendtgørelser udstedt i medfør af
§ 3.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver
fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form,
når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af
§ 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov eller
disses kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige
oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et
aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre
omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand,
der er eller har været involveret i forsøg på at
redde selskabet eller andre omfattet af denne lov.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet
henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle
Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse
med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative
myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er
truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.
5) Folketingets
Ombudsmand.
6) En
parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets
stående udvalg vedrørende generelle økonomiske
forhold i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1,
for så vidt angår krisehåndtering af selskaber
omfattet af § 7, stk. 1, når der træffes
beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler
til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den
parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen.
10) Interessenter,
herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde
et kriseramt aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1,
under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor.
11) Skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov,
under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Institutioner,
der forvalter indskyder-, investor- eller
forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at
oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre
deres arbejde.
13) Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres
egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at
oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres
lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet.
14) En institution,
der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at
institutionen reagerer behørigt på misligholdelser
eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen.
15) Finansielle
tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der har ansvaret
for tilsyn med operatører af regulerede markeder,
clearingcentraler, værdipapircentraler, kreditinstitutter,
finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber,
investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en
operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en
værdipapircentral under forudsætning af, at modtagerne
af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver.
16) Organer i lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for kontrol med
overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere
af værdipapirer, der er optaget på et reguleret
marked.
17) Ministre med
ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, i
forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af
§ 7, stk. 1.
18) Det
Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer
etableret af dette udvalg under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
19) Finansielle
tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber
eller kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre
omfattet af denne lov, jf. dog stk. 12 og 13.
20) Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger
modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83,
stk. 2 og 3, og § 83 b eller oplysninger i sager om
Finanstilsynets godkendelse af prospekter i medfør af
§ 23 og i sager om Finanstilsynets kontrol med
oplysningsforpligtelsen i § 27, når disse
oplysninger har betydning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
regnskabskontrol på vegne af Fondsrådet, jf.
§ 83, stk. 2.
21) Revisortilsynet
og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til en operatør af et reguleret
marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et
selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7
a, stk. 2, når
1) det sker for at
imødegå eller undersøge, om der er misbrugt
intern viden eller udøvet kursmanipulation efter
bestemmelserne i kapitel 10 eller
2) det i
øvrigt sker for at imødegå eller
undersøge, om handelen og prisdannelsen på det
regulerede marked eller den alternative markedsplads foregår
på en redelig og gennemskuelig måde.
Stk. 8. Alle, der i
henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse
oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt.
Stk. 9. Fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager,
må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller
rådets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 10. Adgangen
til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske
1) på
baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under
forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.«
4.§ 84 b, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3) Den
påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret
andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af
erhvervelser, jf. §§ 10, 10 a og 10 b, samt
når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende
underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er
knyttet til den pågældende ejers andel, jf.
§ 10 d, stk. 1-3.«
5.
Efter § 84 e indsættes:
Ȥ 84
f. Når et aktieselskab omfattet af § 7,
stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret
konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt
andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 84 a ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde det pågældende selskab eller andre
omfattet af denne lov.«
6. I
§ 87, stk. 6,
ændres »13-15« til: »15 og 19«.
7. I
§ 93, stk. 1,
ændres »og 5-8« til: »,
§§ 10 b og 10 c«.
§ 4
I lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres »og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29.
juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet -
»BCCI-direktivet«)« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af
29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet
- »BCCI-direktivet«) og Kommissionens direktiv
2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af
Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med
hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr.
L 79, s. 11)«.
2.§ 3, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3)Pengemarkedsinstrumenter:
a)
Værdipapirer, der normalt handles på pengemarkedet, som
er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes,
jf. § 87 a.
b) Andre
pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret
marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne
pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at
beskytte investorer og opsparing, jf. § 87 a.«
3. I
§ 87, stk. 1,
udgår »og pengemarkedsinstrumenter«.
4. I
§ 87, stk. 2,
udgår »og pengemarkedsinstrumenter«.
5.§ 87, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
6. I
§ 87, stk. 5, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-3 og § 87 a«.
7.
Efter § 87 indsættes:
Ȥ 87
a. En investeringsforening eller en afdeling må
investere i pengemarkedsinstrumenter, jf. § 3,
stk. 1, nr. 3, litra a.
Stk. 2. En
investeringsforening eller en afdeling må investere i de i
§ 3, stk. 1, nr. 3, litra b, omhandlede andre
pengemarkedsinstrumenter, hvis disse instrumenter er
1) udstedt eller
garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en
centralbank i et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område,
2) udstedt eller
garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af
forbundsstater, af en af dennes delstater,
3) udstedt eller
garanteret af en international institution af offentlig karakter,
som en eller flere medlemslande deltager i,
4) udstedt eller
garanteret af foretagender, der er underkastet tilsyn, og som
befinder sig i et zone A-land eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område,
5) udstedt af et
obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig
lov, og som befinder sig i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, eller
6) udstedt af
emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som
nævnt i stk. 1.«
8.
Efter § 92 indsættes:
Ȥ 92
a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i
finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte
finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger
foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer
midler i et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet
fastsætter ligeledes regler for, hvilke kriterier et indeks
skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings
eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger
foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer
midler i overensstemmelse med sammensætningen af et
indeks.«
9. I
§ 105, stk. 1 og 2,
ændres »§ 87, stk. 5« til:
»§ 87, stk. 4«.
10. I
§ 107, stk. 1,
ændres: »§ 87« til:
»§ 87 a«.
11. I
§ 111, stk. 2, nr. 2,
ændres: »§ 87, stk. 1-4,« til:
»§ 87, stk. 1-3, og § 87
a«.
12. I
§ 119, stk. 4,
ændres »13 og 14« til: »14 og
18«.
13.
Efter § 122 indsættes:
Ȥ 122
a. Når en forening eller afdeling er erklæret
konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt
andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 123 ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde den pågældende forening eller
afdeling.«
14.§ 123 affattes
således:
Ȥ 123. Finanstilsynets
ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1
finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god skik, jf.
§ 18 og bekendtgørelser udstedt i medfør af
§ 18, stk. 2,
2)
afgørelser vedrørende vedtægtsændringer,
jf. § 23, stk. 2,
3)
afgørelser vedrørende foreningers administrative og
regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og
kontrolprocedurer, jf. § 37,
4) forbud mod at
opkræve dobbeltgebyr, jf. § 49,
5) pligten til at
indberette fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6,
6) afholdelse af
udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en
værdipapircentral, jf. § 51, stk. 1 og 2,
7) prospekter og
bekendtgørelser om prospekter, jf. § 74,
8)
offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser,
jf. § 77,
9) inddragelse af
investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers
tilladelse, jf. § 81, stk. 2,
10) foreningers
placering af midler, jf. kapitel 13, 14 og 15,
11) overskridelse
af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. § 114
d, stk. 1 og 2,
12) pligten til at
offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre
værdi, jf. § 114 d, stk. 3,
13) pligten til at
underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d,
stk. 4,
14) pligten til at
indberette overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2,
15) pligten til at
underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf.
§ 114 e, stk. 4,
16) pligten til at
beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf.
§ 115, stk. 3,
17) udbudsdokument,
jf. § 115, stk. 4,
18) andre
kollektive investeringsordningers dokumenter, jf. § 115,
stk. 6, og
19) pligten til at
indberette fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
forening eller dens medlemmer kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige
oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en
forening eller afdeling er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand,
der er eller har været involveret i forsøg på at
redde foreningen eller afdelingen.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet
henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle
Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse
med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative
myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er
truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets
Ombudsmand.
6) En
parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets
stående udvalg vedrørende en forenings eller afdelings
generelle økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af foreninger, når der træffes
beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler
til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den
parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen.
10) Interessenter,
herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde
en kriseramt forening eller afdeling, under forudsætning af,
at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber,
under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
Centralbanksystem samt Den Europæiske Centralbank i deres
egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at
oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres
lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet.
13) En institution,
der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at
institutionen reagerer behørigt på misligholdelser
eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen.
14) Finansielle
tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der har ansvaret
for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders og
investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under
forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver.
15) Organer i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for kontrol med
overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere
af værdipapirer, der er optaget på et reguleret
marked.
16) Ministre med
ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, i
forbindelse med krisehåndtering af en forening.
17) Det
Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer
etableret af dette udvalg under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
18) Finansielle
tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders og
investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf.
dog stk. 10 og 11.
19) Revisortilsynet
og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Alle, der i
henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den
i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af
sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages
til højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
Stk. 9. Adgangen
til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, kan alene ske
1) på
baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under
forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver.
Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.«
§ 5
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007 som
ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og
§ 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1.§ 66 a affattes
således:
Ȥ 66
a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1
finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god
pensionskassepraksis i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og
bekendtgørelser om redelig forretningsskik og god praksis
udstedt i medfør af § 6 a, stk. 2, og
2) oplysninger, som
en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og
pensionsmodtagere, jf. bekendtgørelser udstedt i
medfør af § 12 a.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige
oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en
pensionskasse er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand,
der er eller har været involveret i forsøg på at
redde pensionskassen.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til:
1) Det Finansielle
Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse
med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative
myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er
truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets
Ombudsmand.
6) En
parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets
stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle
økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af pensionskasser, når der
træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller
stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i
forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1.
pkt.
9) Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen.
10) Interessenter,
herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde
en kriseramt pensionskasse, under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved pensionskassens likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens
regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Institutioner,
der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under
forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at
de kan udføre deres arbejde.
13) Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank i deres
egenskab af pengepolitisk myndighed under forudsætning af, at
oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres
lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet.
14) En institution,
der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at
institutionen reagerer behørigt på misligholdelser
eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen.
15) Finansielle
tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der har ansvaret
for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter,
finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
pensionskassers regnskaber, under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
16) Organer i lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for kontrol med
overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere
af værdipapirer, der er optaget på et reguleret
marked.
17) Ministre med
ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, i
forbindelse med krisehåndtering af en pensionskasse.
18) Det
Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger samt organer etableret af dette
udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger
har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
19) Finansielle
tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter,
forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der
medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, jf. dog
stk. 10 og 11.
20) Revisortilsynet
og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Alle, der i
henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den
i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af
sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages
til højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
Stk. 9. Adgangen
til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske
1) på
baggrund af en international samarbejdsaftale og
2) under
forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver.
Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.«
2.
Efter § 66 c indsættes:
Ȥ 66
d. Når en pensionskasse er erklæret konkurs, og
staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed,
udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet
op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive
Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 66 a ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde den pågældende
pensionskasse.«
§ 6
I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) foretages
følgende ændring:
1. I
§ 54, stk. 2,
udgår »af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 1-5, 7, 8, 12 og 13, og § 3, nr. 1, 2,
4 og 7 træder i kraft den 21. marts 2009 med virkning for
ansøgninger modtaget i Finanstilsynet efter denne dato.
Stk. 3. Lovens
§ 2 træder i kraft den 21. december 2009.
§ 8
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens
§§ 1, 3 og 4 kan helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens
§§ 5 og 6 kan helt eller delvist sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning | |
2. | Indhold | |
| 2.1. | Ændring af Finanstilsynets
tavshedspligt | |
| | 2.1.1. | Folketingets stående udvalg | |
| | 2.1.2. | Interessenter involveret i en
løsning | |
| | 2.1.3. | Revisorer i forbindelse med
prisfastsættelse af aktier | |
| | 2.1.4. | Afviklingsselskabet | |
| | 2.1.5. | Organer der udfører
regnskabskontrol | |
| | 2.1.6. | Ministre med ansvar for den finansielle
lovgivning i andre lande inden for EU/EØS | |
| | 2.1.7. | De europæiske tilsynsudvalg og
Banktilsynskomitéen | |
| 2.2. | Information til aktionærerne i et
pengeinstitut i forbindelse med tvangsindløsning | |
| 2.3. | Redegørelse fra Finanstilsynet om
konkursramte virksomheder | |
| 2.4. | Godkendelse af erhvervelse af
kvalificerede andele | |
| 2.5. | Ligebehandlingsdirektivet om varer og
tjenesteydelser | |
| 2.6. | Pengemarkedsinstrumenter | |
3. | Kommunikationsplaner | |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner | |
5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
6. | Miljømæssige
konsekvenser | |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | |
8. | Forholdet til EU-retten | |
9. | Øvrige konsekvenser | |
10. | Høring | |
11. | Sammenfattende skema | |
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række ændringer i den
finansielle lovgivning.
Først og fremmest foreslås Finanstilsynet
tavshedspligt ændret. Finanstilsynet er i dag underlagt en
skærpet tavshedspligt. Denne tavshedspligt er begrundet i
følgende forhold:
- Beskyttelse af de
tilsynsbelagte virksomheders forretningsmæssige forhold,
så oplysninger herom ikke kan misbruges i
konkurrencemæssig sammenhæng.
- Sikring af, at
oplysninger om tilsynsbelagte virksomheders kunder ikke spredes i
en større kreds.
- Sikring af den
tilsynsmæssige effektivitet, idet Finanstilsynet har nemmere
ved at indsamle ønskede oplysninger, hvis de tilsynsbelagte
virksomheder med rette kan have tillid til, at fortrolige
oplysninger ikke kan videregives. Tavshedspligten bidrager til en
kommunikation og meningsudveksling mellem Finanstilsynet og de
tilsynsbelagte virksomheder, som har betydning for tilsynets
udøvelse af tilsynshvervet.
I forbindelse med konkrete krisehåndteringsforløb
i 2008 i relation til finansielle virksomheder har Økonomi-
og Erhvervsministeriet overvejet hensigtsmæssigheden af de
gældende tavshedsregler og undtagelser hertil samt overvejet
mulige ændringer baseret på Finanstilsynets daglige
tilsynsarbejde.
Dette lovforslag har først og fremmest til formål
at muliggøre en effektiv og smidig krisehåndtering af
finansielle virksomheder m.v. gennem forslag til nøje
afstemte lempelser af Finanstilsynets tavshedspligt. Herudover er
formålet at forbedre Finanstilsynets muligheder for
deltagelse i det internationale tilsynsarbejde gennem deltagelse i
arbejdet i - og herunder videregivelse af fortrolige oplysninger
til - internationale tilsynsorganer.
Herudover foreslås øget information fra
bestyrelsen til aktionærerne i et pengeinstitut i forbindelse
med tvangsindløsning af deres aktier i instituttet, jf.
§ 144 i lov om finansiel virksomhed, samt en pligt for
Finanstilsynet til at udarbejde og offentliggøre
særlige redegørelser for forløbet, når
finansielle virksomheder m.v. er gået konkurs og staten har
ydet garanti eller stillet midler til rådighed. Disse
redegørelser kan i et vist omfang indeholde fortrolige
oplysninger.
Lovforslaget ændrer desuden i lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. med det
formål at sikre, at en finansiel virksomhed m.v. ejes af en
eller flere fysiske eller juridiske personer, der ikke modvirker en
forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden. Lovforslaget
uddyber reglerne for vurderingen af, om en påtænkt
erhvervelse af en kvalificeret ejerandel i en finansiel virksomhed
eller i finansiel holdingvirksomhed kan godkendes.
Med forslaget gennemføres Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om
ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv
2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår
procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering
af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den
finansielle sektor, (EU-Tidende 2007 nr. L 247, s. 1)
(kapitalandelsdirektivet). Direktivet skal være
gennemført den 21. marts 2009.
Kapitalandelsdirektivet indeholder en række bestemmelser
om proceduren for godkendelse, når en fysisk eller juridisk
person påtænker at erhverve en kvalificeret andel i en
finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Desuden
indeholder direktivet bestemmelser om, hvilke kriterier der kan
inddrages i vurderingen af, om den påtænkte erhvervelse
kan godkendes.
Der findes tilsvarende regler om godkendelse af erhvervelse af
større kapitalandele i regulerede markeder,
clearingcentraler og værdipapircentraler i lov om
værdipapirhandel m.v. Kapitalandelsdirektivet omfatter ikke
disse regler. Da det er den samme vurdering, der foretages i de to
love, og det i øvrigt er de samme hensyn, der ligger bag
bestemmelserne, foreslås det, at bestemmelserne i lov om
værdipapirhandel m.v. ændres tilsvarende. Herved vil de
ensartede regler på tværs af de finansielle delsektorer
blive opretholdt.
Lovforslaget ændrer endvidere i lov om ligebehandling af
mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger. Dette har til formål, at fremme
ligestillingen mellem mænd og kvinder ved at forbyde
forskelsbehandling på baggrund af køn ved beregning af
præmier og ydelser i forbindelse med tegning af
skadesforsikringer eller private livsforsikringer, medmindre
anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved
risikovurderingen. Med forslaget gennemføres artikel 5 i
direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse
af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,
(EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37) (ligebehandlingsdirektivet om
varer og tjenesteydelser). Fristen for gennemførelsen er den
21. december 2009.
Direktivets udgangspunkt er, at det er forbudt at anvende
køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser
i forsikringer, uanset om der er tale om tegning af
skadesforsikringer eller private livsforsikringer. Direktivet giver
dog medlemsstaterne mulighed for at tillade anvendelse af
køn, hvis det er en afgørende faktor ved
risikovurderingen. Det er dog et krav, at dette kan dokumenteres
med relevante og nøjagtige aktuarmæssige og
statistiske data, som skal indsamles, offentliggøres og
ajourføres regelmæssigt.
Det foreslås, at forsikringsvirksomhederne fortsat skal
have mulighed for selv at kunne vælge, om de vil anvende
køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser ved
tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer. Med
denne valgmulighed støtter forslaget aftalefriheden, som er
et grundlæggende element i dansk ret.
Endelig indeholder lovforslaget ændringer til lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. Lovens definition af
pengemarkedsinstrumenter foreslås ændret, således
at de præciseringer til definitionen, som findes i
Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om
gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte
definitioner (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11), (Eligible
Asset-direktivet), kan rummes inden for lovens definitioner.
2. Indhold
2.1. Ændring af Finanstilsynets
tavshedspligt
2.1.1. Folketingets stående
udvalg
I forbindelse med krisehåndtering af finansielle
virksomheder kan offentlige midler helt eller delvist være en
del af en løsningsmodel. Sådanne midler skal bevilges
af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør
videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte
finansielle virksomhed til Finansudvalget med henblik på at
tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for
udvalget. Den gældende undtagelse fra tavshedspligten
muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til blandt
andet Folketingets Finansudvalg, men kun når staten yder
garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling, og
den pågældende virksomhed er i betalingsstandsning
eller under konkurs.
Det har i praksis vist sig, at en kriseramt finansiel
virksomhed ikke nødvendigvis er i betalingsstandsning eller
under konkurs på det tidspunkt, hvor det er relevant at
overveje, om der skal ydes en statslig garanti eller stilles
statsmidler til rådighed for en afvikling. Med henblik
på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs beslutninger om at
yde garanti eller stille midler til rådighed for en afvikling
- eller det modsatte - kan træffes på et
fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det,
at Finanstilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige
oplysninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med
krisehåndtering af finansielle virksomheder.
Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
og lov om tilsyn med firmapensionskasser.
2.1.2. Interessenter involveret i en
løsning
Det foreslås, at det i forbindelse med
krisehåndtering, bliver muligt for Finanstilsynet at
videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte virksomhed til
de interessenter, der er involveret i drøftelser om en
løsning. Det er en forudsætning for videregivelse af
fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter
Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne. Der vil
kunne videregives oplysninger til blandt andre en potentiel
overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer
og edb-centraler.
Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
og lov om tilsyn med firmapensionskasser.
2.1.3. Revisorer i forbindelse med
prisfastsættelse af aktier
Det foreslås, at Finanstilsynet i den situation, hvor
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpeger to revisorer til
at træffe endelig afgørelse om prisfastsættelsen
af aktier, jf. § 144, stk. 4, 2. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, bliver berettiget til at videregive
fortrolige oplysninger til de pågældende revisorer.
På denne måde sikres det, at revisorernes
afgørelse bliver truffet på et så
fyldestgørende grundlag som overhovedet muligt.
2.1.4. Afviklingsselskabet
Folketinget vedtog den 10. oktober 2008 en lov om finansiel
stabilitet. Med vedtagelsen af loven blev der indført en
garantiordning, der indebærer, at staten frem til den 30.
september 2010 garanterer ubegrænset for alle indskud i de i
alt 133 pengeinstitutter, der deltager i ordningen. Som en del af
loven er der oprettet et statsligt afviklingsselskab, der skal
overtage aktiviteterne i eventuelt nødlidende
pengeinstitutter og sikre, at indskydere og de simple kreditorer
modtager de penge, de har krav på.
Det foreslås i den forbindelse, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
Afviklingsselskabet med henblik på en smidig og
hensigtsmæssig proces i forbindelse med krisehåndtering
af pengeinstitutter.
2.1.5. Organer der udfører
regnskabskontrol
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(Gennemsigtighedsdirektivet) er det muligt at have et særligt
kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt
at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er
tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til
gennemsigtighedsdirektivet.
Det foreslås, at Finanstilsynet får mulighed for
at videregive fortrolige oplysninger til sådanne
regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger kan
for eksempel være relevant i sager, hvor Finanstilsynet -
forud for forelæggelse for Det Finansielle
Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige
organer eller drøfte visse forhold med dem.
Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
og lov om tilsyn med firmapensionskasser.
2.1.6. Ministre med ansvar for den
finansielle lovgivning i andre lande inden for EU/EØS
Det foreslås, at det i forbindelse med
krisehåndtering af en finansiel virksomhed
hjemmehørende i Danmark, hvis virksomhed har væsentlig
betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for
EU/EØS, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger
til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i det
pågældende andet land.
Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
og lov om tilsyn med firmapensionskasser.
2.1.7. De europæiske
tilsynsudvalg og Banktilsynskomitéen
I forbindelse med Finanstilsynets deltagelse i det
internationale tilsynsarbejde i EU/EØS foreslås det,
at det bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til Det
Europæiske Banktilsynsudvalg (Committee of European Banking
Supervisors (CEBS)), Banktilsynskomitéen i den
Europæiske Centralbank (the Banking Supervision Committee
(BSC)), Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger (Committee of European Insurance
and Occupational Pension Supervisors (CEIOPS)) og Det
Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of
European Securities Regulators (CESR)) samt organer etableret af
disse udvalg. Tilsynsudvalgene er oprettet af Kommissionen i
samarbejde med de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for
EU/EØS.
I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det
nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive
fortrolige oplysninger til disse tilsynsudvalg. De gældende
regler giver imidlertid ikke mulighed herfor. Videregivelsen er
betinget af, at tilsynsudvalgene har behov for oplysningerne til
brug for varetagelsen af deres opgaver.
Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed samt med de
fornødne tilpasninger til lov om værdipapirhandel
m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v. og lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
2.2. Information til
aktionærerne i et pengeinstitut i forbindelse med
tvangsindløsning
I en situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder
solvenskravet, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist for
tilvejebringelse af den foreskrevne kapital, kan bestyrelsen efter
anmodning fra en aktionær, der ejer - eller i forbindelse med
en rekonstruktionsplan kommer til at eje - 70 pct. eller mere af
aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning om at
tvangsindløse de øvrige aktionærers
aktier.
I en sådan situation vil de tvangsindløste
aktionærer have behov for information om forløbet frem
til tvangsindløsningen, herunder information om
Finanstilsynets rolle. Bestyrelsen er efter de gældende
regler ikke forpligtet til over for aktionærerne at
redegøre for forløbet op til beslutningen om
tvangsindløsning.
Det foreslås på denne baggrund at
pålægge bestyrelsen en informationspligt. Konkret
foreslås det, at bestyrelsen skal indbyde aktionærerne
til et orienterende møde vedrørende
tvangsindløsningen. Det foreslås, at mødet skal
afholdes senest 8 dage efter, at bestyrelsen har truffet
beslutningen om tvangsindløsning.
2.3. Redegørelse fra
Finanstilsynet om konkursramte virksomheder
I en situation, hvor en finansiel virksomhed er gået
konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet
midler til rådighed eller mere indirekte for eksempel have
stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank.
I disse situationer vil der være en meget stor offentlig
interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i
relation til den finansielle virksomhed. Det er på denne
baggrund vurderingen, at der er behov for information til
offentligheden generelt i disse situationer.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når en finansiel
virksomhed er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti
eller stillet midler til rådighed, får pligt til at
udarbejde og efterfølgende offentliggøre en
redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder
for Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i
konkurssituationen foreslås det samtidig, at den
offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må
indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog
ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende
kundeforhold eller tredjemand, der har været involveret i en
mulig overtagelse af den kriseramte virksomhed eller på anden
måde har været involveret i bestræbelserne
på at tilvejebringe en løsning på virksomhedens
økonomiske problemer.
Forslaget stilles til lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
og lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Herudover foreslås en række ændringer af
teknisk og/eller sproglig karakter i relation til Finanstilsynets
tavshedspligt, ligesom mulighederne for videregivelse af fortrolige
oplysninger i de forskellige finansielle tilsynslove i videst
muligt omfang er søgt ensrettet.
2.4. Godkendelse af erhvervelse af
kvalificerede andele
I lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel
m.v. findes regler om, at fysiske eller juridiske personer, der
påtænker at erhverve en kvalificeret andel i for
eksempel en finansiel virksomhed, på forhånd skal
godkendes hertil. Ved kvalificeret andel forstås en
besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne
eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig
indflydelse på ledelsen af virksomheden.
På samme måde skal erhvervelsen på
forhånd godkendes, hvis andelen påtænkes
forøget så meget, at den efter erhvervelsen vil
overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct.
eller 50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne.
Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag for eksempel en
finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed har
mulighed for at øve væsentlig indflydelse på
virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som
myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal
forhindres i at eje en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed
eller en finansiel holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at
de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af
virksomheden.
Det er Finanstilsynet, der foretager vurderingen af, om den
påtænkte erhvervelse kan godkendes.
Kapitalandelsdirektivet skaber ensartethed i reglerne om
godkendelse af påtænkte erhvervelser af kvalificerede
andele mellem de enkelte områder i den finansielle sektor.
Direktivet indfører fælles regler på tre
væsentlige punkter.
For det første præciseres det, hvornår en
rådighed over en kapitalandel skal regnes med som besiddelse.
Problemstillingen er eksempelvis relevant i de tilfælde, hvor
man gennem aftale med en anden ejer af virksomheden har ret til at
udnytte de stemmerettigheder, der er tilknyttet ejerens andele
(eksempelvis ved aktionæroverenskomst). Præciseringen
sker med henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked (gennemsigtighedsdirektivet). Da der er tale om meget
detaljerede og tekniske regler, foreslås det, at
Finanstilsynet i nærværende lovforslag gives hjemmel
til at gennemføre disse regler i en bekendtgørelse.
De gældende regler indeholder ikke en sådan
detaljeringsgrad, hvorfor der i dag er tale om en konkret vurdering
fra sag til sag.
For det andet indeholder direktivet en frist for myndighedens
samlede sagsbehandlingstid på 60 arbejdsdage og herunder
muligheden for at afbryde/forlænge denne. Det foreslås,
at Finanstilsynet senest efter to arbejdsdage skal sende en
bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen.
Endvidere foreslås en samlet vurderingsperiode på
højst tres arbejdsdage. Perioden vil konkret kunne
forlænges, såfremt det er nødvendigt at indhente
supplerende oplysninger. Efter de gældende regler skal
Finanstilsynet træffe afgørelse inden for tre
måneder. Vurderingsperioden vil dermed som udgangspunkt blive
lidt kortere efter de foreslåede regler.
For det tredje angiver direktivet de saglige kriterier, der
må lægges til grund ved vurderingen. Efter de
gældende regler skal vurderingen blot sikre, at erhververen
ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af
virksomheden. Med de foreslåede regler præciseres det
nærmere, hvad der ligger heri. I vurderingen skal efter de
foreslåede regler indgå den påtænkte
erhververs omdømme, omdømmet og erfaringen hos de
personer, der kommer til at lede virksomheden efter erhvervelsen,
de nærmere forhold både hos den påtænkte
erhverver og i virksomheden, samt om der er grund til at formode,
at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme vil finde
sted som følge af erhvervelsen.
I forbindelse hermed foreslås det, at Finanstilsynet vil
udarbejde en vejledning om, hvilke oplysninger der bør
medsendes ansøgningen. I en arbejdsgruppe i EU-regi er der
udarbejdet nærmere retningslinier for vurderingen, og for
hvilke oplysninger, der kan kræves medsendt
ansøgningen. Det er her et vigtigt princip, at omfanget af
de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere en
påtænkt erhvervelse, og vurderingen af, om de
forskellige kriterier er opfyldt, bør stå i rimeligt
forhold til blandt andet den påtænkte erhververs
deltagelse i ledelsen af den virksomhed, hvori erhvervelsen
påtænkes. Listen vil indeholde de oplysninger, der kan
anmodes om med henblik på vurderingen. Oplysningerne skal
være relevante i forhold til de kriterier, der er fastsat.
Oplysningerne bør stå i rimeligt forhold til og
være afpasset arten af den påtænkte erhvervelse,
navnlig hvis den påtænkte erhverver ikke er en
virksomhed underlagt et finanstilsyns tilsyn eller er etableret i
et tredjeland. I disse tilfælde kan man eksempelvis
forestille sig, at der indhentes flere oplysninger, hvis der er
tale om en ny aktør på markedet, og Finanstilsynet
dermed ikke qua tidligere sager har kendskab til den
pågældende påtænkte erhververs
forretningsvirksomhed.
2.5. Ligebehandlingsdirektivet om
varer og tjenesteydelser
Den gældende lov om ligebehandling af mænd og
kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger omfatter
primært arbejdsmarkedspensionsordninger. Ifølge loven
må arbejdsmarkedspensionsordninger m.v. - også kaldet
de erhvervstilknyttede sikringsordninger - oprettet fra og med den
1. juli 1999 ikke være baseret på kønsopdelte
beregninger.
I dag gælder loven ikke for skadesforsikringer og
private livsforsikringer. Køn kan således anvendes som
faktor ved beregning af præmier og ydelser ved tegning af
skadesforsikringer og private livsforsikringer.
Ligebehandlingsdirektivet gælder imidlertid bredt uanset
hvilken forsikring eller finansiel ydelse i øvrigt, der er
tale om. Det foreslås på den baggrund, at lov om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sikringsordninger udvides til at omfatte alle
forsikringer. Dette er en forudsætning for at
gennemføre artikel 5 i ligebehandlingsdirektivet om varer og
tjenesteydelser i denne lov.
Udgangspunktet i direktivets artikel 5, stk. 1, er, at
det er forbudt at anvende køn som en faktor ved beregning af
præmier og ydelser, uanset om der er tale om tegning af
skadesforsikringer eller private livsforsikringer.
Artikel 5, stk. 2, giver dog medlemsstaterne mulighed for
at tillade anvendelse af køn, hvis det er en
afgørende faktor ved risikovurderingen. Det er dog et krav,
at fravigelser kan dokumenteres med relevante og nøjagtige
aktuarmæssige og statistiske data, som skal indsamles,
offentliggøres og ajourføres regelmæssigt.
Under alle omstændigheder må omkostninger i forbindelse
med graviditet og moderskab ifølge artikel 5, stk. 3,
ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og
ydelser.
Det er ifølge direktivet op til de enkelte medlemslande
at beslutte, om der må kønsdifferentieres ved
beregningen af præmier og ydelser eller ej.
Alle medlemslandene inden for Den Europæiske Union -
bortset fra Letland - har til EU-Kommissionen pr. 20. maj 2008
oplyst, at de har til hensigt at tillade, at der må
kønsdifferentieres ved beregningen af præmier og
ydelser.
Det foreslås, at forsikringsvirksomhederne inden for
direktivets rammer fortsat skal have mulighed for selv at kunne
vælge, om de vil anvende køn som faktor ved beregning
af præmier og ydelser ved tegning af skadesforsikringer og
private livsforsikringer. Med denne valgmulighed støtter
forslaget aftalefriheden, som er et grundlæggende element i
dansk ret og samtidig ligestilles de danske forsikringsvirksomheder
konkurrencemæssigt med virksomheder fra de andre medlemslande
inden for Den Europæiske Union. De eksisterende
erhvervstilknyttede sikringsordninger, der er oprettet fra og med
den 1. juli 1999, vil fortsat ikke kunne baseres på
kønsopdelte beregninger.
Hvis der kønsdifferentieres ved beregningen af
præmier og ydelser, skal det ifølge lovforslaget kunne
dokumenteres, at der er en saglig grund hertil. Muligheden for et
sådant valg begrænses derfor til de tilfælde,
hvor anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved
risikovurderingen. Dette skal kunne dokumenteres i form af
aktuarmæssige og statistiske data, som regelmæssigt
skal indsamles, offentliggøres og ajourføres. Det
foreslås, at Finanstilsynet gives hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvorledes dette krav skal
opfyldes.
Køn som faktor ved beregning af præmier og
ydelser er i dag mest udbredt ved livsforsikring. Lovforslaget
får derfor størst betydning for
livsforsikringsvirksomheder. I oktober 2006 var der kun to
skadesforsikrings-virksomheder, der anvendte køn som faktor
i beregningen af præmierne, mens der var ca. 20
livsfor-sikringsvirksomheder, som udbød ordninger, der ikke
var relateret til en arbejdsmarkedspensionsordning.
2.6. Pengemarkedsinstrumenter
Med lovforslaget foreslås endvidere ændringer i
lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v. Lovens definition af
pengemarkedsinstrumenter ændres, således at de
præciseringer til definitionen, som findes i Eligible
Asset-direktivet, kan rummes inden for lovens definitioner. Et
pengemarkedsinstrument er et gældsbrev med en kort
løbetid, der kan variere fra få dage op til ca. et
år. Typiske eksempler herpå er en et-årig
statsobligation eller et aftaleindskud i en bank.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler for
investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i
finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte
finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger
foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer
midler i et konkret finansielt instrument. Det foreslås
samtidig, at Finanstilsynet får hjemmel til at
fastsætte regler for, hvilke kriterier et indeks skal
opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller
en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger
foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer
midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.
Et indeks er en oversigt over den gennemsnitlige prisudvikling
på en gruppe aktiver, som indekset følger. Det kan for
eksempel være OMXC20-indekset, der viser kursudviklingen
på de 20 største børsnoterede danske
aktier.
3. Kommunikationsplaner
Det er ikke fundet nødvendigt at udarbejde en
kommunikationsplan, da det lovforberedende arbejde er tilrettelagt
på en sådan måde, at brancheorganisationerne
på det finansielle område er blevet orienteret om
lovforslagets enkelte elementer.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
I forhold til ændringen i forbindelse med
gennemførelse af ligebehandlingsdirektivet, kan
forsikringsvirksomheder allerede i dag beslutte ikke at
kønsdifferentiere. Ligebehandlingsdirektivet
påtænkes gennemført, så det fortsat vil
være valgfrit for virksomhederne, om de vil anvende
køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser,
hvis køn er en afgørende faktor ved
risikovurderingen. På dette område vil forslaget ikke
få administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Virksomhederne vil dog, hvis de beslutter at
kønsdifferentiere, blive pålagt øgede byrder
på grund af de øgede dokumentationskrav.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministerets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Lovforslaget indeholder ikke barrierer for digital
forvaltning.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Reglerne om tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed, lov
om værdipapirhandel m.v. og lov om investeringsforeninger og
specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v. er
baseret på EF-direktiver. Tavshedspligtsreglerne i lov om
tilsyn med firmapensionskasser er ikke direktivbestemt men er i
vidt omfang bragt i overensstemmelse med reglerne i de
øvrige finansielle tilsynslove.
Med lovforslaget foreslås en række lempelser, der
dels vil muliggøre en effektiv og smidig
krisehåndtering af finansielle virksomheder m.v., dels vil
forbedre Finanstilsynets muligheder for deltagelse i det
internationale tilsynsarbejde gennem deltagelse i arbejdet i - og
herunder videregivelse af fortrolige oplysninger til -
internationale tilsynsorganer.
Der er tale om, at der i det praktiske tilsynsarbejde er
opstået et presserende behov for at kunne videregive
fortrolige oplysninger i et videre omfang, end det er muligt efter
de gældende regler. Dette behov for lempelser er (endnu ikke)
udmøntet i form af konkrete ændringer i
EF-direktiverne på det finansielle område.
Lovforslaget er vurderet i forhold til såvel de
ældre som de nyere finansielle direktivers krav om
tavshedspligt. Det er vurderingen, at de foreslåede lempelser
af tavshedspligten i lyset af især den øgede
finansielle aktivitet på tværs af landegrænser og
det øgede internationale samarbejde generelt holder sig
inden for rammerne af direktivernes tavshedspligt.
Desuden gennemfører lovforslaget Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om
ændring af Rådets direktiv 92/49/EF og direktiv
2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår
procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering
af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den
finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet). Direktivet skal
være gennemført i dansk ret den 21. marts 2009.
Lovforslaget gennemfører endvidere art. 5 i direktiv
2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende
2004 nr. L 373, s. 37) (ligebehandlingsdirektivet om varer og
tjenesteydelser). Fristen for gennemførelsen er den 21.
december 2009.
Endelig gennemfører lovforslaget Kommissionens direktiv
2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af
Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med
hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr.
L 79, s. 11) (Eligible Asset direktivet). Dette medfører en
ændret gennemførelse af artikel 1, stk. 9, og
artikel 19, stk. 1, litra h, i Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),
(EF-Tidende 1985 nr. L 375, s. 3) (UCITS-direktivet).
Førstnævnte direktivs gennemførelsesfrist var
den 23. juli 2008.
9. Øvrige konsekvenser
Konsekvensen af lovforslaget i relation til
ligebehandlingsloven er, at der for skadesforsikringer og private
livsforsikringer som udgangspunkt ikke må gøres
forskel på mænd og kvinder ved beregning af
præmier og ydelser. En forsikringsvirksomhed kan dog
vælge at opkræve forskellige præmier for
mænd og kvinder for den samme forsikringsydelse, hvis
anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig
faktor ved risikovurderingen, og der er dokumentation herfor. En
sådan dokumentation kan for eksempel være, hvis
virksomheden godtgør, at kvinder lever længere end
mænd, og at dette har betydning for
præmieberegningen.
Det kan ikke entydigt siges, om en eventuel forskelsbehandling
af mænd og kvinder i denne forbindelse er til fordel for det
ene eller andet køn. Det afhænger af den forsikring,
der tegnes. Hvis det antages, at kvinder lever længere end
mænd, vil en livrente for eksempel være dyrere for
kvinder end for mænd, fordi livrenten statistisk set skal
udbetales i en længere periode. Omvendt vil en livsforsikring
og ægtefællepension være billigere for kvinder
end for mænd, fordi den statistisk set skal udbetales
senere.
Lovforslaget skærper kravene til dokumentationen for
virksomhedernes forskelsbehandling mellem kønnene,
således at en eventuel forskelsbehandling af mænd og
kvinder afspejler en reel forskel mellem kønnene.
De øvrige dele af lovforslaget har ikke
ligestillingsmæssige konsekvenser.
10. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,
Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk
IT-Sikkerhedsforum, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk
Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer,
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer,
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finans
og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af
Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for
Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer,
Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,
Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarsministeriet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for
indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia,
Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i
Grønland, HTS Arbejdsgiverforeningen,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet,
IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Kuratorforeningen, KøbmandStandens
OplysningsBureau, Landbrugsrådet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), OMX Den
Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes
Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment
Business Services), PostDanmark, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers
Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen,
Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt socialt
arbejde, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen,
SKAT, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statens
Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet, Søfartsstyrelsen,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen
A/S, Western Union, og Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Virksomhederne vil, hvis de beslutter at
kønsdifferentiere, blive pålagt øgede byrder
på grund af de øgede dokumentationskrav. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Reglerne om tavshedspligt i lov om
finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om
investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive
investeringsordninger m.v. er baseret på EF-direktiver.
Tavshedspligtsreglerne i lov om tilsyn med firmapensionskasser er
ikke direktivbestemt, men er i vidt omfang bragt i overensstemmelse
med reglerne i de øvrige finansielle tilsynslove. |
| Med lovforslaget foreslås en
række lempelser, der dels vil muliggøre en effektiv og
smidig krisehåndtering af finansielle virksomheder m.v., dels
vil forbedre Finanstilsynets muligheder for deltagelse i det
internationale tilsynsarbejde gennem deltagelse i arbejdet i - og
herunder videregivelse af fortrolige oplysninger til -
internationale tilsynsorganer. |
| Der er tale om, at der i det praktiske
tilsynsarbejde er opstået et presserende behov for at kunne
videregive fortrolige oplysninger i et videre omfang, end det er
muligt efter de gældende regler. Dette behov for lempelser er
(endnu ikke) udmøntet i form af konkrete ændringer i
EF-direktiverne på det finansielle område. |
| Lovforslaget er vurderet i forhold til
såvel de ældre som de nyere finansielle direktivers
krav om tavshedspligt. Det er vurderingen, at de foreslåede
lempelser af tavshedspligten i lyset af især den øgede
finansielle aktivitet på tværs af landegrænser og
det øgede internationale samarbejde generelt holder sig
inden for rammerne af direktivernes tavshedspligt. |
| Desuden gennemfører lovforslaget
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5.
september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EF
og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad
angår procedurereglerne og kriterierne for
tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse
af kapitalandele i den finansielle sektor
(kapitalandelsdirektivet). Direktivet skal være
gennemført i dansk ret den 21. marts 2009. |
| Lovforslaget gennemfører endvidere
art. 5 i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og
tjenesteydelser, (EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37)
(ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser). Fristen
for gennemførelsen er den 21. december 2009. |
| Endelig gennemfører lovforslaget
Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om
gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte
definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11) (Eligible Asset
direktivet). Dette medfører en ændret
gennemførelse af artikel 1, stk. 9, og artikel 19,
stk. 1, litra h, i Rådets direktiv 85/611/EØF af
20. december 1985 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), (EF-Tidende 1985 nr.
L 375, s. 3) (UCITS-direktivet).. Førstnævnte
direktivs gennemførelsesfrist var den 23. juli 2008. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre fodnoten til lovens titel.
Med forslaget vil det fremgå, at loven blandt andet
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets
direktiv 92/49/EF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og
2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for
tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse
af kapitalandele i den finansielle sektor.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af det foreslåede
§ 61 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
4.
Til nr. 4
Det foreslås, at den gældende § 61
ophæves samtidig med gennemførelsen af direktiv
2007/44/EF. De gældende regler i § 61
videreføres i væsentligt omfang i de foreslåede
§§ 61-61 c.
(§ 61)
Bestemmelsen gennemfører kapitalandelsdirektivets
artikel 1, stk. 2, artikel 2, stk. 2, artikel 3,
stk. 2, artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2,
samt dele af artikel 1, stk. 3, artikel 2, stk. 3, og
artikel 3, stk. 3.
Bestemmelsen indeholder regler om adgangen til at eje og
kontrollere betydelige kapitalandele i en finansiel virksomhed
eller en finansiel holdingvirksomhed. Baggrunden for reglerne er,
at ejerkredsen bag en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed øver væsentlig indflydelse på
virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som
myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal
forhindres i at eje en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke
til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Det er i den
forbindelse underordnet, om virksomheden er optaget til handel
på et reguleret marked.
Stk. 1 fastslår pligten
til at ansøge om Finanstilsynets godkendelse forud for
erhvervelse af en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed
eller en finansiel holdingvirksomhed. Der er hovedsageligt tale om
en videreførelse af det gældende § 61,
stk. 1. Der er alene tale om en sproglig præcisering i
forhold til de gældende regler. I lovforslaget anvendes
således ansøgning i stedet
for det gældende underretning.
En kvalificeret andel er defineret
i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Heraf
fremgår, at der ved kvalificeret andel skal forstås
direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen
eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at
udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den
finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. En
kvalificeret andel kan således også opnås, selvom
grænsen på 10 pct. ikke overskrides. Det er
tilstrækkeligt, at der kan udøves en betydelig
indflydelse på ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet
beror på en konkret vurdering. Afgørende er om der ved
erhvervelsen opnås kontrol. Dette kan for eksempel være
tilfældet i virksomheder med en meget spredt ejerkreds.
Det fremgår endvidere af stk. 1, at også en
indirekte erhvervelse skal godkendes. En indirekte erhvervelse kan
forekomme ved en erhvervelse af en andel, der giver en
kontrollerende indflydelse i en juridisk person, der i forvejen
ejer en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed. Såfremt den indirekte
erhvervelse omfatter virksomheder i flere medlemsstater, skal
myndighederne i hver af disse medlemsstater underrettes. Omfanget
af den enkelte underretning (notifikation) kan afhænge af det
enkelte selskabs placering i kæden af selskaber. Indgår
selskaber, der ikke er under tilsyn i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, i
kæden, skal vurderingen være mere detaljeret, end hvis
alle selskaber i kæden er under et sådant tilsyn. Ved
gentagne erhvervelser/forøgelser af kvalificerede andele
inden for kortere tid, kan Finanstilsynet beslutte at lægge
oplysninger fremkommet ved den tidligere vurdering til grund for
vurderingen af forøgelsen. En forudsætning herfor er,
at der ikke er sket ændringer i den påtænkte
erhververs forhold af betydning for vurderingen.
Det er ikke en betingelse, at der erhverves en samlet
kvalificeret andel, for at der skal ske forudgående
godkendelse. En mindre andel, der bringer erhververens samlede
kapitalandel i et selskab over grænsen for kvalificerede
andele eller en af de øvrige grænser, skal
således også godkendes af Finanstilsynet.
Det præciseres i bestemmelsen, at reglerne også
finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der
handler i forståelse med hinanden. Enhver aftale, udtrykkelig
eller stiltiende, mundtlig eller skriftlig, om at samarbejde om en
eventuel erhvervelse, betragtes som at handle
i forståelse med hinanden. Afgørende er
således, om der er truffet beslutning om at handle samlet.
Aktionæroverenskomster mv., hvoraf det fremgår, at
parterne vil udøve deres stemmerettigheder samlet, kan
indgå som et moment i vurderingen, men er ikke
afgørende. Vurderingen af, om der er truffet beslutning om
at handle i forståelse med hinanden foretages på
tidspunktet for ansøgningen. I tilfælde, hvor flere
fysiske eller juridiske personer handler samlet, skal vurderingen
af den enkelte erhverver, jf. det foreslåede § 61
a, stk. 1, ske i forhold til den samlede erhvervelse.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der
skal ske godkendelse ved erhvervelse af en kvalificeret andel, samt
ved forøgelse af andelen der medfører, at denne vil
overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct.
eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller
medfører, at den finansielle virksomhed eller den
finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed. I
medfør af det foreslåede § 61, stk. 9,
vil Finanstilsynet få hjemmel til at fastsætte
nærmere regler for, hvad der skal medregnes, og hvordan det
opgøres.
Der er tale om, at den påtænkte erhverver på
forhånd skal ansøge
Finanstilsynet om godkendelse af erhvervelsen. Først
når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den
pågældende berettiget til at erhverve andelen. Hvis en
erhverver har undladt at ansøge om forhåndsgodkendelse
af en påtænkt erhvervelse, kan Finanstilsynet
ophæve den stemmeret, som er tilknyttet andelene, jf.
§ 62. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis
Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Godkendelse skal altid ske forudgående. Ligeledes skal
eksisterende aktionærer indsende ansøgning til
Finanstilsynet, såfremt der i forbindelse med
kapitaludvidelser eller kapitalnedsættelser er sandsynlighed
for, at de nævnte tærskler overskrides. Overskrides de
nævnte tærskler, uden at erhververen er vidende herom,
skal erhververen, når denne bliver vidende om overskridelsen,
underrette Finanstilsynet hurtigst muligt. Såfremt
erhververen ønsker at afhænde andele, således at
erhververen igen kommer under den overskredne tærskel, skal
erhververen give meddelelse om dette, hvorefter Finanstilsynet
fastsætter en frist for afhændelse af disse
andele.
Det foreslåede stk. 2
er nyt. Ifølge forslaget skal Finanstilsynet bekræfte
modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. På samme
måde skal Finanstilsynet bekræfte modtagelsen af
eventuelle supplerende oplysninger, jf. stk. 4.
Bekræftelsen skal ske skriftligt og senest efter to
arbejdsdage regnet fra modtagelsen af ansøgningen.
Finanstilsynets bekræftelse er alene en bekræftelse af,
at Finanstilsynet har modtaget de dokumenter, der fremgår af
de i medfør af stk. 9 fastsatte regler, henholdsvis
supplerende oplysninger, jf. stk. 4, og ikke en
bekræftelse af disses fuldstændighed. Finanstilsynet
vil således anføre i bekræftelsen, hvis der
mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det
bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt
være ufuldstændige, eller der kan være behov for
uddybning i øvrigt.
Bekræftelsen skal også indeholde en orientering om
den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber,
jf. stk. 3. Hvor ansøgningen er ufuldstændig
på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte
erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte
dokumenter, begynder fristen i stk. 4 først at
løbe fra modtagelsen af dokumenterne. Det vil derfor ikke
være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved
bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.
I det foreslåede stk. 3
er den tidsmæssige ramme for Finanstilsynets vurdering af
erhvervelsen af en kvalificeret andel fastsat. Det følger
heraf, at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage til at foretage
vurderingen (vurderingsperioden). Fristen regnes fra datoen for den
skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen,
jf. stk. 2, og alle de dokumenter, som kræves vedlagt
ansøgningen. Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om,
hvilke dokumenter der skal medsendes, og hvilke oplysninger de skal
indeholde, jf. bemærkningerne til det foreslåede
§ 61 a. Ifølge de gældende regler har
Finanstilsynet tre måneder fra modtagelsen af
fyldestgørende ansøgning. Med forslaget vil denne
frist som udgangspunkt blive forkortet lidt.
Finanstilsynet kan, hvis det finder det nødvendigt for
vurderingen, anmode om yderligere oplysninger, jf. det
foreslåede stk. 4. Dette
skal dog ske inden den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden. Efter
dette tidspunkt træffer Finanstilsynet afgørelse
på det foreliggende grundlag. Anmodningen om yderligere
oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere,
hvilke supplerende oplysninger, der er behov for.
Hvis Finanstilsynet anmoder om supplerende oplysninger,
afbrydes vurderingsperioden, indtil tilsynet modtager svar. Dette
gælder dog kun første gang, der anmodes om supplerende
oplysninger. Skulle det vise sig nødvendigt flere gange at
anmode om supplerende oplysninger, afbrydes vurderingsperioden ikke
ved de efterfølgende anmodninger. Afbrydelsen kan ikke
overstige tyve arbejdsdage.
Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger,
træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag.
Afhængig af de manglende oplysningers karakter vil dette
oftest betyde et afslag på grund af manglende
oplysninger.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at Finanstilsynet kan
forlænge den i stk. 4 nævnte afbrydelse af
vurderingsperioden fra tyve til op til tredive arbejdsdage. Dette
kan ske, når den påtænkte erhverver er en fysisk
eller juridisk person, der er placeret eller er omfattet af
lovgivning i et land uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område. Det samme gælder, hvor der er tale
om en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse
til at udøve den i lov om finansiel virksomhed
§§ 7-11 eller § 308 nævnte
virksomhed eller den i § 16 i lov om
værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et
andet land inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. Det drejer sig om pengeinstitutter, jf.
lov om finansiel virksomhed § 7, realkreditinstitutter,
jf. lov om finansiel virksomhed § 8, fondsmæglere,
jf. lov om finansiel virksomhed § 9,
investeringsforvaltningsselskaber, jf. lov om finansiel virksomhed
§ 10, forsikringsselskaber (skades-, livs- og
captivegenforsikringsselskaber), jf. lov om finansiel virksomhed
§ 11, udstedere af elektroniske penge, jf. lov om
finansiel virksomhed § 308 samt regulerede markeder, jf.
lov om værdipapirhandel m.v. § 16. Opremsningen
omfatter både virksomheder med tilladelse i Danmark samt
virksomheder med tilsvarende tilladelse i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle
område.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt
begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks
efter beslutningen herom, jf. det foreslåede stk. 6. Dette skal dog fortsat ske inden
for den samlede vurderingsperiode. Beslutningen anses for truffet,
når Finanstilsynet har taget endeligt stilling til
spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør,
at den skal forelægges Det Finansielle Virksomhedsråd,
er der først truffet endelig beslutning, når
rådet har truffet afgørelse.
Af direktivet fremgår, at den påtænkte
erhverver skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage
fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal
orienteres om afgørelsen rettet mod vedkommende.
Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet
om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Finanstilsynet vil herefter være forpligtet til at
offentliggøre begrundelsen, dog inden for rammerne af
lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at Finanstilsynet ikke
med en sådan anmodning kan offentliggøre fortrolige
oplysninger om den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed, ligesom oplysninger modtaget fra
tilsynsmyndigheder i andre lande kun kan offentliggøres med
samtykke fra de pågældende myndigheder.
Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Det
Finansielle Virksomhedsråd, hvor den påtænkte
erhverver er en juridisk person, skal der ske
offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i
§ 354 a i lov om finansiel virksomhed.
Med det foreslåede stk. 7 foreslås det, at
såfremt Finanstilsynet ikke har givet afslag på
godkendelsen af den påtænkte erhvervelse inden for
vurderingsperioden, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Der foreslås dermed indført en sikkerhed for den
påtænkte erhverver for, at Finanstilsynet
afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den
fastsatte vurderingsperiode.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den påtænkte
erhvervelse kan godkendes, kan tilsynet fastsætte en frist
for gennemførelsen af erhvervelsen eller forøgelsen,
jf. det foreslåede stk. 8.
Der er tale om en videreførelse af det gældende
§ 61, stk. 4. Den påtænkte erhverver vil
dermed få en frist, inden for hvilken vedkommende skal
erhverve den påtænkte kapitalandel. Overskrides denne
periode, kan Finanstilsynet enten forlænge fristen på
anmodning eller kræve, at der foretages en ny
ansøgning og dermed en ny vurdering i Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan ikke herudover fastsætte betingelser for
erhvervelsen. Finanstilsynet kan således ikke opstille
betingelser om for eksempel ledelsens sammensætning eller
nationalitet.
I det foreslåede stk. 9
gives Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i
opgørelsen af ejerandelen. I kapitalandelsdirektivet
henvises der til en række artikler i direktiv 2004/109/EF
(gennemsigtighedsdirektivet), som er gennemført i dansk ret
ved bekendtgørelse om storaktionærer. Det drejer sig
blandt andet om regler for, hvornår en fysisk og juridisk
person antages at have en sådan rådighed over
stemmerettighederne tilknyttet kapitalandele, uden at eje
kapitalandelene, at de skal medregnes ved opgørelsen. Der
henvises desuden til en række undtagelser, for eksempel at
aktier, der erhverves med henblik på clearing og afvikling
inden for en kort tidsperiode, ikke skal medregnes. Endelig
henvises der til regler om sammenlægning af stemmerettigheder
mellem en modervirksomhed og et investeringsforvaltningsselskab
henholdsvis fondsmæglerselskab.
(§ 61 a)
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1,
stk. 3, artikel 2, stk. 3, artikel 3, stk. 3,
artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3 i
kapitalandelsdirektivets. Bestemmelsen vedrører de
kriterier, der kan inddrages ved vurderingen af en
påtænkt erhvervelse.
Med det foreslåede stk. 1 præciseres det,
hvad der kan lægges vægt på ved vurderingen af,
om en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel kan
godkendes. Vurderingen skal sikre en fornuftig og forsvarlig
forvaltning af den virksomhed, hvori der påtænkes
erhvervet en kvalificeret andel. I direktiver - både
kapitalandelsdirektivet og de ældre - anvendes udtrykket
»sund og forsigtig«, mens udtrykket »fornuftig og
forsvarlig« anvendes i de gældende danske regler.
Baggrunden for denne forskel er en redegørelse om
»Indgrebsmulighederne for betydende kapitalejere i
finansielle virksomheder«, som professor, dr.jur. Erik
Werlauff, på foranledning af Finanstilsynet har udarbejdet.
Redegørelsen er optrykt i beretning om Finanstilsynets
virksomhed i 1998. Ordlyden i de gældende danske regler
foreslås videreført, idet denne vurderes at være
bedst i overensstemmelse med intentionerne i direktivet.
Det fremgår endvidere af forslaget, at vurderingen skal
foretages under hensyntagen til den påtænkte erhververs
sandsynlige indflydelse på virksomheden. Det vil sige, at
hvis den påtænkte erhverver ved erhvervelsen af den
kvalificerede andel, eller ved forøgelsen til en af de
højere pct.-grænser, vil få en kontrollerende
indflydelse på en virksomhed, skal vurderingen foretages
under hensyntagen hertil. Herudover skal vurderingen af de enkelte
kriterier også ses i forhold til den påtænkte
erhvervelses finansielle soliditet.
Der oplistes fem kriterier, som skal inddrages ved
vurderingen. Det første kriterium (nr. 1) vedrører
den påtænkte erhververs omdømme. Kriteriet
indebærer en fastlæggelse af, om der hersker tvivl om
den påtænkte erhververs integritet og faglige
kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet. En sådan tvivl
kan for eksempel opstå som følge af tidligere
erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet
er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver
er en ikke-reguleret virksomhed, mens vurderingen er mindre
indgående, hvis erhververen er meddelt tilladelse og
underlagt tilsyn inden for EU. En eventuel tiltale eller verserende
retssag mod den påtænkte erhverver kan indgå som
et moment i vurderingen af den påtænkte erhververs
omdømme, men er ikke i sig selv nødvendigvis nok til
at begrunde et afslag på ansøgningen. Vurderingen vil
i høj grad svare til den vurdering, som foretages, når
det undersøges, om et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i en finansiel virksomhed opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i medfør af lov om finansiel
virksomhed § 64.
Det andet kriterium (nr. 2) vedrører omdømmet og
erfaringen hos den eller de personer, der kommer til at lede den
finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed som
følge af den påtænkte erhvervelse. Kriteriet er
relevant, når den påtænkte erhvervelse er af en
størrelse, hvor erhververen vil opnå kontrollerende
indflydelse og kan udskifte ledelsen, og hvor erhververen rent
faktisk har intention om at gøre dette. Det er et krav i
§ 64 i lov om finansiel virksomhed, at direktører
og bestyrelsesmedlemmer skal vurderes egnede og hæderlige for
at varetage et sådant hverv. Med det pågældende
kriterium vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den
foreslåede ledelse opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan
Finanstilsynet afslå ansøgningen om godkendelse af den
påtænkte erhvervelse. Kriteriet indebærer, at
såfremt den påtænkte erhverver efter erhvervelsen
har intentioner om at ændre ledelsen, skal ansøgningen
indeholde materiale til at foretage en egnetheds- og
hæderlighedsvurdering af de påtænkte
ledelsesmedlemmer.
Det tredje kriterium (nr. 3) vedrører den
påtænkte erhververs økonomiske forhold,
især i lyset af den type forretninger, der forfølges
eller påtænkes drevet i den finansielle virksomhed
eller finansielle holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen
påtænkes. Kriteriet indeholder en vurdering af, om den
påtænkte erhverver er økonomisk solid nok til at
kunne erhverve den påtænkte andel uden at true den
finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomheds
fortsatte eksistens ved erhvervelsen eller inden for en overskuelig
fremtid.
Ifølge det fjerde kriterium (nr. 4) skal det vurderes,
om den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed fortsat kan overholde tilsynskravene i
lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt
måtte komme til at indgå i, har en struktur, der
gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles
mellem de kompetente myndigheder. Dette er særligt relevant,
hvor den påtænkte erhverver er under tilsyn i et land
uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område.
I det tilfælde skal der lægges vægt på, om
der fortsat kan føres et effektivt tilsyn både med den
del af koncernen, der er beliggende i henholdsvis uden for Den
Europæiske Union. I kravet om, at virksomheden fortsat skal
kunne overholde tilsynskravene, ligger også, at virksomheden
fortsat kan overholde de økonomiske krav, der stilles til en
finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, uanset den
påtænkte erhververs formål med erhvervelsen. Hvor
det tredje kriterium således hovedsageligt går på
erhververens forhold og økonomiske evne til at erhverve
andelen, går det fjerde kriterium på den finansielle
virksomhed eller finansielle holdingvirksomheds forhold og evne til
fortsat at overholde tilsynskravene.
Det sidste kriterium (nr. 5) vedrører hvidvask af penge
og terrorfinansiering. I vurderingen skal det således
indgå, om der ved den påtænkte erhvervelse er
grund til at formode at hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme vil finde sted, eller risikoen herfor øges. Er
den påtænkte erhverver tidligere dømt for eller
verserer der sager om sådanne forhold, vil dette ofte
henføres under kriteriet om den påtænkte
erhververs omdømme (nr. 1). Kriteriet er tiltænkt som
en opsamling i de tilfælde, hvor der, uanset at den
påtænkte erhverver ikke er dømt for eller har
verserende sager om sådanne forhold, alligevel er en grund
til at formode - omstændighederne taget i betragtning - at
erhvervelsen kan indebære sådanne aktiviteter.
Finanstilsynet har til brug for vurderingen af de enkelte
kriterier brug for en række dokumenter og oplysninger.
Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i
rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den
påtænkte erhverver og den påtænkte
erhvervelse. Finanstilsynet må ikke forlange oplysninger, som
ikke er relevante for den tilsynsmæssige vurdering.
Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om hvilke dokumenter og
oplysninger, der skal medsendes en ansøgning.
Til direktiv 2007/44 er der i arbejdsgruppen, 3L3 Cross-border
Mergers and Acquisitions Task Force (CMATF), under The Committee of
European Securities Regulators (CESR), Committee of European
Banking Supervisors (CEBS) og The Committee of European Insurance
and Occupational Pensions Supervisors (CEIOPS) udarbejdet
retningslinierne: Guidelines for the prudential assessment of
acquisitions and increase of holdings in the financial sector laid
down by Directive 2007/44/EC. Retningslinierne indeholder en
uddybning af, hvordan de enkelte kriterier, jf. de foreslåede
§ 61 a, stk. 1, nr. 1-5, skal vurderes, samt hvilke
dokumenter og oplysninger myndighederne kan kræve til brug
for vurderingen. Retningslinierne vil danne grundlag for den
vejledning, som Finanstilsynet vil udarbejde.
Den vurdering, som Finanstilsynet foretager af en
påtænkt erhvervelse, skal foretages på baggrund
af alle de nævnte kriterier. Det fastslås i
stk. 2, at der kun må gives afslag på en
ansøgning, når der på baggrund af kriterierne er
rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver
vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af
virksomheden, jf. det foreslåede stk. 1. Derudover kan
Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne
oplysninger ikke er fyldestgørende.
I stk. 3 fastslås det,
at Finanstilsynet ikke må vurdere erhvervelsen ud fra
markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i
vurderingen inddrages overordnede økonomiske betragtninger
og betragtninger om, hvad der er bedst for markedet.
(§ 61 b)
Bestemmelsen gennemfører direktiv 2007/44/EF artikel 1,
stk. 2, litra c, og artikel 2, stk. 2, litra c, samt dele
af artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, og artikel 5,
stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at en besidder af en
kvalificeret andel skal underrette Finanstilsynet skriftligt, hvis
vedkommende påtænker at afhænde andelen. På
samme måde skal der ske underretning, hvis vedkommende
påtænker at reducere sin andel så meget, at
afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis
20 pct., 33 pct., eller 50 pct. af stemmerettigheder eller
kapitalandele ikke længere er nået, eller at
virksomheden ophører med at være vedkommendes
datterselskab.
Der skal ske en forudgående underretning til
Finanstilsynet med oplysning om størrelsen af den
kapitalandel, der besiddes efter afhændelsen. Det er ikke et
krav, at Finanstilsynet godkender afhændelsen. Bestemmelsen
giver Finanstilsynet mulighed for at følge større
ændringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse
med salg.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
det gældende § 61, stk. 6.
(§ 61 c)
Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende
§ 61, stk. 7 og 8. Henvisningerne i det
gældende § 61, stk. 7, foreslås
ændret som konsekvens af de foreslåede ændringer
af §§ 61 og 61 a-b.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede
§ 61 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor der
opstilles kriterier for vurderingen af, om en påtænkt
erhvervelse af en kvalificeret andel kan godkendes. Det vil
være de samme kriterier, der skal lægges til grund ved
vurderingen af, om en besidder af en kvalificeret andel modvirker
en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle
virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. Med
ændringen præciseres det, at det er de samme kriterier,
der skal indgå i vurderingen.
Til nr. 6
§ 144 i lov om finansiel virksomhed regulerer den
situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder solvenskravet, og
hvor Finanstilsynet har fastsat en frist for tilvejebringelse af
den foreskrevne kapital. I denne situation kan bestyrelsen efter
anmodning fra en aktionær, der ejer - eller i forbindelse med
en rekonstruktionsplan kommer til at eje - 70 pct. eller mere af
aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning om at
tvangsindløse de øvrige aktionærers aktier.
Finanstilsynet skal godkende beslutningen om
tvangsindløsning.
Værdien af pengeinstituttets aktier fastsættes af
den generalforsamlingsvalgte revisor. Hvis der er uenighed om
aktiernes prisfastsættelse, kan hver af parterne
begære, at denne afgøres af to revisorer udpeget af
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Denne afgørelse
kan indbringes for domstolene.
I en sådan situation vil de tvangsindløste
aktionærer have behov for information om forløbet frem
til tvangsindløsningen, herunder information om
Finanstilsynets rolle. Bestyrelsen er efter de gældende
regler ikke forpligtet til over for aktionærerne at
redegøre for forløbet op til beslutningen om
tvangsindløsning.
Det foreslås på denne baggrund at
pålægge bestyrelsen en informationspligt. Konkret
foreslås det, at bestyrelsen skal indbyde aktionærerne
til et orienterende møde vedrørende
tvangsindløsningen. Det foreslås, at mødet skal
afholdes senest 8 dage efter, at bestyrelsen har truffet
beslutningen om tvangsindløsning.
Det foreslås samtidig, at omkostningerne forbundet med
mødet afholdes af den aktionær, på hvis
foranledning, tvangsindløsningen sker.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
de foreslåede affattelser af §§ 61-61 c, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede affattelse af § 354, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 10
I en situation, hvor en finansiel virksomhed er gået
konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet
midler til rådighed eller mere indirekte for eksempel have
stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank.
I disse situationer vil der være en meget stor offentlig
interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i
relation til den finansielle virksomhed. Der må især
forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring
den regnskabsmæssige udvikling i virksomheden og
Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen.
Når en finansiel virksomhed er under konkurs,
gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det
fremgår blandt andet af konkurslovens § 125,
stk. 2, at kurator - så snart de fornødne
oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at
konkursdekretet er afsagt - er forpligtet til at sende en
statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste
årsager til konkursen til skifteretten og til
fordringshaverne.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators
redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste
regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det
senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på
væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator
ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og
herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt
til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt
repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme
boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage
fornøden sagkyndig bistand.
Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis
information om blandt andet forløbet op til konkursen, men
det er ikke kurators primære opgave at afdække
årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at
afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold
til den finansielle virksomhed i denne periode.
Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov
for information til offentligheden generelt i disse
situationer.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når en finansiel
virksomhed er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti
eller stillet midler til rådighed, får pligt til at
udarbejde og efterfølgende offentliggøre en
redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder
for Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i
konkurssituationen foreslås det samtidig, at den
offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må
indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog
ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende
kundeforhold eller tredjemand, der har været involveret i en
mulig overtagelse af den kriseramte virksomhed eller på anden
måde har været involveret i bestræbelserne
på at tilvejebringe en løsning på virksomhedens
økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse vil
den foreslåede ændring kunne afholde potentielle
overtagende virksomheder fra at udvise interesse for kriseramte
virksomheder generelt.
Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig
offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige
interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle
tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede
lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der
skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og
offentliggøre supplementer til redegørelsen.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 84 f i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr.
5, § 122 a i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovforslagets § 4, nr. 13, og § 66 d i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5,
nr. 2.
Til nr. 11
På grund af de mange foreslåede ændringer
til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte
hele bestemmelsen på ny.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af
det gældende stk. 1. Dog foreslås en sproglig
ændring, da »og« ændres til
»samt«. Hermed svarer formuleringen til de tilsvarende
formuleringer andre steder i den finansielle lovgivning.
Det foreslåede stk. 2 er en delvis
videreførelse af det gældende stk. 2. Dog
foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller
eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets
vegne« ændret »til de i stk. 1 nævnte
personer«. Hermed sikres det, at det er den samme
personkreds, der henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er
ikke tilsigtet nogen realitetsændring.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 84 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, § 123,
stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 2, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5,
nr. 1.
De foreslåede stk. 3-5 er en videreførelse
af de gældende stk. 3-5.
Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor
der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige
oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de
fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der
være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse
også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan
nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og
økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil
i så fald ske i medfør af straffelovens
§ 152 e.
De foreslåede nr. 1-7 er en videreførelse af de
gældende nr. 1-7.
Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse
af det gældende nr. 8. I forbindelse med
krisehåndtering af finansielle virksomheder kan offentlige
midler helt eller delvist være en del af en
løsningsmodel. Sådanne midler - enten direkte eller i
form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank -
skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette
nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger
om den kriseramte finansielle virksomhed til Finansudvalget med
henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende
beslutningsgrundlag for udvalget.
Den gældende undtagelse fra tavshedspligten
muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget.
Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten
yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling
af virksomheden. Det er dog samtidig et krav, at den finansielle
virksomhed er i betalingsstandsning eller under konkurs.
Det har i praksis vist sig, at en kriseramt finansiel
virksomhed ikke nødvendigvis er i betalingsstandsning eller
under konkurs på det tidspunkt, hvor det er relevant at
overveje, om der skal ydes en statslig garanti eller stilles
statsmidler til rådighed for en afvikling.
Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs
beslutninger om at yde garanti eller stille midler til
rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan
træffes på et fyldestgørende og betryggende
grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel
til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af
finansielle virksomheder. Det er herefter ikke et krav, at
virksomheden er i betalingsstandsning eller under konkurs.
Den gældende formulering indebærer, at der alene
kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der
træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er
imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal
anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås
det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en
sådan beslutning.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
finansiel virksomhed ikke lever op til - eller uomgængeligt
ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af
den finansielle regulering, og hvor virksomheden - hvis den ikke
hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse
til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene
gælder oplysninger om en finansiel virksomheds generelle
økonomiske forhold og altså ikke kundeoplysninger.
Udtrykket »generelle økonomiske forhold«
begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives
til de stående udvalg, således at for eksempel
oplysninger om eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud fra
andre virksomheder, tilsynets interne arbejdsdokumenter og
oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives.
I den gældende bestemmelse er alene anført den
parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget
anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive
fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den
bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i
Folketinget.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 84 a,
stk. 6, nr. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6,
nr. 8, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 8, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det
gældende nr. 9.
Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den
situation, hvor en finansiel virksomhed er i krise.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
finansiel virksomhed ikke lever op til - eller uomgængeligt
ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af
den finansielle regulering, og hvor virksomheden - hvis den ikke
hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse
til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel
virksomhed.
I forbindelse med krisehåndtering har der vist sig behov
for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en
nødlidende finansiel virksomhed til blandt andet en
potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle
brancheorganisationer og edb-centraler. Dette giver de
gældende regler ikke mulighed for.
Der foreslås på denne baggrund, at det bliver
muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om
den kriseramte virksomhed til de interessenter, der er involveret i
drøftelser om en løsning. Det vil som nævnt
ovenfor blandt andet kunne være en potentiel overtagende
virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende
virksomhed er en finansiel virksomhed. Herudover gør den
foreslåede ændring det muligt at videregive fortrolige
oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og
edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vil ske som
led i den praktiske håndtering af den kriseramte finansielle
virksomhed og er afgørende for et hensigtsmæssigt
forløb.
Med »finansielle brancheorganisationer« menes for
eksempel Finansrådet, Børsmæglerforeningen,
Forsikring & Pension, Realkreditrådet og
Realkreditforeningen samt andre tilsvarende organisationer, der
måtte blive etableret.
Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige
oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets
vurdering har behov for oplysningerne.
I forbindelse med krisehåndtering af finansielle
virksomheder kan offentlige midler helt eller delvist være en
del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør
statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med
EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig
statsstøtte, hvilket blandt andet kan
nødvendiggøre involvering af de danske
konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil
gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold
til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive
fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF)
Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for
anvendelsen af EF-traktatens artikel 93
(Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2,
stk. 2.
I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes
være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de
implicerede virksomheder til konkurrencemyndighederne. I denne
situation er det imidlertid virksomhederne selv, der er ansvarlige
for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive
de relevante - herunder fortrolige - oplysninger.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 84 a,
stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6,
nr. 10, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 10, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 11 er nyt og vedrører den
situation, hvor Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpeger
to revisorer til at træffe endelig afgørelse om
prisfastsættelsen af aktier, jf. § 144,
stk. 4, 2. pkt. Efter de gældende regler er
Finanstilsynet ikke berettiget til at videregive fortrolige
oplysninger til de pågældende revisorer.
Det er vurderingen, at der er behov for en sådan hjemmel
med henblik på at sikre, at revisorernes afgørelse
bliver truffet på et så fyldestgørende grundlag
som overhovedet muligt.
Der foreslås på denne baggrund en undtagelse til
udgangspunktet om tavshedspligt, hvorefter der kan videregives
fortrolige oplysninger om den kriseramte virksomhed til de ovenfor
nævnte revisorer, således at deres afgørelse kan
træffes på et så fyldestgørende grundlag
som muligt.
De foreslåede nr. 12 og 13 er en videreførelse af
de gældende nr. 10 og 11.
Folketinget vedtog den 10. oktober 2008 en lov om finansiel
stabilitet, jf. lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Loven blev til
på baggrund af den internationale finansielle krise og med
udgangspunkt i en aftale mellem regeringen, et bredt udsnit af
Folketingets partier samt Det Private Beredskab, der omfatter en
meget stor del af de danske pengeinstitutter.
Med vedtagelsen af loven blev der indført en
garantiordning, der indebærer, at staten frem til den 30.
september 2010 garanterer ubegrænset for alle indskud i de i
alt 133 pengeinstitutter, der deltager i ordningen. Loven sikrer
samtidig, at også andre simple kreditorers krav er
dækket, hvis et pengeinstitut må lukke.
Som en del af loven er der oprettet et statsligt
afviklingsselskab, der skal overtage aktiviteterne i eventuelt
nødlidende pengeinstitutter og sikre, at indskydere og andre
kreditorer modtager de penge, de har krav på.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
Afviklingsselskabet med henblik på en smidig og
hensigtsmæssig proces i forbindelse med krisehåndtering
af pengeinstitutter.
Det foreslåede nr. 14 er en delvis videreførelse
af det gældende nr. 12. Der foreslås dog en
modernisering af bestemmelsen, så den tilpasses
EU-terminologien på området.
Bestemmelsen fastlægger, at det i visse situationer er
muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank. Efter den
gældende bestemmelse er videregivelse alene mulig, når
oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres egenskab
af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af
betalingssystemer.
Det foreslås eksplicit at anføre, at
videregivelse af fortrolige oplysninger også er mulig,
når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres
overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og
til varetagelse af det finansielle systems stabilitet og
integritet. Med den foreslåede ændring opnås en
mere detaljeret og præcis beskrivelse af
videregivelsesmulighederne. Der er ikke med ændringen
tiltænkt nogen realitetsændring.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 84 a, stk. 6, nr. 13, i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr.
3, § 123, stk. 6, nr. 12, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr.
14, og § 66 a, stk. 6, nr. 13, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
De foreslåede nr. 16 og 17 er en videreførelse af
de gældende nr. 13 og 14. Dog foreslås en mindre
sproglig præcisering, der bringer formuleringen i
overensstemmelse med tilsvarende formuleringer andre steder i den
finansielle lovgivning.
Det foreslåede nr. 18 er nyt og vedrører
oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne
for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der
er optaget på et reguleret marked. De gældende regler
giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige
oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for
EU/EØS.
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et
særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom
det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der
ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold
til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan
nævnes »Review Panel«, der varetager
regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle
für Rechnungslegung E.V.«, der varetager
regnskabskontrollen i Tyskland.
Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.
Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s.
1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
(IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af
reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik
på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de
internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre
investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår
endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles
strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med
medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities
Regulators (CESR)).
CESR har som følge heraf udstedt to standarder om
finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on
Financial Information - Enforcement of Standards on Financial
Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2
on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra
april 2004.
I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR
udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere
afgørelser på regnskabskontrolområdet til en
særlig CESR-database, for så vidt angår
udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til
handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager
regnskabskontrol på dette område, har adgang til
databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere,
herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel
European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med
andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette
område.
EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer,
der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for
nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf.
ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser
samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med
henblik på at opnå en større harmonisering
på regnskabskontrolområdet.
Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold
til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og
orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og
drøfte væsentlige og/eller principielle
afgørelser med henblik på at opnå en så
stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete
afgørelser træffes dog suverænt af
regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de
enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om
regnskabskontrol.
I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og
beskrive afgørelser - og forventede fremtidige
afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi
tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere
afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere
disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være
vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er
muligt at identificere den pågældende virksomhed.
Endelig kan det for så vidt angår afgørelser
vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere
lande, være hensigtsmæssigt at drøfte
afgørelserne - med navns nævnelse - med
regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.
Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært
vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller
optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle
situationer opstå behov for også at kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder.
Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til
datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er
tale om principielle afgørelser.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive
oplysninger kan fx være relevant i sager, hvor Finanstilsynet
- forud for forelæggelse for Det Finansielle
Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige
organer eller drøfte visse forhold med dem.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 84 a, stk. 6, nr. 16, i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr.
3, § 123, stk. 6, nr. 15, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr.
14, og § 66 a, stk. 6, nr. 16, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 19 er nyt og vedrører de
situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en
finansiel virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark, og
hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle
stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
finansiel virksomhed ikke lever op til - eller uomgængeligt
ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af
den finansielle regulering, og hvor virksomheden - hvis den ikke
hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse
til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel
virksomhed.
I en sådan situation vil der i forbindelse med
krisehåndteringen kunne være behov for at videregive
information til ministeren med ansvar for den finansielle
lovgivning i de pågældende andre lande. Den
foreslåede ændring vil indebære, at
økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får
mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller
på en finansiel krise med de pågældende relevante
ministre.
Det foreslås på denne baggrund, at det i denne
situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et
»grænseoverskridende element«, bliver muligt at
videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for
EU/EØS.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 84 a,
stk. 6, nr. 17, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6,
nr. 16, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 17, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 20 er nyt og vedrører
Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i
EU/EØS. Dette arbejde er i vidt omfang organiseret i Det
Europæiske Banktilsynsudvalg (Committee of European Banking
Supervisors (CEBS)), Det Europæiske Tilsynsudvalg for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (Committee of
European Insurance and Occupational Pension Supervisors (CEIOPS))
og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of
European Securities Regulators (CESR)).
Tilsynsudvalgene er oprettet af Kommissionen i samarbejde
mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for
EU/EØS.
Endvidere har den Europæiske Centralbank oprette en
komité (the Banking Supervision Committee (BSC)) med
deltagelse af de finansielle tilsynsmyndigheder og centralbanker
til overvågning af finansiel stabilitet og
kreditinstitutter.
I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det
nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive
fortrolige oplysninger til disse tilsynsudvalg henholdsvis
tilsynskomitéen. De gældende regler giver imidlertid
ikke mulighed herfor.
På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
disse tilsynsudvalg og tilsynskomitéen. Videregivelsen er
dog betinget af, at tilsynsudvalgene og -komitéen har behov
for oplysningerne til brug for varetagelsen af deres opgaver.
Tilsynsudvalgene har på deres respektive områder
etableret diverse organer til varetagelse af særlige opgaver.
Det foreslås derfor endvidere, at det bliver muligt for
Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til organer,
der er etableret af disse tilsynsudvalg.
Det drejer sig blandt andet om IWCFC (Interim Working
Committee on Financial Conglomerates), der er etableret af CEBS og
CEIOPS. I IWCFC drøftes blandt andet forståelsen af
direktivet om finansielle konglomerater og tilsynsmyndighedernes
samarbejde om tilsynet med finansielle konglomerater. IWCFC
udarbejder endvidere rapporter om finansielle konglomerater. I
denne forbindelse kan der være behov for, at Finanstilsynet
videregiver fortrolige oplysninger om tilsynet med et specifikt
konglomerat.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 84 a,
stk. 6, nr. 18, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, § 123, stk. 6,
nr. 17, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 18, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 21 er en videreførelse af det
gældende nr. 15.
Det foreslåede nr. 22 er en videreførelse af det
gældende nr. 16. Dog foreslås det at bringe
terminologien i loven i overensstemmelse med den terminologi, der
anvendes på told- og skatteområdet. Efter fusionen pr.
1. november 2005 mellem det tidligere ToldSkat og de kommunale
skatteforvaltninger er der kun tale om én told- og
skatteforvaltning.
Det foreslåede nr. 23 er en videreførelse af det
gældende nr. 17. Dog foreslås en
konsekvensændring som følge af lov nr. 468 af 17. juni
2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), hvorved »Disciplinærnævnet for
Statsautoriserede og Registrerede Revisorer« blev
ændret til »Revisornævnet«.
De foreslåede nr. 24 og 25 er en videreførelse af
de gældende nr. 18 og 19.
De foreslåede nr. 26 og 27 er en delvis
videreførelse af de gældende nr. 20 og 21. Dog
foreslås en række ændringer svarende til de
foreslåede ændringer af stk. 6, nr. 8, jf.
ovenfor.
Det foreslås således, at den finansielle
virksomhed ikke behøver at være i betalingsstandsning
eller under konkurs, for at fortrolige oplysninger kan videregives.
Der skal alene være tale om krisehåndtering. Herudover
bliver det muligt at videregive fortrolige oplysninger til brug for
selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler
i forbindelse med krisehåndteringen i modsætning til de
gældende regler, der alene omfatter de situationer, hvor der
er bevilget statsmidler.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den
foreslåede ændring af stk. 6, nr. 8.
De foreslåede stk. 7-12 er en videreførelse
af de gældende stk. 7-12.
Til nr. 12
§ 355 fastlægger partsbegrebet i forhold til
lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastsætter
således nærmere regler for, hvem der kan anses som part
i forhold til sager i Finanstilsynet. Udgangspunktet i stk. 1
er, at det er den finansielle virksomhed eller finansielle
holdingvirksomhed, som afgørelsen retter sig mod, der er
part. I stk. 2 oplistes en række tilfælde, hvor en
anden end virksomheden anses for part.
Det foreslås at præcisere § 355,
stk. 2, nr. 5, således at det tydeligt fremgår, at
en påtænkt erhverver eller en besidder af en
kvalificeret andel, der ansøger om godkendelse af
erhvervelsen, er part i denne sag. Erhververen eller besidderen af
en kvalificeret andel vil ligeledes være part, når
Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning
om andelen eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den
pågældende ejers andel.
Til nr. 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den foreslåede affattelse af §§ 61-61 c,
lovforslagets § 1, nr. 4.
Til § 2
Til nr. 1
Lovens titel foreslås ændret til »lov om
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
forsikring, pension og lignende finansielle ydelser«.
Ændringen foreslås for at gøre titlen
dækkende for udvidelsen af loven til også at skulle
sikre ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
forsikring og lignende finansielle ydelser, der ikke ydes i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede affattelse af
§ 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr.
6.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i lovens EU-note tilføjes en
henvisning til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december
2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af
varer og tjenesteydelser (ligebehandlingsdirektivet om varer og
tjenesteydelser), (EU-Tidende 2004 nr. L373, s. 37). Direktivet
gennemføres delvist ved dette lovforslag.
Til nr. 3
Der foreslås en tilføjelse til den gældende
formålsbestemmelse. Dermed præciseres, at lovens
formål også gælder i forbindelse med forsikring
og lignende finansielle ydelser, der ikke ydes i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv som for eksempel skadesforsikringer
og private livsforsikringer.
Reguleringen af ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser
følger af tre forskellige EU-direktiver. Rådets
direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986 om ligebehandling af
mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger, (EF-Tidende 1986 nr. L 225, s. 40), som
ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december
1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF, (EF-Tidende
1997 nr. L 46, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning), (EF-Tidende 2006 nr. L 204, s. 23), og
ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser.
Formålet med disse direktiver er ikke formuleret ens.
Nr. 1 i den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af det gældende § 1, nr. 1.
Nr. 2 er ny og har til formål at sikre ligebehandlingen af
mænd og kvinder bedst muligt. Den brede
formålsbestemmelse om, at loven skal sikre ligebehandling af
mænd og kvinder, skal tydeliggøre, at loven fremover
gælder både i de erhvervstilknyttede sikringsordninger
og i forbindelse med forsikring og lignende finansielle
ydelser.
Princippet om ligebehandling betyder, at der ikke må
finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted
på grund af køn, herunder ringere behandling af
kvinder på grund af graviditet og moderskab.
Til nr. 4
Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 4.
Bestemmelsen indeholder en definition af forsikring og lignende
finansielle ydelser. Ved forsikring og lignende finansielle ydelser
forstås i denne lov sådanne ydelser, der ikke oprettes
i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
Denne definition er ligeledes forudsat i præamblen til
ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenester. Det følger
af præamblens nr. 15, at direktivet kun bør finde
anvendelse på forsikringer og pensioner, der er private,
frivillige og uafhængige af et
ansættelsesforhold.
Pensionssystemet er opdelt i tre såkaldte søjler:
Offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle
pensioner.
Loven regulerer i dag kun anden søjle, der udgør
arbejdsmarkedspensionsordninger, også kaldet de
erhvervstilknyttede sikringsordninger. De erhvervstilknyttede
sikringsordninger er defineret i det gældende § 1,
stk. 2, som ordninger, der har til formål at sikre, at
lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende
samlet inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder
inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller
tværfaglig branche eller organisation får ydelser, som
skal supplere ydelser fra lovbestemte sociale sikringsordninger
eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse
ordninger er obligatoriske eller ej.
Med lovforslaget foreslås loven udvidet til at
gælde i forbindelse med forsikring og lignende ydelser, som
ikke oprettes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Det
vil sige, at loven kommer til at regulere både kollektivt
aftalte livsforsikringer, private livsforsikringer og
skadesforsikringer.
Til nr. 5
Det foreslås, at den gældende regulering af de
erhvervstilknyttede sikringsordninger videreføres.
Reguleringen af forsikring og lignende finansielle ydelser, der
ikke ydes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,
foreslås fastsat i et særskilt kapitel i loven, kapitel
4 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Da denne regulering ikke
omfatter de erhvervstilknyttede sikringsordninger, foreslås
det, at disse ordninger undtages fra reglerne i det
foreslåede kapitel 4 a.
Til nr. 6
Som det følger af bemærkningerne til den
foreslåede affattelse af § 4, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås reguleringen af
forsikring og lignende finansielle ydelser, der ikke ydes i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv, fastsat i kapitel 4
a. Det foreslås derfor i § 4, stk. 3, at
kapitel 4 a finder anvendelse på forsikring og lignende
finansielle ydelser.
Til nr. 7
§ 12 blev ophævet ved lov nr. 523 af 6. juni
2007. Som følge heraf foreslås det, at de to
henvisninger til § 12 i lovens § 9,
stk. 1, slettes.
Til nr. 8
Anvendelse af køn som faktor ved beregning af
præmier og ydelser er almindelig udbredt i Danmark, for
så vidt angår privat tegnede livsforsikringer. Derimod
anvendes køn som faktor kun i mindre omfang ved beregning af
præmier og ydelser for andre finansielle ydelser. For at
sikre ligebehandling af mænd og kvinder foreslås det i
stk. 1, at anvendelse af
køn som en aktuarmæssig faktor som udgangspunkt ikke
må medføre forskelle i enkeltpersoners præmier
og ydelser. For at undgå at gribe ind i eksisterende aftaler
foreslås dette krav kun at gælde for aftaler, der
indgås efter den 21. december 2009. Det foreslåede
stk. 1 gennemfører artikel 5, stk. 1, i
ligebehandlingsdirektivet om varer og tjenesteydelser.
For visse forsikringer og lignende finansielle ydelser kan
anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor
være en afgørende faktor ved risikovurderingen. Det
foreslås derfor i stk. 2, at
udbyderen af disse forsikringer og lignende ydelser i forbindelse
med indgåelse af aftalen kan beslutte at anvende
forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners
præmier og ydelser. Det er en forudsætning, at
anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved
risikovurderingen. Det kræves imidlertid ikke, at det
nødvendigvis skal være den eneste afgørende
faktor. Endvidere er det en forudsætning, at
risikovurderingen er baseret på relevante og nøjagtige
aktuarmæssige og statistiske data.
Der er hjemmel i direktivets artikel 5, stk. 2, til at
medlemslandene kan gennemføre adgangen til at anvende
køn som afgørende faktor ved risikovurderingen.
Stk. 2 er en undtagelse fra hovedreglen i stk. 1. Med
lovforslaget foreslås det, at denne mulighed i direktivet
udnyttes. Med denne valgmulighed støtter forslaget
aftalefriheden, som er et grundlæggende element i dansk ret.
Hvis muligheden ikke udnyttes, og der i stedet indføres et
ufravigeligt krav om, at anvendelsen af køn som faktor ikke
må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier
og ydelser, er der risiko for, at danske virksomheder i forhold til
udenlandske virksomheder vil blive stillet dårligere
konkurrencemæssigt.
Det foreslås i stk. 3,
at udbydere af forsikring og lignende finansielle ydelser, der
udnytter muligheden i stk. 2, regelmæssigt skal indsamle
og ajourføre de nøjagtige data og regelmæssigt
gøre dem tilgængelige for offentligheden. Disse
betingelser for at kunne fravige hovedreglen i stk. 1
følger af direktivets artikel 5, stk. 2. Baggrunden for
betingelserne i direktivet er, at medlemslandene skal sikre, at de
underliggende aktuarmæssige og statistiske data, som
beregningerne er baseret på, er pålidelige,
ajourføres regelmæssigt og er tilgængelige for
offentligheden.
Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt. , at de nærmere krav til en regelmæssig
indsamling, ajourføring og offentliggørelse af disse
data fastsættes af Finanstilsynet.
Konkret påtænker Finanstilsynet at åbne
mulighed for, at flere udbydere kan indsamle fælles
nøjagtige data, hvis der er tale om sammenlignelige data.
Tilsynet vil også åbne mulighed for, at udbydere kan
anvende branchestatistik, tal fra Danmarks Statistik eller
lignende, hvis disse data er retvisende for den enkelte udbyders
forhold. Den enkelte udbyder skal kunne dokumentere, at de
indsamlede og ajourførte data er retvisende for forholdene
hos udbyderen. Finanstilsynet vurderer, at disse muligheder
opfylder betingelserne i de foreslåede stk. 2 og 3 og
således er i overensstemmelse med direktivets artikel 5,
stk. 2. Dette skyldes, at den enkelte udbyder ofte vil have
for få observationer til en statistisk analyse og derfor i
praksis er nødt til at basere sine beregninger på
branchestatistik, tal fra Danmarks Statistik og lignende. Denne
adgang afspejler således de muligheder, der foreligger i
praksis.
Udbyderen skal indsamle nøjagtige data pr.
portefølje, dvs. for hver gruppe af udbyderens forsikringer.
Ved en gruppe forstås de forsikringer, hvor grundlaget for
fastsættelsen af forsikringspræmierne er ens. Anvender
udbyderen ovenstående muligheder, skal udbyderen for hver
portefølje dokumentere, at de indsamlede og
ajourførte data er retvisende for den pågældende
portefølje.
Finanstilsynet påtænker at fastsætte krav
om, at de indsamlede og ajourførte data skal offentliggøres på den enkelte
udbyders hjemmeside. Desuden vil Finanstilsynet
offentliggøre en samlet oversigt på tilsynets
hjemmeside. Med henblik på at øge gennemsigtigheden i
de offentliggjorte oplysninger, vil Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler for, i hvilken form de indsamlede data skal
offentliggøres.
For at overholde kravet om, at de nøjagtige data
regelmæssigt skal ajourføres, vil Finanstilsynet
fastsætte bestemmelser om, at den enkelte udbyder
årligt skal kontrollere, at udbyderens offentliggjorte
nøjagtige data stadig er retvisende, samt hvilke krav der
stilles til denne kontrol.
Det foreslås i stk. 4,
at omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ikke
må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier
og ydelser. Ved ringere behandling af kvinder på grund af
graviditet og moderskab foreligger direkte forskelsbehandling
på grund af køn. Derfor foreslås et absolut
forbud mod kun at tillægge det ene køn omkostninger
ved vurderingen af risiko i forbindelse med graviditet og
moderskab. Det foreslåede stk. 4 gennemfører
direktivets artikel 5, stk. 3.
Til nr. 9
Det foreslås, at straffebestemmelsen ændres,
således at overtrædelse af de foreslåede
§ 18 b, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3,
1. pkt., og stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 8,
kan straffes med bøde.
Med henvisning til § 18 b, stk. 1, kan der
pålægges straf for overtrædelse af forbuddet mod,
at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af
præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende
finansielle ydelser fører til forskelle i enkeltpersoners
præmier og ydelser.
Henvisningen til stk. 2, 2. pkt., fører til, at
udbyderen kan straffes for ikke at sikre, at vurderingen af,
hvorvidt anvendelsen af køn er en afgørende
aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen, er baseret
på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og
statistiske data. På samme måde kan en udbyder
straffes, hvis vedkommende ikke regelmæssigt indsamler,
offentliggør og ajourfører de nøjagtige data,
der er relevante for anvendelse af køn som en
afgørende aktuarmæssig faktor, jf. henvisningen til
stk. 3, 1. pkt.
Endelig kan der pålægges straf, hvis
omkostningerne i forbindelse med graviditet og moderskab
fører til forskelle i enkeltpersoners præmier og
ydelser.
Til § 3
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af de foreslåede
§ 10 og § 10 a, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at de gældende §§ 10
og 10 a nyaffattes med lovforslaget. De gældende regler i
§§ 10 og 10 a videreføres i væsentligt
omfang i de foreslåede §§ 10-10 d.
(§ 10)
Bestemmelsen indeholder regler om adgangen til at eje og
kontrollere betydelige kapitalandele i et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. De
omfattede selskaber er operatører af regulerede markeder,
clearingcentraler og værdipapircentraler (herefter
§ 7-selskaber). Baggrunden for reglerne er, at
ejerkredsen bag et § 7-selskab øver
væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske
eller juridiske personer, som myndighederne ikke har
tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje et
§ 7-selskab, fordi der er risiko for, at de ikke vil
medvirke til at sikre en forsvarlig drift af selskabet. Det er i
den forbindelse underordnet, om selskabet er optaget til handel
på et reguleret marked.
Stk. 1 fastslår pligten
til at ansøge om Finanstilsynets godkendelse forud for
erhvervelse af en kvalificeret andel i et § 7-selskab.
Der er tale om en videreførelse af det gældende
§ 10, stk. 1. Der er alene tale om en sproglig
præcisering i forhold til de gældende regler. I
lovforslaget anvendes således ansøgning i stedet for det
gældende underretning.
En kvalificeret andel er defineret
i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Heraf
fremgår, at der ved kvalificeret andel skal forstås
direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen
eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at
udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af
§ 7-selskabet. En kvalificeret andel kan således
også opnås, selvom grænsen på 10 pct. ikke
overskrides. Det er tilstrækkeligt, at der kan udøves
en betydelig indflydelse på ledelsen. Hvorvidt dette er
tilfældet beror på en konkret vurdering.
Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås kontrol.
Dette kan for eksempel være tilfældet i
§ 7-selskaber med en meget spredt ejerkreds.
Det fremgår endvidere af det foreslåede
stk. 1, at også en indirekte erhvervelse skal godkendes.
En indirekte erhvervelse kan forekomme ved en erhvervelse af en
andel, der giver en kontrollerende indflydelse i en juridisk
person, der i forvejen ejer en kvalificeret andel i et
§ 7-selskab. Såfremt den indirekte erhvervelse
omfatter selskaber i flere medlemsstater, skal myndighederne i hver
af disse medlemsstater underrettes. Omfanget af den enkelte
underretning (notifikation) kan afhænge af det enkelte
selskabs placering i kæden af selskaber. Indgår
selskaber, der ikke er under tilsyn i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, i
kæden, skal vurderingen være mere detaljeret, end hvis
alle selskaber i kæden er under et sådant tilsyn. Ved
gentagne erhvervelser/forøgelser af kvalificerede andele
inden for kortere tid, kan Finanstilsynet beslutte at lægge
oplysninger fremkommet ved den tidligere vurdering til grund for
vurderingen af forøgelsen. En forudsætning herfor er,
at der ikke er sket ændringer i den påtænkte
erhververs forhold af betydning for vurderingen.
Det er ikke en betingelse, at der erhverves en samlet
kvalificeret andel, for at der skal ske forudgående
godkendelse. En mindre andel, der bringer erhververens samlede
kapitalandel i et selskab over grænsen for kvalificerede
andele eller en af de øvrige grænser, skal
således også godkendes af Finanstilsynet.
Det præciseres i bestemmelsen, at reglerne også
finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der
handler i forståelse med hinanden. Enhver aftale, udtrykkelig
eller stiltiende, mundtlig eller skriftlig, om at samarbejde om en
eventuel erhvervelse, betragtes som at handle
i forståelse med hinanden. Afgørende er
således, om der er truffet beslutning om at handle samlet.
Aktionæroverenskomster mv., hvoraf det fremgår, at
parterne vil udøve deres stemmerettigheder samlet, kan
indgå som et moment i vurderingen, men er ikke
afgørende. Vurderingen af, om der er truffet beslutning om
at handle i forståelse med hinanden foretages på
tidspunktet for ansøgningen. I tilfælde, hvor flere
fysiske eller juridiske personer handler samlet, skal vurderingen
af den enkelte erhverver, jf. det foreslåede § 10
a, stk. 1, ske i forhold til den samlede erhvervelse.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der
skal ske godkendelse ved erhvervelse af en kvalificeret andel, samt
ved forøgelse af andelen der medfører, at denne vil
overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct.
eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller
medfører, at § 7-selskabet bliver et
datterselskab. I medfør af det foreslåede
§ 10, stk. 9, vil Finanstilsynet få hjemmel
til at fastsætte nærmere regler for, hvad der skal
medregnes og hvordan det opgøres.
Der er tale om, at den påtænkte erhverver på forhånd skal ansøge
Finanstilsynet om godkendelse af erhvervelsen. Først
når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den
pågældende berettiget til at erhverve andelen. Hvis en
erhverver har undladt at ansøge om forhåndsgodkendelse
af en påtænkt erhvervelse, kan Finanstilsynet
ophæve den stemmeret, som er tilknyttet andelene, jf. det
foreslåede § 10 d. Kapitalandelene tildeles igen
fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen.
Godkendelse skal altid ske forudgående. Ligeledes skal
eksisterende aktionærer indsende ansøgning til
Finanstilsynet, såfremt der i forbindelse med
kapitaludvidelser eller kapitalnedsættelser er sandsynlighed
for, at de nævnte tærskler overskrides. Overskrides de
nævnte tærskler, uden at erhververen er vidende herom,
skal erhververen, når denne bliver vidende om overskridelsen,
underrette Finanstilsynet hurtigst muligt. Såfremt
erhververen ønsker at afhænde andele, således at
erhververen igen kommer under den overskredne tærskel, skal
erhververen give meddelelse om dette, hvorefter Finanstilsynet
fastsætter en frist for afhændelse af disse
andele.
Det foreslåede stk. 2
er nyt. Ifølge bestemmelsen skal Finanstilsynet
bekræfte modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1.
På samme måde skal Finanstilsynet bekræfte
modtagelsen af eventuelle supplerende oplysninger, jf. stk. 4.
Bekræftelsen skal ske skriftligt og senest efter to
arbejdsdage regnet fra modtagelsen af ansøgningen.
Finanstilsynets bekræftelse er alene en bekræftelse af,
at Finanstilsynet har modtaget de dokumenter, der fremgår af
de i medfør af stk. 9 fastsatte regler, henholdsvis
supplerende oplysninger, jf. stk. 4, og ikke en
bekræftelse af disses fuldstændighed. Finanstilsynet
vil således anføre i bekræftelsen, hvis der
mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det
bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt
være ufuldstændige, eller der kan være behov for
uddybning i øvrigt.
Bekræftelsen skal også indeholde en orientering om
den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber,
jf. stk. 3. Hvor ansøgningen er ufuldstændig
på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte
erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte
dokumenter, begynder fristen i stk. 4 først at
løbe fra modtagelsen af dokumenterne. Det vil derfor ikke
være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved
bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.
I det foreslåede stk. 3
er den tidsmæssige ramme for Finanstilsynets vurdering af
erhvervelsen af en kvalificeret andel fastsat. Det følger
heraf, at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage til at foretage
vurderingen (vurderingsperioden). Fristen regnes fra datoen for den
skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen,
jf. stk. 2, og alle de dokumenter, som kræves vedlagt
ansøgningen. Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om,
hvilke dokumenter der skal medsendes, og hvilke oplysninger de skal
indeholde, jf. bemærkningerne til det foreslåede
§ 10 a. Ifølge de gældende regler har
Finanstilsynet tre måneder fra modtagelsen af
fyldestgørende ansøgning. Med forslaget vil denne
frist som udgangspunkt blive forkortet lidt.
Finanstilsynet kan, hvis det finder det nødvendigt for
vurderingen, anmode om yderligere oplysninger, jf. det
foreslåede stk. 4. Dette
skal dog ske inden den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden. Efter
dette tidspunkt træffer Finanstilsynet afgørelse
på det foreliggende grundlag. Anmodningen om yderligere
oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere,
hvilke supplerende oplysninger, der er behov for.
Hvis Finanstilsynet anmoder om supplerende oplysninger,
afbrydes vurderingsperioden, indtil tilsynet modtager svar. Dette
gælder dog kun første gang, der anmodes om supplerende
oplysninger. Skulle det vise sig nødvendigt flere gange at
anmode om supplerende oplysninger, afbrydes vurderingsperioden ikke
ved de efterfølgende anmodninger. Afbrydelsen kan ikke
overstige tyve arbejdsdage.
Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger,
træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag.
Afhængig af de manglende oplysningers karakter vil dette
oftest betyde et afslag på grund af manglende
oplysninger.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at Finanstilsynet kan
forlænge den i stk. 4 nævnte afbrydelse af
vurderingsperioden fra tyve til op til tredive arbejdsdage. Dette
kan ske, når den påtænkte erhverver er en fysisk
eller juridisk person, der er placeret eller er omfattet af
lovgivning i et land uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område. Det samme gælder, hvor der er tale
om en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse
til at udøve den i lov om finansiel virksomhed
§§ 7-11 eller § 308 nævnte
virksomhed eller den i § 16 i lov om
værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et
andet land inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. Det drejer sig om pengeinstitutter, jf.
lov om finansiel virksomhed § 7, realkreditinstitutter,
jf. lov om finansiel virksomhed § 8, fondsmæglere,
jf. lov om finansiel virksomhed § 9,
investeringsforvaltningsselskaber, jf. lov om finansiel virksomhed
§ 10, forsikringsselskaber (skades-, livs- og
captivegenforsikringsselskaber), jf. lov om finansiel virksomhed
§ 11, udstedere af elektroniske penge, jf. lov om
finansiel virksomhed § 308 samt regulerede markeder, jf.
lov om værdipapirhandel m.v. § 16. Opremsningen
omfatter både virksomheder med tilladelse i Danmark samt
virksomheder med tilsvarende tilladelse i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle
område.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt
begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks
efter beslutningen herom, jf. det foreslåede stk. 6. Dette skal dog fortsat ske inden
for den samlede vurderingsperiode. Beslutningen anses for truffet,
når Finanstilsynet har taget endeligt stilling til
spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør,
at den skal forelægges Fondsrådet, er der først
truffet endelig beslutning, når rådet har truffet
afgørelse.
Af direktivet fremgår, at den påtænkte
erhverver skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage
fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal
orienteres om afgørelsen rettet mod vedkommende.
Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet
om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Finanstilsynet vil herefter være forpligtet til at
offentliggøre begrundelsen, dog inden for rammerne af
lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at Finanstilsynet ikke
med en sådan anmodning kan offentliggøre fortrolige
oplysninger om § 7-selskabet, ligesom oplysninger
modtaget fra tilsynsmyndigheder i andre lande kun kan
offentliggøres med samtykke fra de pågældende
myndigheder.
Er der tale om en afgørelse, der er truffet af
Fondsrådet, hvor den påtænkte erhverver er en
juridisk person, skal der ske offentliggørelse af
afgørelsen efter reglerne i § 84 c i lov om
værdipapirhandel m.v.
Med det foreslåede stk. 7 foreslås det, at
såfremt Finanstilsynet ikke har givet afslag på
godkendelsen af den påtænkte erhvervelse inden for
vurderingsperioden, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Der foreslås dermed indført en sikkerhed for den
påtænkte erhverver for, at Finanstilsynet
afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den
fastsatte vurderingsperiode.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den påtænkte
erhvervelse kan godkendes, kan tilsynet fastsætte en frist
for gennemførelsen af erhvervelsen eller forøgelsen,
jf. det foreslåede stk. 8.
Der er tale om en videreførelse af det gældende
§ 10, stk. 4. Den påtænkte erhverver vil
dermed få en frist, inden for hvilken vedkommende skal
erhverve den påtænkte kapitalandel. Overskrides denne
periode, kan Finanstilsynet enten forlænge fristen på
anmodning eller kræve, at der indsendes en ny
ansøgning og dermed foretages en ny vurdering i
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan ikke herudover fastsætte
betingelser for erhvervelsen. Finanstilsynet kan således ikke
opstille betingelser om for eksempel ledelsens sammensætning
eller nationalitet.
I det foreslåede stk. 9
gives Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i
opgørelsen af ejerandelen. I direktiv 2007/44/EF henvises
der til en række artikler i direktiv 2004/109/EF
(gennemsigtighedsdirektivet), som er gennemført i dansk ret
ved bekendtgørelse om storaktionærer. Det drejer sig
blandt andet om regler for, hvornår en fysisk og juridisk
person antages at have en sådan rådighed over
stemmerettighederne tilknyttet kapitalandele, uden at eje
kapitalandelene, at de skal medregnes ved opgørelsen. Der
henvises desuden til en række undtagelser, for eksempel at
aktier, der erhverves med henblik på clearing og afvikling
inden for en kort tidsperiode, ikke skal medregnes. Endelig
henvises der til regler om sammenlægning af stemmerettigheder
mellem en modervirksomhed og et investeringsforvaltningsselskab
henholdsvis fondsmæglerselskab.
(§ 10 a)
Bestemmelsen vedrører de kriterier, der kan inddrages
ved vurderingen af en påtænkt erhvervelse.
Med det foreslåede stk. 1 præciseres det, hvad der
kan lægges vægt på ved vurderingen af, om en
påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel kan
godkendes. Vurderingen skal sikre en fornuftig og forsvarlig
forvaltning af det selskab, hvori der påtænkes
erhvervet en kvalificeret andel. I direktiver - både
kapitalandelsdirektivet og de ældre - anvendes udtrykket
»sund og forsigtig«, mens udtrykket »fornuftig og
forsvarlig« anvendes i de gældende danske regler.
Baggrunden for denne forskel er en redegørelse om
»Indgrebsmulighederne for betydende kapitalejere i
finansielle virksomheder«, som professor, dr.jur. Erik
Werlauff, på foranledning af Finanstilsynet har udarbejdet.
Redegørelsen er optrykt i Beretning om Finanstilsynets
virksomhed i 1998. Ordlyden i de gældende danske regler
foreslås videreført, idet denne vurderes at være
bedst i overensstemmelse med intentionerne i direktivet.
Det fremgår endvidere af forslaget, at vurderingen skal
foretages under hensyntagen til den påtænkte erhververs
sandsynlige indflydelse på selskabet. Det vil sige, at hvis
den påtænkte erhverver ved erhvervelsen af den
kvalificerede andel, eller ved forøgelsen til en af de
højere pct.-grænser, vil få en kontrollerende
indflydelse på et § 7-selskab, skal vurderingen
foretages under hensyntagen hertil. Herudover skal vurderingen af
de enkelte kriterier også ses i forhold til den
påtænkte erhvervelses finansielle soliditet.
Der oplistes fem kriterier, som skal inddrages ved
vurderingen. Det første kriterium (nr. 1) vedrører
den påtænkte erhververs omdømme. Kriteriet
indebærer en fastlæggelse af, om der hersker tvivl om
den påtænkte erhververs integritet og faglige
kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet. En sådan tvivl
kan for eksempel opstå som følge af tidligere
erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet
er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver
er en ikke-reguleret virksomhed, mens vurderingen er mindre
indgående, hvis erhververen er meddelt tilladelse og
underlagt tilsyn inden for EU. En eventuel tiltale eller verserende
retssag mod den påtænkte erhverver kan indgå som
et moment i vurderingen af den påtænkte erhververs
omdømme, men er ikke i sig selv nødvendigvis nok til
at begrunde et afslag på ansøgningen. Vurderingen vil
i høj grad svare til den vurdering, som foretages, når
det undersøges, om et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i et § 7-selskab opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i medfør af lov om
værdipapirhandel m.v. § 9.
Det andet kriterium (nr. 2) vedrører omdømmet og
erfaringen hos den eller de personer, der kommer til at lede
§ 7-selskabet som følge af den
påtænkte erhvervelse. Kriteriet er relevant, når
den påtænkte erhvervelse er af en størrelse,
hvor erhververen vil opnå kontrollerende indflydelse og kan
udskifte ledelsen, og hvor erhververen rent faktisk har intention
om at gøre dette. Det er et krav i § 9 i lov om
værdipapirhandel m.v., at direktører og
bestyrelsesmedlemmer skal vurderes egnede og hæderlige for at
varetage et sådant hverv. Med det pågældende
kriterium vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den
foreslåede ledelse opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan
Finanstilsynet afslå ansøgningen om godkendelse af den
påtænkte erhvervelse. Kriteriet indebærer, at
såfremt den påtænkte erhverver efter erhvervelsen
har intentioner om at ændre ledelsen, skal ansøgningen
indeholde materiale til at foretage en egnetheds- og
hæderlighedsvurdering af de påtænkte
ledelsesmedlemmer.
Det tredje kriterium (nr. 3) vedrører den
påtænkte erhververs økonomiske forhold,
især i lyset af den type forretninger, der forfølges
eller påtænkes drevet i § 7-selskabet, hvori
erhvervelsen påtænkes. Kriteriet indeholder en
vurdering af, om den påtænkte erhverver er
økonomisk solid nok til at kunne erhverve den
påtænkte andel uden at true § 7-selskabets
fortsatte eksistens ved erhvervelsen eller inden for en overskuelig
fremtid.
Ifølge det fjerde kriterium (nr. 4) skal det vurderes,
om § 7-selskabet fortsat kan overholde tilsynskravene i
lovgivningen, navnlig om den koncern, som selskabet eventuelt
måtte komme til at indgå i, har en struktur, der
gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles
mellem de kompetente myndigheder. Dette er særligt relevant,
hvor den påtænkte erhverver er under tilsyn i et land
uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område.
I det tilfælde skal der lægges vægt på, om
der fortsat kan føres et effektivt tilsyn både med den
del af koncernen, der er beliggende i henholdsvis uden for Den
Europæiske Union. I kravet om, at selskabet fortsat skal
kunne overholde tilsynskravene, ligger også, at selskabet
fortsat kan overholde de økonomiske krav, der stilles til et
§ 7-selskab, uanset den påtænkte erhververs
formål med erhvervelsen. Hvor det tredje kriterium
således hovedsageligt går på erhververens forhold
og økonomiske evne til at erhverve andelen, går det
fjerde kriterium på § 7-selskabets forhold og evne
til fortsat at overholde tilsynskravene.
Det sidste kriterium (nr. 5) vedrører hvidvask af penge
og terrorfinansiering. I vurderingen skal det således
indgå, om der ved den påtænkte erhvervelse er
grund til at formode at hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme vil finde sted, eller risikoen herfor øges. Er
den påtænkte erhverver tidligere dømt for eller
verserer der sager om sådanne forhold, vil dette ofte
henføres under kriteriet om den påtænkte
erhververs omdømme (nr. 1). Kriteriet er tiltænkt som
en opsamling i de tilfælde, hvor der, uanset at den
påtænkte erhverver ikke er dømt for eller har
verserende sager om sådanne forhold, alligevel er en grund
til at formode - omstændighederne taget i betragtning - at
erhvervelsen kan indebærer sådanne aktiviteter.
Finanstilsynet har til brug for vurderingen af de enkelte
kriterier brug for en række dokumenter og oplysninger.
Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i
rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den
påtænkte erhverver og den påtænkte
erhvervelse. Finanstilsynet må ikke forlange oplysninger, som
ikke er relevante for den tilsynsmæssige vurdering.
Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning om hvilke dokumenter og
oplysninger, der skal medsendes en ansøgning.
Til direktiv 2007/44 er der i arbejdsgruppen, 3L3 Cross-border
Mergers and Acquisitions Task Force (CMATF), under The Committee of
European Securities Regulators (CESR), Committee of European
Banking Supervisors (CEBS) og The Committee of European Insurance
and Occupational Pensions Supervisors (CEIOPS) udarbejdet
retningslinierne: Guidelines for the prudential assessment of
acquisitions and increase of holdings in the financial sector laid
down by Directive 2007/44/EC. Retningslinierne indeholder en
uddybning af, hvordan de enkelte kriterier, jf. de foreslåede
§ 10 a, stk. 1, nr. 1-5, skal vurderes, samt hvilke
dokumenter og oplysninger myndighederne kan kræve til brug
for vurderingen. Retningslinierne vil danne grundlag for den
vejledning, som Finanstilsynet vil udarbejde.
Den vurdering, som Finanstilsynet foretager af en
påtænkt erhvervelse, skal foretages på baggrund
af alle de nævnte kriterier. Det fastslås i stk. 2, at der kun må gives afslag
på en ansøgning, når der på baggrund af
kriterierne er rimelig grund til at antage, at den
påtænkte erhverver vil modvirke en forsvarlig og
fornuftig forvaltning af selskabet, jf. det foreslåede
stk. 1. Derudover kan Finanstilsynet afslå
ansøgningen, hvis de afgivne oplysninger ikke er
fyldestgørende.
I stk. 3 fastslås det,
at Finanstilsynet ikke må vurdere erhvervelsen ud fra
markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i
vurderingen inddrages overordnede økonomiske betragtninger
og betragtninger om, hvad der er bedst for markedet.
(§ 10 b)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en
besidder af en kvalificeret andel skal underrette Finanstilsynet
skriftligt, hvis vedkommende påtænker at afhænde
andelen. På samme måde skal der ske underretning, hvis
vedkommende påtænker at reducere sin andel så
meget, at afhændelsen bevirker, at grænsen på
henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af stemmerettigheder
eller kapitalandele ikke længere er nået, eller at
selskabet ophører med at være vedkommendes
datterselskab.
Der skal ske en forudgående underretning til
Finanstilsynet med oplysning om størrelsen af den
kapitalandel, der besiddes efter afhændelsen. Det er ikke et
krav, at Finanstilsynet godkender afhændelsen. Bestemmelsen
giver Finanstilsynet mulighed for at følge større
ændringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse
med salg.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
det gældende § 10, stk. 5.
(§ 10 c)
Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende
§ 10, stk. 6-8. Henvisningerne i det gældende
§ 10, stk. 6, foreslås ændret, som
konsekvens af de foreslåede §§ 10-10 b.
(§ 10 d)
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende
§ 10 a. Bestemmelsen foreslås dog ændret,
så der henvises til, at en besidder af en kvalificeret andel
skal opfylde kravene i det foreslåede § 10 d,
stk. 1.
Til nr. 3
På grund af de mange foreslåede ændringer
til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte
hele bestemmelsen på ny.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af
det gældende stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 er en delvis
videreførelse af det gældende stk. 2. Dog
foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller
eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets
vegne« ændret til »de i stk. 1 nævnte
personer«.
Hermed sikres det, at det er den samme personkreds, der
henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er ikke tilsigtet
nogen realitetsændring.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, § 123, stk. 2,
i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 13, og § 66 a, stk. 2, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5,
nr. 1.
De foreslåede stk. 3-5 er en videreførelse
af de gældende stk. 3-5.
Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor
der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige
oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de
fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der
være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse
også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan
nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og
økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil
i så fald ske i medfør af straffelovens
§ 152 e.
De foreslåede nr. 1-7 er en videreførelse af de
gældende nr. 1-7.
Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse
af det gældende nr. 8. I forbindelse med
krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7,
stk. 1, kan offentlige midler helt eller delvist være en
del af en løsningsmodel. Selskaber omfattet af
§ 7, stk. 1, er operatører af et reguleret
marked, clearingcentraler og værdipapircentraler.
Sådanne midler - enten direkte eller i form af en
tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank - skal bevilges
af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør
videregivelse af fortrolige oplysninger om det kriseramte selskab
til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et
fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.
Den gældende undtagelse fra tavshedspligten
muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget.
Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten
yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling
af selskabet. Det er dog samtidig et krav, at selskabet er i
betalingsstandsning eller under konkurs.
Det kan ikke udelukkes, at et kriseramt selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, ikke nødvendigvis er i
betalingsstandsning eller under konkurs på det tidspunkt,
hvor det er relevant at overveje, om der skal ydes en statslig
garanti eller stilles statsmidler til rådighed for en
afvikling.
Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs
beslutninger om at yde garanti eller stille midler til
rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan
træffes på et fyldestgørende og betryggende
grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel
til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af
selskaber omfattet af § 7, stk. 1. Det er herefter
ikke et krav, at selskabet er i betalingsstandsning eller under
konkurs.
Den gældende formulering indebærer, at der alene
kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der
træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er
imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal
anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås
det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en
sådan beslutning.
Ved »krise« forstås en situation, hvor et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til -
eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de
forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og
hvor selskabet - hvis den ikke hurtigt retter op på
forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i
henhold til lov om værdipapirhandel m.v.
Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene
gælder oplysninger om selskabets generelle økonomiske
forhold og altså ikke kundeoplysninger. Udtrykket
»generelle økonomiske forhold« begrænser
videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de
stående udvalg, således at for eksempel oplysninger om
eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud fra andre selskaber,
tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig
karakter ikke kan videregives.
I den gældende bestemmelse er alene anført den
parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget
anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive
fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den
bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i
Folketinget.
Af den gældende bestemmelse fremgår, at
bestemmelsen også omfatter andre omfattet af lov om
værdipapirhandel m.v. end selskaber omfattet af
§ 7, stk. 1. Da bestemmelsen i praksis vurderes
alene at kunne få relevans for selskaber omfattet af
§ 7, stk. 1, bør bestemmelsen afgrænses
i overensstemmelse hermed. På denne baggrund foreslås
ordene »eller andre omfattet af denne lov« at
udgå.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6,
nr. 8, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 8, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det
gældende nr. 9.
Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den
situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1,
er i krise.
Ved »krise« forstås en situation, hvor et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til -
eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de
forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og
hvor selskabet - hvis den ikke hurtigt retter op på
forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i
henhold til lov om værdipapirhandel m.v.
I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov
for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en
nødlidende finansiel virksomhed til blandt andet et
potentielt overtagende selskab, relevante finansielle
brancheorganisationer og edb-centraler. Dette giver de
gældende regler ikke mulighed for.
Det foreslås på denne baggrund, at det bliver
muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om
det kriseramte selskab til de interessenter, der er involveret i
drøftelser om en løsning. Det vil som nævnt
ovenfor blandt andet kunne være et potentielt overtagende
selskab. Det er ikke et krav, at det potentielt overtagende selskab
driver virksomhed som nævnt i § 7, stk. 1.
Herudover gør den foreslåede ændring det muligt
at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle
brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse
interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af
det kriseramte selskab og er afgørende for et
hensigtsmæssigt forløb.
Med »finansielle brancheorganisationer« menes
f.eks. Finansrådet, Børsmæglerforeningen,
Realkreditrådet, Realkreditforeningen og
InvesteringsForeningsRådet samt andre tilsvarende
organisationer, der måtte blive etableret.
Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige
oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets
vurdering har behov for oplysningerne.
I forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet
af § 7, stk. 1, kan offentlige midler helt eller
delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne
midler udgør statsstøtte, og det skal i den
forbindelse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om
lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilket blandt andet kan
nødvendiggøre involvering af de danske
konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil
gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold
til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive
fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF)
Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for
anvendelsen af EF-traktatens artikel 93
(Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2,
stk. 2.
I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes
være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de
implicerede selskaber til konkurrencemyndighederne. I denne
situation er det imidlertid selskaberne selv, der er ansvarlige for
at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de
relevante - herunder fortrolige - oplysninger.
Da den foreslåede bestemmelse i praksis vurderes alene
at kunne få relevans for selskaber omfattet af § 7,
stk. 1, foreslås det, at ordene »eller andre
omfattet af denne lov« ikke indgår i
bestemmelsen.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 10, nr. 1, § 123, stk. 6,
nr. 10, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 10, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 11 er en videreførelse af det
gældende nr. 10.
Det foreslåede nr. 12 er nyt og indebærer, at der
kan videregives fortrolige oplysninger til institutioner, der
forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger.
Det er en forudsætning, at oplysningerne er nødvendige
for, at institutionerne kan udføre deres arbejde.
Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende
§ 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel
virksomhed, der bliver stk. 6, nr. 13, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11, og med de fornødne tilpasninger til
det gældende § 66 a, stk. 6, nr. 11, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, der bliver stk. 6, nr. 12, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 13 er en delvis videreførelse
af det gældende nr. 11. Der foreslås dog en
modernisering af bestemmelsen, så den tilpasses
EU-terminologien på området.
Bestemmelsen fastlægger, at det i visse situationer er
muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank. Efter den
gældende bestemmelse er videregivelse alene mulig, når
oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres egenskab
af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af
betalingssystemer.
Det foreslås eksplicit at anføre, at
videregivelse af fortrolige oplysninger også er mulig,
når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres
overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og
til varetagelse af det finansielle systems stabilitet og
integritet. Med den foreslåede ændring opnås en
mere detaljeret og præcis beskrivelse af
videregivelsesmulighederne. Der er ikke med ændringen
tiltænkt nogen realitetsændring.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,
§ 123, stk. 6, nr. 12, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr.
14, og § 66 a, stk. 6, nr. 13, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 14 er en videreførelse af det
gældende nr. 12.
Det foreslåede nr. 15 er en videreførelse af de
gældende nr. 13 og 14, da der er tale om en sammenskrivning
af de to numre. Der er ikke hermed tilsigtet nogen
realitetsændring.
Ud fra et brugerhensyn foreslås »selskaber
omfattet af § 7, stk. 1« to steder
ændret til »operatører af regulerede markeder,
clearingcentraler, værdipapircentraler«, ligesom
henvisningen til »samt andre omfattet af denne lov«
foreslås at udgå.
Det foreslåede nr. 16 er nyt og vedrører
oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne
for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der
er optaget på et reguleret marked. De gældende regler
giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige
oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for
EU/EØS.
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et
særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom
det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der
ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold
til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan
nævnes »Review Panel«, der varetager
regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle
für Rechnungslegung E.V.«, der varetager
regnskabskontrollen i Tyskland.
Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.
Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s.
1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
(IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af
reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik
på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de
internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre
investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår
endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles
strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med
medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities
Regulators (CESR)).
CESR har som følge heraf udstedt to standarder om
finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on
Financial Information - Enforcement of Standards on Financial
Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2
on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra
april 2004.
I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR
udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere
afgørelser på regnskabskontrolområdet til en
særlig CESR-database, for så vidt angår
udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til
handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager
regnskabskontrol på dette område, har adgang til
databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere,
herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel
European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med
andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette
område.
EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer,
der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for
nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf.
ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser
samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med
henblik på at opnå en større harmonisering
på regnskabskontrolområdet.
Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold
til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og
orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og
drøfte væsentlige og/eller principielle
afgørelser med henblik på at opnå en så
stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete
afgørelser træffes dog suverænt af
regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de
enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om
regnskabskontrol.
I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og
beskrive afgørelser - og forventede fremtidige
afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi
tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere
afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere
disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være
vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er
muligt at identificere den pågældende virksomhed.
Endelig kan det for så vidt angår afgørelser
vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere
lande, være hensigtsmæssigt at drøfte
afgørelserne - med navns nævnelse - med
regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.
Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært
vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller
optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle
situationer opstå behov for også at kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder.
Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til
datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er
tale om principielle afgørelser.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive
oplysninger kan for eksempel være relevant i sager, hvor
Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle
Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige
organer eller drøfte visse forhold med dem.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,
§ 123, stk. 6, nr. 15, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr.
14, og § 66 a, stk. 6, nr. 16, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 17 er nyt og vedrører de
situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, der er
hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har
væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet
land inden for EU/EØS.
Ved »krise« forstås en situation, hvor et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til -
eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de
forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og
hvor selskabet - hvis den ikke hurtigt retter op på
forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i
henhold til lov om værdipapirhandel m.v.
I en sådan situation vil der i forbindelse med
krisehåndteringen kunne være behov for at videregive
information til ministeren med ansvar for den finansielle
lovgivning i de pågældende andre lande. Den
foreslåede ændring vil indebære, at
økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får
mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller
på en finansiel krise med de pågældende relevante
ministre.
Det foreslås på denne baggrund, at det i denne
situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et
»grænseoverskridende element«, bliver muligt at
videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for
EU/EØS.
Da den foreslåede bestemmelse i praksis vurderes alene
at kunne få relevans for selskaber omfattet af § 7,
stk. 1, foreslås det, at ordene »eller andre
omfattet af denne lov« ikke indgår i
bestemmelsen.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6,
nr. 16, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 17, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 18 er nyt og vedrører
Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i
EU/EØS. Dette arbejde er på
værdipapirhandelsområdet i vidt omfang organiseret i
Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of
European Securities Regulators (CESR)).
Tilsynsudvalget er oprettet af Kommissionen i samarbejde
mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for
EU/EØS.
I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det
nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive
fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. De gældende
regler giver imidlertid ikke mulighed herfor.
På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
dette tilsynsudvalg. Videregivelsen er dog betinget af, at
tilsynsudvalget har behov for oplysningerne til brug for
varetagelsen af sine opgaver.
Tilsynsudvalget har etableret organer til varetagelse af
særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, at det
bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger til organer, der er etableret af tilsynsudvalget.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 123, stk. 6,
nr. 17, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 14, og § 66 a, stk. 6, nr. 18, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 19 er en videreførelse af det
gældende nr. 15. Dog foreslås en mindre sproglig
præcisering, der bringer formuleringen i overensstemmelse med
tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle
lovgivning.
Det foreslåede nr. 20 er en videreførelse af det
gældende nr. 16.
Det foreslåede nr. 21 er en videreførelse af det
gældende nr. 17. Dog foreslås en
konsekvensændring som følge af lov nr. 468 af 17. juni
2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), hvorved »Disciplinærnævnet for
Statsautoriserede og Registrerede Revisorer« blev
ændret til »Revisornævnet«.
De foreslåede stk. 7-12 er en videreførelse
af de gældende stk. 7-12.
Til nr. 4
§ 84 b fastlægger partsbegrebet i forhold til
lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen fastsætter
således nærmere regler for, hvem der kan anses som part
i forhold til sager i Finanstilsynet. Udgangspunktet i stk. 1
er, at det er det selskab omfattet af loven, som afgørelsen
retter sig mod, der er part. I stk. 2 oplistes en række
tilfælde, hvor en anden end selskabet anses for part.
Det foreslås at præcisere § 84 b,
stk. 2, nr. 3, således at det tydeligt fremgår, at
en påtænkt erhverver eller en besidder af en
kvalificeret andel, der ansøger om godkendelse af
erhvervelsen, er part i denne sag. Erhververen eller besidderen af
en kvalificeret andel vil ligeledes være part, når
Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning
om andelen eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den
pågældende ejers andel.
Til nr. 5
I en situation, hvor et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, er gået konkurs, vil staten i nogle
tilfælde direkte have stillet midler til rådighed eller
mere indirekte for eksempel have stillet en tabsgaranti over for
Danmarks Nationalbank.
I disse situationer vil der være en meget stor offentlig
interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i
relation til selskabet. Der må især forventes at
være interesse i adgang til oplysninger omkring den
regnskabsmæssige udvikling i selskabet og Finanstilsynets
rolle under forløbet op til konkursen.
Når et selskab omfattet af § 7, stk. 1,
er under konkurs, gælder først og fremmest
konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af
konkurslovens § 125, stk. 2, at kurator - så
snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4
måneder efter, at konkursdekretet er afsagt - er forpligtet
til at sende en statusoversigt samt en redegørelse for de
vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til
fordringshaverne.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators
redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste
regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det
senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på
væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator
ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og
herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt
til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt
repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme
boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage
fornøden sagkyndig bistand.
Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis
information om blandt andet forløbet op til konkursen, men
det er ikke kurators primære opgave at afdække
årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at
afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold
til selskabet i denne periode.
Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov
for information til offentligheden generelt i disse
situationer.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, er erklæret konkurs,
og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed,
får pligt til at udarbejde og efterfølgende
offentliggøre en redegørelse for forløbet op
til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette
forløb.
Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i
konkurssituationen foreslås det samtidig, at den
offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må
indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog
ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende
kundeforhold eller tredjemand, der har været involveret i en
mulig overtagelse af det kriseramte selskab eller på anden
måde har været involveret i bestræbelserne
på at tilvejebringe en løsning på selskabets
økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse vil
den foreslåede ændring kunne afholde potentielle
overtagende selskaber fra at udvise interesse for kriseramte
selskaber omfattet af § 7, stk. 1, generelt.
Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig
offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige
interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle
tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede
lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der
skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og
offentliggøre supplementer til redegørelsen.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 352 a i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,
§ 122 a i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovforslagets § 4, nr. 13, og § 66 d i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5,
nr. 2.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede affattelse af § 84 a, jf.
lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den foreslåede affattelse af §§ 10-10 c, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2.
Til § 4
Til nr. 1
Ændringen i fodnoten til lovens titel er en konsekvens
af, at der med lovforslagets foretages en præcisering af
definitionen af pengemarkedsinstrumenter, således at
Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om
gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte
definitioner (Eligible Asset-direktivet), kan rummes inden for
lovens definition.
Til nr. 2
I bestemmelsen foreslås en ændret
gennemførelse af definitionen af pengemarkedsinstrumenter i
artikel 1, stk. 9, og artikel 19, stk. 1, litra h, i
Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).
Disse definitioner er blevet nærmere præciseret i
Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om
gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF af
20. december 1985 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til
afklaring af bestemte definitioner (Eligible
Asset-direktivet).
Disse præciseringer kan ikke rummes inden for den
hidtidige definition. Der er derfor behov for at ændre
definitionen.
Det foreslås, at de nye præciseringer af
UCITS-direktivets definitioner og betingelser, som Eligible
Asset-direktivet indeholder, gennemføres i en
bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet. Det foreslås
derfor i § 92 a, jf. lovforslagets § 4, nr. 8,
at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere
regler for investeringsforeningers og afdelingers placering af
midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det
enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke
foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden
foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Det
foreslås ligeledes, at Finanstilsynet fastsætter regler
for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal
indgå i en investeringsforenings eller en afdelings
investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal
iværksætte, inden foreningen placerer midler i
overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.
Der foreslås en ny definition af
pengemarkedsinstrumenter, som indeholder to kriterier.
Pengemarkedsinstrumenter kan enten være værdipapirer,
der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide og til
enhver tid kan værdiansættes, eller det kan være
andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et
reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne
pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at
beskytte investorer og opsparing, og opfylder betingelserne i den
foreslåede § 87 a, jf. lovforslagets § 4,
nr. 7.
Den vigtigste forskel i forhold til den gældende
definition på pengemarkedsinstrumenter er, at den
gældende grænse for løbetiden på 12
måneder udelades. Dette skyldes, at præciseringerne i
Eligible Asset-direktivet giver mulighed for, at
pengemarkedsinstrumenter kan have en løbetid på 397
dage. Pengemarkedsinstrumenter kan have en længere
løbetid, hvis der foretages en justering af renten efter
maksimalt 397 dage.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den ændrede definition i § 3, stk. 1, nr. 3,
jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Bestemmelserne om hvilke
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som en forening
eller afdeling kan investere i, adskilles i to selvstændige
paragraffer, fordi kravene til værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter er forskellige. Det foreslås derfor,
at § 87 alene skal indeholde reglerne om
værdipapirer, mens reglerne om pengemarkedsinstrumenter
indsættes i en ny § 87 a, jf. lovforslagets §
4, nr. 7.
Til nr. 5
Det foreslås, at § 87, stk. 4,
ophæves. Bestemmelsen videreføres i stk. 2 i den
foreslåede § 87 a, der omhandler
pengemarkedsinstrumenter.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at § 87, stk. 4, ophæves, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 2. Da reglerne om værdipapirer efter
ændringen fremgår af § 87, stk. 1-3, og
reglerne om pengemarkedsinstrumenter fremgår af den
foreslåede § 87 a, skal referencen i
§ 87, stk. 4, justeres i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 7
Det foreslåede § 87 a, stk. 1, bestemmer,
at investeringsforeninger og disses afdelinger må investere i
de pengemarkedsinstrumenter, som er defineret i det
foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra a, jf.
lovforslagets § 4, nr. 2. Definitionen er en ændret
gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 1, stk. 9,
jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets
§ 4, nr. 2.
Det foreslåede § 87 a, stk. 2, bestemmer,
at investeringsforeninger og disses afdelinger må investere i
de pengemarkedsinstrumenter, som er defineret i den
foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, jf.
lovforslagets § 4, nr. 2. Tilsammen gennemfører
§ 3, stk. 1, nr. 3, litra b, og § 87,
stk. 2, delvist UCITS-direktivets artikel 19, stk. 1,
litra h, svarende til den delvise gennemførelse, der skete
ved § 87, stk. 4, i lov nr. 1169 af 19. december
2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v.
Til nr. 8
Der foreslås indsat en hjemmel i § 92 a til,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
investeringsforeningers placering af midler i finansielle
instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle
instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal
iværksætte, inden foreningen placerer midler i et
konkret finansielt instrument. Det foreslås ligeledes, at
Finanstilsynet fastsætter regler for, hvilke kriterier et
indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en
investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og
hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte,
inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med
sammensætningen af et indeks.
Begrebet finansielle instrumenter dækker alle de
instrumenter, som er nævnt i kapitel 13.
Forslaget skal sikre, at den praksis, som dannes i Danmark og
andre EU/EØS lande som følge af gennemførelsen
af præciseringerne i Eligible Asset-direktivet, kan
fastsættes i en bekendtgørelse. Det oprindelige
UCITS-direktiv er kendetegnet ved, at reglerne om hvilke
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som en
investeringsforening kan placere midler i, ikke har vist sig
tilstrækkeligt præcise. Præciseringerne i
Eligible Asset-direktivet skal rette op på dette.
Finanstilsynet vil i en bekendtgørelse fastsætte
en række specifikke krav til de værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter m.v., som kan indgå i en
investeringsforenings eller afdelings portefølje.
Finanstilsynet vil ligeledes fastsætte mere specifikke krav
til de kriterier, som et indeks skal opfylde, hvis det skal
indgå i en investeringsforenings eller en afdelings
investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal
iværksætte, inden foreningen placerer midler i
overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.
Disse krav vil svare til de præciseringer, som findes i
Eligible Asset-direktivet. Desuden giver hjemmelen mulighed for, at
Finanstilsynet kan fastsætte regler på baggrund af egne
og andre tilsynsmyndigheders erfaringer med direktivreglerne.
Til nr. 9, 10 og 11
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den foreslåede ophævelse af § 87,
stk. 4, og indsættelse af § 87 a, jf.
lovforslagets § 4, nr. 5, henholdsvis nr. 8.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede affattelse af § 123, jf.
lovforslagets § 4, nr. 14.
Til nr. 13
I en situation, hvor en forening er gået konkurs, vil
staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til
rådighed eller mere indirekte fx have stillet en tabsgaranti
over for Danmarks Nationalbank. Det bemærkes, at risikoen for
en konkurs er størst i relation til hedgeforeninger, da de
øvrige foreninger omfattet af loven har formuer, der som
hovedregel svarer til balancen. Disse foreninger har dog mulighed
for at geare deres investeringer ved hjælp af afledte
finansielle instrumenter inden for lovgivningens rammer.
I disse situationer vil der være en meget stor offentlig
interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i
relation til foreningen. Der må især forventes at
være interesse i adgang til oplysninger omkring den
regnskabsmæssige udvikling i foreningen og Finanstilsynets
rolle under forløbet op til konkursen.
Når en forening er under konkurs, gælder
først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår
blandt andet af konkurslovens § 125, stk. 2, at
kurator - så snart de fornødne oplysninger er
tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet
er afsagt - er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en
redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til
skifteretten og til fordringshaverne.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators
redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste
regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det
senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på
væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator
ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og
herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt
til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt
repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme
boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage
fornøden sagkyndig bistand.
Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis
information om blandt andet forløbet op til konkursen, men
det er ikke kurators primære opgave at afdække
årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at
afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold
til foreningen i denne periode.
Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov
for information til offentligheden generelt i disse
situationer.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når en forening
er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet
midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og
efterfølgende offentliggøre en redegørelse for
forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets
rolle under dette forløb.
Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i
konkurssituationen foreslås det samtidig, at den
offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må
indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog
ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende
medlemsforhold eller tredjemand, der har været involveret i
en mulig overtagelse af den kriseramte forening eller afdeling
eller på anden måde har været involveret i
bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning
på foreningens eller afdelingens økonomiske problemer.
Uden sidstnævnte undtagelse vil den foreslåede
ændring kunne afholde potentielle overtagende virksomheder
fra at udvise interesse for kriseramte foreninger eller afdelinger
generelt.
Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig
offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige
interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle
tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede
lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der
skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og
offentliggøre supplementer til redegørelsen.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 352 a i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,
§ 84 f i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 5, og § 66 d i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5,
nr. 2.
Til nr. 14
På grund af de mange foreslåede ændringer
til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte
hele bestemmelsen på ny.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af
det gældende stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 er en delvis
videreførelse af det gældende stk. 2. Dog
foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller
eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets
vegne« ændret til »de i stk. 1 nævnte
personer«.
Hermed sikres det, at det er den samme personkreds, der
henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er ikke tilsigtet
nogen realitetsændring.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 2,
i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 2, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 5,
nr. 1.
De foreslåede stk. 3 og 4 er en
videreførelse af de gældende stk. 3 og 4.
Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af
det gældende stk. 5. Det foreslås dog to steder
eksplicit at nævne afdelinger. Baggrunden herfor er, at
afdelinger er selvstændige økonomiske enheder, der kun
i begrænset omfang hæfter for hinanden.
Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor
der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige
oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de
fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der
være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse
også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan
nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og
økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil
i så fald ske i medfør af straffelovens
§ 152 e.
Det foreslåede nr. 1 er en videreførelse af det
gældende nr. 1. Det foreslås dog tilføjet, at
fortrolige oplysninger også kan videregives til
Finanstilsynet. Baggrunden herfor er, at Fondsrådet på
området for regnskabskontrol optræder som en
selvstændig myndighed, hvorfor rådet bør have
mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende
§ 354, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
De foreslåede nr. 2 og 3 er en videreførelse af
de gældende nr. 2 og 3.
Det foreslåede nr. 4 er en videreførelse af det
gældende nr. 4. Det foreslås dog tilføjet, at
fortrolige oplysninger også kan videregives, når
administrative myndigheder eller domstole behandler
afgørelser, der er truffet af Fondsrådet, og ikke som
i dag udelukkende afgørelser truffet af Finanstilsynet.
Baggrunden herfor er, at Fondsrådet på området
for regnskabskontrol optræder som en selvstændig
myndighed, og der således er behov for at kunne videregive
fortrolige oplysninger, når det drejer sig om denne type
sager.
De foreslåede nr. 5-7 er en videreførelse af de
gældende nr. 5-7.
Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse
af det gældende nr. 8. I forbindelse med
krisehåndtering af foreninger eller afdelinger kan offentlige
midler helt eller delvist være en del af en
løsningsmodel. Sådanne midler - enten direkte eller i
form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank -
skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette
nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger
om den kriseramte forening eller afdeling til Finansudvalget med
henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende
beslutningsgrundlag for udvalget.
Den gældende undtagelse fra tavshedspligten
muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget.
Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten
yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling
af foreningen. Det er dog samtidig et krav, at foreningen eller
afdelingen er i betalingsstandsning eller under konkurs.
Det kan ikke udelukkes, at en kriseramt forening ikke
nødvendigvis er i betalingsstandsning eller under konkurs
på det tidspunkt, hvor det er relevant at overveje, om der
skal ydes en statslig garanti eller stilles statsmidler til
rådighed for en afvikling.
Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs
beslutninger om at yde garanti eller stille midler til
rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan
træffes på et fyldestgørende og betryggende
grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel
til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af
foreninger og afdelinger. Det er herefter ikke et krav, at
foreningen eller afdelingen er i betalingsstandsning eller under
konkurs.
Den gældende formulering indebærer, at der alene
kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der
træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er
imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal
anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås
det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en
sådan beslutning.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
forening eller afdeling ikke lever op til - eller
uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser,
der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen
eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på
forholdene - vil miste sin godkendelse til at drive virksomhed i
henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v.
Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene
gælder oplysninger om en forenings eller afdelings generelle
økonomiske forhold og altså ikke medlemsoplysninger.
Udtrykket »generelle økonomiske forhold«
begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives
til de stående udvalg, således at for eksempel
oplysninger om eventuelle overtagelsestilbud fra andre virksomheder
eller et tilbud om fusion af en forening henholdsvis
sammenlægning af en afdeling fra andre foreninger eller
afdelinger, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af
personlig karakter ikke kan videregives.
I den gældende bestemmelse er alene anført den
parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget
anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive
fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den
bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i
Folketinget.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6,
nr. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 8, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det
gældende nr. 9.
Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den
situation, hvor en forening eller afdeling er i krise.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
forening eller afdeling ikke lever op til - eller
uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser,
der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen
eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på
forholdene - vil miste sin godkendelse til at drive virksomhed i
henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v.
I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov
for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en
nødlidende forening til blandt andet en potentiel
overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer
og edb-centraler. Dette giver de gældende regler ikke
mulighed for.
Det foreslås på denne baggrund, at det bliver
muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om
den kriseramte forening eller afdeling til de interessenter, der er
involveret i drøftelser om en løsning. Det vil som
nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel
overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt
overtagende virksomhed er en forening, der er godkendt til at drive
virksomhed i henhold til lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
Herudover gør den foreslåede ændring det muligt
at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle
brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse
interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af
den kriseramte forening eller afdeling og er afgørende for
et hensigtsmæssigt forløb.
Med »finansielle brancheorganisationer« menes for
eksempel InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet, der
er brancheorganisation for depotselskaberne, samt andre tilsvarende
organisationer, der måtte blive etableret.
Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige
oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets
vurdering har behov for oplysningerne.
I forbindelse med krisehåndtering af foreninger og
afdelinger kan offentlige midler helt eller delvist være en
del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør
statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med
EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig
statsstøtte, hvilket blandt andet kan
nødvendiggøre involvering af de danske
konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil
gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold
til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive
fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF)
Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for
anvendelsen af EF-traktatens artikel 93
(Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2,
stk. 2.
I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes
være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de
implicerede foreninger og virksomheder til
konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid
foreningerne og virksomhederne selv, der er ansvarlige for at
søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de
relevante - herunder fortrolige - oplysninger.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6,
nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 10, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 11 er en videreførelse af det
gældende nr. 10.
Det foreslåede nr. 12 er en delvis videreførelse
af det gældende nr. 11. Der foreslås dog en
modernisering af bestemmelsen, så den tilpasses
EU-terminologien på området.
Bestemmelsen fastlægger, at det i visse situationer er
muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank. Efter den
gældende bestemmelse er videregivelse alene mulig, når
oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres egenskab
af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af
betalingssystemer.
Det foreslås eksplicit at anføre, at
videregivelse af fortrolige oplysninger også er mulig,
når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres
overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og
til varetagelse af det finansielle systems stabilitet og
integritet. Med den foreslåede ændring opnås en
mere detaljeret og præcis beskrivelse af
videregivelsesmulighederne. Der er ikke med ændringen
tiltænkt nogen realitetsændring.
Som noget nyt foreslås det, at der også kan
videregives fortrolige oplysninger til Det Europæiske
Centralbanksystem. Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse
med de tilsvarende bestemmelser andre steder i den finansielle
lovgivning.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84
a, stk. 6, nr. 13, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a,
stk. 6, nr. 13, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 13 er en videreførelse af det
gældende nr. 12
Det foreslåede nr. 14 er en videreførelse af det
gældende nr. 13. Dog foreslås en sproglig
præcisering, der bringer formuleringen i overensstemmelse med
tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle
lovgivning.
Det foreslåede nr. 15 er nyt og vedrører
oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne
for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der
er optaget på et reguleret marked. De gældende regler
giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige
oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for
EU/EØS.
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et
særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom
det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der
ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold
til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan
nævnes »Review Panel«, der varetager
regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle
für Rechnungslegung E.V.«, der varetager
regnskabskontrollen i Tyskland.
Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.
Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s.
1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
(IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af
reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik
på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de
internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre
investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår
endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles
strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med
medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities
Regulators (CESR)).
CESR har som følge heraf udstedt to standarder om
finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on
Financial Information - Enforcement of Standards on Financial
Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2
on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra
april 2004.
I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR
udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere
afgørelser på regnskabskontrolområdet til en
særlig CESR-database, for så vidt angår
udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til
handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager
regnskabskontrol på dette område, har adgang til
databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere,
herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel
European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med
andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette
område.
EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer,
der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for
nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf.
ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser
samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med
henblik på at opnå en større harmonisering
på regnskabskontrolområdet.
Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold
til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og
orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og
drøfte væsentlige og/eller principielle
afgørelser med henblik på at opnå en så
stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete
afgørelser træffes dog suverænt af
regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de
enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om
regnskabskontrol.
I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og
beskrive afgørelser - og forventede fremtidige
afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi
tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere
afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere
disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være
vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er
muligt at identificere den pågældende virksomhed.
Endelig kan det for så vidt angår afgørelser
vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere
lande, være hensigtsmæssigt at drøfte
afgørelserne - med navns nævnelse - med
regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.
Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært
vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller
optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle
situationer opstå behov for også at kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder.
Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til
datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er
tale om principielle afgørelser.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive
oplysninger kan for eksempel være relevant i sager, hvor
Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle
Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige
organer eller drøfte visse forhold med dem.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, § 84
a, stk. 6, nr. 16, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, og § 66 a,
stk. 6, nr. 15, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 16 er nyt og vedrører de
situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en
forening eller afdeling, der er hjemmehørende i Danmark, og
hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle
stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
forening eller afdeling ikke lever op til - eller
uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser,
der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen
eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på
forholdene - vil miste sin godkendelse til at drive virksomhed i
henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v.
I en sådan situation vil der i forbindelse med
krisehåndteringen kunne være behov for at videregive
information til ministeren med ansvar for den finansielle
lovgivning i de pågældende andre lande. Den
foreslåede ændring vil indebære, at
økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får
mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller
på en finansiel krise med de pågældende relevante
ministre.
Det foreslås på denne baggrund, at det i denne
situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et
»grænseoverskridende element«, bliver muligt at
videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for
EU/EØS.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6,
nr. 17, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 17, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 17 er nyt og vedrører
Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i
EU/EØS. Dette arbejde er på
værdipapirhandelsområdet i vidt omfang organiseret i
Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of
European Securities Regulators (CESR)).
Tilsynsudvalget er oprettet af Kommissionen i samarbejde
mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for
EU/EØS.
I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det
nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive
fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. De gældende
regler giver imidlertid ikke mulighed herfor.
På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
dette tilsynsudvalg. Videregivelsen er dog betinget af, at
tilsynsudvalget har behov for oplysningerne til brug for
varetagelsen af sine opgaver.
Tilsynsudvalget har etableret organer til varetagelse af
særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, at det
bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger til organer, der er etableret af tilsynsudvalget.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, § 84 a, stk. 6,
nr. 18, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 66 a, stk. 6, nr. 18, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Det foreslåede nr. 18 er en videreførelse af det
gældende nr. 14. Dog foreslås en sproglig
præcisering, der bringer formuleringen i overensstemmelse med
tilsvarende formuleringer andre steder i den finansielle
lovgivning. Endvidere præciseres det, at det drejer sig om
udenlandske investeringsinstitutter.
Det foreslåede nr. 19 er en videreførelse af det
gældende nr. 15. Dog foreslås en
konsekvensændring som følge af lov nr. 468 af 17. juni
2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), hvorved »Disciplinærnævnet for
Statsautoriserede og Registrerede Revisorer« blev
ændret til »Revisornævnet«.
De foreslåede stk. 7-11 er en videreførelse
af de gældende stk. 7-11.
Til § 5
Til nr. 1
På grund af de mange foreslåede ændringer
til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at affatte
hele bestemmelsen på ny.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af
det gældende stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 er en delvis
videreførelse af det gældende stk. 2. Dog
foreslås formuleringen »Finanstilsynets ansatte eller
eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets
vegne« ændret til »de i stk. 1 nævnte
personer«.
Hermed sikres det, at det er den samme personkreds, der
henvises til i stk. 1 og stk. 2. Der er ikke tilsigtet
nogen realitetsændring.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10, § 84 a, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 3, nr.
3, og § 123, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 13.
De foreslåede stk. 3-5 er en videreførelse
af de gældende stk. 3-5.
Bestemmelsen i stk. 6 beskriver de kernetilfælde, hvor
der inden for rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige
oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de
fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudover kan der
være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse
også kan ske inden for rammerne af stk. 1. Som eksempel kan
nævnes videregivelse til regeringens koordinationsudvalg og
økonomiudvalg. En sådan (berettiget) videregivelse vil
i så fald ske i medfør af straffelovens
§ 152 e.
Det foreslås at ændre
»Fondsrådet« til »Det Finansielle
Virksomhedsråd«, således at der kan videregives
fortrolige oplysninger til Det Finansielle
Virksomhedsråd.
Baggrunden for forslaget er, at det af lovens § 65,
stk. 2, fremgår, at Det Finansielle Virksomhedsråd
indgår i tilsynet med firmapensionskasserne. Fondsrådet
er ikke tillagt en tilsvarende kompetence. Der er tale om en fejl,
der hermed foreslås rettet.
De foreslåede nr. 2-7 er en videreførelse af de
gældende nr. 2-7.
Det foreslåede nr. 8 er en delvis videreførelse
af det gældende nr. 8. I forbindelse med
krisehåndtering af pensionskasser kan offentlige midler helt
eller delvist være en del af en løsningsmodel.
Sådanne midler - enten direkte eller i form af en tabsgaranti
stillet over for Danmarks Nationalbank - skal bevilges af
Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør
videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte
pensionskasse til Finansudvalget med henblik på at
tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for
udvalget.
Den gældende undtagelse fra tavshedspligten
muliggør videregivelse af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg - herunder Finansudvalget.
Videregivelse efter denne bestemmelse kan ske, når staten
yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling
af pensionskassen. Det er dog samtidig et krav, at pensionskassen
er i betalingsstandsning eller under konkurs.
Det kan ikke udelukkes, at en kriseramt pensionskasse ikke
nødvendigvis er i betalingsstandsning eller under konkurs
på det tidspunkt, hvor det er relevant at overveje, om der
skal ydes en statslig garanti eller stilles statsmidler til
rådighed for en afvikling.
Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs
beslutninger om at yde garanti eller stille midler til
rådighed for en afvikling - eller det modsatte - kan
træffes på et fyldestgørende og betryggende
grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel
til at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af
pensionskasser. Det er herefter ikke et krav, at pensionskassen er
i betalingsstandsning eller under konkurs.
Den gældende formulering indebærer, at der alene
kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der
træffes beslutning om anvendelse af statslige midler. Der er
imidlertid også behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal
anvendes statslige midler. På denne baggrund foreslås
det præciseret, at videregivelse kan ske til brug for en
sådan beslutning.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
pensionskasse ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil
kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den
finansielle regulering, og hvor pensionskassen - hvis den ikke
hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse
til at drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene
gælder oplysninger om en pensionskasses generelle
økonomiske forhold og altså ikke medlemsoplysninger.
Udtrykket »generelle økonomiske forhold«
begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives
til de stående udvalg, således at for eksempel
oplysninger om eventuelle overdragelses- eller fusionstilbud fra
andre virksomheder, herunder livsforsikringsselskaber og andre
pensionskasser, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger
af personlig karakter ikke kan videregives.
I den gældende bestemmelse er alene anført den
parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslaget
anføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive
fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den
bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i
Folketinget.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6,
nr. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 8, i lov
om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 13.
Det foreslåede nr. 9 er en videreførelse af det
gældende nr. 9.
Det foreslåede nr. 10 er nyt og vedrører den
situation, hvor en pensionskasse er i krise.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
pensionskasse ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil
kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den
finansielle regulering, og hvor pensionskassen - hvis den ikke
hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse
til at drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov
for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en
nødlidende pensionskasse til blandt andet en potentiel
overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer
og edb-centraler. Dette giver de gældende regler ikke
mulighed for.
Det foreslås på denne baggrund, at det bliver
muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om
den kriseramte pensionskasse til de interessenter, der er
involveret i drøftelser om en løsning. Det vil som
nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel
overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt
overtagende virksomhed er en pensionskasse med tilladelse til at
drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med
firmapensionskasser. Herudover gør den foreslåede
ændring det muligt at videregive fortrolige oplysninger til
relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler.
Videregivelse til disse interessenter vil ske som led i den
praktiske håndtering af den kriseramte pensionskasse
virksomhed og er afgørende for et hensigtsmæssigt
forløb.
Med »finansielle brancheorganisationer« menes for
eksempel Finansrådet, Forsikring & Pension og Foreningen
af Firmapensionskasser samt andre tilsvarende organisationer, der
måtte blive etableret.
Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige
oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets
vurdering har behov for oplysningerne.
I forbindelse med krisehåndtering af finansielle
virksomheder kan offentlige midler helt eller delvist være en
del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør
statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med
EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig
statsstøtte, hvilket blandt andet kan
nødvendiggøre involvering af de danske
konkurrencemyndigheder. Den foreslåede ændring vil
gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold
til EU-Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive
fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF)
Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for
anvendelsen af EF-traktatens artikel 93
(Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2,
stk. 2.
I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes
være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de
implicerede pensionskasser og virksomheder til
konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid
pensionskasserne og virksomhederne selv, der er ansvarlige for at
søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de
relevante - herunder fortrolige - oplysninger.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6,
nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 10, i
lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 13.
De foreslåede nr. 11 og 12 er en videreførelse af
de gældende nr. 10 og 11.
Det foreslåede nr. 13 er nyt. Det foreslås, at det
i visse situationer bliver muligt at videregive fortrolige
oplysninger til Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker,
Det Europæiske Centralbanksystem og Den Europæiske
Centralbank.
Forslaget gør det muligt at videregive fortrolige
oplysninger til de ovenfor nævnte enheder, når det sker
som led i modtagerens egenskab af pengepolitisk myndighed under
forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for
dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver. Det fremgår,
at der hermed blandt andet menes udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet.
Med den foreslåede formulering opnås en detaljeret
og præcis beskrivelse af videregivelsesmulighederne.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84
a, stk. 6, nr. 13, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123,
stk. 6, nr. 12, i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovforslagets § 4, nr. 13. Det bemærkes, at der
i relation til disse tre love er tale om ændringer til
allerede eksisterende undtagelser til tavshedspligten.
Det foreslåede nr. 14 er nyt. Det foreslås, at det
bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til en
institution, der forestår clearing af værdipapirer
eller penge. Det er dog en forudsætning, at videregivelsen er
nødvendig for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor den
pågældende institution er ansvarlig for
clearingen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende
§ 354, stk. 6, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed, der bliver stk. 6, nr. 16, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10, det gældende § 84 a,
stk. 6, nr. 12, i lov om værdipapirhandel m.v., der
bliver stk. 6, nr. 14, jf. lovforslagets § 3, nr. 3,
samt det gældende § 123, stk. 6, nr. 12, i lov
om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., der bliver stk. 6, nr.
13, jf. lovforslagets § 4, nr. 13.
Den eksisterende undtagelse, jf. ovenfor, stammer fra
gennemførelsen af Rådets direktiv (95/26/EF) om
styrkelse af tilsynet med finansielle virksomheder, der
indgår i snævre forbindelser med andre virksomheder
eller personer, også hvis disse forbindelser går
på tværs af landegrænser
(»BCCI-direktivet«). Formålet var at sikre et
effektivt tilsyn.
Det foreslåede nr. 15 er reelt en videreførelse
af de gældende nr. 12 og 13, da der er tale om en
sammenskrivning af de to numre. Det foreslås dog, at
»Myndigheder i andre lande« ændres til
»Tilsynsmyndigheder i andre lande«, ligesom det
foreslås, at videregivelse til finansielle tilsynsmyndigheder
inden for EU/EØS fremover kræver, at modtagerne af
oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver. Der
er ikke i øvrigt hermed tilsigtet nogen
realitetsændring.
Det foreslåede nr. 16 er nyt og vedrører
oplysninger i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne
for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der
er optaget på et reguleret marked. De gældende regler
giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige
oplysninger til andre tilsynsmyndigheder inden for
EU/EØS.
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(Gennemsigtighedsdirektivet) er det imidlertid muligt at have et
særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom
det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der
ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold
til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan
nævnes »Review Panel«, der varetager
regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle
für Rechnungslegung E.V.«, der varetager
regnskabskontrollen i Tyskland.
Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.
Af forordet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243, s.
1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
(IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af
reglerne for finansiel information (regnskabskontrol) med henblik
på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de
internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre
investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår
endvidere, at Kommissionen agter at udvikle en fælles
strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med
medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities
Regulators (CESR)).
CESR har som følge heraf udstedt to standarder om
finansiel information. Det drejer sig om »Standard no 1 on
Financial Information - Enforcement of Standards on Financial
Information in Europe« fra marts 2003 og »Standard no 2
on Financial Information - Coordination of Enforcement« fra
april 2004.
I henhold til sidstnævnte standard, samt en af CESR
udstedt vejledning hertil, skal Finanstilsynet kunne indrapportere
afgørelser på regnskabskontrolområdet til en
særlig CESR-database, for så vidt angår
udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til
handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager
regnskabskontrol på dette område, har adgang til
databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere,
herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel
European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med
andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette
område.
EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer,
der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for
nævnte udstedere i henhold til CESR's standard nr. 2, jf.
ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser
samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med
henblik på at opnå en større harmonisering
på regnskabskontrolområdet.
Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold
til CESR's to standarder forpligte sig til at indrapportere til og
orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og
drøfte væsentlige og/eller principielle
afgørelser med henblik på at opnå en så
stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete
afgørelser træffes dog suverænt af
regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de
enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om
regnskabskontrol.
I dag nøjes Finanstilsynet med at indberette og
beskrive afgørelser - og forventede fremtidige
afgørelser - på anonymiseret basis. I CESR-regi
tilstræbes det dog, at man skal kunne indrapportere
afgørelser og drøfte sager uden at skulle anonymisere
disse. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være
vanskeligt at anonymisere en afgørelse, uden at det er
muligt at identificere den pågældende virksomhed.
Endelig kan det for så vidt angår afgørelser
vedrørende virksomheder, der driver virksomhed i flere
lande, være hensigtsmæssigt at drøfte
afgørelserne - med navns nævnelse - med
regnskabskontrolorganer i de pågældende lande.
Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært
vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller
optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle
situationer opstå behov for også at kunne drøfte
regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder.
Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til
datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er
tale om principielle afgørelser.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive
oplysninger kan for eksempel være relevant i sager, hvor
Finanstilsynet - forud for forelæggelse for Det Finansielle
Virksomhedsråd - skal kunne orientere disse særlige
organer eller drøfte visse forhold med dem.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84
a, stk. 6, nr. 16, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123,
stk. 6, nr. 15, i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovforslagets § 4, nr. 13.
Det foreslåede nr. 17 er nyt og vedrører de
situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en
pensionskasse, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis
virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle
stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.
Ved »krise« forstås en situation, hvor en
pensionskasse ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil
kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den
finansielle regulering, og hvor pensionskassen - hvis den ikke
hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse
til at drive virksomhed i henhold til lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
I en sådan situation vil der i forbindelse med
krisehåndteringen kunne være behov for at videregive
information til ministeren med ansvar for den finansielle
lovgivning i de pågældende andre lande. Den
foreslåede ændring vil indebære, at
økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får
mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller
på en finansiel krise med de pågældende relevante
ministre.
Det foreslås på denne baggrund, at det i denne
situation, hvor krisehåndteringen så at sige har
»et grænseoverskridende element«, bliver muligt
at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden
for EU/EØS.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6,
nr. 17, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 16, i
lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 13.
Det foreslåede nr. 18 er nyt og vedrører
Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i
EU/EØS. Dette arbejde er i vidt omfang organiseret i Det
Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger (Committee of European Insurance
and Occupational Pension Supervisors (CEIOPS)).
Tilsynsudvalget er oprettet af Kommissionen i samarbejde
mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for
EU/EØS.
I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det
nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive
fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg. De gældende
regler giver imidlertid ikke mulighed herfor.
På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet
får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
dette tilsynsudvalg. Videregivelsen er dog betinget af, at
tilsynsudvalget har behov for oplysningerne til brug for
varetagelsen af sine opgaver.
Tilsynsudvalget har etableret organer til varetagelse af
særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, at det
bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger til organer, der er etableret af tilsynsudvalget.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 354,
stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, § 84 a, stk. 6,
nr. 18, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, og § 123, stk. 6, nr. 17, i
lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 5.
Det foreslåede nr. 19 er reelt en videreførelse
af det gældende nr. 14. Det foreslås dog at ændre
bestemmelsens sprog og konstruktion, således at den er i
overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser andre steder i den
finansielle lovgivning.
Det foreslås blandt andet eksplicit at anføre,
hvilke virksomheder m.v. de pågældende
tilsynsmyndigheder skal føre tilsyn med, ligesom det
foreslås at flytte de to betingelser for videregivelse over i
et nyt stykke (stk. 10).
Det foreslåede nr. 20 er nyt. Det foreslås, at det
bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til såvel
Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelse af deres
opgaver.
Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til
§ 354, stk. 6, nr. 23, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, § 84
a, stk. 6, nr. 21, i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, og § 123,
stk. 6, nr. 19, i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovforslagets § 4, nr. 13. Det bemærkes, at der
i relation til disse tre love er tale om ændringer til
allerede eksisterende undtagelser til tavshedspligten.
De foreslåede stk. 7-9 er en videreførelse
af de gældende stk. 7-9.
Det foreslåede stk. 10 er reelt en
videreførelse af dele af det gældende stk. 6, nr.
14, jf. bemærkningerne ovenfor til det foreslåede
stk. 6, nr. 19.
Stk. 10 fastslår, at videregivelse af fortrolige
oplysninger til tilsynsmyndigheder uden for EU/EØS kun kan
ske, hvis det sker på baggrund af en international
samarbejdsaftale, og under forudsætning af, at modtagerne af
de fortrolige oplysninger har behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver.
Det foreslåede stk. 11 er nyt. Situationen er, at
der skal ske videregivelse af fortrolige oplysninger til
tilsynsmyndigheder uden for EU/EØS, og at disse oplysninger
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område. Det foreslås, at
videregivelse i denne situation kun kan ske, såfremt de
myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse til videregivelsen. Det foreslås
desuden, at oplysningerne udelukkende må benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører.
Hermed bringes lovens konstruktion og sprogbrug i
overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser andre steder i den
finansielle lovgivning.
Til nr. 2
I en situation, hvor en pensionskasse er gået konkurs,
vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til
rådighed eller mere indirekte fx have stillet en tabsgaranti
over for Danmarks Nationalbank.
I disse situationer vil der være en meget stor offentlig
interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i
relation til pensionskassen. Der må især forventes at
være interesse i adgang til oplysninger omkring den
regnskabsmæssige udvikling i pensionskassen og
Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen.
Når en pensionskasse er under konkurs, gælder
først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår
blandt andet af konkurslovens § 125, stk. 2, at
kurator - så snart de fornødne oplysninger er
tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet
er afsagt - er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en
redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til
skifteretten og til fordringshaverne.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators
redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste
regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det
senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på
væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator
ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og
herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt
til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt
repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme
boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage
fornøden sagkyndig bistand.
Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis
information om blandt andet forløbet op til konkursen, men
det er ikke kurators primære opgave at afdække
årsagerne til konkursen. Det er ej heller kurators opgave at
afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold
til pensionskassen i denne periode.
Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov
for information til offentligheden generelt i disse
situationer.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når en
pensionskasse er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti
eller stillet midler til rådighed, får pligt til at
udarbejde og efterfølgende offentliggøre en
redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder
for Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Med henblik på at sikre mest mulig offentlighed i
konkurssituationen foreslås det samtidig, at den
offentliggjorte redegørelse som udgangspunkt gerne må
indeholde fortrolige oplysninger. Redegørelsen må dog
ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende
medlemsforhold eller tredjemand, der har været involveret i
en mulig overtagelse af den kriseramte pensionskasse eller på
anden måde har været involveret i bestræbelserne
på at tilvejebringe en løsning på
pensionskassens økonomiske problemer. Uden sidstnævnte
undtagelse vil den foreslåede ændring kunne afholde
potentielle overtagende virksomheder fra at udvise interesse for
kriseramte pensionskasser generelt.
Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig
offentlighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige
interesser respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle
tavshedspligt gælder alene i forhold til den foreslåede
lovpligtige redegørelse. Finanstilsynet kan - hvis der
skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og
offentliggøre supplementer til redegørelsen.
Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til,
hvad der foreslås i relation til § 352 a i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
§ 84 f i lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovforslagets § 3, nr. 5, og § 122 a i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 4, nr.
12.
Til § 6
Til nr. 1
Den nuværende revisorlovs § 54, stk. 2,
hjemler adgang til at fastsætte bødestraf for
overtrædelser af regler i forskrifter, der med hjemmel i
loven udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Lovens
§ 31, stk. 8, giver økonomi- og
erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
revisionsudvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet. Bemyndigelsen er efterfølgende delegeret til
Finanstilsynet.
Da det således ikke udelukkende er Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der udsteder forskrifter med hjemmel i loven,
foreslås det, at adgangen til at fastsætte
bødestraf udvides til at omfatte alle forskrifter, der
udstedes med hjemmel i loven.
Ændringsforslaget ændrer således ikke
på, hvilke muligheder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har for
at straffe overtrædelse af forskrifter udstedt i
medfør af loven.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts
2009, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2,
at lovforslagets ændringer i henholdsvis lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende
godkendelse af påtænkte erhvervelser af kvalificerede
andele træder i kraft den 21. marts 2009 og gælder for
ansøgninger modtaget i Finanstilsynet efter denne dato.
Dette hænger sammen med, at direktivet 2007/44/EF
ifølge direktivets artikel 7 skal være
gennemført senest den 21. marts 2009.
Det foreslås i stk. 3,
at lovforslagets § 2 vedrørende lov om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sikringsordninger træder i kraft den 21.
december 2009. Det fremgår af direktiv 2004/113/EF, at
direktivets artikel 5 skal være gennemført i dansk ret
senest denne dato.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale
afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke
gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2,
at lovforslagets §§ 1, 3 og 4 helt eller delvist kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske
henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 3,
at lovforslagets §§ 5 og 6 vedrørende lov om
tilsyn med firmapensionskasser og revisorloven helt eller delvist
kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som
de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1.
skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3),
Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976
nr. L 189, s. 13) dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
(EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af Rådets syvende
direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv),
(EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af Rådets ottende
direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv),
(EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv
84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1.
skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985 nr. L 339, s. 21), dele
af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985
(UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3), Rådets
direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986
(bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1),
Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1),
Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for
filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40),
dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990
(ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende
1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende
1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af
18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L
228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s.
7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22.
juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende
1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s.
29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende
1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
(forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1),
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af
16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
(EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge),
(EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19.
marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende
2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for
kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21.
januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s.
20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5.
marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s.
17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er
sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet),
(EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9.
december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003
nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af
Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet),
(EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005
nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets
direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv
98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005
nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så
vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet),
(EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(kreditinstitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af
14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)
(kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s.
201). | | 1. I fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers
og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)
(kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s.
201)« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
(omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L
177, s. 201) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets
direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og
kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og
forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor
(EU-Tidende 2007 nr. L 247, s. 1)
(kapitalandelsdirektivet)«. |
| | |
§ 2.
§§ 61, 62 og 170-178 finder ikke anvendelse på
tværgående pensionskasser og de af loven omfattede
gensidige forsikringsselskaber. | | 2. I § 2 indsættes efter
»61,«: »61 a-c,«. |
| | |
§ 14,
stk. 1, nr. 3 3) ejere af kvalificerede andele, jf.
§ 5, stk. 3, ikke vil modvirke en forsvarlig og
fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den
finansielle holdingvirksomhed, | | 3. I § 14, stk. 1, nr. 3,
ændres »ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig
forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed« til: »opfylder kriterierne i
§ 61 a, stk. 1«. |
| | |
| | 4.§ 61 ophæves, og i stedet
indsættes: |
§ 61.
Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på
10 pct. eller derover, jf. § 5, stk. 3, i en
finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal
på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet
skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme
gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der
medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre
eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33
pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne,
eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den
finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed. | | Ȥ 61. Enhver fysisk eller
juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i
forståelse med hinanden, der påtænker direkte
eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf.
§ 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd
ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den
påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved
forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører,
at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en
grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører,
at den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed. |
Stk. 2.
Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i
stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod
hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den
finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed. | | Stk. 2.
Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to
arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1.
Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter
stk. 4. |
Stk. 3.
Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3
måneder efter Finanstilsynets modtagelse af
fyldestgørende underretning om den påtænkte
erhvervelse. | | Stk. 3.
Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf.
stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves
vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60
arbejdsdage til at foretage den i § 61 a nævnte
vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af
ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den
påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden
udløber. |
Stk. 4.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for
gennemførelsen af denne. | | Stk. 4.
Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden
anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for
vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en
sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden
i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af
svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20
arbejdsdage, jf. dog stk. 5. |
Stk. 5.
Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning
om en fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte
erhvervelse af de i stk. 1 omhandlede andele i en finansiel
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den kommende
erhverver befinder sig i et land uden for Den Europæiske
Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale
med. | | Stk. 5.
Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden
som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage,
såfremt |
| | 1) den påtænkte erhverver er
hjemmehørende eller omfattet af lovgivning uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller |
| | 2) den påtænkte erhverver er
en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til
at udøve den i §§ 7-11 eller § 308
nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om
værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et
andet land inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. |
Stk. 6.
Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som
påtænker at mindske denne andel således, at den
falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal
underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den
påtænkte fremtidige andel. | | Stk. 6.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af
en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes
og meddeles den påtænkte erhverver straks efter
beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for
vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode
Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for
afslaget. |
Stk. 7.
Når en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6,
skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give
Finanstilsynet meddelelse herom. | | Stk. 7.
Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden
skriftligt giver afslag på ansøgningen om den
påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at
være godkendt. |
Stk. 8.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal
senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om
navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det
foregående år ejede en kvalificeret andel i den
finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og
om størrelsen af disse andele. | | Stk. 8.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for
gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge
en sådan frist. |
| | Stk. 9.
Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en
erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter
stk. 1. |
| | |
| | § 61
a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en
ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, sikre
hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den
virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen
skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte
erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den
påtænkte erhververs egnethed og den
påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold
til følgende kriterier: |
| | 1) Den påtænkte erhververs
omdømme. |
| | 2) Omdømmet og erfaringen hos den
eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede den finansielle
virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. |
| | 3) Den påtænkte erhververs
økonomiske forhold, især i forhold til arten af de
forretninger, der drives eller påtænkes drevet i den
finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, hvori
erhvervelsen påtænkes. |
| | 4) Om virksomheden fortsat kan overholde
tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som
virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en
struktur, der gør det muligt at gennemføre et
effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de
kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal
fordeles mellem de kompetente myndigheder. |
| | 5) Om der i forbindelse med den
påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf.
§§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, vil ske. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund
af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at
antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf.
stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne
oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er
fyldestgørende. |
| | Stk. 3. I
Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til
markedets økonomiske behov ikke indgå. |
| | |
| | § 61
b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og
juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden,
der påtænker direkte eller indirekte at afhænde
en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, eller
formindske en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed således, at afhændelsen
bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct.,
eller 50 pct., af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke
længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller
holdingvirksomheden ophører med at være vedkommendes
datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet
herom med angivelse af størrelsen af den
påtænkte fremtidige kapitalandel. |
| | |
| | § 61
c. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af andele som nævnt i § 61,
stk. 1, og § 61 b, skal virksomheden eller
holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse
herom. |
| | Stk. 2.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal
senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om
navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det
foregående år ejede en kvalificeret andel i den
finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og
om størrelsen af disse andele.« |
| | |
§ 62.
Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i
§ 61, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, modvirker en
forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, kan
Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de
pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde
virksomheden at følge bestemte retningslinjer. | | 5. I § 62, stk. 1, ændres
»modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af
virksomheden« til: »ikke opfylder kravene i
§ 61 a, stk. 1«. |
| | |
| | 6. I § 144 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: |
§ 144.
I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i
§ 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5, og hvor
Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 225,
stk. 1 og 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en
aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i
pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig
stemmeflerhed om at indløse de øvrige
aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder
tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en
aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i
en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af
aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som
følge af kapitaltilførslen atter opfylder
solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og
stk. 5. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af
aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af
aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1.
pkt. | | |
| | »Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig
indbyde aktionærerne til et orienterende møde
vedrørende tvangsindløsningen. Dette møde skal
afholdes senest otte dage efter beslutningen, og de
nødvendige omkostninger herved afholdes af den, efter hvis
anmodning tvangsindløsningen sker.« |
| | Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5. |
| | |
§ 315.
§ 5, stk. 3, og §§ 61 og 62 om
erhvervelse og besiddelse af kvalificerede andele i finansielle
virksomheder finder tilsvarende anvendelse for udstedere af
elektroniske penge. | | 7. I § 315 og § 343 c, stk. 1, nr. 5,
ændres »§§ 61 og 62« til:
»§§ 61-62«. |
§ 343,
stk. 1, nr. 5 5) ejerne af kvalificerede andele opfylder
kravene i §§ 61 og 62 og | | |
| | |
§ 343
h. § 61, stk. 1-4 og 6-8, § 62 og
§ 63 finder tilsvarende anvendelse for
investeringsrådgivere. | | 8. I § 343 h ændres
»§ 61, stk. 1-4 og 6-8, § 62 og
§ 63« til:
»§§ 61-63«. |
| | |
§ 347,
stk. 5 Stk. 5.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til
brug for de i § 354, stk. 6, nr. 14 og 15,
nævnte myndigheder. | | 9. I § 347, stk. 5, ændres
»14 og 15« til: »17 og 21«. |
| | |
| | 10. Efter
§ 352 indsættes: |
§ 352
--- | | |
| | Ȥ 352
a. Når en finansiel virksomhed er erklæret
konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt
andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette
forløb. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 354 ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde den pågældende finansielle
virksomhed.« |
| | |
| | 11.§ 354 affattes således: |
§ 354.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. | | »§ 354. Finanstilsynets ansatte
er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme
gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i
Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på
tilsynets vegne. Dette gælder også efter
ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. |
Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at
videregive fortrolige oplysninger. | | Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at
videregive fortrolige oplysninger. |
Stk. 3.
Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager
om | | Stk. 3.
Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager
om |
1) god skik og prisoplysning, jf.
§ 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af
denne bestemmelse, | | 1) god skik og prisoplysning, jf.
§ 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af
denne bestemmelse, |
2) hybrid kernekapital eller ansvarlig
lånekapital i form af massegældsbreve, jf.
§ 45, | | 2) hybrid kernekapital eller ansvarlig
lånekapital i form af massegældsbreve, jf.
§ 45, |
3) tegning af kapitalindskud, jf.
§ 46, | | 3) tegning af kapitalindskud, jf.
§ 46, |
4) forbrugerbeskyttelse, jf.
bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i
værdipapirer udstedt i medfør af § 50,
stk. 2, | | 4) forbrugerbeskyttelse, jf.
bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i
værdipapirer udstedt i medfør af § 50,
stk. 2, |
5) dækning af Garantifonden for
Indskydere og Investorer, jf. § 51, | | 5) dækning af Garantifonden for
Indskydere og Investorer, jf. § 51, |
6) depotselskabers uafhængighed, jf.
§ 52, | | 6) depotselskabers uafhængighed, jf.
§ 52, |
7) nedbringelse af realkreditlån
ydet i strid med lov om realkreditlån og
realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1, | | 7) nedbringelse af realkreditlån
ydet i strid med lov om realkreditlån og
realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1, |
8) aftale om placering af kunders
porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2, | | 8) aftale om placering af kunders
porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2, |
9) forbud mod indgåelse af visse
livsforsikringsaftaler, jf. § 55, stk. 1, | | 9) forbud mod indgåelse af visse
livsforsikringsaftaler, jf. § 55, stk. 1, |
10) information ved indgåelse af
forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold, jf.
bekendtgørelser udstedt i medfør af
§ 56, | | 10) information ved indgåelse af
forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold, jf.
bekendtgørelser udstedt i medfør af
§ 56, |
11) opsigelsesvarsel for
forbrugerforsikringer, jf. § 57, stk. 1, | | 11) opsigelsesvarsel for
forbrugerforsikringer, jf. § 57, stk. 1, |
12) pligten til at overtage en
bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1, og | | 12) pligten til at overtage en
bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1, og |
13) forbud mod at bringe en
bygningsbrandforsikring til ophør, jf. § 60,
stk. 1. | | 13) forbud mod at bringe en
bygningsbrandforsikring til ophør, jf. § 60,
stk. 1. |
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
virksomhed eller dens kunder kan identificeres. | | Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
virksomhed eller dens kunder kan identificeres. |
Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde virksomheden. | | Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde virksomheden. |
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: | | Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: |
1) Fondsrådet og Det Finansielle
Virksomhedsråd. | | 1) Fondsrådet og Det Finansielle
Virksomhedsråd. |
2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. | | 2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. |
3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. | | 3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. |
4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet. | | 4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet. |
5) Folketingets Ombudsmand. | | 5) Folketingets Ombudsmand. |
6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. | | 6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. |
7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. | | 7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. |
8) Folketingets stående udvalg
vedrørende en finansiel virksomheds generelle
økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med
forvaltningen, for så vidt angår finansielle
virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når
staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for
afvikling af virksomheden. | | 8) Folketingets stående udvalg
vedrørende en finansiel virksomheds generelle
økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af finansielle virksomheder, når der
træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller
stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i
forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1.
pkt. |
9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. | | 9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. |
10) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds
regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres
opgaver. | | 10) Interessenter, herunder myndigheder,
involveret i forsøg på at redde en kriseramt finansiel
virksomhed, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysninger har behov herfor. |
11) Institutioner, der forvalter
indskyderordninger, investorordninger eller
forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at
oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre
deres arbejde. | | 11) De af Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2.
pkt. |
12) Danmarks Nationalbank og udenlandske
centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem samt Den
Europæiske Centralbank, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af
pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af
betalingssystemer. | | 12) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds
regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres
opgaver. |
13) En institution, der forestår
clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen. | | 13) Institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under
forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for,
at de kan udføre deres arbejde. |
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter,
investeringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der
medvirker ved finansielle virksomheders likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne
af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver. | | 14) Afviklingsselskabet, jf. kapitel 2 i
lov om finansiel stabilitet. |
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område,
der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller
kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle
virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog
stk. 10 og 11. | | 15) Danmarks Nationalbank, udenlandske
centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den
Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er
nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte
opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet. |
16) De statslige told- og
skatteforvaltninger i sager omfattet af skattekontrolloven
§ 6 D, stk. 2. | | 16) En institution, der forestår
clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen. |
17) Revisortilsynet og
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede
Revisorer til varetagelsen af deres opgaver. | | 17) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter,
investeringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne
af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver. |
18) Den færøske
landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den
økonomiske stabilitet på Færøerne og til
brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på
Færøerne. | | 18) Organer i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for
finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er
optaget på et reguleret marked. |
19) Det grønlandske
landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked som led i
ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og
til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i
Grønland. | | 19) Ministre med ansvar for den
finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, i forbindelse med
krisehåndtering af en finansiel virksomhed. |
20) Færøernes Lagtings
stående udvalg vedrørende en færøsk
finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i
den parlamentariske kontrol med den færøske
forvaltning, for så vidt angår færøske
finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs,
når Færøernes landsstyre yder garanti eller
stiller midler til rådighed for afvikling af
virksomheden. | | 20) Det Europæiske
Banktilsynsudvalg, Banktilsynskomitéen i den
Europæiske Centralbank, Det Europæiske Tilsynsudvalg
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Det
Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer
etableret af disse udvalg under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver. |
21) Grønlands Landstings
stående udvalg vedrørende en grønlandsk
finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i
den parlamentariske kontrol med den grønlandske forvaltning,
for så vidt angår grønlandske finansielle
virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når
Grønlands landsstyre yder garanti eller stiller midler til
rådighed for afvikling af virksomheden. | | 21) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område,
der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller med
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle
virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog
stk. 10 og 11. |
| | 22) Told- og skatteforvaltningen i sager
omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2. |
| | 23) Revisortilsynet og Revisornævnet
til varetagelsen af deres opgaver. |
| | 24) Den færøske
landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den
økonomiske stabilitet på Færøerne og til
brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på
Færøerne. |
| | 25) Det grønlandske
landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked som led i
ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og
til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i
Grønland. |
| | 26) Færøernes Lagtings
stående udvalg vedrørende en færøsk
finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold for
så vidt angår krisehåndtering af
færøske finansielle virksomheder, når der
træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes
landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed.
Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske
kontrol i sager omfattet af 1. pkt. |
| | 27) Grønlands Landstings
stående udvalg vedrørende en grønlandsk
finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for
så vidt angår krisehåndtering af
grønlandske finansielle virksomheder, når der
træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landsstyre
skal yde garanti eller stille midler til rådighed.
Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske
kontrol i sager omfattet af 1. pkt. |
Stk. 7.
Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. | | Stk. 7.
Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. |
Stk. 8.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene. | | Stk. 8.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene. |
Stk. 9.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For
realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i
sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til
stk. 6, nr. 20, og til Grønlands Landstings
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 21, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 1. januar 2006. | | Stk. 9.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For
realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i
sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til
stk. 6, nr. 26, og til Grønlands Landstings
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 27, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 1. januar 2006. |
Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, kan alene ske | | Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, kan alene ske |
1) på baggrund af en international
samarbejdsaftale og | | 1) på baggrund af en international
samarbejdsaftale og |
2) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver. | | 2) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver. |
Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. | | Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 21, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. |
Stk. 12.
Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser
over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de
pågældende virksomheder underretning herom. | | Stk. 12.
Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser
over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de
pågældende virksomheder underretning
herom.« |
| | |
| | 12.§ 355, stk. 2, nr. 5, affattes
således: |
§ 355, stk. 2, nr. 5 | | |
5) Erhververen eller besidderen af en
kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at
godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer
som følge af manglende underretning om andelen eller
ophæver stemmeretten, der er knyttet til de
pågældende ejeres andel, jf. § 61,
stk. 1-7, samt § 62, stk. 1-3. | | »5) Den påtænkte
erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når
Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf.
§§ 61, 61 a og 61 b, samt når Finanstilsynet
reagerer som følge af manglende underretning om en andel
eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den
pågældende ejers andel, jf. § 62,
stk. 1-3.« |
| | |
§ 373.
Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7,
§ 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4,
§ 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2,
§ 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt.,
§§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10,
§ 33, stk. 1, §§ 36 og 38,
§ 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og
53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63,
stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2,
nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og
3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101,
stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3,
§§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3,
§ 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8,
§ 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126,
stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134,
nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og
stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1,
§ 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3,
§§ 150-152, § 153, stk. 1,
§§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og
2, § 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200-203, § 204, stk. 1,
§ 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 226, stk. 1, 2 og 5, § 227,
§ 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310,
§ 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.,
§ 320, stk. 1, § 321, § 322,
stk. 2, §§ 329, 331 og 334, § 343 a,
stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j,
§§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1,
2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. | | 13. I § 373, stk. 1, ændres
»og 6-8« til: », §§ 61 b og 61
c«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om ligebehandling af mænd og
kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som
ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og
§ 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Lovens titel affattes således: |
Lov om ligebehandling af mænd og
kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. | | »Lov om ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende
finansielle ydelser«. |
| | |
| | 2.Fodnoten til lovens titel affattes
således: |
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli
1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret
ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996,
EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv
86/378/EØF om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5.
juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning)). | | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli
1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger, (EF-Tidende 1986 L 225, s. 40), som ændret
ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996 om
ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse
af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for
de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, (EF-Tidende 1997
L 46, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning),
(EU-Tidende 2006 L 204, s. 23), og dele af Rådets direktiv
2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydel-ser,
(EU-Tidende 2004 nr. L 373, s. 37)«. |
| | |
| | 3.§ 1, stk. 1, affattes
således: |
§ 1.
Loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i de
erhvervstilknyttede sikringsordninger. | | »Loven skal sikre ligebehandling af
mænd og kvinder |
| | 1) i den erhvervsaktive del af
befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende,
arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af
sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig
arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, samt
pensionerede og invalide arbejdstagere og disse arbejdstageres
ydelsesberettigede pårørende, i de erhvervstilknyttede
sikringsordninger, og |
| | 2) i forbindelse med forsikring og
lignende finansielle ydelser.« |
| | |
| | 4. I § 1 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke: |
§ 1,
stk. 1-3 --- | | |
| | »Stk. 4. Ved forsikring og
lignende finansielle ydelser forstås i denne lov
sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv.« |
| | Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 5 og 6. |
| | |
§ 4.
Loven finder anvendelse på alle erhvervstilknyttede
sikringsordninger, der vedrører | | 5. I § 4, stk. 1 og 2, indsættes efter »Loven«:
», bortset fra kapitel 4 a,«. |
1) arbejdsulykker og
erhvervssygdomme, | | |
2) sygdom, | | |
3) invaliditet, | | |
4) arbejdsløshed eller | | |
5) alder. | | |
Stk. 2.
Loven omfatter endvidere erhvervstilknyttede sikringsordninger, der
vedrører andre natural- eller kontantydelser, herunder
ydelser til efterladte og familieydelser. | | |
| | |
| | 6. I § 4 indsættes som
stk. 3: |
§ 4,
stk. 1-2 --- | | |
| | »Stk. 3. Kapitel 4 a finder
anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle
ydelser, jf. § 1, stk. 4.« |
| | |
§ 9.
Bestemmelser i aftaler og i virksomheders og ordningers
vedtægter og reglementer m.v., som er i strid med
§§ 3, 4, 6-8 eller 10-12, er ugyldige. Dette
gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og
praksis i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12. | | 7. I § 9, stk. 1, ændres to
steder »og 10-12« til: », 10 og 11« |
| | |
| | 8. Efter kapitel
4 indsættes: |
Kapital 4
--- | | |
| | »Kapitel 4 a Forsikring og lignende finansielle
ydelser |
| | § 18
b. Anvendelse af køn som en faktor ved beregning af
præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende
finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der indgås efter
den 21. december 2009, må ikke føre til forskelle i
enkeltpersoners præmier og ydelser, jf. dog stk. 2 og
3. |
| | Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan den enkelte udbyder af forsikring og
lignende finansielle ydelser dog beslutte at anvende
forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners
præmier og ydelser, hvis anvendelsen af køn er en
afgørende aktuarmæssig faktor ved risikovurderingen.
Den enkelte udbyder skal sikre, at vurderingen af, hvorvidt
anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig
faktor ved risikovurderingen, er baseret på relevante og
nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data. |
| | Stk. 3.
Udbydere af forsikring og lignende finansielle ydelser, der
benytter muligheden i stk. 2, skal regelmæssigt
indsamle, offentliggøre og ajourføre de
nøjagtige data, der er relevante for anvendelse af
køn som en afgørende aktuarmæssig faktor.
Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser
herom. |
| | Stk. 4.
Uanset stk. 2 må omkostninger i forbindelse med
graviditet og moderskab ikke føre til forskelle i
enkeltpersoners præmier og ydelser.« |
| | |
§ 19.
Overtrædelse af § 3, § 7, § 8,
§ 15, stk. 2, eller § 18, stk. 2, kan
straffes med bøde, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed. | | 9. I § 19, stk. 1, ændres
»eller § 18, stk. 2« til:
»§ 18, stk. 2, og § 18 b,
stk. 1 og 4«. |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, som
ændret ved § 19 i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 8,
stk. 2, nr. 5 5) at ejere af kvalificerede andele
opfylder kravene i § 10. | | 1. I § 8, stk. 2, nr. 5,
ændres »§ 10« til:
»§§ 10 og 10 a«. |
| | |
| | 2.§§ 10 og 10 a ophæves, og i stedet
indsættes: |
§ 10.
Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på
10 pct. eller derover i et selskab omfattet af § 7
stk. 1, skal på forhånd underrette Finanstilsynet,
og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte
erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den
kvalificerede andel, der medfører, at denne efter
erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse
på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører,
at et selskab omfattet af § 7 stk.1, bliver en
dattervirksomhed. Kvalificerede andele forstås på samme
måde som § 5, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed. | | Ȥ 10. Enhver fysisk eller
juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i
forståelse med hinanden, der påtænker direkte
eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf.
§ 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal på
forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den
påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved
forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører,
at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en
grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører,
at selskabet omfattet af § 7, stk. 1, bliver et
datterselskab. |
Stk. 2.
Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i
stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod
hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af et
selskab omfattet af § 7 stk. 1. | | Stk. 2.
Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to
arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1.
Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter
stk. 4. |
Stk. 3.
Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3
måneder efter Finanstilsynets modtagelse af
fyldestgørende underretning om den påtænkte
erhvervelse. | | Stk. 3.
Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf.
stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves
vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60
arbejdsdage til at foretage den i § 10 a nævnte
vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af
ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den
påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden
udløber. |
Stk. 4.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for
gennemførelsen af denne. | | Stk. 4.
Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden
anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for
vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en
sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden
i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af
svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20
arbejdsdage, jf. dog stk. 5. |
Stk. 5.
Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som
påtænker at mindske denne andel således, at den
falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal
underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den
påtænkte fremtidige andel. | | Stk. 5.
Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden
som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage,
såfremt |
| | 1) den påtænkte erhverver er
hjemmehørende eller omfattet af lovgivning uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller |
| | 2) den påtænkte erhverver er
en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til
at udøve den i §§ 7-11 eller § 308
i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed eller den i
§ 16 i denne lov nævnte virksomhed i Danmark, et
andet land inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. |
Stk. 6.
Når et selskab omfattet af § 7, stk. 1,
får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af
andele som nævnt i stk. 1 og 5, skal selskabet straks
give Finanstilsynet meddelelse herom. | | Stk. 6.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af
en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes
og meddeles den påtænkte erhverver straks efter
beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for
vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode
Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for
afslaget. |
Stk. 7.
Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal senest i
februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene
på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående
år ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om
størrelsen af disse andele. | | Stk. 7.
Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden
skriftligt giver afslag på ansøgningen om den
påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at
være godkendt. |
Stk. 8.
En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre
navne på samtlige direkte og indirekte ejere i selskabet.
Endvidere skal navne på direkte og indirekte ejere af
kvalificerede andele i selskabet og størrelsen af de
pågældende andele offentliggøres. | | Stk. 8.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for
gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge
en sådan frist. |
| | Stk. 9.
Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en
erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter
stk. 1. |
| | |
§ 10
a. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i
§ 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab
omfattet af § 7 stk.1,, modvirker en forsvarlig og
fornuftig forvaltning af selskabet, kan Finanstilsynet ophæve
den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres
kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge
bestemte retningslinjer. | | § 10
a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en
ansøgning modtaget efter § 10, stk. 1, sikre
hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det selskab,
hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere
ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs
sandsynlige indflydelse på selskabet, den
påtænkte erhververs egnethed og den
påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold
til følgende kriterier: |
| | 1) Den påtænkte erhververs
omdømme. |
| | 2) Omdømmet og erfaringen hos den
eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede selskabet. |
| | 3) Den påtænkte erhververs
økonomiske forhold, især i forhold til arten af de
forretninger, der drives eller påtænkes drevet i det
selskab omfattet af § 7, stk. 1, hvori erhvervelsen
påtænkes. |
| | 4) Om selskabet fortsat kan overholde
tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som
selskabet eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur,
der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn
og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles
mellem de kompetente myndigheder. |
| | 5) Om der i forbindelse med den
påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf.
§§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, vil ske. |
Stk. 2.
Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til
kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til
forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene
tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen. | | Stk. 2.
Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund
af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at
antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af selskabet, jf. stk. 1,
eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
efter Finanstilsynets vurdering ikke er
fyldestgørende. |
Stk. 3.
Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet
kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset
at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse
af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten
tilknyttet disse kapitalandele. | | Stk. 3. I
Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til
markedets økonomiske behov ikke indgå. |
Stk. 4.
Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af
stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i
opgørelsen af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede kapital. | | |
| | |
| | § 10
b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og
juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden,
der påtænker direkte eller indirekte at afhænde
en kvalificeret andel, eller formindske en kvalificeret andel i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, således, at
afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis
20 pct., 33 pct., eller 50 pct. af selskabskapitalen eller
stemmerettighederne ikke længere er nået, eller
bevirker, at selskabet ophører med at være
vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette
Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den
påtænkte fremtidige kapitalandel. |
| | |
| | § 10
c. Når et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af andele som nævnt i § 10,
stk. 1, og § 10 b, skal selskabet straks give
Finanstilsynet meddelelse herom. |
| | Stk. 2.
Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal senest i
februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene
på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående
år ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om
størrelsen af disse andele. |
| | Stk. 3.
En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre
navne på samtlige direkte og indirekte ejere i selskabet.
Endvidere skal navne på direkte og indirekte ejere af
kvalificerede andele i selskabet og størrelsen af de
pågældende andele offentliggøres. |
| | |
| | § 10
d. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i
§ 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, ikke opfylder kravene i
§ 10 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den
stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres
kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge
bestemte retningslinjer. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til
kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til
forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene
tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen. |
| | Stk. 3.
Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet
kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset
at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse
af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten
tilknyttet disse kapitalandele. |
| | Stk. 4.
Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af
stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i
opgørelsen af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede kapital.« |
| | |
| | 3.§ 84 a affattes
således: |
§ 84
a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets
vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke
finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af
sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83,
stk. 2. | | Ȥ 84
a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets
vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke
finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af
sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83,
stk. 2. |
Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets eller
Fondsrådets vegne, til at videregive fortrolige
oplysninger. | | Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at
videregive fortrolige oplysninger. |
Stk. 3.
Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager
om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og
bekendtgørelser udstedt i medfør af
§ 3. | | Stk. 3.
Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager
om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 og
bekendtgørelser udstedt i medfør af
§ 3. |
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver
fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form,
når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af
§ 7 eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder
kan identificeres. | | Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver
fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form,
når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af
§ 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov eller
disses kunder kan identificeres. |
Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når et aktieselskab omfattet af § 7 eller andre
omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand,
der er eller har været involveret i forsøg på at
redde selskabet eller andre omfattet af denne lov. | | Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1,
eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde selskabet eller andre omfattet af denne
lov. |
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: | | Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: |
1) Fondsrådet henholdsvis
Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd. | | 1) Fondsrådet henholdsvis
Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd. |
2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. | | 2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. |
3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. | | 3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. |
4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet
eller Fondsrådet. | | 4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet
eller Fondsrådet. |
5) Folketingets ombudsmand. | | 5) Folketingets Ombudsmand. |
6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. | | 6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. |
7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. | | 7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. |
8) Folketingets stående udvalg
vedrørende et selskabs generelle økonomiske forhold
som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for
så vidt angår selskaber omfattet af § 7,
stk. 1, eller andre omfattet af denne lov og disse er i
betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder
garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af
selskabet. | | 8) Folketingets stående udvalg
vedrørende generelle økonomiske forhold i et
aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, for så
vidt angår krisehåndtering af selskaber omfattet af
§ 7, stk. 1, når der træffes beslutning
om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til
rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den
parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt. |
9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. | | 9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. |
10) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7,
stk.1, eller for andre omfattet af denne lov, under
forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor
til varetagelse af deres opgaver. | | 10) Interessenter, herunder myndigheder,
involveret i forsøg på at redde et kriseramt
aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, under
forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor. |
11) Danmarks Nationalbank, udenlandske
centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den
Europæiske Centralbank, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af
pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af
betalingssystemer. | | 11) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, under
forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver. |
12) En institution, der forestår
clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen. | | 12) Institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under
forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for,
at de kan udføre deres arbejde. |
13) Myndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, der fører tilsyn med selskaber
omfattet af § 7, stk. 1, samt andre omfattet af
denne lov. | | 13) Danmarks Nationalbank, udenlandske
centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den
Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er
nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte
opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet. |
14) Myndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med
kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber
eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk.1, eller
for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres
opgaver. | | 14) En institution, der forestår
clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen. |
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret
for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter
eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et
selskab omfattet af § 7, stk.1, eller for andre omfattet
af denne lov, jf. dog stk. 11 og 12. | | 15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
operatører af regulerede markeder, clearingcentraler,
værdipapircentraler, kreditinstitutter,
finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber,
investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en
operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en
værdipapircentral under forudsætning af, at modtagerne
af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver. |
16) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for
så vidt angår oplysninger modtaget som led i
Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3,
og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets
godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i
sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i
§ 27, når disse oplysninger har betydning for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol på vegne af
Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2. | | 16) Organer i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for
finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er
optaget på et reguleret marked. |
17) Revisortilsynet og
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede
Revisorer til varetagelsen af deres opgaver. | | 17) Ministre med ansvar for den
finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, i forbindelse med
krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7,
stk. 1. |
| | 18) Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette
udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger
har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. |
| | 19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område,
der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter,
finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre
omfattet af denne lov, jf. dog stk. 12 og 13. |
| | 20) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for
så vidt angår oplysninger modtaget som led i
Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3,
og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets
godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i
sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i
§ 27, når disse oplysninger har betydning for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol på vegne af
Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2. |
| | 21) Revisortilsynet og Revisornævnet
til varetagelsen af deres opgaver. |
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til en operatør af et reguleret
marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et
selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7
a, stk. 2, når | | Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til en operatør af et reguleret
marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et
selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7
a, stk. 2, når |
1) det sker for at imødegå
eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller
udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10
eller | | 1) det sker for at imødegå
eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller
udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10
eller |
2) det i øvrigt sker for at
imødegå eller undersøge, om handelen og
prisdannelsen på det regulerede marked eller den alternative
markedsplads foregår på en redelig og gennemskuelig
måde. | | 2) det i øvrigt sker for at
imødegå eller undersøge, om handelen og
prisdannelsen på det regulerede marked eller den alternative
markedsplads foregår på en redelig og gennemskuelig
måde. |
Stk. 8.
Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med
hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1
omhandlede tavshedspligt. | | Stk. 8.
Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med
hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1
omhandlede tavshedspligt. |
Stk. 9.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet
modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet,
til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
eller rådets afgørelse påklages til
højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene. | | Stk. 9.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet
modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet,
til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
eller rådets afgørelse påklages til
højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene. |
Stk. 10.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. | | Stk. 10.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. |
Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, kan alene ske | | Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske |
1) på baggrund af international
samarbejdsaftale og | | 1) på baggrund af en international
samarbejdsaftale og |
2) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres
opgaver. | | 2) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver. |
Stk. 12.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 15, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og
såfremt oplysningerne udelukkende benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører. | | Stk. 12.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.« |
| | |
| | 4.§ 84 b, stk. 2, nr. 3,
affattes således: |
§ 84 b,
stk. 2, nr. 3 | | |
3) Erhververen eller besidderen af en
kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet reagerer som
følge af manglende underretning om andelen eller
ophæver stemmeretten, der er knyttet til de
pågældende ejeres aktier, jf. § 10,
stk. 1 og 5, samt § 10 a, stk. 1-3. | | »3) Den påtænkte
erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når
Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelser, jf.
§§ 10, 10 a og 10 b, samt når Finanstilsynet
reagerer som følge af manglende underretning om en andel
eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den
pågældende ejers andel, jf. § 10 d,
stk. 1-3.« |
| | |
| | 5. Efter
§ 84 e indsættes: |
§ 84 e
--- | | |
| | Ȥ 84
f. Når et aktieselskab omfattet af § 7,
stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret
konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt
andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette
forløb. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 84 a ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde det pågældende selskab eller andre
omfattet af denne lov.« |
| | |
§ 87,
stk. 6 Stk. 6.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-5 til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 13-15,
nævnte myndigheder. | | 6. I § 87, stk. 6, ændres
»13-15« til: »15 og 19«. |
| | |
§ 93.
Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10,
stk. 1 og 5-8, § 11, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6
og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1,
§ 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 3,
§ 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,
§ 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18
b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19,
§ 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,
§ 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1,
§ 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
§ 27, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7
og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b,
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28
a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og
stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29,
stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32,
stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1
og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt.,
stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40,
§ 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1
og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b,
stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3,
§ 45, stk. 1, § 46, stk. 1,
§ 51, § 52, stk. 1, 2. pkt.,
§ 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2,
2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde.
På samme måde straffes grov eller gentagen
overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52,
stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. | | 7. I § 93, stk. 1, ændres
»og 5-8« til: », §§ 10 b og 10
c«. |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 85/611/EØF af 20.
december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter), (EF-Tidende nr. L 375, s. 3), som delvis
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/107/EF af 21. januar 2002 med henblik på en regulering
af administrationsselskaber og forenklede prospekter, (EF-Tidende
nr. L 41, s. 20), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/108/EF af 21. januar 2002 med hensyn til
investeringsinstitutters investeringer, (EF-Tidende nr. L 41, s.
35), Rådets direktiv nr. 88/220/EØF af 22. marts 1988,
(EF-Tidende nr. L 100, s. 31) (ændret investeringspolitik),
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29.
juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet -
»BCCI-direktivet«). | | 1. I fodnoten til lovens titel ændres
»og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF
af 29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af
tilsynet - »BCCI-direktivet«)« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af
29. juni 1995, (EF-Tidende nr. L 168, s. 7) (styrkelse af tilsynet
- »BCCI-direktivet«) og Kommissionens direktiv
2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af
Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med
hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr.
L 79, s. 11)«. |
| | |
| | 2.§ 3, stk. 1, nr. 3, affattes
således: |
3) Pengemarkedsinstrumenter: Renterelaterede værdipapirer med en
løbetid på maksimalt 12 måneder, som normalt
omsættes på pengemarkedet, og som er likvide og har en
værdi, som på ethvert tidspunkt kan fastsættes
nøjagtigt. | | »3) Pengemarkedsinstrumenter: |
| | a) Værdipapirer, der normalt handles
på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan
værdiansættes, jf. § 87 a. |
| | b) Andre pengemarkedsinstrumenter end dem,
der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller
emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er
reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing,
jf. § 87 a.« |
| | |
§ 87.
En investeringsforening eller en afdeling må investere i
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som | | 3. I § 87, stk. 1, udgår
»og pengemarkedsinstrumenter«. |
1) er optaget til handel på et
reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 13,
eller | | |
2) er optaget til handel på et andet
reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 14. | | |
| | |
§ 87,
stk. 2 Stk. 2.
Såfremt de i stk. 1 nævnte markeder befinder sig i
et land uden for Den Europæiske Union, eller i et land, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal markedet enten være godkendt
af Finanstilsynet eller være fastsat i
investeringsforeningens vedtægter, for at foreningen eller
afdelingen kan investere i værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter, der noteres eller handles på
markedet. | | 4. I § 87, stk. 2, udgår
»og pengemarkedsinstrumenter«. |
| | |
§ 87,
stk. 4 Stk. 4.
En investeringsforening eller en afdeling må investere i
andre pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1 og 2
nævnte, hvis emissionen eller emittenten af
pengemarkedsinstrumentet selv er reguleret med henblik på at
beskytte investorer og opsparing, og hvis
pengemarkedsinstrumenterne er | | 5.§ 87, stk. 4,
ophæves. |
1) 1) udstedt eller garanteret af en
central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, | | |
2) udstedt eller garanteret af et
tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, af en af
dennes delstater, | | |
3) udstedt eller garanteret af en
international institution af offentlig karakter, som en eller flere
medlemslande deltager i, | | |
4) udstedt eller garanteret af
foretagender, der er underkastet tilsyn, og som befinder sig i et
zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle
område, | | |
5) udstedt af et obligationsudstedende
institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig
i et land i Den Europæiske Union, eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller | | |
6) udstedt af emittenter, hvis
værdipapirer handles på et marked som nævnt i
stk. 1. | | |
| | Stk. 5 bliver herefter
stk. 4. |
| | |
§ 87,
stk. 5 Stk. 5.
En investeringsforening eller en afdeling må investere indtil
10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller
pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1-4 nævnte. | | 6. I § 87, stk. 5, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-3 og § 87 a«. |
| | |
| | 7. Efter
§ 87 indsættes: |
§ 87
--- | | |
| | Ȥ 87
a. En investeringsforening eller en afdeling må
investere i pengemarkedsinstrumenter, jf. § 3,
stk. 1, nr. 3, litra a. |
| | Stk. 2.
En investeringsforening eller en afdeling må investere i de i
§ 3, stk. 1, nr. 3, litra b, omhandlede andre
pengemarkedsinstrumenter, hvis disse instrumenter er |
| | 1) udstedt eller garanteret af en central,
regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, |
| | 2) udstedt eller garanteret af et
tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, af en af
dennes delstater, |
| | 3) udstedt eller garanteret af en
international institution af offentlig karakter, som en eller flere
medlemslande deltager i, |
| | 4) udstedt eller garanteret af
foretagender, der er underkastet tilsyn, og som befinder sig i et
zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle
område, |
| | 5) udstedt af et obligationsudstedende
institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig
i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller |
| | 6) udstedt af emittenter, hvis
værdipapirer handles på et marked som nævnt i
stk. 1.« |
| | |
| | 8. Efter
§ 92 indsættes: |
§ 92
--- | | |
| | Ȥ 92
a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
investeringsforeningers og afdelingers placering af midler i
finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte
finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger
foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer
midler i et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet
fastsætter ligeledes regler for, hvilke kriterier et indeks
skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings
eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger
foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer
midler i overensstemmelse med sammensætningen af et
indeks.« |
| | |
§ 105.
De i § 87, stk. 5, § 90, stk. 3,
eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor
sådanne overskridelser følger af grunde, som
investeringsforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse
på, eller som følge af, at investeringsforeningen
eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til
instrumenter, der indgår i investeringsforeningens eller
afdelingens formue. | | 9. I § 105, stk. 1 og 2, ændres »§ 87,
stk. 5« til: »§ 87,
stk. 4«. |
Stk. 2.
Såfremt de i § 87, stk. 5, § 90,
stk. 3, eller i dette kapitel fastsatte grænser
overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes
disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal
investeringsforeningen omgående indberette dette til
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde
undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes
over en længere periode, såfremt dette er i
medlemmernes interesse. | | |
| | |
§ 107.
En pengemarkedsforening eller en afdeling kan udelukkende investere
sine midler i pengemarkedsinstrumenter i overensstemmelse med de i
§ 87 angivne regler. En pengemarkedsforening eller en
afdeling kan også have likvide midler i accessorisk
omfang. | | 10. I § 107, stk. 1, ændres:
»§ 87« til: »§ 87
a«. |
| | |
§ 111,
stk. 2, nr. 2 2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i
andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i
§ 87, stk. 1-4, nævnte, i anparter i
kommanditselskaber og i andele i enheder, der fortrinsvis
investerer i aktier, der ikke handles på et reguleret marked,
hvis enheden var godkendt i medfør af de hidtil
gældende regler om innovationsforeninger, og | | 11. I § 111, stk. 2, nr. 2,
ændres: »§ 87, stk. 1-4,« til:
»§ 87, stk. 1-3, og § 87
a«. |
| | |
§ 119,
stk. 4 Stk. 4.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-3 til
brug for de i § 123, stk. 6, nr. 13 og 14,
nævnte myndigheder. | | 12. I § 119, stk. 4, ændres
»13 og 14« til: »14 og 18«. |
| | |
| | 13. Efter
§ 122 indsættes: |
§ 122
--- | | |
| | Ȥ 122
a. Når en forening eller afdeling er erklæret
konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt
andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette
forløb. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 123 ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde den pågældende forening eller
afdeling.« |
| | |
| | 14.§ 123 affattes således: |
§ 123.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. | | »§ 123. Finanstilsynets ansatte
er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme
gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i
Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på
tilsynets vegne. Dette gælder også efter
ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. |
Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at
videregive fortrolige oplysninger. | | Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at
videregive fortrolige oplysninger. |
Stk. 3.
Stk. 1 omfatter ikke oplysninger i sager om | | Stk. 3.
Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager
om |
1) god skik, jf. § 18 og
bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18,
stk. 2, | | 1) god skik, jf. § 18 og
bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18,
stk. 2, |
2) afgørelser vedrørende
vedtægtsændringer, jf. § 23,
stk. 2, | | 2) afgørelser vedrørende
vedtægtsændringer, jf. § 23,
stk. 2, |
3) afgørelser vedrørende
foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis,
forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 37, | | 3) afgørelser vedrørende
foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis,
forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 37, |
4) forbud mod at opkræve
dobbeltgebyr, jf. § 49, | | 4) forbud mod at opkræve
dobbeltgebyr, jf. § 49, |
5) pligten til at indberette
fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6, | | 5) pligten til at indberette
fejlberegninger, jf. § 48, stk. 6, |
6) afholdelse af udgifter i forbindelse
med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf.
§ 51, stk. 1 og 2, | | 6) afholdelse af udgifter i forbindelse
med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf.
§ 51, stk. 1 og 2, |
7) prospekter og bekendtgørelser om
prospekter, jf. § 74, | | 7) prospekter og bekendtgørelser om
prospekter, jf. § 74, |
8) offentliggørelse af emissions-
og indløsningspriser, jf. § 77, | | 8) offentliggørelse af emissions-
og indløsningspriser, jf. § 77, |
9) inddragelse af investeringsforeningers,
specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf.
§ 81, stk. 2, | | 9) inddragelse af investeringsforeningers,
specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf.
§ 81, stk. 2, |
10) foreningers placering af midler, jf.
kapitel 13, 14 og 15, | | 10) foreningers placering af midler, jf.
kapitel 13, 14 og 15, |
11) overskridelser af risikoprofil,
risikopolitik og risikorammer, jf. § 114 d, stk. 1
og 2, | | 11) overskridelse af risikoprofil,
risikopolitik og risikorammer, jf. § 114 d, stk. 1
og 2, |
12) pligten til at offentliggøre
hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf.
§ 114 d, stk. 3, | | 12) pligten til at offentliggøre
hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf.
§ 114 d, stk. 3, |
13) pligten til at underrette
navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d, stk. 4, | | 13) pligten til at underrette
navnenoterede medlemmer, jf. § 114 d, stk. 4, |
14) pligten til at indberette
overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2, | | 14) pligten til at indberette
overskridelser, jf. § 114 e, stk. 2, |
15) pligten til at underrette medlemmer om
overskridelse af risikorammer, jf. § 114 e,
stk. 4, | | 15) pligten til at underrette medlemmer om
overskridelse af risikorammer, jf. § 114 e,
stk. 4, |
16) pligten til at beskrive kollektive
investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 115,
stk. 3, | | 16) pligten til at beskrive kollektive
investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 115,
stk. 3, |
17) udbudsdokument, jf. § 115,
stk. 4, | | 17) udbudsdokument, jf. § 115,
stk. 4, |
18) andre kollektive
investeringsordningers dokumenter, jf. § 115,
stk. 6, og | | 18) andre kollektive
investeringsordningers dokumenter, jf. § 115,
stk. 6, og |
19) pligten til at indberette
fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7. | | 19) pligten til at indberette
fejlberegninger, jf. § 115, stk. 7. |
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
forening eller dens medlemmer kan identificeres. | | Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
forening eller dens medlemmer kan identificeres. |
Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når en forening er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand,
der er eller har været involveret i forsøg på at
redde foreningen. | | Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når en forening eller afdeling er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold
eller tredjemand, der er eller har været involveret i
forsøg på at redde foreningen eller afdelingen. |
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: | | Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: |
1) Fondsrådet og Det Finansielle
Virksomhedsråd. | | 1) Fondsrådet henholdsvis
Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd. |
2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. | | 2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. |
3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. | | 3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. |
4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet. | | 4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet. |
5) Folketingets Ombudsmand. | | 5) Folketingets Ombudsmand. |
6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. | | 6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. |
7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. | | 7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. |
8) Folketingets stående udvalg
vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold
som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for
så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller
under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler
til rådighed for afvikling af foreningen. | | 8) Folketingets stående udvalg
vedrørende en forenings eller afdelings generelle
økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af foreninger, når der træffes
beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler
til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den
parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt. |
9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. | | 9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. |
10) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor
til varetagelse af deres opgaver. | | 10) Interessenter, herunder myndigheder,
involveret i forsøg på at redde en kriseramt forening
eller afdeling, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysninger har behov herfor. |
11) Danmarks Nationalbank og udenlandske
centralbanker samt Den Europæiske Centralbank, under
forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem
i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens
overvågning af betalingssystemer. | | 11) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af en forenings regnskaber, under
forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver. |
12) En institution, der forestår
clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen. | | 12) Danmarks Nationalbank, udenlandske
centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem samt Den
Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er
nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte
opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet. |
13) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union og lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der
medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver. | | 13) En institution, der forestår
clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen. |
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område,
der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter,
finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller
kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle
virksomheders og investeringsinstitutters likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttet,
jf. dog stk. 10 og 11. | | 14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne, og organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders og
investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under
forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver. |
15) Revisortilsynet og
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede
Revisorer til varetagelsen af deres opgaver. | | 15) Organer i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for
finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er
optaget på et reguleret marked. |
| | 16) Ministre med ansvar for den
finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, i forbindelse med
krisehåndtering af en forening. |
| | 17) Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette
udvalg under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger
har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. |
| | 18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område,
der har ansvaret for tilsyn med udenlandske
investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders og
investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf.
dog stk. 10 og 11. |
| | 19) Revisortilsynet og Revisornævnet
til varetagelsen af deres opgaver. |
Stk. 7.
Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt. | | Stk. 7.
Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. |
Stk. 8.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene. | | Stk. 8.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene. |
Stk. 9.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. | | Stk. 9.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. |
Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 14, kan alene ske | | Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, kan alene ske |
1) på baggrund af international
samarbejdsaftale og | | 1) på baggrund af en international
samarbejdsaftale og |
2) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver. | | 2) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver. |
Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 14, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse. Sådanne oplysninger
må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører. | | Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.« |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om tilsyn med firmapensionskasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007 som
ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og
§ 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1.
§ 66 a affattes således: |
§ 66
a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. | | »§ 66
a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. |
Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at
videregive fortrolige oplysninger. | | Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,
berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at
videregive fortrolige oplysninger. |
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres. | | Stk. 3.
Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager
om |
| | 1) god pensionskassepraksis i
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelser om
redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af
§ 6 a, stk. 2, og |
| | 2) oplysninger, som en pensionskasse skal
give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere, jf.
bekendtgørelser udstedt i medfør af § 12
a. |
Stk. 4.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når en pensionskasse er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold
eller tredjemand, der er eller har været involveret i
forsøg på at redde pensionskassen. | | Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres. |
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: | | Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag,
når en pensionskasse er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold
eller tredjemand, der er eller har været involveret i
forsøg på at redde pensionskassen. |
1) Fondsrådet. | | |
2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. | | |
3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. | | |
4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet. | | |
5) Folketingets Ombudsmand. | | |
6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. | | |
7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. | | |
8) Folketingets stående udvalg
vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske
forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,
for så vidt angår pensionskasser i betalingsstandsning
eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller
midler til rådighed for afvikling af pensionskassen. | | |
9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. | | |
10) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor
til varetagelse af deres opgaver. | | |
11) Institutioner, der forvalter
indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning
af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan
udføre deres arbejde. | | |
12) Myndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, der fører tilsyn med
pensionskasser. | | |
13) Myndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med
kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber
eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved
pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af pensionskassens regnskaber, under forudsætning af
at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af
deres opgaver. | | |
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, under
forudsætning af at oplysningerne i henhold til de
pågældende myndigheders nationale lovgivning er
undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i
henhold til international aftale. | | |
Stk. 6.
Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. | | Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til: |
| | 1) Det Finansielle
Virksomhedsråd. |
| | 2) Andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen. |
| | 3) Vedkommende minister som led i dennes
overordnede tilsyn. |
| | 4) Administrative myndigheder og domstole,
som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet. |
| | 5) Folketingets Ombudsmand. |
| | 6) En parlamentarisk kommission nedsat af
Folketinget. |
| | 7) Undersøgelseskommissioner nedsat
ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner. |
| | 8) Folketingets stående udvalg
vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske
forhold, for så vidt angår krisehåndtering af
pensionskasser, når der træffes beslutning om, hvorvidt
staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed.
Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske
kontrol i sager omfattet af 1. pkt. |
| | 9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen. |
| | 10) Interessenter, herunder myndigheder,
involveret i forsøg på at redde en kriseramt
pensionskasse, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysninger har behov herfor. |
| | 11) Skifteretten og andre myndigheder, der
medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under
forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver. |
| | 12) Institutioner, der forvalter
indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning
af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan
udføre deres arbejde. |
| | 13) Danmarks Nationalbank, udenlandske
centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den
Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed under forudsætning af, at oplysningerne er
nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte
opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det
finansielle systems stabilitet. |
| | 14) En institution, der forestår
clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen. |
| | 15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter,
forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der
medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, under
forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver. |
| | 16) Organer i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for
finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er
optaget på et reguleret marked. |
| | 17) Ministre med ansvar for den
finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, i forbindelse med
krisehåndtering af en pensionskasse. |
| | 18) Det Europæiske Tilsynsudvalg for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger samt organer
etableret af dette udvalg under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver. |
| | 19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle område,
der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter,
finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
pensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11. |
| | 20) Revisortilsynet og Revisornævnet
til varetagelsen af deres opgaver. |
Stk. 7.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene. | | Stk. 7.
Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. |
Stk. 8.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. | | Stk. 8.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene. |
| | Stk. 9.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets
stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 16. september 1995. |
| | Stk. 10.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske |
| | 1) på baggrund af en international
samarbejdsaftale og |
| | 2) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver. |
| | Stk. 11.
Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.« |
| | |
| | 2. Efter
§ 66 c indsættes: |
§ 66 c
--- | | |
| | Ȥ 66
d. Når en pensionskasse er erklæret konkurs, og
staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed,
udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet
op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive
Finanstilsynets rolle under dette forløb. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1
nævnte redegørelse. I forbindelse med
offentliggørelsen finder § 66 a ikke anvendelse,
medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde den pågældende
pensionskasse.« |
| | |
| | § 6 |
| | I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven)
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 54,
stk. 2 Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
medfør af loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. | | 1. I § 54, stk. 2, udgår
»af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«. |
Bilag 2
Rådets direktiv 2004/113/EF af 13.
december 2004 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang
til og levering af varer og tjenesteydelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13, stk.
1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg
2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til EU-traktatens artikel 6 bygger Den
Europæiske Union på principperne om frihed, demokrati
og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er
principper, som medlemsstaterne har til fælles, og den
respekterer de grundlæggende rettigheder som generelle
principper for fællesskabsretten, således som de
garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og
således som de følger af medlemsstaternes fælles
forfatningsmæssige traditioner.
(2) Alle menneskers ret til lighed for loven og beskyttelse
mod forskelsbehandling er en universel ret, der anerkendes i
verdenserklæringen om menneskerettigheder, De Forenede
Nationers konvention om afskaffelse af alle former for
diskrimination imod kvinder, den internationale konvention om
afskaffelse af alle former for racediskrimination og De Forenede
Nationers konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den
europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne
har tiltrådt.
(3) Når man forbyder forskelsbehandling, er det vigtigt
at overholde andre grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af privat- og familielivet
og transaktioner i den forbindelse samt religionsfrihed.
(4) Ligestilling mellem mænd og kvinder er et
grundlæggende princip i Den Europæiske Union. Artikel
21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling
på grund af køn og kræver, at der sikres
ligestilling mellem mænd og kvinder på alle
områder.
(5) Det fremgår af artikel 2 i traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab, at fremme af ligestilling
er en af Fællesskabets væsentlige opgaver. Ligeledes
kræves det i artikel 3, stk. 2, i traktaten, at
Fællesskabet tilstræber at afskaffe uligheder og fremme
ligestilling mellem mænd og kvinder på alle
indsatsområder.
(6) Kommissionen bebudede i sin meddelelse om den social- og
arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, at den havde til hensigt at
forelægge et forslag til direktiv om forskelsbehandling
på grund af køn uden for arbejdsmarkedet. Et
sådant forslag er helt i overensstemmelse med Rådets
beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et
EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien
for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)
4), der dækker alle
fællesskabspolitikkerne og har til formål at fremme
ligestilling mellem mænd og kvinder ved at tilpasse disse
politikker og gennemføre konkrete tiltag for at forbedre
mænds og kvinders stilling i samfundet.
(7) Det Europæiske Råd opfordrede på sit
møde i Nice den 7. og 9. december 2000 Kommissionen til at
styrke ligestillingsrelaterede rettigheder ved at vedtage et
forslag til direktiv om fremme af ligestilling mellem mænd og
kvinder på andre områder end beskæftigelse og
arbejdsliv.
(8) Fællesskabet har vedtaget en række juridiske
instrumenter til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet på grund af køn. Disse
instrumenter har vist, at lovgivning kan bruges til at
bekæmpe forskelsbehandling.
(9) Forskelsbehandling på grund af køn, herunder
chikane og sexchikane, finder også sted uden for
arbejdsmarkedet. Den form for forskelsbehandling kan være
lige så skadelig og udgøre en hindring for en
fuldstændig og vellykket integration af mænd og kvinder
i det økonomiske og sociale liv.
(10) Sådanne problemer er særlig tydelige med
hensyn til adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
Forskelsbehandling på grund af køn på det
område bør derfor forebygges og afskaffes. Som det var
tilfældet med Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni
2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
alle uanset race eller etnisk oprindelse
5), kan dette mål bedre nås
ved hjælp af fællesskabslovgivning.
(11) En sådan lovgivning bør forbyde
forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med
adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Varer
bør forstås som den form for varer, der er omfattet af
bestemmelserne om frie varebevægelser i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Tjenesteydelser bør forstås som den form for
tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 50 i denne
traktat.
(12) Med henblik på at forebygge forskelsbehandling
på grund af køn bør direktivet finde anvendelse
på både direkte forskelsbehandling og indirekte
forskelsbehandling. Der foreligger kun direkte forskelsbehandling,
når en person på grund af køn behandles ringere
end en anden person i en tilsvarende situation. Således
vedrører for eksempel forskelle mellem mænd og kvinder
i forbindelse med ydelse af sundhedspleje, som skyldes de fysiske
forskelle mellem mænd og kvinder, ikke tilsvarende
situationer og udgør derfor ikke forskelsbehandling.
(13) Forbuddet mod forskelsbehandling bør gælde
for personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er
tilgængelige for offentligheden, og som tilbydes uden for
privat- og familielivet og transaktioner i den forbindelse. Det
bør ikke gælde for medieindhold og reklame eller for
offentlig eller privat undervisning.
(14) Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder
frihed til at vælge en aftalepartner til en given
transaktion. En person, der leverer varer eller tjenesteydelser,
kan have en række subjektive grunde til at vælge sin
aftalepartner. Såfremt valget af aftalepartner ikke skyldes
den pågældendes køn, bør dette direktiv
ikke berøre friheden til at vælge aftalepartner.
(15) Der findes allerede en række retsakter om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
Direktivet bør derfor ikke finde anvendelse på dette
område. Det samme gælder selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvis den er omfattet af eksisterende juridiske
instrumenter. Direktivet bør kun finde anvendelse på
forsikringer og pensioner, der er private, frivillige og
uafhængige af ansættelsesforholdet.
(16) Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er
begrundet i et legitimt mål. Et legitimt mål kan for
eksempel være beskyttelse af ofre for kønsrelateret
vold (i tilfælde såsom oprettelse af centre til
beskyttelse forbeholdt det ene køn), hensyn til privatlivets
fred og blufærdigheden (i tilfælde såsom
indlogering hos en person i en del af denne persons hjem), fremme
af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds
eller kvinders interesser (for eksempel frivillige organisationer,
hvor kun det ene køn er repræsenteret),
foreningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber,
hvor kun det ene køn er repræsenteret) og
tilrettelæggelse af sportsaktiviteter (for eksempel
sportsbegivenheder, som kun det ene køn har adgang til).
Enhver begrænsning bør imidlertid være
hensigtsmæssig og nødvendig i overensstemmelse med de
kriterier, der kan udledes af EF-Domstolens retspraksis.
(17) Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til
varer og tjenesteydelser kræver ikke, at der altid skal
leveres faciliteter til mænd og kvinder på et
fælles grundlag, så længe de ikke leveres
på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene
køn.
(18) Anvendelse af kønsrelaterede aktuarmæssige
faktorer er almindelig udbredt for så vidt angår
forsikringsydelser og lignende finansielle tjenesteydelser.
Anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor
bør for at sikre ligebehandling af mænd og kvinder
ikke medføre forskelle i enkeltpersoners præmier og
ydelser. For at undgå en pludselig omlægning af
markedet bør gennemførelsen af denne regel kun
gælde for nye kontrakter, der er indgået efter datoen
for gennemførelse af dette direktiv.
(19) Visse risikokategorier kan variere mellem kønnene.
I nogle tilfælde er køn én, men ikke
nødvendigvis den eneste afgørende faktor i
vurderingen af forsikrede risici. I forbindelse med kontrakter om
forsikring af denne type risici kan medlemsstaterne beslutte at
tillade undtagelser fra reglen om ikke-kønsrelaterede
præmier og ydelser, så længe de kan sikre, at de
underliggende aktuarmæssige og statistiske data, som
beregningerne er baseret på, er pålidelige,
ajourføres regelmæssigt og er tilgængelige for
offentligheden. Undtagelser er kun tilladt, hvis den nationale
lovgivning ikke allerede har anvendt den ikke-kønsrelaterede
regel. Medlemsstaterne bør fem år efter
gennemførelsen af dette direktiv undersøge
begrundelsen for disse undtagelser på ny under hensyn til de
seneste aktuarmæssige og statistiske data og en rapport fra
Kommissionen tre år efter datoen for dette direktivs
gennemførelse.
(20) Ringere behandling af kvinder på grund af
graviditet og moderskab bør betragtes som en form for
direkte forskelsbehandling på grund af køn og
bør derfor være forbudt inden for forsikring og
lignende finansielle tjenesteydelser. Omkostninger
vedrørende risiko for graviditet og moderskab bør
derfor ikke kun tillægges personer af det ene
køn.
(21) Personer, som har været udsat for
forskelsbehandling på grund af køn, bør sikres
den fornødne retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv
retsbeskyttelse bør også foreninger, organisationer og
andre juridiske personer have beføjelse til, efter
nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten
på vegne af eller til støtte for ethvert offer for
forskelsbehandling at indtræde som part i en sag uden at
tilsidesætte nationale procesregler vedrørende
repræsentation og forsvar i retten.
(22) Reglerne om bevisbyrde bør tilpasses i
tilfælde af en sag om forskelsbehandling, der umiddelbart
forekommer berettiget, og for at anvende princippet om
ligebehandling effektivt bør bevisbyrden overgå til
den indklagede, når der foreligger bevis for en sådan
forskelsbehandling.
(23) Effektiv gennemførelse af princippet om
ligebehandling kræver, at der også er passende retlig
beskyttelse mod viktimisering.
(24) Med henblik på at fremme princippet om
ligebehandling bør medlemsstaterne tilskynde til en dialog
med relevante interessenter, som i overensstemmelse med deres
nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at
bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund
af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og
tjenesteydelser.
(25) Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af
køn ville blive styrket, hvis der i hver medlemsstat var et
eller flere organer med kompetence til at analysere de
pågældende problemer, undersøge mulige
løsninger og yde ofre konkret bistand. Disse organer kunne
være de samme som dem, der på nationalt plan har til
opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte
enkeltpersoners rettigheder eller gennemføre princippet om
ligebehandling.
(26) Dette direktiv fastsætter mindstekrav og giver
derved medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller
indføre gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af
dette direktiv bør ikke benyttes som begrundelse for at
forringe de eksisterende vilkår på dette felt i de
enkelte medlemsstater.
(27) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive
sanktioner, der står i rimeligt forhold til
overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som
iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider
mod forpligtelserne i dette direktiv.
(28) Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et
fælles højt niveau for beskyttelse mod
forskelsbehandling i alle medlemsstater, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
på grund af handlingens omfang og virkninger bedre
gennemføres på fællesskabsplan.
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens
artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål.
(29) I overensstemmelse med punkt 34 i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
6)tilskyndes medlemsstaterne til,
både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og
offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt
muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og
gennemførelsesforanstaltningerne -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at fastlægge en
ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af
køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og
tjenesteydelser med henblik på gennemførelse i
medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og
kvinder.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) »direkte
forskelsbehandling«: det forhold at en person på grund
af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet
eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation
b) »indirekte
forskelsbehandling«: en tilsyneladende neutral bestemmelse,
betingelse eller praksis, der vil stille personer af det ene
køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det
andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse,
betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt
mål, og midlerne til at opfylde dette mål er
hensigtsmæssige og nødvendige
c)
»chikane«: en uønsket adfærd i relation
til en persons køn med det formål eller den virkning
at krænke en persons værdighed og skabe et truende,
fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt
klima
d)
»sexchikane«: enhver uønsket form for
adfærd med seksuelle undertoner, verbal, ikke-verbal eller
fysisk, med det formål eller den virkning at krænke en
persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende,
fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt
klima.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Inden for rammerne af de beføjelser, traktaten
tillægger Fællesskabet, finder dette direktiv
anvendelse på alle personer, som leverer varer og
tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden,
både inden for den offentlige og den private sektor, herunder
offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og
familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.
2. Dette direktiv berører ikke enkeltpersoners frie
valg af aftalepartner, for så vidt enkeltpersoners valg af
aftalepartner ikke er baseret på dennes køn.
3. Direktivet finder hverken anvendelse på medieindhold,
reklame eller på uddannelse.
4. Direktivet finder ikke anvendelse i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv. Direktivet finder ikke anvendelse i
forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, for så
vidt denne er omfattet af andre EF-retsakter.
Artikel 4
Princippet om ligebehandling
1. Når der i dette direktiv henvises til princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder, betyder det, at
a) der ikke
må finde nogen direkte forskelsbehandling sted på grund
af køn, herunder ringere behandling af kvinder på
grund af graviditet og moderskab
b) der ikke
må finde nogen indirekte forskelsbehandling sted på
grund af køn.
2. Dette direktiv berører ikke gunstigere bestemmelser
om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og
moderskab.
3. Chikane og sexchikane som defineret i dette direktiv
betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er
derfor forbudt. En persons afvisning eller accept af en sådan
adfærd må ikke anvendes som grundlag for en beslutning,
der vedrører den pågældende.
4. Instrukser om direkte eller indirekte forskelsbehandling
på grund af køn betragtes som forskelsbehandling i
henhold til dette direktiv.
5. Dette direktiv udelukker ikke forskelsbehandling, hvis
leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller
først og fremmest til personer af det ene køn er
begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette
mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Artikel 5
Aktuarmæssige faktorer
1. Medlemsstaterne skal sikre, at anvendelse af køn som
en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse
med forsikring og lignende finansielle ydelser i alle nye
kontrakter, der senest er indgået efter den 21. december
2007, ikke fører til forskelle i enkeltpersoners
præmier og ydelser.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne inden den 21. december
2007 beslutte at tillade forholdsmæssigt afpassede forskelle
i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis anvendelsen af
køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, der
er baseret på relevante og nøjagtige
aktuarmæssige og statistiske data. De pågældende
medlemsstater underretter Kommissionen og sikrer, at de
nøjagtige data, der er relevante for anvendelse af
køn som en afgørende aktuarmæssig faktor,
indsamles, offentliggøres og ajourføres
regelmæssigt. Disse medlemsstater tager deres beslutning op
til revision fem år efter den 21. december 2007 på
baggrund af den rapport fra Kommissionen, der er nævnt i
artikel 16, og forelægger Kommissionen resultatet af denne
fornyede gennemgang.
3. Under alle omstændigheder må omkostninger i
forbindelse med graviditet og moderskab ikke føre til
forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.
Medlemsstaterne kan udskyde gennemførelsen af de
foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme denne
bestemmelse, til senest to år efter den 21. december 2007. I
så fald underretter de berørte medlemsstater straks
Kommissionen herom.
Artikel 6
Positiv særbehandling
For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i
praksis må princippet om ligebehandling ikke afholde nogen
medlemsstat fra at opretholde eller vedtage særlige
foranstaltninger for at forebygge eller kompensere for ulemper
på grund af køn.
Artikel 7
Mindstekrav
1. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde
bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder end bestemmelserne i dette
direktiv.
2. Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under
ingen omstændigheder til at forringe det i medlemsstaterne
eksisterende niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på
de områder, der er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL II
RETSMIDLER OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 8
Klageadgang
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig
krænket, fordi princippet om ligebehandling
tilsidesættes i forhold til den pågældende, kan
indgive klage til retslige og/eller administrative instanser,
herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til
forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af
forpligtelserne i henhold til dette direktiv, også selv om
det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted,
er ophørt.
2. Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden
de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv
erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens
afgørelse for tab og skader, der er påført en
person som følge af forskelsbehandling som defineret i dette
direktiv, således at det har en præventiv virkning og
står i et rimeligt forhold til det tab, den
pågældende har lidt. Forudgående
fastsættelse af et maksimum må ikke begrænse en
sådan erstatning eller godtgørelse.
3. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og
andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale
ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs
bestemmelser overholdes, er berettigede til - enten på vegne
af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse - at
indtræde som part i klagen til retslige og/eller
administrative instanser med henblik på
håndhævelse af forpligtelserne i dette direktiv.
4. Stk. 1 og 3 berører ikke nationale regler om
tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende
princippet om ligebehandling.
Artikel 9
Bevisbyrde
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres
nationale retssystemer de nødvendige foranstaltninger til at
sikre, at det påhviler den indklagede at bevise, at
princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat, hvis
personer, der mener sig krænket, fordi princippet om
ligebehandling tilsidesættes i forhold til de
pågældende, over for en domstol eller en anden
kompetent myndighed, fremfører faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er
udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne
indfører regler for bevisførelse, som er gunstigere
for klageren.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i straffesager.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på sager
som omhandlet i artikel 8, stk. 3.
5. Medlemsstaterne behøver ikke at anvende stk. 1
på sager, hvor det er domstolen eller en anden kompetent
myndighed, der skal undersøge sagens faktiske
omstændigheder.
Artikel 10
Viktimisering
Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de
nødvendige foranstaltninger til at beskytte enkeltpersoner
mod ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion
på en klage eller enhver form for retsforfølgning med
det formål at sikre, at princippet om ligebehandling
iagttages.
Artikel 11
Dialog med relevante
interessenter
Med henblik på at fremme princippet om ligebehandling
tilskynder medlemsstaterne til en dialog med relevante
interessenter, som i overensstemmelse med national lovgivning og
praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen
af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
KAPITEL III
ORGANER TIL FREMME AF
LIGEBEHANDLING
Artikel 12
1. Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme,
evaluering og overvågning af samt til støtte for
ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling
på grund af køn. Sådanne organer kan indgå
som en del af institutioner, der på nationalt plan har til
opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte
enkeltpersoners rettigheder eller gennemføre princippet om
ligebehandling.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer
også har kompetence til at:
a) give ofre for
forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres
klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes,
foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers
rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3
b) foretage
uvildige undersøgelser af forskelsbehandling
c)
offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte
henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende
forskelsbehandling.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13
Overholdelse af direktivet
Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at princippet om ligebehandling
overholdes i forbindelse med adgang til og levering af varer og
tjenesteydelser inden for rammerne af dette direktiv, og navnlig
at:
a) alle love og
administrative bestemmelser, der strider mod princippet om
ligebehandling, ophæves
b) alle
aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne reglementer og
vedtægter for foreninger med eller uden lukrativt
formål, der strider imod princippet om ligebehandling,
erklæres eller kan erklæres ugyldige eller
ændres.
Artikel 14
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal
anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne
bliver anvendt. De iværksatte sanktioner, der kan omfatte
udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive,
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
disse bestemmelser senest den 21. december 2007 og meddeler
hurtigst muligt eventuelle efterfølgende
ændringer.
Artikel 15
Formidling af information
Medlemsstaterne påser, at de bestemmelser, der vedtages
i medfør af dette direktiv, og de relevante bestemmelser,
der allerede finder anvendelse, på hele deres område
bringes til de berørte personers kendskab ved hjælp af
alle egnede midler.
Artikel 16
Rapporter
1. Medlemsstaterne meddeler senest den 21. december 2009 og
herefter hvert femte år Kommissionen alle tilgængelige
oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv.
Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport, som
omfatter en revision af medlemsstaternes nuværende praksis
vedrørende artikel 5 med hensyn til anvendelse af køn
som en faktor ved beregningen af præmier og ydelser. Den
forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet
senest den 21. december 2010. Kommissionen skal om
nødvendigt vedlægge sin rapport forslag til
ændring af direktivet.
2. Kommissionens rapport skal tage hensyn til relevante
interessenters synspunkter.
Artikel 17
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv inden den 21. december 2007. De meddeler straks
Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på de
områder, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 18
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 19
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2004.
På Rådets vegne
B. R. Bot
Formand
Bilag 3
Bilag 3
Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19.
marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv
85/611/EØF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til
afklaring af bestemte definitioner
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR
-
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 85/611/EØF
af 20. december 1985 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter)
1), særlig artikel 53a, litra a),
og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Direktiv 85/611/EØF indeholder adskillige og ofte
sammenkædede definitioner, der vedrører de aktiver,
der kan investeres i af institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (herefter benævnt
»investeringsinstitutter«), herunder en definition af
»værdipapirer« og en definition af
»pengemarkedsinstrumenter«.
(2) Siden vedtagelsen af direktiv 85/611/EØF er
udvalget af finansielle instrumenter, der handles på de
finansielle markeder, vokset betydeligt, hvilket har ført
til usikkerhed med hensyn til, om bestemte kategorier af
finansielle instrumenter falder ind under disse definitioner.
Usikkerheden omkring anvendelsen af definitionerne giver anledning
til divergerende fortolkninger af direktivet.
(3) Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af
direktiv 85/611/EØF, bistå medlemsstaterne med at
udvikle en fælles forståelse af, om et
investeringsinstitut kan investere i en bestemt kategori af
aktiver, og sikre, at definitionerne forstås på en
måde, der er i overensstemmelse med de principper, der ligger
til grund for direktiv 85/611/EØF, såsom principperne
vedrørende risikospredning og risikobegrænsning samt
investeringsinstitutternes evne til at indløse deres andele
på forlangende af ihændehaverne og til at beregne
nettoværdien af deres aktiver ved udstedelse eller
indløsning af andele, er det nødvendigt at tilbyde de
kompetente myndigheder og markedsdeltagerne en større grad
af sikkerhed i denne henseende. Større sikkerhed vil
også kunne medvirke til at få meddelelsesproceduren for
den grænseoverskridende spredning af investeringsinstitutter
til at fungere bedre.
(4) Præciseringerne i dette direktiv medfører
ikke i sig selv nye adfærdsmæssige eller operationelle
forpligtelser for de kompetente myndigheder eller
markedsdeltagerne. Det er ikke hensigten at opstille en
udtømmende liste over finansielle instrumenter og
transaktioner, men snarere at klarlægge nogle basale
kriterier, der kan benyttes til at bestemme, om en given kategori
af finansielle instrumenter er omfattet af de forskellige
definitioner eller ej.
(5) Spørgsmålet om, hvorvidt et bestemt aktiv kan
komme på tale for et investeringsinstitut, bør ikke
kun vurderes på grundlag af, hvorvidt det falder ind under de
i dette direktiv afklarede definitioner, men også på
grundlag af de øvrige krav i direktiv 85/611/EØF. De
kompetente nationale myndigheder kan gennem Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) arbejde sammen for at udvikle
fælles metoder til den praktiske og løbende anvendelse
af disse præciseringer inden for rammerne af deres
tilsynsforpligtelser, navnlig i sammenhæng med andre krav,
som stilles i direktiv 85/611/EØF, f.eks. kontrol- eller
risikostyringsprocedurer, og de skal sikre, at produktpasset
fungerer korrekt.
(6) I direktiv 85/611/EØF defineres værdipapirer
udelukkende ud fra en formel juridisk synsvinkel. Definitionen af
værdipapirer kan derfor anvendes på et bredt spektrum
af finansielle produkter med forskellige kendetegn og varierende
grader af likviditet. For hvert af disse finansielle produkter
bør det sikres, at der er overensstemmelse mellem
definitionen af værdipapirer og de øvrige bestemmelser
i direktivet.
(7) Fonde af den lukkede type (closed end funds) udgør
en kategori af aktiver, der i direktiv 85/611/EØF ikke
udtrykkeligt er nævnt som et aktiv, der kan komme på
tale for et investeringsinstitut. Andele i fonde af den lukkede
type behandles imidlertid ofte som værdipapirer, og deres
optagelse til handel på et reguleret marked udgør ofte
den direkte begrundelse for denne behandling. Det er derfor
nødvendigt at give markedsdeltagerne og de kompetente
myndigheder sikkerhed for, om andele i fonde af den lukkede type er
omfattet af definitionen på værdipapirer. De nationale
kompetente myndigheder kunne gennem CESR arbejde sammen om at
udvikle fælles fremgangsmåder med hensyn til den
praktiske, løbende anvendelse af de kriterier, der
gælder for fonde af den lukkede type, navnlig hvad
angår grundlæggende minimumsstandarder i relation til
corporate governance-mekanismer.
(8) Der er også behov for øget retssikkerhed for
så vidt angår kategoriseringen af finansielle
instrumenter som værdipapirer i de tilfælde, hvor de
finansielle instrumenter er koblet sammen med resultatudviklingen
for andre aktiver, herunder aktiver, hvortil der ikke er henvist i
direktiv 85/611/EØF, eller hvor de finansielle instrumenter
er sikret ved sådanne aktiver. Det bør gøres
klart, at hvis sammenkoblingen med instrumentets underliggende
komponent eller en anden af instrumentets komponenter udgør
et element, som bør betragtes som et indbygget afledt
instrument, falder det finansielle instrument ind under
underkategorien af værdipapirer, der omfatter et afledt
instrument. Det medfører, at kriterierne for afledte
instrumenter i henhold til direktiv 85/611/EØF skal anvendes
på dette element.
(9) For at falde ind under definitionen på
pengemarkedsinstrumenter i direktiv 85/611/EØF bør et
finansielt instrument opfylde bestemte kriterier, og det skal
navnlig normalt handles på pengemarkedet, være likvidt
og kunne værdiansættes til enhver tid. Det er
nødvendigt at sikre en ensartet anvendelse af disse
kriterier under hensyntagen til bestemte markedspraksis. Det er
også nødvendigt at tydeliggøre, at kriterierne
skal forstås i sammenhæng med andre principper i
direktiv 85/611/EØF. Definitionen på
pengemarkedsinstrumenter bør også omfatte finansielle
instrumenter, der ikke får adgang til eller handles på
et reguleret marked, og for hvilke direktiv 85/611/EØF
indeholder supplerende kriterier foruden de generelle kriterier for
pengemarkedsinstrumenter. Det var derfor også
nødvendigt at præcisere disse kriterier i lyset af
kravene om investorbeskyttelse og under hensyn til direktivets
principper om eksempelvis porteføljelikviditet i direktivets
artikel 37.
(10) I henhold til direktiv 85/611/EØF skal finansielle
afledte instrumenter betragtes som likvide finansielle aktiver,
hvis de opfylder kriterierne i direktivet. Det er nødvendigt
at sikre en ensartet anvendelse af disse kriterier, og det er
også nødvendigt at præcisere, at disse kriterier
skal forstås på en måde, der er forenelig med
andre bestemmelser i direktivet. Det bør også
præciseres, at hvis kreditderivater opfylder disse kriterier,
udgør de finansielle afledte instrumenter i den betydning,
der anvendes i direktiv 85/611/EØF, hvorfor de kan behandles
som likvide finansielle aktiver.
(11) Behovet for en præcisering er især
presserende for afledte instrumenter baseret på finansielle
indekser. Der findes i dag en lang række finansielle
indekser, der fungerer som basis for et afledt instrument. Disse
indekser kan variere i henseende til deres sammensætning
eller vægtningen af deres komponenter. Det er i alle
tilfælde nødvendigt at sikre, at
investeringsinstituttet kan opfylde sine forpligtelser med hensyn
til porteføljelikviditet i henhold til artikel 37 i direktiv
85/611/EØF og beregning af aktivernes nettoværdi, og
at disse forpligtelser ikke påvirkes negativt af kendetegnene
ved det afledte instruments underliggende aktiv. Det bør
præciseres, at afledte instrumenter, der er baseret på
finansielle indekser, hvis sammensætning er
tilstrækkeligt diversificeret, som repræsenterer en
passende benchmark for det marked, som de refererer til, og for
hvilke der findes tilstrækkelige oplysninger om indeksets
sammensætning og beregning, falder ind under kategorien af
afledte instrumenter som likvide finansielle aktiver. De kompetente
nationale myndigheder kan gennem CESR arbejde sammen for at udvikle
fælles metoder til den praktiske og løbende anvendelse
af disse kriterier i forhold til indekser, der er baseret på
aktiver, der ikke hver især betegnes som brugbare aktiver i
direktivet.
(12) Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der
omfatter et afledt instrument, betragtes i direktiv
85/611/EØF som en underkategori af værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter. Det forhold, at et værdipapir eller
et pengemarkedsinstrument omfatter et afledt instrument, betyder
ikke, at hele det finansielle instrument omdannes til et afledt
finansielt instrument, der falder uden for definitionerne på
værdipapir eller pengemarkedsinstrument. Det er derfor
nødvendigt at skabe klarhed om, hvorvidt et afledt
finansielt instrument kan betragtes som værende en del af et
andet instrument. Når et værdipapir eller et
pengemarkedsinstrument omfatter et afledt instrument, er der
desuden en risiko for, at direktivets regler for afledte
instrumenter tilsidesættes. Derfor stilles der i direktivet
krav om, at indbyggede afledte instrumenter identificeres, og at
disse regler respekteres. I betragtning af graden af innovation
på det finansielle område er det ikke altid nemt at
identificere et indbygget afledt instrument. For at skabe
større sikkerhed i denne henseende bør der
fastlægges kriterier, der kan benyttes til at identificere
sådanne instrumenter.
(13) I henhold til direktiv 85/611/EØF falder teknikker
og hjælpemidler, som angår transaktioner i
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, og som benyttes til
en effektiv forvaltning af porteføljen, uden for
definitionerne på værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter. For at tydeliggøre grænserne
for disse definitioner er det nødvendigt at fastsætte
kriterier, der kan benyttes til at identificere de transaktioner,
der falder ind under disse teknikker og hjælpemidler. Der
skal også erindres om, at disse teknikker og
hjælpemidler skal forstås i sammenhæng med de
øvrige forpligtelser for et investeringsinstitut, navnlig
for så vidt angår dets risikoprofil. Det betyder, at de
skal være forenelige med bestemmelserne i direktiv
85/611/EØF om risikostyring og risikospredning og med
direktivets begrænsninger på korte salgs- og
lånepositioner.
(14) Direktiv 85/611/EØF indeholder kriterier til
definition af investeringsinstitutter, der kopierer
sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks.
Investeringsinstitutter, der opfylder disse kriterier, er genstand
for en mere fleksibel behandling med hensyn til
emittentbegrænsninger. Det er derfor nødvendigt at
udvikle en klar forståelse af disse kriterier og sikre, at de
anvendes på ensartet vis i medlemsstaterne. Det
nødvendiggør en yderligere præcisering af,
hvornår et investeringsinstitut kan betragtes som et
indekskopierende investeringsinstitut, og der må dermed
også skabes større sikkerhed omkring de vilkår,
der begrunder denne særbehandling af indekskopierende
investeringsinstitutter.
(15) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg er
blevet hørt med henblik på teknisk
rådgivning.
(16) Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse
med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg
-
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
I dette direktiv fastsættes regler for at
præcisere følgende begreber med det formål at
sikre en ensartet anvendelse heraf:
1)
værdipapirer, som defineret i artikel 1, stk. 8, i direktiv
85/611/EØF
2)
pengemarkedsinstrumenter, som defineret i artikel 1, stk. 9, i
direktiv 85/611/EØF
3) likvide
finansielle aktiver, som nævnt i definitionen på
investeringsinstitutter i artikel 1, stk. 2, i direktiv
85/611/EØF med hensyn til finansielle afledte
instrumenter
4)
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et
afledt instrument, jf. artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit, i
direktiv 85/611/EØF
5) teknikker og
hjælpemidler, der benyttes med henblik på en effektiv
forvaltning af porteføljen, jf. artikel 21, stk. 2, i
direktiv 85/611/EØF
6) indekskopierende
investeringsinstitutter, jf. artikel 22a, stk. 1, i direktiv
85/611/EØF.
Artikel 2
Artikel 1, stk. 8, i direktiv
85/611/EØFVærdipapirer
1. Henvisningen i artikel 1, stk. 8, i direktiv
85/611/EØF til værdipapirer skal forstås som en
henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder
følgende kriterier:
a) Det potentielle
tab, som investeringsinstituttet kan pådrage sig gennem
besiddelsen af de pågældende instrumenter, er
begrænset til det beløb, det har betalt for dem.
b) Deres likviditet
bringer ikke investeringsinstituttets evne til at efterleve artikel
37 i direktiv 85/611/EØF i fare.
c) En
pålidelig værdiansættelse af instrumenterne er
tilgængelig i følgende form:
i) for
værdipapirer, der har fået adgang til eller handles
på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a)-d),
i direktiv 85/611/EØF, i form af nøjagtige,
pålidelige og regelmæssigt fastsatte priser, som enten
er markedspriser eller priser, som stilles til rådighed af
værdiansættelsessystemer, der er uafhængige af
emittenter
ii) for
værdipapirer, jf. artikel 19, stk. 2, i direktiv
85/611/EØF, i form af en periodisk
værdiansættelse baseret på oplysninger fra
emittenten af værdipapiret eller kompetente
investeringsanalyser.
d) Relevante
oplysninger om instrumenterne er tilgængelige i
følgende form:
i) for
værdipapirer, der har fået adgang til eller handles
på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a)-d),
i direktiv 85/611/EØF, i form af regelmæssige,
præcise og udførlige oplysninger til markedet om
værdipapiret eller eventuelt om
værdipapirporteføljen
ii) for andre
værdipapirer, jf. artikel 19, stk. 2, i direktiv
85/611/EØF, i form af regelmæssige og præcise
oplysninger til investeringsinstituttet om værdipapiret eller
eventuelt om værdipapirporteføljen.
e) De er
omsættelige.
f) Deres
erhvervelse er i overensstemmelse med investeringsinstituttets
investeringsmålsætninger eller investeringspolitik,
eller begge, i henhold til direktiv 85/611/EØF.
g) Risiciene
forbundet med instrumenterne fanges på passende vis af
investeringsinstituttets risikostyringsproces.
Medmindre investeringsinstituttet har adgang til oplysninger,
der viser det modsatte, antages det, med henblik på
første afsnit, litra b) og e), at finansielle instrumenter,
der har fået adgang til eller handles på et reguleret
marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), b) eller c), i direktiv
85/611/EØF, ikke bringer investeringsinstituttets evne til
at efterleve artikel 37 i direktiv 85/611/EØF i fare, og de
antages også at være omsættelige.
2. Værdipapirer i henhold til artikel 1, stk. 8, i
direktiv 85/611/EØF anses for at omfatte
følgende:
a) andele i fonde
af den lukkede type, der er dannet som investeringsselskaber eller
som investeringsfonde, og som opfylder følgende
kriterier:
i) De opfylder
kriterierne i stk. 1.
ii) De er omfattet
af corporate governance-mekanismer, der gælder for
virksomheder.
iii) Hvis
formueforvaltningen varetages af en anden enhed på vegne af
fonden af den lukkede type, er denne enhed omfattet af national
lovgivning om investorbeskyttelse.
b) andele i fonde
af den lukkede type, der er dannet i overensstemmelse med
aftaleretten, og som opfylder følgende kriterier:
i) De opfylder
kriterierne i stk. 1.
ii) De er omfattet
af corporate governance-mekanismer svarende til dem, der
gælder for virksomheder, jf. litra a), nr. ii).
iii) De forvaltes
af en enhed, der er omfattet af national lovgivning om
investorbeskyttelse.
c) finansielle
instrumenter, der opfylder følgende kriterier:
i) De opfylder
kriterierne i stk. 1.
ii) De er sikret
ved eller koblet sammen med resultatudviklingen for andre aktiver,
der kan adskille sig fra dem, der er omhandlet i artikel 19, stk.
1, i direktiv 85/611/EØF.
3. Såfremt et finansielt instrument, som falder ind
under stk. 2, litra c), indeholder et afledt instrument som
omhandlet i artikel 10 i nærværende direktiv, finder
kravene i artikel 21 i direktiv 85/611/EØF anvendelse
på dette instrument.
Artikel 3
Artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØFInstrumenter,
der normalt handles på pengemarkedet
1. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv
85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter skal forstås
som en henvisning til følgende finansielle
instrumenter:
a) finansielle instrumenter, der har fået
adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel
19, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 85/611/EØF
b) finansielle
instrumenter, der ikke er optaget til handel.
2. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv
85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som instrumenter,
der normalt handles på pengemarkedet, skal forstås som
en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder et af
følgende kriterier:
a) De har på
emissionstidspunktet en løbetid på højst 397
dage.
b) De har en
restløbetid på højst 397 dage.
c) Deres afkast
reguleres regelmæssigt og mindst en gang hver 397. dag i
overensstemmelse med udviklingen på pengemarkedet.
d) Deres
risikoprofil, herunder kredit- og renterisici, modsvarer
risikoprofilen for finansielle instrumenter med en løbetid
som angivet i litra a) eller b), eller deres afkast reguleres som
angivet i litra c).
Artikel 4
Artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØFLikvide
instrumenter, der kan værdiansættes til enhver
tid
1. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv
85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som værende
instrumenter, der er likvide, skal forstås som en henvisning
til finansielle instrumenter, der kan afhændes med
begrænsede omkostninger inden for en tilfredsstillende kort
tidsfrist under hensyntagen til investeringsinstituttets
forpligtelse til at tilbagekøbe eller indløse sine
andele efter anmodning fra en hvilken som helst deltager.
2. Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv
85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som værende
instrumenter, der kan værdiansættes nøjagtigt
til enhver tid, skal forstås som en henvisning til
finansielle instrumenter, for hvilke der findes præcise og
troværdige værdiansættelsessystemer, der opfylder
følgende kriterier:
a) De gør
det muligt for investeringsinstituttet at beregne
nettoværdien af aktiver, der svarer til den værdi, til
hvilken det finansielle instrument i porteføljen vil kunne
udveksles mellem velinformerede og beredvillige parter i en
armslængdetransaktion.
b) De bygger
på enten markedsdata eller
værdiansættelsesmodeller, der omfatter systemer baseret
på amortiserede omkostninger.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte kriterier anses for at
være opfyldt, når der er tale om finansielle
instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, jf.
artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF, og som er optaget
til notering eller handles på et reguleret marked i henhold
til direktivets artikel 19, stk. 1, litra a), b) og c), medmindre
investeringsinstituttet har adgang til oplysninger, der viser det
modsatte.
Artikel 5
Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv
85/611/EØFInstrumenter, hvor emissionen eller emittenten
selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og
opsparing
1. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv
85/611/EØF til andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der
handles på et reguleret marked, og for hvilke selve
emissionen eller emittenten er reguleret med henblik på at
beskytte investorer og opsparing, skal forstås som en
henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder
følgende kriterier:
a) De opfylder et
af kriterierne i artikel 3, stk. 2, og samtlige kriterier i artikel
4, stk. 1 og 2.
b) Der foreligger
passende oplysninger om dem, herunder oplysninger, der
muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet
med investeringen i sådanne instrumenter, jf. stk. 2, 3 og 4
i nærværende artikel.
c) De kan
overdrages frit.
2. For så vidt angår pengemarkedsinstrumenter, der
falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), andet og fjerde led,
i direktiv 85/611/EØF, eller pengemarkedsinstrumenter
udstedt af en lokal eller regional myndighed i en medlemsstat eller
af et internationalt offentligt organ, men som ikke garanteres af
en medlemsstat eller, såfremt der er tale om en forbundsstat,
der er en medlemsstat, af en af dennes delstater, omfatter passende
oplysninger i stk. 1, litra b), i nærværende artikel,
følgende:
a) oplysninger om
både emissionen eller emissionsprogrammet og emittentens
retlige og finansielle situation forud for emissionen af
pengemarkedsinstrumentet
b) opdateringer af
de i litra a) nævnte oplysninger med regelmæssige
mellemrum og hver gang en væsentlig begivenhed
indtræffer
c) de i litra a)
nævnte oplysninger verificeret af behørigt
kvalificerede tredjeparter, der ikke modtager instrukser fra
emittenten
d)
tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen
eller emissionsprogrammet.
3. For så vidt angår pengemarkedsinstrumenter, der
falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i
direktiv 85/611/EØF, omfatter passende oplysninger i stk. 1,
litra b), i nærværende artikel, følgende:
a) oplysninger om
emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige
og finansielle situation forud for emissionen af
pengemarkedsinstrumentet
b) opdateringer af
de i litra a) nævnte oplysninger med regelmæssige
mellemrum og hver gang, der indtræffer en væsentlig
begivenhed
c)
tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen
eller emissionsprogrammet eller andre data, der muliggør en
passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i
sådanne instrumenter.
4. For så vidt angår alle
pengemarkedsinstrumenter, der falder ind under artikel 19, stk. 1,
litra h), første led, i direktiv 85/611/EØF, dog med
undtagelse af de pengemarkedsinstrumenter, der er angivet i stk. 2
i nærværende artikel, og pengemarkedsinstrumenter
udstedt af Den Europæiske Centralbank eller af en
medlemsstats centralbank, omfatter passende oplysninger, jf. stk.
1, litra b), i denne artikel, oplysninger om emissionen eller
emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle
situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet.
Artikel 6
Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØFEt
foretagende, der er underkastet og følger tilsynsregler, som
de kompetente myndigheder anser for at være mindst lige
så strenge som fællesskabsreglerne
Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i
direktiv 85/611/EØF til et foretagende, der er underkastet
og følger tilsynsregler, som de kompetente myndigheder anser
for at være mindst lige så strenge som
fællesskabsreglerne, skal forstås som en henvisning til
en emittent, der er underkastet og følger tilsynsregler og
opfylder et af følgende kriterier:
1) Emittenten er
hjemmehørende i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde:
2) Emittenten er
hjemmehørende i de OECD-lande, der tilhører
G-10-gruppen.
3) Emittenten har
opnået mindst »investment grade rating«.
4) Det kan på
basis af en dybtgående analyse af emittenten påvises,
at de tilsynsregler, der gælder for emittenten, er mindst
lige så strenge som fællesskabsreglerne.
Artikel 7
Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv
85/611/EØFSecuritiseringsinstrumenter, der er omfattet af en
likviditetslinje i en bank
1. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), fjerde led, i
direktiv 85/611/EØF til securitiseringsinstrumenter skal
forstås som en henvisning til strukturer, der er oprettet i
form af et selskab, en »trust« eller en kontrakt med
det formål at varetage securitiseringsopgaver.
2. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), fjerde led, i
direktiv 85/611/EØF til likviditetslinjer i en bank skal
forstås som bankfaciliteter, der er garanteret af et
finansielt institut, der selv opfylder kravet i artikel 19, stk. 1,
litra h), tredje led, i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 8
Artikel 1, stk. 2, og artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv
85/611/EØFLikvide finansielle aktiver med hensyn til
finansielle afledte instrumenter
1. Henvisningen i artikel 1, stk. 2, i direktiv
85/611/EØF til likvide finansielle aktiver skal, med hensyn
til finansielle afledte instrumenter, forstås som en
henvisning til finansielle afledte instrumenter, der opfylder
følgende kriterier:
a) De underliggende
aktiver består af en eller flere af følgende
instrumenter:
i) aktiver som
angivet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF,
herunder finansielle instrumenter, der har et eller flere af de
pågældende instrumenters kendetegn
ii) rentesatser
iii) valutakurser
eller valutaer
iv) finansielle
indekser.
b) For så
vidt angår OTC-derivater opfylder de betingelserne i artikel
19, stk. 1, litra g), andet og tredje led, i direktiv
85/611/EØF.
2. Finansielle afledte instrumenter som nævnt i artikel
19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF anses for at
omfatte instrumenter, der opfylder følgende kriterier:
a) De gør det muligt at overføre
kreditrisikoen ved et aktiv som nævnt i denne artikels stk.
1, litra a), uafhængigt af de øvrige risici forbundet
med det pågældende aktiv.
b) De resulterer
ikke i levering eller overførsel, herunder i form af
kontanter, af andre aktiver end dem, der er nævnt i artikel
19, stk. 1 og 2, i direktiv 85/611/EØF.
c) De opfylder
kriterierne for OTC-derivater som fastsat i artikel 19, stk. 1,
litra g), andet og tredje led, i direktiv 85/611/EØF og i
denne artikels stk. 3 og 4.
d) Risiciene
forbundet med dem fanges på passende vis af
investeringsinstituttets risikostyringsproces og af dets interne
kontrolmekanismer, i tilfælde af risiko for asymmetrisk
information mellem investeringsinstituttet og modparten til
kreditderivatet som følge af modpartens potentielle adgang
til uofficielle oplysninger om de selskaber, hvis aktiver anvendes
som underliggende aktiver i kreditderivater.
3. Med henblik på artikel 19, stk. 1, litra g), tredje
led, i direktiv 85/611/EØF skal henvisningen til en rimelig
værdi forstås som en henvisning til det beløb,
for hvilket et aktiv vil kunne udveksles eller en gæld vil
kunne afvikles mellem velinformerede og beredvillige parter i en
armslængdetransaktion.
4. Med henblik på artikel 19, stk. 1, litra g), tredje
led, i direktiv 85/611/EØF skal henvisningen til en
pålidelig og verificerbar værdiansættelse
forstås som en henvisning til en af investeringsinstituttet
udført værdiansættelse, som svarer til den
rimelige værdi, jf. stk. 3 i nærværende artikel,
og som ikke kun bygger på modpartens markedsnoteringer og
opfylder følgende to kriterier:
a) Grundlaget for
værdiansættelsen er enten en troværdig
ajourført markedsværdi beregnet for instrumentet,
eller, hvis en sådan værdi ikke foreligger, en
prissætningsmodel, hvortil benyttes en anerkendt og passende
metodologi.
b) Verificeringen
af værdiansættelsen udføres af en af
følgende parter:
i) en egnet
tredjepart, der er uafhængig af modparten i
OTC-derivattransaktionen, med passende mellemrum og på en
sådan måde, at investeringsinstituttet kan kontrollere
den
ii) en enhed inden
for investeringsinstituttet, der er uafhængig af den
afdeling, der er ansvarlig for administrationen af aktiver, og som
er tilstrækkeligt udstyret til dette formål.
5. Henvisningen i artikel 1, stk. 2, og artikel 19, stk. 1,
litra g), i direktiv 85/611/EØF til likvide finansielle
aktiver skal forstås således, at råvarederivater
ikke er omfattet.
Artikel 9
Artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv
85/611/EØFFinansielle indekser
1. Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv
85/611/EØF til finansielle indekser skal forstås som
en henvisning til indekser, der opfylder følgende
kriterier:
a) De har en
tilstrækkeligt diversificeret sammensætning, idet
følgende kriterier er opfyldt:
i) Indekset er
sammensat på en sådan måde, at
prisbevægelser eller handelsaktiviteter, som berører
en enkelt komponent, ikke har urimelig indflydelse på
udviklingen i det samlede indeks.
ii) Hvis indekset
er sammensat af de aktiver, der er angivet i artikel 19, stk. 1, i
direktiv 85/611/EØF, er dets sammensætning i det
mindste diversificeret i henhold til artikel 22a i nævnte
direktiv.
iii) Hvis indekset
er sammensat af andre aktiver end dem, der er angivet i artikel 19,
stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, er dets sammensætning
diversificeret på en måde svarende til den, der er
foreskrevet i artikel 22a i nævnte direktiv.
b) De
repræsenterer en passende benchmark for det marked, som de
refererer til, idet følgende kriterier er opfyldt:
i) Indekset
måler udviklingen for en repræsentativ gruppe af
underliggende aktiver på relevant og passende vis.
ii) Indekset
revideres eller afbalanceres med jævne mellemrum for at
sikre, at det til stadighed afspejler de markeder, som det referer
til i overensstemmelse med offentligt tilgængelige
kriterier.
iii) De
underliggende aktiver er tilstrækkeligt likvide, hvilket
gør det muligt for brugerne at kopiere indekset om
nødvendigt.
c) De
offentliggøres på en passende måde, idet
følgende kriterier er opfyldt:
i) Processen for
deres offentliggørelse bygger på solide procedurer for
indsamling af priser og for beregningen og den efterfølgende
offentliggørelse af indeksværdien, herunder
prissætningsprocedurer for komponenter, for hvilke der ikke
foreligger en markedspris.
ii) Relevante
oplysninger om spørgsmål såsom indeksberegnings-
og afbalanceringsmetoder, indeksforandringer eller eventuelle
operationelle vanskeligheder i forbindelse med at stille aktuel og
præcis information til rådighed, udsendes bredt og i
rette tid.
2. Når sammensætningen af de aktiver, der anvendes
som underliggende aktiver i finansielle afledte instrumenter, jf.
artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, ikke opfylder
kriterierne i stk. 1 i nærværende artikel, skal disse
finansielle afledte instrumenter, forudsat at de opfylder
kriterierne i artikel 8, stk. 1, i nærværende direktiv
betragtes som finansielle afledte instrumenter af en kombination af
de aktiver, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra a), nr.
i), ii) og iii).
Artikel 10
Artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit, i direktiv
85/611/EØFVærdipapirer og pengemarkedsinstrumenter,
der omfatter afledte instrumenter
1. Henvisningen i artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit i direktiv
85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter, der omfatter
afledte instrumenter, skal forstås som en henvisning til
finansielle instrumenter, der opfylder kriterierne i artikel 2,
stk. 1, i nærværende direktiv, og som indeholder en
komponent, der opfylder følgende kriterier:
a) I kraft af denne
komponent kan nogle af eller alle de betalingsstrømme, der
ellers ville være nødvendige for det værdipapir,
der fungerer som hovedkontrakt, ændres i overensstemmelse med
en specifik rentesats, prisen på et finansielt instrument, en
valutakurs, et pris- eller renteindeks, en credit rating eller et
kreditindeks eller andre variabler og derfor variere på samme
måde som et selvstændigt afledt instrument.
b) Komponentens
økonomiske kendetegn og risici er ikke nøje forbundet
med hovedkontraktens økonomiske kendetegn og risici.
c) Komponenten har
betydelig indflydelse på værdipapirets risikoprofil og
kurs.
2. Pengemarkedsinstrumenter, der opfylder et af kriterierne i
artikel 3, stk. 2, og samtlige kriterier i artikel 4, stk. 1 og 2,
og som indeholder en komponent, der opfylder kriterierne i stk. 1 i
nærværende artikel, skal betragtes som
pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et afledt instrument.
3. Et værdipapir eller pengemarkedsinstrument anses ikke
for at omfatte et afledt instrument, hvis det indeholder en
komponent, der kontraktligt set kan overdrages uafhængigt af
værdipapiret eller pengemarkedsinstrumentet. En sådan
komponent er at betragte som et særskilt finansielt
instrument.
Artikel 11
Artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØFTeknikker og
hjælpemidler, der benyttes med henblik på en effektiv
forvaltning af porteføljen
1. Henvisningen i artikel 21, stk. 2, i direktiv
85/611/EØF til teknikker og hjælpemidler, som
angår transaktioner i værdipapirer, og som benyttes med
henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen,
skal forstås som en henvisning til teknikker og
hjælpemidler, der opfylder følgende kriterier:
a) De er
økonomisk formålstjenlige, idet de benyttes på
omkostningseffektiv vis.
b) De vælges
af en eller flere af følgende årsager:
i) for at mindske
risikoen
ii) for at mindske
omkostningerne
iii) for at
generere ekstra kapital eller ekstra indtægter for
investeringsinstituttet med et risikoniveau, der er foreneligt med
investeringsinstituttets risikoprofil og risikospredningsreglerne i
artikel 22 i direktiv 85/611/EØF.
c) Risiciene
forbundet med dem fanges på passende vis af
investeringsinstituttets risikostyringsproces.
2. Teknikker og hjælpemidler, der opfylder kriterierne i
stk. 1, og som angår pengemarkedsinstrumenter, skal betragtes
som teknikker og hjælpemidler, som angår
pengemarkedsinstrumenter, og som benyttes med henblik på en
effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 21, stk. 2,
i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 12
Artikel 22a, stk. 1, i direktiv
85/611/EØFIndekskopierende investeringsinstitutter
1. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, i direktiv
85/611/EØF til kopiering af sammensætningen af et
bestemt aktie- eller obligationsindeks skal forstås som en
henvisning til kopiering af sammensætningen af indeksets
underliggende aktiver, herunder anvendelsen af afledte instrumenter
og andre teknikker og hjælpemidler, jf. artikel 21, stk. 2, i
direktiv 85/611/EØF, og artikel 11 i nærværende
direktiv.
2. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, første led, i
direktiv 85/611/EØF til et indeks, hvis sammensætning
er tilstrækkeligt diversificeret, skal forstås som en
henvisning til et indeks, der opfylder risikospredningsreglerne i
artikel 22a i samme direktiv.
3. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, andet led, i direktiv
85/611/EØF til et indeks, der repræsenterer en
passende benchmark, skal forstås som en henvisning til et
indeks, hvis producent benytter en anerkendt metodologi, der
generelt ikke udelukker en vigtig emittent på det marked, som
indekset referer til.
4. Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, tredje led, i direktiv
85/611/EØF til et indeks, der offentliggøres på
en passende måde, skal forstås som en henvisning til et
indeks, der opfylder følgende kriterier:
a) Offentligheden
har adgang til det.
b)
Indeksproducenten er uafhængig af det indekskopierende
investeringsinstitut.
Litra b) udelukker ikke, at indeksproducenten og
investeringsinstituttet kan tilhøre samme koncern, forudsat
at der er indført effektive systemer til løsning af
interessekonflikter.
Artikel 13
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør 23. marts
2008 de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender
straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel,
som viser sammenhængen mellem de pågældende
bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 23. juli 2008.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages
af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste
nationale bestemmelser, som de udsteder på det område,
der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 14
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter dets offentliggørelse i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 15
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.
På Kommissionens vegne
Charlie McCreevy
Medlem af Kommissionen
Bilag 4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets
direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og
kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og
forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2,
og artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg
1),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske
Centralbank
2),
efter proceduren i traktatens artikel 251
3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om
samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende
direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om
ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF
(tredje skadesforsikringsdirektiv)
4),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5.
november 2002 om livsforsikring
5),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle instrumenter
6), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
7)regulerer de situationer, hvor en
fysisk eller juridisk person påtænker at erhverve eller
forøge en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, et
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et
investeringsselskab.
(2) I disse retlige rammer er ikke hidtil fastsat hverken
detaljerede kriterier for tilsynsmæssig vurdering af den
påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen
af dem. Der er behov for en præcisering af kriterierne og
processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at
tilvejebringe den nødvendige retssikkerhed, klarhed og
forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt med hensyn
til resultaterne heraf.
(3) De kompetente myndigheders rolle både i indenlandske
og grænseoverskridende sager bør være at
foretage en tilsynsmæssig vurdering inden for rammerne af en
klar og gennemsigtig procedure og på grundlag af et
begrænset antal klare vurderingskriterier, der udelukkende er
af tilsynsmæssig karakter. Det er derfor nødvendigt at
fastsætte kriterier for den tilsynsmæssige vurdering af
aktionærerne og ledelsen i forhold til en påtænkt
erhvervelse og en klar procedure for anvendelsen af dem. Dette
direktiv forebygger enhver omgåelse af de oprindelige
betingelser for tilladelse til at erhverve en kvalificeret
deltagelse i det institut, der er mål for opkøbet.
Dette direktiv bør ikke hindre de kompetente myndigheder i
at tage hensyn til tilsagn, som den påtænkte erhverver
har givet om opfyldelse af tilsynskrav i henhold til
vurderingskriterierne i dette direktiv, forudsat at den
påtænkte erhververs rettigheder i henhold til dette
direktiv ikke berøres heraf.
(4) Den tilsynsmæssige vurdering af en
påtænkt erhvervelse bør ikke på nogen
måde suspendere eller afløse kravene om løbende
tilsyn og andre relevante bestemmelser, som det institut, der er
mål for opkøbet, har været underlagt, siden det
modtog sin første tilladelse.
(5) Dette direktiv bør ikke forhindre markedsdeltagerne
i at operere effektivt på værdipapirmarkedet. Omfanget
af de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere en
påtænkt erhvervelse, og vurderingen af, om de
forskellige kriterier er opfyldt, bør derfor stå i
rimeligt forhold bl.a. til den påtænkte erhververs
deltagelse i ledelsen af det institut, hvori erhvervelsen
påtænkes. De kompetente myndigheder bør i
overensstemmelse med god forvaltningsskik afslutte deres vurdering
hurtigst muligt og orientere den påtænkte erhverver,
også i tilfælde af en positiv vurdering, og i hvert
fald hvis den påtænkte erhverver anmoder herom.
(6) For markeder, som bliver mere og mere integrerede, og hvor
koncernstrukturer kan brede sig over forskellige medlemsstater,
underkastes erhvervelsen af en kvalificeret deltagelse vurdering i
en række medlemsstater. Det er derfor helt afgørende
at sikre størst mulig harmonisering i hele
Fællesskabet af proceduren og de tilsynsmæssige
vurderinger, uden at medlemsstaterne fastsætter strengere
regler. Tærsklerne for underretning om en påtænkt
erhvervelse eller en afhændelse af en kvalificeret
deltagelse, vurderingsproceduren, listen over vurderingskriterier
og andre bestemmelser i dette direktiv, som skal anvendes på
den tilsynsmæssige vurdering af påtænkte
erhvervelser, bør derfor harmoniseres i størst muligt
omfang. Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i
at foreskrive, at de kompetente myndigheder underrettes om
erhvervelse af kapitalandele under tærsklerne i dette
direktiv, når højst én yderligere tærskel
under 10 % i den forbindelse kræves af en medlemsstat. Det
bør heller ikke forhindre de kompetente myndigheder i at
fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår
sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(7) For at sikre klarhed og forudsigelighed i
vurderingsproceduren bør der derfor være en
begrænset maksimumsperiode for afslutning af den
tilsynsmæssige vurdering. I løbet af
vurderingsproceduren bør de kompetente myndigheder kun kunne
afbryde denne periode én gang og kun med henblik på at
tilvejebringe yderligere oplysninger, og derefter bør
myndighederne under alle omstændigheder afslutte vurderingen
inden for den maksimale vurderingsperiode. Dette bør ikke
forhindre de kompetente myndigheder i at anmode om yderligere
præciseringer, selv efter den periode, der fastsættes
for at tilvejebringe de ønskede oplysninger, eller i at give
den påtænkte erhverver mulighed for at fremlægge
supplerende oplysninger på et hvilket som helst tidspunkt i
løbet af den maksimale vurderingsperiode, forudsat at denne
periode ikke overskrides. Det bør heller ikke forhindre de
kompetente myndigheder i at gøre indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse på et hvilket som helst
tidspunkt i løbet af den maksimale vurderingsperiode, hvis
det er relevant. Der vil således være tale om et
egentligt samarbejde mellem den påtænkte erhverver og
de kompetente myndigheder under hele vurderingsperioden. Der kan
også indledes regelmæssig kontakt mellem den
påtænkte erhverver og den kompetente myndighed for det
regulerede institut, hvori der påtænkes en erhvervelse,
forud for en formel underretning. Et sådant samarbejde
bør indebære en reel indsats for at bistå
hinanden, så f.eks. uventede anmodninger om oplysninger eller
fremlæggelse af oplysninger på et sent tidspunkt i
vurderingsperioden kan undgås.
(8) I forbindelse med den tilsynsmæssige vurdering
indebærer kriteriet om den påtænkte erhververs
omdømme en fastlæggelse af, om der hersker tvivl om
den påtænkte erhververs integritet og faglige
kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet. En sådan tvivl
kan f.eks. opstå som følge af tidligere
erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet
er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver
er en ikke-reguleret virksomhed, men bør lettes, hvis
erhververen er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn inden for
EU.
(9) En liste, der fastlægges af medlemsstaten,
bør indeholde de oplysninger, der kan anmodes om med henblik
på vurderinger, i nøje overensstemmelse med de
kriterier, der er fastsat i dette direktiv. Oplysningerne
bør stå i rimeligt forhold til og være afpasset
efter arten af den påtænkte erhvervelse, navnlig hvis
den påtænkte erhverver er en ikke-reguleret virksomhed
eller er etableret i et tredjeland. Der bør også
åbnes mulighed for i begrundede tilfælde at anmode om
mindre omfattende oplysninger.
(10) Det er yderst vigtigt, at de kompetente myndigheder
arbejder tæt sammen i forbindelse med vurderingen af
egnetheden af en påtænkt erhverver, når denne er
et reguleret institut, der er meddelt tilladelse i en anden
medlemsstat eller i en anden sektor. Selv om det betragtes som
hensigtsmæssigt, at ansvaret for den endelige
afgørelse vedrørende den tilsynsmæssige
vurdering forbliver hos den kompetente myndighed, der har ansvaret
for tilsynet med det institut, hvori der søges en
erhvervelse, bør denne kompetente myndighed tage fuldt
hensyn til, hvad den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet
med den påtænkte erhverver, især med hensyn til
de vurderingskriterier, der knytter sig direkte til den
påtænkte erhverver.
(11) Kommissionen bør i overensstemmelse med de
rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i traktaten, kunne
overvåge anvendelsen af bestemmelserne om den
tilsynsmæssige vurdering af erhvervelser, så den kan
udføre de opgaver, den er pålagt med hensyn til
håndhævelsen af fællesskabsretten. Under
henvisning til traktatens artikel 296 bør medlemsstaterne
samarbejde med Kommissionen ved, når vurderingsproceduren er
afsluttet, at sende Kommissionen oplysninger om de
tilsynsmæssige vurderinger, som deres kompetente myndigheder
foretager, når Kommissionens eneste formål med at
anmode om disse oplysninger er at fastslå, om medlemsstaterne
har undladt at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette
direktiv.
(12) Det kan i fremtiden blive nødvendigt at tilpasse
vurderingskriterierne for at tage højde for
markedsudviklingen og behovet for at sikre en ensartet anvendelse i
hele Fællesskabet. Sådanne tekniske tilpasninger
bør vedtages i overensstemmelse med Rådets
afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
8).
(13) Målet for dette direktiv, nemlig indførelse
af harmoniserede procedureregler og vurderingskriterier i hele
Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og
virkninger bedre nås på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens
artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå dette mål.
(14) Fællesskabet ønsker at holde sine
finansielle markeder åbne for resten af verden og
således bidrage til at forøge liberaliseringen af alle
finansielle markeder i tredjelande. Det vil være fordelagtigt
for alle markedsdeltagere at få lige adgang til investeringer
på verdensplan. Medlemsstaterne bør til Kommissionen
indberette tilfælde, hvor Fællesskabets
kreditinstitutter, investeringsselskaber, andre finansinstitutter
eller forsikringsselskaber, der erhverver kreditinstitutter,
investeringsselskaber, andre finansinstitutter eller
forsikringsselskaber i tredjelande, ikke behandles på samme
måde som landets egne erhververe og møder
større hindringer. Kommissionen bør foreslå
foranstaltninger for at imødegå sådanne
tilfælde eller tage dem op i et passende forum.
(15) I henhold til punkt 34 i den interinstitutionelle aftale
om bedre lovgivning
9)tilskyndes medlemsstaterne til
både i egen og i Fællesskabets interesse at udarbejde
og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt
muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og de
nationale gennemførelsesforanstaltninger.
(16) Direktiv 92/49/EØF, 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv
92/49/EØF
I direktiv 92/49/EØF foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 1, litra
g), andet afsnit, affattes således:
»Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med
artikel 8 og 15 samt de andre niveauer for deltagelse, der er
omhandlet i artikel 15, tages de stemmerettigheder, der er
nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF
10)samt betingelserne for
sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12,
stk. 4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller
aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter
måtte besidde, som følge af at de har ydet
emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af
finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse
som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF
11), forudsat at sådanne
rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst
afhændes et år efter erhvervelsen.
2) I artikel 15
foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes
således:
»1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller
juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler
samlet, (i det følgende benævnt »den
påtænkte erhverver«), der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et
forsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et
forsikringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på
eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i
det følgende benævnt »den påtænkte
erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de
kompetente myndigheder for det forsikringsselskab, hvori de
søger at erhverve eller forøge en kvalificeret
deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der
påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er
omhandlet i artikel 15b, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at
anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en
tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk.
3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«
b) Stk. 1a
udgår.
c) Stk. 2 affattes
således:
»2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller
juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte
at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et
forsikringsselskab, forinden skriftligt skal underrette hjemlandets
kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af
den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller
juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente
myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin
kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en
tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
forsikringsselskabet derved ophører med at være
vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende
tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i
direktiv 2004/109/EF.«
3) Følgende
artikler indsættes:
»Artikel 15a
1. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle
omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den
i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse
med eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 2 i denne
artikel omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over
for den påtænkte erhverver.
De kompetente myndigheder har en frist på højst
tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som
medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag
af den i artikel 15b, stk. 4, omhandlede liste (i det
følgende benævnt »vurderingsperioden«),
til at foretage den i artikel 15b, stk. 1, omhandlede vurdering (i
det følgende benævnt »vurderingen«).
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte
erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber,
samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i
løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den
halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om
yderligere oplysninger, der måtte være
nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal
fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende
oplysninger der er behov for.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om
oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den
påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden.
Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle
yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at
supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de
kompetente myndigheders skøn, men må ikke
medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.
3. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen
som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive
arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller
er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller
juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af
dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 12), 2002/83/EF 13), 2004/39/EF, 2005/68/EF 14)eller 2006/48/EF 15).
4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af
deres vurdering at gøre indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist
på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og
begrunde denne beslutning. Med forbehold af den nationale
lovgivning kan der på den påtænkte erhververs
anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne
beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den
kompetente myndighed offentliggøre en sådan
begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet
herom.
5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af
vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, anses den for at være
godkendt.
6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en
maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte
erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav
vedrørende underretning af de kompetente myndigheder om
eller de kompetente myndigheders godkendelse af direkte eller
indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der
er strengere end kravene i dette direktiv.
Artikel 15b
1. Ved vurderingen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede
underretning og de i artikel 15a, stk. 2, omhandlede oplysninger
vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og
forsigtig forvaltning af det forsikringsselskab, hvori der
påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på
forsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed
og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i
forhold til alle de følgende kriterier:
a) den
påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet
og erfaringen hos den person, som vil lede forsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den
påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige
forvaltning især i forhold til den type forretninger, der
forfølges eller påtænkes forfulgt i det
forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes
d) om
forsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at
overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i
givet fald andre direktiver, særlig direktiv
73/239/EØF, 98/78/EF 16), 2002/13/EF 17)og 2002/87/EF 18), navnlig om den koncern, som
selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der
gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles
mellem de kompetente myndigheder
e) om der er
rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte
erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering
af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 19), forekommer eller forsøges
eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den
påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen
herfor.
2. De kompetente myndigheder må kun gøre
indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er
rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1,
eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge
forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af
den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres
kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte
erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de
oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen,
og som skal stilles til rådighed for de kompetente
myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 15, stk. 1. Omfanget af de nødvendige
oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være
afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og
den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke
forlange oplysninger, som ikke er relevante for en
tilsynsmæssig vurdering.
5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to
eller flere påtænkte erhvervelser eller
forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme
forsikringsselskab, skal den uanset artikel 15a, stk. 1, 2 og 3,
behandle alle de påtænkte erhververe uden
forskelsbehandling.
Artikel 15c
1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt
samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
a) et
kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab,
et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv
85/611/EØF, (i det følgende benævnt
»administrationsselskab for et investeringsinstitut«),
der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden
sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
b) moderselskabet
for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et
forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et
investeringsselskab eller et administrationsselskab for et
investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden
medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen
påtænkes, eller
c) en fysisk eller
juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et
livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et
genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den,
hvori erhvervelsen påtænkes.
2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig
forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de
kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger
til hinanden og videregiver på eget initiativ alle
væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den
kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det
forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes, skal
anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente
myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver,
har givet udtryk for.
4) I artikel 51
indsættes følgende led:
- »- tilpasning af de i artikel 15b, stk. 1, fastsatte
kriterier for at tage højde for den fremtidige udvikling og
sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.«
Artikel 2
Ændring af direktiv
2002/83/EF
I direktiv 2002/83/EF foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 1, litra
j), andet afsnit, affattes således:
»Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med
artikel 8 og 15 samt de andre niveauer for deltagelse, der er
omhandlet i artikel 15, tages de stemmerettigheder, der er
nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF
20)samt betingelserne for
sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12,
stk. 4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller
aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter
måtte besidde, som følge af at de har ydet
emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af
finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse
som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF
21), forudsat at sådanne
rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst
afhændes et år efter erhvervelsen.
2) I artikel 15
foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes
således:
»1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller
juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler
samlet, (i det følgende benævnt »den
påtænkte erhverver«), der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et
forsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge en sådan kvalificeret deltagelse i et
forsikringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på
eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i
det følgende benævnt »den påtænkte
erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de
kompetente myndigheder for det forsikringsselskab, hvori de
søger at erhverve eller forøge en kvalificeret
deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der
påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er
omhandlet i artikel 15b, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at
anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en
tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk.
3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.«
b) Stk. 1a
udgår.
c) Stk. 2 affattes
således:
»2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller
juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte
at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et
forsikringsselskab, forinden skriftligt skal underrette hjemlandets
kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af
den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller
juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente
myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin
kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en
tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
forsikringsselskabet derved ophører med at være
vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende
tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i
direktiv 2004/109/EF.«
3) Følgende
artikler indsættes:
»Artikel 15a
Vurderingsperiode
1. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle
omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den
i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse
med eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 2
omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den
påtænkte erhverver.
De kompetente myndigheder har en frist på højst
tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som
medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag
af listen i artikel 15b, stk. 4, (i det følgende
benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage
den i artikel 15b, stk. 1, omhandlede vurdering (i det
følgende benævnt »vurderingen«).
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte
erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber,
samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i
løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den
halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om
yderligere oplysninger, der måtte være
nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal
fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende
oplysninger der er behov for.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om
oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den
påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden.
Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle
yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at
supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de
kompetente myndigheders skøn, men må ikke
medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.
3. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen
som nævnt i stk. 2, afsnit 2, i indtil tredive arbejdsdage,
hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller
er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) er en fysisk
eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør
af dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 22), 92/49/EØF 23), 2004/39/EF, 2005/68/EF eller
2006/48/EF 24).
4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af
deres vurdering at gøre indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist
på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og
angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte
erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse
for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at
lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan
begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet
herom.
5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af
vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, anses den for at være
godkendt.
6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en
maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte
erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om
underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente
myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte
erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er
strengere end kravene i dette direktiv.
Artikel 15b
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede
underretning og de i artikel 15a, stk. 2, omhandlede oplysninger
vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og
forsigtig forvaltning af det forsikringsselskab, hvori der
påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på
forsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed
og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i
forhold til alle de følgende kriterier:
a) den
påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet
og erfaringen hos den person, som kommer til at lede
forsikringsselskabet som følge af den påtænkte
erhvervelse
c) den
påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige
forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der
forfølges eller påtænkes forfulgt i det
forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes
d) om
forsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at
overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i
givet fald andre direktiver, særlig direktiv 98/78/EF 25)og 2002/87/EF 26), navnlig om den koncern, som
selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der
gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles
mellem de kompetente myndigheder
e) om der er
rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte
erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering
af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 27), forekommer eller forsøges
eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den
påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen
herfor.
2. De kompetente myndigheder må kun gøre
indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er
rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1,
eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge
forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af
den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres
kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte
erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de
oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen,
og som skal stilles til rådighed for de kompetente
myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 15, stk. 1. Omfanget af de nødvendige
oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være
afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og
den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke
forlange oplysninger, som ikke er relevante for en
tilsynsmæssig vurdering.
5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to
eller flere påtænkte erhvervelser eller
forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme
forsikringsselskab, skal den uanset artikel 15a, stk. 1, 2 og 3,
behandle alle de påtænkte erhververe uden
forskelsbehandling.
Artikel 15c
Finansielle regulerede selskabers
erhvervelser
1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt
samråd med hinanden ved foretagelsen af vurderingen, hvis den
påtænkte erhverver er en af følgende:
a) et
kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab,
et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv
85/611/EØF, (i det følgende benævnt
»administrationsselskab for et investeringsinstitut«),
der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden
sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
b) moderselskabet
for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et
forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et
investeringsselskab eller et administrationsselskab for et
investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden
medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen
påtænkes, eller
c) en fysisk eller
juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et
livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et
genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den,
hvori erhvervelsen påtænkes.
2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig
forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de
kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger
til hinanden og videregiver på eget initiativ alle
væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den
kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det
forsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes, skal
anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente
myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver,
har givet udtryk for.
4) I artikel 64
indsættes følgende led:
- »- tilpasning af de i artikel 15b, stk. 1, fastsatte
kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre
en ensartet anvendelse af dette direktiv.«
Artikel 3
Ændring af direktiv
2004/39/EF
I direktiv 2004/39/EF foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 4, stk.
1, nr. 27), affattes således:
»27) »kvalificeret deltagelse«: direkte
eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller
stemmerettighederne i et investeringsselskab, jf. artikel 9 og 10 i
direktiv 2004/109/EF
28)henset til betingelserne for
sammenlægning i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4
og 5, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve
en betydelig indflydelse på ledelsen af det
investeringsselskab, hvori der besiddes en kapitalandel
2) Artikel 10, stk.
3 og 4, affattes således:
»3. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller
juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler
samlet, (i det følgende benævnt »den
påtænkte erhverver«), der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et
investeringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge en sådan kvalificeret deltagelse i et
investeringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på
eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
investeringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (i
det følgende benævnt »den påtænkte
erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de
kompetente myndigheder for det investeringsselskab, hvori de
søger at erhverve eller forøge en kvalificeret
deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der
påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er
omhandlet i artikel 10b, stk. 4.
Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk
person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive
sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et
investeringsselskab, forinden skriftligt skal underrette de
kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af
den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller
juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente
myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at mindske sin
kvalificerede deltagelse så meget, at hans andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en
tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
investeringsselskabet ophører med at være vedkommendes
datterselskab.
Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på
30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i
henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv
2004/109/EF.
Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret
deltagelse som omhandlet i denne artikel er opfyldt, tager
medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som
investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde,
fordi de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af
en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6),
forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller
på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens
ledelse, dels tidligst afhændes et år efter
erhvervelsen.
4. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt
samråd med hinanden ved foretagelsen af vurderingen i artikel
10b, stk. 1, (i det følgende benævnt
»vurderingen«), hvis den påtænkte erhverver
er en af følgende:
a) et
kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab,
et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den,
hvori erhvervelsen påtænkes
b) moderselskabet
for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et
forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et
investeringsselskab eller et administrationsselskab for et
investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden
medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen
påtænkes, eller
c) en fysisk eller
juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et
livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et
genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den,
hvori erhvervelsen påtænkes.
De kompetente myndigheder udveksler uden unødig
forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de
kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger
til hinanden og videregiver på eget initiativ alle
væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den
kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det
investeringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes, skal
anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente
myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver,
har givet udtryk for.«
3) Følgende
artikler indsættes:
»Artikel 10a
Vurderingsperiode
1. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle
omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den
i artikel 10, stk. 3, første afsnit, omhandlede underretning
eller i forbindelse med eventuel efterfølgende modtagelse af
de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt
modtagelsen heraf over for den påtænkte
erhverver.
De kompetente myndigheder har en frist på højst
tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som
medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag
af listen i artikel 10b, stk. 4, (i det følgende
benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage
vurderingen.
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte
erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber,
samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i
løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den
halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om
yderligere oplysninger, der måtte være
nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal
fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende
oplysninger der er behov for.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om
oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den
påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden.
Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle
yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at
supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de
kompetente myndigheders skøn, men må ikke
medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.
3. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen
som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive
arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller
er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller
juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af
dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF
29), 2002/83/EF, 2005/68/EF 30)eller 2006/48/EF 31).
4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af
deres vurdering at gøre indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist
på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og
angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte
erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse
for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at
lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan
begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet
herom.
5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af
vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, anses den for at være
godkendt.
6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en
maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte
erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om
underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente
myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte
erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er
strengere end kravene i dette direktiv.
Artikel 10b
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 10, stk. 3, omhandlede
underretning og de i artikel 10a, stk. 2, omhandlede oplysninger
vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og
forsigtig forvaltning af det investeringsselskab, hvori der
påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på
investeringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed
og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i
forhold til alle de følgende kriterier:
a) den
påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet
og erfaringen hos den person, som vil lede investeringsselskabet
som følge af den påtænkte erhvervelse
c) den
påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige
forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der
forfølges eller påtænkes forfulgt i det
investeringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes
d) om
investeringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at
overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i
givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF 32)og 2006/49/EF 33), navnlig om den koncern, som
selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der
gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles
mellem de kompetente myndigheder
e) om der er
rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte
erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering
af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 34), forekommer eller forsøges
eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den
påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen
herfor.
For at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en
ensartet anvendelse af nærværende direktiv kan
Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 64, stk.
2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, som justerer de i
første afsnit af dette stykke fastsatte kriterier.
2. De kompetente myndigheder må kun gøre
indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er
rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1,
eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge
forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af
den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres
kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte
erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de
oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen,
og som skal stilles til rådighed for de kompetente
myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 10, stk. 3. Omfanget af de nødvendige
oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være
afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og
den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke
forlange oplysninger, som ikke er relevante for en
tilsynsmæssig vurdering.
5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to
eller flere påtænkte erhvervelser eller
forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme
investeringsselskab, skal den uanset artikel 10a, stk. 1, 2 og 3,
behandle alle de påtænkte erhververe uden
forskelsbehandling.
Artikel 4
Ændring af direktiv
2005/68/EF
I direktiv 2005/68/EF foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 2, stk.
2, tredje afsnit, affattes således:
»Med henblik på stk. 1, litra j), i denne artikel
og i forbindelse med artikel 12 og 19-23 og de andre niveauer for
deltagelse, der er omhandlet i artikel 19-23, tages de
stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF
35)samt betingelserne for
sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12,
stk. 4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller
aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter
måtte besidde, som følge af at de har ydet
emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af
finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse
som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF,
forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller
på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens
ledelse, og dels tidligst afhændes et år efter
erhvervelsen.
2) Artikel 19
affattes således:
»Artikel 19
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller
juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler
samlet, (i det følgende benævnt »den
påtænkte erhverver«), der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et
genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et
genforsikringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på
eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab,
(i det følgende benævnt »den
påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal
underrette de kompetente myndigheder for det genforsikringsselskab,
hvori de søger at erhverve eller forøge en
kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel,
der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger,
der er omhandlet i artikel 19a, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade
at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en
tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk.
3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle
omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af
underretningen eller i forbindelse med eventuel
efterfølgende modtagelse af de i stk. 3 omhandlede
oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den
påtænkte erhverver.
De kompetente myndigheder har en frist på højst
tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som
medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag
af listen i artikel 19a, stk. 4, (i det følgende
benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage
den i artikel 19a, stk. 1, omhandlede vurdering, (i det
følgende benævnt »vurderingen«).
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte
erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber,
samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
3. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i
løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den
halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om
yderligere oplysninger, der måtte være
nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal
fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende
oplysninger der er behov for.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om
oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den
påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden.
Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle
yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at
supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de
kompetente myndigheders skøn, men må ikke
medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.
4. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen
som nævnt i stk. 3, andet afsnit, i indtil tredive
arbejdsdage hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller
er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller
juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af
dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 36), 92/49/EØF, 2002/83/EF,
2004/39/EF eller 2006/48/EF 37).
5. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af
vurderingen at gøre indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og
uden at overskride vurderingsperioden, underrette den
påtænkte erhverver skriftligt herom og angive
begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den nationale
lovgivning kan der på den påtænkte erhververs
anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne
beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den
kompetente myndighed offentliggøre en sådan
begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet
herom.
6. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af
vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, anses den for at være
godkendt.
7. De kompetente myndigheder kan fastsætte en
maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte
erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.
8. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om
underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente
myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte
erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er
strengere end kravene i dette direktiv.
3) Følgende
artikel indsættes:
»Artikel 19a
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 19, stk. 1, omhandlede
underretning og de i artikel 19, stk. 3, omhandlede oplysninger
vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og
forsigtig forvaltning af det genforsikringsselskab, hvori der
påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på
genforsikringsselskabet den påtænkte erhververs
egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle
sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:
a) den
påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet
og erfaringen hos den person, som kommer til at lede
genforsikringsselskabet som følge af den
påtænkte erhvervelse
c) den
påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige
forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der
forfølges eller påtænkes forfulgt i det
genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes
d) om
genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med
at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og
i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 98/78/EF og
2002/87/EF, navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at
indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af
oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå,
hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder
e) om der er
rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte
erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering
af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 38), forekommer eller forsøges
eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den
påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen
herfor.
2. De kompetente myndigheder må kun gøre
indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er
rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1,
eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge
forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af
den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres
kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte
erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de
oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen,
og som skal stilles til rådighed for de kompetente
myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 19, stk. 1. Omfanget af de nødvendige
oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være
afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og
den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke
forlange oplysninger, som ikke er relevante for en
tilsynsmæssig vurdering.
5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to
eller flere påtænkte erhvervelser eller
forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme
genforsikringsselskab, skal den uanset artikel 19, stk. 2, 3 og 4,
behandle alle de påtænkte erhververe uden
forskelsbehandling.
4) Artikel 20
affattes således:
»Artikel 20
Finansielle regulerede selskabers
erhvervelser
1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt
samråd med hinanden ved foretagelsen af vurderingen, hvis den
påtænkte erhverver er en af følgende:
a) et
kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab,
et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv
85/611/EØF, (i det følgende benævnt
»administrationsselskab for et investeringsinstitut«),
der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden
sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
b) moderselskabet
for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et
forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et
investeringsselskab eller et administrationsselskab for et
investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden
medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen
påtænkes, eller
c) en fysisk eller
juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et
livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et
genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den,
hvori erhvervelsen påtænkes.
2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig
forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de
kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger
til hinanden og videregiver på eget initiativ alle
væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den
kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det
genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes,
skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den
kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte
erhverver, har givet udtryk for.«
5) Artikel 21, stk.
2, affattes således:
»Denne person skal ligeledes underrette de kompetente
myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin
kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en
tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
genforsikringsselskabet derved ophører med at være
vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende
tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i
direktiv 2004/109/EF.«
6) I artikel 56
indsættes følgende litra:
»f) tilpasning af de i artikel 19a, stk. 1, fastsatte
kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre
en ensartet anvendelse af dette direktiv.«
Artikel 5
Ændringer til direktiv
2006/48/EF
I direktiv 2006/48/EF foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 12, stk.
1, andet afsnit, affattes således:
»Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret
deltagelse som led i nærværende artikel er opfyldt,
tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
direktiv 2004/109/EF
39), samt betingelserne for
sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12,
stk. 4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller
aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter
måtte besidde, som følge af at de har ydet
emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af
finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse
som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF
40), forudsat at sådanne
rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde
anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst
afhændes et år efter erhvervelsen.
2) I artikel 19
foretages følgende ændringer:
»Artikel 19
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller
juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler
samlet, (i det følgende benævnt »den
påtænkte erhverver«), der påtænker
direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et
kreditinstitut eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et
kreditinstitut med det resultat, at vedkommendes andel af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på
eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet
derved bliver vedkommendes datterselskab, (i det følgende
benævnt »den påtænkte erhvervelse«),
forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for
det kreditinstitut, hvori de enten søger at erhverve eller
forøge en kvalificeret deltagelse, om størrelsen af
den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de
relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 19a, stk. 4.
Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30
%, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i
henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv
2004/109/EF.
2. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle
omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af
underretningen eller i forbindelse med eventuel
efterfølgende modtagelse af de i stk. 3 omhandlede
oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den
påtænkte erhverver.
De kompetente myndigheder har en frist på højst
tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som
medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag
af listen i artikel 19a, stk. 4, (i det følgende
benævnt »vurderingsperioden«), til at foretage
den i artikel 19a, stk. 1, omhandlede vurdering (i det
følgende benævnt »vurderingen«).
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte
erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber,
samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
3. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i
løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den
halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om
yderligere oplysninger, der måtte være
nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal
fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende
oplysninger der er behov for.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om
oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den
påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden.
Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle
yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at
supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de
kompetente myndigheders skøn, men må ikke
medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.
4. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen
som nævnt i stk. 3, andet afsnit, i indtil tredive
arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller
er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller
juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af
dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF 41), 92/49/EØF 42), 2002/83/EF 43), 2004/39/EF samt 2005/68/EF 44).
5. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af
deres vurdering at gøre indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist
på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og
angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte
erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse
for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at
lade den kompetente myndighed offentliggøre en sådan
begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet
herom.
6. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af
vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, anses den for at være
godkendt.
7. De kompetente myndigheder kan fastsætte en
maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte
erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.
8. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om
underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente
myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte
erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er
strengere end kravene i dette direktiv.
3) Følgende
artikler indsættes:
»Artikel 19a
1. Ved vurderingen af den i artikel 19, stk. 1, omhandlede
underretning og de i artikel 19, stk. 3, omhandlede oplysninger
vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og
forsigtig forvaltning af det kreditinstitut, hvori der
påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på
kreditinstituttet den påtænkte erhververs egnethed og
den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold
til alle de følgende kriterier:
a) den
påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet
og erfaringen hos den person, som kommer til at lede
kreditinstituttet som følge af den påtænkte
erhvervelse
c) den
påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige
forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der
forfølges eller påtænkes forfulgt i det
kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes
d) om
kreditinstituttet kunne overholde og fortsætte med at
overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i
givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2000/46/EF,
2002/87/EF og 2006/49/EF, navnlig om den koncern, som selskabet
kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det
muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at
fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente
myndigheder
e) om der er
rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte
erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering
af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF 45), forekommer eller forsøges
eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den
påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen
herfor.
2. De kompetente myndigheder må kun gøre
indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er
rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1,
eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge
forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af
den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres
kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte
erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de
oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen,
og som skal stilles til rådighed for de kompetente
myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 19, stk. 1. Omfanget af de nødvendige
oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være
afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og
den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke
forlange oplysninger, som ikke er relevante for en
tilsynsmæssig vurdering.
5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to
eller flere påtænkte erhvervelser eller
forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme
kreditinstitut, skal den uanset artikel 19, stk. 2, 3 og 4,
behandle alle de påtænkte erhververe uden
forskelsbehandling.
Artikel 19b
1. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt
samråd med hinanden om vurderingen, hvis den
påtænkte erhverver er en af følgende:
a) et
kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab,
et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv
85/611/EØF, (i det følgende benævnt
»administrationsselskab for et investeringsinstitut«),
der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden
sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
b) moderselskabet
for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et
forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et
investeringsselskab eller et administrationsselskab for et
investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden
medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen
påtænkes, eller
c) en fysisk eller
juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et
livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et
genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et
administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den,
hvori erhvervelsen påtænkes.
2. De kompetente myndigheder udveksler uden unødig
forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de
kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger
til hinanden og videregiver på eget initiativ alle
væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den
kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det
kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes, skal
anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente
myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver,
har givet udtryk for.
4) Artikel 20
affattes således:
»Artikel 20
Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk
person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive
en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skriftligt
skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af
størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes.
Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de
kompetente myndigheder, hvis den pågældende har til
hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget,
at hans andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når
ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at
kreditinstituttet ophører med at være vedkommendes
datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende
tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i
direktiv 2004/109/EF.«
5) Artikel 21, stk.
3, affattes således:
»3. Ved bestemmelse af, om kriterierne for en
kvalificeret deltagelse som led i artikel 19 og 20 og
nærværende artikel er opfyldt, tages de
stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF, samt betingelserne for sammenlægning heraf i det
nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret
deltagelse som omhandlet i denne artikel er opfyldt, tager
medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som
investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde,
som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle
instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse i bilag I, afsnit A, nr.
6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder
dels ikke udøves eller på anden måde anvendes
til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst
afhændes et år efter erhvervelsen.«
6) I artikel 150,
stk. 2, indsættes følgende litra:
»f) tilpasning af de i artikel 19a, stk. 1, fastsatte
kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre
en ensartet anvendelse af dette direktiv.«
Artikel 6
Revision
Senest den 21. marts 2011 vurderer Kommissionen i samarbejde
med medlemsstaterne anvendelsen af nærværende direktiv
og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet med eventuelle forslag.
Artikel 7
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den 21. marts 2009. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Ikrafttræden
1. Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
2. Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med
påtænkte erhvervelser, som der i henhold til artikel 1,
stk. 2, artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, og
artikel 5, stk. 2, er givet underretning om til de kompetente
myndigheder, inden de nødvendige love og administrative
bestemmelser for at efterkomme dette direktiv sættes i kraft,
gennemføres efter gældende national lovgivning i
medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 9
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 5. september 2007.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. Pöttering
Formand
På Rådets vegne
M. Lobo Antunes
Formand
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, (EU-Tidende
2004 nr. L 373, s. 37), dele af Kommissionens direktiv 2007/16/EF
af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv
85/611/EØF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til
afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L 79, s.
11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af
5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og
2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for
tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse
af kapitalandele i den finansielle sektor (EU-Tidende 2007 nr. L
247, s. 1) (kapitalandelsdirektivet).
1) Udtalelse af 30.3.2004
(endnu ikke offentliggjort i EUT).
2) EUT C 241 af 28.9.2004, s.
44.
3) EUT C 121 af 30.4.2004, s.
27.
4) EFT L 17 af 19.1.2001, s.
22.
5) EFT L 180 af 19.7.2000, s.
22.
6) EUT C 321 af 31.12.2003,
s. 1.
1) EFT L 375 af 31.12.1985,
s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).
1) EUT C 93 af 27.4.2007, s.
22.
2) EUT C 27 af 7.2.2007, s.
1.
3) Europa-Parlamentets
udtalelse af 13.3.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og
Rådets afgørelse af 28.6.2007.
4) EFT L 228 af 11.8.1992,
s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
5) EFT L 345 af 19.12.2002,
s. 1. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/101/EF
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).
6) EUT L 145 af 30.4.2004,
s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/31/EF (EUT L 114 af
27.4.2006, s. 60).
7) EUT L 177 af 30.6.2006,
s. 1. Ændret ved Kommissionens direktiv 2007/18/EF (EUT L 87
af 28.3.2007, s. 9).
8) EFT L 184 af 17.7.1999,
s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af
22.7.2006, s. 11).
9) EUT C 321 af 31.12.2003,
s. 1.
10) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
11) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Senest
ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s.
1).
12) Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L
375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af
24.3.2005, s. 9).
13) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om
livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1). Senest ændret
ved direktiv 2007/44/EF.
14) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
Ændret ved direktiv 2007/44/EF.
15) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv
2007/44/EF.
16) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende
tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
forsikrings- eller genforsikringsgruppe (EFT L 330 af 5.12.1998, s.
1). Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF.
17) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 om ændring
af Rådets direktiv 73/239/EØF for så vidt
angår krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17).
18) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om
supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og
investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af
11.2.2003, s. 1). Ændret ved direktiv 2005/1/EF.
19) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT
L 309 af 25.11.2005, s. 15).
20) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
21) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Senest
ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s.
1).
22) Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L
375 af 21.12.1985, s. 3). Senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af
24.3.2005, s. 9).
23) Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om
ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF
(tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1).
Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.
24) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv
2007/44/EF.
25) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende
tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
forsikrings- eller genforsikringsgruppe (EFT L 330 af 5.12.1998, s.
1). Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF.
26) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om
supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og
investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af
11.2.2003, s. 1). Ændret ved direktiv 2005/1/EF.
27) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT
L 309 af 25.11.2005, s. 15.
28) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
29) Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om
ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF
(tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1).
Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).
30) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
Ændret ved direktiv 2007/44/EF.
31) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv
2007/44/EF.
32) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om
supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og
investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af
11.2.2003, s. 1). Ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af
24.3.2005, s. 9).
33) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
(omarbejdning) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201).
34) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT
L 309 af 25.11.2005, s. 15).
35) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
36) Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L
375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af
24.3.2005, s. 9).
37) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). Senest ændret ved direktiv
2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).
38) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT
L 309 af 25.11.2005, s. 15).
39) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
40) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Senest
ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s.
1).
41) Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L
375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved direktiv
2005/1/EF.
42) Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om
ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF
(tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1).
Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF.
43) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om
livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1). Senest ændret
ved direktiv 2007/44/EF.
44) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
Ændret ved direktiv 2007/44/EF.
45) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT
L 309 af 25.11.2005, s. 15).