L 88 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Dækning af skader
forvoldt ved terror m.v.).
Fremsat den 10. december 2008 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl.
(Dækning af skader forvoldt ved terror
m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
senest ved § 9 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5 indsættes efter
»under«: », jf. dog § 10 a«.
2.§ 7, stk. 3, 2. pkt. ,
affattes således:
»Disse sygdomme skal forelægges
Erhvervssygdomsudvalget, når Arbejdsskadestyrelsen
skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne
anerkendes.«
3. I
§ 9, stk. 1,
ændres »mindst hvert andet år« til:
»løbende«
4.
Efter § 9 indsættes som overskrift:
»Skader som følge
af krig og terror«
5.
Efter § 10 indsættes i kapitel
3:
Ȥ 10 a. Enhver, der
er sikret efter denne lov, herunder selvstændige
erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der har
sikret egen person efter § 48, stk. 2, har ret til
erstatning for følgerne af terrorhandlinger, jf.
straffelovens §§ 114 og 114 a, selv om skaden ikke
kan anses for en følge af arbejdet eller de forhold,
arbejdet er foregået under. Ret til erstatning efter denne
lov for følgerne af terrorhandlinger har endvidere personer,
der er sikret efter arbejdsskadesikringsloven i medfør af
anden lovgivning.
Stk. 2. Ved skader,
der er forvoldt ved terror, jf. stk. 1, betaler staten
ydelserne efter loven.
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsen kan efter § 49, stk. 1-8, og
§ 59 kræve udgifterne betalt af et
forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
m.fl., når skaden har ramt personer, hvis arbejde går
ud på at forebygge, forhindre eller afværge
terrorhandlinger, eller på at yde hjælp, assistance
eller anden indsats før, under eller efter en sådan
handling. Det samme gælder, når skaden har ramt
personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk
virksomhed til arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko
for terror, samt når handlingen rammer ansatte ombord
på et dansk skib, der sejler i et område, hvor der er
en særlig risiko for terror.
Stk. 4. På
samme måde som i stk. 3 kan udgifter i sager
vedrørende personer, der er sikret efter lov om
arbejdsskadesikring i medfør af anden lovgivning,
kræves betalt af den myndighed m.v., der skal bære
udgifterne ved arbejdsskade.
Stk. 5. Staten har
regres mod ansvarlige skadevoldere for udgifter, der ikke kan
kræves betalt af et forsikringsselskab m.fl. efter stk. 3 og
4. I det omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan
tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, kan kravet
inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den
pågældendes indtægter efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Pålæg om indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.«
6. I
§ 26, stk. 2,
indsættes efter »beløb«: »med
tillæg af rente, jf. § 60«
7.
Efter § 37 indsættes:
Ȥ 37 a. Ved
behandlingen af sager om arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen kan
samtykke til at indhente oplysninger efter § 37 indhentes
ved, at tilskadekomne eller efterladte i den skriftlige
bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver gjort
opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive
nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt
at gøre indsigelse imod dette.«
8.
Efter § 39 indsættes i kapitel
7:
Ȥ 39 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan
udstedes uden underskrift eller med maksimalt gengivet underskrift
eller på tilsvarende måde, således at
sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et
dokument med personlig underskrift. Reglerne fastsættes, for
så vidt angår Ankestyrelsens behandling af
arbejdsskadesager, efter forhandling med
velfærdsministeren.«
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte tilsvarende
regler, jf. stk. 1, vedrørende Arbejdsskadestyrelsens
behandling af sager efter § 81 og § 10 i
erstatningsansvarsloven.
9.
Efter § 40 indsættes :
Ȥ 40 a. Arbejdsskadestyrelsen
træffer afgørelse om tilbagebetaling,
1) når
tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har undladt at
give oplysninger efter denne lov og den manglende oplysning har
medført en anden afgørelse, end Arbejdsskadestyrelsen
ville have truffet, hvis oplysningen havde foreligget,
2) når
tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har afgivet
urigtige oplysninger og den urigtige oplysning har medført
en anden afgørelse end Arbejdsskadestyrelsen ville have
truffet, hvis den korrekte oplysning havde foreligget, eller
3) når
tilskadekomne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.
Stk. 2.
Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af
forsikringsselskabet m.fl. i sager om ulykker og af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om
erhvervssygdomme.
10.§ 41, stk. 1, affattes
således:
»Efter anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte
eller på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan enhver
afgørelse om, at en skade ikke er omfattet af loven,
genoptages inden for en frist på 5 år fra
afgørelsen. Det gælder tillige for sager, som er
afvist på grund af for sen anmeldelse.«
11.§ 44, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
12. I
§ 44 indsættes efter
stk. 6, der bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6.
Arbejdsskadestyrelsen videregiver ved afgørelsen af
anerkendelsesspørgsmålet i arbejdsskadesagen oplysning
om tilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren.«
13.§ 49, stk. 1, affattes
således:
»Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige
arbejdsgivers forsikringsselskab, jf. dog § 10 a. Ved
erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, jf. dog § 10 a. Det samme
gælder, når der er tale om frivillig sikring efter
§ 48, stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen underretter
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om
branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernes
art, intensitet og tidsmæssige udstrækning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne
til en branche.«
14.§ 56 a affattes
således:
Ȥ 56 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan få adgang til de
oplysninger om branche og antal beskæftigede i
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om indkomstregister, der
er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af
bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere.«
15. I
§ 77, 1. pkt. ,
indsættes efter efterladte: , jf. dog § 10 a
§ 2
I lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a. Enhver, der
er sikret efter denne lov, har uanset bestemmelsen i § 1,
stk. 1, ret til erstatning for følgerne af
terrorhandlinger, jf. straffelovens §§ 114 og 114 a,
selvom skaden ikke kan anses for en følge af tjenesten eller
de forhold, tjenesten er foregået under.
Stk. 2. Staten har
regres mod ansvarlige skadevoldere for udgifter efter stk. 1. I det
omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes
efter retsplejelovens § 478, kan kravet inddrives efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den pågældendes
indtægter efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Pålæg om indeholdelse gives
af restanceinddrivelsesmyndigheden.«
2. I
§ 4, 2. pkt. , ændres
når der er en særlig grund dertil til: når
betingelserne for dispensation efter § 36, stk. 1, i
lov om arbejdsskadesikring er opfyldt
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven
anvendes på
1) arbejdsulykker,
der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller
senere, og
2)
erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen
eller senere
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, har virkning for sager, der skal
forelægges for Erhvervssygdomsudvalget på
ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, har virkning i sager, hvor
Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt erstatnings- og
godtgørelsesbeløb til tilskadekomne eller efterladte
på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Stk. 5.
§ 1, nr. 8, har virkning for dokumenter, der sendes
på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 9, har virkning for sager, hvor
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om
tilbagebetaling på ikrafttrædelsesdagen eller
senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 10, har virkning for alle afgørelser om
genoptagelse, som træffes på ikrafttrædelsesdagen
eller senere.
Stk. 8.
§ 2, nr. 2, anvendes på
1) ulykker, der
indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere,
og
2) sygdomme, der
anmeldes på ikrafttrædelsesdagen eller senere
§ 4
En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige
en forsikring på grund af en forhøjelse af
præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af
udgifterne, der er en følge af denne lov.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland. § 1 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som
følger af de særlige grønlandske
forhold.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning |
| 1.1. | Terrordækning efter
arbejdsskadesikringsloven |
| 1.2. | Andre ændringer af
arbejdsskadesikringsloven |
2. | Lovforslagets indhold |
| 2.1 | Terrordækningen efter
arbejdsskadesikringsloven, lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl., offererstatningsloven og private
forsikringer |
| | 2.1.1. | Gældende ret |
| | | 2.1.1.1. | Grundlæggende principper i
arbejdsskadesikringsloven |
| | | 2.1.1.2. | |
| | | 2.1.1.3. | Årsagssammenhæng |
| | | 2.1.1.4. | Sammenfatning af principperne i
arbejdsskadesikringsloven |
| | | 2.1.1.5. | Lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl. |
| | | 2.1.1.6. | Lov om erstatning til ofre for
forbrydelser |
| | | 2.1.1.7. | |
| | | 2.1.1.8. | Private forsikringer |
| | 2.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser |
| | 2.1.3. | Forslaget |
| 2.2. | Forelæggelse af sager for
Erhvervssygdomsudvalget |
| | 2.2.1. | Gældende ret |
| | 2.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser |
| | 2.2.3. | Forslaget |
| 2.3. | Tidsfrister for Arbejdsskadestyrelsens
forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget om justeringer af
fortegnelsen over erhvervssygdomme |
| | 2.3.1. | Gældende ret |
| | 2.3.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser |
| | 2.3.3. | Forslaget |
| 2.4. | Forrentning af beløb, som
Arbejdsskadestyrelsen udbetaler forskudsvis for
forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring |
| | 2.4.1 | Gældende ret |
| | 2.4.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser |
| | 2.4.3. | Forslaget |
| 2.5. | Kodificering af praksis vedrørende
stiltiende samtykke |
| | 2.5.1. | Gældende ret |
| | 2.5.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser |
| | 2.5.3. | Forslaget |
| 2.6. | Indførelse af adgang til at sende
visse standardbreve fra Arbejdsskadestyrelsen uden underskrift
eller med maskinelt gengivet underskrift |
| | 2.6.1. | Gældende ret |
| | 2.6.2. | Overvejelser |
| | 2.6.3. | Forslaget |
| 2.7. | Tilbagebetaling af erstatning |
| | 2.7.1. | Gældende ret |
| | 2.7.2. | Overvejelser |
| | 2.7.3. | Forslaget |
| 2.8. | Ændringer af reglen om genoptagelse
af sager om skader, der ikke er anerkendt som arbejdsskader |
| | 2.8.1. | Gældende ret |
| | 2.8.2. | Overvejelser |
| | 2.8.3. | Forslaget |
| 2.9. | Arbejdsskadestyrelsens adgang til at
videregive oplysning om tilskadekomnes diagnose til
arbejdsgiveren |
| | 2.9.1. | Gældende ret |
| | 2.9.2. | Overvejelser |
| | 2.9.3. | Forslaget |
| 2.10. | Henføring af udgifter til en
branchegruppe i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring |
| | 2.10.1. | Gældende ret |
| | 2.10.2. | Overvejelser |
| | 2.10.3. | Forslaget |
| 2.11. | Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
adgang til indkomstregisteret |
| | 2.11.1. | Gældende ret |
| | 2.11.2. | Overvejelser |
| | 2.11.3. | Forslaget |
3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser |
| 3.1. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige |
| 3.2. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
| 3.3. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
4. | Miljømæssige
konsekvenser |
5. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
6. | Forholdet til EU-retten |
7. | Høring |
1. Indledning
1.1. Terrordækning efter
arbejdsskadesikringsloven
Regeringen har i regeringsgrundlaget »Mulighedernes
Samfund« fra november 2007 anført at:
Regeringen vil fremsætte lovforslag om en
terrorforsikringsordning, der skal sikre borgere og virksomheder i
tilfælde af større terrorangreb.
En arbejdsgruppe om terrorforsikring under Økonomi- og
Erhvervsministeriet anbefalede i en rapport af 8. februar 2008, at
der oprettes en terrorforsikringsordning vedrørende
bygninger m.v., som blandt andet indebærer en statslig
garanti på op til 15 mia. kr.
Arbejdsgruppens anbefalinger er udmøntet ved lov nr.
469 af 17. juni 2008.
Som en udløber af denne arbejdsgruppe blev der nedsat
en arbejdsgruppe i Beskæftigelsesministeriets regi med
henblik på at undersøge spørgsmålet om
erstatning ved personskader samt pege på løsninger
på arbejdsskadeområdet.
Arbejdsgruppen blev nedsat i foråret 2008 og fik
følgende opgaver:
1) Afklaring af
arbejdsskadesikringslovens gældende dækning af
personskader forvoldt ved terrorhandlinger på personer
på arbejde og af anden dækning på området,
herunder private forsikringer.
2) Afklaring af, i
hvilket omfang personskader forvoldt ved terrorhandlinger på
personer på arbejde skal være omfattet af
arbejdsskadesikringsloven, og om der eventuelt er behov for
alternative sikringsordninger. Arbejdsgruppen tager i sine
overvejelser hensyn til andre eksisterende sikringsordninger,
herunder private forsikringer.
3) Arbejdsgruppen
skal foretage beregninger af forsikringsselskabernes forpligtelser
og overveje mulighederne for at opfylde disse forpligtelser.
4) Arbejdsgruppens
anbefalinger bør formuleres så præcist, at de
kan danne grundlag for eventuelle lovændringer.
Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde, og regeringen
fremsætter i overensstemmelse med arbejdsgruppens enstemmige
anbefaling et lovforslag med følgende hovedindhold:
- Alle personer,
der rammes af en terrorskade, mens de er på arbejde,
får erstatning m.v. efter reglerne i
arbejdsskadesikringsloven, selvom lovens krav om
årsagsforbindelse ikke er opfyldt
- Staten
finansierer og udbetaler erstatning m.v. til tilskadekomne og
efterladte
-
Arbejdsskadestyrelsen kan kræve udgifterne til erstatning
m.v. betalt af et forsikringsselskab, når skaden har ramt
personer, hvis arbejde går ud på at forebygge,
forhindre eller afværge terrorhandlinger, eller på at
yde hjælp, assistance eller anden indsats før, under
eller efter en terrorhandling. Tilsvarende gælder ved
handlinger, der rammer personer, herunder frivilligt sikrede
selvstændige m.v., der er udsendt af den danske stat eller af
en dansk virksomhed til arbejde i et land, hvor der er en
særlig risiko for terror, samt når handlingen rammer
ansatte ombord på et dansk skib, der sejler i et
område, hvor der er en særlig risiko for terror.
1.2. Andre ændringer af
arbejdsskadesikringsloven
Regeringen ønsker en fortsat udvikling på
arbejdsskadeområdet og fremsætter derfor en række
forslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven, der
understøtter forenkling og optimering af sagsbehandlingen i
Arbejdsskadestyrelsen m.v.:
- Justering af
betingelsen for, at en erhvervssygdom kan forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget, jf. afsnit 2.2
- Tidsfrister for
Arbejdsskadestyrelsens forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget om
justeringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. afsnit
2.3
- Forrentning af
beløb, som Arbejdsskadestyrelsen udbetaler forskudsvis
på vegne af forsikringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, jf. afsnit 2.4
- Indførelse
af hjemmel til at behandle arbejdsskader ved brug af stiltiende
samtykke, jf. afsnit 2.5
- Indførelse
af hjemmel til at sende visse standardbreve uden underskrift, jf.
afsnit 2.6
- Tilbagebetaling
af erstatning, jf. afsnit 2.7
- Justering af
reglen om genoptagelse af sager, der ikke er anerkendt som
arbejdsskader, jf. afsnit 2.8
- Præcisering
af Arbejdsskadestyrelsens adgang til at videregive oplysning om
tilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren i konkrete skadesager,
jf. afsnit 2.9
- Ophævelse
af Arbejdsskadestyrelsens pligt til at træffe
delafgørelse om branche i erhvervssygdomssager, jf. afsnit
2.10
- Justering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til
indkomstregistret, jf. afsnit 2.11
2. Lovforslagets indhold
2.1. Terrordækningen efter
arbejdsskadesikringsloven, lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl., offererstatningsloven og private
forsikringer
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Grundlæggende
principper i arbejdsskadesikringsloven
Der er ikke regler i lov om arbejdsskadesikring, der er
direkte anvendelige på terrorskader. Det betyder, at lovens
almindelige principper om arbejdsgiverens ansvar for skader
forvoldt af arbejdet skal anvendes. Disse principper tager ikke
højde for terrorhandlinger, og der er usikkerhed om, hvad
der vil blive udfaldet af konkrete sager.
Arbejdsskadesikringsloven sikrer at personer, der kommer til
skade som følge af arbejdet eller arbejdsforholdene
får erstatning.
Et af lovens hovedprincipper er, at den skadevoldende
påvirkning skal udspringe af arbejdet eller
arbejdsforholdene.
Påvirkninger, der rammer enhver, som tilfældigt
opholder sig på stedet, uanset om pågældende er i
arbejde, giver ikke ret til erstatning.
2.1.1.2. Objektivt ansvar
Arbejdsgiveren har efter arbejdsskadesikringsloven et
objektivt ansvar for arbejdsskader. Det vil sige, at tilskadekomne
eller efterladte har ret til erstatning, uanset om arbejdsgiveren
eller andre kan pålægges et ansvar for skaden.
2.1.1.3.
Årsagssammenhæng
Der skal i hvert enkelt tilfælde kunne fastslås en
årsagssammenhæng mellem skaden og den tilskadekomnes
arbejde. Det er arbejdets art og arbejdsforholdene, der er i fokus
som skadesårsag. Det er omvendt tilstrækkeligt, at
arbejdet har ført den tilskadekomne til det sted, hvor den
skadevoldende påvirkning sker, når der var en
påregnelig risiko for skaden på dette sted.
Ved skader opstået under arbejdsmæssigt ophold i
udlandet anerkendes skadesårsager, som under arbejde her i
landet ikke ville blive betragtet som arbejdsmæssige. Det
gælder for skader som følge af borgerlige uroligheder
og for smitte med sygdomme under behandling på sygehus for
ikke-arbejdsmæssige lidelser.
2.1.1.4. Sammenfatning af
principperne i arbejdsskadesikringsloven
De ovenfor beskrevne principper for anerkendelse af
arbejdsskader på skader forvoldt ved terror medfører,
at sådanne skader kun undtagelsesvis vil kunne anerkendes
efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at personer, der
kommer til skade som følge af terror, mens de er på
arbejde - men uden at arbejdet kan siges at være årsag
til skaden - ikke vil kunne få erstatning fra
arbejdsskadesikringen. Disse tilskadekomne må derfor henvises
til at søge erstatning efter lov om erstatning fra staten
til ofre for forbrydelser.
2.1.1.5. Lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige
m.fl. (lov nr. 423 af 10. juni 2003) er enhver, der rammes af en
ulykke eller en sygdom, der med rimelig sandsynlighed kan
henføres til udførelsen af de pligter, der er
forbundet med tjenesten eller til de forhold, hvorunder tjenesten
foregår, berettiget til erstatning fra staten for
følgerne heraf.
Kravet til beviset for en årsagssammenhæng
(rimelig sandsynlighed) er lempeligere end i
arbejdsskadesikringsloven. Dog skal tilskadekomsten eller sygdommen
være forårsaget af tjenesten eller de forhold, som
tjenesten foregår under.
Omfattet af loven er værnepligtige, frivillige i
hjemmeværnet og beredskabet, kontraktansatte i det regionale
beredskab samt borgere, der bliver pålagt
beredskabspligt.
2.1.1.6. Lov om erstatning fra staten
til ofre for forbrydelser
Reglerne om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
(offererstatningsloven) findes i lovbekendtgørelse nr. 688
af 28. juni 2004.
Efter loven yder staten erstatning og godtgørelse for
personskade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven.
Loven giver endvidere dækning for personskade, som
opstår i forbindelse med hjælp til politiet under
anholdelse, eller i forbindelse med lovlig privat anholdelse, eller
i forbindelse med forhindring af strafbare handlinger. Der er
tillige mulighed for at få visse afgrænsede former for
tingsskade dækket. Staten indtræder, i det omfang der
ydes erstatning, i skadelidtes krav mod skadevolderen.
Erstatningsudmålingen følger de almindelige
regler i erstatningsansvarsloven. Det betyder, at skadelidte og
efterladte kan få dækket de samme tabsposter, som efter
arbejdsskadesikringsloven.
Herudover har skadelidte og efterladte ret til at få
dækket tab i form af
- tabt
arbejdsfortjeneste
- svie og
smerte
- tort
-
krænkelse
- andet tab
Afgørelse om tilkendelse af erstatning træffes af
Erstatningsnævnet.
2.1.1.7. Forholdet mellem
offererstatningsloven og arbejdsskadesikringsloven
Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
omfatter som udgangspunkt også personer, som udsættes
for personskade ved straffelovsovertrædelser i forbindelse
med deres arbejde, herunder politi, redningsfolk m.v.
Der tilkendes ikke erstatning i det omfang, erstatning ydes
efter arbejdsskadesikringsloven. Tilskadekomnes eller de
efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i
det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til
de pågældende efter arbejdsskadesikringsloven.
Forholdet mellem arbejdsskadesikringen og
offererstatningsordningen kan illustreres således:
1) Skaden kan ikke
anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, men kan anerkendes
efter offererstatningsloven. Erstatningsnævnet behandler
erstatningssagen, og erstatning vil blive udmålt efter
erstatningsansvarslovens regler.
2) Skaden kan
anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og der er ikke grundlag
for at rejse krav om supplerende erstatning/godtgørelse
efter offererstatningsloven. Disse sager vil ikke blive behandlet
af Erstatningsnævnet. Tilskadekomne kan alene kræve
erstatning i henhold til arbejdsskadesikringsloven.
3) Skaden kan
anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, men der rejses krav om
erstatning/godtgørelse, som ikke dækkes efter
arbejdsskadesikringsloven. Erstatning vil først blive
tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningsnævnet
vil herefter tage stilling til, om den skadelidte har krav på
yderligere erstatning eller godtgørelse, som ikke er
dækket af arbejdsskadesikringen.
2.1.1.8. Private forsikringer
Ulykkesforsikringer er sædvanligvis summaforsikringer.
Det vil sige, at den sum, der udbetales ved skade, er bestemt af
forsikringsaftalen set i forhold til graden af invaliditet/varigt
mén.
Udbetaling af forsikringssummen fra en
heltidsulykkesforsikring påvirker som hovedregel ikke retten
til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven eller
erstatningsansvarsloven. En fritidsulykkesforsikring dækker
kun skader opstået i fritiden og kan kun tegnes af personer i
fuldtidsarbejde.
Terror er typisk ikke undtaget fra dækning i private
ulykkesforsikringspolicer.
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Beskæftigelsesministeriet finder, at der er behov for at
skabe klarhed om retstilstanden og om arbejdstagernes,
arbejdsgivernes og forsikringsselskabernes retsstilling i forhold
til terrorangreb, der rammer arbejdspladser i Danmark m.v. Det er
til det formål nødvendigt at ændre lov om
arbejdsskadesikring, således at det klart fremgår af
loven, hvem der er berettiget til erstatning fra
arbejdsskadesikringen for skader forvoldt ved terror, og hvordan
udgifterne hertil skal finansieres.
Der er overvejet forskellige modeller for en fremtidig ordning
vedrørende dækning af terror efter
arbejdsskadesikringsloven. Der er lagt vægt på, at en
fremtidig model skal være afbalanceret i forhold til
offererstatningsordningen på en sådan måde, at
der samlet set er størst mulig sikkerhed for kompensation
til ofre for terror.
Arbejdsskadesikringen, det vil sige forsikringsselskaberne
m.v., og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal alene
bære udgifterne til erstatning i det omfang, det er arbejdet,
som har medført en kendt og påregnelig risiko for
skader som følge af terror. Dette er nødvendigt for
at fastholde arbejdsskadesikringens identitet som en
arbejdspladsrelateret sikringsordning. Arbejdsskadesikringen bygger
på arbejdsgivernes objektive ansvar for skader, der skyldes
arbejdet eller arbejdsforholdene, og på arbejdsgivernes pligt
til at sikre medarbejderne mod skader.
Arbejdsgiverens ansvar og forsikringsselskabets hæftelse
må derfor afgrænses med udgangspunkt i den enkelte
virksomheds forhold, herunder de forhold, som udsendte
arbejdstagere skal arbejde under.
Der skal sikres en rimelig byrdefordeling mellem den af
arbejdsgiverne finansierede arbejdsskadesikring og den
skattefinansierede offererstatningsordning.
De nugældende regler medfører, at
arbejdsskadesikringen er den primære kilde til kompensation
for de tilfælde, der anerkendes som omfattet af
arbejdsskadesikringsloven.
Der skal være mulighed for differenceerstatning fra
offererstatningsordningen for krav, der ikke dækkes af
arbejdsskadesikringsloven.
I det omfang, en skade ikke kan anerkendes efter
arbejdsskadesikringsloven, skal der være mulighed for
erstatning fra offererstatningsordningen, for så vidt
betingelserne efter denne ordning er opfyldt.
Det kan blive nødvendigt i en given situation at
tilvejebringe ekstra ressourcer, som kan tage højde for et
større antal ansøgninger om erstatning som
følge af en terrorhandling.
Reglen om dækning af skader efter
arbejdsskadesikringsloven som følge af terrorhandlinger
bør udformes sådan, at Arbejdsskadestyrelsen kan
træffe afgørelser på grundlag af
arbejdsskadesikringsloven alene og uden at gøre
afgørelserne betinget af, hvad der måtte være
resultatet af anvendelsen af andre regler eller af den endelige dom
i en straffesag.
På denne baggrund finder
Beskæftigelsesministeriet, at der bør indføres
en administrations- og fordelingsmodel, hvor erstatninger til
personer, der rammes af terror, mens de er på arbejde,
tilkendes efter lov om arbejdsskadesikring og med
Arbejdsskadestyrelsen som sagsbehandlende myndighed.
Arbejdsskadestyrelsen betaler erstatningerne på statens
vegne, men kan kræve udgifterne betalt af arbejdsgiverens
forsikringsselskab m.v. i særlige tilfælde.
2.1.3. Forslaget
Der foreslås en særlig erstatningsordning, der
bygger på lov om arbejdsskadesikring, og som omfatter alle,
der rammes af terror, mens de er på arbejde, også
selvom der ikke er årsagssammenhæng mellem arbejdet og
terrorhandlingen.
Det foreslås, at erstatningsudgifterne som udgangspunkt
afholdes af staten, men at Arbejdsskadestyrelsen for særlige
persongrupper kan kræve udgifterne betalt af
forsikringsselskaber ved ulykker og af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ved erhvervssygdomme. I det omfang, der er
grundlag for at kræve udgifterne til erstatning betalt, kan
der tillige kræves betaling for behandlingen af sagerne i
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen.
De særlige persongrupper er redningsfolk,
sikkerhedsvagter, politibetjente og andre personer, der sendes til
stedet for at yde hjælp og assistance (for eksempel
læger og sygeplejersker) eller genoprette orden og sikkerhed,
samt journalister og fotografer, der sendes til stedet for at
mediedække hændelsen før, under eller efter en
terrorhandling. Det samme gælder for personer, der er udsendt
til lande, hvor der er en særlig risiko for terror, samt
forsvarets og politiets personel og andre, der deltager i
fredsskabende eller fredsbevarende aktioner.
Reglen om regres og inddrivelse af regreskrav svarer til
reglen i offererstatningslovens § 17, stk. 2. Reglen
indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen på statens vegne
kan gøre et regreskrav gældende overfor personer, der
er ansvarlige for en terrorhandling, for så vidt angår
de udgifter til erstatning og sagsbehandling, som ikke kan
kræves betalt fra en arbejdsgivers forsikringsselskab m.v. i
medfør af stk. 3 og 4.
Tvangsfuldbyrdelsen foretages efter de fælles regler for
tvangsfuldbyrdelse af det offentliges fordringer.
Det er en forudsætning for tvangsinddrivelsen, at der
skal foreligge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens
§ 478. Erstatningskravet skal således f.eks.
være fastslået ved dom eller betalingspåkrav med
påtegning efter retsplejelovens § 477 e,
stk. 2, eller der skal foreligge et frivilligt forlig.
Forslaget indebærer, at:
- Udgifter til
erstatning til personer, der efter gældende regler er sikret
efter arbejdsskadesikringsloven på grund af karakteren af
deres arbejde, kan kræves betalt af arbejdsgiverens
forsikringsselskab m.fl.
- Udgifter til
erstatning til personer, der var i arbejde, som ikke efter
gældende regler ville blive pålagt
forsikringsselskabet, betales af Arbejdsskadestyrelsen på
statens vegne efter arbejdsskadesikringsloven
-
Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller er ligeledes sikret efter
arbejdsskadesikringsloven, hvis de har tegnet forsikring m.v. efter
loven. Er der ikke tegnet frivillig forsikring efter loven, vil
selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller være sikret efter
offererstatningsloven.
- Forslaget
indebærer således, at alle er sikret ved en
terrorhandling.
- Personer, der
rammes af terror uden for arbejde har mulighed for at søge
erstatning efter lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser
- Der kan fortsat
kræves differenceerstatning (forskellen mellem ydelser efter
lov om arbejdsskadesikring og erstatningsansvarsloven) fra
offererstatningsordningen
- Staten kan
kræve regres mod den eller de ansvarlige skadevoldere for de
udgifter, der ikke kan kræves betalt af et forsikringsselskab
m.v.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 1, 4, 5, 13 og 15, samt i § 2, nr.
1.
2.2. Forelæggelse af sager for
Erhvervssygdomsudvalget
2.2.1. Gældende ret
Sager om sygdomme, der ikke er optaget på fortegnelsen
over erhvervssygdomme, kan kun anerkendes som arbejdsskader efter
forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf.
§ 9.
Arbejdsskadestyrelsen skal efter § 7, stk. 3,
forelægge disse sager for Erhvervssygdomsudvalget, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil
være udsigtsløs.
Hvis der er tale om en sygdom, der er på fortegnelsen
over erhvervssygdomme, har Erhvervssygdomsudvalget som udgangspunkt
taget stilling til, hvilke belastninger den pågældende
sygdom kan være forårsaget af, og hvilke krav til
belastningerne, der skal være opfyldt, for at sygdommen kan
anerkendes. Det sker, når Erhvervssygdomsudvalget
jævnligt forhandler med Arbejdsskadestyrelsen om optagelse af
nye sygdomme på fortegnelsen.
Kravene til anerkendelse af en erhvervssygdom, som enten ikke
er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller som
ikke er opstået efter udsættelse for de belastninger,
som fremgår af fortegnelsen, er skærpede i forhold til
anerkendelse efter fortegnelsen.
Er der tale om en anden belastning end den, der er beskrevet i
fortegnelsen, skal Arbejdsskadestyrelsen overveje, om belastningen
er relevant og kan medføre den anmeldte sygdom. Denne
vurdering foretages af Arbejdsskadestyrelsens medarbejdere i
samarbejde med styrelsens lægekonsulenter.
Erhvervssygdomsudvalget har ligeledes indflydelse på, hvilke
sager der forelægges for udvalget, der kontinuerligt tager
stilling til iværksættelse af nye undersøgelser
om sammenhænge mellem påvirkninger på
arbejdsmarkedet og bestemte sygdommes opståen.
Hvis udvalget ikke tidligere har taget stilling til den
pågældende sygdom og det findes overvejende
sandsynligt, at sygdommen er forårsaget af arbejdets
særlige art, forelægges sagen altid for udvalget.
Endelig forelægger Arbejdsskadestyrelsen også
sager for Erhvervssygdomsudvalget, som ikke forventes anerkendt,
for at få klarlagt praksis på området.
Forelæggelse af denne type sager vil ofte også
medføre drøftelse af, hvorvidt der skal
iværksættes et udredningsarbejde med henblik på
at fremkomme med dokumentation for årsagssammenhæng
mellem sygdommen og påvirkninger på
arbejdsmarkedet.
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Ordet »udsigtsløst« er et negativt ladet
udtryk, der ønskes ændret til en positiv formulering,
der reelt beskriver Arbejdsskadestyrelsens praksis for at
forelægge sager til vurdering i
Erhvervssygdomsudvalget.
2.2.3. Forslaget
Det foreslås at tydeliggøre den nuværende
adgang til at forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget,
når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed
for anerkendelse.
Sager, der vurderes til anerkendelse, forelægges altid
for udvalget.
Sager, der vurderes til at ligge tæt på
anerkendelse, forelægges også for udvalget.
Herudover forelægges sager for eksempel, når
udvalget ikke tidligere har taget stilling til den
pågældende problemstilling, når der er tvivl
om, hvorvidt de beskrevne belastninger er tilstrækkelige til
at opfylde kravene i § 7, stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, eller når sagen ligger inden for
fokusområder, som er aftalt med udvalget.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 2.
2.3. Tidsfrister for
Arbejdsskadestyrelsens forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget om
justeringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme
2.3.1. Gældende ret
Efter arbejdsskadesikringsloven skal Arbejdsskadestyrelsen
»mindst hvert andet år« forhandle med
Erhvervssygdomsudvalget om justeringer af fortegnelsen over
erhvervssygdomme.
Med den seneste arbejdsskadereform blev der indført et
nyt erhvervssygdomsbegreb, der er baseret på »medicinsk
dokumentation.« Det nye erhvervssygdomsbegreb forudsatte en
løbende udvikling i lyset af den nyeste medicinske
dokumentation.
I bilag 3 til den politiske aftale, der var grundlaget for
arbejdsskadereformen, findes en beskrivelse af de eksisterende
muligheder for at fremskaffe viden og ny forskning, der kan belyse,
om sygdomme kan optages på fortegnelsen over
erhvervssygdomme. Det fremgår heraf, at der er flere kilder
til ny viden og ny forskning.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme er på grundlag af ny
forskning og viden blevet justeret adskillige gange, siden
arbejdsskadereformen trådte i kraft. Det skyldes, at
Erhvervssygdomsudvalget løbende drøfter, hvorvidt ny
forskning og viden kan udmøntes i justeringer af
fortegnelsen over erhvervssygdomme. Fortegnelsen over
erhvervssygdomme offentliggøres i en bekendtgørelse.
Til bekendtgørelsen knytter der sig en vejledning om
fortegnelsens enkelte punkter.
2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at den
nuværende formulering af bestemmelsen om
Arbejdsskadestyrelsens forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget om
justeringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme er
uhensigtsmæssig.
2.3.3. Forslaget
Det foreslås at lade ordene »mindst hvert andet
år« udgå af bestemmelsen. I stedet
indsættes »løbende«. Det
forudsættes, at Arbejdsskadestyrelsen og
Erhvervssygdomsudvalget som hidtil forhandler løbende om
ændringer af fortegnelsen, således at den
nuværende dynamiske proces fortsætter.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 3.
2.4. Forrentning af beløb, som
Arbejdsskadestyrelsen udbetaler forskudsvis for
forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
2.4.1. Gældende ret
Efter § 26 i arbejdsskadesikringsloven kan
Arbejdsskadestyrelsen i særlige situationer udbetale
erstatning m.v. til tilskadekomne samt efterladte og
efterfølgende opkræve de udbetalte beløb hos
forsikringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen kan kun udbetale
erstatning m.v. til tilskadekomne og efterladte, når det er
utvivlsomt, at tilskadekomne eller efterladte har ret til
erstatning m.v. Det er for eksempel situationen, når der ikke
er tvivl om, at tilskadekomne har været udsat for en
arbejdsskade, og om skadens følger, mens det for eksempel er
uklart, hvilket forsikringsselskab der skal betale erstatningen.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen er således ganske
snævert og anvendes i ganske få sager.
2.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Afklaring af, hvilket forsikringsselskab der i den enkelte sag
er forpligtet til at betale erstatning m.v., kan trække ud. I
andre situationer, hvor Arbejdsskadestyrelsen betaler erstatning
m.v. til tilskadekomne og efterladte og efterfølgende
opkræver de udlagte beløb hos forsikringsselskaberne,
opkræves beløbet med tillæg af renter efter
lovens § 60.
Beskæftigelsesministeriet har fundet, at de
beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter
§ 26, stk. 2, bør forrentes efter samme
principper som forrentningen af andre beløb, som
Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt på vegne af
forsikringsselskaberne.
2.4.3. Forslaget
Det foreslås, at de beløb, som
Arbejdsskadestyrelsen udbetaler på vegne af et
forsikringsselskab efter bestemmelsen i § 26,
stk. 2, forrentes efter princippet i lovens
§ 60.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 6.
2.5. Kodificering af praksis
vedrørende stiltiende samtykke
2.5.1. Gældende ret
Arbejdsskadesager betragtes som ansøgningssager efter
forvaltningslovens § 29. Det indebærer, at der ikke
må indhentes oplysninger om tilskadekomnes rent private
forhold, medmindre tilskadekomne giver sit samtykke til, at
oplysningerne indhentes, eller andet følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller særlige hensyn
til tilskadekomne eller tredjemand klart overstiger tilskadekomnes
interesse i, at oplysningen ikke indhentes.
I praksis behandler Arbejdsskadestyrelsen sagerne ved
anvendelse af stiltiende samtykke. Det indebærer, at
Arbejdsskadestyrelsen orienterer tilskadekomne om, hvilke
oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente til brug
for sagens behandling, og giver tilskadekomne en frist til at
gøre indsigelser mod, at styrelsen indhenter oplysningerne.
En indsigelse respekteres altid og indebærer, at
Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen på grundlag af de
modtagne oplysninger samt de oplysninger, det i øvrigt er
muligt at indhente, for eksempel fra tilskadekomne selv.
2.5.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Anvendelse af stiltiende samtykke er anvendt ved
administrationen af andre love. Beskæftigelsesministeriet
finder det hensigtsmæssigt at lovfæste anvendelsen af
det stiltiende samtykke, som det er sket i anden lovgivning.
2.5.3. Forslaget
Med forslaget lovfæstes den hidtidige praksis, hvorefter
Arbejdsskadestyrelsen i den skriftlige bekræftelse af, at der
er modtaget en anmeldelse af en arbejdsskade, meddeler, at man vil
indhente nærmere beskrevne typer oplysninger efter
arbejdsskadesikringslovens § 37, til brug for
sagsbehandlingen, medmindre tilskadekomne eller efterladte har
indvendinger imod det. Hvis der gøres indsigelse i en
ansøgningssag, respekteres dette. Tilskadekomne gøres
opmærksom på, at sagen må afgøres på
det foreliggende grundlag (den processuelle skadevirkning). Sagens
parter høres over de oplysninger, der er indhentet, efter
forvaltningslovens regler.
Den foreslåede regel svarer til § 11 a,
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 7.
2.6. Indførelse af adgang til
at sende visse standardbreve fra Arbejdsskadestyrelsen uden
underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift
2.6.1. Gældende ret
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. marts 2008
blandt andet givet udtryk for, at der efter hans opfattelse
gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders
udgående breve skal være forsynet med en personlig
underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse blandt andet
henvist til, at en række hensyn taler herfor.
Kravet om personlig underskrift gælder efter
ombudsmandens opfattelse med lovskraft, hvilket indebærer, at
det kræver hjemmel at fravige det. I den gældende
lovgivning er dette blandt andet sket inden for
skatteområdet, jf. herved skatteforvaltningsloven § 35,
stk. 2, hvorefter skatteministeren på sit sagsområde
kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden
underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde, således at et sådant dokument i
retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig
underskrift.
2.6.2.Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Arbejdsskadestyrelsen sender dagligt ca. 5.000 breve, herunder
en række standardbreve, der ikke har karakter af
afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven. Det har hidtil
været praksis at udsende en række af disse breve uden
personlig underskrift. Det drejer sig blandt andet om almindelige
rykkerbreve, kvitteringsbreve samt en række
spørgebreve, der sendes til tilskadekomne, efterladte,
hospitaler, læger, speciallæger, kommuner og andre, der
kan bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling.
Afgørelser om tilskadekomnes og efterladtes ret til
erstatning m.v. efter loven er altid forsynet med en
underskrift.
Som nævnt har Folketingets Ombudsmand givet udtryk for,
at der - medmindre der i lovgivningen er gjort fravigelse herfra -
gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders
udgående breve skal være forsynet med en personlig
underskrift, jf. ovenfor under pkt. 2.6.1.
Beskæftigelsesministeriet finder, at den udvikling, der
foregår på det digitale område, indebærer
store muligheder for at effektivisere den offentlige forvaltning.
Det indebærer, at barrierer for den digitale udvikling
bør fjernes i det omfang, det kan ske uden
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Beskæftigelsesministeriet finder det ikke
betænkeligt, at visse standardbreve kan sendes maskinelt uden
underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Det er
således i lyset af den teknologiske udvikling
uhensigtsmæssigt at skulle påføre hvert af disse
breve en personlig underskift.
2.6.3. Forslaget
Der stilles forslag om, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at visse typer af dokumenter på
arbejdsskadeområdet (det vil sige sager, der behandles efter
lov om arbejdsskadesikring) kan udstedes uden underskrift eller med
maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende
måde, således at sådanne dokumenter i retlig
henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Reglerne fastsættes, for så vidt angår
Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager, efter forhandling
med velfærdsministeren.
Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte tilsvarende
regler vedrørende Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager
efter § 81 og § 10 i erstatningsansvarsloven. Efter
§ 81 kan Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning afgive
udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade,
der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Efter § 10
i erstatningsansvarsloven kan såvel skadelidte som
skadevolder indhente en udtalelse om spørgsmålet om
fastsættelsen af méngraden og
erhvervsevnetabsprocenten fra Arbejdsskadestyrelsen.
Den foreslåede bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren vil alene kunne anvendes i relation
til kvitteringsbreve, spørgebreve, rykkerbreve samt andre
typer af dokumenter, herunder vedrørende sagsoplysningen,
der kan sidestilles hermed.
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at sende
afgørelser om erstatning m.v. efter loven eller vejledende
udtalelser efter lovens § 81 eller § 10 i
erstatningsansvarsloven uden underskrift. Disse breve vil
således altid være forsynet med en underskrift.
Bemyndigelsen vil herunder blandt andet ikke kunne anvendes til for
eksempel at besvare henvendelser fra tilskadekomne, efterladte
eller andre, der har rejst spørgsmål til sagen i
Arbejdsskadestyrelsen eller i Ankestyrelsen.
Forslaget udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
8.
2.7. Tilbagebetaling af
erstatning
2.7.1. Gældende ret
Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ikke regler om
tilbagebetaling af erstatning m.v.
I forbindelse med behandlingen af konkrete skadesager kan
Arbejdsskadestyrelsen træffe en række afgørelser
om tilskadekomnes eller efterladtes rettigheder og pligter efter
loven. Herunder kan Arbejdsskadestyrelsen træffe
afgørelse om tilbagebetaling af erstatning.
Afgørelser om tilbagebetaling er truffet med hjemmel i
dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af fejlagtigt
udbetalte ydelser (condictio indebiti).
Efter disse regler kan et fejlagtigt udbetalt beløb kun
kræves betalt tilbage, når:
- Modtageren af
beløbet indså eller burde indse, at der forelå
en fejl. Hvis modtageren har været i god tro vil
tilbagebetaling normalt ikke kunne ske.
- Ydelsen må
ikke være bestemt til almindelige leveomkostninger så
som pension, understøttelse og underholdsbidrag.
Praksis er beskrevet i Ankestyrelsens principafgørelse
SM U 13-97 som kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside.
2.7.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Ankestyrelsen har i brev af 14. april 2003 (høringssvar
til lovforslaget til arbejdsskadereformen) anført, at det
bør overvejes, om der er behov for at lovfæste
reglerne om tilbagebetaling.
Ankestyrelsen anførte, at tilbagesøgning hviler
på reglerne om dansk rets almindelige regler om condictio
indebiti. Der er således ingen regler i
arbejdsskadesikringsloven om tilbagebetaling. I disse er der
udtrykkeligt angivet, under hvilke forhold og betingelser
tilbagesøgningskrav kan rejses, herunder hvor længe
kravet kan rejses, regler om tilbagebetalingsordninger samt
inddrivelsesmetoder.
Ankestyrelsens bemærkning om, at der i andre love findes
regler om tilbagebetaling, taler for, at der bør
indføres regler om tilbagebetaling i
arbejdsskadesikringsloven.
Arbejdsskadeområdet er blandt andet karakteriseret ved,
at der er 2 parter i en sag. Det betyder, at der er en anden part
at tage hensyn til.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der
også på arbejdsskadeområdet bør
fastsættes regler om tilbagebetaling af erstatning, der er
modtaget med urette. Beskæftigelsesministeriet finder
således, at hensynet til korrekte afgørelser, herunder
at modtageren modtager det beløb, som pågældende
efter loven er berettiget til, bør vægtes
højt.
2.7.3. Forslaget
Det foreslås at lovfæste den nuværende
praksis med hensyn til tilbagebetaling af erstatning m.v. Herved
opnås, at det bliver klart for modtagerne af erstatning m.v.,
at de kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvis de
mod bedre vidende undlader at give de nødvendige oplysninger
efter loven, eller hvis de afgiver urigtige oplysninger. Som hidtil
er det en forudsætning for tilbagebetaling, at modtageren er
i ond tro (mod bedre vidende).
Det bemærkes, at der er få sager om
tilbagebetaling.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 9.
2.8. Ændring af reglen om
genoptagelse af sager om skader, der ikke er anerkendt som
arbejdsskader
2.8.1. Gældende ret
Når Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse
om, at en anmeldt skade ikke er en arbejdsskade, kan sagen
genoptages inden for en frist på 5 år fra
afgørelsen. Det følger af § 41,
stk. 1.
5-årsfristen for genoptagelse af tidligere afviste sager
er ufravigelig. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Adgangen til
at genoptage sager efter § 41 er enkel, idet der ikke er
opstillet betingelser for at genoptage sagen.
Tilskadekomne har endvidere mulighed for at få
genoptaget en sag, hvis afgørelsen er behæftet med en
væsentlig mangel eller der er nye oplysninger om forholdene
på det oprindelige afgørelsestidspunkt
(forvaltningsretlig genoptagelse). Adgangen til forvaltningsretlig
genoptagelse af en sag, der ikke er anerkendt, består ved
siden af adgangen til at genoptage sagen efter § 41.
Adgangen til at genoptage en sag på dette grundlag
består, indtil kravet er forældet. Det vil sige i op
til 30 år efter skaden. Genoptagelse af en sag på
forvaltningsretligt grundlag forudsætter, at det kan
påvises, at den oprindelige afgørelse har været
behæftet med en mangel, og at mangelen har haft betydning for
den afgørelse, der er truffet. I praksis indebærer
dette, at det er vanskeligt for tilskadekomne at få
genoptaget sager på dette grundlag.
Folketingets Ombudsmand har udtalt, at § 41,
stk. 1, alene kan anvendes på afgørelser, hvor
der er truffet afgørelse om skadebegreberne (ulykke eller
sygdom). En sag kan derimod ikke genoptages efter § 41,
stk. 1, når afgørelsen ikke vedrører
skadebegreberne. Det er for eksempel situationen, når
afgørelsen om, at skaden ikke er anerkendt, er begrundet
med, at sagen er anmeldt for sent. Arbejdsskadestyrelsen har
orienteret herom i Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2007-01, og
Ankestyrelsen har udsendt principafgørelse nr. U-7-07.
Ombudsmandens fortolkning indebærer, at sådanne
sager kun kan genoptages efter almindelige forvaltningsretlige
principper.
2.8.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Folketingets Ombudsmands udtalelse indebærer, at der
gælder forskellige regler for genoptagelse af sager om
skader, der ikke er anerkendt som arbejdsskader, afhængigt
af, på hvilket grundlag og efter hvilke regler i loven
afgørelsen om den anmeldte skade er truffet. Således
er kravene til genoptagelse af sager, der er anmeldt for sent,
større, da disse skal vurderes efter de almindelige
forvaltningsretlige regler om genoptagelse og ikke kan genoptages
efter de enklere regler om genoptagelse inden for 5 år efter
lovens § 41, stk. 1.
Beskæftigelsesministeriet finder, at der bør
gælde samme regler og samme frister for genoptagelse af
sager, der ikke er anerkendt, uanset på hvilket grundlag og
efter hvilke regler i arbejdsskadesikringsloven afgørelsen
er truffet.
2.8.3. Forslaget
Det foreslås, at § 41, stk. 1, affattes
på en sådan måde, at det tydeligt fremgår,
at reglen indebærer, at alle afgørelser om anmeldte
skader, der ikke er anerkendt som arbejdsskader, kan genoptages
efter denne bestemmelse.
Adgangen til forvaltningsretlig genoptagelse af skadesager,
når den oprindelige afgørelse har været
behæftet med en mangel, opretholdes fortsat ved siden af den
foreslåede regel. Der er tale om ganske få sager.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 10.
2.9. Arbejdsskadestyrelsens adgang
til at videregive oplysning om tilskadekomnes diagnose til
arbejdsgiveren
2.9.1. Gældende ret
Den forsikrede arbejdsgiver er ikke part i konkrete skadesager
efter arbejdsskadesikringsloven, men har efter § 44,
stk. 1, nr. 4, ret til at anke afgørelsen af
anerkendelsesspørgsmålet i skadesagen.
For at der kan være et reelt indhold i denne ankeret, er
det en forudsætning, at arbejdsgiveren har kendskab til sagen
samt en række oplysninger i sagen. Arbejdsgiveren har ret til
aktindsigt i tilskadekomnes skadesag efter offentlighedslovens
regler om egen-access. Det vil sige, at arbejdsgiveren har ret til
akter, der vedrører virksomheden og arbejdsmiljøet
på virksomheden.
Med henblik på, at arbejdsgiveren kan vurdere, om en
konkret afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade skal
indbringes for Ankestyrelsen, har arbejdsgiveren behov for at
få oplysninger om tilskadekomnes diagnose.
Arbejdsskadestyrelsen videregiver derfor denne oplysning til
arbejdsgiveren i det brev, der sendes til arbejdsgiveren, når
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om
anerkendelsesspørgsmålet. Der er tale om en oplysning
om følgerne af de skadelige påvirkninger på
arbejdspladsen.
2.9.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
arbejdsgiverens ret efter arbejdsskadesikringsloven til at anke
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
anerkendelsesspørgsmålet indebærer, at
Arbejdsskadestyrelsen har adgang til at videregive oplysningen om
tilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren, idet oplysningen om
tilskadekomnes diagnose er en helt nødvendig
forudsætning for, at arbejdsgiveren kan udnytte sin
ankeret.
Adgangen fremgår imidlertid ikke klart af de
nuværende regler, der giver arbejdsgiveren ret til de
oplysninger, der vedrører virksomheden og
arbejdsmiljøet på virksomheden.
Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at lovgrundlaget for
at videregive oplysningen om tilskadekomnes diagnose bør
præciseres.
Det foreslås på denne baggrund, at det af
arbejdsskadesikringsloven udtrykkeligt kommer til at fremgå,
at Arbejdsskadestyrelsen videregiver oplysninger om tilskadekomnes
diagnose til arbejdsgiveren, når der træffes
afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet.
Diagnosen vil blive videregivet til arbejdsgiveren, når det
er nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan vurdere, om
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse skal indbringes for
Ankestyrelsen. Dette vil være tilfældet i langt de
fleste arbejdsskadesager.
Videregivelse af oplysningen om tilskadekomnes diagnose til
arbejdsgiveren vil være omfattet af reglerne i
persondataloven om videregivelse af følsomme
oplysninger.
Forslaget fraviger reglen i persondatalovens § 8,
stk. 3, da arbejdsskadesikringsloven er en del af det sociale
område, men forslaget er inden for rammerne af
databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF af 24. oktober 1995).
Persondataloven er i vidt omfang en implementering af
databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF af 24. oktober 1995).
Persondatalovens § 8 er imidlertid ikke direktivbestemt
og kan derfor fraviges i anden lov.
Efter § 5, stk. 2 og 3, i persondataloven skal
indsamling og behandling af oplysninger ske til udtrykkeligt
angivne og saglige formål. Oplysningerne, som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere,
end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil
oplysningerne senere behandles.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at
videregivelsen af oplysningen om tilskadekomnes diagnose er i
overensstemmelse med disse bestemmelser. Formålet med
videregivelsen er at give arbejdsgiveren det fornødne
grundlag for at vurdere, hvorvidt en afgørelse skal
indbringes for Ankestyrelsen. Der videregives kun oplysning om den
diagnose, der er en følge af den skadelige påvirkning
på virksomheden. Der videregives således ikke
oplysninger om tilskadekomnes helbredsmæssige forhold i
øvrigt eller oplysninger om ikke-arbejdsrelaterede
forhold.
2.9.3. Forslaget
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens hidtidige
praksis kodificeres. Det betyder, at arbejdsgiveren fortsat vil
få oplysninger om tilskadekomnes diagnose i det brev, der
sendes til arbejdsgiveren ved Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 12.
2.10. Henføring af udgifter
til en branchegruppe i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
2.10.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal Arbejdsskadestyrelsen i
erhvervssygdomssager træffe afgørelse om
branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernes
art, intensitet og tidsmæssige udstrækning.
Afgørelsen træffes som en delafgørelse i
forbindelse med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
anerkendelsesspørgsmålet i en
erhvervssygdomssag.
Afgørelsen skal træffes i alle sager, uanset om
sagen kan anerkendes.
Afgørelsen har alene interesse for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, der skal henføre udgifterne i sagen
til erstatning og godtgørelse samt administration til en
branchegruppe. Branchehenføringen har ingen betydning for
tilskadekomne eller efterladte, hvorfor disse ikke modtager
underretning herom.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 278 af 13. maj
1998. Ved denne lov blev finansieringen af erhvervssygdommene taget
ud af forsikringsregi og finansieringsmæssigt placeret i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der blev oprettet
samtidigt ved samme lov.
Branchekode påføres i Arbejdsskadestyrelsen i
forbindelse med sagsoprettelsen.
Det forekommer, at den korrekte branchegruppe ikke kan
fastsættes på baggrund af de oplysninger, der
foreligger ved sagsoprettelsen. Det kan skyldes, at der fra starten
er oplyst en forkert branche, eller at det ved sagsoplysningen
konstateres, at den pågældende sygdom er opstået
under arbejde i en anden branche.
Branchekoden kan derfor blive ændret undervejs og kan
ikke med sikkerhed påføres endegyldigt ved
sagsoprettelsen.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om at henføre
en sag til en specifik branche er i dag en formel afgørelse,
som kan ankes til Ankestyrelsen. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring benytter sig kun sporadisk af ankeadgangen.
En klage over branchehenføring indebærer i praksis en
egentlig klagebehandling, da der som udgangspunkt vil være
tale om en formel fejl, der er omfattet af Arbejdsskadestyrelsens
pligt til at genvurdere sagen på baggrund af de nye
oplysninger, der kommer fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
2.10.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har anmodet om, at
Arbejdsskadestyrelsen kan henføre de konkrete
erhvervssygdomssager til en branche på et tidligere tidspunkt
end som et element i den samlede afgørelse. Endvidere har
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslået, at
branchehenføringen ikke indgår som et element i den
samlede afgørelse.
Beskæftigelsesministeriet finder, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har et behov for at få kendskab til
den branchegruppe, som Arbejdsskadestyrelsen finder skal afholde
udgifterne til erstatning og godtgørelse samt
administration, på et tidligere tidspunkt end ved den samlede
afgørelse.
Beskæftigelsesministeriet finder ligeledes, at det er
ubetænkeligt at lade branchehenføringen udgå som
en delafgørelse ved den samlede afgørelse. Der er
herved lagt vægt på, at der ikke er
retssikkerhedsmæssige risici for den tilskadekomne,
efterladte eller andre. Der er endvidere lagt vægt på,
at branchehenføringen efter ændringen af
arbejdsskadesikringsloven ved lov nr. 496 af 6. juni 2007 ikke
længere har karakter af en afgørelse efter den
almindelige opfattelse af en forvaltningsretlig
afgørelse.
2.10.3. Forslaget
Det foreslås, at der i stedet for en formel
afgørelse om branchehenføring i afgørelsen af
anerkendelsesspørgsmålet sendes en underretning til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på et tidligere
tidspunkt af sagsbehandlingen, eventuelt i forbindelse med
sagsoprettelsen.
Der sendes i dag efter modtagelse af anmeldelsen om
erhvervssygdommen et kvitteringsbrev til tilskadekomne. Forslaget
indebærer, at der samtidig sendes et kvitteringsbrev til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvori
Arbejdsskadestyrelsen underretter Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring om, hvilken branchekode man har
henført sagen til på baggrund af oplysningerne ved
sagsoprettelsen.
Hvis branchekoden efterfølgende ændres på
baggrund af de oplysninger, der indhentes i forbindelse med
sagsoplysningen, sendes orientering herom til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring tidligt i forløbet vil blive
orienteret om den branchegruppe, som Arbejdsskadestyrelsen finder
skal afholde udgifterne til erstatning og godtgørelse samt
administration. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har dermed
også tidligere mulighed for at reagere på
Arbejdsskadestyrelsens vurdering af branchegruppen, hvis man ikke
er enig i denne.
Regeringen forslag udmøntes i forslagets § 1,
nr. 11 og 13.
2.11. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings adgang til indkomstregistret
2.11.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fik ved § 56
a, der blev indsat ved lov nr. 404 af 8. maj 2006, hjemmel til
terminaladgang i indkomstregistret. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har adgang til oplysninger, der er
nødvendige til brug for beregning og opkrævning af
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hos de
sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til
tilskadekomne. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har adgang
til at samkøre og sammenstille oplysninger til brug for
kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger.
Ved lov nr. 496 af 6. juni 2007 fik forsikringsselskaber
adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i
indkomstregistret, der er nødvendige til brug for beregning
og opkrævning af præmie hos sikringspligtige
arbejdsgivere.
Der er forskel på de oplysninger, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har adgang til, og de oplysninger, som
forsikringsselskaberne har adgang til, ligesom der er forskel
på, hvad henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
og forsikringsselskaberne kan anvende oplysningerne til.
2.11.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Datatilsynet udtalte i sit høringssvar over forslaget
til lov nr. 496 af 6. juni 2007, at oprettelse af
e-indkomstregistret er et led i en generel lettelse af
arbejdsgivernes administrative byrder. Oplysninger gives til en
database, som anvendes af en række myndigheder.
Datatilsynet fandt, at videregivelse af personoplysninger fra
indkomstregistret til private virksomheder vil medføre
risiko for uberettiget brug af oplysningerne og forringede
muligheder for kontrol med, hvordan oplysningerne anvendes.
Det skal derfor altid konkret overvejes, hvorvidt det er
sagligt nødvendigt at give adgang til indkomstregistret, og
om hensynet kan tilgodeses ved en begrænset adgang.
I de konkrete tilfælde er det
arbejdsskadeforsikringsselskabernes behov for at vurdere og
prisfastsætte den risiko, de påtager sig, der skal
imødekommes.
Datatilsynet fandt videre, at da der alene er tale om
oplysninger vedrørende branchetilhørsforhold og antal
ansatte hos forsikringsselskabernes eksisterende kunder, kunne
adgangen i medfør af lovforslaget ikke anses for at
være i strid med persondatalovens regler, herunder
§ 5 om saglighed og proportionalitet.
Umiddelbart finder Datatilsynet, i lyset af de anførte
overvejelser, at bestemmelsen forekommer vidtrækkende og
rejser principielle spørgsmål i forhold til
persondatalovens regler.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har oplyst, at
§ 56 a ikke anvendes på grund af den
efterfølgende vedtagelse af ordningen med
fællesopkrævning jf. § 55. Det er videre
oplyst, at § 56 a ikke anvendes i
kontroløjemed.
På denne baggrund finder
Beskæftigelsesministeriet, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings adgang til indkomstregisteret bør
begrænses, således at det svarer til den adgang til
registeret, som forsikringsselskaberne har.
2.11.3. Forslaget
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring får samme begrænsede adgang til
indkomstregistret som forsikringsselskaberne. Det betyder, at de
får adgang til oplysninger om de sikringspligtige
arbejdsgiveres branche og antal beskæftigede. Det er en
forudsætning, at oplysningerne er nødvendige til brug
for beregning og opkrævning af bidrag hos
arbejdsgiverne.
Forslaget giver ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
adgang til oplysninger i indkomstregisteret om ansattes
identitetsoplysninger eller oplysninger om disses
lønmæssige forhold. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings adgang vil blive begrænset til de
oplysninger, som er nødvendige af hensyn til
udførelse af opgaverne med at beregne og opkræve
bidrag hos de sikringspligtige arbejdsgivere.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets
§ 1, nr. 14.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget består af flere elementer, mange af teknisk
karakter uden nævneværdige økonomiske
konsekvenser.
De elementer, som kan få økonomiske konsekvenser,
er ændringen vedrørende dækning af arbejdsskader
i forbindelse med terror samt forrentning af beløb, som
Arbejdsskadestyrelsen udbetaler forskudsvis for
forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Terror
Forslaget indebærer, at alle, der rammes af terror i
forbindelse med arbejde, er sikret ret til erstatning efter
arbejdsskadesikringen, selvom der ikke er
årsagssammenhæng mellem arbejdet og terrorhandlingen.
Erstatningerne udbetales af Arbejdsskadestyrelsen på statens
vegne.
Arbejdsskadestyrelsen kan efterfølgende overføre
udgifterne til arbejdsgivernes forsikringsselskab, når skaden
rammer personer, hvis arbejde går ud på at forebygge,
forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at
yde hjælp, assistance eller anden indsats før, under
eller efter en sådan handling. Der er således tale om
tilfælde, hvor arbejdet medfører en påregnelig
risiko for skader. I de tilfælde, hvor der ikke er
særlige omstændigheder, som taler for det, afholder
staten udgifterne til erstatning. Staten kan gøre regres mod
den ansvarlige skadevolder.
De samlede økonomiske konsekvenser kan ikke beregnes,
da de vil afhænge af, hvilken terrorhandling der finder sted.
I beregningerne til arbejdsgruppen om terror og arbejdsskadesikring
blev der taget udgangspunkt i 4 forskellige scenarier. Udgifterne i
disse scenarier varierer med op til 4 mia. kr., men der er alene
tale om beregningseksempler.
Ved at se bort fra årsagssammenhæng overflyttes
erstatningen til nogle personer fra voldsoffererstatningsloven til
arbejdsskadesikringen. Dette medfører, at der bliver flyttet
udgifter fra voldsoffererstatningen til
arbejdsskadesikringen.
For de yngre aldersgrupper betyder det en højere
erstatning, idet kapitaliseringsfaktorerne efter
arbejdsskadesikringsloven er højere end efter
offererstatningsloven for denne gruppe. For de ældre
aldersgrupper, hvor erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven er
mindre end efter offererstatningsloven, vil det være muligt
at få tilkendt differenceerstatning.
Det forudsættes rent teknisk, at der ikke sker et
terrorangreb, og at lovændringen om arbejdsskadedækning
derfor ikke har økonomiske konsekvenser.
Forslaget medfører, at nogle udgifter til erstatning og
godtgørelse m.v. flyttes fra offererstatningsloven til
arbejdsskadesikringsloven, hvis der sker en terrorskade. Der er
tale om personer, der rammes af en terrorhandling, mens de er
på arbejde, men som efter gældende regler ikke vil
være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Der er ikke foreslået en ændring af retstilstanden
for de personer, som på grund af arbejdet er særligt
udsatte for at blive ramt ved et terrorangreb, så
forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kommer ikke til at skulle forsikre flere
medarbejdere end de medarbejdere, der allerede er dækket af
arbejdsskadesikringen i dag.
Forrentning
Forrentningen af beløb, som er forskudsvis udbetalt af
Arbejdsskadestyrelsen, skønnes kun at kunne anvendes i
ganske få sager og har derfor ubetydelig økonomisk
betydning for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og dermed for arbejdsgiverne.
3.1. Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
I tilfælde af en terrorhandling medfører
forslaget, at en del af udgifterne flyttes fra
voldsoffererstatningen til arbejdsskadesikringen.
Forslaget betyder, at Arbejdsskadestyrelsen kan
overføre udgifterne til arbejdsgiverens forsikringsselskab,
hvor arbejdet medfører en påregnelig risiko for
skader. Det vil sige personer, som er tilknyttet beredskabet m.v.,
samt personer, der er udstationerede til lande, hvor der er en
særlig risiko for terror. Disse personer vil allerede
være dækket af arbejdsskadesikringen i dag.
Personer, der er på arbejde, men hvor der ikke er en
påregnelig risiko for skade i forbindelse med en
terrorhandling, vil få erstatning m.v. efter reglerne i
arbejdsskadesikringsloven. Erstatning m.v. vil blive udbetalt af
Arbejdsskadestyrelsen.
Det forudsættes rent teknisk, at der ikke sker et
terrorangreb, og at lovændringen om arbejdsskadedækning
derfor ikke har økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Efter arbejdsskadesikringsloven finansieres administrationen
af arbejdsskadesagerne ved, at forsikringsselskaberne og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler for
Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af de
forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de
pågældende. Dette princip opretholdes, for så
vidt angår administrationen af eventuelle terrorskader. Det
indebærer, at forsikringsselskaberne betaler for
administrationen i både Arbejdsskadestyrelsen og i
Ankestyrelsen af de sager, hvor udgiften til erstatning og
godtgørelse kræves betalt af et forsikringsselskab
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Beskæftigelsesministeriet betaler på statens vegne for
administrationen af de skader, hvor staten afholder udgiften til
erstatning og godtgørelse.
3.2. Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget har ubetydelige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
3.3. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
4. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
(Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
Arbejdsskadeforeningen AVS, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Regioner, Dansk Industri, Datatilsynet, Den Kristelige
Fagbevægelse, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fagligt
Fælles Forbund (3f), Finansministeriet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forsikring & Pension,
Forsvarsministeriet, Frederiksberg kommune, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd,
Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet,
Justitsministeriet, Kommunernes Arbejdsskadeforsikring, Kommunernes
Landsforening, Københavns kommune, Landsforeningen for
Arbejdsskadede, Landsorganisationen i Danmark, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverorganisationer, Skatteministeriet,
Udenrigsministeriet, Velfærdsministeriet og Økonomi-
og erhvervsministeriet,
Sammenfatning af
lovforslagets konsekvenser
Skema 1:Lovforslagets samlede konsekvenser i
hovedtræk
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Ingen |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr.
5, om at indføre regler om sikring mod følger af
terror i arbejdsskadesikringsloven.
Forslaget om at indføre regler om sikring mod
følger af terror i arbejdsskadesikringsloven
indebærer, at princippet i gældende lovs § 5
om, at skaden skal være en følge af arbejdet eller de
forhold, det er foregået under, fraviges.
Det foreslås derfor, at det præciseres, at
princippet kan fraviges, når det er fastsat i loven. Dette
sker ved indførelse af reglen i § 1, nr. 5, om
terrordækning i arbejdsskadesikringsloven.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel.
Ændringen har til hensigt at tydeliggøre
betingelsen for at forelægge sager, der ikke er omfattet af
fortegnelsen over erhvervssygdomme, for
Erhvervssygdomsudvalget.
Vurderer Arbejdsskadestyrelsen, at sagen kan anerkendes,
forelægges den altid for udvalget.
Vurderer Arbejdsskadestyrelsen, at sagen ligger tæt
på at kunne anerkendes, forelægges den også for
udvalget.
Herudover forelægges sager for eksempel:
- når
udvalget ikke tidligere har taget stilling til den
pågældende problemstilling
- når der er
tvivl om, hvorvidt de beskrevne belastninger er
tilstrækkelige til at opfylde kravene i § 7,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, eller
- når
sagen ligger inden for fokusområder, som er aftalt med
udvalget
Til nr. 3
Ændringen er af redaktionel karakter.
Det foreslås at lade ordene »mindst hvert andet
år« udgå af bestemmelsen. I stedet
indsættes ordet »løbende.« Herefter
fremgår det af bestemmelsen, at Arbejdsskadestyrelsen skal
forhandle med Erhvervssygdomsudvalget om ændringer af
fortegnelsen, men der er ikke sat terminer for forhandlingerne ind
i selve loven. Det forudsættes, at Arbejdsskadestyrelsen og
Erhvervssygdomsudvalget som hidtil forhandler løbende om
ændringer af fortegnelsen, således at den
nuværende dynamiske proces fortsætter.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr.
5, om at indføre regler om sikring mod følger af
terror i arbejdsskadesikringsloven.
Det foreslås at indføre en underoverskrift til
lovens § 10 (om dækning efter
arbejdsskadesikringsloven, når Danmark er i krig) og den nye
§ 10 a, der foreslås indsat ved forslagets
§ 1, nr. 5, om lovens dækning ved skader som
følge af terror.
Til nr. 5
Det foreslås at indsætte en bestemmelse om
dækning af terrorskader efter arbejdsskadesikringsloven. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.
Forslaget indebærer, at enhver, der er sikret efter
loven eller efter bestemmelser fastsat i medfør af loven,
har ret til erstatning for følgerne af terrorhandlinger,
selvom skaden ikke kan anses for at være en følge af
arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Dette
gælder også frivilligt sikrede
selvstændige.
Det betyder, at lovens almindelige krav om
årsagsforbindelse mellem arbejdet og arbejdsforholdene
fraviges ved skader som følge af terror.
Reglen indebærer, at tilskadekomne, der var på
arbejde, da terrorhandlingen ramte, får erstatning efter
arbejdsskadesikringsloven, uden hensyn til, om terrorhandlingen
havde forbindelse med deres arbejde.
Det samme gælder, når terrorhandlingen rammer
personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk
virksomhed til arbejde i et land, hvor der er en særlig
risiko for terror.
Det foreslås i den forbindelse, at Arbejdsskadestyrelsen
efter principperne i lovens § 49 og § 59,
stk. 1 og 2, kan kræve udgifterne betalt af et
forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
m.v., når skaden har ramt personer, hvis arbejde går ud
på at forebygge, forhindre eller afværge
terrorhandlinger eller på at yde assistance eller anden
indsats før, under eller efter en sådan
handling.
Det foreslås videre, at udgifter i sager
vedrørende personer, der er sikret efter
arbejdsskadesikringsloven i medfør af anden lovgivning kan
kræves betalt af den myndighed, der skal bære
udgifterne ved skaden. Det drejer sig blandt andet om indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner, elever på
søfartsuddannelser og personer omfattet af aktivering m.v.
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Endelig foreslås det, at staten får regres mod den
eller de skadevoldere, der er ansvarlige for terrorhandlingen, for
de udgifter, staten har betalt i erstatning og godtgørelse
m.v. til tilskadekomne og efterladte. Dette er en fravigelse af
reglen om, at ydelser efter loven ikke kan danne grundlag for
regreskrav mod den eller de skadevoldere, der er ansvarlige for en
skade.
Det foreslås at markere, at dækningen ved skader
som følge af terrorhandlinger er en særordning. Dette
sker ved at indsætte en samlet bestemmelse om reglerne om
skader som følge af terrordækning, uanset at
bestemmelsen drejer sig om en række forhold, der systematisk
hører hjemme andre steder i loven. Dette indebærer en
række konsekvensændringer i lovens §§ 5,
49 og 77.
Personer, der ikke er dækket efter
arbejdsskadesikringsloven, og som kommer til skade som følge
af en terrorhandling, vil have ret til erstatning efter
voldsoffererstatningsloven.
Forslaget følger anbefalingerne i rapporten fra
arbejdsgruppen om terrordækning efter
arbejdsskadesikringsloven.
Redningsfolk, politi, presse,
udsendte medarbejdere m.v.
Redningsfolk og politi er i kraft af deres arbejde
særligt udsatte i forbindelse med farlige situationer,
ulykker eller katastrofer, uanset om disse er menneskeskabte eller
naturskabte og uanset årsagen. Det samme kan anføres
om journalister, fotografer og andre mediefolk, som bliver sendt
til stedet for at dække hændelsen, samt om forsvarets
personel og andre, der deltager i fredsskabende eller
fredsbevarende aktioner. I forbindelse med sådanne aktioner
er risikoen for angreb af terrorlignende karakter ofte et
arbejdsvilkår. Det karakteristiske ved den slags arbejde er,
at arbejdstageren sendes ind i den farlige situation eller i
katastrofeområdet for at udføre arbejdet.
De pågældende personer er efter hidtil
gældende regler sikret for følgerne af skader, der
overgår dem som følge af deres arbejde. Det ligger i
naturlig forlængelse af denne praksis at fastholde, at
sikringen også gælder følgerne af
terrorhandlinger eller forsøg på terror.
Lande med særlig risiko for
terror
Personer, der udsendes af den danske stat eller af en dansk
virksomhed, er sikret efter arbejdsskadesikringsloven, hvis de
rammes af en terrorhandling, mens de er på arbejde. Det er
Arbejdsskadestyrelsen, der udbetaler alle udgifter til erstatning
m.v. på samme måde, som var terrorhandlingen
indtrådt i Danmark. Er de udsendt til lande med en
særlig risiko for terror, kan Arbejdsskadestyrelsen
kræve udgifterne betalt af pågældende
forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Det foreslås, at Udenrigsministeriets
vurdering af niveauet for terror danner grundlag for
afgørelsen af, om der er en særlig risiko for terror i
det pågældende land. Tilsvarende gælder for
ansatte ombord på danske skibe, der sejler i områder,
hvor der er en særlig risiko for terror.
Ansatte i målvirksomheder
Med forslaget sikres, at alle, der er på arbejde,
får erstatning m.v. for følgerne af terrorhandlinger.
Dette gælder uanset om den tilskadekomne arbejder i en
virksomhed, der var konkret mål for en given terrorhandling,
eller virksomheden blot lå i en bygning, der af andre grunde
er blevet genstand for en terrorhandling.
Terrordefinition
Straffelovens §§ 114 og 114 a omfatter
både større og mindre terrorhandlinger. En handling,
der er rettet mod en virksomhed, kan godt være omfattet af
straffelovens § 114. Det afgørende er, om
handlingen er båret af det særlige forsæt, der
beskrives i bestemmelsen. Dersom forsætskravet ikke er
opfyldt, kan handlingen være omfattet af § 114
a.
Efter § 114 straffes personer, der med forsæt til
at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller
uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige
myndigheder eller en international organisation til at foretage
eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller
ødelægge et lands eller en international organisations
grundlæggende politiske, forfatningsmæssige,
økonomiske eller samfundsmæssige strukturer
begår en eller flere nærmere angivne handlinger,
når handlingen i kraft af sin karakter eller den
sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land
eller en international organisation alvorlig skade. De handlinger,
der er omtalt er blandt andet manddrab, grov vold,
frihedsberøvelse, kapring af transportmidler og
brandstiftelse.
Efter § 114 a kan straffen for en række handlinger,
der ikke er omfattet af § 114, overstige den højeste
straf for lovovertrædelsen i øvrigt med indtil det
halve i en række situationer.
Til nr. 6
Det foreslås, at de beløb, som
Arbejdsskadestyrelsen udbetaler på vegne af et
forsikringsselskab efter bestemmelsen i § 26,
stk. 2, forrentes efter princippet i lovens § 60.
Det betyder, at de udlagte beløb forrentes med en
årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af
Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. Efter
§ 60 fastsætter direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen nærmere regler for beregningen af
renten.
Til nr. 7
Ved forslaget lovfæstes den hidtidige praksis, hvorefter
Arbejdsskadestyrelsen i den skriftlige bekræftelse af, at der
er modtaget en anmeldelse af en arbejdsskade, meddeler, at man vil
indhente nærmere beskrevne typer oplysninger efter
§ 37, til brug for sagsbehandlingen, medmindre
tilskadekomne eller efterladte har indvendinger imod det.
Oplysningerne sendes til partshøring efter
forvaltningslovens regler. Hvis der gøres indsigelse i en
ansøgningssag, respekteres dette. Tilskadekomne gøres
opmærksom på, at sagen må afgøres på
det foreliggende grundlag (den processuelle skadevirkning).
Den foreslåede regel svarer til § 11 a,
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Til nr. 8
Det foreslås at skabe hjemmel til, at
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan sende en række
standardbreve uden underskrift. Der henvises til forslagets
almindelige bemærkninger punkt 2.6.
Til nr. 9
Ved forslaget kodificeres den hidtidige praksis med hensyn til
tilbagebetaling af erstatning m.v.
Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe
afgørelse om tilbagebetaling, når tilskadekomne eller
efterladte mod bedre vidende har undladt at give oplysninger efter
loven. Det er en forudsætning, at den manglende oplysning har
medført, at Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen har
truffet en anden afgørelse end den, der ville være
truffet, hvis den manglende oplysning havde foreligget.
Det foreslås videre, at Arbejdsskadestyrelsen kan
træffe afgørelse om tilbagebetaling, når
tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har afgivet
urigtige oplysninger efter loven. Det er også her en
forudsætning, at den urigtige oplysning har medført,
at der er truffet en anden afgørelse end den, der ville
være truffet, hvis den rigtige oplysning havde
foreligget.
Efter lovens § 38 skal tilskadekomne medvirke ved
sagsoplysningen. Efterladte skal afgive oplysninger, der belyser
omfanget af afdødes forsørgelse over for den
efterladte og efterladtes muligheder for at forsørge sig
selv.
Endelig foreslås det, at der kan træffes
afgørelse om tilbagebetaling, når tilskadekomne eller
efterladte i øvrigt, mod bedre vidende, uberettiget har
modtaget ydelser efter loven. Denne bestemmelse kan for eksempel
anvendes, når tilskadekomne modtager en løbende
erstatning for tab af erhvervsevne og de erhvervsmæssige
forhold efterfølgende ændrer sig således, at den
løbende erstatning skal nedsættes eller
bortfalde.
Efter lovens § 42, stk. 2, påhviler der
modtageren af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne
efter § 17 en pligt til at underrette
forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller
Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i de
erhvervsmæssige forhold, der kan formodes at medføre
nedsættelse eller bortfald af erstatningen. Tilskadekomne
underrettes om denne pligt i forbindelse med tilkendelse af
erstatningen for tab af erhvervsevne.
Til nr. 10
Det foreslås, at § 41, stk. 1, affattes
på en sådan måde, at det tydeligt fremgår,
at reglen indebærer, at alle afgørelser om anmeldte
skader, der ikke er anerkendt som arbejdsskader, kan genoptages
efter denne bestemmelse.
Forslaget indebærer, at alle afgørelser om
anerkendelsesspørgsmålet, uanset efter hvilke regler i
loven eller på hvilket grundlag afgørelsen er truffet,
kan genoptages efter den hidtidige enkle regel.
Forslaget får betydning for alle afgørelser, hvor
Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen ikke har forholdt sig til
skadebegreberne, men har truffet afgørelsen på andet
grundlag, for eksempel med henvisning til reglerne om for sent
anmeldte skader.
Afgørelserne kan som hidtil genoptages inden for en
frist på 5 år. Der kan ikke dispenseres fra
fristen.
Adgangen til forvaltningsretlig genoptagelse af skadesager,
når den oprindelige afgørelse har været
behæftet med en mangel, opretholdes fortsat ved siden af den
foreslåede regel. Der er tale om ganske få sager.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 1, nr.
13, for så vidt angår branchetilhørsforhold. Da
der ikke længere er tale om en afgørelse efter loven,
foreslås det at ophæve den særlige ankeret for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Til nr. 12
Det foreslås at præcisere Arbejdsskadestyrelsens
hidtidige praksis, hvorefter arbejdsgiveren bliver underrettet om
tilskadekomnes diagnose i den meddelelse, som sendes til
arbejdsgiveren ved afgørelsen af
anerkendelsesspørgsmålet. Oplysningen har betydning
for, at arbejdsgiveren kan udnytte sin ankeret i forbindelse med
konkrete skadesager, idet ankeretten bliver illusorisk, hvis
arbejdsgiveren ikke modtager denne oplysning.
Til nr. 13
Forslagets § 1, nr. 13, indeholder ændringer
med forskelligt indhold.
I forslaget til 1. og 2. pkt. foreslås det at fravige
reglerne om, at udgifter efter loven altid betales af
arbejdsgiverens forsikringsselskab m.v. eller af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Forslaget er en konsekvens af forslaget i
§ 1, nr. 5, om at indføre regler om
terrordækning i arbejdsskadesikringsloven.
Forslaget indebærer, at staten ved Arbejdsskadestyrelsen
betaler de udgifter til erstatning m.v., der ikke kan kræves
betalt af et forsikringsselskab eller af en branchegruppe i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
I forslaget til 4. pkt. foreslås det, at
Arbejdsskadestyrelsen skal advisere Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold i stedet for
at træffe formel delafgørelse herom i forbindelse med
den samlede afgørelse, Arbejdsskadestyrelsen skal
træffe efter lovens § 16. Forslaget
indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
på et tidligere tidspunkt bliver adviseret om
branchetilhørsforhold i de konkrete sager.
Forslaget indebærer ikke ændringer i kriterierne
for, hvilken branche den enkelte sag skal henføres til.
Forslaget har ikke betydning for tilskadekomnes ret til erstatning,
men alene for finansieringen af udgifter til erstatning og
godtgørelse.
Til nr. 14
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
får adgang til de samme oplysninger i indkomstregistret som
forsikringsselskaberne har adgang til.
Det betyder en indskrænkning af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings adgang til oplysningerne i
indkomstregistret i forhold til gældende regler.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har oplyst, at man
ikke har behov for at bevare den eksisterende videre adgang til
oplysninger i indkomstregistret.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 2.11.
Til nr. 15
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr.
5, om at indføre regler om dækning af terrorskader i
arbejdsskadesikringsloven.
Forslaget indebærer, at staten kan kræve regres
hos den eller de ansvarlige skadevoldere for de udgifter til
erstatning og godtgørelse, som ikke kan kræves betalt
af arbejdsgiverens forsikringsselskab m.v. eller af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Forslaget fraviger reglen om, at ydelser efter loven ikke kan
danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har
pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller
deres efterladte.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget om terrordækning
efter arbejdsskadesikringsloven. Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af ændringen af
§ 36, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring ved lov
nr. 496 af 6. juni 2007. Der foreslås samme regel om
dispensation for for sen anmeldelse i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. som i
arbejdsskadesikringsloven.
Efter forslaget bliver det muligt at dispensere fra
anmeldelsesfristen, når det er dokumenteret, at tilskadekomne
har været udsat for en skade og tilskadekomne eller
efterladte har ret til erstatning m.v. som følge af
skaden.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende og som udgangspunkt får
virkning for arbejdsulykker, der indtræder på
ikrafttrædelsesdagen eller senere, og erhvervssygdomme, der
anmeldes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Ikrafttrædelsestidspunktet er valgt som det tidligst
mulige tidspunkt. Dette skyldes hovedformålet med
lovforslaget: dækning af skader forvoldt ved terror.
Der foreslås en række særlige
ikrafttrædelsesregler.
I stk. 3 foreslås, at den nye regel om
forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget får
virkning for sager, der skal forelægges for udvalget på
ikrafttrædelsesdagen eller senere. Der er ikke med den nye
formulering tiltænkt en ændring af, hvilke sager der
skal forelægges for udvalget. Det har således ingen
betydning for tilskadekomnes eller efterladtes mulighed for at
få forelagt en sag for udvalget.
Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsskadestyrelsen kan
beregne renter i alle sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har
udbetalt erstatning og godtgørelse til tilskadekomne
på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Dette har ingen betydning for tilskadekomnes eller efterladtes
ret til erstatning m.v.
I stk. 5 foreslås, at reglen om visse
standarddokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet
underskrift kan anvendes i alle dokumenter, der sendes på
ikrafttrædelsesdagen eller senere, uanset hvornår
ulykken er indtrådt eller sygdommen er anmeldt.
Dette har ingen betydning for tilskadekomnes eller efterladtes
ret til erstatning m.v., men giver mulighed for, at der kan sendes
standardbreve uden underskrift eller med maskinelt gengivet
underskrift i alle sager, uanset hvornår ulykken er
indtrådt eller sygdommen er anmeldt.
Til § 4
Bestemmelsen svarer til gældende lovs
§ 89.
Hovedindholdet i lovforslaget er indførelsen af regler
om dækning af skader efter arbejdsskadesikringsloven i
forbindelse med terrorhandlinger. Dette forslag forøger ikke
forsikringsselskabernes udgifter til arbejdsskadesikringen.
De øvrige elementer i lovforslaget indeholder kun
minimale merudgifter for forsikringsselskaberne.
Det foreslås at præcisere, at gældende lovs
§ 89 også gælder for de minimale merudgifter,
der er en følge af lovforslaget. Efter § 89 kan en
sikringspligtig arbejdsgiver ikke opsige en forsikring på
grund af en forhøjelse af præmien, der alene er
begrundet i en forøgelse af udgifter, der er en følge
af lovforslaget.
Det er forsikringsselskabet, der skal godtgøre, at en
forøgelse af udgifterne alene er en følge af
lovforslaget.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 90.
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale
afgrænsning.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
senest ved § 9 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 5.
Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf.
§ 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en
følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået
under. | | 1. I § 5 indsættes efter
»under«: », jf. dog § 10
a«. |
| | |
§ 7.
. | | 2.§ 7, stk. 3, 2. pkt., affattes
således: |
Stk. 3.
Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
kan kun anerkendes efter forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9. Disse sygdomme skal
forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil
være udsigtsløs. | | »Disse sygdomme skal
forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når
Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at
sygdommen vil kunne anerkendes.« |
| | |
§ 9.
Beskæftigelsesministeren nedsætter et udvalg, som
Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal forhandle
med for at revidere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at
blive optaget på den i § 7, stk. 1,
nævnte fortegnelse. | | 3. I § 9, stk. 1, ændres
»mindst hvert andet år« til:
»løbende«. |
| | |
| | 4. Efter §
9 indsættes som overskrift: |
| | »Skader som følge af krig og
terror« |
| | |
| | 5. Efter
§ 10 indsættes i kapitel
3: |
| | Ȥ 10
a. Enhver, der er sikret efter denne lov, herunder
selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller, der har sikret egen person efter
§ 48, stk. 2, har ret til erstatning for
følgerne af terrorhandlinger, jf. straffelovens
§§ 114 og 114 a, selv om skaden ikke kan anses for
en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er
foregået under. Ret til erstatning efter denne lov for
følgerne af terrorhandlinger har endvidere personer, der er
sikret efter arbejdsskadesikringsloven i medfør af anden
lovgivning. |
| | Stk. 2.
Ved skader, der er forvoldt ved terror, jf. stk. 1, betaler
staten ydelserne efter loven. |
| | Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsen kan efter § 49, stk. 1-8, og
§ 59 kræve udgifterne betalt af et
forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
m.fl., når skaden har ramt personer, hvis arbejde går
ud på at forebygge, forhindre eller afværge
terrorhandlinger, eller på at yde hjælp, assistance
eller anden indsats før, under eller efter en sådan
handling. Det samme gælder, når skaden har ramt
personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk
virksomhed til arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko
for terror, samt når handlingen rammer ansatte ombord
på et dansk skib, der sejler i et område, hvor der er
en særlig risiko for terror. |
| | Stk. 4.
På samme måde som i stk. 3 kan udgifter i sager
vedrørende personer, der er sikret efter lov om
arbejdsskadesikring i medfør af anden lovgivning,
kræves betalt af den myndighed m.v., der skal bære
udgifterne ved arbejdsskade. |
| | Stk. 5. Staten
har regres mod ansvarlige skadevoldere for udgifter, der ikke kan
kræves betalt af et forsikringsselskab m.fl. efter stk. 3 og
4. I det omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan
tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, kan kravet
inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den
pågældendes indtægter efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Pålæg om indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden. |
| | |
§ 26.
. Stk. 2. I
særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale
erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne
og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind
hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. | | 6. I § 26, stk. 2, indsættes
efter »beløb«: »med tillæg af rente,
jf. § 60« |
| | |
| | 7. Efter
§ 37 indsættes: |
| | Ȥ 37
a. Ved behandlingen af sager om arbejdsskader i
Arbejdsskadestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger
efter § 37 indhentes ved, at tilskadekomne eller
efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse
er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af
oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og
får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod
dette.« |
| | |
| | 8. Efter
§ 39 indsættes i kapitel
7: |
| | Ȥ 39
a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet
kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet
underskrift eller på tilsvarende måde, således at
sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et
dokument med personlig underskrift. Reglerne fastsættes, for
så vidt angår Ankestyrelsens behandling af
arbejdsskadesager, efter forhandling med
velfærdsministeren. |
| | Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte tilsvarende
regler, jf. stk. 1, vedrørende Arbejdsskadestyrelsens
behandling af sager efter § 81 og § 10 i
erstatningsansvarsloven. |
| | |
| | 9. Efter
§ 40 indsættes: |
| | Ȥ 40
a. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om
tilbagebetaling, |
| | 1) når tilskadekomne eller
efterladte mod bedre vidende har undladt at give oplysninger efter
denne lov og den manglende oplysning har medført en anden
afgørelse end Arbejdsskadestyrelsen ville have truffet, hvis
oplysningen havde foreligget |
| | 2) når tilskadekomne eller
efterladte mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger og
den urigtige oplysning har medført en anden afgørelse
end Arbejdsskadestyrelsen ville have truffet, hvis den korrekte
oplysning havde foreligget, eller |
| | 3) når tilskadekomne eller
efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelser efter denne lov |
| | Stk. 2.
Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af
forsikringsselskabet m.fl. i sager om ulykker og af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om
erhvervssygdomme. |
| | |
| | 10.§ 41, stk. 1, affattes
således: |
§ 41.
Efter anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte eller
på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan afgørelser
efter § 39 om, at en skade ikke er omfattet af loven,
genoptages inden for en frist på 5 år fra
afgørelsen. | | »Efter anmodning fra tilskadekomne
eller de efterladte eller på Arbejdsskadestyrelsens
foranledning kan enhver afgørelse om, at en skade ikke er
omfattet af loven, genoptages inden for en frist på 5
år fra afgørelsen. Det gælder tillige for sager,
som er afvist af formelle grunde på grund af for sen
anmeldelse.« |
| | |
§ 44.
. | | 11.§ 44, stk. 2,
ophæves. |
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om
branchetilhørsforhold, jf. § 48, stk. 6, og
§ 49, stk. 1 og 4, kan indbringes for Ankestyrelsen
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. | | Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 2-5. |
| | |
| | 12. I § 44 indsættes efter
stk. 6, der bliver stk. 5, som nyt stykke: |
| | »Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsen
videregiver ved afgørelsen af
anerkendelsesspørgsmålet i arbejdsskadesagen oplysning
om tilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren. |
| | |
| | 13.§ 49, stk. 1, affattes
således: |
§ 49.
Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige
arbejdsgivers forsikringsselskab. Ved erhvervssygdomme betales
udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det samme
gælder, når der er tale om frivillig sikring efter
§ 48, stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen træffer
afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til
påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige
udstrækning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henfører udgifterne til en branche. | | Ved ulykker betales udgifterne af den
sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, jf. dog
§ 10 a. Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog § 10 a.
Det samme gælder, når der er tale om frivillig sikring
efter § 48, stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen
underretter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om
branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernes
art, intensitet og tidsmæssige udstrækning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne
til en branche.« |
| | |
| | 14.§ 56 a affattes
således: |
§ 56
a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan til brug for
administrationen af denne lov få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister
§ 7. Stk. 2.
Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til
brug for beregning og opkrævning af AES-bidrag hos
sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til
tilskadekomne. Der kan herunder ske samkøring og
sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af
beskæftigelses- og indkomstoplysninger i forbindelse hermed,
jf. § 55, stk. 6. | | »§ 56
a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan få
adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om indkomstregister, der
er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af
bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere.« |
| | |
§ 77.
Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav
mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt
over for tilskadekomne eller deres efterladte. . | | 15. I § 77, 1. pkt., indsættes
efter »efterladte«: », jf. dog § 10
a«. |
| | |
| | § 2 I lov nr. 423 af 10. juni 2003 om
erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter
§ 1 indsættes: |
| | Ȥ 1
a. Enhver, der er sikret efter denne lov, har uanset
bestemmelsen i § 1, stk. 1, ret til erstatning for
følgerne af terrorhandlinger, jf. straffelovens
§§ 114 og 114 a, selvom skaden ikke kan anses for en
følge af tjenesten eller de forhold, tjenesten er
foregået under. |
| | Stk. 2.
Staten har regres mod ansvarlige skadevoldere for udgifter efter
stk. 1. I det omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan
tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, kan kravet
inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den
pågældendes indtægter efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Pålæg om indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden. |
| | |
§ 4.
Krav om erstatning skal rejses inden 6 måneder fra
hjemsendelsen eller inden 1 år fra ulykken indtrådte
eller sygdommen blev påvist. Arbejdsskadestyrelsen kan se
bort fra disse frister, når der er særlig grund
dertil. | | 2. I
§ 4, 2. pkt., ændres »når der er en
særlig grund dertil« til: »når
betingelserne for dispensation efter § 36, stk. 1, i
lov om arbejdsskadesikring er opfyldt«. |
| | |