Skriftlig fremsættelse (10.
december 2008)
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort
Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl. (Dækning af skader forvoldt ved
terror m.v.)
(Lovforslag nr. L 88).
Af regeringsgrundlaget fra 2007 fremgår, at regeringen
vil fremsætte lovforslag om en terrorforsikringsordning, der
skal sikre borgere og virksomheder i tilfælde af
større terrorangreb.
Spørgsmålet har været overvejet i en
arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter m.fl., og
regeringen fremsætter dette lovforslag, der udmønter
anbefalingerne fra denne arbejdsgruppe.
Forslaget indeholder en sikring efter
arbejdsskadesikringsloven ved skader som følge af
terrorhandlinger.
Forslaget indebærer, at alle personer, der rammes af en
terrorhandling, mens de er på arbejde, er sikret efter
arbejdsskadesikringsloven, uanset om der er sammenhæng mellem
arbejdet og terrorhandlingen. Det er staten, der betaler alle
udgifter efter loven.
Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller er ligeledes sikret efter
arbejdsskadesikringsloven, hvis de har tegnet forsikring m.v. efter
loven. Er der ikke tegnet frivillig forsikring efter loven, vil
selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller være sikret efter
offererstatningsloven.
Forslaget indebærer således, at alle er sikret ved
en terrorhandling.
Det er uden betydning, om pågældende er sikret
direkte efter arbejdsskadesikringsloven eller af regler, der giver
ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven efter anden
lovgivning. Sikringen omfatter endvidere personer, der er sikret
efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige
m.fl.
Staten kan kræve udgifterne til erstatning m.v. betalt
af arbejdsgiverens forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, når skaden rammer personer, hvis
arbejde går ud på at forebygge, forhindre eller
afværge terrorhandlinger. Personer, der rammes af en
terrorhandling, men ikke er på arbejde, er sikret efter
reglerne i offererstatningsloven.
Staten kan ligeledes kræve udgifterne til erstatning
m.v. betalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab eller af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når skaden har ramt
personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk
virksomhed til arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko
for terror, samt når handlingen rammer ansatte ombord
på et dansk skib, der sejler i et område, hvor der er
en særlig risiko for terror.
Lovforslaget indeholder endvidere en række elementer af
teknisk karakter, der blandt andet optimerer sagsbehandlingen i
Arbejdsskadestyrelsen.
Det foreslås at justere betingelsen for at
forelægge konkrete sager om erhvervssygdomme for
Erhvervssygdomsudvalget. Der foreslås et mere positivt
kriterium. Ændringen indebærer ikke, at der skal
forelægges flere eller færre sager for udvalget.
Samtidig justeres tidsfristen for Arbejdsskadestyrelsens
forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget om ændring af
fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det skyldes, at ændringer
af fortegnelsen over erhvervssygdomme er en dynamisk proces.
Der indføres en hjemmel til at forrente de
beløb, som Arbejdsskadestyrelsen udbetaler forskudsvis
på vegne af forsikringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Der er tale om ganske få sager.
Der indføres hjemmel til at behandle arbejdsskadesager
ved brug af stiltiende samtykke efter samme principper som findes i
lov om administration og retssikkerhed på det sociale
område.
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen sender dagligt et stort
antal breve, herunder en række standardbreve, der dannes
automatisk i styrelsernes IT-systemer. Der er blandt andet tale om
rykkerbreve. Det foreslås i lovforslaget at skabe hjemmel
til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at visse breve kan sendes uden underskrift eller på
tilsvarende måde, således at et brev uden underskrift
m.v. i retlig henseende sidestilles med et brev med personlig
underskrift.
I ganske få sager opstår spørgsmål om
tilbagebetaling af erstatning. Der foreslås hjemmel til at
kræve erstatning m.v. tilbagebetalt i de situationer, hvor
tilskadekomne eller efterladte uberettiget har modtaget en
erstatning.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse rejst
spørgsmål om rækkevidden af reglen i
arbejdsskadesikringsloven om genoptagelse af sager, der ikke er
anerkendt som arbejdsskader. Reglen præciseres i lyset heraf,
således at den gælder alle afgørelser om
anerkendelsesspørgsmålet.
I forbindelse med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
anerkendelsesspørgsmål i en arbejdsskadesag
videregiver Arbejdsskadestyrelsen oplysningen om tilskadekomnes
diagnose til arbejdsgiveren. Dette er en forudsætning for, at
arbejdsgiveren kan vurdere, om Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse skal ankes til Ankestyrelsen. Hertil kommer, at
oplysningen om diagnose kan anvendes i forebyggelsesøjemed.
Det foreslås at præcisere Arbejdsskadestyrelsens adgang
til at videregive oplysningen om tilskadekomnes diagnose til
arbejdsgiveren.
Endelig foreslås det at ophæve
Arbejdsskadestyrelsens pligt til at træffe
delafgørelse om branche i erhvervssygdomssager.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til
Folketingets velvillige behandling.