L 85 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om forbud mod visse dopingmidler. (Skærpelse af
straffen for handling, udlevering eller fordeling af
dopingmidler).
Fremsat den 5. december 2008 af
ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forbud mod visse
dopingmidler
(Skærpelse af straffen for
forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler)
§ 1
I lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod
visse dopingmidler, som ændret ved § 16 i lov nr.
69 af 4. februar 2004 foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 4 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved straffens
udmåling skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller
fordeling af dopingmidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I
§ 6 udgår », men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen lægger vægt på, at
overtrædelser af dopingloven har klare konsekvenser, og det
gælder især i tilfælde af handel med og
distribution af dopingmidler.
Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen
for udbredelse af dopingmidler, uanset om udbredelsen sker med
henblik på økonomisk vinding eller af andre grunde.
Der lægges med forslaget op til, at der i almindelighed skal
idømmes frihedsstraf for forhandling, udlevering eller
fordeling af dopingmidler. Samtidig lægges der op til, at der
i de tilfælde, hvor der allerede i dag idømmes
frihedsstraf for udbredelse af dopingmidler, skal ske en
skærpelse af straffen.
Doping er en fællesbetegnelse for stoffer, herunder
lægemidler og euforiserende stoffer, der benyttes med sigte
på at forøge idrætsudøverens
præstationer.
1.1. Baggrund
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kulturministeriet
offentliggjorde i januar 2008 en handlingsplan for bekæmpelse
af motionsdoping (motionsdopingshandlingsplanen).
Handlingsplanen indeholder tre initiativer med henblik
på bekæmpelse af doping i landets motions- og
fitnesscentre: 1) Støtte til Anti Doping Danmarks
oplysningskampagne til bekæmpelse af doping blandt
motionister, 2) gennemførelse af en obligatorisk
mærkningsordning af fitness- og motionscentre samt 3)
skærpelse af straffen i forbindelse med distribution af
dopingmidler.
Handlingsplanens punkt 1 om gennemførelse af en
oplysningskampagne blandt motionister er udmøntet ved
indgåelse af en aftale mellem Anti Doping Danmark, Danmarks
Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og
Idrætsforbund (DGI), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF),
Kulturministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om
støtte til Anti Doping Danmarks oplysningskampagne til
bekæmpelse af doping blandt unge motionister.
Punkt 2 i handlingsplanen om indførelse af en
obligatorisk mærkningsordning for motions- og fitnesscentre
er udmøntet ved lov nr. 430 af 29. maj 2008 om ændring
af lov om fremme af dopingfri idræt. Der er hermed pr. 1.
juli 2008 indført en obligatorisk mærkningsordning for
motions- og fitnesscentre, der indebærer, at motions- og
fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de har indgået
samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark om bekæmpelse af
doping.
Nærværende lovforslag har til formål at
udmønte punkt 3 i motionsdopingshandlingsplanen om
skærpelse af straffen for distribution af dopingmidler. Det
bemærkes, at den foreslåede skærpelse vil
gælde generelt og således ikke kun i forbindelse med
motionsdoping.
Forslaget indgår i regeringsgrundlaget "Mulighedernes
samfund".
2. Gældende ret
Doping er som nævnt en fællesbetegnelse for
stoffer, herunder lægemidler og euforiserende stoffer, der
benyttes med sigte på at forøge
idrætsudøverens præstationer. Lov nr. 232 af 21.
april 1999 om forbud mod visse dopingmidler (dopingloven), der
senest er ændret ved § 16 i lov nr. 69 af 2.
februar 2004, regulerer salg og besiddelse mv. af lægemidler,
der kan anvendes til doping, mens ind- og udførsel, salg og
besiddelse af euforiserende stoffer er reguleret i lov om
euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1.
juli 2008.
Lov om forbud mod visse dopingmidler finder efter lovens
§ 1, nr. 1-5, anvendelse på følgende grupper
af dopingmidler:
1) anabole
steroider,
2) testosteron og
derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning,
3)
væksthormon,
4) erytropoietin og
midler, som har lignende virkning ved at øge mængden
af røde blodlegemer i blodet til over normale værdier
for alder og køn, og
5) midler, som
øger produktion og frigørelse af
a)
væksthormon,
b) testosteron og
derivater heraf eller af tilsvarende stoffer med androgen virkning
eller
c) naturligt
erytropoietin.
Ministeren for sundhed og forebyggelse er efter lovens
§ 2 bemyndiget til at fastsætte, hvilke andre
grupper af dopingmidler loven gælder for. Denne bemyndigelse
er endnu ikke udnyttet.
Det fremgår af lovens § 3, at fremstilling,
indførelse, udførelse, forhandling, udlevering,
fordeling eller besiddelse af de dopingmidler, der er omfattet af
loven, er forbudt, medmindre der er tale om lægeordineret
anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til
videnskabelige formål.
Overtrædelse af lovens § 3 straffes med
bøde eller fængsel i indtil 2 år, jf. lovens
§ 4, stk. 1. Der kan efter lovens § 4,
stk. 2, pålægges juridiske personer strafansvar
efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Strafferammen i dopingloven på bøde eller
fængsel i indtil 2 år svarer til strafferammen i lov om
euforiserende stoffer.
Lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri
idræt, som ændret ved lov nr. 430 af 29. maj 2008,
berøres ikke af forslaget.
Der er ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 3/2007 af 11. maj 2007 om
sanktionspåstande mv. i dopingsager fastsat generelle
retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstande i sager
om overtrædelse af dopingloven.
Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse, at
mængden af dopingmidler i praksis som udgangspunkt
opgøres i antal enheder uafhængigt af
stofkoncentrationen, og uafhængigt af om midlerne er i pille-
eller ampulform.
Ved besiddelse af indtil 1.000 enheder er strafpåstanden
normalt bøde, således at bødepåstanden
for 1-49 enheder er 1.000 kr., mens den for 900-999 enheder er
på 13.000 kr. Det fremgår videre af Rigsadvokatens
meddelelse, at bødepåstandene finder anvendelse i
sager om besiddelse af dopingmidler til eget forbrug, idet der ved
besiddelse af større mængder end 1.000 enheder som
udgangspunkt nedlægges påstand om frihedsstraf.
Ved besiddelse i fængsler af mængder under 1.000
enheder bør der efter Rigsadvokatens meddelelse
nedlægges påstand om frihedsstraf. Dette gælder,
uanset om den pågældende er tidligere straffet for
overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler.
Det fremgår videre af Rigsadvokatens meddelelse, at
retspraksis vedrørende besiddelse med henblik på
videreoverdragelse af mængder under 1.000 enheder er
begrænset. Efter meddelelsen kan sådanne sager som
udgangspunkt afgøres med bøder, idet der dog i sager
om videreoverdragelse, hvor overdragelsen har været
systematisk og angår ikke ubetydelige mængder,
bør nedlægges påstand om frihedsstraf.
Efter meddelelsen bør der i gentagelsestilfælde,
hvor der er sket videreoverdragelse som udgangspunkt
nedlægges påstand om frihedsstraf.
Der er i Rigsadvokatens meddelelse nævnt nogle eksempler
på landsretsdomme, hvor tiltalte er blevet idømt
frihedsstraf for overtrædelse af dopingloven. Det
fremgår heraf, at der ved straffastsættelsen er lagt
vægt på om dopingmidlet er videreoverdraget, om det har
været bestemt til eget forbrug, og om tiltalte tidligere er
straffet for ligeartet kriminalitet. Der er endvidere lagt
vægt på mængden og værdien af
dopingmidlerne samt sundhedsrisikoen ved indtagelse af de
pågældende midler.
Rigsadvokaten har endvidere til brug for overvejelserne om en
skærpelse af straffen for udbredelse af dopingmidler
foretaget en gennemgang af domstolspraksis på området
siden 2002.
Gennemgangen har alene omfattet domme, hvor der er
idømt fængselsstraf for overtrædelse af lov om
forbud mod visse dopingmidler i form af salg eller besiddelse med
henblik på videreoverdragelse, og hvor denne
overtrædelse må anses for hovedforholdet. Gennemgangen
har således ikke omfattet domme, hvor der samtidig med
domfældelsen for overtrædelse af lov om forbud mod
visse dopingmidler tillige er sket domfældelse for anden
kriminalitet, når denne anden kriminalitet må antages
at have haft afgørende indflydelse på
strafudmålingen.
Da forholdsvis få domme opfylder disse kriterier, er
angivelse af det gældende strafniveau behæftet med
betydelig usikkerhed.
Når gerningsmanden ikke tidligere er straffet for
ligeartet kriminalitet, synes der i dag som hovedregel at blive
udmålt en betinget straf i niveauet 20-60 dages fængsel
ved salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse
af op til omkring 15.000 enheder. Når der er tale om
betydelige mængder dopingmidler, fastsættes straffen i
måneder.
Der foreligger to domme, der vedrører salg eller
besiddelse med henblik på videreoverdragelse foretaget af
personer, der tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. I
den ene sag, der vedrørte besiddelse delvis med henblik
på videresalg af 786 enheder, nedsatte landsretten den af
byretten udmålte straf af ubetinget fængsel i 3
måneder til 60 dages ubetinget fængsel. Tiltalte var to
gange tidligere idømt frihedsstraffe for ligeartet
kriminalitet. I den anden sag var tiltalte tidligere idømt
en bødestraf for ligeartet kriminalitet. Byretten
udmålte straffen for bl.a. salg af 3.500 enheder til 60 dages
betinget fængsel. Retten lagde i den sidstnævnte dom
vægt på tiltaltes særdeles gode personlige
forhold og sagsbehandlingstiden.
På baggrund af disse domme må det antages, at
udgangspunktet, når tiltalte tidligere er dømt for
ligeartet kriminalitet, er en ubetinget frihedsstraf.
Når der er tale om indsatte i fængsler, synes
straffen for salg eller besiddelse med henblik på
videreoverdragelse af selv helt små mængder (f.eks. 26
enheder) at blive fastsat som en kortere ubetinget
frihedsstraf.
3. Sager om overtrædelse af
dopingloven
Om udviklingen i sager om overtrædelse af dopingloven
fremgår det af motionsdopingshandlingsplanen, at der i
tidsrummet 1. januar 2007 til 1. juli 2007 i Danmark er registreret
322 sager om distribution og salg af dopingmidler. Tilsvarende tal
for 2006 er 343 sager og for 2005 285 sager. I 2005 er der
registreret i alt 557 sager og 2006 i alt 654 sager.
Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden 1. januar 2005 til
18. juli 2008 er truffet følgende antal afgørelser
(dom, bødevedtagelse mv.), hvori der indgår
overtrædelse af dopingloven:
År | Antal afgørelser |
2005 | 356 |
2006 | 356 |
2007 | 358 |
2008 | 221 (pr. 18. juli 2008) |
Det bemærkes, at tallene vedrører alle
afgørelser for overtrædelse af dopingloven, dvs.
både sager om salg og besiddelse. Sager, hvor der alene er
idømt eller vedtaget en bøde på under 1.000
kr., indgår ikke i opgørelsen, idet sådanne
afgørelser ikke opdateres i Kriminalregisteret.
4. Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelses overvejelser
En effektiv bekæmpelse af doping forudsætter en
flerstrenget indsats, der bl.a. består af
oplysningskampagner, frivillige aftaler og testordninger samt
kontrol og retshåndhævelse.
Hvis dopingmidler anvendes uden medicinsk begrundelse eller i
doser, der langt overstiger anbefalingen, eller over længere
tidsrum end sædvanligt, kan brugen indebære store
helbredsmæssige risici for idrætsudøveren.
Anabole steroider er en af den type dopingsubstanser, der er
mest benyttet. Misbrug af steroider kan have negative konsekvenser
af både fysisk, psykisk og social karakter. Misbrug kan
føre til hjertestop, forkalket kredsløb, nedsat
nyrefunktion, leverskader, sukkersyge, nedsat forplantningsevne
samt depression, angstanfald og personlighedsforandringer.
Indtagelse af væksthormon i store doser kan give sygeligt
forøget vækst eller forstørrelse af nogle
legemsdele. Et misbrug kan derudover være ledsaget af
kriminalitet, vold og hærværk.
Der kan således være såvel
sundhedsmæssige som sociale omkostninger forbundet med
misbrug af dopingmidler.
Formålet med dopingloven er at begrænse raske
menneskers brug af dopingmidler, og et væsentligt element i
den forbindelse er forbuddet i dopinglovens § 3 mod, at
private indfører, fordeler eller forhandler midlerne, samt
mod at private besidder midlerne til andet end de i loven
udtrykkeligt nævnte lovlige formål.
Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering, at
det er af stor betydning for en effektiv indsats mod doping, at
overtrædelser af dopingloven har klare strafferetlige
konsekvenser. Det gælder især i tilfælde af
handel med og distribution af dopingmidler, idet den globale
udvikling på dopingmarkedet og fortjenesten ved handel med
dopingmidler kan friste personer, der begår organiseret
kriminalitet.
Det nuværende strafniveau afspejler efter Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelses opfattelse ikke i tilstrækkelig
grad ovennævnte væsentlige sundhedsmæssige og
sociale risici, der er forbundet med misbrug af dopingmidler.
4.1. Lovforslaget
Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse
i dopingloven, hvorefter det forhold, at der er tale om
forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler betragtes
som en skærpende omstændighed ved udmåling af
straffen for overtrædelse af loven.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både
overdragelse og besiddelse med henblik videreoverdragelse.
Overdragelse omfatter såvel overdragelse mod vederlag
som vederlagsfri overdragelse, der foretages for eksempel med
henblik på oparbejdning af et marked for salg af
dopingmidler.
Med forslaget forudsættes, at der idømmes
frihedsstraf ved forhandling, udlevering eller fordeling af
dopingmidler i strid med lovens § 3 samt at der i de
tilfælde, hvor der allerede i dag idømmes
frihedsstraf, skal ske en skærpelse af straffen.
Lovændringen indebærer, at der som altovervejende
hovedregel vil skulle idømmes frihedsstraf i alle sager
vedrørende overdragelse af dopingmidler eller besiddelse af
dopingmidler med henblik på videreoverdragelse uanset hvilken
mængde dopingmidler, der er tale om.
Med forslaget forudsættes det, at der fremover,
når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på
videreoverdragelse af dopingmidler, som udgangspunkt skal
fastsættes en kortere frihedsstraf i de tilfælde, hvor
der i dag vil blive idømt en bødestraf. Når der
er tale om salg eller besiddelse med henblik på
videreoverdragelse af under 1.000 enheder, bør der
således fremover som udgangspunkt fastsættes en
frihedsstraf på 7 dages fængsel.
For så vidt angår de tilfælde, hvor der
allerede i dag idømmes en frihedsstraf, dvs. ved salg eller
besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 1.000 enheder
og derover, forudsættes det, at der sker en skærpelse
af straffen.
Da strafniveauet i disse sager imidlertid allerede i dag
forekommer relativt højt sammenlignet med f.eks.
narkotikakriminalitet, bør der som udgangspunkt ikke
udmåles længere straffe end i dag. I stedet bør
den straf, der i dag udmåles i sådanne sager, fremover
som udgangspunkt fastsættes som en ubetinget frihedsstraf
fremfor betinget frihedsstraf. Delvis ubetinget frihedsstraf (en
såkaldt kombinationsdom) vil også kunne anvendes, hvis
f.eks. tiltaltes personlige forhold eller lignende taler for det.
Dette vil indebære en væsentlig skærpelse af
straffen i forhold til i dag, hvor der som hovedregel
idømmes en betinget straf, medmindre gerningsmanden er
indsat i fængsel eller tidligere er dømt for ligeartet
kriminalitet.
For så vidt angår personer, der tidligere er
straffet for ligeartet kriminalitet, må det nuværende
strafniveau på som udgangspunkt 60 dages ubetinget
fængsel for salg og besiddelse med henblik på
videresalg af mængder under 5.000 enheder anses for passende,
og der tilsigtes ikke nogen ændring heraf. Straffen ved disse
personers salg eller besiddelse med henblik på salg af
mængder, der overstiger 5.000 enheder, bør som hidtil
som udgangspunkt fastsættes i måneder.
For så vidt angår indsatte i fængsler
lægges der ikke op til at skærpe strafniveauet, idet de
tiltalte i sådanne sager allerede i dag idømmes
ubetinget frihedsstraf for salg og besiddelse med henblik på
videresalg af selv små mængder dopingmidler.
Den konkrete straffastsættelse i hver enkelt sag vil
fortsat bero på domstolenes vurdering i hvert enkelt
tilfælde af sagens samlede omstændigheder, idet der i
forbindelse med strafudmålingen eksempelvis vil kunne
lægges vægt på, om der er tale om udbredelse
af en betydelig mængde dopingmidler eller af dopingmidler af
en betydelig værdi, om der er tale om udbredelse af
dopingmidler i motions- og idrætsmiljøer, som f. eks.
motions- og fitnesscentre samt idrætsforeninger eller om der
er tale om udbredelse af dopingmidler til unge, herunder i
miljøer, hvor unge almindeligvis færdes. Endvidere vil
det ved udmålingen af straffen kunne tillægges
betydning, såfremt der eksempelvis er tale om gentagen,
systematiseret eller organiseret udbredelse af dopingmidler.
Der vil desuden i forbindelse med strafudmålingen bl.a.
kunne lægges vægt på, at der alene er tale om
overdragelse af en ganske ubetydelig mængde af dopingmidler
eller overdragelsen har en lejlighedspræget karakter og er
sket uden vederlag.
Endvidere indebærer lovforslaget en ændring af
lovens territoriale gyldighed, idet Færøerne ved
vedtagelse af lagtingslov nr. nr. 85 af 20. december 2004 om forbud
mod visse dopingmidler har overtaget dopingområdet som et
færøsk særanliggende.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos
Advokatrådet, alle byretter, Anti Doping Danmark,
Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder (BFID),
Børne- og Kulturchefforeningen, Center for Idræt
(Aarhus Universitet), Center for Muskelforskning (Rigshospitalet),
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Højskole,
Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Idræts-Forbunds
Aktivkomité, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk
Farmaceutforening, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fitness og
Helse Organisation, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk
Professionelt Bokse Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Eliteidrætsudøveres Forening, Danske
Fysioterapeuter, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
Danske Regioner, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den
Danske Dommerforening, Det Danske Center for Menneskerettigheder,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Equinox
Fitness, Farmakonomforeningen, Fitness.dk, Forbrugerrådet,
Foreningen af offentlige anklagere i Danmark, Højskolernes
Fællessekretariat, att. Idrætshøjskolerne,
Idrættens Analyseinstitut, Institut for Idræt
(Københavns Universitet), Institut for Idræt og
biomekanik (Syddansk Universitet), KL, Kulturministeriets Udvalg
for Idrætsforskning, Lokale- og Anlægsfonden,
Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen
Ungdomsringen, Lægemiddelindustriforeningen LIF,
Lægemiddelstyrelsen, Parallelimportørforeningen af
Lægemidler, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, SATS,
Sundhedsstyrelsen, Team Danmark, Vestre Landsret samt Østre
Landsret.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2
i dopinglovens § 4, hvorefter det ved udmåling af
straffen for overtrædelse af lovens § 3 skal
betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale
om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler.
Forslaget omfatter både overdragelse og besiddelse med
henblik på overdragelse.
Overdragelse omfatter såvel overdragelse af dopingmidler
mod vederlag som vederlagsfri overdragelse, der foretages f. eks.
med henblik på oparbejdning af et marked for salg af
dopingmidler.
Med lovforslaget forudsættes, at der sker en
skærpelse af straffen i tilfælde af forhandling,
udlevering eller fordeling af dopingmidler i strid med lovens
§ 3 således, at der idømmes frihedsstraf ved
overdragelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på
videreoverdragelse uanset hvilken mængde dopingmidler, der er
tale om.
Ændringen indebærer, at der som altovervejende
hovedregel vil skulle idømmes frihedsstraf i alle sager
vedrørende besiddelse af dopingmidler med henblik på
overdragelse og overdragelse uanset hvilken mængde
dopingmidler, der er tale om.
Endvidere forudsættes, at der i de tilfælde, hvor
der allerede i dag idømmes frihedsstraf sker en
skærpelse af straffen.
Det forudsættes, at der fremover ved udmåling af
straffen for salg eller besiddelse med henblik på
videreoverdragelse af under 1.000 enheder tages udgangspunkt i et
strafniveau på 7 dages fængsel.
For så vidt angår salg eller besiddelse med
henblik på videreoverdragelse af 1.000 enheder og derover,
forudsættes det, at der fremover som udgangspunkt
fastsættes en ubetinget frihedsstraf, der udmåles
på samme niveau som efter hidtidig retspraksis. Delvis
ubetinget frihedsstraf (kombinationsdom) vil også kunne
anvendes, hvis f.eks. tiltaltes personlige forhold eller lignende
taler for det.
For så vidt angår personer, der tidligere er
straffet for ligeartet kriminalitet, tilsigtes der ikke nogen
ændringer i strafudmålingen for så vidt
angår salg og besiddelse med henblik på videresalg af
mængder under 5.000 enheder. Det forudsættes, at
straffen ved disse personers salg eller besiddelse med henblik
på salg af mængder, der overstiger 5.000 enheder, som
udgangspunkt udmåles i måneder.
Endelig tilsigtes der ikke nogen ændringer i
strafudmålingen for så vidt angår indsatte i
fængsler, hvor der allerede i dag som udgangspunkt altid
udmåles en ubetinget frihedsstraf for salg og besiddelse med
henblik på videresalg af dopingmidler uanset mængden
heraf.
Den konkrete straffastsættelse i hver enkelt sag vil
fortsat bero på domstolenes vurdering i hvert enkelt
tilfælde af sagens samlede omstændigheder, idet der i
forbindelse med strafudmålingen eksempelvis vil kunne
lægges vægt på, om der er tale om udbredelse
af en betydelig mængde dopingmidler eller af dopingmidler af
en betydelig værdi, om der er tale om udbredelse af
dopingmidler i motions- og idrætsmiljøer, som f. eks.
motions- og fitnesscentre samt idrætsforeninger eller om der
er tale om udbredelse af dopingmidler til unge, herunder i
miljøer, hvor unge almindeligvis færdes. Endvidere vil
det ved udmålingen af straffen kunne tillægges
betydning, såfremt der eksempelvis er tale om gentagen,
systematiseret eller organiseret udbredelse af dopingmidler.
Der vil desuden i forbindelse med strafudmålingen bl.a.
kunne lægges vægt på, at der alene er tale om
overdragelse af en ganske ubetydelig mængde af dopingmidler,
eller overdragelsen har en lejlighedspræget karakter og er
sket uden vederlag.
Til nr. 2
Som følge af Det færøske landsstyres
vedtagelse af lagtingslov nr. 85 af 20. december 2004 om forbud mod
visse dopingmidler, hvorved dopingområdet er overtaget af det
færøske landsstyre som et færøsk
særanliggende, foreslås bestemmelsen om lovens
territoriale gyldighed ændret således, at det kommer
til at fremgå af loven, at denne ikke gælder for
hverken Grønland eller Færøerne.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2009.
Den skærpede straf for distribution af dopingmidler
finder anvendelse på forhold, der er begået efter
lovens ikrafttræden.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for Grønland og
for Færøerne.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud
mod visse dopingmidler som ændret ved § 16 i lov
nr. 69 af 4. februar 2004 om ændring af forskellige love
på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 4.
Overtrædelse af § 3, stk. 1, eller
vilkår som nævnt i § 3, stk. 3, 2. pkt.,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 2
år. | | 1. I § 4 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ved straffens
udmåling skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller
fordeling.« |
Stk. 2. Der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. | | Stk. 2.
bliver herefter stk. 3. |
| | |
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger. | | 2. I § 6 udgår », men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger«. |
| | |
| | § 2 |
| | Loven træder i kraft den 1. juli
2009. |