L 77 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om
individuel boligstøtte og lov om ændring af lov om
social pension og andre love. (Ændrede betingelser om
børns ophold her i landet m.v.).
Fremsat den 19. november 2008 af
velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om
individuel boligstøtte og lov om ændring af lov om
social pension og andre love
(Ændrede betingelser om børns
ophold her i landet m.v.)
§ 1
I lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
909 af 3. september 2004, som ændret ved § 27 i lov
nr. 431 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr. 346 af 18. april
2007 og § 27 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 5, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) Barnet
faktisk opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.«
2.§ 5, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Opholder
barnet sig kortvarigt i udlandet, eller opholder barnet sig
midlertidigt i udlandet som led i barnets uddannelsesforløb
med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare
sig under fortsat ophold her i landet, kan der uanset stk. 1, nr.
2, udbetales børnetilskud. Hvis et barn er
undervisningspligtigt efter folkeskoleloven, finder 1. pkt. ikke
anvendelse, hvis der er tale om ulovligt
skolefravær.«
3.
Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24
b. Kommunalbestyrelsen skal anmode barnets forældre om
en erklæring om, hvor barnet opholder sig og om årsagen
til et eventuelt udlandsophold, hvis kommunalbestyrelsen modtager
meddelelse efter regler fastsat i medfør af § 24 a
eller på anden måde får oplysninger, hvorefter
der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne om barnets
ophold her i landet, jf. § 5, vil være opfyldt ved
begyndelsen af det følgende kvartal, jf. § 6, stk.
2. Modtages erklæring ikke inden for 14 dage efter
kommunalbestyrelsens anmodning herom, træffes
afgørelse om, hvorvidt barnet kan anses for at have ophold
her i landet, på det foreliggende grundlag.
Stk. 2.
Velfærdsministeren kan fastsætte regler om
administration i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af,
om betingelserne for barnets ophold her i landet er
opfyldt.«
4.
Efter § 25 a indsættes:
Ȥ 25
b. Personer, der modtager førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., er berettiget til
børnetilskud efter de regler, der gælder for modtagere
af folkepension.«
§ 2
I lov om en børnefamilieydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som
ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, foretages
følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) at barnet
faktisk opholder sig her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr.
2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk.
3,«
2.§ 2, stk. 2,
ophæves.
3.§ 6, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Ved
kommunalbestyrelsens afgørelse af, om betingelsen om barnets
ophold her i landet er opfyldt, jf. § 2, stk. 1, nr. 2,
kan kommunalbestyrelsen benytte oplysninger, der er modtaget efter
regler fastsat i medfør af § 24 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. § 24 b, stk. 1, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
og regler fastsat i medfør af lovens § 24 b, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som
ændret ved § 10 i lov nr. 346 af 18. april 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.:
»Hvis der efter lov om en
børnefamilieydelse træffes afgørelse om, at
betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt, skal
kommunalbestyrelsen samtidig træffe afgørelse om, at
barnet ikke medregnes ved beregningen af
boligstøtten.«
2.
Efter § 46 indsættes:
Ȥ 46
a. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om,
at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten,
jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., finder § 46, stk. 2
og 4-6, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Når barnet
igen opholder sig her i landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i
lov om en børnefamilieydelse, finder § 43, stk. 1,
2. pkt., og § 44, stk. 1, 2 og 4, tilsvarende
anvendelse.«
§ 4
I lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring
af lov om social pension og andre love
(Førtidspensionsreform), som ændret senest ved
§ 57 i lov nr. 1164 af 19. december 2003, foretages
følgende ændring:
1.§ 6, stk. 6,
ophæves.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget består af tre dele:
1) Styrket indsats
mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende
udlandsophold af negativ betydning for herværende
børns skolegang og integration.
2) En ændring
af reglerne om ret til børnetilskud og
børnefamilieydelse ved barnets uddannelsesophold i
udlandet.
3) En ændring
af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 285 af 25. april
2001 om børnetilskud til personer, der er omfattet af lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
2. Styrket indsats mod
genopdragelsesrejser og lignende
Som opfølgning på punktet »Forebyggelse af
genopdragelsesrejser« i regeringsgrundlaget for VK Regeringen
II (februar 2005) nedsatte regeringen en tværministeriel
arbejdsgruppe, hvor Integrationsministeriet havde formandsposten.
Arbejdsgruppen skulle fremkomme med forslag til en yderligere
indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende
udlandsophold af negativ betydning for herværende
børns skolegang og integration.
Arbejdsgruppens rapport fra maj 2006 indeholdt bl.a. forslag
om at skærpe de gældende regler om inddragelse af
børnefamilieydelse og børnetilskud ved barnets
udlandsophold, således at der ikke skal udbetales
børnefamilieydelse eller børnetilskud, når
barnet opholder sig i udlandet sammen med en eller begge
forældre, og at reducere boligstøtten, når der
er truffet afgørelse om inddragelse af
børnefamilieydelse pga. børns udlandsophold. Disse to
forslag gennemføres med nærværende
lovforslag.
Formålet med lovforslaget er således at forbedre
herværende børns skolegang og integration gennem en
styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre
længerevarende udlandsophold af negativ betydning for
herværende børns skolegang og integration.
Formålet kan nås ved, at forældre i mindre
grad vælger at sende deres børn på sådanne
udlandsophold. Skærpelsen af de eksisterende bestemmelser om
inddragelse af børnefamilieydelse og børnetilskud
samt den foreslåede reduktion af boligstøtten skal
således indvirke på forældres adfærd,
så forældrene fravælger eller forkorter
varigheden af barnets længerevarende udlandsophold.
Succeskriteriet for forslaget er, at børn i
målgruppen ikke sendes på genopdragelsesrejser og andre
længerevarende udlandsophold af negativ betydning for
herværende børns skolegang og integration. Der vil dog
formentlig fortsat være en mindre gruppe, der trods de
ændrede regler sender deres børn på
sådanne ophold.
Skærpelsen af de eksisterende bestemmelser om
inddragelse af børnefamilieydelse og børnetilskud
skønnes med stor usikkerhed at medføre, at der
årligt vil være yderligere 75 tilfælde hvor
børnefamilieydelsen skal stoppes. Endvidere skønnes
det med betydelig usikkerhed, at boligstøtten reduceres hos
omkring 50-100 familier årligt som følge af forslaget.
Det bemærkes, at reduktionen af boligstøtten
både vil gælde de afgørelser om inddragelse af
børnefamilieydelsen, som ville blive truffet efter de
gældende regler herom, og de yderligere afgørelser om
inddragelse af børnefamilieydelsen som følger af
skærpelsen af de eksisterende bestemmelser. Virkningerne for
udbetalinger af børnetilskud forventes at være
ubetydelige.
2.1. Ændringer i
børnefamilieydelsesloven og børnetilskudsloven
Arbejdsgruppen fremsatte på det daværende Familie-
og Forbrugerministeriums område bl.a. forslag om at
ændre de eksisterende regler om bortfald af ret til
børnefamilieydelse og børnetilskud ved barnets
udlandsophold, således at det også bliver muligt at
undlade at udbetale af disse ydelser, når børn
opholder sig i udlandet sammen med en eller begge
forældrene.
Baggrunden for arbejdsgruppens forslag var de ændringer,
der fulgte af lov nr. 1166 af 19. december 2003. Med denne lov blev
den hidtidige betingelse for udbetaling af børnetilskud og
børnefamilieydelse om, at barnet har hjemsted her i landet,
ændret til, at barnet opholder sig her i landet. Efter
praksis anses barnet imidlertid som havende ophold her i landet,
selv om barnet opholder sig i udlandet, når barnet opholder
sig sammen med forældrene, og disse har fast bopæl her
i landet.
Med dette lovforslag foreslås det derfor, at de
eksisterende regler om bortfald af ret til
børnefamilieydelse og børnetilskud ved barnets
udlandsophold ændres, således at der i alle
tilfælde alene skal ses på barnets ophold i forhold
til, om opholdsbetingelserne for udbetaling af børnetilskud
er opfyldt. Efter forslaget vil der således ikke
længere skulle tages særskilt stilling til, om
betingelserne for barnets ophold her i landet er opfyldt i
situationer, hvor barnet opholder sig i udlandet sammen med en
eller begge forældre under forhold, hvorefter
forældrene fortsat anses for at have fast bopæl her i
landet efter børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr.
5.
Endvidere foreslås det tydeliggjort i loven, at
kortvarigt ophold i udlandet ikke er til hinder for, at der kan
udbetales børnefamilieydelse og børnetilskud.
Endelig foreslås det, at det for undervisningspligtige
børn, jf. folkeskoleloven, som går i skole, er en
betingelse for ret til børnefamilieydelse og
børnetilskud under udlandsophold, at der er tale om lovligt
skolefravær.
2.2. Ændringer i
boligstøtteloven
Arbejdsgruppen fremsatte på det daværende
Socialministeriums område bl.a. forslag om, at i de
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om stop for børnefamilieydelse pga.
udlandsophold, skal der samtidig træffes afgørelse om,
at det pågældende barn ikke indgår i
boligstøtteberegningen, hvis husstanden modtager
boligstøtte. Det bemærkes, at der er en række
begunstigende beregningsregler for boligstøtten for
husstande med hjemmeboende børn, herunder blandt andet
reglen om, at boligsikring maksimalt kan udgøre 15 pct. af
lejen, med mindre der er hjemmeboende børn.
Efter de gældende regler for boligstøtteberegning
skal et barn være under 18 år og have fast ophold i
ansøgerens hjem. Kortere ophold udenfor hjemmet - herunder i
udlandet, hvor der er hensigt om tilbagevenden til forældrene
- vil normalt ikke være nogen hindring for at medtage barnet
ved beregningen af boligstøtte. Ved tidsmæssigt
afgrænsede ophold på ikke over 6 måneder vil
formodningen være for kortere ophold. Selv ved
længerevarende ophold uden for hjemmet - f.eks.
kostskoleophold eller midlertidige ophold i udlandet som
udvekslingsstudent - kan en formodning om fast ophold dog
være til stede. Dette gælder, hvis der ved indretningen
af hjemmet er taget hensyn dels til barnets midlertidige ophold
under f.eks. ferie, fridage eller sygdomsperioder, dels muligheden
for senere varige ophold.
På baggrund af arbejdsgruppens rapport foreslås
det som supplement til den eksisterende betingelse om barnets
ophold i ansøgerens hjem, at forældre, der ikke er
berettiget til at modtage børnefamilieydelse på grund
af et barns udlandsophold, heller ikke skal kunne modtage den
boligstøtte, der er beregnet som følge af, at det
pågældende barn indgår i
boligstøtteberegningen.
3. Ændring af reglerne om ret
til børneydelser ved barnets uddannelsesophold i
udlandet
Som nævnt ovenfor blev det med lov nr. 1166 af 19.
december 2003 gjort til en betingelse for at yde
børnefamilieydelse og børnetilskud, at barnet
opholder sig her i landet. Opholder barnet sig midlertidigt i
udlandet som led i et uddannelsesforløb, der sigter på
at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat
ophold her i landet, er kravet om, at barnet opholder sig her i
landet, ikke til hinder for, at der kan udbetales
børnetilskud.
Det fremgår af bemærkningerne til L 4 fremsat den
8. oktober 2003 om ændring af hjemstedsbetingelsen til en
opholdsbestemmelse, at der kan være tale om tilfælde,
hvor barnet for at styrke dets sproglige færdigheder eller
dets viden om internationale forhold i et år, eller et
semester følger en uddannelse i udlandet. Ved
afgørelse om opholdskravet er opfyldt, vil der blive lagt
vægt på, om opholdet kan betragtes som et supplement
til et igangværende uddannelsesforløb i Danmark. Ved
vurdering af, om opholdet i udlandet er led i et sådant
uddannelsesforløb, må kommunen tage udgangspunkt i
forældrenes redegørelse om formålet med opholdet
i udlandet, og i tvivlstilfælde bør der tages kontakt
til den uddannelsesinstitution her i landet, der senest har haft
kontakt med barnet.
Ankestyrelsen har imidlertid truffet afgørelse om, at
et High School-ophold i USA efter 9. klasse ikke kunne betragtes
som »led i et uddannelsesforløb«, da der ikke er
tale om et supplement til et igangværende uddannelsesforløb i
Danmark. Der kunne derfor ikke udbetales børnefamilieydelse
under opholdet.
Da en sådan praksis ikke er i overensstemmelse med
intentionerne bag undtagelsesreglen i lov nr. 1166 af 19. december
2003, er velfærdsministeren og skatteministeren enige om at
præcisere reglerne i børnefamilieydelses- og
børnetilskudslovene, således at der kan udbetales
børnefamilieydelse og børnetilskud, når barnet
i op til et år opholder sig i udlandet i forbindelse med
uddannelse. Der henvises til skatteministerens svar på
spørgsmål nr. 3 - SAU Alm. del, 2007-08, 1.
samling.
Formålet med anden del af lovforslaget er at ændre
reglerne, således at der kan udbetales
børnefamilieydelse og børnetilskud, hvis
uddannelsesforløbet i udlandet, kan betragtes som et
supplement til barnets uddannelsesforløb i Danmark.
Forløbet behøver således ikke være et
supplement til et igangværende uddannelsesforløb i
Danmark. Det afgørende er, at barnet opholder sig i udlandet
med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare
sig under fortsat ophold her i landet.
4. Ændring af overgangsregel om
børnetilskud
På baggrund af en fejl i overgangsbestemmelsen i lov nr.
285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og
andre love (Førtidspensionsreform) fik personer, der var
tilkendt invaliditetsydelse inden den 1. januar 2003, og som efter
denne dato er tilkendt eller kan tilkendes førtidspension
efter reglerne fra før 1. januar 2003, ikke samme
vilkår som andre førtidspensionister omfattet af
reglerne fra før 1. januar 2003. I overensstemmelse med
intentionerne i ikrafttrædelsesbestemmelsen i
førtidspensionsreformen ligestiller nærværende
lovforslag disse to persongrupper i relation til
børnetilskudsreglerne.
Ligeledes i overensstemmelse med intentionerne i
ikrafttrædelsesbestemmelsen i førtidspensionsreformen
præciseres det, at udbetaling af ydelser efter reglerne i
børnetilskudsloven til førtidspensionister omfattet
af reglerne fra før 1. januar 2003 sker efter de til enhver
tid gældende regler i børnetilskudsloven.
5. Ligestillingsmæssige
konsekvenser
Der er foretaget ligestillingsvurdering af lovforslaget for
så vidt angår den del af lovforslaget, der
vedrører en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og
andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for
herværende børns skolegang og integration.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
vedrøre en kreds på ca. 150 børn om året,
og kønsfordelingen skønnes at være 40 pct.
piger og 60 pct. drenge. Den betydelige usikkerhed i skønnet
skyldes bl.a., at der er tale om en relativt begrænset
målgruppe. På baggrund af denne usikkerhed, er det ikke
muligt at konkludere, om der er ligestillingsmæssige
konsekvenser forbundet med lovforslaget.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og
lignende skønnes at medføre offentlige mindreudgifter
på 0,4 mio. kr. årligt. Heraf skønnes de
offentlige mindreudgifter til boligstøtte at udgøre
0,2 mio. kr. fordelt med halvdelen til kommunerne og halvdelen til
staten, mens de statslige mindreudgifter til
børnefamilieydelse skønnes at udgøre 0,2 mio.
kr. Virkningerne for udbetalingerne af børnetilskud
forventes at være ubetydelige.
Forslaget om ændring af reglerne om ret til
børnetilskud og børnefamilieydelse ved barnets
uddannelsesophold i udlandet vil ikke medføre merudgifter af
betydning. Forslaget til lovændringen er en
præcisering, der skal bringe reglerne i overensstemmelse med
de oprindelige intentioner ved lov nr. 1166 af 19. december
2003.
Lovforslaget om ændring af overgangsreglen om
børnetilskud har ikke økonomiske konsekvenser af
betydning.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for det offentlige.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Kravet i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag og lov om en børnefamilieydelse om
ophold her i landet gælder ikke for personer, der er omfattet
af De europæiske Fællesskabers forordninger om social
sikring. Dette gælder både opholdskravet i de
gældende regler og i de foreslåede ændringer i
dette lovforslag.
11. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet,
Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration, Ankestyrelsen, Sikringsstyrelsen, KL, Danske
Regioner, Børnerådet, Dansk Center for
Undervisningsmiljø (DCUM), Institut for Menneskerettigheder,
Rådet for Etniske minoriteter, Danmarks Lærerforening
(DLF), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Danske
Skoleelever, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Ungdoms- og
Efterskoler, Efterskolernes Lærerforening, Foreningen af
Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Frie Grundskolers
Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening,
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU),
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsforeningen for
Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Skole og Samfund, Skolelederne, Ungdomsringen,
Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Børnesagens
Fællesråd, Daginstitutionernes Landsorganisation,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes
Landsforbund, Børne- og Kulturchefforeningen,
Socialchefforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Danmarks
Lejerforeninger, Lejernes Landsorganisation i Danmark og
Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Staten: Mindreudgifter på 0,3 mio.
kr. årligt Kommunerne: Mindreudgifter på 0,1
mio. kr. årligt | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
konsekvenser. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler er det en betingelse for
udbetaling af børnetilskud, at barnet har ophold her i
landet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L
4, fremsat den 8. oktober 2003, om ændring af
hjemstedsbestemmelsen til en opholdsbestemmelse, at der ved ophold
her i landet skal forstås, at barnet har sin dagligdag her i
landet. Opholder barnet sig hos forældrene og har disse fast
bopæl her i landet, anses barnet for at opholde sig her i
landet. Det gælder også, hvis barnet opholder sig i
udlandet sammen med forældrene under forhold, hvorefter
forældrene fortsat anses for at have bopæl her i landet
efter børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr.
5.
Med forslaget om, at barnet skal have faktisk ophold her i
landet - bortset fra de tilfælde, der er nævnt i
børnetilskudslovens § 5, stk. 2, og i
børnetilskudslovens § 5, stk. 3, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 2 - vil der i alle tilfælde
alene skulle ses på barnets faktiske ophold, i forhold til om
opholdsbetingelserne for udbetaling af børnetilskud er
opfyldt. Efter forslaget vil der ikke længere skulle tages
særskilt stilling til, om betingelserne for barnets ophold
her i landet er opfyldt i situationer, hvor barnet opholder sig i
udlandet sammen med forældrene under forhold, hvorefter
forældrene fortsat anses for at have bopæl her i landet
efter børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 5.
Efter forslaget er det hovedreglen, at barnet faktisk skal opholde
sig her i landet, for at der kan udbetales børnetilskud.
Undtagelserne hertil fremgår af børnetilskudslovens
§ 5, stk. 2, og børnetilskudslovens § 5,
stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
2.
Efter børnetilskudslovens § 6, stk. 2, skal
betingelserne for at modtage børnetilskud være opfyldt
ved begyndelsen af kvartalet for hvilket, der udbetales
børnetilskud. Det betyder ikke, at barnets opholdssted
på første dag i kvartalet er afgørende, men at
barnets situation skal vurderes på dette tidspunkt. Der kan
udbetales børnetilskud i situationer, hvor barnet er
omfattet af undtagelserne til betingelsen om barnets faktiske
ophold her i landet. Der kan ikke udbetales børnetilskud,
selv om barnet faktisk opholder sig her i landet ved kvartalets
begyndelse, hvis der er tale om en kortvarig afbrydelse af et
længerevarende udlandsophold.
Til nr. 2
Efter de gældende regler er det en betingelse for
udbetaling af børnetilskud, at barnet har ophold her i
landet. Hvis barnet opholder sig kortvarigt i udlandet på
grund af ferie, familiebesøg, sygdomsbehandling eller
lignende, anses barnet dog fortsat at have ophold her i landet.
Tilsvarende gælder, hvis barnet opholder sig i udlandet
sammen med forældrene, der har fast bopæl her i landet.
Hvis barnet opholder sig midlertidigt i udlandet som led i et uddannelsesforløb, der sigter
på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under
fortsat ophold her i landet, er bestemmelsen i lovens
§ 5, stk. 1, nr. 2, ikke til hinder for, at der kan
udbetales børnetilskud.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget L 4
fremsat den 8. oktober 2003 om ændring af
hjemstedsbetingelsen til en opholdsbestemmelse, at »Opholder
barnet sig midlertidigt i udlandet som led i et
uddannelsesforløb, der sigter på at forbedre barnets
muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, kan
der fortsat udbetales børnetilskud. Der kan være tale
om, at barnet for at styrke dets sproglige færdigheder eller
dets viden om internationale forhold i et år, eller et
semester følger en uddannelse i udlandet. Der vil blive lagt
vægt på, om opholdet kan betragtes som et supplement
til et igangværende uddannelsesforløb i Danmark. Ved
vurdering af, om opholdet i udlandet er led i et sådant
uddannelsesforløb, må kommunen tage udgangspunkt i
forældrenes redegørelse om formålet med opholdet
i udlandet. I tvivlstilfælde bør der tages kontakt til
den uddannelsesinstitution her i landet, der senest har haft
kontakt med barnet«.
Ankestyrelsen har truffet afgørelse (B-1-06) om, at et
High School-ophold i USA efter 9. klasse ikke kunne betragtes som
et supplement til et igangværende
uddannelsesforløb i Danmark, hvorfor der ikke kunne
udbetales børnetilskud under opholdet.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med
opholdet var, at det skulle erstatte folkeskolens 10. klasse i
Danmark. Opholdet kunne således ikke betragtes som et supplement til et igangværende
uddannelsesforløb i Danmark.
Med forslaget tydeliggøres det, at barnets kortvarige
ophold i udlandet ikke er til hinder for at udbetale
børnetilskud.
Samtidig foreslås det, at hvis barnet opholder sig
midlertidigt i udlandet som led i barnets
uddannelsesforløb, der sigter på at forbedre
barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i
landet, er kravet i lovens § 5, stk. 1, nr. 2, om barnets
ophold her i landet ikke til hinder for, at der kan udbetales
børnetilskud. Ændringen betyder, at der ikke
længere kan stilles krav om, at uddannelsesopholdet skal
betragtes som et supplement til et
igangværende uddannelsesforløb i Danmark.
Opholdet i udlandet skal som hidtil sigte på at forbedre
barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i
landet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
den oprindelige bestemmelse i L 4 fremsat den 8. oktober 2003 (se
ovenfor).
Som en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre
længerevarende ophold i udlandet af negativ betydning for
børns skolegang og integration foreslås det, at ophold
i udlandet ikke kan undtages fra kravet om ophold her i landet
efter bestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, nr. 2, i de
tilfælde, hvor barnet er undervisningspligtig, og der er tale
om ulovligt skolefravær.
Det fremgår af Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers
fravær fra undervisningen i folkeskolen, at hvis en elev i folkeskolen
udebliver fra undervisningen, skal forældrene mundtligt eller
skriftligt oplyse skolen om grunden hertil. Hvis udeblivelsen
skyldes sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange
lægeattest. Skolen har således ret til at kende
årsagen til en elevs fravær og pligt til at
undersøge baggrunden for fraværet, hvis
forældrene ikke selv oplyser om årsagen. Fravær,
der ikke er begrundet i sygdom, skal godkendes af skolen. I modsat
fald er der tale om ulovligt fravær. Der vil foreligge
ulovligt skolefravær i lovforslagets forstand, hvis der er
tale om ulovligt fravær efter bekendtgørelsens
definition.
Reglerne om fravær fra undervisningen i friskoler er
reguleret af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af
26. september 2008, om friskoler og private grundskoler m.v. Det
fremgår af lovens § 6, stk. 2, at skolens leder
skal påse, at de undervisningspligtige elever deltager i
undervisningen, og at forældrene kan anmodes om at give
skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra
undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers
varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev
ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det
til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.
Regler om fravær fra undervisningen i efterskoler findes i lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008. Af lovens
§ 2, stk. 9, fremgår, at efterskolen skal give de
kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt
folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed.
Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller
opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolen underrette
kommunen herom.
Lovforslaget omfatter således ulovligt fravær fra
undervisningen i folkeskolen, i friskolerne og i
efterskolerne.
Med lovforslaget foreslås således, at der for
undervisningspligtige børn i folkeskolen, i friskolerne og i
efterskolerne ikke kan udbetales børnetilskud, når
barnet opholder sig i udlandet og samtidig har ulovligt
fravær fra skolen. Det gælder uanset, om der er tale om
korterevarende, midlertidige eller længerevarende ophold i
udlandet.
Det bemærkes, at efter gældende regler har
samtlige typer af skoler, hvor undervisningspligten kan opfyldes,
pligt til at give kommunen meddelelse om fravær straks, hvis
skolen i en uge ikke har haft kontakt med barnet og ikke har
oplysninger om årsagen hertil, såfremt den manglende
kontakt kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her
i landet. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 514 af
11. juni 2004 om meddelelser efter § 24 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
(som ændret ved bekendtgørelse nr. 791 af 11. juli
2006) og bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers
fravær fra undervisningen i folkeskolen (som ændret ved
bekendtgørelse nr. 768 af 5. juli 2006).
Det vil således være skolens indberetning om
ulovligt fravær, der ligger til grund for
kommunalbestyrelsens afgørelse om ret til
børnefamilie og børnetilskud. Kommunen skal ved
afgørelsen om ret til børneydelser tage hensyn til,
om der er tale om undskyldeligt fravær i force majeure
situationer.
Samlet for betingelsen om barnets ophold her i landet,
herunder de foreslåede ændringer i dette lovforslag,
gælder, at det er kommunalbestyrelsen, der ud fra en samlet
vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne
for ret til børnetilskud er opfyldt. Heri ligger blandt
andet, at kommunalbestyrelsen som led i afgørelsen foretager
partshøring af forældrene, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil, og eventuelt
indhenter supplerende oplysninger fra skolelederen om
fraværet.
Til nr. 3
Som noget nyt foreslås det, at hvis kommunalbestyrelsen
modtager meddelelse efter regler fastsat i medfør af
§ 24 a eller på anden måde får
oplysninger, hvorefter der kan opstå tvivl om, hvorvidt
opholdsbetingelserne for udbetaling af børnetilskud er
opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i
kvartalet, skal kommunalbestyrelsen anmode barnets forældre
om inden 14 dage at modtage en erklæring om, hvor barnet
opholder sig og om årsagen til et eventuelt udlandsophold.
Erklæringens indhold skal sammen med de øvrige
oplysninger indgå i kommunalbestyrelsens afgørelse om,
hvorvidt barnet kan anses for at have ophold her i landet. Hvis
erklæring ikke er modtaget inden 14 dage fra anmodningen,
træffes afgørelsen om, hvorvidt barnet kan anses for
at have ophold her i landet, på det foreliggende
grundlag.
Forslaget giver kommunalbestyrelsen en forpligtelse til at
anvende en særlig fremgangsmåde i forbindelse med
undersøgelsen af, om betingelsen om barnets ophold her i
landet fortsat er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal indhente en
erklæring fra forældrene, når kommunalbestyrelsen
modtager meddelelse efter reglerne fastsat i medfør af
børnetilskudslovens § 24 a eller når den
på anden måde har fået oplysninger, hvorefter der
kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne om barnets ophold
her i landet fortsat er opfyldt. At kommunalbestyrelsen skal
reagere med det samme, giver forældrene en retssikkerhed for,
at kommunalbestyrelsen får det korrekte grundlag til at
træffe afgørelsen om ret til børnetilskud, og
det giver kommunalbestyrelsen en mulighed for at standse
udbetalingen af børnetilskud rettidigt, hvis betingelserne
ikke længere er opfyldt. Det bemærkes, at
kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelsen om ret
til børnetilskud før begyndelsen af det første
døgn i kvartalet, hvor det kan konstateres, om betingelserne
for at modtage børnetilskud er opfyldt.
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
bortfald af ret til børnetilskud, kræves fornyet
ansøgning, for at udbetalingen af børnetilskud
genoptages. Genoptagelse af udbetalingen forudsætter
endvidere, at betingelserne på ny er opfyldt.
Det foreslås endvidere, at velfærdsministeren kan
fastsætte regler om administration i forbindelse med
kommunalbestyrelsens vurdering af, om betingelserne for barnets
ophold her i landet er opfyldt. Bemyndigelsen forventes anvendt til
at fastsætte regler om administrationen ved anmodning om
erklæring, rykkerprocedure mv.
Til nr. 4
Det fremgår af § 6, stk. 6, i lov nr. 285 af
25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre
love (Førtidspensionsreform), at for personer, der er
tilkendt førtidspension, eller for hvem, der er
påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder
fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Ankestyrelsen har truffet afgørelse (B-10-05) om, at
der ikke kan udbetales ydelser efter børnetilskudsloven til
førtidspensionister, for hvem, der var tilkendt
invaliditetsydelse eller var påbegyndt sag herom inden den 1.
januar 2003, og som på et senere tidspunkt er tilkendt
førtidspension efter de regler om førtidspension, der
var gældende indtil 1. januar 2003.
Det bemærkes, at det efter de dagældende regler
var en betingelse for at tilkende invaliditetsydelse, at den
pågældendes invaliditet helbredsmæssigt vurderet
var så alvorlig, at den pågældende ville have ret
til højeste eller mellemste førtidspension, hvis den
pågældende ikke havde erhvervsindtægt, der afskar
fra at opnå en sådan pension.
Med forslaget til § 1, nr. 3, gøres det i
overensstemmelse med intentionerne i
ikrafttrædelsesbestemmelsen i førtidspensionsreformen
klart, at personer, for hvem, der var tilkendt invaliditetsydelse
eller påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, og som
på et senere tidspunkt er eller bliver tilkendt
førtidspension efter de regler om førtidspension, der
var gældende indtil 1. januar 2003, er berettiget til
børnetilskud på lige fod med de personer, der modtog
førtidspension eller for hvem, der var påbegyndt sag
herom den 1. januar 2003. De indtil 1. januar 2003 gældende
regler om tilkendelse af førtidspension fremgår nu af
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 485 af 29. maj 2007 med senere ændringer.
I overensstemmelse med intentionerne i
ikrafttrædelsesbestemmelsen i førtidspensionsreformen,
foreslås det, at udbetaling af ydelser efter reglerne i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag til førtidspensionister, der er omfattet
af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., sker efter de regler, der
gælder for modtagere af folkepension. Herved er det
præciseret, at det er de til enhver tid gældende regler
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnetilskud, der finder anvendelse for personer, der
modtager førtidspension efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Til § 2
De eksisterende regler i lov om en børnefamilieydelse
om barnets ophold her i landet samt om kommunalbestyrelsens
administration m.v. i forbindelse med vurderingen af, om
betingelserne om barnets ophold her i landet er opfyldt, svarer til
de eksisterende regler herom i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
I § 2, nr. 1 og 2, foreslås det, at reglerne i
lov om en børnefamilieydelse om barnets ophold her i landet
ændres, således at det er reglerne herom i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, der finder anvendelse.
I § 2, nr. 3, foreslås det, at reglerne i lov
om en børnefamilieydelse om kommunalbestyrelsens
administration m.v. i forbindelse med vurderingen af, om
betingelserne om barnets ophold her i landet er opfyldt,
ændres, således at det er reglerne herom i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, der finder anvendelse.
De foreslåede ændringer i
børnefamilieydelsesloven indebærer samtidig, at de
ændringer, der er foreslået i
børnetilskudslovens § 5, stk. 1 og 3, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt den
foreslåede bestemmelse til § 24 b i
børnetilskudsloven, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3, får tilsvarende virkning i forhold til
børnefamilieydelsen. Der henvises derfor til
bemærkningerne til § 1, nr. 1-3.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de gældende regler skal et barn være under
18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem for at
blive medregnet ved beregningen af boligstøtten. Der
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. for
praksis vedrørende fast ophold i ansøgerens
hjem.
Det foreslås indsat som § 7, stk. 2, 2. pkt.,
i boligstøtteloven, at hvis der i medfør af
§ 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børnefamilieydelse
træffes afgørelse om, at betingelsen om barnets ophold
her i landet for retten til børnefamilieydelse ikke er
opfyldt, skal kommunalbestyrelsen samtidig træffe
afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved beregningen af
boligstøtten. Dette betyder, at en eventuel afgørelse
om omberegning af boligstøtten efter forslaget vil bygge
på den afgørelse, der træffes om, at betingelsen
om barnets ophold her i landet for retten til
børnefamilieydelse ikke er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil have betydning ved
afgørelser om børnefamilieydelse, der træffes
efter lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1. januar 2009 eller
senere.
Da der både er samtidighed og direkte forbindelse mellem
de to afgørelser, vil det sociale nævn i forbindelse
med en klage over en afgørelse efter
boligstøttelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., samtidig
skulle tage stilling til kommunens afgørelse efter
§ 2, stk. 1, nr. 2, i
børnefamilieydelsesloven.
Med hensyn til tidspunktet for omregningen af
boligstøtten henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 2.
Til nr. 2
Med de gældende regler i bl.a. boligstøttelovens
kapitel 9 har ansøgeren oplysningspligt i forhold til alle
ændringer, der kan medføre nedsættelse eller
bortfald af boligstøtten. Kapitlet indeholder endvidere
bestemmelser om, at ved ændringer, der medfører
nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, omregnes
boligstøtten med virkning fra begyndelsen af den
måned, der følger nærmest efter ændringens
indtræden.
Lovforslagets § 3, nr. 1, indfører en ny type
ændring af ansøgerens forhold, som kan medføre
nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Denne
ændring af ansøgerens forhold består i, at
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at
betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til
børnefamilieydelse ikke er opfyldt. Der vil derfor
være tale om en ændring af ansøgerens forhold,
som kommunalbestyrelsen altid vil være først til at
kende til.
Det foreslås, at når kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved
beregningen af boligstøtten som følge af
kommunalbestyrelsens afgørelse om bortfald af
børnefamilieydelse, omregnes boligstøtten med
virkning fra begyndelsen af den måned, der følger
nærmest efter, at afgørelsen er truffet.
Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe afgørelse
om bortfald af retten til børnefamilieydelse den
første dag i den periode, som den enkelte udbetaling
vedrører (den første dag i kvartalet), med det
resultat, at børnefamilieydelsen for den
pågældende periode/kvartal ikke udbetales. Med
forslaget vil boligstøtten dog først blive omberegnet
med virkning for den anden måned i kvartalet. Denne
konstruktion nødvendiggøres af, at
boligstøtten for den første måned i kvartalet
allerede er udbetalt, når kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om, at barnet ikke skal medregnes. Hvis
boligstøtten skulle omberegnes med virkning allerede for den
første måned i kvartalet ville det således
kræve, at kommunalbestyrelsen krævede den for meget
udbetalte boligstøtte tilbagebetalt. Imidlertid har
boligstøttemodtageren forud for kommunalbestyrelsens
afgørelse ikke nødvendigvis kunnet vide, at den
pågældende ændring (dvs. kommunalbestyrelsens
afgørelse om retten til børnefamilieydelse) ville
finde sted. Boligstøttemodtageren kan dermed siges at have
modtaget boligstøtten for den første måned i
kvartalet i god tro, hvorfor boligstøtten ikke ville kunne
kræves tilbagebetalt.
Med den foreslåede bestemmelse er der lagt vægt
på, at der er tale om en ændring, som
kommunalbestyrelsen altid selv har oplysning om, og at borgeren
derfor som udgangspunkt ikke kan pålægges en pligt til
at oplyse kommunalbestyrelsen om. Som konsekvens heraf er der som
udgangspunkt ikke adgang til at kræve boligstøtten
tilbagebetalt, hvis grunden til den for meget udbetalte
boligstøtte er, at kommunalbestyrelsen ikke har ladet barnet
udgå af boligstøtteberegningen.
Det foreslås endvidere, at når barnet igen kan
anses for at opholde sig her i landet, jf. § 2, stk. 1,
nr. 2, i lov om en børnefamilieydelse, kan
boligstøtten omregnes, når ændringen er
indtrådt, hvilket i praksis vil sige fra begyndelsen af den
måned, der følger nærmest efter ændringen.
Hvis barnet igen opholder sig her i landet fra den 1. i en
måned, kan boligstøtten omregnes fra begyndelsen af
denne måned. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkning
fra begyndelsen af den måned, der følger efter
ansøgerens meddelelse om ændringen til
kommunalbestyrelsen. I forbindelse med årsomregningen kan
omberegningen dog foretages med virkning fra 1. januar, hvis
ansøgeren inden udgangen af januar måned giver
meddelelse om, at barnet har opholdt sig her i landet fra den 1.
januar eller tidligere.
Efter praksis på boligstøtteområdet kan
kommunen kræve, at alle ændringer i
boligstøttemodtagerens forhold skal indgives direkte til
boligstøttekontoret. I forhold til omberegning af
boligstøtten, når barnet igen kan anses for at opholde
sig her i landet, bør kommunen dog omberegne
boligstøtten, selvom ansøgeren ikke har meddelt
ændringen til kommunens boligstøttekontor, men fx i
stedet til den del af den kommunale forvaltning, der træffer
afgørelse om, hvorvidt betingelserne for ret til
børnefamilieydelse er opfyldt.
Til § 4
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås en
ændring af ikrafttrædelsesreglen om ret til
børnetilskud for personer, der er tilkendt
førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende
regler herom i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i
§ 6, stk. 6, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om
ændring af lov om social pension og andre love
(Førtidspensionsreform) om ret til ydelser efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, kan derfor ophæves.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 3.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2009.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, som
ændret ved § 27 i lov nr. 431 af 6. juni 2005,
§ 8 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og § 27 i
lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
§ 5.
Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis
følgende betingelser er opfyldt: 1) --- 2) Barnet opholder sig her i landet, jf.
dog stk. 2 og 3. | | 1.§ 5,
stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) Barnet faktisk opholder sig her
i landet, jf. dog stk. 2 og 3.« |
§ 5.
--- Stk. 3.
Opholder barnet sig midlertidigt i udlandet som led i et
uddannelsesforløb, der sigter på at forbedre barnets
muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, er
bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ikke til hinder for, at der kan
udbetales børnetilskud. | | 2.§ 5,
stk. 3, affattes således: »Stk. 3.
Opholder barnet sig kortvarigt i udlandet, eller opholder barnet
sig midlertidigt i udlandet som led i barnets
uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets
muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, kan
der uanset stk. 1, nr. 2, udbetales børnetilskud. Hvis et
barn er undervisningspligtigt efter folkeskoleloven, finder 1. pkt.
ikke anvendelse, hvis der er tale om ulovligt
skolefravær.« |
| | 3. Efter § 24 a
indsættes: |
| | Ȥ 24
b. Kommunalbestyrelsen skal anmode barnets forældre om
en erklæring om, hvor barnet opholder sig og om årsagen
til et eventuelt udlandsophold, hvis kommunalbestyrelsen modtager
meddelelse efter regler fastsat i medfør af § 24 a
eller på anden måde får oplysninger, hvorefter
der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne om barnets
ophold her i landet, jf. § 5, vil være opfyldt ved
begyndelsen af det følgende kvartal, jf. § 6, stk.
2. Modtages erklæring ikke inden for 14 dage efter
kommunalbestyrelsens anmodning herom, træffes
afgørelse om, hvorvidt barnet kan anses for at have ophold
her i landet, på det foreliggende grundlag. |
| | Stk. 2.
Velfærdsministeren kan fastsætte regler om
administration i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af,
om betingelserne for barnets ophold her i landet er
opfyldt.« |
| | 4. Efter
§ 25 a indsættes: |
| | Ȥ 25
b. Personer, der modtager førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., er berettiget til
børnetilskud efter de regler, der gælder for modtagere
af folkepension.« |
| | § 2 I lov om en børnefamilieydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som
ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, foretages
følgende ændringer: |
§ 2.
Retten til børnefamilieydelsen er betinget af, 1) --- 2) at barnet opholder sig her i landet,
jf. dog stk. 2, | | 1.§ 2,
stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) at barnet faktisk opholder sig
her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk.
3,« |
§ 2.
--- Stk. 2.
Opholder barnet sig midlertidigt i udlandet som led i et
uddannelsesforløb, der sigter på at forbedre barnets
muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, er
bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ikke til hinder for, at der kan
udbetales børnefamilieydelse. | | 2.§ 2,
stk. 2, ophæves. |
§ 6.
--- Stk. 3. For at
kunne træffe afgørelse om, hvorvidt et barn kan anses
for at have ophold her i landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2,
kan kommunalbestyrelsen benytte oplysninger, der er modtaget efter
de regler, der er fastsat i medfør af lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. | | 3.§ 6,
stk. 3, affattes således: »Stk. 3.
Ved kommunalbestyrelsens afgørelse af, om betingelsen om
barnets ophold her i landet er opfyldt, jf. § 2, stk. 1,
nr. 2, kan kommunalbestyrelsen benytte oplysninger, der er modtaget
efter regler fastsat i medfør af § 24 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. § 24 b, stk. 1, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
og regler fastsat i medfør af lovens § 24 b, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.« |
| | § 3 I lov om individuel boligstøtte,
jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som
ændret ved § 10 i lov nr. 346 af 18. april 2007,
foretages følgende ændringer: |
§ 7.
--- Stk. 2. For at
et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal
det være under 18 år og bo i lejligheden. | | 1. I § 7, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.: »Hvis der efter lov om en
børnefamilieydelse træffes afgørelse om, at
betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt, skal
kommunalbestyrelsen samtidig træffe afgørelse om, at
barnet ikke medregnes ved beregningen af
boligstøtten.« |
| | 2. Efter
§ 46 indsættes: |
| | Ȥ 46
a. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om,
at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten,
jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., finder § 46, stk. 2
og 4-6, tilsvarende anvendelse. Stk. 2.
Når barnet igen opholder sig her i landet, jf. § 2,
stk. 1, nr. 2, i lov om en børnefamilieydelse, finder
§ 43, stk. 1, 2. pkt., og § 44, stk. 1, 2 og 4,
tilsvarende anvendelse.« |
| | § 4 I lov nr. 285 af 25. april 2001 om
ændring af lov om social pension og andre love
(Førtidspensionsreform), som ændret senest ved
§ 57 i lov nr. 1164 af 19. december 2003, foretages
følgende ændring: |
§ 6
--- Stk. 6. For
personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der
er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder
fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. | | 1.§ 6,
stk. 6, ophæves. |
| | § 5 Loven træder i kraft den 1. januar
2009. |