L 74 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring i forbindelse med anvendelse af indkomstregisteret).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 19-11-2008

Fremsat: 19-11-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l74_som_fremsat (html)

L 74 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring i forbindelse med anvendelse af indkomstregistret).

Fremsat den 19. november 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring i forbindelse med anvendelse af indkomstregistret)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, foretages følgende ændringer:

1.§§ 48-50 affattes således:

»§ 48. Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med samme procentsats.

Stk. 2. Der foretages ikke en ny beregning, hvis arbejdsfortjenesten vedrører et arbejdsforhold, der er afsluttet mindre end ét år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en dagpengeberegning.

Stk. 3. Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog § 50.

Stk. 4. Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.

§ 49. Den hidtidige arbejdsfortjeneste for lønmodtagere opgøres på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i en beregningsperiode, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger.

Stk. 3. For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer, og ved uge- eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer, og ved uge- eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.

Stk. 4. Den hidtidige arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende opgøres på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.

Stk. 5. Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter § 48.

Stk. 6. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 5, 1. pkt. Hvis personen er optaget som medlem inden aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter § 48 dog således, at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 5.

§ 50. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter § 48 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter § 48, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten til dagpenge er indtrådt.

Stk. 2. Dagpenge efter §§ 48, stk. 3, 49, stk. 5-6, og efter denne bestemmelse afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

2.§ 51 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 51. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes, således at det samlede daglige ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter §§ 48, stk. 3, 49, stk. 5-6, eller 50.«

3.§ 51 a affattes således:

»§ 51 a. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 48-51, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig arbejdsfortjeneste og dagpengesats for det enkelte medlem.«

4.§ 52 affattes således:

»§ 52. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregistret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.«

5.§ 53, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er endvidere betinget af,

1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller som i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.«



6. I § 53, stk. 3 , ændres »arbejdsperioderne« til: »perioderne«, »a)« ændres til: »1)«, »b)« ændres til: »2)«, og »c)« ændres til: »3)«.

7.§ 53, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Kun indberettede løntimer mv., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog § 52, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af Arbejdsdirektoratet indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af staten eller kommunen i jobcentret eller kommunen, medregnes ikke.«

8.§ 53, stk. 6 , affattes således:

»Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 962 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller som i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 629 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.«



9.§ 53, stk. 9 , affattes således:

»Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 2-4 og 6-8. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2 og 6.«

10.§ 59, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.


11.§ 60, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.«



12. I § 60, stk. 2 , indsættes som 3. pkt.:

»Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af kravet i stk. 1.«

13.§ 63, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 195 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 180 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller

3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.«



14. I § 63, stk. 6 , indsættes som 2. pkt.:

»Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 4.«

15.§ 63 a, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale, jf. stk. 2, eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., uden fyldestgørende grund på ny udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, CV- eller rådighedssamtale, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 195 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 180 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller

3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.«



16. I § 63 a, stk. 4 , indsættes som 2. pkt.:

»Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.«

17.§ 64, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Retten til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962 løntimer, jf. dog § 52, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller

2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de sidste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 629 løntimer, jf. dog § 52.«



18. I § 64, stk. 4 , indsættes som 2.- 4. pkt.:

»Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.«

19.§ 68, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet,

1) mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller

2) mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger.«



20. I § 68, stk. 4 , ændres »at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3« til: »at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.«

21.§ 73, stk. 2, 2. pkt ., affattes således:

»Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet et antal løntimer, jf. dog § 52, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1,

1) i hver af 6 månedsindberetninger,

2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller

3) i hver af 13 14-dagesindberetninger.«



22.§ 73, stk. 4 , ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.


23. I § 73, stk. 5 , som bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt .:

»Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.«

24. I § 74 e, stk. 3 , ændres »§ 59, stk. 3« til: »§ 52«.

25. I § 74 j, stk. 9, 1. pkt, ændres »har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer« til: »i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52«.

26. I § 74 l, stk. 5, 1. pkt. , ændres »har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer« til: »i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52«.

27.§ 74 m, stk. 1, affattes således:

»Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52, eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, optjener ret til en skattefri præmie indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden. Ret til en skattefri præmie er endvidere betinget af,

1) at medlemmet har fået indberettet yderligere mindst 481 løntimer, jf. dog § 52, eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

2) at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og

3) at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt efter § 77 a.«



28. I § 90 b, stk. 2 , indsættes efter 2. pkt.:

»Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.«

§ 2

Stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 90 b, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, træder dog i kraft den 1. april 2009.

§ 3

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om opgørelse og medregning af perioder med arbejde og indtægt, som ligger forud for ikrafttrædelsen den 1. januar 2008 af reglerne i lov om et indkomstregister, ved afgørelser om et medlems rettigheder og forpligtelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1 i nærværende lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

      
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
s. 6
 
1.1.
Analyse om mulighed for regelforenkling
 
2.
Lovforslagets indhold
s. 9
 
2.1.
Beregning af arbejdsløshedsdagpenge- og efterlønssats for lønmodtagere
s. 9
  
2.1.1.
Gældende ret
 
  
2.1.2.
Lovforslagets indhold
 
2.2.
Beskæftigelseskrav
s. 12
  
2.2.1.
Optjening og genoptjening af dagpengeret
 
   
2.2.1.1.
Gældende ret
 
   
2.2.1.2.
Lovforslagets indhold
 
  
2.2.2.
Øvrige beskæftigelseskrav
 
 
2.3.
Arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring på grundlag af oplysninger
i indkomstregistret
s. 15
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
s. 16
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
s. 16
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
s. 16
6.
Miljømæssige konsekvenser
s. 16
7.
Forholdet til EU-retten
s. 16
8.
Høring
s. 16
9.
Sammenfattende skema
s. 17


1. Indledning

Ved lov nr. 403 af 8. maj 2006 har Folketinget vedtaget etableringen af et indkomstregister (eIndkomst), der bl.a. skal indeholde oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang, bortset fra oplysninger om selvstændig erhvervsvirksomhed.


Formålet med registret er at opnå en langt bedre systematisering af indsamlingen af oplysninger. Virksomheder og offentlige myndigheder og institutioner indberetter således månedligt oplysninger til et fælles offentligt register. De myndigheder, som bruger den type oplysninger, som findes i indkomstregistret, kan herefter hente oplysningerne i dette register frem for at hente oplysningerne hos borgerne eller virksomhederne.


Ud over at fremme offentlige myndigheders genbrug af data, vil indkomstregistret kunne muliggøre opbygning og udbygning af digitale løsninger, som kan lette hverdagen for borgerne, virksomhederne og offentlige myndigheder.


Desuden giver indkomstregistret basis for regelforenklinger, således at digital forvaltning fremmes. Herved kan opnås hurtigere, lettere og mere korrekt sagsbehandling.


Endelig giver indkomstregistret offentlige myndigheder m.fl. bedre muligheder for dels at undgå fejludbetalinger, dels at opdage snyd og socialt bedrageri. Dette skyldes myndighedernes adgang til bedre og mere aktuelle data.


De oplysninger, der skal indberettes til indkomstregistret, svarer i det store hele til de oplysninger, der fremgår af den årlige oplysningsseddel, hvortil kommer oplysninger om bl.a. løntimer. Derudover skal også borgernes bruttoløn og eventuelle feriepenge før skat indberettes.


Oplysningerne skal som udgangspunkt indberettes én gang om måneden. Hvis indberetterne ønsker det, vil de dog også kunne indberette oplysningerne i forbindelse med hver udbetaling af indkomst.


De oplysninger, der indberettes til indkomstregistret, skal periodiseres, så det oplyses, hvilken periode den indberettede indkomst vedrører. I indkomstregistret benyttes der to periodiseringsprincipper.


Det første periodiseringsprincip er a-skatteperioden, der er sammenfaldende med den kalendermåned, indkomsten vedrører rent skattemæssigt.


Det andet periodiseringsprincip er lønperioden, som er den periode, virksomhederne benytter til at styre medarbejdernes skattefradrag, således at der ikke ydes flere fradrag for den enkelte medarbejder, end denne har krav på, det vil sige den periode, der er beregnet løn og skat for. Indberetter skal angive lønperiodens længde, dvs. om lønnen f.eks. er 14-dagesløn eller månedsløn. Lønperioden er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den periode, hvori lønnen er optjent. Andre løndele end hovedlønnen, f.eks. overtidsbetaling, bonus eller akkord kan vedrøre længere, ikke nærmere specificerede forudgående perioder.


For begge periodiseringsprincipper gælder, at de indgår som en naturlig del af virksomhedernes lønbehandling.


Alle, der udbetaler indkomst, skal indberette oplysninger til indkomstregistret. Det gælder blandt andet offentlige og private arbejdsgivere, offentlige udbetalingssystemer, herunder arbejdsløshedskasser og kommuner (overførselsindkomster mm.) og pensionsselskaber.


Lov om et indkomstregister trådte delvist i kraft den 1. juni 2006, og den fulde implementering af såvel indgående som udgående data blev gennemført pr. 1. januar 2008. Herefter har alle arbejdsgivere m.fl. pligt til at indberette til indkomstregistret. Der vil således gå et stykke tid, før registret vil indeholde historiske data.


Samtidig med vedtagelsen af lov om et indkomstregister blev der ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister fastsat regler om, at oplysningerne i indkomstregistret om løn, arbejdstid mv. i videst muligt omfang skal anvendes ved administrationen af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 90 b i arbejdsløshedsforsikringsloven. I lovens § 91, stk. 9, blev det samtidig fastsat, at oplysninger, som ikke kan indhentes fra indkomstregistret, kan indhentes fra arbejdsgivere, pensionskasser, pengeinstitutter m.fl.


I de specielle lovbemærkninger i forslaget til ovennævnte lov fremgår bl.a. følgende til § 2, jf. lovforslag nr. L 120 af 11. januar 2006 (Folketingstidende 2005-06, tillæg A sp. 3506 ff):


»- Bestemmelsen (§ 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.) sikrer, at arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente og anvende nødvendige oplysninger elektronisk fra indkomstregistret til brug for administrationen af forsikringssystemet.


.


- Med forslaget præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved kontrollen med, om ydelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven udbetales med rette, jf. § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring, i videst muligt omfang skal anvende oplysninger fra indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved registersamkøring og sammenstilling.Kontrollen vil som udgangspunkt foregå ved, at ydelsesmodtagerens egne oplysninger om arbejde og indtægter for en periode, f.eks. på de indsendte ydelseskort, elektronisk sammenholdes med oplysninger fra indkomstregistret.


Registersamkøring og sammenstilling vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.


Ved administrationen anvendes ligeledes bl.a. oplysninger om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag, optjeningsperioder og udbetalingsperioder for offentlige ydelser.


.


- Det foreslås derfor, at Arbejdsdirektoratet kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente alle oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af forsikringssystemet. Oplysninger om f.eks. tilbagebetalinger af kontanthjælp eller introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister, har ikke betydning for administrationen af forsikringssystemet. Der vil således ikke være adgang til disse oplysninger.


For så vidt angår de anerkendte arbejdsløshedskasser foreslås, at disse får adgang til de samme oplysninger som Arbejdsdirektoratet, men kun for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.Disse oplysninger vil også kunne anvendes til kontrol af egne medlemmer.


Det indebærer, at en arbejdsløshedskasse kun får adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregistret om personer, der er medlemmer af arbejdsløshedskassen og identificeret ved angivelse af CPR-nr., som arbejdsløshedskassen altid vil være bekendt med.


Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne kun indhente oplysninger fra arbejdsgivere, men ikke fra f.eks. pensionskasser og offentlige myndigheder.Indkomstregistret indeholder imidlertid væsentligt flere oplysninger om borgernes samlede indkomstforhold og arbejdsomfang, der kan have betydning for retten til dagpenge, herunder oplysninger om bl.a. pensionsudbetalinger og udbetaling af offentlige ydelser.En af visionerne bag indførelsen af indkomstregistret er bl.a. bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser og fair play, jf. lov om et indkomstregister.Arbejdsløshedskasserne vil derfor som noget nyt få adgang til væsentligt flere oplysninger,..... , hvilket vil medvirke til at forbedre mulighederne for kontrol af udbetaling af bl.a. dagpenge og dermed mindske antallet af fejludbetalinger.


Det foreslås i § 90 b, stk. 2, 3. pkt., at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives tavshedspligt og omfattes af straffelovens § 152 og 152 c-f.Forslaget skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af tavshedspligtreglerne i forvaltningsloven og straffelovens bestemmelser. Dette er derimod tilfældet, for så vidt angår Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvorfor det ikke er nødvendigt med særlige regler herom for disse to instanser. Bestemmelsen svarer til tilsvarende regler, for så vidt angår indhentelse af oplysninger efter de gældende regler i § 91, jf. stk. 9.«


Nærværende lovforslag er udarbejdet under nøje hensyntagen til de forhold, herunder persondataloven, som fremgår af ovenstående citerede bemærkninger til § 2 i lovforslag nr. L 120 af 11. januar 2006 (Folketingstidende 2005-06, tillæg A sp. 3506 ff), vedtaget som lov nr. 404 af 8. maj 2006.


1.1. Analyse om mulighed for regelforenkling

Af bemærkningerne til lov nr. 403 af 8. maj 2006 om etableringen af et indkomstregister (Folketingstidende 2005-06, tillæg A sp. 3417 ff), fremgår bl.a., at arbejdet med at fremme digital forvaltning vil kunne styrkes, hvis oprettelsen af et indkomstregister suppleres med yderligere regelforenkling på udvalgte områder, bl.a. arbejdsløshedsforsikringsområdet. I bemærkningerne henvises til et analysearbejde med henblik på yderligere regelforenkling, som skal sikre en optimal udnyttelse af indkomstregistrets potentiale.


I bemærkningerne er det vurderet, at det med justeringer af regelsættene vil være muligt at anvende registeroplysningerne bl.a. ved administrationen af beregning af dagpengesats, opgørelse af beskæftigelseskrav og arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage). Pr. 1. juli 2008 er indført en 3. G-dag.


Som følge heraf er der på Beskæftigelsesministeriets område gennemført en analyse af de regelområder, der administreres med udgangspunkt i oplysninger om en persons arbejdstid og arbejdsindkomst.


Udgangspunktet har været at belyse mulighederne for i videst muligt omfang at anvende oplysningerne i indkomstregistret. Analyserne tager derfor udgangspunkt i, hvordan regelsættene kan justeres, således at eIndkomstoplysninger kan anvendes optimalt, og ikke i, om de gældende regler kan administreres med udgangspunkt i oplysninger i indkomstregistret.


I forbindelse med analysearbejdet er der foretaget en vurdering af, i hvilket omfang det er muligt at opnå væsentlige lettelser af arbejdsgivernes administrative byrder. Fokus har endvidere været på mulighederne for administrative lettelser og regelforenkling.


Det har endvidere været vigtigt at sikre, at forslagene ikke medfører betydelige forskydninger i f.eks. betingelserne for ret til ydelsen eller ydelsesniveau. Analysearbejdet har ikke haft til formål at opnå besparelser på de offentlige ydelser.


Endelig har man analyseret muligheden for med udgangspunkt i indkomstregistret fremover at kunne udføre en væsentlig mere effektiv kontrol af udbetalinger af ydelser end den stikprøvekontrol, der kan foretages i dag.


Kriterierne for analysearbejdet har været følgende:


- De arbejdsmarkedspolitiske og forsørgelsesmæssige formål med det enkelte regelsæt skal fastholdes.

- Incitamenterne skal rette sig mod beskæftigelse/det skal kunne betale sig at arbejde, jf. velfærdsdebatten.

- Der skal hverken være tale om generelle stramninger eller lempelser. Det kan dog ikke undgås, at ændringer af de enkelte regelsæt kan medføre, at enkeltpersoner bliver dårligere eller bedre stillet end efter de gældende regler.

- Regelsættene skal i videst muligt omfang forenkles, så de lettere kan administreres ved anvendelse af indkomstregistret, særligt med henblik på lempelse af arbejdsgivernes administrative byrder.



Nærværende lovforslag omfatter ikke forslag til ændring af G-dagsordningen, men en digital løsning for opkrævning af G-dage, jf. finanslovsaftalen for 2006, er fortsat under overvejelse.


2. Lovforslagets indhold

Analysearbejdet har som nævnt omfattet regelområder, der administreres med udgangspunkt i oplysninger om en persons arbejdstid og arbejdsindkomst, og det har vist, at der med fordel kan gennemføres tilpasninger af lovreglerne på visse områder inden for arbejdsløshedsforsikringen.


De foreslåede tilpasninger af reglerne vil betyde, at der ved administrationen i videst muligt omfang skal og vil blive anvendt oplysninger om indtægt ved personligt arbejde i tjenesteforhold, løntimer mv., der er indberettet i henhold til reglerne i lov om et indkomstregister, jf. pkt. 1 ovenfor.


I visse tilfælde kan der være behov for at indhente supplerende oplysninger direkte hos såvel arbejdsgiverne som lønmodtagerne ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringen. Det kan f.eks. være tilfældet,


- hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret,

- hvis der er indberettet korrektioner med forkert eller mangelfuld periodisering, eller

- hvis det er nødvendigt at indhente oplysninger, som ikke skal indberettes til indkomstregistret, f.eks. oplysninger om årsagen til et arbejdsophør, afholdelse af ferie med feriegodtgørelse eller oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed.



I en overgangsperiode kan der være behov for at indhente oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesperioder fra tiden før eIndkomstlovens ikrafttræden. Der henvises til den særlige overgangsbestemmelse i lovforslagets § 3.


På grundlag af analysearbejdet omfatter lovforslaget følgende elementer:


2.1. Beregning af arbejdsløshedsdagpenge- og efterlønssats for lønmodtagere


2.2. Beskæftigelseskrav


2.2.1. Optjening og genoptjening af dagpengeret


2.2.2. Øvrige beskæftigelseskrav


2.3. Arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring på grundlag af oplysninger i indkomstregistret


Særligt i forhold til anvendelsen af løntimer bemærkes, at disse i arbejdsløshedsforsikringen er defineret som timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der kan f.eks. medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selvom medlemmet er fritstillet, barsel og sygdom, barns første og anden sygedag og omsorgsdage, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Denne definition er lagt til grund i lov om et indkomstregister, jf. denne lovs § 3, stk. 1, nr. 6.


I forbindelse med indberetning af løntimer til indkomstregistret har sondringen i arbejdsløshedsforsikringen mellem kontrollabel og ukontrollabel arbejdstid betydning. Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes arbejdsindtægten (før skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP mv.) til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 3. I disse situationer kan arbejdsgiverne ikke indberette et løntimetal til indkomstregistret.


Bestemmelsen i § 59, stk. 3, har efter sin formulering alene relation til opgørelse af overskydende timer, men princippet anvendes generelt ved administration af arbejdsløshedsforsikringen.


Som følge af, at løntimebegrebet bliver et væsentligt element ved administrationen af bestemmelserne i nærværende lovforslag, foreslås det, at § 59, stk. 3, ophæves og erstattes af en generel bestemmelse, der indsættes i § 52.


Desuden skal arbejdsgiveren anvende en kode for ukontrollabel arbejdstid ved indberetning til indkomstregistret. I vejledningstekst til indberetningsfeltet vil der være oplysninger om, hvornår et beskæftigelsesforhold betragtes som ukontrollabel.


2.1. Beregning af arbejdsløshedsdagpenge- og efterlønssats for lønmodtagere

2.1.1. Gældende ret

Der er i den gældende lov kun fastsat helt overordnede principper for beregning af dagpengenes størrelse til det enkelte medlem.


Det fremgår af lovens § 51, stk. 1,


- at dagpenge til det enkelte medlem højst kan udbetales med 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt,

- at arbejdsmarkedsbidrag ikke indgår i arbejdsfortjenesten,

- at der ikke kan ske ny beregning på grundlag af arbejde, der afsluttes mindre end et år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en beregning,

- at det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste reguleres, hvis arbejdsmarkedsbidraget ændres,

- at det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste reguleres i takt med ændring af dagpengenes højeste beløb, dvs. i praksis først og fremmest som følge af den årlige regulering af dagpengesatsen med satsreguleringsprocenten, og

- at de regulerede dagpenge ikke kan overstige det højeste dagpengebeløb.



Lovens § 51 indeholder herudover i stk. 2-4 regler om udbetaling af dagpenge med fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede til dimittender og personer, som er optaget under aftjening af værnepligt mv., samt om udbetaling af dagpenge med fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede som mindstesats til medlemmer med mindst 3 års fuldtidsforsikring og fuld beskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.


Loven indeholder derimod ingen detaljerede regler om fremgangsmåden ved beregningen. Disse er med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 51, stk. 1, sidste pkt., fastsat administrativt i bekendtgørelser for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.


Efter de gældende regler for lønmodtagere, jf. bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer, sker beregningen af dagpengesatsen på baggrund af indtjeningen i en såkaldt beregningsperiode. Beregningsperioden er for fuldtidsforsikrede den seneste periode på 12 uger (for uge- eller 14-dages-lønnede) eller 3 måneder (for månedslønnede), hvor der har været et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. I vejledning nr. 95 af 22. oktober 2004 er kravet om mindst 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid for perioden opgjort til minimum 296 løntimer for uge- og 14-dageslønnede og minimum 320 løntimer for månedslønnede. For deltidsforsikrede sker beregning i følge bekendtgørelsen på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der er mindst 180 løntimer (for uge- eller 14-dages-lønnede), for månedslønnede dog på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der er mindst 195 løntimer.


Fuld overenskomstmæssig arbejdstid er som udgangspunkt defineret ud fra 37 timer pr. uge. Nogle lønmodtagere arbejder dog på en såkaldt »normtid«, hvilket betyder, at fuld arbejdstid kan være større, men oftest mindre end 37 timer pr. uge.


Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel, findes antallet af løntimer ved at omregne indtægten til løntimer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. gældende lovs § 59, stk. 3.


Beregningsperioden behøver ikke at være sammenfaldende med lønperioder og kan ligge indtil 5 år tilbage i tiden.


Alle skattepligtige lønandele, der er udbetalt i beregningsperioden, indgår i beregningen, der sker på baggrund af indtjening og antal løntimer i et sædvanligt, ustøttet beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Ud over skattepligtige lønandele indgår lønmodtagerens eget bidrag til pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven og bidrag til ATP og Særlig Pensionsopsparing.


Der kan dog højst medregnes indkomst svarende til fuld normal arbejdstid for fuldtidsforsikrede og til 360 timer for deltidsforsikrede. Indtægten i beregningsperioden, beregningsgrundlaget, nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget på 8 %.


Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste findes herefter ved at dividere den samlede lønindkomst i beregningsperioden med 60 for dag-, uge- og 14-dages-lønnede og med 65 for månedslønnede.


Dagpengesatsen udgør herefter 90 % af den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste - dog højst det højeste dagpengebeløb.


Særlige forhold udelukker en beregning, hvis de forekommer i beregningsperioden. Det er bl.a. udbetaling af ydelser fra arbejdsløshedskassen, herunder supplerende dagpenge, drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og - som hovedregel - deltagelse i en SU-berettigende uddannelse.


I visse tilfælde kompenseres der ved beregningen for fravær fra arbejde uden løn. Det benævnes dokumenteret fravær. Det omfatter f.eks. søgnehelligdage, sygedage, barselorlov og egen optjent ferie med feriegodtgørelse.


Der kan beregnes en ny dagpengesats, når der er en ny periode, der opfylder betingelserne for at være en beregningsperiode, og den nye periode er afsluttet mindst 1 år efter den seneste periode, som har ligget til grund for en beregning.


Medlemmer, som har ret til dagpenge, men som ikke opfylder betingelserne for at få foretaget beregning af en sats, får udbetalt dagpenge med dimittendsatsen, 82 pct. af højeste dagpenge.


Dokumentation af indkomsten til brug ved beregning af dagpengesats sker ved, at medlemmet afleverer lønsedler i arbejdsløshedskassen eller ved, at kassen indhenter oplysninger fra arbejdsgiveren.


Til brug for indhentelse af arbejdsgiveroplysninger benyttes i dag en blanket, hvor arbejdsgiveren kan give oplysninger om arbejdsperioder, om aflønningsform, om løn og løntimer pr. dag, uge eller måned, og om der har været tale om støttet arbejde.


Reglerne finder endvidere anvendelse ved beregning af den individuelle efterlønssats. Forslagene nedenfor vil derfor også finde anvendelse på beregningen af efterlønssatsen.


2.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre beregningsreglerne således, at de fremover baseres på indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Det foreslås, at reglerne om beregningsperiodens udstrækning og kravene til det indberettede antal løntimer i perioden nu fastsættes i loven. Hermed vil grundlaget for opgørelsen af den hidtidige arbejdsfortjeneste for lønmodtagere fremover fremgå af loven.


Konkret foreslås, at beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, og som opfylder nedenstående betingelser om antal løntimer.


Det foreslås videre, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« fremover ikke finder anvendelse. I stedet baseres beregningen på et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i beregningsperioden. Dette skyldes, at indkomstregistret udelukkende vil indeholde et specifikt timetal. Det vil således ikke være muligt at indberette en »normtid« til indkomstregistret. Det bemærkes hertil, at det af SKAT`s vejledning til indkomstregistret vedr. indberetning af løntimer fremgår, at en »normtid« altid skal indberettes med 37 timer pr. uge eller en forholdsmæssig andel heraf, hvis pågældende er ansat på deltid.


For fuldtidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer, og ved uge- eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer. Dette svarer til det hidtidige krav om 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For deltidsforsikrede skal der som hidtil ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer, og ved uge- eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.


Forslaget vil medføre lettelse af de administrative byrder for medlemmerne, arbejdsløshedskasserne og arbejdsgiverne ved, at dagpengesatsen i langt de fleste tilfælde skal beregnes alene på grundlag af de oplysninger, kasserne har adgang til i indkomstregistret. Det kan dog ikke udelukkes, at der fortsat kan være et mindre behov for at indhente supplerende oplysninger fra lønmodtagere og arbejdsgivere, f.eks. i relation til dokumenteret fravær eller situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret, jf. også pkt. 2.


Forslaget betyder, at beregningsperioden rykkes fra 1. ledighedsdag til seneste indberetningsperiode til indkomstregistret forud for ledigheden. Det kan medføre en forskydning af beregningsperioden med op til 30 dage og dermed have betydning for medlemmets mulighed for at opfylde kravet om det fornødne antal løntimer, jf. ovenfor. Det kan i nogle tilfælde medføre, at et ledigt medlem får beregnet en sats, som er højere eller lavere end efter gældende regler, eller at pågældende i modsætning til efter gældende regler ikke kan få beregnet en sats. Det bemærkes, at hvis der ikke kan beregnes en sats, udbetales dagpengene med dimittendsatsen, jf. pkt. 2.1.1.


Som følge af, at beregningsperioden kan ligge op til 5 år tilbage i tiden, kan forslaget først få fuld virkning for alle, når indkomstregistret indeholder historiske data for 5 år. I en overgangsperiode kan der være behov for at indhente oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesperioder fra tiden før eIndkomstlovens ikrafttræden. Der henvises til forslagets § 3.


Alle øvrige beregningsregler for lønmodtagere påregnes opretholdt uden væsentlige materielle ændringer, herunder f.eks. de ovennævnte regler om begrænsning af indkomsten (timetallet), der kan medregnes, reglerne om omregning af indtægt til løntimer ved ukontrollabel arbejdstid, reglerne om dokumenteret fravær samt reglerne om forhold, der udelukker, at en periode anvendes som beregningsperiode.


I forhold til ukontrollabel arbejdstid er der behov for at indsætte en generel bestemmelse i loven, jf. bemærkningerne i pkt. 2 under lovforslagets indhold. Der foreslås i § 52 indsat regler om, at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning af løntimer til indkomstregistret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Det foreslås videre, at direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler herom.


Der vil herudover eventuelt blive tale om mindre administrative ændringer, der kan bidrage til opfyldelse af målsætningen om fremme af digital forvaltning. Den gældende regel om, at kun indtægter i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer, tænkes ændret således, at kun løntimer mv., der er indberettet i en medlemsperiode, kan medregnes.


Løntimer fra en indberetningsperiode, der kun delvist ligger inden for en medlemsperiode, vil kunne medregnes forholdsmæssigt til opgørelse af beregningsgrundlaget. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 9, om den tilsvarende problemstilling i forbindelse med opfyldelse af beskæftigelseskravet efter lovens § 53, stk. 2 og 6, og til bemærkningerne nedenfor under pkt. 2.2.1.2.


Det foreslås videre, at grundlaget for opgørelse af den hidtidige arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende fremover ligeledes fremgår af loven. Det følger af de gældende administrativt fastsatte regler, at grundlaget for beregningen er årsindtægten ved den selvstændige virksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 18. december 2002. I overensstemmelse hermed foreslås det indsat i loven, at den hidtidige arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed opgøres på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed. Beregningsreglerne for selvstændige påregnes hermed opretholdt uden materielle ændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at indkomstregistret ikke indeholder løbende oplysninger om indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.


Af lovtekniske og ordensmæssige hensyn foreslås, at bestemmelserne i den gældende § 51 i et vist omfang moderniseres sprogligt, og at de sammen med de foreslåede nye lovbestemmelser om grundlaget for opgørelse af den hidtidige arbejdsfortjeneste deles op og indsættes i loven som §§ 48-51 a.


Det sker ved, at de tidligere ophævede §§ 48-50 og § 51 a affattes på ny, medens § 51 ophæves og i stedet indsættes med nyt indhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3.


I den tidligere ophævede § 52 indsættes en generel regel om omregning af indtægt til arbejdstimer, hvis der er tale om ukontrollabel arbejdstid, jf. forslagets § 1, nr. 4, og ovenfor om § 52.


2.2. Beskæftigelseskrav for lønmodtagere

Beskæftigelseskravet sikrer, at ledige, der får ret til dagpenge, har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, og at denne tilknytning har et vist omfang.


Beskæftigelseskravet har først og fremmest betydning for optjening og genoptjening af dagpengeret (lovens § 53, stk. 2 og 6), jf. nedenfor under pkt. 2.2.1. Herudover findes en række beskæftigelseskrav i andre regler med andre krav til arbejdets omfang og optjeningstid, jf. nedenfor under pkt. 2.2.2.


Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres de forskellige beskæftigelseskrav på grundlag af arbejde udført i en given periode (optjeningsperioden) - evt. inden for en referenceperiode. Der er administrativt fastsat regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn (løntimer), kan indgå i opgørelsen.


Det foreslås, at beskæftigelseskravene fremover som hovedregel opgøres på grundlag af oplysninger om antal løntimer, som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, inden for en given optjeningsperiode. Det foreslås som efter gældende regler, at ukontrollabel arbejdstid omregnes til timer ved brug af den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til § 52 i forslagets § 1, nr. 4.


Forslagene betyder, at hvor det efter de gældende regler er selve arbejdets udførelse, der tæller med ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset hvornår arbejdet honoreres, vil det efter forslagene som hovedregel være indberetningen af løntimer, der tæller med, uanset hvornår arbejdet er udført.


2.2.1. Optjening og genoptjening af dagpengeret

2.2.1.1. Gældende ret

Der opnås ret til dagpenge, hvis et medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger (fuldtidsforsikret) eller i mindst 34 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år (optjeningsperioden), jf. gældende lovs § 53, stk. 2.


Fuld overenskomstmæssig arbejdstid er som udgangspunkt defineret ud fra 37 timer pr. uge. Nogle lønmodtagere arbejder dog på en såkaldt »normtid«, hvilket betyder, at fuld arbejdstid kan være større, men oftest mindre end 37 timer pr. uge.


Et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, kan igen få ret til dagpenge, hvis pågældende har haft beskæftigelse i henholdsvis 26 uger (fuldtidsforsikret) eller 17 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år, jf. gældende lovs § 53, stk. 6.


Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes timer, for hvilke der er udbetalt løn (løntimer) i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med normale løn- og ansættelsesvilkår.


I tilfælde, hvor medlemmets arbejdstid er ukontrollabel, beregnes timetallet på grundlag af omregning af arbejdslønnen til løntimer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. gældende lovs § 59, stk. 3.


Løntimer fra støttet arbejde kan ikke medregnes.


Ved opgørelse af arbejdsperioderne medregnes tidsrum, hvori medlemmet har aftjent værnepligt mv., har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse efter lovens § 41, eller har udøvet kommunalt hverv som borgmester mv. eller været medlem af Folketinget, Europaparlamentet eller regeringen, jf. lovens § 53, stk. 3.


Arbejdsløshedskassernes og direktoratets sagsbehandling og tilsynsvirksomhed i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet baseres først og fremmest på medlemmets lønsedler.


Arbejdsgiverne (virksomhederne) bliver derfor normalt kun involveret, hvis:


- Medlemmet ikke er i besiddelse af (alle) lønsedler.

- Der er grund til at betvivle lønsedlernes ægthed.

- Antallet af løntimer eller beskæftigelsesgrad ikke fremgår af lønsedlen eller en ansættelsesaftale.



Til brug for indhentelse af arbejdsgiveroplysninger benyttes i dag en blanket med oplysninger om arbejdsperioder, om løntimer og løn på dagsniveau, og om der er tale om støttet arbejde. Arbejdsgiveren har pligt til at udfylde blanketten.


2.2.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet som hovedregel alene forudsætter oplysninger om antal løntimer og indberetningsperioder, som kan hentes i indkomstregistret.


Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det drejer sig f.eks. om perioder med ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet, og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret, jf. også pkt. 2.


Det foreslås derfor, at der gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, fortsat kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, jf. forslagets § 1, nr. 9, ad affattelse af § 53, stk. 9.


Det foreslås, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« fremover ikke finder anvendelse. I stedet baseres beregningen på et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i optjeningsperioden, jf. pkt. 2.1.2.


Det foreslås konkret, at beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, anses for opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet 1924 løntimer, et deltidsforsikret medlem 1258 løntimer, inden for de sidste 3 år svarende til de seneste 36 måneders indberetninger.


Det foreslås videre i forslaget til § 53, stk. 6, at et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, igen kan få ret til dagpenge, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for de seneste 3 år svarende til de seneste 36 måneders indberetninger, har fået indberettet mindst 962 løntimer, et deltidsforsikret medlem mindst 629 løntimer.


De foreslåede antal løntimer svarer til beskæftigelseskravene i de gældende regler.


Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes løntimer, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister. Det betyder, at opgørelse af beskæftigelseskravet sker på grundlag af afsluttede hele indberetningsperioder forud for ledighedsdagen.


I tilfælde, hvor medlemmets arbejdstid er ukontrollabel, beregnes timetallet på grundlag af omregning af arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1.2. om forslaget til § 52.


Selvstændig erhvervsvirksomhed er ikke omfattet af lov om et indkomstregister. Det foreslås derfor - på samme måde som efter gældende regler - at beskæftigelseskravet kan opfyldes, hvis medlemmet i en periode svarende til kravene for fuldtidsforsikrede lønmodtagere har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.


Efter gældende lovs § 53, stk. 4, kan beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det samme gælder for drift af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift.


Indkomstregistret indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt en person er ansat i et job med løntilskud.


I en del tilfælde er der efter gældende regler ud fra en konkret stillingtagen givet tilladelse til, at beskæftigelse, hvortil der i et vist omfang er ydet offentligt tilskud til lønnen, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Fælles for disse tilfælde er, at der har været tale om støtte til ordninger og projekter (f.eks. design, forskning og udvikling i dansk erhvervsliv), som ikke primært er et beskæftigelsesprojekt. Det er ikke en betingelse for tilskud, at de personer, der ansættes, er ledige. Ordningerne har således ikke til formål at opkvalificere ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Fælles for ordningerne er endvidere, at der er tale om ordninger fra andre ministerier end Beskæftigelsesministeriet - typisk Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.


I forbindelse med beskæftigelsesfremmende ordninger under Beskæftigelsesministeriet (f.eks. ansættelse med løntilskud, vikaransættelse i forbindelse med jobrotation og seniorjob) kan det administrativt efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler pålægges staten og kommunerne i jobcentrene og kommunerne elektronisk at informere de relevante arbejdsløshedskasser om hvem, der ansættes, og for hvilken periode. Sådanne elektroniske indberetninger findes allerede i et vist omfang.


Derimod vil det ikke være hensigtsmæssigt at pålægge private arbejdsgivere at skulle indberette, hvem de ansætter i projekter eller ordninger, hvortil de modtager støtte fra andre ministerier end Beskæftigelsesministeriet, og hvor jobcentret eller kommunen ikke har kendskab til hvem, der ansættes. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at pålægge andre ministerier at indberette til arbejdsløshedskasserne om sådanne ordninger.


For at sikre, at arbejdsløshedskasserne altid kan lægge indkomstregistrets oplysninger om løntimer til grund for administrationen af beskæftigelseskravet, vil de administrative regler blive ændret således, at staten i jobcentret eller kommunen skal indberette til medlemmets kasse, hvis pågældende er i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, eller driver selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift.


Det betyder, at beskæftigelsesfremmende ordninger under Beskæftigelsesministeriet ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Derimod vil beskæftigelse i andre ordninger, jf. ovenfor, kunne tælle med ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i den udstrækning, der er indberettet løntimer for disse ordninger.


Bestemmelsen i § 53, stk. 3, om medregning af perioder med aftjening af værnepligt, uddannelse og visse offentlige hverv, foreslås opretholdt uændret.


Den gældende regel i § 53, stk. 4, om, at kun arbejde mv. i en medlemsperiode kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, foreslås ændret til, at kun løntimer mv., der er indberettet i en medlemsperiode, herunder omregnede timer som følge af ukontrollabel arbejdstid samt selvstændig virksomhed i en medlemsperiode, kan medregnes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om medregning af perioder, der ikke er indberettet til indkomstregistret, i medfør af forslaget til affattelse af § 53, stk. 9.


Forslaget skyldes, at det ikke vil fremgå af indkomstregistret, hvornår arbejdet er udført, men alene hvornår lønnen er indberettet, og hvilken periode lønnen dækker.


Der kan i registret kun opgøres løntimer på baggrund af hele indberetningsperioder.


Det vil forekomme, at den dato, en person melder sig ind i en arbejdsløshedskasse, ikke er sammenfaldende med første dag i en indberetningsperiode, eller at optjeningsperioden starter midt i en indberetningsperiode. Det vil ligeledes forekomme, at der ikke foreligger indberettede oplysninger om løntimer vedrørende den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden er indtrådt. Dette har især betydning i de situationer, hvor ledigheden indtræder »skævt« i forhold til en lønperiode/indberetningsperiode.


Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 53, stk. 9, ændres således, at der bliver hjemmel til at fastsætte regler, hvorefter løntimer, der er udbetalt i en indberetningsperiode, der ligger delvist inden for en medlemsperiode, kan medregnes forholdsmæssigt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.


Eksempel:


Et medlem melder sig ledig den 15. marts 2010.Optjeningsperioden går 3 år tilbage, dvs. den begynder den 15. marts 2007. Den første relevante indberetningsperiode dækker tiden 1. marts til 31. marts 2007. I denne periode er der udbetalt løn for 120 løntimer. Der vil kunne medregnes 17/31 x 120 løntimer fra denne indberetningsperiode til opfyldelse af beskæftigelseskravet.


Forslaget vil give et resultat, der ligger tæt på resultatet efter de gældende regler. Forslaget vil medføre, at arbejdsløshedskasserne i nogle tilfælde skal forholde sig til hvor mange løntimer, der kan medregnes fra en indberetningsperiode, der kun delvist ligger inden for medlemsperioden. Det vil formentlig kun få praktisk betydning i meget få tilfælde.


For så vidt angår beskæftigelse i perioder, der indberettes efter ledighedsdagen, foreslås videre, at § 53, stk. 9, ændres således, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskrav.


Ændringen betyder, at arbejdsløshedskassen i disse tilfælde må afvente indberetningen (typisk den 10. i den følgende måned) for den indberetningsperiode, hvor ledighedsdagen ligger, før kassen kan opgøre, om beskæftigelseskravet eller optjeningen til den skattefri præmie i efterlønsordningen er opfyldt.


Forslaget indebærer, at dagpengeretten i nogle tilfælde først kan konstateres nogen tid efter arbejdsophøret, og der skal tages stilling til, fra hvornår der kan udbetales dagpenge, når retten til dagpenge først er konstateret. Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at dette sker fra første ledighedsdag efter seneste arbejdsforhold i seneste indberetningsperiode, som det er nødvendigt at medregne for at opfylde beskæftigelseskravet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 9.


Problemstillingen om forholdsmæssig medregning af indberettede løntimer har også betydning i forhold til arbejdskravene til optjening af efterlønsordningens såkaldte »2-års-regel« og optjening af den skattefri præmie i efterlønsordningen, jf. bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 25-27. I disse tilfælde opstår problemstillingen ikke i forhold til medlemsperioder, men i forhold til tidspunktet for efterlønsbevisets udstedelse (»2-års-reglens« start), »2-års-reglens« opfyldelse samt start- og sluttidspunkt for optjening af den skattefri præmie.


Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 74 m, stk. 9, blive fastsat regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går henover tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede.


2.2.2. Øvrige beskæftigelseskrav

Ud over beskæftigelseskravet under 2.2.1. indeholder loven en række andre krav om optjening af beskæftigelse som betingelse for en rettighed. Det drejer sig om genoptjening af ret til supplerende dagpenge (lovens §§ 60, stk. 1, og 73, stk. 2), genoptjening af ret til dagpenge efter gentagen selvforskyldt ledighed eller gentagen udeblivelse fra samtaler (§ 63, stk. 4, og § 63 a, stk. 3) og genoptjening af ret til en begrænset dagpengeperiode ved modtagelse af social pension (lovens § 64, stk. 2). Endvidere er der beskæftigelseskrav som betingelse for optjening af efterlønsordningens præmieregler (lovens §§ 74 j, stk. 9, 74 l, stk. 5, og 74 m, stk. 1). Endelig er der et beskæftigelseskrav i forbindelse med pligt til overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring (§ 68, stk. 3).


Det foreslås, at disse regler ændres på samme måde som beskrevet ovenfor under 2.2.1.2. På disse områder, med undtagelse af efterlønsområdet, er der dog ikke behov for at anvende forholdsmæssig medregning af indberettede løntimer.


Herudover er det i forhold til nogle af områderne nødvendigt at foretage en opdeling af bestemmelserne i forhold til måneds-, uge- og 14-dagesindberetninger i henhold til lov om et indkomstregister. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11, 13, 15, 19 og 21.


2.3. Arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring på grundlag af oplysninger i indkomstregistret

Ved udmøntningen af reglerne om arbejdsløshedskassernes opgaver om tilsyn og kontrol ved brug af oplysningerne i indkomstregistret er der opstået tvivl om, hvorvidt lovens § 90 b, jf. § 91, indeholder tilstrækkelig klar lovhjemmel til, at kasserne i kontroløjemed kan samkøre og sammenstille oplysninger i indkomstregistret med andre oplysninger.


Ved lov nr. 404 af 8. maj 2006, blev det fastsat i arbejdsløshedsforsikringslovens § 90 b, at oplysningerne i indkomstregistret om løn, arbejdstid mv. i videst muligt omfang skal anvendes ved administrationen af loven. I lovens § 91, stk. 9, blev det samtidig fastsat, at oplysninger, som ikke kan indhentes fra indkomstregistret, kan indhentes fra arbejdsgivere, pensionskasser, pengeinstitutter m.fl. Lovændringen gav samtidig arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn terminaladgang til alle nødvendige oplysninger i indkomstregistret.


Arbejdsdirektoratets kontrol med udbetaling af ydelser kan ske ved registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i indkomstregistret med andre oplysninger. Dette vil ske under særlig hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.


Arbejdsløshedskasserne har adgang til de samme oplysninger som Arbejdsdirektoratet, men kun for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Disse oplysninger vil også kunne anvendes til kontrol af egne medlemmer.


En af visionerne bag indførelsen af indkomstregistret er bl.a. bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser og fair play. Arbejdsløshedskasserne fik derfor som noget nyt adgang til væsentligt flere oplysninger, hvilket skulle medvirke til at forbedre mulighederne for kontrol af udbetaling af bl.a. dagpenge og dermed mindske antallet af fejludbetalinger.


Det foreslås, at der i lovens § 90 b, stk. 2, indsættes en klar og udtrykkelig lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne i indkomstregistret til registersamkøring i kontroløjemed. Adgangen til registersamkøring vil kun gælde kassens egne medlemmer, og samkøringen vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Tilpasningen af reglerne om beregning af individuel dagpenge- og efterlønssats samt beskæftigelseskrav vurderes kun at have ubetydelige økonomiske konskvenser for så vidt angår udgifterne til dagpenge. I enkelte tilfælde vil satsen for den enkelte ledige kunne blive lidt højere eller lavere, og opfyldelse af beskæftigelseskravet kan eventuelt forskydes tidsmæssigt.


Anvendelsen af indkomstregisteroplysninger vil medføre merudgifter for Arbejdsdirektoratet til etablering, drift og vedligeholdelse af nye systemløsninger samt tilpasning af eksisterende systemer. Udgifterne skønnes at være i størrelsesorden 10 mio. kr. til etablering og 5 mio. kr. til drift og vedligeholdelse i perioden 2009-2012. De årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter skønnes herefter at udgøre 2 mio. kr.


Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne også vil få en administrativ merudgift til etablering og drift.


Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne og i mindre grad Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn vil opnå en vis lettelse af de administrative byrder, idet der i langt mindre omfang end hidtil skal indhentes lønsedler, ansættelseskontrakter mv. hos medlemmerne eller arbejdsgiverne. I stedet vil oplysningerne kunne indhentes direkte i elektronisk form i indkomstregistret. Dette forventes at give mulighed for en hurtigere sagsbehandling samt en mere målrettet og systematisk tilsynsfunktion.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene om tilpasningen af reglerne om beregning af individuel dagpenge- og efterlønssats samt beskæftigelseskrav har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Centret vurderer, at det ikke er nødvendigt at forelægge lovforslaget for Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, da det ud fra Beskæftigelsesministeriets AMVAB-måling og Arbejdsdirektoratets bemærkninger til lovforslaget er muligt at opgøre administrative konsekvenser for erhvervslivet.


På baggrund af Beskæftigelsesministeriets AMVAB-måling vurderer Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, at lovforslagets hovedelementer vil lette arbejdsgivernes administrative omkostninger med omkring 37 mio. kr. Den endelige lettelse afhænger af, i hvilket omfang der fortsat vil være behov for at indhente oplysninger fra arbejdsgiverne til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven. Det er således først muligt at fastslå den endelige administrative lettelse for erhvervslivet, når indkomstregistret er etableret, og når behovet for at indhente informationer fra arbejdsgiverne dermed er kendt.


5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget som helhed medfører en vis administrativ lettelse for borgerne, idet borgerne ikke længere i samme udstrækning skal fremlægge dokumentation i form af lønsedler, ansættelseskontrakter mv. Disse oplysninger vil i stedet kunne hentes i indkomstregistret. Borgerne vil ligeledes få mulighed for en hurtigere sagsbehandling.


6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


8. Høring

Forslaget har forud for fremsættelsen været i høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Datatilsynet.


9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen af betydning.
Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedets Ankenævn og arbejdsløshedskasserne vil opnå en vis lettelse.
Arbejdsdirektoratets anvendelse af indkomstregisteroplysninger:
- Etablering af systemløsninger 10 mio. kr.
- Drift/vedligeholdelse 5 mio. kr. i perioden 2009-2012. Herefter 2 mio. kr. årligt.
Arbejdsløshedskasserne vurderes at få en merudgift til etablering og drift.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative lettelser som følge af afgivelse af et mindre antal arbejdsgivererklæringer på ca. 37 mio. kr. årligt.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
En vis administrativ lettelse.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1-3


Indførelsen af et indkomstregister giver mulighed for at lette de administrative byrder for medlemmerne, arbejdsløshedskasserne og arbejdsgiverne i forbindelse med beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.


Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal lægge oplysningerne i indkomstregistret om lønmodtagernes arbejdsindkomst og -omfang til grund for opgørelsen af lønmodtagermedlemmernes hidtidige arbejdsfortjeneste, der er afgørende ved beregningen af dagpengenes størrelse til det enkelte medlem (»den individuelle dagpengesats«). Det sker ved at ændre nogle af reglerne om den såkaldte beregningsperiode.


Det foreslås videre, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« erstattes af et krav om et specifikt antal løntimer.


Som noget nyt foreslås også, at regler om beregningsperioden, der nu udelukkende er fastsat administrativt, indsættes i loven, således at grundlaget for beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fremover er fastsat i loven. Endvidere foreslås, at grundlaget for beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende ligeledes fastsættes i loven.


Af lovtekniske og ordensmæssige hensyn foreslås endelig, at bestemmelserne i lovens § 51, stk. 1, affattes på ny, uden at der herved tilsigtes materielle ændringer, og at bestemmelserne i § 51 sammen med de foreslåede nye regler deles op og affattes i paragrafferne 48 til 51 a.


De gældende beregningsregler opretholdes i øvrigt i det væsentlige uændret.


Til § 48

Forslaget til ny affattelse af § 48 svarer til gældende lovs § 51, stk. 1. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 51, stk. 1, sidste pkt., erstattes dog af forslaget i nr. 3 til ny affattelse af § 51 a.


Til § 49

Til stk. 1-3


Efter de gældende regler sker beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere på grundlag af indtjeningen i en såkaldt beregningsperiode. Beregningsperioden er for fuldtidsforsikrede den seneste periode på 12 uger (for dag-, uge-, eller 14-dages-lønnede) eller 3 måneder (for månedslønnede), hvor der har været et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For deltidsforsikrede sker beregning på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der er mindst 180 løntimer (for dag-, uge-, eller 14-dages-lønnede), for månedslønnede dog på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der er mindst 195 løntimer. Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel, findes antallet af løntimer ved at omregne indtægten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.


Beregningsperioden behøver ikke at være sammenfaldende med lønperioder og kan ligge indtil 5 år tilbage.


Det foreslås at ændre beregningsreglerne således, at de fremover baseres på indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Konkret foreslås, at beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, og som opfylder nedenstående betingelser om antal løntimer.


Det foreslås videre, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« fremover ikke finder anvendelse. I stedet baseres beregningen på et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i beregningsperioden, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.


For fuldtidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger være indberettet mindst 296 løntimer. Dette svarer til det hidtidige krav om 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For deltidsforsikrede skal der som hidtil ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer.


Hvis arbejdstiden ikke er kontrollabel, og der derfor ikke kan indberettes løntimer, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2 og pkt. 2.1.2., omregnes indtægten til løntimer ved brug af den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til § 52, som affattet i forslagets § 1, nr. 4.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.


Til stk. 4


Fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende er i dag udelukkende fastsat administrativt med hjemmel i gældende lovs § 51, stk. 1, sidste pkt., jf. bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 med senere ændringer om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.


Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, udgør den hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed.


Det foreslås, at det i overensstemmelse hermed som noget nyt fastsættes i loven, at den hidtidige arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed opgøres på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.


Der tilsigtes ikke herved materielle ændringer af reglerne om beregning af dagpengesatsen på grundlag af selvstændig virksomhed.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.


Til stk. 5 og 6


Forslagene til § 49, stk. 5 og 6, er identisk med gældende lovs § 51, stk. 2 og 3. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.


Til § 50

Forslaget til stk. 1 om en mindstesats svarer til gældende lovs § 51, stk. 4. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 51, stk. 4, sidste pkt., erstattes dog af forslaget i nr. 3 til ny affattelse af § 51 a.


Forslaget til stk. 2 om afrunding af dagpengenes størrelse svarer til gældende § 51, stk. 7. Dog er der ikke som hidtil en henvisning til reglen om nedsættelse af dagpengene efter gældende lovs § 51, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 51, da dette må anses for overflødigt. Det skyldes, at nedsættelse af dagpenge efter den foreslåede § 51 sker til en dagpengesats, der allerede er afrundet. Herudover foreslås ændring af henvisningen til andre bestemmelser som konsekvens af forslagene til opdeling af gældende lovs § 51 i flere nye paragraffer.


Til § 51

Forslaget til ny § 51 svarer til reglerne i gældende lovs § 51, stk. 5 og 6. Der er foretaget sammenskrivning af de nævnte 2 stykker, og henvisningen til andre bestemmelser er ændret som konsekvens af forslagene til opdeling af gældende lovs § 51 i flere nye paragraffer. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.


Til § 51 a

Bestemmelsen træder i stedet for bemyndigelsesbestemmelserne i gældende lovs § 51, stk. 1 og 4. Da der nu foreslås indført lovregler, som - i begrænset omfang - ændrer nogle af de gældende administrativt fastsatte detaljerede beregningsregler, foreslås det præciseret, at der fortsat skal være nærmere administrative regler om fremgangsmåden og betingelserne for beregning af arbejdsfortjeneste og dagpengesats.


Til nr. 4


Gældende lovs § 59, stk. 3, om omregning af indtægt til arbejdstimer, er efter sin formulering alene relateret til opgørelse af overskydende timer, men princippet anvendes generelt ved administration af arbejdsløshedsforsikringen.


Som følge af, at løntimebegrebet bliver et væsentligt element ved administrationen af bestemmelserne i nærværende lovforslag, foreslås det, at bestemmelsen i § 59, stk. 3, erstattes af en generel bestemmelse. Det foreslås, at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven. Det foreslås videre, at direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler herom.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2, pkt. 2.1.2., pkt. 2.2.1.2. samt til bemærkningerne til nr. 3, 6 og 7.


Til nr. 5 og 8


Efter gældende lovs § 53, stk. 2, opnås ret til dagpenge, hvis et medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i et omfang, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 52 uger (fuldtidsforsikret) eller i mindst 34 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år (optjeningsperioden).


Et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, kan igen få ret til dagpenge, hvis pågældende har haft beskæftigelse i henholdsvis 26 uger (fuldtidsforsikret) eller 17 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år, jf. gældende lovs § 53, stk. 6.


Det foreslås, at reglerne om beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, ændres således, at kravet anses for opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet 1924 løntimer inden for de sidste 3 år, eller et deltidsforsikret medlem 1258 løntimer inden for de sidste 3 år, svarende til de seneste 36 måneders indberetninger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 om medregning af perioder, der ikke er indberettet til indkomstregistret, i medfør af forslaget til affattelse af § 53, stk. 9.


Det foreslås videre i forslaget til § 53, stk. 6, at et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, igen kan få ret til dagpenge, hvis et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år svarende til de seneste 36 måneders indberetninger har fået indberettet mindst 962 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 629 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.


Til nr. 6 og 7


Forslagene er formuleringsmæssige ændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 5, hvorefter beskæftigelseskravet opgøres på grundlag af registrerede løntimer i indkomstregistret. Endvidere ændres litrering til nummerering.


Forslaget i § 1, nr. 7, skyldes endvidere, at det ikke vil fremgå af indkomstregistret, hvornår arbejdet er udført, men alene hvornår lønnen er udbetalt, og hvilken periode lønnen dækker, samt at der sker en mindre ændring i hvilken beskæftigelse med offentligt løntilskud, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Endvidere foreslås det, at der henvises til den nye generelle bestemmelse om omregning af indtægt til timer i forbindelse med ukontrollabel arbejdstid, jf. forslaget i § 1, nr. 4, til ny § 52.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.


Til nr. 9


Det foreslås, at bemyndigelsen i gældende lovs § 53, stk. 9, til at fastsætte regler om, at løntimer kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, bortfalder som konsekvens af, at det fremover vil fremgå direkte af § 53, stk. 2 og 6, jf. forslagets § 1, nr. 5 og nr. 8, at beskæftigelseskravet opgøres på grundlag af registrerede løntimer i indkomstregistret.


Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det drejer sig f.eks. om perioder med ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret.


Det foreslås derfor, at der i lovens § 53, stk. 9, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, fortsat kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.


Det foreslås videre, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ændres således, at der kan fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet.


Der vil med hjemmel i gældende lovs § 74 m, stk. 9, blive fastsat tilsvarende regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går hen over tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.


Til nr. 10 og 22


Bestemmelserne i § 59, stk. 3, og § 73, stk. 4, om omregning af indtægt til arbejdstimer har efter deres formulering alene relation til opgørelse af overskydende timer, men princippet anvendes generelt ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringen.


I forslagets § 1, nr. 4, ad § 52 foreslås indsat en generel bestemmelse om omregning af ukontrollabel arbejdstid ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven. Som følge heraf foreslås, at § 59, stk. 3, og § 73, stk. 4, ophæves.


Til nr. 11 og 12


Efter gældende lovs § 60, stk. 1, har fuldtidsforsikrede medlemmer ret til supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104 uger.


Der genoptjenes ret til supplerende dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Reglen om genoptjening omfatter som hidtil både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.


Det foreslås i nr. 11, at der genoptjenes ret til supplerende dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed, skal have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.


Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.


I nr. 12 foreslås det, at der på samme måde som i forslagets § 1, nr. 9, vedr. beskæftigelseskravet, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Dette skyldes, at indkomstregistret ikke indeholder oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det drejer sig f.eks. om perioder med ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2, samt bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9, om udvidelsen af hjemmelsbestemmelsen vedr. beskæftigelseskravet og til § 1, nr. 22, for så vidt angår deltidsforsikrede medlemmer.


Til nr. 13-16


Efter gældende lovs §§ 63, stk. 4, 2. pkt., og 63 a, stk. 3, bortfalder retten til dagpenge, hvis medlemmet


- er selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder,

- inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en jobsamtale hos staten i jobcentret eller hos anden aktør eller fra en formidlings-, CV- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen på ny udebliver fra en samtale, eller

- inden for 12 måneder både er selvforskyldt ledig og har fået karantæne for at udeblive fra de nævnte samtaler.



Dagpengeretten er efter gældende regler bortfaldet, indtil et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, et deltidsforsikret medlem mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.


Som følge af indberetningsterminer og periodiseringer i indkomstregistret, vil det ikke være muligt at opretholde en opgørelse af beskæftigelseskravet alene opgjort på ugebasis. Det er nødvendigt at tilpasse kravet til beskæftigelsesperiodens længde, således at der tages hensyn til månedsvise indberetninger til indkomstregistret.


Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 13 og 15, at retten til dagpenge - som hidtil - bortfalder ved selvforskyldt ledighed inden for 12 måneder eller udeblivelse fra samtaler, jf. ovenfor, indtil medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet 390 løntimer (som deltidsforsikret 195 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 360 løntimer (som deltidsforsikret 180 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.


Forslaget ændrer ikke det nuværende krav til beskæftigelsens omfang pr. uge, idet kravet fortsat vil svare til optjening af 30 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og 15 timer pr. uge for deltidsforsikrede.


Det foreslås i § 1, nr. 14 og 16, at der i bemyndigelsesbestemmelserne i § 63, stk. 6, og § 63 a, stk. 4, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.


Til nr. 17 og 18


Efter gældende lovs § 64, stk. 1, begrænses retten til dagpenge til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning.


Efter gældende lovs § 64, stk. 2, er retten til en ny dagpengeperiode for disse medlemmer betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem skal på ny have haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.


Det foreslås i § 1, nr. 17, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« erstattes af et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i optjeningsperioden, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.


Det foreslås konkret, at beskæftigelseskravet i § 64, stk. 2, anses for opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager på ny har fået indberettet 962 løntimer, et deltidsforsikret medlem 629 løntimer, inden for de sidste 18 måneders indberetninger, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder.


Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.


Indkomstregistret indeholder ikke oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i § 64.


Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 18, at der i lovens § 64, stk. 4, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.


Det foreslås videre, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ændres således, at der kan fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i § 64.


Der kan endvidere henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i § 53.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.


Til nr. 19 og 20


Efter gældende lovs § 68, stk. 3, 1. pkt., skal et deltidsforsikret medlem lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, hvis pågældende inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer.


Det foreslås i § 1, nr. 19, at et deltidsforsikret medlem, der har fået udbetalt løn, som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, for mere end 390 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller for mere end 360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.


Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.


Det foreslås i § 1, nr. 20, at bemyndigelsen i gældende lovs § 68, stk. 4, til at fastsætte regler om, at løntimer kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i § 68, stk. 3, bortfalder som konsekvens af, at det fremover vil fremgå direkte af § 68, stk. 3, at beskæftigelseskravet opgøres på grundlag af registrerede løntimer i indkomstregistret.


Det foreslås i stedet, at der i bemyndigelsesbestemmelsen i § 68, stk. 4, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.


Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i bl.a. § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.


Til nr. 21 og 23


Efter gældende lovs § 73, stk. 2, har et deltidsforsikret medlem ret til supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104 uger. Der genoptjenes ret til supplerende dagpenge, når medlemmet inden for en 12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst den samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 73, stk. 1. Reglen omfatter kun lønmodtagere.


Det foreslås i § 1, nr. 21, at retten til supplerende dagpenge for deltidsforsikrede genoptjenes, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet løn for et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1, i hver af 6 månedsindberetninger, i hver af 26 ugeindberetninger, eller i hver af 13 14-dagesindberetninger.


Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.


Det foreslås i § 1, nr. 23, at der i bemyndigelsesbestemmelsen i § 73, stk. 5, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede.


Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i bl.a. § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.


Til nr. 24


Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 52 vedrørende en generel bestemmelse om omregning af indtægt til arbejdstimer ved ukontrollabel arbejdstid, jf. forslagets § 1, nr. 4.


Til nr. 25-27


Efter gældende lovs §§ 74 j, stk. 9, 1. pkt., 74 l, stk. 5, 1. pkt., og 74 m, stk. 1, optjener et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,


- ret til efterløn med et lempeligere pensionsfradrag, jf. § 74 j, stk. 9,

- ret til efterløn med en højere sats, jf. § 74 l, stk. 5, og

- ved arbejde herud over i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 74 m, stk. 1. Retten til den skattefri præmie er endvidere betinget af, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.



Det foreslås i alle tre bestemmelser, at den såkaldte »2-års-regel« kan opfyldes ved, at medlemmet har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer til indkomstregistret.


Det foreslås endvidere, jf. forslagets § 1, nr. 27, ad affattelse af § 74 m, stk. 1, at medlemmet optjener ret til en skattefri præmie, hvis medlemmet har fået indberettet løn for yderligere mindst 481 løntimer, eller i samme omfang har drevet selvstændig virksomhed som nævnt ovenfor. Det vil fortsat være en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.


Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.


Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs 74 m, stk. 9, blive fastsat regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går hen over tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede.


Der vil med samme hjemmel blive fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.


Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i bl.a. § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2., særligt det i pkt. 2.2.1.2., anførte om forholdsmæssig medregning af indberettede løntimer til opfyldelse af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.


Til nr. 28


Ved udmøntningen af reglerne om arbejdsløshedskassernes opgaver om tilsyn og kontrol ved brug af oplysningerne i indkomstregistret er der opstået tvivl om, hvorvidt lovens § 90 b, jf. § 91, indeholder en tilstrækkelig klar lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne i kontroløjemed kan samkøre og sammenstille oplysninger i indkomstregistret med andre oplysninger.


Det foreslås derfor, at der i lovens § 90 b, stk. 2, gives en klar og udtrykkelig lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne i indkomstregistret til registersamkøring i kontroløjemed. Registersamkøringen vil være begrænset til kun at gælde arbejdsløshedskassens egne medlemmer og samkøringen vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.


Til § 2

Det foreslås i § 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.


Baggrunden herfor er, at indkomstregistret skal indeholde en vis mængde historiske data, før dets oplysninger kan benyttes hensigtsmæssigt i forbindelse med administrationen af bl.a. de mange regelsæt inden for arbejdsløshedsforsikringen, der indeholder krav om beskæftigelse i et vist omfang inden for en bestemt periode, f.eks. beregning af dagpenge og efterløn og de forskellige beskæftigelseskrav.


Det kan endvidere ikke udelukkes, at der i en periode efter registrets fulde implementering pr. 1. januar 2008 vil være diverse tekniske problemer, der kan påvirke oplysningernes validitet. Hertil kommer, at SKAT har tilkendegivet, at det første års tid efter registrets implementering skal bruges til at sikre datadisciplin og kvalitet af oplysningerne i registret.


De foreslåede regler om beregning af dagpenge mv. får virkning for beregning på grundlag af beregningsperioder, der afsluttes efter lovens ikrafttræden. De foreslåede regler om opgørelse af beskæftigelseskrav får virkning i tilfælde, hvor opgørelsesperioden afsluttes efter lovens ikrafttræden.


Af hensyn til at arbejdsløshedskasserne så hurtigt som muligt får adgang til registersamkøring på grundlag af oplysninger i indkomstregistret, foreslås det, at forslagets § 1, nr. 28, træder i kraft den 1. april 2009.


Til § 3

Reglerne i lov om et indkomstregister trådte i kraft fuldt ud den 1. januar 2008, jf. § 18 i bekendtgørelse nr. 1523 af 14. december 2006 om et indkomstregister. Først fra dette tidspunkt har alle arbejdsgivere mv. haft pligt til at indberette indkomstoplysninger mv. til indkomstregistret.


Ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringens regelsæt - f.eks. beregning af dagpenge og efterløn og de forskellige beskæftigelseskrav - kan der være behov for at indhente oplysninger om medlemmers indtægt og arbejdsomfang for lange forudgående perioder. Eksempelvis kan der både til brug for beregning af dagpengesats og opgørelse af beskæftigelseskravet for dagpenge være behov for at anvende oplysninger for op til 5 forudgående år. Det samme gælder ved afgørelse om den skattefri præmie i efterlønsordningen.


Der vil derfor i lang tid være behov for at kunne medregne indkomst- og beskæftigelsesperioder fra tiden før eIndkomstlovens ikrafttræden med de perioder, hvor der foreligger indberetninger til indkomstregistret.


Med henblik på at sikre en praktisk overgang mellem »nye« og »gamle« regler og sikre, at ingen stilles ringere som følge af denne overgangssituation foreslås det i § 3, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til - efter forhandling med Beskæftigelsesrådet - at fastsætte regler om opgørelse af og medregning af perioder med indtægt og beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregistret, ved afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter, som efter lovens ikrafttræden ellers i vidt omfang vil bero på oplysninger, der er indberettet til registret.



Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, foretages følgende ændringer:
   
§§ 48-50. (Ophævet)
 
1.§§ 48-50 affattes således:
  
»§ 48. Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med samme procentsats.
  
Stk. 2. Der foretages ikke en ny beregning, hvis arbejdsfortjenesten vedrører et arbejdsforhold, der er afsluttet mindre end ét år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en dagpengeberegning.
  
Stk. 3. Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog § 50.
  
Stk. 4. Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
   
  
§ 49. Den hidtidige arbejdsfortjeneste for lønmodtagere opgøres på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i en beregningsperiode, jf. stk. 2 og 3.
  
Stk. 2. Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger.
  
Stk. 3. For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer, og ved uge- eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer, og ved uge- eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.
  
Stk. 4. Den hidtidige arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende opgøres på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.
  
Stk. 5. Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter § 48.
  
Stk. 6. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 5, 1. pkt. Hvis personen er optaget som medlem inden aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter § 48 dog således, at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 5.
   
  
§ 50. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter § 48 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter § 48, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten til dagpenge er indtrådt.
  
Stk. 2. Dagpenge efter §§ 48, stk. 3, 49, stk. 5-6, og efter denne bestemmelse afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
   
§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
 
2.§ 51 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 51. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes, således at det samlede daglige ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter §§ 48, stk. 3, 49, stk. 5-6, eller 50.«
Stk. 2. Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til dagpenge efter stk. 1, 1. pkt., med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter er medlemmet berettiget til beregning efter stk. 1.
  
Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.
  
Stk. 4. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter stk. 1, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
  
Stk. 5. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3 eller 4.
  
Stk. 6. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 5, skal straks underrette kassens ledelse herom.
  
Stk. 7. Dagpenge efter stk. 1-5 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
  
   
§ 51 a. (Ophævet)
 
3.§ 51 a affattes således:
  
»§ 51 a. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 48-51, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig arbejdsfortjeneste og dagpengesats for det enkelte medlem.«
   
§ 52. (Ophævet)
 
4. § 52 affattes således:
  
»§ 52. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregistret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.«
   
§ 53. ---
Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er endvidere betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.
 
5.§ 53, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er endvidere betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller som i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.«
Stk. 3. Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet
a) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
 
6. I § 53, stk. 3, ændres »arbejdsperioderne« til: »perioderne«, »a)« ændres til: »1)«, »b)« ændres til: »2)«, og »c)« ændres til: »3)«.
b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,
  
c) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.
  
Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.
Stk. 5. ---
 
7. § 53, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Kun indberettede løntimer mv., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog § 52, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af Arbejdsdirektoratet indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af staten eller kommunen i jobcentret eller kommunen, medregnes ikke.«
   
Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.
Stk. 7-8. ---
 
8.§ 53, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 962 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller som i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 629 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.«
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4 og 6-8, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.
 
9.§ 53, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 2-4 og 6-8. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2 og 6.«
   
§ 59. ---
 
10.§ 59, stk. 3, ophæves.
Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
 
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4-6. ---
  
   
§ 60. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. § 59, stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.
 
11.§ 60, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.«
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.
 
12. I § 60, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af kravet i stk. 1.«
   
§ 63. ---
Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge, indtil
1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller
3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5. ---
 
13.§ 63, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger,
  
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 195 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 180 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller
  
3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.«
   
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
 
14. I § 63, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 4.«
   
§ 63 a. ---
Stk. 3. Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale, jf. stk. 2, eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., uden fyldestgørende grund på ny udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, CV- eller rådighedssamtale, bortfalder retten til dagpenge, indtil
1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger,
3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
 
15. § 63 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale, jf. stk. 2, eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., uden fyldestgørende grund på ny udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, CV- eller rådighedssamtale, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 195 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 180 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller
3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.«
   
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
 
16. I § 63 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.«
   
§ 64. ---
Stk. 2. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger indenfor de sidste 18 måneder.
Stk. 3. ---
 
17.§ 64, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Retten til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962 løntimer, jf. dog § 52, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder,
2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister inden for de sidste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 629 løntimer, jf. dog § 52.«
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3.
 
18. I § 64, stk. 4, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.«
   
§ 68. ---
Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.
 
19.§ 68, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet,
1) mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller
2) mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger.«
   
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.
Stk. 5. ---
 
20. I § 68, stk. 4, ændres »at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3« til: »at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.«
   
§ 73. ---
Stk. 2. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1, inden for 12 måneder. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.
Stk. 3. ---
 
21.§ 73, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet et antal løntimer, jf. dog § 52, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1,
1) i hver af 6 månedsindberetninger,
2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller
3) i hver af 13 14-dagesindberetninger.«
Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes til timer med den til enhvertid gældende omregningssats.
 
22.§ 73, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
 
23. I § 73, stk. 5, som bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.«
   
§ 74 e. ---
Stk. 3. Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.
Stk. 4-6. ---
 
24. I § 74 e, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til: »§ 52«.
   
§ 74 j. ---
Stk. 9. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 10-12.---
 
25. I § 74 j, stk. 9, 1. pkt., ændres »har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer« til: »i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52«.
   
§ 74 l. ---
Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 6-8.---
 
26. I § 74 l, stk. 5, 1. pkt., ændres »har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer« til: »i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52«.
   
§ 74 m. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.
Stk. 2-9. ---
 
27.§ 74 m, stk. 1, affattes således:
»Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52, eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, optjener ret til en skattefri præmie indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden. Ret til en skattefri præmie er endvidere betinget af,
1) at medlemmet har fået indberettet yderligere mindst 481 løntimer, jf. dog § 52, eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
  
2) at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og
  
3) at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt efter § 77 a.«
   
§ 90 b. ---
Stk. 2. Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, dog kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassens egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
 
28. I § 90 b, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.«