Skriftlig fremsættelse (19.
november 2008)
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort
Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af dagpenge,
opgørelse af beskæftigelseskrav samt
arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring
i forbindelse med anvendelse af indkomstregistret).
(Lovforslag nr. L 74).
Formålet med lovforslaget er, at der ved
administrationen af reglerne om beregning af dagpenge- og
efterlønssats, opgørelse af beskæftigelseskrav,
herunder til optjening af skattefri præmie, skal anvendes
oplysninger om lønindtægt, løntimer mv., der er
indberettet til indkomstregistret. Formålet er endvidere
at sikre en klar lovhjemmel for a-kasserne til i
kontroløjemed at samkøre oplysninger i
indkomstregistret med andre oplysninger.
Forslaget bidrager til opfyldelse af den del af
regeringsgrundlaget, der vedrører "moderne digitale
løsninger", og forslaget medvirker til at lette
arbejdsgivernes administrative byrder.
Lovforslaget har følgende indhold:
- Beregning af
dagpenge- og efterlønssats og opgørelse af
beskæftigelseskrav sker på grundlag af indberettede
løntimer. Begrebet "fuld overenskomstmæssig
arbejdstid" erstattes af et specifikt løntimetal.
- Beregnings- og
opgørelsesperioden rykkes fra 1. ledighedsdag til seneste
indberetningsperiode forud for ledigheden. Dog kan løntimer,
der ligger i den aktuelle indberetningsperiode, medregnes, hvis de
har betydning for opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Beregningsreglerne moderniseres sprogligt, og visse hidtil
administrativt fastsatte regler indsættes i loven.
-
Beskæftigelseskravene opgøres som hovedregel på
grundlag af indberettede løntimer, uanset hvornår
arbejdet er udført. Visse perioder, fx
feriegodtgørelse, for hvilke der ikke er indberettet
løntimeoplysninger, kan dog fortsat medregnes.
-
Arbejdsløshedskasserne sikres klar lovhjemmel til
registersamkøring på grundlag af oplysninger i
indkomstregistret i kontroløjemed.
Tilpasningen af reglerne om beregning af dagpenge- og
efterlønssats samt beskæftigelseskrav vurderes
kun at have ubetydelige økonomiske konskvenser. I enkelte
tilfælde vil satsen for den enkelte ledige kunne blive lidt
højere eller lavere, og opfyldelse af
beskæftigelseskravet kan eventuelt forskydes
tidsmæssigt.
Arbejdsdirektoratet vil få merudgifter til etablering og
drift i størrelsesorden 10 mio. kr. henholdsvis 2-5 mio. kr.
årligt.
Borgerne, a-kasserne og i mindre grad Arbejdsdirektoratet og
Arbejdsmarkedets Ankenævn vil opnå visse administrative
lettelser.
Arbejdsgivernes administrative omkostninger lettes samlet set
med omkring 37 mio. kr. årligt.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen. Dog
foreslås, a-kassernes adgang til registersamkøring
på grundlag af oplysninger i indkomstregistret træder i
kraft den 1. april 2009.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til
Folketingets velvillige behandling.