L 71 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om indskud på etableringskonto og forskellige andre
love. (Mulighed for fuld fradragsret for indskud på
iværksætterkonto).
Fremsat den 19. november 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om indskud på
etableringskonto og forskellige andre love
(Mulighed for fuld fradragsret for indskud
på iværksætterkonto)
§ 1
I lov om indskud på etableringskonto, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,
§ 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 90 af
20. februar 2008 og ved § 5 i lov nr. 521 af 17. juni
2008, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om indskud på
etableringskonto og
iværksætterkonto«
2. I
§ 1, stk. 1, § 2,
§ 7, stk. 7, § 10, stk. 5, 5 pkt.,
§ 10 A, 1. og 3. pkt.,
§ 11 A, § 13 og § 14, 1. pkt. , indsættes
efter »etableringskonto«: »eller
iværksætterkonto«.
3. I
§ 3, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Ved opgørelsen af, om de nævnte
grænser er overholdt, lægges indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto sammen.«
4. I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto sker på særskilte
konti.«
5. I
§ 4, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver til 4. pkt., indsættes efter
»etableringskonto«: »eller
iværksætterkonto«.
6. I
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
§ 9, stk. 2 og 3, og § 10, stk. 5, indsættes
efter »etableringskontoen«: »eller
iværksætterkontoen«.
7. I
§ 7, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt.:
»Har kontohaveren både etableringskonto
og iværksætterkonto, vælger den
pågældende, hvor meget af beløbet der
hæves fra hver enkelt konto.«
8. I
§ 7, stk. 5, 3-5. pkt.,
der bliver 4-6. pkt., indsættes efter »indskud«:
»på etableringskonto«.
9. I
§ 7, stk. 5,
indsættes som 7. pkt.:
»4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
hævning af beløb fra
iværksætterkonto.«
10. I
§ 7, stk. 10, 1. pkt.,
indsættes efter »etableringskontoen«:
»eller iværksætterkontoen«, og »1. og
2. pkt.« ændres til: »1-3. pkt.«
11. I
§ 7, stk. 10, 2. og
4. pkt. , indsættes efter
»den personlige indkomst«: », jf. dog 6. og 7.
pkt«.
12. I
§ 7, stk. 10,
indsættes som 7. pkt.:
»6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
hævning af beløb fra
iværksætterkonto.«
13. I
§ 7, stk. 11, 1. pkt.,
indsættes efter »etableringskontoen«:
»eller iværksætterkontoen«, og »1. og
2. pkt.« ændres til: »1-3. pkt.«
14. I
§ 7, stk. 11, 5. pkt.,
indsættes efter »10 år«: », jf. dog
6. pkt«.
15. I
§ 7, stk. 11,
indsættes efter 5. pkt.:
»Ved hævning af beløb fra
iværksætterkonto tillægges det hævede
indskud med 10 pct. i hvert af de 10 år.«
16. I
§ 7, stk. 11, 9. pkt.,
der bliver 10. pkt., ændres »6. pkt.« til:
»7. pkt.«
17. I
§ 7, stk. 11, 11. pkt.,
der bliver 12. pkt., ændres »6. og 9. pkt.« til:
»7. og 10. pkt.«
18. I
§ 9, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Der svares ved fristens udløb afgift
med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 1.
pkt.«
19. I
§ 9, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Der svares ved hævning fra kontoen
afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 2.
pkt.«
20. I
§ 9, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »skattekravet« til: »skatte- eller
afgiftskravet«, og »skatten« ændres til:
»skatten eller afgiften«.
21. I
§ 10, stk. 1,
indsættes som 4. pkt.:
»Der svares ved fristens udløb afgift
med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 2. og 3.
pkt.«
22. I
§ 10, stk. 2,
indsættes som 4. pkt.:
»Der svares ved hævning fra kontoen
afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 2. og 3.
pkt.«
23. I
§ 10, stk. 3,
ændres »4. og 5. pkt.« til: »5. og 6.
pkt.«
24. I
§ 10, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »Indskud«: »på
etableringskonto«.
25. I
§ 10, stk. 4,
indsættes som 4. pkt.:
»Der svares ved fristens udløb afgift
med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto, der ikke har kunnet hæves efter
§ 7 inden for denne frist.«
26. I
§ 10, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »skattekrav« til: »skatte- og
afgiftskrav«, og »4. og 5. pkt.« ændres
til: »5. og 6. pkt.«
27. I
§ 10, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »etableringskonto«:
»henholdsvis iværksætterkonto«.
28. I
§ 10, stk. 5, 5. pkt.,
indsættes efter »3-måneders-fristen
udløber«: »henholdsvis afgiftsberigtiges med 60
pct. ved 3-måneders-fristens udløb«.
29. I
§ 10 A, 3. pkt.,
indsættes efter »beskatning«: »eller
afgiftsberigtigelse«.
30. I
§ 11, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »4. pkt.« til: »5. og 6.
pkt.«
31. I
§ 11, stk. 1,
indsættes som 5. pkt.:
»Der svares afgift med 60 pct. af
indskudsbeløbet på iværksætterkonto med
tillæg efter 1. pkt. ved dødsfald eller 3. pkt. ved
afsigelse af konkursdekret.«
32. I
§ 11, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Der svares ved ophør af kontohaverens
skattepligt efter kildeskatteloven § 1 afgift med 60 pct.
af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med
tillæg efter 2. pkt.«
33. I
§ 11, stk. 2, 4. pkt.,
der bliver 5. pkt., ændres »1-3. pkt.« til:
»1-4. pkt.«
34. I
§ 11, stk. 2, 5. pkt. og
7. pkt. , der bliver 6. pkt. og 8.
pkt., indsættes efter »efterbeskatning«:
»eller afgiftsberigtigelse«.
35. I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »afhændelsesåret«:
», jf. dog 4. pkt«.
36. I
§ 11, stk. 3,
indsættes efter 3. pkt.:
»Der svares afgift med 60 pct. af indskuddene
som nævnt i 1. og 2. pkt. i det indkomstår, hvor
virksomheden er ophørt eller afhændet, eller hvor
kravene i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke kan anses
for opfyldt.«
37. I
§ 11 A, stk. 1,
indsættes som 7. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på iværksætterkonti, idet der dog svares afgift
med 60 pct. af indskudsbeløbet med tillæg efter 2.
pkt. i det indkomstår, hvori indskuddene er
hævet.«
38. I
§ 11 A, stk. 1, 7. pkt.,
der bliver 8. pkt., ændres »4. og 5. pkt.« til:
»5. og 6. pkt.«
39.
Efter § 11 C indsættes:
Ȥ 11
D. Fristen for betaling af afgift omfattet af § 9,
§ 10, § 11 og § 11 A er den 1. maj i
året efter indkomståret, dødsåret,
konkursåret henholdsvis ophørs- eller
afhændelsesåret med sidste rettidige betalingsdag den
1. juli i forfaldsåret. Falder den sidste rettidige
indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales
beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb
med renten efter § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen
at regne.
Stk. 2. Reglerne i
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,
inddrivelsesloven og opkrævningsloven finder tilsvarende
anvendelse på afgift omfattet af § 9,
§ 10, § 11 og § 11 A.«
40. I
§ 14, 3. og 4. pkt ., indsættes efter
»etableringskontoens«: »eller
iværksætterkontoens«.
41. I
§ 15 indsættes efter
»etableringskonti«: »og
iværksætterkonti«.
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
521 af 17. juni 2008:
1. I
§ 9, stk. 1, nr. 2,
§ 22, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 2,
§ 43, stk. 3, 1. pkt., § 59, stk. 2,
nr. 2, og § 80,
stk. 2 , indsættes efter
»etableringskonto«: »og
iværksætterkonto«.
2. I
§ 9, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Iværksætterkontoindskud
medregnes med 100 pct. af beløbet, jf. dog § 43,
stk. 3.«
3. I
§ 13, stk. 5, nr. 5,
indsættes efter »etableringskonto«: »eller
iværksætterkonto«.
4. I
§ 22, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Iværksætterkontoindskud
medregnes med 100 pct. af beløbet, jf. dog § 43,
stk. 3.«
5. I
§ 62, stk. 4,
indsættes efter »etableringskontoindskud«:
»og iværksætterkontoindskud«.
§ 3
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 109 i lov
nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3, stk. 2, nr. 10,
udgår: og.
2. I
§ 3, stk. 2, nr. 11,
ændres »erhvervsdrivende.« til:
»erhvervsdrivende og«.
3. I
§ 3, stk. 2,
indsættes som nr. 12:
»12) indskud
på iværksætterkonto efter lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto.«
§ 4
I lov nr. 532 af 17. juni 2008 om ændring
af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og
kildeskatteloven, som ændret ved § 6 i lov nr. 906
af 12. september 2008, foretages følgende ændring:
1.
§ 3, nr. 2, ophæves.
§ 5
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 26 A indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8. En
ægtefælle kan overdrage sine indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto til den anden
ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling med hensyn til disse
indskud.«
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget formål og
baggrund
Lovforslagets formål er at forbedre
etableringskontoordningen med henblik på at skabe bedre
forhold for iværksættere. Forbedringen sker ved, at der
i etableringskontoloven indføres en ny opsparingsordning for
iværksættere. Den nye opsparingsordning benævnes
iværksætterkonto. Det foreslås, at indskud
på en iværksætterkonto fradrages ved
opgørelsen af den personlige indkomst. Dermed får
indskud på en iværksætterkonto en
skattemæssig fradragsværdi på op til 59,7 pct.
Formålet med indførelsen af en ny opsparingsordning er
at øge tilskyndelsen til at spare op til start af egen
virksomhed. Iværksætterkontoordningen er et supplement
til den eksisterende etableringskontoordning, som fortsat vil kunne
bruges.
Lovforslaget er et led i aftalen af 2. november 2006 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
udmøntning af globaliseringspuljen. Det fremgår af
aftalen, at der afsættes 10 mio. kr. i 2007 og 20 mio. kr.
derefter til forbedring af opsparingsmulighederne ved etablering af
nye virksomheder. Første led i udmøntningen skete ved
lov nr. 90 af 20. februar 2008, hvor reglerne i
etableringskontoloven blev ændret, således at der blev
indført forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder,
når etablering har fundet sted. Lov nr. 90 af 20. februar
2008 udmøntede 10 mio. kr. for 2007 og efterfølgende
indkomstår. Forslaget er en udmøntning af de
resterende 10 mio. kr.
Med globaliseringsreformen har regeringen givet uddannelse,
forskning, innovation og iværksætteri topprioritet.
Iværksættere skaber innovation og øget
konkurrence og hæver produktiviteten i samfundet. Et af
regeringens mål er, at Danmark i 2015 skal være blandt
de lande i verden, hvor der er flest
vækstiværksættere. Regeringen vil derfor
fortsætte indsatsen med at forbedre rammevilkårene for
iværksættere og mindre virksomheder med
vækstambitioner. Regeringen har tidligere i 2002, 2004 og
2008 forbedret reglerne i etableringskontoloven.
Med lovforslaget forbedres reglerne i etableringskontoloven
yderligere.
Forbedringen tager sigte på at få flere indskydere
samt at få kontohaverne til at foretage større indskud
end i dag.
2. Gældende ret
Den gældende etableringskontoordning retter sig mod
lønmodtagere, der ønsker at blive selvstændigt
erhvervsdrivende, eksempelvis inden for den branche, som de kender
fra deres ansættelse, eller lønmodtagere, der kan se
potentialet i at udnytte en god idé erhvervsmæssigt.
De pågældende har imidlertid ikke altid den
nødvendige opsparing til anskaffelse af eksempelvis maskiner
og bygninger til brug for virksomheden. Etableringskontoordningen
giver skattemæssige incitamenter til at foretage opsparing
forud for etableringen.
Efter de gældende regler i etableringskontoloven kan
fuldt skattepligtige personer, der oppebærer
lønindtægt m.v., og som ikke er fyldt 67 år ved
udgangen af indkomståret, foretage indskud på en
etableringskonto med henblik på etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed eller erhvervelse af
virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter
i et selskab. Indskuddet kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt
fradrag, der gennemsnitligt har en skatteværdi på ca.
33 pct.
Når en person har opnået fradrag ved at indskyde
et beløb på en etableringskonto, skal der ske en
skattemæssig udligning af dette fradrag, når
etableringskontomidlerne anvendes.
Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed sker
udligningen ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens
aktiver nedsættes. Det vil sige, at der sker en forlods
afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver. Det drejer
sig om fysiske aktiver som driftsmidler, skibe og bygninger samt
goodwill m.m. Ved anvendelse af etableringskontomidler til
erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver reduceres det
beløb, der lægges til grund ved beregning af
skattemæssige afskrivninger på det
pågældende formuegode, ved forlods afskrivning med et
beløb, der svarer til 58 pct. af de hævede indskud,
når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i
indkomståret 2002 eller senere indkomstår.
Såfremt der er foretaget fradrag for de hævede indskud
i indkomstårene 1999-2001, er satsen 68 pct. Såfremt
der er foretaget fradrag for de hævede indskud i 1998 eller
tidligere indkomstår, er satsen 100 pct. I den situation er
der således ikke mulighed for yderligere afskrivninger.
Er der tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, sker
udligningen ved, at omkostningerne fradrages med en mindre
procentdel af det fulde beløb. Det gælder for eksempel
udgifter til dækning af løn m.v., leje af
erhvervslokaler, udgifter til advokat og revisor i forbindelse med
etableringen, markedsundersøgelser, udgifter til
forsøg og forskning, samt udgifter til kurser og
uddannelsesaktiviteter. Ved anvendelse af etableringskontomidler
til dækning af de nævnte udgifter anses det
beløb, der hæves, at dække 55 pct. af
udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 45 pct.
af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst,
når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i
indkomståret 2002 eller senere indkomstår.
Såfremt der er foretaget fradrag for de hævede indskud
i indkomstårene 1999-2001, er satsen 65 pct., således
at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften. Såfremt
der er foretaget fradrag for de hævede indskud i 1998 eller
tidligere indkomstår, er satsen 100 pct. I den situation er
der således ikke mulighed for yderligere fradrag.
Ved erhvervelse af virksomhed i selskabsform sker udligningen
på anden vis, da udgifter til anskaffelse af aktier og
anparter ikke er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen.
Den skattemæssige udligning sker her i form af genbeskatning
af de tidligere foretagne fradrag. Genbeskatningen sker over en
10-årig periode med lige store årlige beløb fra
og med det år, hvor beløbet hæves.
Genbeskatningen sker ved en forhøjelse af den personlige
indkomst. De skattemæssige virkninger holdes hos den person,
der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets
afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at
aktierne eller anparterne er købt for
etableringskontomidler. For beløb, for hvilke der er
foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende
indkomstår, tillægges 50 pct. af det hævede
indskud med 5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for
hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999-2001,
tillægges 55 pct. af det hævede indskud med 5,5 pct. i
hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er
foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere
indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede
indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år.
Som det fremgår, afhænger størrelsen af
genbeskatningen samt reduktionen af afskrivningsgrundlaget og de
fradragsberettigede driftsomkostninger af, hvornår
etableringskontoindskuddene er sket. Dette hænger sammen med,
at fradragsværdien af de ligningsmæssige fradrag
gradvist er reduceret siden skattereformen i 1993.
3. Lovforslagets indhold
Der foreslås en ændring af etableringskontoloven,
således at der indføres en
iværksætterkonto, hvor der gives fradrag for
indskuddene ved opgørelsen af den personlige indkomst og
ikke blot som et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien
af fradraget vil således kunne være op til ca. 59,7
pct., hvor det ligningsmæssige fradrags værdi alene
udgør ca. 33 pct. Herved forbedres incitamentet til at spare
op efter reglerne i etableringskontoloven, da indskuddene kan
fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Den fulde skattemæssige fradragsværdi i
iværksætterkontoordningen modsvares af, at det i
modsætning til etableringskontoordningen ikke vil være
muligt yderligere at afskrive på de anskaffede aktiver.
Anvendes iværksætterkontomidlerne til dækning af
visse driftsudgifter, vil der tilsvarende ikke være adgang
til yderligere fradrag. Anvendes iværksætterkontomidler
til erhvervelse af aktier, skal der ske fuld genbeskatning,
når indskuddene anvendes hertil. Genbeskatningen sker over en
periode på 10 år, hvilket er den samme periode, der
gælder for genbeskatningen, når der er anvendt
etableringskontomidler. Det yderligere fradrag m.m. knyttet til
etableringskontoordningen er indført som kompensation for
den lave fradragsværdi, jf. ovenfor.
Den fulde skattemæssige fradragsværdi modsvares
endvidere af, at indskudsbeløb, der hæves uden at
gå til dækning af udgifter m.v. i forbindelse med
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed,
afgiftsbelægges med 60 pct. Tilsvarende gælder andre
situationer, hvor midlerne ikke anvendes i overensstemmelse med
formålet, f.eks. i den situation, hvor fristen for etablering
udløber. Afgiften på 60 pct. skal sikre, at
iværksætterkontoordningen målrettes etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed. Den skal derved virke som et
værn mod udskydelse af skattebetalingen, evt. til et
tidspunkt, hvor man ved, at man ikke betaler den højeste
marginalskat. Fradrag for indskud ved opgørelsen af den
personlige indkomst forventes dermed at føre til indskud,
der er begrundet i en seriøs plan om senere etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed, men ikke indskud, der
primært er motiveret af den umiddelbare skattebesparelse.
Afgiften på 60 pct. tilfalder staten.
Iværksætterkontoordningen etableres som en
overbygning på den eksisterende etableringskontoordning.
Bortset fra de ovennævnte principper for fradrag og
beskatning udstrækkes de gældende principper for
etableringskontoindskud til
iværksætterkontoindskud.
Eksempelvis vil reglerne for, hvornår etablering kan
anses for at være sket, være fælles for
iværksætter- og etableringskontomidler, ligesom
reglerne for, hvad midlerne kan anvendes til, er
fælles.
Med hjemmel i etableringskontolovens § 5,
stk. 1, § 9, stk. 3, § 11 B,
stk. 2, og § 15, har skatteministeren udstedt
bekendtgørelse nr. 927 af 4. oktober 2005 om indskud
på etableringskonto. Bekendtgørelsen regulerer bl.a.
pengeinstitutternes medvirken ved ordningen. Det er tanken at
ændre denne bekendtgørelse, så den også
dækker indskud på iværksætterkonto.
Der foreslås endvidere en række
konsekvensændringer i dødsboskatteloven,
kildeskatteloven og lov nr. 532 af 17. juni 2008 om ændring
af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og
kildeskatteloven.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Der indestår i alt ca. 1 mia. kr. i pengeinstitutter
på den særlige indlånsform bestående af
etableringskonti, hvor der igennem skattesystemet er givet fradrag
for indskudsbeløbet. I 2006, der er det seneste år,
hvor der foreligger endelige optællinger, foretog ca. 2.200
personer fradrag for indskud på etableringskonto på i
alt ca. 190 mio. kr.
Fradraget for indskud på en iværksætterkonto
vil ifølge lovforslaget blive givet i den personlige
indkomst, således at fradraget får en skatteværdi
på op til ca. 59,7 pct. En del af de nuværende
indskydere på etableringskontoordningen må derfor
antages at vælge at indskyde på en sådan ordning
i stedet for den gældende, hvis de kan udnytte den
højere fradragsværdi, og samtidig har formodning om
ikke at have særligt høje indkomster de første
par år efter etableringen. Det antages at være
tilfældet for ca. 40 pct. af de indskudte midler.
På baggrund af det nuværende årlige niveau
for indskud på etableringskontoen på ca. 190 mio. kr. -
og hvis det antages, at indskud på den nye ordning vil
øges med 25 pct. som følge af indførelsen -
skønnes tilføjelsen af
iværksætterordningen at bevirke et umiddelbart
provenutab på ca. 30 mio. kr. årligt. Provenutabet er
beregnet under hensyntagen til den forhøjede
fradragsværdi i forhold til indskud på den
gældende etableringskontoordning. Den højere
fradragsværdi modsvares dog af, at det ikke er muligt at
afskrive yderligere på anskaffede aktiver, hvilket bevirker,
at der efter nogle år vil blive tale om et årligt
modsvarende provenu i størrelsesordenen 15 mio. kr. Med en
vis usikkerhed skønnes der således samlet at blive
tale om et varigt provenutab på ca. 15 mio. kr.
årligt.
Opgjort på indkomstårsbasis skønnes det
umiddelbare provenutab til ca. 30 mio. kr. i 2009 og i de
første par år, hvoraf ca. 10 mio. kr. vedrører
kommunerne. Lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser for regionerne. Det umiddelbare provenutab opgjort
på finansårsbasis vil først vise sig i 2010 som
større overskydende skat eller mindre restskat for
hovedparten af de berørte, så
finansårsvirkningen af lovforslaget i 2009 skønnes at
være ubetydelig.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for SKAT på ca. 7 mio. kr. til systemtilretninger og ca.
50.000 kr. til information.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget skønnes at medføre positive effekter
for erhvervslivet. Den foreslåede
iværksætterordning vil, som et supplement til
etableringskontoordningen, øge tilskyndelsen til at spare op
til etablering af egen selvstændig erhvervsvirksomhed eller
erhvervelse af virksomhed i selskabsform for personer, der kan
fradrage indskud i den personlige indkomst med en skatteværdi
på op til ca. 59,7 pct.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Reglerne om indskud på
iværksætterkonto er en frivillig ordning, som personer,
der ønsker at blive iværksættere eller har
etableret sig som iværksættere, kan benytte sig af.
Frivillige ordninger falder uden for det område, der anses at
indebære administrative konsekvenser.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser. Det bør derfor ikke
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Lovforslaget har været i høring hos
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital &
Private Equity Association, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Den Danske
Skatteborgerforening, Ejerlederne, Finans og Leasing,
Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forvaltningshøjskolen, Håndværksrådet,
Landsorganisationen i Danmark, SKAT, SKATs retssikkerhedschef,
Skatterevisorforeningen og START Danmark.
En oversigt over modtagne høringssvar med
tilhørende kommentarer er medtaget som bilag 1 til dette
lovforslag.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering
af konsekvenser af lovforslaget.
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre et umiddelbart provenutab på ca. 30 mio. kr. i
2009 og i de første par år. Heraf vedrører ca.
10 mio. kr. kommunerne. Finansårsvirkningen af lovforslaget i
2009 skønnes at være ubetydelig. Den varige virkning
af lovforslaget skønnes til et provenutab på ca. 15
mio. kr. årligt. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter for SKAT på ca. 7 mio. kr. til
systemtilretninger og ca. 50.000 kr. til information. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | De forbedrede muligheder for at fradrage
indskud giver bedre mulighed for succesfuld etablering af
virksomhed. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Etableringskontolovens titel foreslås ændret,
således at det af titlen fremgår, at loven også
gælder for iværksætterkonti.
Til nr. 2, 5, 6, 13, 27, 40 og 41
Iværksætterkontoordningen etableres som en
overbygning på den eksisterende etableringskontoordning. Hvor
andet ikke er anført i dette forslag, udstrækkes de
gældende principper for indskud på etableringskonto til
indskud på iværksætterkonto. Det foreslås,
at der efter ordene »etableringskonto«,
»etableringskontoen«, »etableringskontoens«
og »etableringskonti« indsættes henholdsvis
»eller iværksætterkonto«, »eller
iværksætterkontoen«, »eller
iværksætterkontoens« og »eller
iværksætterkonti«.
Til nr. 3
Indskud på etableringskonto skal mindst udgøre
5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct. af
nettolønindtægten eller af overskuddet fra
selvstændig erhvervsvirksomhed. Dog kan der altid indskydes
100.000 kr. af nettolønindtægten eller
overskuddet.
Det foreslås, at disse forskellige grænser skal
udgøre fælles grænser for den
pågældende persons indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto. Foretages der således indskud
både på en etableringskonto og på en
iværksætterkonto, skal de samlede indskud således
udgøre mindst 5.000 kr. og højst 40 pct. af
nettolønindtægten eller af overskuddet. Tilsvarende
gælder, at indskyder den pågældende person
både på en etableringskonto og på en
iværksætterkonto, kan de samlede indskud altid
udgøre op til 100.000 kr.
Til nr. 4 og 7
Foretager en person indskud både på
etableringskonto og på iværksætterkonto, vil
indskuddene have forskellig skattemæssig værdi, ligesom
hævninger fra de respektive konti skattemæssigt skal
behandles forskelligt.
Det foreslås derfor, at indskuddene skal ske på
separate konti, jf. forslagets § 1, nr. 4. Tilsvarende
foreslås, at hvis kontohaveren således har både
en etableringskonto og en iværksætterkonto, og
ønsker at hæve et beløb i forbindelse med
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, skal den
pågældende vælge hvor meget, der hæves fra
hver enkelt konto, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 6, 8 og 9
Når der ved indkøb af aktiver som maskiner,
inventar, skibe, bygninger og goodwill mv., jf. lovens
§ 7, stk. 1, litra a-f, hæves beløb fra
en etableringskonto, hæves der af indskuddene på
kontoen med samme beløb. Det beløb, der herefter
lægges til grund ved beregning af skattemæssige
afskrivninger på det pågældende formuegode,
formindskes med forlods afskrivning. Dermed udlignes det fradrag,
der i sin tid er foretaget på baggrund af indskuddet på
etableringskontoen.
Størrelsen af reduktionen er forskellig afhængigt
af i hvilket år, indskuddet er foretaget. Når der er
foretaget fradrag for det hævede indskud i indkomståret
1998 eller tidligere, foretages således fuld forlods
afskrivning. Der kan altså ikke afskrives yderligere på
det erhvervede formuegode.
Det foreslås, at der også skal foretages fuld
forlods afskrivning, jf. forslagets § 1, nr. 9, ved
hævning fra iværksætterkonto i forbindelse med
erhvervelse af de pågældende formuegoder, jf.
forslagets § 1, nr. 6. Det skal ses i forhold til, at
indskuddene på kontoen fradrages i den personlige indkomst,
jf. forslagets § 3, hvorved indskuddet gives fuld
fradragsværdi. Der foretages samtidig en konsekvensrettelse,
jf. forslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 10
Etableringskontomidler kan også hæves til
dækning af lønudgifter og leje af lokaler m.v., jf.
lovens § 7, stk. 1, litra g-j. Lovens § 7,
stk. 10, regulerer, hvordan sådanne hævninger
skattemæssigt behandles. Det foreslås, at denne regel
også skal gælde iværksætterkontomidler. Det
præciseres endvidere, at § 7, stk. 5, 2. pkt.,
jf. forslagets § 1, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse.
Har kontohaveren således både en etableringskonto og en
iværksætterkonto, og ønsker kontohaveren at
hæve et beløb i forbindelse med etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed, skal den
pågældende vælge hvor meget, der hæves fra
hver enkelt konto.
Der er således ikke noget til hinder for, at der
hæves beløb fra begge konti til finansiering af
indkøb af et erhvervsaktiv. Anskaffes en maskine til 200.000
kr., og der efterfølgende hæves 100.000 kr. fra hver
konto, betyder det, at der sker fuld forlods afskrivning for
så vidt angår den halvdel af finansieringen, der kommer
fra iværksætterkontoen, og delvis forlods afskrivning
for så vidt angår den anden halvdel af finansieringen
hidrørende fra etableringskontoen (forudsat at der er tale
om indskud, der er foretaget efter 1998).
Til nr. 11 og 12
Når etableringskontoindskud anvendes til dækning
af udgifter, der er fuldt ud fradragsberettigede ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år,
hvori udgiften afholdes, sker der en skattemæssig udligning
ved, at det hævede beløb anses for at dække den
fradragsberettigede udgift. Det vil sige, at den
skattemæssige udligning sker ved, at der ikke er fradrag for
udgiften ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor
udgiften afholdes. Kontohaveren har således fået
fradrag for udgiften på det tidspunkt, hvor indskuddene
på etableringskontoen blev foretaget.
For indskud foretaget i 1998 og tidligere anses det
beløb, der hæves til dækning af de
pågældende udgifter, fuldt ud at dække
udgifterne. Der kan således i denne situation ikke foretages
fradrag for nogen del af lønudgiften m.v. For indskud
foretaget efter 1998 er der fradrag for en procentsats af
lønudgiften m.v. Baggrunden er, at værdien af fradrag
for indskud på en etableringskonto siden skattereformen i
1993 er reduceret.
Eftersom indskuddet på iværksætterkonto er
fuldt fradragsberettiget i indkomsten, foreslås tilsvarende,
at beløb, der hæves fra en
iværksætterkonto til dækning af de
pågældende udgifter, fuldt ud skal dække
udgifterne, således at der ikke kan foretages fradrag for
nogen del af lønudgiften m.v. Hermed udlignes det fradrag,
der i sin tid er givet i forbindelse med indskuddet på
iværksætterkontoen, jf. forslagets § 1, nr.
12.
Der foretages endvidere en konsekvensrettelse af lovens
§ 7, stk. 10, som følge af forslagets
§ 1, nr. 11, jf. forslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 13-15
Efter etableringskontolovens § 7, stk. 2, kan
etableringskontomidler under visse nærmere angivne
betingelser anvendes ved etablering i selskabsform ved anskaffelse
af aktier eller anparter. Lovens § 7, stk. 11,
regulerer, hvordan sådanne hævninger
skattemæssigt behandles. Det foreslås, at denne regel
også skal gælde iværksætterkontomidler, jf.
nr. 13. Det præciseres endvidere, at § 7,
stk. 5, 2. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 7, finder
tilsvarende anvendelse. Har kontohaveren således både
en etableringskonto og en iværksætterkonto, og
ønsker kontohaveren at hæve et beløb i
forbindelse med etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed,
skal den pågældende vælge hvor meget, der
hæves fra hver enkelt konto.
Ved etablering i selskabsform udlignes det fradrag, der i sin
tid er foretaget, ved genbeskatning af indskuddene i det
indkomstår, hvor etableringen foretages, og de 9
følgende indkomstår med lige store beløb.
Det foreslås, at genbeskatningen i forbindelse med
etablering i selskabsform sker på samme måde ved
anvendelse af iværksætterkontomidler. Det
foreslås, at fradragene neutraliseres ved genbeskatning af
indskuddene i det indkomstår, hvor etableringen foretages, og
de 9 følgende indkomstår. Det hævede indskud
tillægges således den personlige indkomst med 10 pct. i
hvert af de 10 år, jf. § 1, nr. 15.
Ændringen af § 7, stk. 11, 5. pkt., jf.
forslagets § 1, nr. 14, er en konsekvensrettelse som
følge af § 1, nr. 15.
Til nr. 16 og 17
Der er tale om konsekvensrettelser.
Til nr. 18-20
Efter de gældende regler i etableringskontoloven
medregnes indskud på en etableringskonto med tillæg af
3 pct. for hvert år fra udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddet er foretaget, og indtil det 65.
år i den skattepligtige indkomst, såfremt etablering
ikke er foretaget inden udgangen af det indkomstår, hvor
kontohaveren fylder 65 år. Det følger af
etableringskontolovens § 9, stk. 1.
I øvrigt kan samtlige indskud på en
etableringskonto hæves inden det 65. år, selvom
etablering ikke er sket. Også i denne situation medregnes
indskuddet på en etableringskonto med tillæg af 3 pct.
for hvert år fra udløbet af det indkomstår,
hvori indskuddet er foretaget, og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddet er hævet, i den
skattepligtige indkomst. Det følger af
etableringskontolovens § 9, stk. 2.
Tilsvarende principper foreslås at skulle gælde
for indskud på iværksætterkonto, såfremt
etablering ikke er foretaget inden det tidspunkt, hvor kontohaveren
fylder 65 år, jf. forslagets nr. 18, eller såfremt
indskud på iværksætterkonto hæves, selvom
etablering ikke er sket, jf. forslagets nr. 19.
I stedet for at indskuddet med procenttillæg medregnes
til den skattepligtige indkomst, foreslås det dog, at
indskuddet med procenttillæg afgiftsbelægges med 60
pct. Herved sikres det, at en kontohaver ikke kan indskyde på
en iværksætterkonto blot med henblik på
skatteudskydelse i stedet for etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed. Hvis indskuddene således blev medregnet
til den skattepligtige indkomst, ville man kunne spekulere i at
foretage indskud på et tidspunkt, hvor man betaler den
højeste marginalskat, og hæve indskuddet på et
tidspunkt, hvor dette ikke er tilfældet.
Målsætningen med iværksætterkontoordningen
er - ligesom etableringskontoordningen - at sikre de bedste
vilkår for etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed, ikke for skatteplanlægning.
Det foreslås, at de beløb, der er indsat på
iværksætterkontoen, sikrer det nævnte
afgiftskrav, og at beløbene ikke kan hæves, før
afgiften er betalt, jf. forslagets nr. 20. Det svarer til reglen
for beløb, der er indsat på etableringskonto, hvor
indskuddet hæves efter etableringskontolovens § 9,
stk. 1 og 2. I dette tilfælde er det
pågældende skattekrav på samme måde sikret
af etableringskontobeløbene, der ikke kan hæves,
før skatten er betalt.
Til nr. 21-22
Når etablering har fundet sted, skal indskud på
etableringskonto, der ikke har kunnet hæves inden 9 år
efter udløbet af det år, hvori etablering har fundet
sted, eller inden udgangen af det indkomstår, hvori
kontohaveren fylder 67 år, medregnes til den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori fristen er udløbet,
jf. etableringskontolovens § 10, stk. 1. Indskuddet
medregnes med tillæg af 3 pct. for hvert år fra
udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er
fradraget, og indtil fristens udløb. For indskud foretaget
inden etableringen medregnes dog først tillæg fra og
med det tredje år efter etableringsåret.
Alternativt kan indskudsbeløbet i det nævnte
tilfælde hæves inden udløbet af fristen. I
så fald medregnes beløbet med tillæg af 3 pct.
for hvert år fra udløbet af det indkomstår,
hvori indskuddet er fradraget, og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddet hæves, i den
skattepligtige indkomst for det år, hvori beløbet er
hævet, jf. etableringskontolovens § 10,
stk. 2. For indskud foretaget inden etablering medregnes dog
først tillæg fra og med det andet år efter
etableringsåret.
Tilsvarende principper foreslås at skulle gælde
for indskud på iværksætterkonto, der ikke har
kunnet hæves inden 9 år efter udløbet af det
år, hvori etablering har fundet sted, eller inden udgangen af
det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år, jf.
forslagets nr. 21, eller såfremt indskudsbeløbet i det
nævnte tilfælde hæves inden udløbet af
fristen, jf. forslagets nr. 22.
I stedet for, at indskuddet med procenttillæg medregnes
til den skattepligtige indkomst, foreslås det dog, at
indskuddet med procenttillæg afgiftsbelægges med 60
pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 18 og 19.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de
foreslåede ændringer af etableringskontolovens
§ 9, stk. 2, og 3, jf. forslagets § 1, nr.
19 og 20.
Til nr. 24-28
Har et skatteankenævn, Landsskatteretten eller en
domstol i forbindelse med behandlingen af en klage over en
skatteansættelse anerkendt en foretaget etablering, der
tidligere har været tilsidesat, regnes fristen på 9
år i etableringskontolovens § 10, stk. 1, jf.
bemærkningerne til nr. 21, fra udløbet af det
indkomstår, hvori endelig afgørelse af
etableringsspørgsmålet er truffet, jf. den
gældende regel i etableringskontolovens § 10,
stk. 4. I samme bestemmelse er det præciseret, at
indskud, der herefter ikke har kunnet hæves inden for denne
nye frist, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf.
stk. 1, i det indkomstår, hvori denne frist
udløber.
Er der tale om indskud på iværksætterkonto,
foreslås det på tilsvarende måde
præciseret, at indskudsbeløbet afgiftsbelægges i
det indkomstår, hvori den nye frist udløber, jf.
forslagets § 1, nr. 25. Der foretages samtidig en
konsekvensrettelse, jf. forslagets § 1, nr. 24.
Det er i etableringskontolovens § 10, stk. 5,
fastsat, at hvis SKAT tilsidesætter en etablering, er der
mulighed for at hæve et beløb fra etableringskontoen
til dækning af et skattekrav, der er opstået på
grund af tilsidesættelsen. Etableringskontoindskud, som
således er hævet, kan dog retableres, hvis skatteyderen
inden 3 måneder efter at have fået endeligt medhold i,
at etablering er sket, indskyder et beløb på
etableringskontoen, der svarer til de indskud, der tidligere er
foretaget på kontoen. Det foreslås i forslagets
§ 1, nr. 26, tilsvarende, at SKAT skal kunne hæve
fra iværksætterkontoen til dækning af skatte- og
afgiftskravet.
Det foreslås svarende hertil, at
iværksætterkontoindskud, der i denne situation er
hævet, kan retableres, hvis skatteyderen inden 3
måneder efter at have fået endeligt medhold i, at
etablering er sket, indskyder et beløb på
iværksætterkontoen, der svarer til de indskud, der
tidligere er foretaget på kontoen, jf. forslagets
§ 1, nr. 27.
I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan
skatteyderen efter gældende ret, jf. lovens § 10,
stk. 5, 3. pkt., bl.a. vælge at forlodsafskrive de
tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser, der er
foretaget efter etableringen, såfremt de almindelige
betingelser herfor er opfyldt ved anskaffelsen. I forbindelse
hermed kan skatteyderen inden for samme 3-måneders-frist
anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for
etableringsåret og følgende år.
Efter § 10, stk. 5, 5. pkt., medregnes indskud,
som ikke er retableret gennem indsættelse på
etableringskontoen (eller iværksætterkontoen, jf.
forslagets § 1, nr. 27) eller blevet forlodsafskrevet
m.v., til den skattepligtige indkomst i det år, hvor
3-måneders-fristen udløber.
Det foreslås svarende hertil at udvide § 10,
stk. 5, pkt., til også at gælde
iværksætterkonti, ligesom det tilsvarende
præciseres, at indskudsbeløbet i dette tilfælde
afgiftsbelægges med 60 pct., jf. forslagets § 1,
nr. 28.
Til nr. 29
Når etablering har fundet sted, og den nu etablerede
indgår ægteskab efter etableringen, kan den etableredes
samlevende ægtefælle hæve indskud fra sin
eventuelle etableringskonto til brug i den etablerede virksomhed,
jf. lovens § 10 A. Det kan ske i op til 2 år efter
ægteskabets indgåelse. Det gælder dog kun,
såfremt der ikke forinden er indtrådt beskatning af
indskuddene på den etableringskonto, der tilhører den
etableredes samlevende ægtefælle, efter lovens
§§ 9, 10, 11 og 11 A.
Det foreslås at ændre § 10 A,
således at den også gælder
iværksætterkontomidler.
Når etablering har fundet sted, og den nu etablerede har
indgået ægteskab efter etableringen, kan den
etableredes samlevende ægtefælle herefter hæve
indskud fra sin etableringskonto eller iværksætterkonto
til brug i virksomheden. Dette vil dog kun gælde,
såfremt der ikke forinden er indtrådt beskatning eller
afgiftsberigtigelse af indskuddene på den etableringskonto
eller iværksætterkonto, der tilhører den
etableredes samlevende ægtefælle, efter lovens
§§ 9, 10, 11 og 11 A.
Til nr. 30
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til 31, 32 og 34
Ved kontohavers død eller konkurs medregnes indskud,
der ikke er hævet, med tillæg af 3 pct. fra hvert
år fra udløbet af de indkomstår, hvor
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af døds-
eller konkursåret i den skattepligtige indkomst i dette
år. Det følger af etableringskontolovens
§ 11, stk. 1.
Ophører kontohaverens skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, medregnes efter gældende
regler indskud, der ikke er hævet, tilsvarende i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Det samme gælder, hvis
kontohaveren efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende uden for
Danmark. Det følger af etableringskontolovens
§ 11, stk. 2, 1-4. pkt.
Er der tale om indskud på iværksætterkonto,
foreslås det, at det nævnte indskudsbeløb med
tillæg i stedet afgiftsbelægges i døds- eller
konkursåret, henholdsvis det indkomstår, hvori
skattepligten ophører, med 60 pct., jf. forslagets
§ 1, nr. 31, henholdsvis nr. 32. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 18-20.
I forbindelse med reglen om ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, gælder der efter
gældende ret den undtagelse, at har etablering fundet sted,
skal der ikke foretages efterbeskatning, så længe
kontohaveren er skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, af indkomsten fra virksomheden.
Det følger af etableringskontolovens § 11,
stk. 2, 5. pkt.
Er der tale om indskud på iværksætterkonto,
foreslås en tilsvarende undtagelse. Har etablering fundet
sted, skal der herefter ikke foretages afgiftsberigtigelse,
så længe kontohaveren er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, af indkomsten
fra virksomheden, jf. forslagets § 1, nr. 34.
Af etableringskontolovens § 11, stk. 2, 7.
pkt., følger endelig, at efterbeskatning senest skal ske ved
udløbet af fristen for etablering, jf. lovens § 8.
Er der tale om indskud på iværksætterkonto
foreslås tilsvarende, at afgiftsberigtigelse senest skal ske
ved udløbet af fristen for etablering, jf. forslagets
§ 1, nr. 34.
Til nr. 33
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 35 og 36
Hvis en virksomhed ophører eller afhændes,
medregnes indskud, der ikke er hævet, og indskud, som er
hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er
ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for ophørs- eller
afhændelsesåret. Tilsvarende gælder, at hvis
kravene i etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 1
eller 2, jf. de nærmere vilkår for etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed i selskabsform, ikke kan anses
for at være opfyldt, medregnes indskud, der ikke er
hævet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår.
Er der tale om indskud på iværksætterkonto,
foreslås det, at de nævnte indskud i stedet
afgiftsbelægges med 60 pct. i det indkomstår, hvori
virksomheden er ophørt eller afhændet, eller hvor
kravene i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke kan anses
for opfyldt.
Til nr. 37
Hvis der hæves beløb på en
etableringskonto, og det viser sig, at der ikke kan forlods
afskrives, afholdes udgifter eller etableres i selskabsform, skal
der ske efterbeskatning af de hævede indskud på samme
måde, som hvis etablering opgives, jf. etableringskontolovens
§ 11 A.
Det foreslås, at dette også skal gælde
indskud på iværksætterkonto. I stedet
afgiftsbelægges indskudsbeløbet dog med 60 pct. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 18-20.
Til nr. 38
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den
foreslåede ændring af etableringskontolovens
§ 9, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr.
19.
Til nr. 39
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse
som § 11 D, som skal regulere, hvornår
afgiftsberigtigelsen m.v. af iværksætterkontomidler
skal ske. Hensigten med bestemmelsen er at sidestille
afgiftsberigtigelsen af iværksætterkontomidler med
efterbeskatningen af etableringskontomidler. I den forbindelse
forslås det også, at reglerne i
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,
inddrivelsesloven og opkrævningsloven finder tilsvarende
anvendelse for afgift, der skal svares af
iværksætterkontomidler. Det betyder eksempelvis, at
afgiftsberigtigelse af iværksætterkontomidler kan
påklages efter samme regler i skatteforvaltningsloven som
efterbeskatning af etableringskontomidler. Det vil sige, at
afgiftsberigtigelsen kan påklages til skatteankenævn
eller Landsskatteretten.
Til § 2
Til nr. 1-5
Der er tale om konsekvensrettelser. Dødsboskattelovens
regler om etableringskontoindskud skal således også
gælde for iværksætterkontoindskud. Det vil bl.a.
sige, at den efterlevende ægtefælle kan succedere i
afdødes indskud på iværksætterkonto.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at indskud på
iværksætterkonto kan fradrages i den personlige
indkomst, jf. forslagets § 3, nr. 3. Herved får
indskud en skattemæssig fradragsværdi på op til
ca. 59,7 pct.
Til § 4
Til nr. 1
§ 3, nr. 2, i lov nr. 532 af 17. juni 2008
ophæves, men genindføres ved § 5 i denne
lov. Der er tale om en lovteknisk tilrettelse.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk konsekvensrettelse, hvor
§ 3, nr. 2, i lov nr. 532 af 17. juni 2008
genindføres, således at en ægtefælle i
levende live kan succedere i den anden ægtefælles
indskud på iværksætterkonto.
Til § 6
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås, at
lovforslagets §§ 1-5 har virkning for indskud
på iværksætterkonto fra og med indkomståret
2009.
Bilag 1
Oversigt over høringssvar med
kommentarer
Organisationer | Bemærkninger
i høringssvar | Kommentar
til bemærkninger |
Advokatrådet | Ingen bemærkninger | |
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd | Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd (AE-Rådet) anfører, at den
foreslåede iværksætterkontoordning udpræget
henvender sig til topskatteydere, da det er denne gruppe, der vil
få størst fordel af fradrag i den personlige
indkomst. | Den foreslåede
iværksætterkontoordning henvender sig til alle
potentielle iværksættere. |
| | | |
| | AE-Rådet finder ikke, at der er
behov for særlige ordninger, der favoriserer topskatteydere
og kan derfor ikke støtte lovforslaget. | |
| | | |
| | AE-Rådet har endelig bemærket,
at lovforslaget er en udmøntning af de resterende 10 mio.
kr. fra globaliseringspuljen til forbedring af
opsparingsmulighederne ved etablering af nye virksomheder. I den
forbindelse er det anført, at skønnet over
provenutabet er noget større, idet der skønnes et
umiddelbart provenutab på 30 mio. kr. et varigt provenutab
på 15 mio. kr. årligt | Det er korrekt, at lovforslaget
medfører et varigt yderligere provenutab på 5 mio. kr.
årligt i forhold til de afsatte midler fra
globaliseringspuljen. Provenutabet dækkes ved det merprovenu,
der skønnes at fremkomme som følge af ændringer
af forskellige internationale skatteaftaler. |
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet i ErhvervsRegulering | Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet i ErhvervsRegulering har ingen bemærkninger til
lovforslaget, idet forslaget ikke vurderes at have nogen
administrative konsekvenser for erhvervslivet. | |
Danish Venture Capital & Private
Equity Association | Danish Venture Capital & Private
Equity Association (DVCA) hilser det velkomment, at
etableringskontoloven forbedres, således at der gives fradrag
for indskud ved opgørelsen af den personlige indkomst. | |
| | | |
| | DVCA anfører videre, at de
forbedrede fradragsmuligheder vil tilskynde til at spare op til
etablering af egen virksomhed samt at den er målrettet mod de
personer, som vil have størst mulighed for succes med
virksomhedsetablering. DVCA havde gerne set, at genbeskatningen
først skete, når der var overskud i selskabet. | Når der indskydes midler på en
iværksætterkonto, opnår indskyderen et fradrag i
den personlige indkomst. Dette fradrag skal efterfølgende
udlignes. Hvis indskyderen etablerer virksomhed ved at erhverve
aktier eller anparter i et selskab, sker udligningen ved, at
fradragene genbeskattes over en periode på 10 år. Den
af DVCA foreslåede udskydelse af starttidspunktet for
genbeskatningen ligger uden for lovforslagets rammer. |
Dansk Erhverv | Dansk Erhverv (DE) støtter
lovforslaget om at forbedre vilkårene for
iværksættere ved at lade indskud fratrække i den
personlige indkomst. | |
| | | |
| | DE har yderligere foreslået, at
iværksættere kan anvende midler indskudt på
etablerings- og iværksætterkonto til
leasingformål. DE har i den forbindelse anført, at
indskyderen dermed kan nøjes med at opnå brugsretten
til et aktiv, hvilket er i modsætning til den nuværende
ordning, hvor indskyderen skal opnå ejendomsretten. | Der henvises til kommentaren til
henvendelsen fra Finans og Leasing |
| | | |
| | Det er videre bemærket, at
etableringskontomidler i dag allerede kan anvendes til leje af
erhvervslokale, hvorfor det ikke bør være noget til
hinder for, at midlerne frem over kan anvendes til leasingydelser
på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt i
virksomheden. Herved kan iværksætteren opnå
større aktivitet for de samme penge, hvilket særligt i
opstartsfasen er af stor betydning. | |
Dansk Industri | Dansk Industri (DI) støtter
lovforslaget og anfører, at den lave fradragsværdi
formentlig hidtil har afholdt en række potentielle
iværksættere fra at foretage indskud på
etableringskontoen. | |
| | | |
| | DI har yderligere noteret sig
ønsket om, at iværksættere skal kunne anvende
midler indskudt på etablerings- og
iværksætterkonto til leasingformål. DI
støtter et sådant ønske. | Der henvises til kommentaren til
henvendelsen fra Finans og Leasing. |
| | | |
| | DI har endelig opfordret regeringen til at
forhøje grænsen for indskud, hvis
iværksætterkontoordningen bliver en succes. | Det ligger uden for lovforslagets rammer,
at forhøje den nuværende grænse for
indskud. |
Dansk
Iværksætterforening | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Dansk Landbrug | Dansk Landbrug (DL) finder det positivt,
at der sker en yderligere forbedring af etableringskontoordningen
med henblik på at skabe bedre forhold for
iværksættere. | |
| | | |
| | DL har anmodet Skatteministeriet om at
oplyse, om beløb fradraget uden indskud efter § 4,
stk. 2, skal anses som etableringskontomidler eller
iværksætterkontomidler i relation til, om fradraget
sker i den personlige indkomst eller som et ligningsmæssigt
fradrag. DL har videre anmodet Skatteministeriet om at oplyse, om
valget i disse tilfælde vil kunne udskydes til
selvangivelsesfristen, også hvor selvangivelsesfristen er 1.
juli. | Beløb, der ikke indskydes på
en etablerings- eller iværksætterkonto, men desuagtet
fradrages efter § 4, stk. 2, kan efter kontohaverens
valg enten fradrages i den personlige indkomst eller som et
ligningsmæssigt fradrag, idet bestemmelsen i § 7,
stk. 7, dog skal iagttages. Valget om, hvorvidt fradraget skal
foretages i den personlige indkomst eller som et
ligningsmæssigt fradrag vil kunne udskydes til
selvangivelsesfristen, uanset at fristen er den 1. juli. |
| | | |
| | DL har bemærket, at en kontohaver,
der både har en etableringskonto og en
iværksætterkonto, efter forslaget selv kan bestemme,
hvilken konto der hæves fra. Samtidig foreslås
prioriteringsreglen i § 7, stk. 7, ændret,
således at kravet om, at ældre indskud skal hæves
først, også skal gælde for indskud på
iværksætterkonto. DL har i den forbindelse anmodet
Skatteministeriet om at oplyse, om dette krav udelukkende har
betydning for hævninger på den enkelte konto,
således at det ikke er til hinder for at vælge at
hæve på iværksætterkonto, at der er
ældre midler på etableringskontoen eller omvendt. | Prioriteringsreglen i § 7,
stk. 7, skal forstås således, at kontohaveren frit
kan vælge, om han ønsker at hæve midler fra
etableringskonto eller iværksætterkonto. Har en
kontohaver eksempelvis i 2003-2008 indskudt midler på
etableringskonto og i 2009-2012 indskudt midler på
iværksætterkonto, kan han ved etablering af virksomhed
i eksempelvis 2013 vælge at hæve
iværksætterkontomidlerne indskudt i 2009-2012,
før etableringskontomidlerne hæves. |
| | | |
| | DL har anført en række
lovtekniske bemærkninger vedrørende
efterbeskatningsreglerne af indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto. | Skatteministeriet har ændret
lovforslaget således, at visse af DL´s
bemærkninger imødekommes. |
| | | |
| | DL har anført, at lovforslaget ikke
tager stilling til, om en ægtefælle kan succedere i
iværksætterkontomidler i levende live og ved
død. DL har foreslået, at der for
iværksætterkonto indføres tilsvarende regler som
for etableringskonto. | Lovforslaget er tilrettet i
overensstemmelse med det af DL anførte. |
Den Danske Skatteborgerforening | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Ejerlederne | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Finans og Leasing | Finans og Leasing (FL) anfører, at
anvendelsesreglerne i etableringskontoloven kunne forbedres
væsentligt ved at åbne mulighed for at lade
etableringskontomidler anvende til leasing af driftsaktiver. | Forslaget om ændring af
anvendelsesreglerne i etableringskontoloven ligger uden for
lovforslagets rammer. |
| | | |
| | FL anfører videre, at
etableringskontoloven allerede i dag indeholder en bestemmelse om,
at midlerne kan anvendes til leje af erhvervslokaler. FL ser ikke
noget til hinder for, at etableringskontoordningen udvides
således, at midlerne også kan anvendes til
leasingydelser på aktiver, som anvendes erhvervsmæssigt
i driften af virksomheden. | |
Finansrådet | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Foreningen Danske Revisorer | Ingen bemærkninger | |
Foreningen Registrerede Revisorer | Foreningen Registrerede Revisorer
anfører, at lovforslaget er en administrativ lettelse for
rådgiverne. Herudover medfører lovforslaget en klar
fordel, da indskud kan fradrages i den personlige indkomst, hvilket
direkte modsvares af forlodsafskrivning ved etablering af
virksomhed. | |
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer | Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
(FSR) finder, at lovforslaget er positivt, og at det i høj
grad imødekommer iværksætteres behov for
lempeligere etableringsvilkår. | |
| | | |
| | FSR har foreslået, at henvisningen i
lovforslagets § 1, nr. 8 og 11, ændres. | Efter den gældende affattelse
§ 7, stk. 5, 3. pkt., skal det beløb, der
lægges til grund ved beregning af skattemæssige
afskrivninger på det pågældende formuegode,
reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer
til de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for
de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere
indkomstår. |
| | | |
| | | En tilsvarende bestemmelse findes i
§ 7, stk. 10, 6. pkt. |
| | | |
| | FSR har anført, at lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse medfører, at lovforslaget
for ganske få personer vil have virkning for en afsluttet
periode. Det foreslås, at disse personer - i det omfang de
måtte have disponeret i henhold til de gældende regler
i etableringskontoloven, og der efter den foreslåede
lovændring gives bedre muligheder for indskud og disponering
m.v., - får mulighed for at omgøre dispositionen ved
at overføre indskuddet til en iværksætterkonto i
stedet for. | Lovforslagets § 1, nr. 8 og 11,
henviser ikke til »fradrag for de hævede indskud i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår«
allerede fordi indskud på iværksætterkonto
først kan foretages fra indkomståret 2009.
Skatteministeriet finder derfor, at henvisningen til de
nævnte bestemmelser for så vidt angår
iværksætterkontoindskud er forsvarlig. |
| | | |
| | FSR har endelig foreslået, at
genbeskatningen af hævede midler, der anvendes til køb
af aktier eller anparter, ændres. FSR har anført, at
det er likviditetsmæssigt tyngende, at beskatningen sker
direkte hos indskyderen efter etableringen frem for at beskatningen
udskydes til aktierne realiseres. | Fradrag for et givet indkomstår
indrømmes for indskud, der er foretaget i tiden fra den 16.
maj i indkomståret til og med den nærmest
efterfølgende 15. maj. For personer, der anvender
kalenderåret 2009 som indkomstår, betyder det, at
indskud for indkomståret 2009 kan foretages i perioden 16.
maj 2009 til 15. maj 2010. En person, der eksempelvis har et bagud
forskudt indkomstår med perioden 1. juli - 30. juni, kan for
indkomståret 2009 have indskudt midler på
etableringskonto i eksempelvis oktober 2008, hvor der ikke er
mulighed for at indskyde midler på
iværksætterkonto. Skatteministeriet finder ikke, at der
er behov for den af FSR skitserede omgørelsesmulighed for
indskydere med forskudt indkomstår. |
| | | |
| | FSR har foreslået, at dette teknisk
kan gennemføres ved, at anskaffelsessummen for
aktier/anparter reduceres med den forlods afskrivning (eventuelt
multipliceret med en faktor for at kompensere for forskelle i
fradragsværdier). | Med en model, hvor genbeskatningen af
iværksættere, der starter virksomhed i selskabsform,
først sker ved afståelsen af aktierne eller
anparterne, vil konsekvensen være, at der alene sker
beskatning af fradragene, når og hvis der sker en
skattepligtig afståelse af aktierne mv. Reglerne om
overdragelse af aktier mv. med succession i levende live til
familiemedlemmer og nære medarbejdere og reglerne om
overdragelse af aktier med succession ved dødsfald
indebærer, at beskatningen vil kunne udskydes. |
| | | |
| | | Når iværksætter- og
etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver, sker der hel henholdsvis delvis
forlods afskrivning. Afskrivningsgrundlaget for de anskaffede
aktiver nedsættes m.a.o. helt eller delvist. Det betyder, at
virksomhedens skattepligtige indkomst i afskrivningsperioden bliver
højere, end hvis der ikke var anvendt
iværksætter- eller etableringskontoindskud til
anskaffelsen. Genbeskatningen af fradragene sker således i
løbet af afskrivningsperioden og ikke først,
når virksomheden afhænder de pågældende
aktiver. En udskydelse af genbeskatningen af fradragene til salget
af aktierne ville således medføre en meget
længere skatteudskydelse end den skatteudskydelse, der sker,
når indskuddene anvendes til anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver. Af ovennævnte grunde er
denne model for genbeskatning fravalgt. |
Forvaltningshøjskolen | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Håndværksrådet | Håndværksrådet kan
støtte lovforslaget om etablering af en
iværksætterkonto, hvor indskud kan fradrages i den
personlige indkomst. | |
| | | |
| | Håndværksrådet har
foreslået, at anvendelsesreglerne i etableringskontoloven
udvides således, at midlerne kan anvendes til leasing af
aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt i virksomheden. | Der henvises til kommentaren til
henvendelsen fra Finans og Leasing. |
Landsorganisationen i Danmark | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
SKAT | Ingen bemærkninger | |
SKATs retssikkerhedschef | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Skatterevisorforeningen | Ingen bemærkninger | |
START Danmark | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om indskud på
etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5.
oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af
20. december 2006, § 12 i lov nr. 1587 af 20. december
2006, lov nr. 90 af 20. februar 2008 og ved § 5 i lov nr.
521 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
| | | 1. Lovens titel
affattes således: |
Lov om indskud på
etableringskonto | | »Lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto« |
| | | |
§ 1.
Den, der med henblik på etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform
ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab foretager
indskud på etableringskonto efter reglerne i denne lov, kan
fradrage indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. | | 2. I
§ 1, stk. 1, § 2, § 7,
stk. 7, § 10, stk. 5, 5 pkt., § 10 A,
1. og 3. pkt., § 11 A, § 13 og § 14,
1. pkt., indsættes efter »etableringskonto«:
»eller iværksætterkonto«. |
| | | |
§ 2.
Berettiget til at foretage indskud på etableringskonto er
fuldt skattepligtige personer, som i indkomståret har
oppebåret lønindtægt, eller som indtil 5
år efter etableringen af den selvstændige
erhvervsvirksomhed, jf. § 5, oppebærer
lønindtægter eller overskud fra den selvstændige
erhvervsvirksomhed, og som ved udgangen af indkomståret ikke
er fyldt 67 år. | | |
| | | |
§ 3.
Indskud, der vedrører indkomstår før etablering
af den selvstændige erhvervsvirksomhed eller anskaffelse af
aktier og anparter i et selskab, skal mindst udgøre 5.000
kr. og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens
nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der
altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten.
Indskud, der vedrører det indkomstår, hvor etablering
finder sted, eller et af de nærmest efterfølgende 4
indkomstår, skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan
højst udgøre 40 pct. af indskyderens
nettolønindtægt eller af overskuddet fra den
selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes
100.000 kr. af nettolønindtægten eller overskuddet fra
den selvstændige erhvervsvirksomhed. | | 3. I
§ 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Ved opgørelsen af, om de
nævnte grænser er overholdt, lægges indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto
sammen.« |
| | | |
§ 4.
Indskuddet skal foretages kontant på en særlig
indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden
fastsat procentdel af indeståendet, eller anbringes i et
særskilt depot af børsnoterede obligationer, hvis
pålydende rente er højere eller lig med mindsterenten,
jf. kursgevinstlovens § 38. Det skal ske i et
pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at
drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De
Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i
landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen eller depotet skal
betegnes etableringskonto og skal bære påtegning om den
skattepligtiges navn, adresse og personnummer. Kontantkonto og
depot skal være oprettet i samme pengeinstitut. Indskud kan
overføres mellem kontantkonto og depot. Indskud kan ikke
anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier mv. | | 4. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto sker på særskilte
konti.« 5. I
§ 4, stk. 1, 3. pkt., der bliver til 4. pkt.,
indsættes efter »etableringskonto«: »eller
iværksætterkonto«. |
| | | |
§ 7.
---- | | |
Stk. 5.
Når der i de i stk. 1, litra a-f, omtalte situationer
hæves et beløb fra etableringskontoen, hæves der
af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt
overstiger indestående, anses for fuldt ud hævet,
når det sidste indestående hæves. Det
beløb, der lægges til grund ved beregning af
skattemæssige afskrivninger på det
pågældende formuegode, reduceres ved forlods
afskrivning med et beløb, der svarer til de hævede
indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede
indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår.
Det beløb, der lægges til grund ved beregning af
skattemæssige afskrivninger på det
pågældende formuegode, reduceres ved forlods
afskrivning med et beløb, der svarer til 68 pct. af de
hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de
hævede indskud i indkomstårene 1999-2001. Det
beløb, der lægges til grund ved beregning af
skattemæssige afskrivninger på det
pågældende formuegode, reduceres ved forlods
afskrivning med et beløb, der svarer til 58 pct. af de
hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de
hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere
indkomstår. For installationer omfattet af afskrivningslovens
§ 15, stk. 3, udgør det hævede indskud
det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige
benyttelse, og det hævede indskud omregnes til den beregnede
afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med. Den del af de
hævede indskud, der som følge af 2. pkt. ikke kan
anvendes til forlods afskrivning, efterbeskattes efter
§ 10. | | 6. I
§ 7, stk. 5, 1. pkt., § 9, stk. 2 og
3, og § 10, stk. 5, indsættes efter
»etableringskontoen«: »eller
iværksætterkontoen«. 7. I
§ 7, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.: »Har kontohaveren både
etableringskonto og iværksætterkonto, vælger den
pågældende, hvor meget af beløbet, der
hæves fra hver enkelt konto.« 8. I
§ 7, stk. 5, 3-5. pkt., der bliver 4-6. pkt.,
indsættes efter »indskud«: »på
etableringskonto«. 9. I
§ 7, stk. 5, indsættes som 7. pkt.: »4. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved hævning af beløb fra
iværksætterkonto.« |
---- | | |
Stk. 7.
Er der foretaget indskud på etableringskonto for flere
indskudsår, kan indskuddet vedrørende et givet
indskudsår først hæves, når tidligere
indskud er hævet fuldt ud. | | |
---- | | |
Stk. 10.
Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1,
litra g-j, hæves et beløb fra etableringskontoen,
finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det
beløb, der hæves til dækning af de nævnte
udgifter, anses at dække 55 pct. af udgifterne, således
at der kan foretages fradrag med 45 pct. af udgiften ved
opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet
af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I,
stk. 1 og 2, kan de nævnte 45 pct. af udgiften i stedet
vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B,
stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der
foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene
1999-2001, anses det beløb, der hæves til
dækning af de nævnte udgifter, at dække 65 pct.
af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35
pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige
indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B,
stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de
nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet
efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis
§ 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de
hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere
indkomstår, anses det beløb, der hæves til
dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække
udgifterne. Der kan bortset fra de tilfælde, der er
nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for
udgiften. | | 10. I
§ 7, stk. 10, 1. pkt., indsættes efter
»etableringskontoen«: »eller
iværksætterkontoen«, og »1. og 2.
pkt.« ændres til: »1-3. pkt.« 11. I
§ 7, stk. 10, 2. og 4. pkt., indsættes efter
»den personlige indkomst«: », jf. dog 6. og 7.
pkt.«. 12. I
§ 7, stk. 10, indsættes som 7. pkt.: »6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved hævning af beløb fra
iværksætterkonto.« |
---- | | |
Stk. 11.
Når der i den situation, der er nævnt i stk. 2,
hæves beløb fra etableringskontoen, finder
stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det
hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige
indkomst i det indkomstår, hvor indskud anvendes til
erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende
indkomstår med lige store beløb. For beløb, for
hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og
tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det
hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For
beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i
indkomstårene 1999-2001, tillægges 55 pct. af det
hævede indskud med 5,5 pct. i hvert af de 10 år. For
beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i
indkomståret 2002 og følgende indkomstår,
tillægges 50 pct. af det hævede indskud med 5 pct. i
hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens skattepligt
af anden grund end ved død, eller går kontohaveren
konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg
til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori
skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går
konkurs eller dør. Tilsvarende gælder, såfremt
betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, inden
for de 2 første år efter anskaffelsen af aktierne og
anparterne ikke længere kan anses for at være opfyldt.
Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles
efter § 11, stk. 3. Når en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået
mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark,
sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med
ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.
Den del af det hævede indskud, der som følge af 1.
pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse
af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter
§ 10. 6. og 9. pkt. gælder dog ikke, såfremt
personen er hjemmehørende i et land, der er omfattet af
overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF
af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv
79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv
92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv
2001/44/EF af 15. juni 2001. For det år, hvori personen
bliver hjemmehørende i det andet land, opgøres
skatten af de procenttillæg, der resterer for årene
efter det år, hvori fraflytningen m.v. sker. Skatten
opgøres ved en beregning, hvor de resterende
procenttillæg medregnes til den personlige indkomst i det
indkomstår, hvori fraflytningen sker. Det opgjorte
skattebeløb opdeles i et antal lige store rater svarende til
det antal år, der ville restere, såfremt
procenttillæggene skulle medregnes til den personlige
indkomst over 10 år. For hvert af de efterfølgende
år efter det år, hvori personen bliver
hjemmehørende i det andet land, forfalder en rate til
betaling med sidste rettidige betalingsdag den 31. december, indtil
alle rater er betalt. | | 13. I
§ 7, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter
»etableringskontoen«: »eller
iværksætterkontoen«, og »1. og 2.
pkt.« ændres til: »1-3. pkt.« 14. I
§ 7, stk. 11, 5. pkt., indsættes efter
»10 år«: », jf. dog 6. pkt.«. 15. I
§ 7, stk. 11, indsættes efter 5. pkt.: »Ved hævning af beløb
fra iværksætterkonto tillægges det hævede
indskud med 10 pct. i hvert af de 10 år.« 16. I
§ 7, stk. 11, 9. pkt., der bliver 10. pkt.,
ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.« 17. I
§ 7, stk. 11, 11. pkt., der bliver 12. pkt.,
ændres »6. og 9. pkt.« til: »7. og 10.
pkt.«. |
---- | | |
| | | |
§ 9.
Er etablering ikke foretaget inden udløbet af den frist, der
er nævnt i § 8, medregnes indskudsbeløbet
med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af
det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil
fristens udløb i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori fristen er udløbet. Til og med
indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5
pct. | | 18. I
§ 9, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Der svares ved fristens
udløb afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 1.
pkt.« |
Stk. 2.
Samtlige indskud på etableringskonto kan hæves inden
udløbet af den frist, der er nævnt i § 8,
selv om etablering ikke er sket. I så fald medregnes
indskudsbeløbet med tillæg af 3 pct. for hvert
år fra udløbet af det indkomstår, hvori
indskuddet er fradraget, og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddet hæves, i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
beløbet er hævet. Til og med indkomståret 2001
udgør tillægget dog 5 pct. Når der hæves
et beløb fra etableringskontoen, hæves der af
indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt
overstiger indeståendet, anses for fuldt ud hævet,
når det sidste indestående hæves. | | 19. I
§ 9, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.: »Der svares ved hævning fra
kontoen afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 2.
pkt.« |
Stk. 3.
Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med
satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det
indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med
indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat
efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med
indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter
personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal
indkomstskat. De beløb, der er indsat på
etableringskontoen, sikrer skattekravet efter de nævnte
stykker og kan ikke hæves, før skatten er betalt.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
adgangen til at hæve beløb efter denne
bestemmelse. | | 20. I
§ 9, stk. 3, 4. pkt., ændres
»skattekravet« til: »skatte- eller
afgiftskravet«, og »skatten« ændres til:
»skatten eller afgiften«. |
| | | |
§ 10.
Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke har
kunnet hæves efter § 7 inden 9 år efter
udløbet af det indkomstår, hvori etablering har fundet
sted, eller inden udgangen af det indkomstår, hvori
kontohaveren fylder 67 år, medregnes til den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori fristen er udløbet.
Indskud medregnes med tillæg af 3 pct. for hvert år fra
udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er
fradraget, og indtil fristens udløb. For indskud foretaget
inden etablering medregnes dog først tillæg fra og med
det tredje indkomstår efter etableringsåret. | | 21. I
§ 10, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Der svares ved fristens
udløb afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 2. og 3.
pkt.« |
Stk. 2.
De indskudsbeløb, der er nævnt i stk. 1, kan
hæves inden udløbet af fristen i stk. 1. I
så fald medregnes beløbet med tillæg af 3 pct.
for hvert år fra udløbet af det indkomstår,
hvori indskuddet er fradraget, og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddet hæves, i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
beløbet er hævet. For indskud foretaget inden
etablering medregnes dog først tillæg fra og med det
andet indkomstår efter etableringsåret. | | 22. I
§ 10, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: »Der svares ved hævning fra
kontoen afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 2. og 3.
pkt.« |
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., og
§ 9, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. | | 23. I
§ 10, stk. 3, ændres »4. og 5.
pkt.« til: »5. og 6. pkt.« |
Stk. 4.
Har et skatteankenævn, Landsskatteretten eller en domstol i
forbindelse med behandlingen af en klage over en
skatteansættelse anerkendt en foretagen etablering, der
tidligere har været tilsidesat, regnes fristen på 9
år i stk. 1 fra udløbet af det indkomstår,
hvori endelig afgørelse af
etableringsspørgsmålet er truffet. Finder
aldersbegrænsningen i stk. 1 anvendelse, stilles
kontohaveren, som om etableringen ikke var blevet tilsidesat.
Indskud, der ikke har kunnet hæves efter § 7 inden
for denne frist, medregnes til den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori fristen udløber. | | 24. I
§ 10, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter
»Indskud«: »på
etableringskonto«. 25. I
§ 10, stk. 4, indsættes som 4. pkt.: »Der svares ved fristens
udløb afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto, der ikke har kunnet hæves efter
§ 7 inden for denne frist.« |
Stk. 5.
Hvis told- og skatteforvaltningen, efter at en foretagen etablering
er blevet tilsidesat, hæver et beløb fra
etableringskontoen til dækning af et skattekrav, anses et
dertil svarende indskud for hævet efter reglerne i
§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt. Indskud, som er blevet
hævet efter 1. pkt., kan retableres, såfremt
skatteyderen inden 3 måneder efter at have fået
endeligt medhold i, at etablering er sket, indskyder et til de
pågældende tidligere indskud svarende beløb
på etableringskonto. I stedet for at indskyde beløb
på kontoen kan skatteyderen dog vælge at
forlodsafskrive de tilsvarende oprindelige indskud på
anskaffelser, der er foretaget efter etableringen, anvende de
tilsvarende oprindelige indskud til dækning af udgifter
afholdt efter etableringen eller anvende de tilsvarende oprindelige
indskud på anskaffelse af yderligere kapital i selskabet,
såfremt de almindelige betingelser er opfyldt. I forbindelse
hermed kan skatteyderen inden for samme 3-måneders-frist
begære genoptagelse af skatteansættelsen for
etableringsåret og følgende år. Indskud, som
ikke er blevet forlods-afskrevet, anvendt til dækning af
afholdte udgifter eller anvendt til yderligere kapital i selskabet
eller retableret gennem indsættelse på
etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i det
år, hvor 3-måneders-fristen udløber. | | 26. I
§ 10, stk. 5, 1. pkt., ændres
»skattekrav« til: »skatte- og afgiftskrav«,
og »4. og 5. pkt.« ændres til: »5. og 6.
pkt.« 27. I
§ 10, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter
»etableringskonto«: »henholdsvis
iværksætterkonto«. 28. I
§ 10, stk. 5, 5. pkt., indsættes efter
»3-måneders-fristen udløber«:
»henholdsvis afgiftsberigtiges med 60 pct. ved
3-måneders-fristens udløb«. |
| | | |
§ 10
A. Når etablering har fundet sted, og den nu
etablerede har indgået ægteskab efter etableringen, kan
den etableredes samlevende ægtefælle hæve indskud
fra sin etableringskonto efter bestemmelserne i § 7 til
brug i den etablerede virksomhed. Det kan ske indtil udløbet
af det andet år efter det år, hvori ægteskabet
blev indgået. Det gælder dog kun, såfremt der
ikke forinden er indtrådt beskatning af indskuddene på
den etableringskonto, der tilhører den etableredes
samlevende ægtefælle, efter §§ 9, 10, 11
og 11 A. | | 29. I
§ 10 A, 3. pkt., indsættes efter
»beskatning«: »eller
afgiftsberigtigelse«. |
| | | |
§ 11.
I tilfælde af kontohaverens død medregnes ikke
hævede indskud med tillæg af 3 pct. for hvert år
fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er
fradraget, og indtil udløbet af dødsåret i den
skattepligtige indkomst. § 9, stk. 3, 4. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. I tilfælde af kontohaverens
konkurs medregnes ikke hævede indskud med tillæg af 3
pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår,
hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af
konkursåret i den skattepligtige indkomst i
konkursåret. § 9, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Til og med indkomståret 2001 udgør
tillægget i 1. og 3. pkt. dog 5 pct. | | 30. I
§ 11, stk. 1, 2. pkt., ændres »4.
pkt.« til: »5. og 6. pkt.«. 31. I
§ 11, stk.1, indsættes som 5. pkt.: »Der svares afgift med 60 pct. af
indskudsbeløbet på iværksætterkonto med
tillæg efter 1. pkt. ved dødsfald eller 3. pkt. ved
afsigelse af konkursdekret.« |
Stk. 2.
Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1, medregnes ikke hævede indskud med tillæg
efter 2. og 3. pkt. i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori skattepligten ophører. De ikke
hævede indskud tillægges 3 pct. for hvert år fra
udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er
fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Til og med indkomståret 2001
udgør tillægget dog 5 pct. Når en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået
mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark,
sidestilles dette ved anvendelsen af reglerne i 1.-3. pkt. med
ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.
Har etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages
efterbeskatning, så længe kontohaveren er skattepligtig
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, af
indkomsten fra virksomheden. Dog kan de ikke hævede indskud
opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren
inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny
bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
Efterbeskatning skal ske senest ved udløbet af fristen for
etablering, jf. § 8. | | 32. I
§ 11, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.: »Der svares ved ophør af
kontohaverens skattepligt efter kildeskatteloven
§ 1afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på
iværksætterkonto med tillæg efter 2.
pkt.« 33. I
§ 11, stk. 2, 4. pkt., der bliver 5. pkt.,
ændres »1-3. pkt.« til: »1-4.
pkt.« 34. I
§ 11, stk. 2, 5. pkt., der bliver 6. pkt., og
§ 11, stk. 2, 7. pkt., der bliver 8. pkt.,
indsættes efter »efterbeskatning«: »eller
afgiftsberigtigelse«. |
Stk. 3.
Hvis en virksomhed i øvrigt ophører eller
afhændes, medregnes ikke hævede indskud og indskud, som
er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er
ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for ophørs- eller
afhændelsesåret. Tilsvarende gælder, at hvis
kravene i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke kan anses
for opfyldt, medregnes ikke hævede indskud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår. Bestemmelsen i
§ 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Dog kan
de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige
vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter
afhændelsen eller ophøret m.v., jf. 1. og 2. pkt.,
på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed
i selskabsform, jf. § 5. | | 35. I
§ 11, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»afhændelsesåret«: », jf. dog 4.
pkt.«. 36. I
§ 11, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.: »Der svares afgift med 60 pct. af
indskuddene som nævnt i 1. og 2. pkt. i det indkomstår,
hvor virksomheden er ophørt eller afhændet, eller hvor
kravene i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke kan anses
for opfyldt.« |
| | | |
§ 11
A. Er der hævet indskud af den etableringskonto, der
er nævnt i § 4, uden at indskudsbeløbet som
angivet i skemaet til pengeinstituttet forlods kan afskrives
på aktiver eller anvendes til anskaffelse af aktier eller
anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes
indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori indskuddene er hævet.
Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct. for
hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med
indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct.
Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor
indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige
indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001
anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens
§ 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens
§ 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens
§ 8 c, anvendes fra og med indkomståret 2007
beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i
stedet for satsen for kommunal indkomstskat. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. | | 37. I
§ 11 A, stk. 1, indsættes som 7. pkt.: »1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for iværksætterkonti, idet der dog svares
afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet med tillæg efter
2. pkt. i det indkomstår, hvori indskuddene er
hævet.« 38. I
§ 11 A, stk. 1, 7. pkt., der bliver 8. pkt.,
ændres »4. og 5. pkt.« til »5. og 6.
pkt.«. |
| | | |
| | | 39. Efter
§ 11 C indsættes: |
| | | Ȥ 11
D. Fristen for betaling af afgift omfattet af § 9,
§ 10, § 11 og § 11 A er den 1. maj i
året efter indkomståret, dødsåret,
konkursåret henholdsvis ophørs- eller
afhændelsesåret med sidste rettidige betalingsdag den
1. juli i forfaldsåret. Falder den sidste rettidige
indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales
beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb
med renten efter § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen
at regne. |
| | | Stk. 2.
Reglerne i skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven,
kildeskatteloven, inddrivelsesloven og opkrævningsloven
finder tilsvarende anvendelse for afgift omfattet af § 9,
§ 10, § 11 og § 11 A.« |
| | | |
§ 13.
Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på
anden måde råde over de på en etableringskonto
indskudte beløb. Indskuddene kan heller ikke gøres
til genstand for retsforfølgning bortset fra konkurs, jf.
§ 11, stk. 1. | | |
| | | |
§ 14.
Renter, kursgevinster og kurstab i forbindelse med en
etableringskonto beskattes i det omfang, det følger af
skattelovgivningens almindelige regler. Renter, kursgevinster og
kurstab påvirker ikke størrelsen af et foretaget
indskud. Renter, der ikke indskydes på ny efter de
almindelige regler herfor, medregnes ikke til etableringskontoens
indestående, og de kan hæves i overensstemmelse med de
af pengeinstituttet fastsatte regler. Kursgevinster og kurstab
medregnes til etableringskontoens indestående. | | 40. I
§ 14, 3. og 4. pkt., indsættes efter
»etableringskontoens«: »eller
iværksætterkontoens«. |
| | | |
§ 15.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
gennemførelsen af denne lov, herunder for
pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de
i pengeinstitutterne oprettede etableringskonti. | | 41. I
§ 15 indsættes efter
»etableringskonti«: »og
iværksætterkonti«. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
521 af 17. juni 2008: |
| | | |
§ 9.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder
følgende: | | 1. I
§ 9, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 1, nr.
2, § 22, stk. 2, § 43, stk. 3, 1.
pkt., § 59, stk. 2, nr. 2, og § 80,
stk. 2, indsættes efter »etableringskonto«:
»og iværksætterkonto«. |
1) Virksomhedsordningen og
kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II,
kan ikke anvendes. | | 2. I
§ 9, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1.
pkt.: »Iværksætterkontoindskud
medregnes med 100 pct. af beløbet, jf. dog § 43,
stk. 3.« |
2) Indskud på etableringskonto, jf.
lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter
dødsfaldet. | | |
3) Etableringskontoindskud inklusive
tillæg efter etableringskontolovens § 11,
stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er
fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af
beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller
tidligere, jf. dog § 43, stk. 3. | | |
4) Renter, der forfalder i mellemperioden,
samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med
dødsdagen medregnes. For renteudgifter som nævnt i
ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., finder
ligningslovens § 5, stk. 8, dog anvendelse. | | |
5) Beskæftigelsesfradrag efter
ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag
efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør
dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes
forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. | | |
6) Hvis afdødes efterlevende
ægtefælle i mellemperioden har drevet en
erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der
fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle
være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme
art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende
ægtefælle i mellemperioden har deltaget i
væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der
tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde.
Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den
efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44,
stk. 1. | | |
7) Hvis afdøde i mellemperioden har
drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes
efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende
ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et
beløb, der svarer til den betaling, der skulle være
ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og
omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i
mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af
en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad
blev drevet af den efterlevende ægtefælle. | | |
| | | |
§ 13.
---- | | |
Stk. 5.
Der skal foretages afsluttende skatteansættelse for
mellemperioden, hvis | | 3. I
§ 13, stk. 5, nr. 5, indsættes efter
»etableringskonto«: »eller
iværksætterkonto«. |
1) afdøde ved udgangen af
indkomståret forud for dødsåret anvendte
virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og
indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen
af indkomståret forud for dødsåret med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat overstiger det
i § 10, stk. 1, nævnte
grundbeløb, | | |
2) afdøde ved udgangen af
indkomståret forud for dødsfaldet anvendte
kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, og
indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen
af indkomståret forud for dødsåret med
tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat
overstiger det i § 11, stk. 1, nævnte
grundbeløb, | | |
3) en efterlevende ægtefælle i
mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget
i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte
afdøde, og boet efter § 44, stk. 1,
kræver et beløb beskattet hos den efterlevende
ægtefælle, | | |
4) afdøde i mellemperioden har
drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en
erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende
ægtefælle, og ægtefællen efter
§ 9, stk. 1, nr. 7, kræver et beløb
beskattet hos afdøde eller | | |
5) afdøde har foretaget indskud
på etableringskonto, der ikke overtages af en efterlevende
ægtefælle efter § 43, stk. 3. | | |
| | | |
§ 22.
Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder
følgende: | | 1) Virksomhedsordningen og
kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II,
kan ikke anvendes. | |
| 4. I
§ 22, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1.
pkt.: »Iværksætterkontoindskud
medregnes med 100 pct. af beløbet, jf. dog § 43,
stk. 3.« |
2) Indskud på etableringskonto, jf.
lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter
dødsfaldet. | | |
3) Etableringskontoindskud inklusive
tillæg efter etableringskontolovens § 11,
stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er
fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af
beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller
tidligere, jf. dog § 43, stk. 3. | | |
4) Renter, der forfalder i
bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag
til og med skæringsdagen i boopgørelsen medregnes.
Renteudgifter, der på grund af afdødes forhold var
omfattet af ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt.,
skal dog alene fradrages, i det omfang de er betalt af
afdøde i dødsåret, eller betales af boet. | | |
5) Beskæftigelsesfradrag efter
ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag
efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør
dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes
forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. | | |
6) Hvis afdødes efterlevende
ægtefælle i mellemperioden har drevet en
erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der
fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle
være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme
art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende
ægtefælle i mellemperioden har deltaget i
væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der
tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde.
Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den
efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44,
stk. 1. | | |
7) Hvis afdøde i mellemperioden har
drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes
efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende
ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et
beløb, der svarer til den betaling, der skulle være
ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og
omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i
mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af
en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad
blev drevet af den efterlevende ægtefælle. | | |
8) Vederlag, som afdøde har
modtaget ved afhændelse af et forsknings- eller
udviklingsarbejde, og som i henhold til ligningslovens
§ 27 E, stk. 2, ikke var medregnet til
afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af
indkomståret forud for dødsåret,
medregnes. | | |
9) Uanset bestemmelsen i
afskrivningslovens § 18, stk. 3, 2. pkt., jf.
§ 20, kan fradrag for udgifter til ombygning eller
forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i
sådanne bygninger, der ikke er anskaffet i
bobeskatningsperioden, og som henregnes til dødsboet
på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter
bestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2-5
(straksfradrag). | | |
Stk. 2.
Indskud på afdødes etableringskonto kan ikke
hæves i forbindelse med dødsboets etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed eller anskaffelse af aktier
eller anparter i et selskab som omhandlet i lov om indskud på
etableringskonto. | | 1. I
§ 22, stk. 2, indsættes efter
»etableringskonto«: »og
iværksætterkonto«. |
Stk. 3.
Forskudsafskrivninger, jf. afskrivningsloven, kan ikke foretages
vedrørende dødsboets kontraherede eller planlagte
anskaffelser. | | |
Stk. 4.
Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter
kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, er skattepligtig,
men medregnes ikke ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten. | | |
Stk. 5.
Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der
udløber inden udgangen af det kalenderår, det
træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår),
omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden. Omregningen sker efter
forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår,
hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i
boopgørelsen, og hele bobeskatningsperioden. Ved omregningen
ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hører til
den normale løbende indkomst. Disse indtægter og
udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst.
Herved fremkommer bobeskatningsindkomsten. | | |
| | | |
§ 43.
---- | | |
Stk. 3.
Den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes
indskud på etableringskonto på de for afdøde
gældende betingelser. Den efterlevende ægtefælle
skal senest samtidig med indsendelsen af boopgørelsen
tilkendegive over for told- og skatteforvaltningen, om
afdødes indskud overtages. I tilfælde, hvor der efter
reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en
boopgørelse, skal tilkendegivelsen dog afgives inden for
fristerne i § 13, stk. 2. Overtager den efterlevende
ægtefælle ikke afdødes indskud, gælder
§ 9, stk. 1, nr. 3, eller § 22,
stk. 1, nr. 3. | | |
| | | |
§ 59.
---- | | |
Stk. 2.
Den efterlevende ægtefælle kan uanset stk. 1
vælge ikke at indtræde i afdødes
skattemæssige stilling med hensyn til: | | |
1) Afdødes forskudsafskrivninger
efter afskrivningsloven. | | |
2) Afdødes indskud på
etableringskonto. | | |
| | | |
§ 62.
---- | | |
Stk. 4. I
afdødes indkomst for mellemperioden indgår
etableringskontoindskud inklusive tillæg efter
etableringskontolovens § 11, stk. 1, som den
efterlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage,
jf. § 59, stk. 2, nr. 2. | | 5. I
§ 62, stk. 4, indsættes efter
»etableringskontoindskud«: »og
iværksætterkontoindskud«. |
| | | |
§ 80.
---- | | |
Stk. 2.
Ved boudlæg til afdødes efterlevende
ægtefælle kan denne overtage afdødes indskud
på etableringskonto på de for afdøde
gældende betingelser. | | |
| | | |
| | | § 3 |
| | | I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 109 i lov
nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 3.
---- | | |
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages1)
udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve,
sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4,
stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens
§§ 9 G og 13 nævnte udgifter, | | 1. 3,
stk. 2, nr. 10, udgår: og. 2. 3,
stk. 2, nr. 11, ændres »erhvervsdrivende.«
til: »erhvervsdrivende og«. 3. I
§ 3, stk. 2, indsættes som nr. 12: »12) indskud på
iværksætterkonto efter lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto.« |
2) udgifter, som nævnt i
ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8
J, 8 K, 8 L, 8 N, 8 Q, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og
overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A,
stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed, | | |
3) bidrag og præmier til
pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog
§ 4 a, stk. 3, | | |
4) henlæggelser efter
investeringsfondsloven, | | |
5) forskelsbeløb og nedskrivning
på husdyrbesætninger efter lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger
§§ 2 og 8, | | |
6) nedskrivning af varelager efter
varelagerlovens § 1, stk. 4, | | |
7) arbejdsmarkedsbidrag, pensionsopsparing
og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som
nævnt i ligningslovens § 8 M, | | |
8) henlæggelser efter § 22
b og § 22 d i virksomhedsskatteloven, | | |
9) udgifter, der er fradragsberettigede
efter ligningslovens § 9 B, | | |
10) tilbagebetalt skattepligtig
kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens
§ 8 O, og | | |
11) skattemæssige afskrivninger, tab
og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for
selvstændige erhvervsdrivende. | | |
| | | |
| | | § 4 |
| | | I lov nr. 532 af 17. juni 2008 om
ændring af aktieavancebeskatningsloven,
dødsboskatteloven og kildeskatteloven, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 3.
--- | | 1.
§ 3, nr. 2, ophæves. |
2. I § 26 A
indsættes som stk. 8: | | |
»Stk. 8. En ægtefælle
kan overdrage sine indskud på etableringskonto til den anden
ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling med hensyn til disse
indskud.« | | |
| | | |
| | | § 5 |
| | | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 532 af 17. juni
2008, foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 26A | | |
Skattemæssige afskrivninger på
aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet
erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset
om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende
ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af
ægtefællerne dør, foretages skattemæssige
afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af
ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal
medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige
indkomst. | | |
Stk. 2.
Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver
til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i
dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved
fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den
førstnævnte ægtefælles skattepligtige
indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles
aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til
beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse,
som om de var anskaffet af den sidstnævnte
ægtefælle til de tidspunkter og de beløb,
hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som
tidligere er foretaget, anses for foretaget af den
pågældende. Foranstående regler gælder ikke
ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende
ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. | | |
Stk. 3.
Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens
§ 4 tilsvarende anvendelse, når der ved
overdragelsen eller overførelsen af aktiver til
ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform
til en anden. | | |
Stk. 4.
Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle til den anden
ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den
ægtefælle, som virksomheden overdrages til,
indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder
overtage indestående på konto for opsparet overskud,
indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt
overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs
udløb. | | |
Stk. 5.
Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed
eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens
§ 2, stk. 3, kan ægtefællen overtage den
del af indestående på konto for opsparet overskud,
indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den
pågældende del af virksomheden eller den
pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet
mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres
til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget
ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem
værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige
aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den
forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver.
Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en
forholdsmæssig del af hver af kontiene. | | |
Stk. 6.
Overtagelse efter stk. 4 og 5 forudsætter, at modtageren
opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Såfremt
den erhvervende ægtefælle ønsker at
indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskatning
efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i
forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse. | | |
Stk. 7.
Overdrages en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere
virksomheder fra en ægtefælle til den anden
ægtefælle, og anvender overdrageren
kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan den
erhvervende ægtefælle indtræde i
kapitalafkastordningen efter reglerne i § 33 C,
stk. 6. Stk. 6, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. | | |
| | | |
| | | 1. I
§ 26 A indsættes som stk. 8: |
| | | »Stk. 8. En ægtefælle
kan overdrage sine indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto til den anden ægtefælle,
som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til disse indskud.« |