L 71 Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige andre love.

(Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 16-12-2008

Optrykt: 16-12-2008

Lovforslag efter 2. behandling

20081_l71_efter_2behandling (html)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige andre love

(Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto)

§ 1

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 90 af 20. februar 2008 og § 5 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto«

2. I § 1, stk. 1, § 2, § 7, stk. 7, § 10, stk. 5, 5. pkt., § 10 A, 1. og 3. pkt., § 11 A, § 13 og § 14, 1. pkt., indsættes efter »etableringskonto«: »eller iværksætterkonto«.

3. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ved opgørelsen af, om de nævnte grænser er overholdt, lægges indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sammen.«

4. I § 4, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sker på særskilte konti.«

5. I § 4, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »etableringskonto«: »eller iværksætterkonto«.

6. I § 7, stk. 5, 1. pkt., § 9, stk. 2 og 3, og § 10, stk. 5, indsættes efter »etableringskontoen«: »eller iværksætterkontoen«.

7. I § 7, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:

»Har kontohaveren både etableringskonto og iværksætterkonto, vælger den pågældende, hvor meget af beløbet der hæves fra hver enkelt konto.«

8. I § 7, stk. 5, 3.-5. pkt., der bliver 4.-6. pkt., indsættes efter »indskud«: »på etableringskonto«.

9. I § 7, stk. 5, indsættes efter 5. pkt., der bliver 6. pkt.:

»4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved hævning af beløb fra iværksætterkonto.«

10. I § 7, stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »etableringskontoen«: »eller iværksætterkontoen«, og »1. og 2. pkt.« ændres til: »1.-3. pkt.«

11. I § 7, stk. 10, 2. og 4. pkt., indsættes efter »den personlige indkomst«: », jf. dog 6. og 7. pkt«.

12. I § 7, stk. 10, indsættes efter 6. pkt.:

»6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved hævning af beløb fra iværksætterkonto.«

13. I § 7, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »etableringskontoen«: »eller iværksætterkontoen«, og »1. og 2. pkt.« ændres til: »1.-3. pkt.«

14. I § 7, stk. 11, 5. pkt., indsættes efter »10 år«: », jf. dog 6. pkt«.

15. I § 7, stk. 11, indsættes efter 5. pkt.:

»Ved hævning af beløb fra iværksætterkonto tillægges det hævede indskud med 10 pct. i hvert af de 10 år.«

16. I § 7, stk. 11, 9. pkt., der bliver 10. pkt., ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«

17. I § 7, stk. 11, 11. pkt., der bliver 12. pkt., ændres »6. og 9. pkt.« til: »7. og 10. pkt.«

18. I § 9, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Der svares ved fristens udløb afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg efter 1. pkt.«

19. I § 9, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Der svares ved hævning fra kontoen afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg efter 2. pkt.«

20. I § 9, stk. 3, 4. pkt., ændres »skattekravet« til: »skatte- eller afgiftskravet«, og »skatten« ændres til: »skatten eller afgiften«.

21. I § 10, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Der svares ved fristens udløb afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg efter 2. og 3. pkt.«

22. I § 10, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Der svares ved hævning fra kontoen afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg efter 2. og 3. pkt.«

23. I § 10, stk. 3, ændres »4. og 5. pkt.« til: »5. og 6. pkt.«

24. I § 10, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »Indskud«: »på etableringskonto«.

25. I § 10, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:

»Der svares ved fristens udløb afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på iværksætterkonto, der ikke har kunnet hæves efter § 7 inden for denne frist.«

26. I § 10, stk. 5, 1. pkt., ændres »skattekrav« til: »skatte- og afgiftskrav«, og »4. og 5. pkt.« ændres til: »5. og 6. pkt.«

27. I § 10, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »etableringskonto«: »henholdsvis iværksætterkonto«.

28. I § 10, stk. 5, 5. pkt., indsættes efter »3-måneders-fristen udløber«: »henholdsvis afgiftsberigtiges med 60 pct. ved 3-måneders-fristens udløb«.

29. I § 10 A, 3. pkt., indsættes efter »beskatning«: »eller afgiftsberigtigelse«.

30. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indskud«: »på etableringskonto og iværksætterkonto«, og efter »skattepligtige indkomst« indsættes: », jf. 5. pkt.«

31. I § 11, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:

»Der svares afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg efter 1. pkt. ved dødsfald, såfremt dødsboet ikke skiftes og den efterlevende ægtefælle ikke overtager afdødes indskud på iværksætterkonto på de for afdøde gældende betingelser, eller 3. pkt. ved afsigelse af konkursdekret.«

32. I § 11, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Der svares ved ophør af kontohaverens skattepligt efter kildeskatteloven § 1 afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg efter 2. pkt.«

33. I § 11, stk. 2, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.«

34. I § 11, stk. 2, 5. og 7. pkt., der bliver 6. og 8. pkt., indsættes efter »efterbeskatning«: »eller afgiftsberigtigelse«.

35. I § 11, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »afhændelsesåret«: », jf. dog 4. pkt«.

36. I § 11, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:

»Der svares afgift med 60 pct. af indskuddene som nævnt i 1. og 2. pkt. i det indkomstår, hvor virksomheden er ophørt eller afhændet, eller hvor kravene i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke kan anses for opfyldt.«

37. I § 11 A, stk. 1, indsættes efter 6. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på iværksætterkonti, idet der dog svares afgift med 60 pct. af indskudsbeløbet med tillæg efter 2. pkt. i det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.«

38. I § 11 A, stk. 1, 7. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »4. og 5. pkt.« til: »5. og 6. pkt.«

39. Efter § 11 C indsættes:

»§ 11 D. Fristen for betaling af afgift omfattet af § 9, § 10, § 11 og § 11 A er den 1. maj i året efter indkomståret, dødsåret, konkursåret henholdsvis ophørs- eller afhændelsesåret med sidste rettidige betalingsdag den 1. juli i forfaldsåret. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 2. Reglerne i skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, inddrivelsesloven og opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på afgift omfattet af § 9, § 10, § 11 og § 11 A.«

40. I § 14, 3. og 4. pkt . , indsættes efter »etableringskontoens«: »eller iværksætterkontoens«.

41. I § 15 indsættes efter »etableringskonti«: »og iværksætterkonti«.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 2, § 43, stk. 3, 1. pkt., § 59, stk. 2, nr. 2, og § 80, stk. 2, indsættes efter »etableringskonto«: »og iværksætterkonto«.

2. I § 9, stk. 1, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Iværksætterkontoindskud medregnes med 120 pct. af beløbet, jf. dog § 43, stk. 3.«

3. I § 13, stk. 5, nr. 5, indsættes efter »etableringskonto«: »eller iværksætterkonto«.

4. I § 22, stk. 1, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Iværksætterkontoindskud medregnes med 120 pct. af beløbet, jf. dog § 43, stk. 3.«

5. I § 62, stk. 4, indsættes efter »etableringskontoindskud«: »og iværksætterkontoindskud«.

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 109 i lov nr. 90 af 31. januar 2007 og senest ved § 4 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 10, udgår »og«.

2. I § 3, stk. 2, nr. 11, ændres »erhvervsdrivende.« til: »erhvervsdrivende og«.

3. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 12:

»12) indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.«

§ 4

I lov nr. 532 af 17. juni 2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven. (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død), som ændret ved § 6 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændring:

1.§ 3, nr. 2, ophæves.

§ 5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 26 A indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etableringskonto og iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud.«

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2009.