L 65 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om brug m.v. af radioaktive stoffer og
udleveringsloven.(Gennemførelse af ændringskonvention
af 8. juli 2005 til Det Internationale Atomenergiagenturs
konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer).
Fremsat den 14. november 2008 af
ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om brug m.v. af
radioaktive stoffer og udleveringsloven
(Gennemførelse af
ændringskonvention af 8. juli 2005 til Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare
materialer).
§ 1
I lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af
radioaktive stoffer, som ændret ved § 4, stk. 9, i lov
nr. 369 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændring:
1.§ 5 affattes
således:
Ȥ 5. Med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder
bestemmelserne i denne lov. Forsøg kan straffes.
Stk. 2. I
forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne. Forsøg kan straffes.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens kapitel 5.«
§ 2
I lov om udlevering af lovovertrædere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som
ændret ved § 11 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,
§ 6 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, § 1 i
lov nr. 394 af 30. april 2007 og § 2 i lov nr. 347 af 14.
maj 2008, foretages følgende ændring:
1.§ 5, stk. 3, nr. 4 og
5, ophæves og i stedet
indsættes:
»4) artikel
2, jf. artikel 1 i FN-konventionen til bekæmpelse af
finansiering af terrorisme,
5) artikel 2, jf.
artikel 1, i FN-konventionen til bekæmpelse af nuklear
terrorisme eller
6) artikel 7 i Det
Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse
af nukleare materialer som ændret ved
ændringskonvention af 8. juli 2005 til Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare
materialer.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter offentliggørelse i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2. finder
anvendelse på anmodninger om udlevering efter Det
Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse
af nukleare materialer, der fremsættes efter, at
ændringskonventionen af 8. juli 2005 er trådt i kraft
mellem Danmark og vedkommende fremmede stat.
§ 4
Stk. 1. Lovens
§ 1 gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
Stk. 2. Lovens
§ 2 gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og formål med
lovforslaget
Lovforslagets formål er at gennemføre
ændringskonventionen af 8. juli 2005 til Det internationale
Atomenergiagenturs konvention af 26. oktober 1979 om fysisk
beskyttelse af nukleare materialer
(ændringskonventionen).
Med henblik på at kunne ratificere
ændringskonventionen foreslås lov nr. 94 af 31. marts
1953 om brug mv. af radioaktive stoffer samt lov om udlevering af
lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25.
august 2005, som ændret senest ved lov nr. 347 af 14. maj
2008 (udleveringsloven), ændret.
Lov om brug m.v. af radioaktive stoffer foreslås
ændret således, at også forsøg på
overtrædelse af loven gøres strafbart. Opfyldelse af
ændringskonventionen forudsætter tillige ændring
af udleveringsloven med henblik på at udvide undtagelserne
fra forbuddet mod udlevering for politiske lovovertrædelser.
Dette lovforslag bringer dansk lovgivning i overensstemmelse med
ændringskonventionen, idet ændringskonventionens
øvrige artikler allerede er gennemført bl.a. gennem
bestemmelser fastsat i straffeloven.
1.1. Den gældende
konvention
Konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer
trådte i kraft den 8. februar 1987. Den er gældende for
136 parter (medlemsstater) og er yderligere undertegnet af 45
stater/parter. Danmark underskrev konventionen den 13. juni 1980,
og konventionen blev ratificeret den 12. august 1988. Danmark har
ved ratifikationen taget forbehold for konventionens gyldighed for
Færøerne. Konventionen trådte i kraft i 1991 for
Danmark og Grønland. Konventionen gælder EU-landene og
Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM).
Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved
bekendtgørelse nr. 70 af 16. september 1993 om
IAEA-konventionen af 26. oktober 1979 om fysisk beskyttelse af
nukleare materialer.
Konventionens formål er navnlig at sikre, at der ved
transport af nukleare materialer træffes foranstaltninger til
fysisk beskyttelse af nukleare materialer mod ulovlig tilegnelse og
brug og herved forhindre tyveri og misbrug af nukleare materialer,
der kan anvendes til våben. Konventionen har endvidere til
formål at sikre den fysiske beskyttelse af nukleare
materialer til fredelig benyttelse. Konventionen skal således
medvirke til på internationalt plan at forbedre sikkerheden
på området.
Konventionens formål sikres ved opfyldelse af en
række krav til omfanget af den fysiske beskyttelse i
forbindelse med international transport af nukleart materiale.
Konventionen forpligter endvidere staterne til at træffe
foranstaltninger med henblik på, at det fysiske
beskyttelsesniveau opretholdes, efter at ansvaret for en transport
er overgået fra en stat til en anden stat.
Konventionen forpligter de enkelte lande til i nærmere
bestemt omfang at kriminalisere tyveri, røveri, trusler mv.
samt til at muliggøre visse krav om udlevering og
strafforfølgning.
1.2. Ændringskonventionen
For at gøre konventionen om fysisk beskyttelse af
nukleare materiale mere effektiv nedsatte Det Internationale
Atomenergiagentur (IAEA) i 2001 en international arbejdsgruppe med
henblik på udarbejdelse af forslag til ændring af
konventionen. Der blev på den baggrund afholdt en konference
den 4.-8. juli 2005 i Wien. På konferencen blev
arbejdsgruppens udkast til ændringskonventionen godkendt.
Ligesom de øvrige EU-lande og EURATOM undertegnede Danmark
ændringskonventionen den 8. juli 2005 med
ratifikationsforbehold. Konventionen er med
ændringskonventionen omdøbt til konvention om fysisk
beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg.
Den eksisterende konvention er det eneste internationalt
bindende instrument i relation til fysisk beskyttelse af nukleare
materialer. Formålet med ændringerne af konventionen er
at opnå og opretholde en verdensomspændende effektiv
fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg,
der anvendes til fredelige formål, at forebygge og
bekæmpe lovovertrædelser i forbindelse med
sådanne materialer og anlæg på verdensplan samt
at fremme samarbejdet mellem parterne med henblik
herpå.
I ændringskonventionen lægges der større
vægt på de enkelte staters ansvar for fysisk
beskyttelse og beskyttelse af fortrolige oplysninger. Derudover
forpligter ændringskonventionen deltagerstaterne til at
sørge for beskyttelse mod tyveri, smugleri og sabotage i
forhold til nukleart materiale og nukleare anlæg.
Ændringerne af konventionen har til formål at
gøre den mere effektiv bl.a. ved at udvide konventionens
anvendelsesområde. Hvor den tidligere konvention
primært tog sigte på international transport af
nukleare materialer, tager ændringskonventionen også
sigte på brug, oplagring og transport af nukleare materialer
i hjemlandet. Konventionen er derfor omdøbt til konvention
om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare
anlæg.
Ændringerne af konventionen udvider konventionens
anvendelsesområde, således at beskyttelse af nukleare
materialer også omfatter nukleare anlæg inden for det
enkelte lands grænser under anvendelse, transport og
oplagring. Der er endvidere tale om en udvidelse af kredsen af
beskyttede interesser således, at også miljøet
er omfattet.
En anden vigtig ændring er en forpligtelse om, at
forsætlig udførelse af forskellige handlinger,
herunder trusler og forsøg skal kriminaliseres i de
deltagende stater.
Danmark vil med de foreslåede lovændringer leve op
til ændringskonventionen.
Ændringskonventionen er ikke trådt i kraft. Det
fremgår af konventionens artikel 20, at konventionen
træder i kraft, når to tredjedele af landene har
tiltrådt den.
Folketingets vedtagelse af lovforslaget vil indebære
samtykke efter grundlovens § 19 til ratifikation af
ændringskonventionen.
Ændringskonventionen er optrykt som bilag 2 til
lovforslaget.
2. Gældende lovgivning
I henhold til § 5 i lov om brug m.v. af radioaktive
stoffer straffes overtrædelse af bestemmelserne i loven og de
i henhold til lovens § 2 udfærdigede bestemmelser
med bøde.
2.1. Reglerne om udlevering af
lovovertrædere findes i udleveringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som
ændret senest ved lov nr. 347 af 14. maj 2008.
Efter udleveringslovens § 5, stk. 1, må
udlevering for en politisk lovovertrædelse ikke finde sted.
Omfatter handlingen tillige en lovovertrædelse, som ikke er
af politisk karakter, kan udlevering ske for denne
lovovertrædelse, såfremt handlingen overvejende er af
ikke-politisk karakter, jf. § 5, stk. 2. Om en
lovovertrædelse er politisk, afhænger af en konkret
helhedsvurdering, hvor der navnlig lægges vægt på
arten af den eller de interesser, der er krænket af
lovovertrædelsen, og på gerningsmandens motiv.
Udleveringslovens § 5, stk. 3, indeholder en
række undtagelser til forbudet mod udlevering for en politisk
lovovertrædelse, der er blevet indført som led i et
styrket internationalt samarbejde om bekæmpelse af
international terrorisme. Det følger af bestemmelsen, at
forbudet mod at nægte udlevering for politiske
lovovertrædelser ikke finder anvendelse, når handlingen
er omfattet af en række nærmere angivne internationale
konventioner: Den europæiske konvention om bekæmpelse
af terrorisme, Europarådets konvention om forebyggelse af
terrorisme, FN-konventionen til bekæmpelse af
terrorbombninger, FN-konventionen til bekæmpelse af
finansiering af terrorisme eller FN-konventionen til
bekæmpelse af nuklear terrorisme.
Udleveringslovens § 5, stk. 3, blev senest
ændret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 (lovforslag nr. L 217
(Folketingsåret 2005-06), jf. Folketingstidende 2005-06,
Tillæg A, spalte 7137).
Udleveringslovens § 5 finder ikke anvendelse
på anmodninger om udlevering til medlemsstater i Den
Europæiske Union. Sådanne anmodninger reguleres af
reglerne i kapitel 2 a i udleveringsloven, der gennemfører
EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i
dansk ret. Det er efter kapitel 2 a i udleveringsloven ikke muligt
at afslå udlevering med henvisning til, at handlingen
betragtes som en politisk forbrydelse.
Tilsvarende gælder der som udgangspunkt særlige
regler for udlevering til de øvrige nordiske lande. På
nuværende tidspunkt gælder der en fællesnordisk
udleveringslovgivning. Med henblik på at gennemføre
Konventionen om overgivelse for strafbare forhold mellem de
nordiske lande (Nordisk arrestordre) blev der ved lov nr. 394 af
30. april 2007 bl.a. indsat et nyt kapitel 3 b i udleveringsloven
om behandling af sager om udlevering til de nordiske lande. Kapitel
3 b i udleveringsloven er endnu ikke trådt i kraft.
3. Lovforslagets indhold
Overtrædelse af lov om brug m.v. af radioaktive stoffer
straffes i dag med bøde. Det betyder, at forsøg
på overtrædelse af loven er straffri, jf. straffelovens
§ 21, stk. 3. For at kunne straffe for forsøg
på overtrædelse af loven, skal det fremgå
specifikt af loven, at forsøg på overtrædelse af
loven kan straffes. Det samme gælder for så vidt
angår overtrædelse af forskrifter udstedt i
medfør af loven, hvor det også foreslås, at
forsøg på overtrædelse gøres
strafbart.
Endvidere foreslås det, at der kan pålægges
selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
3.1. Efter artikel 11A i
ændringskonventionen af 8. juli 2005 må ingen af de
forbrydelser, der er omfattet af konventionens artikel 7, anses for
en politisk forbrydelse eller for en forbrydelse, der har
forbindelse med en politisk forbrydelse, eller for en forbrydelse,
der udspringer af politiske motiver. En anmodning om udlevering
eller retshjælp på grundlag af en sådan
forbrydelse må derfor ikke afvises alene med den begrundelse,
at den angår en politisk forbrydelse mv. Konventionens
artikel 7 opregner en lang række kriminelle handlinger,
herunder tyveri eller røveri af nukleare materialer eller
underslæb eller svigagtig tilegnelse af nukleare
materialer.
Det må antages, at en del af de handlinger, der er
omfattet af konventionens artikel 7, efter omstændighederne
tillige vil være omfattet af en eller flere af de
konventioner, som i dag er nævnt i udleveringslovens
§ 5, stk. 3. Ændringskonventionen af 8. juli
2005 indebærer dog efter regeringens opfattelse, at
konventionens artikel 7, stk. 1, litra d (ulovlig befordring,
fremsendelse eller transport af nukleare materialer), vil omfatte
en række tilfælde, der i dag ikke er omfattet af
undtagelserne i udleveringslovens § 5, stk. 3.
På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i
udleveringslovens § 5, stk. 3, om undtagelser til
forbudet mod udlevering for en politisk lovovertrædelse
udvides til også at omfatte handlinger, der er omfattet af
konventionens artikel 7, jf. artikel 11A i
ændringskonventionen af 8. juli 2005.
Med hensyn til ændringskonventionens artikel 7,
stk. 1, litra g (i) og (ii), om kriminalisering af forskellige
nærmere angivne trusler, f.eks. trusler om at anvende
nukleare materialer til at forvolde død eller alvorlig
overlast på en person, bemærkes, at dette efter
regeringens opfattelse i praksis må anses for at ville
være omfattet bl.a. af bestemmelserne i straffelovens
§ 260 (ulovlig tvang) og § 266 (trusler
på livet mv.) samt efter omstændighederne straffelovens
§ 114 (terrorisme).
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været i høring hos
Advokatrådet, alle byretter, Dansk Dekommissionering, Dansk
Industri, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Danske
Center for Menneskerettigheder, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Energistyrelsen, Foreningen af offentlige
anklagere i Danmark, Forskningscenter Risø, KL,
Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Miljøstyrelsen,
Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
10. Sammenfattende skema
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser / mindre
udgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Til stk. 1 og 2:
Overtrædelse af lov om brug m.v. af radioaktive stoffer
straffes i dag med bøde. Det betyder, at forsøg
på overtrædelse af loven er straffrit, jf.
straffelovens § 21, stk. 3. Danmark lever
således ikke op til konventionen om fysisk beskyttelse af
nukleare materialer og nukleare anlæg.
Med henblik på dansk ratifikation af
ændringskonventionen foreslås det derfor, at lovens
§ 5 stk. 1 og stk. 2 ændres,
således at også forsøg på
overtrædelse af loven og forskrifter udstedt i henhold til
loven kan straffes med bøde.
Til stk. 3:
Virksomheder, som fremstiller, indfører eller besidder
radioaktive stoffer, har som regel form af selskaber mv. (juridiske
personer). Med henblik på at sikre, at Danmark opfylder sine
forpligtelser i henhold til konventionen, foreslås det at
indføre strafansvar for juridiske personer. Der er tale om
en sædvanlig bestemmelse om, at også juridiske personer
kan straffes.
Til § 2
Efter udleveringslovens § 5, stk. 3, finder
forbudet mod at nægte udlevering for politiske
lovovertrædelser ikke anvendelse, når handlingen er
omfattet af de internationale konventioner, som er opregnet i
bestemmelsen. Det foreslås at udvide denne
undtagelsesbestemmelse til også at omfatte handlinger
omfattet af artikel 7 i konventionen om fysisk beskyttelse af
nukleare materialer som ændret ved ændringskonventionen
af 8. juli 2005 (forslag til nyt nr. 6 - der er alene tale om
redaktionelle ændringer af nr. 4 og 5).
Der tilsigtes ikke i øvrigt ændringer i
anvendelsesområdet for § 5, stk. 3. Der
henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
offentliggørelse i Lovtidende, men at lovens § 2
(ændring af udleveringsloven) finder anvendelse på
anmodninger om udlevering efter Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare
materialer, der fremsættes efter at
ændringskonventionen af 8. juli 2005 er trådt i kraft
mellem Danmark og vedkommende fremmede stat.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde. Det fastsættes i bestemmelsen, at
lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Lovens § 1 (ændring af lov om brug m.v.
af radioaktive stoffer) kan dog sættes i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning. Bestemmelsen
indebærer endvidere, at lovens § 2 (ændring
af udleveringsloven) kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig
anordning.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug
m.v. af radioaktive stoffer, som ændret ved lov nr. 369 af 6.
juni 1991, foretages følgende ændring: |
| | |
| | 1.§ 5
affattes således: |
§ 5.
Overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lov
og de i henhold til § 2 udfærdigede bestemmelser
straffes med bøde. | | »§ 5. Med mindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der overtræder denne lov. Forsøg kan
straffes. |
| | Stk. 2. I
forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne. Forsøg kan straffes. |
| | Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.« |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om udlevering af
lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25.
august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 538 af
8. juni 2006, § 6 i lov nr. 542 af 8. juni 2006,
§ 1 i lov nr. 394 af 30. april 2007 og § 2 i
lov nr. 347 af 14. maj 2008, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 5.
Udlevering for en politisk lovovertrædelse kan ikke finde
sted. | | |
Stk. 2.
Omfatter handlingen tillige en lovovertrædelse, som ikke er
af politisk karakter, kan udlevering ske for denne
lovovertrædelse, såfremt handlingen overvejende er af
ikke-politisk karakter. | | |
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når handlingen er
omfattet af | | |
1) artikel 1 eller 2 i den
europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme som
ændret ved ændringsprotokol af 15. maj 2003 til den
europæiske konvention om bekæmpelse af
terrorisme, | | |
2) artikel 2, jf. artikel 1, i
FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger
eller | | |
3) artikel 2, jf. artikel 1, i
FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af
terrorisme. | | 1.§ 5,
stk. 3, nr. 4 og 5, ophæves og i stedet
indsættes: |
| | »4) artikel 2, jf. artikel 1 i
FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af
terrorisme, |
| | 5) artikel 2, jf. artikel 1, i
FN-konventionen til bekæmpelse af nuklear terrorisme
eller |
| | 6) artikel 7 i Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare
materialer som ændret ved ændringskonvention af 8. juli
2005 til Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk
beskyttelse af nukleare materialer.« |
Bilag 2
Amendment to the Convention on the Physical
Protection of Nuclear Material
1. The Title of the Convention on
the Physical Protection of Nuclear Material adopted on 26 October
1979 (hereinafter referred to as »the Convention«) is
replaced by the following title:
CONVENTION ON THE PHYSICAL PROTECTION OF NUCLEAR MATERIAL AND
NUCLEAR FACILITIES
2. The Preamble of the Convention is
replaced by the following text:
THE STATES PARTIES TO THIS CONVENTION,
RECOGNIZING the right of all States to develop and apply
nuclear energy for peaceful purposes and their legitimate interests
in the potential benefits to be derived from the peaceful
application of nuclear energy,
CONVINCED of the need to facilitate international co-operation
and the transfer of nuclear technology for the peaceful application
of nuclear energy,
BEARING IN MIND that physical protection is of vital
importance for the protection of public health, safety, the
environment and national and international security,
HAVING IN MIND the purposes and principles of the Charter of
the United Nations concerning the maintenance of international
peace and security and the promotion of goodneighbourliness and
friendly relations and co-operation among States,
CONSIDERING that under the terms of paragraph 4 of Article 2
of the Charter of the United Nations, »All members shall
refrain in their international relations from the threat or use of
force against the territorial integrity or political independence
of any state, or in any other manner inconsistent with the Purposes
of the United Nations,«
RECALLING the Declaration on Measures to Eliminate
International Terrorism, annexed to General Assembly resolution
49/60 of 9 December 1994,
DESIRING to avert the potential dangers posed by illicit
trafficking, the unlawful taking and use of nuclear material and
the sabotage of nuclear material and nuclear facilities, and noting
that physical protection against such acts has become a matter of
increased national and international concern,
DEEPLY CONCERNED by the worldwide escalation of acts of
terrorism in all its forms and manifestations, and by the threats
posed by international terrorism and organized crime,
BELIEVING that physical protection plays an important role in
supporting nuclear nonproliferation and counter-terrorism
objectives,
DESIRING through this Convention to contribute to
strengthening worldwide the physical protection of nuclear material
and nuclear facilities used for peaceful purposes,
CONVINCED that offences relating to nuclear material and
nuclear facilities are a matter of grave concern and that there is
an urgent need to adopt appropriate and effective measures, or to
strengthen existing measures, to ensure the prevention, detection
and punishment of such offences,
DESIRING to strengthen further international co-operation to
establish, in conformity with the national law of each State Party
and with this Convention, effective measures for the physical
protection of nuclear material and nuclear facilities,
CONVINCED that this Convention should complement the safe use,
storage and transport of nuclear material and the safe operation of
nuclear facilities,
RECOGNIZING that there are internationally formulated physical
protection recommendations that are updated from time to time which
can provide guidance on contemporary means of achieving effective
levels of physical protection,
RECOGNIZING also that effective physical protection of nuclear
material and nuclear facilities used for military purposes is a
responsibility of the State possessing such nuclear material and
nuclear facilities, and understanding that such material and
facilities are and will continue to be accorded stringent physical
protection,
HAVE AGREED as follows:
3. In Article 1 of the Convention,
after paragraph (c), two new paragraphs are added as follows:
(d) »nuclear facility« means a facility (including
associated buildings and equipment) in which nuclear material is
produced, processed, used, handled, stored or disposed of, if
damage to or interference with such facility could lead to the
release of significant amounts of radiation or radioactive
material;
(e) »sabotage« means any deliberate act directed
against a nuclear facility or nuclear material in use, storage or
transport which could directly or indirectly endanger the health
and safety of personnel, the public or the environment by exposure
to radiation or release of radioactive substances.
4. After Article 1 of the
Convention, a new Article 1A is added as follows:
Article 1A
The purposes of this Convention are to achieve and maintain
worldwide effective physical protection of nuclear material used
for peaceful purposes and of nuclear facilities used for peaceful
purposes; to prevent and combat offences relating to such material
and facilities worldwide; as well as to facilitate co-operation
among States Parties to those ends.
5. Article 2 of the Convention is
replaced by the following text:
1. This Convention shall apply to nuclear material used for
peaceful purposes in use, storage and transport and to nuclear
facilities used for peaceful purposes, provided, however, that
articles 3 and 4 and paragraph 4 of article 5 of this Convention
shall only apply to such nuclear material while in international
nuclear transport.
2. The responsibility for the establishment, implementation
and maintenance of a physical protection regime within a State
Party rests entirely with that State.
3. Apart from the commitments expressly undertaken by States
Parties under this Convention, nothing in this Convention shall be
interpreted as affecting the sovereign rights of a State.
4. (a) Nothing in this Convention shall affect other rights,
obligations and responsibilities of States Parties under
international law, in particular the purposes and principles of the
Charter of the United Nations and international humanitarian
law.
(b) The activities of armed forces during an armed conflict,
as those terms are understood under international humanitarian law,
which are governed by that law, are not governed by this
Convention, and the activities undertaken by the military forces of
a State in the exercise of their official duties, inasmuch as they
are governed by other rules of international law, are not governed
by this Convention.
(c) Nothing in this Convention shall be construed as a lawful
authorization to use or threaten to use force against nuclear
material or nuclear facilities used for peaceful purposes.
(d) Nothing in this Convention condones or makes lawful
otherwise unlawful acts, nor precludes prosecution under other
laws.
5. This Convention shall not apply to nuclear material used or
retained for military purposes or to a nuclear facility containing
such material.
6. After Article 2 of the
Convention, a new Article 2A is added as follows:
Article 2A
1. Each State Party shall establish, implement and maintain an
appropriate physical protection regime applicable to nuclear
material and nuclear facilities under its jurisdiction, with the
aim of:
(a) protecting against theft and other unlawful taking of
nuclear material in use, storage and transport;
(b) ensuring the implementation of rapid and comprehensive
measures to locate and, where appropriate, recover missing or
stolen nuclear material; when the material is located outside its
territory, that State Party shall act in accordance with article
5;
(c) protecting nuclear material and nuclear facilities against
sabotage; and
(d) mitigating or minimizing the radiological consequences of
sabotage.
2. In implementing paragraph 1, each State Party shall:
(a) establish and maintain a legislative and regulatory
framework to govern physical protection;
(b) establish or designate a competent authority or
authorities responsible for the implementation of the legislative
and regulatory framework; and
(c) take other appropriate measures necessary for the physical
protection of nuclear material and nuclear facilities.
3. In implementing the obligations under paragraphs 1 and 2,
each State Party shall, without prejudice to any other provisions
of this Convention, apply insofar as is reasonable and practicable
the following Fundamental Principles of Physical Protection of
Nuclear Material and Nuclear Facilities.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE A:Responsibility of the State
The responsibility for the establishment, implementation and
maintenance of a physical protection regime within a State rests
entirely with that State.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE B:Responsibilities During International
Transport
The responsibility of a State for ensuring that nuclear
material is adequately protected extends to the international
transport thereof, until that responsibility is properly
transferred to another State, as appropriate.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE C:Legislative and Regulatory
Framework
The State is responsible for establishing and maintaining a
legislative and regulatory framework to govern physical protection.
This framework should provide for the establishment of applicable
physical protection requirements and include a system of evaluation
and licensing or other procedures to grant authorization. This
framework should include a system of inspection of nuclear
facilities and transport to verify compliance with applicable
requirements and conditions of the license or other authorizing
document, and to establish a means to enforce applicable
requirements and conditions, including effective sanctions.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE D:Competent Authority
The State should establish or designate a competent authority
which is responsible for the implementation of the legislative and
regulatory framework, and is provided with adequate authority,
competence and financial and human resources to fulfill its
assigned responsibilities. The State should take steps to ensure an
effective independence between the functions of the State's
competent authority and those of any other body in charge of the
promotion or utilization of nuclear energy.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE E:Responsibility of the License
Holders
The responsibilities for implementing the various elements of
physical protection within a State should be clearly identified.
The State should ensure that the prime responsibility for the
implementation of physical protection of nuclear material or of
nuclear facilities rests with the holders of the relevant licenses
or of other authorizing documents (e.g., operators or
shippers).
FUNDAMENTAL PRINCIPLE F:Security Culture
All organizations involved in implementing physical protection
should give due priority to the security culture, to its
development and maintenance necessary to ensure its effective
implementation in the entire organization.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE G:Threat
The State's physical protection should be based on the State's
current evaluation of the threat.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE H:Graded Approach
Physical protection requirements should be based on a graded
approach, taking into account the current evaluation of the threat,
the relative attractiveness, the nature of the material and
potential consequences associated with the unauthorized removal of
nuclear material and with the sabotage against nuclear material or
nuclear facilities.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE I:Defence in Depth
The State's requirements for physical protection should
reflect a concept of several layers and methods of protection
(structural or other technical, personnel and organizational) that
have to be overcome or circumvented by an adversary in order to
achieve his objectives.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE J:Quality Assurance
A quality assurance policy and quality assurance programmes
should be established and implemented with a view to providing
confidence that specified requirements for all activities important
to physical protection are satisfied.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE K:Contingency Plans
Contingency (emergency) plans to respond to unauthorized
removal of nuclear material or sabotage of nuclear facilities or
nuclear material, or attempts thereof, should be prepared and
appropriately exercised by all license holders and authorities
concerned.
FUNDAMENTAL PRINCIPLE L:Confidentiality
The State should establish requirements for protecting the
confidentiality of information, the unauthorized disclosure of
which could compromise the physical protection of nuclear material
and nuclear facilities.
4. (a) The provisions of this article shall not apply to any
nuclear material which the State Party reasonably decides does not
need to be subject to the physical protection regime established
pursuant to paragraph 1, taking into account the nature of the
material, its quantity and relative attractiveness and the
potential radiological and other consequences associated with any
unauthorized act directed against it and the current evaluation of
the threat against it.
(b) Nuclear material which is not subject to the provisions of
this article pursuant to subparagraph
(a) should be protected in accordance with prudent management
practice.
7. Article 5 of the Convention is
replaced by the following text:
1. States Parties shall identify and make known to each other
directly or through the International Atomic Energy Agency their
point of contact in relation to matters within the scope of this
Convention.
2. In the case of theft, robbery or any other unlawful taking
of nuclear material or credible threat thereof, States Parties
shall, in accordance with their national law, provide co-operation
and assistance to the maximum feasible extent in the recovery and
protection of such material to any State that so requests. In
particular:
(a) a State Party shall take appropriate steps to inform as
soon as possible other States, which appear to it to be concerned,
of any theft, robbery or other unlawful taking of nuclear material
or credible threat thereof, and to inform, where appropriate, the
International Atomic Energy Agency and other relevant international
organizations;
(b) in doing so, as appropriate, the States Parties concerned
shall exchange information with each other, the International
Atomic Energy Agency and other relevant international organizations
with a view to protecting threatened nuclear material, verifying
the integrity of the shipping container or recovering unlawfully
taken nuclear material and shall:
(i) co-ordinate their efforts through diplomatic and other
agreed channels;
(ii) render assistance, if requested;
(iii) ensure the return of recovered nuclear material stolen
or missing as a consequence of the above-mentioned events. The
means of implementation of this co-operation shall be determined by
the States Parties concerned.
3. In the case of a credible threat of sabotage of nuclear
material or a nuclear facility or in the case of sabotage thereof,
States Parties shall, to the maximum feasible extent, in accordance
with their national law and consistent with their relevant
obligations under international law, cooperate as follows:
(a) if a State Party has knowledge of a credible threat of
sabotage of nuclear material or a nuclear facility in another
State, the former shall decide on appropriate steps to be taken in
order to inform that State as soon as possible and, where
appropriate, the International Atomic Energy Agency and other
relevant international organizations of that threat, with a view to
preventing the sabotage;
(b) in the case of sabotage of nuclear material or a nuclear
facility in a State Party and if in its view other States are
likely to be radiologically affected, the former, without prejudice
to its other obligations under international law, shall take
appropriate steps to inform as soon as possible the State or the
States which are likely to be radiologically affected and to
inform, where appropriate, the International Atomic Energy Agency
and other relevant international organizations, with a view to
minimizing or mitigating the radiological consequences
thereof;
(c) if in the context of sub-paragraphs (a) and (b), a State
Party requests assistance, each State Party to which a request for
assistance is directed shall promptly decide and notify the
requesting State Party, directly or through the International
Atomic Energy Agency, whether it is in a position to render the
assistance requested and the scope and terms of the assistance that
may be rendered;
(d) co-ordination of the co-operation under sub-paragraphs (a)
to (c) shall be through diplomatic or other agreed channels. The
means of implementation of this cooperation shall be determined
bilaterally or multilaterally by the States Parties
concerned.
4. States Parties shall co-operate and consult, as
appropriate, with each other directly or through the International
Atomic Energy Agency and other relevant international
organizations, with a view to obtaining guidance on the design,
maintenance and improvement of systems of physical protection of
nuclear material in international transport.
5. A State Party may consult and co-operate, as appropriate,
with other States Parties directly or through the International
Atomic Energy Agency and other relevant international
organizations, with a view to obtaining their guidance on the
design, maintenance and improvement of its national system of
physical protection of nuclear material in domestic use, storage
and transport and of nuclear facilities.
8. Article 6 of the Convention is
replaced by the following text:
1. States Parties shall take appropriate measures consistent
with their national law to protect the confidentiality of any
information which they receive in confidence by virtue of the
provisions of this Convention from another State Party or through
participation in an activity carried out for the implementation of
this Convention. If States Parties provide information to
international organizations or to States that are not parties to
this Convention in confidence, steps shall be taken to ensure that
the confidentiality of such information is protected. A State Party
that has received information in confidence from another State
Party may provide this information to third parties only with the
consent of that other State Party.
2. States Parties shall not be required by this Convention to
provide any information which they are not permitted to communicate
pursuant to national law or which would jeopardize the security of
the State concerned or the physical protection of nuclear material
or nuclear facilities.
9. Paragraph 1 of Article 7 of the
Convention is replaced by the following text:
1. The intentional commission of:
(a) an act without lawful authority which constitutes the
receipt, possession, use, transfer, alteration, disposal or
dispersal of nuclear material and which causes or is likely to
cause death or serious injury to any person or substantial damage
to property or to the environment;
(b) a theft or robbery of nuclear material;
(c) an embezzlement or fraudulent obtaining of nuclear
material;
(d) an act which constitutes the carrying, sending, or moving
of nuclear material into or out of a State without lawful
authority;
(e) an act directed against a nuclear facility, or an act
interfering with the operation of a nuclear facility, where the
offender intentionally causes, or where he knows that the act is
likely to cause, death or serious injury to any person or
substantial damage to property or to the environment by exposure to
radiation or release of radioactive substances, unless the act is
undertaken in conformity with the national law of the State Party
in the territory of which the nuclear facility is situated;
(f) an act constituting a demand for nuclear material by
threat or use of force or by any other form of intimidation;
(g) a threat:
(i) to use nuclear material to cause death or serious injury
to any person or substantial damage to property or to the
environment or to commit the offence described in sub-paragraph
(e), or
(ii) to commit an offence described in sub-paragraphs (b) and
(e) in order to compel a natural or legal person, international
organization or State to do or to refrain from doing any act;
(h) an attempt to commit any offence described in
sub-paragraphs (a) to (e);
(i) an act which constitutes participation in any offence
described in sub-paragraphs (a) to (h);
(j) an act of any person who organizes or directs others to
commit an offence described in sub-paragraphs (a) to (h); and
(k) an act which contributes to the commission of any offence
described in sub-paragraphs (a) to (h) by a group of persons acting
with a common purpose; such act shall be intentional and shall
either:
(i) be made with the aim of furthering the criminal activity
or criminal purpose of the group, where such activity or purpose
involves the commission of an offence described in sub-paragraphs
(a) to (g), or
(ii) be made in the knowledge of the intention of the group to
commit an offence described in sub-paragraphs (a) to (g) shall be
made a punishable offence by each State Party under its national
law.
10. After Article 11 of the
Convention, two new articles, Article 11A and Article 11B, are
added as follows:
Article 11A
None of the offences set forth in article 7 shall be regarded
for the purposes of extradition or mutual legal assistance, as a
political offence or as an offence connected with a political
offence or as an offence inspired by political motives.
Accordingly, a request for extradition or for mutual legal
assistance based on such an offence may not be refused on the sole
ground that it concerns a political offence or an offence connected
with a political offence or an offence inspired by political
motives.
Article 11B
Nothing in this Convention shall be interpreted as imposing an
obligation to extradite or to afford mutual legal assistance, if
the requested State Party has substantial grounds for believing
that the request for extradition for offences set forth in article
7 or for mutual legal assistance with respect to such offences has
been made for the purpose of prosecuting or punishing a person on
account of that person's race, religion, nationality, ethnic origin
or political opinion or that compliance with the request would
cause prejudice to that person's position for any of these
reasons.
11. After Article 13 of the
Convention, a new Article 13A is added as follows:
Article 13A
Nothing in this Convention shall affect the transfer of
nuclear technology for peaceful purposes that is undertaken to
strengthen the physical protection of nuclear material and nuclear
facilities.
12. Paragraph 3 of Article 14 of the
Convention is replaced by the following text:
3. Where an offence involves nuclear material in domestic use,
storage or transport, and both the alleged offender and the nuclear
material remain in the territory of the State Party in which the
offence was committed, or where an offence involves a nuclear
facility and the alleged offender remains in the territory of the
State Party in which the offence was committed, nothing in this
Convention shall be interpreted as requiring that State Party to
provide information concerning criminal proceedings arising out of
such an offence.
13. Article 16 of the Convention is
replaced by the following text:
1. A conference of States Parties shall be convened by the
depositary five years after the entry into force of the Amendment
adopted on 8 July 2005 to review the implementation of this
Convention and its adequacy as concerns the preamble, the whole of
the operative part and theannexes in the light of the then
prevailing situation.
2. At intervals of not less than five years thereafter, the
majority of States Parties may obtain, by submitting a proposal to
this effect to the depositary, the convening of further conferences
with the same objective.
14. Footnote b/ of Annex II of the
Convention is replaced by the following text:
b/ Material not irradiated in a reactor or material irradiated
in a reactor but with a radiation level equal to or less than 1
gray/hour (100 rads/hour) at one metre unshielded.
15. Footnote e/ of Annex II of the
Convention is replaced by the following text:
e/ Other fuel which by virtue of its original fissile material
content is classified as Category I and II before irradiation may
be reduced one category level while the radiation level from the
fuel exceeds 1 gray/hour (100 rads/hour) at one metre
unshielded.