L 6 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love. (Styrket indsats
mod piratkopiering m.v.).
Fremsat den 8. oktober 2008 af
økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af varemærkeloven,
straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige
andre love
(Styrket indsats mod piratkopiering
m.v.)
§ 1
I varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, som
ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003,
§ 2 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og § 32
i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende
ændringer:
1.§ 42 affattes
således:
»§ 42. Med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
krænker en varemærkeret, der er stiftet ved
registrering eller brug.
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
2.
Efter § 45 indsættes i kapitel
6 :
Ȥ 45
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 42, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.«
§ 2
I designloven, jf. lov nr. 1259 af 20. december
2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 451 af 10. juni
2003, § 3 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og
§ 35 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1.§ 36 affattes
således:
»§ 36. Med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør
indgreb i en designret (designindgreb).
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
2.
Efter § 41 indsættes i kapitel
7 :
Ȥ 41
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 36, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.«
§ 3
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1136 af 16. november 2004, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1430 af 21. december 2005, § 33 i lov nr. 538 af 8.
juni 2006, lov nr. 546 af 8. juni 2006 og lov nr. 399 af 30. april
2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 19 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Patentskriftet kan efter ansøgerens anmodning herom
publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav
på dansk.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.§ 31, stk. 1, affattes
således:
»Ønsker ansøgeren at
videreføre en international ansøgning for Danmark,
skal han inden 31 måneder fra den internationale
indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra
prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr
samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den
internationale ansøgning i det omfang, som økonomi-
og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt
ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en
genpart af ansøgningen.«
3.§ 57 affattes
således:
»§ 57. Med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør
indgreb i den eneret, som et patent medfører
(patentindgreb).
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
4. I
§ 60 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis
akterne i ansøgningssagen foreligger på engelsk,
finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor
ansøger har indleveret en oversættelse af
patentkravene til dansk.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5.
Efter § 65 indsættes i kapitel
9 :
Ȥ 65
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 57, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.«
6. I
§ 91, stk. 2,
indsættes efter »indlevering af ansøgning om
certifikat,«: »for indlevering af ansøgning om
forlængelse af certifikat,«
§ 4
I brugsmodelloven, jf. lov nr. 1431 af 21.
december 2005, som ændret ved § 34 i lov nr. 538 af
8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1.§ 54 affattes
således:
»§ 54. Med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør
indgreb i den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører
(brugsmodelindgreb).
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
2.
Efter § 61 indsættes i kapitel
10 :
Ȥ 61
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 54, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.«
§ 5
I ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 587 af 20. juni 2008, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 84 a indsættes i kapitel 7 :
»Videregivelse af
oplysninger
§ 84
b. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af §§ 76-77, kan
oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«
§ 6
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 94, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
§ 91.
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge i tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i
erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under
omstændigheder, hvor der er særlig risiko for
omfattende overtrædelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 7
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1260 af 23. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 316 af 30.
april 2008, § 1 i lov nr. 490 af 17. juni 2008,
§ 1 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, § 2 i lov
nr. 498 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 500 af 17. juni
2008 og lov nr. 501 af 17. juni 2008 foretages følgende
ændringer:
1.§ 299 b affattes
således:
Ȥ 299
b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som
i øvrigt under særligt skærpende
omstændigheder gør sig skyldig i
1)
ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf.
ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import
af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77,
stk. 2,
2)
varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf.
varemærkelovens § 42, stk. 2,
3) designindgreb af
særlig grov karakter, jf. designlovens § 36,
stk. 2,
4) patentindgreb af
særlig grov karakter, jf. patentlovens § 57,
stk. 2,
5)
brugsmodelindgreb af særlig grov karakter, jf.
brugsmodellovens § 54, stk. 2, eller
6)
overtrædelse af særlig grov karakter af § 91,
jf. § 94, stk. 2, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.«
§ 8
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 575 af 6. juni 2007 og lov nr. 514 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 16 indsættes som
stk. 10 :
»Stk. 10.
Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte
bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger
om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om
byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf.
stk. 1 og 6, samt § 16 A, og de regler, der er
fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for
ansøgninger om dispensation, jf. § 22.«
2. I
§ 25 C, stk. 3,
ændres »§ 16, stk. 1 og 2,« til:
»§ 16, stk. 1, og § 16
A,«.
3.§ 30, stk. 1, affattes
således:
»Med bøde straffes den, der
a) påbegynder
et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt
iværksætter foranstaltninger uden at indhente
tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af
loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører et
byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver
forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt
af vedkommende myndighed,
b)
tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i
henhold til loven eller de i medfør af loven
udfærdigede bestemmelser,
c) undlader at
efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til loven eller de i medfør af loven udfærdigede
bestemmelser,
d) undlader at
foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at
undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere
eller andre,
e) overtræder
§ 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8, stk.
1, nr. 2-4, fastsatte regler,
f) ikke efterkommer
et påbud efter § 18 B, stk. 2, om at udlevere
dokumenter,
g) ikke efterkommer
et påbud efter § 18 B, stk. 3, om at give adgang til
ejendommen,
h) ikke efterkommer
et påbud efter § 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger,
beregninger eller andet materiale,
i) forsætligt
eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
til kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der
skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. § 25 A, eller fortier
sådanne oplysninger,
j) undlader at
sende en skadesrapport til ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk.
2,
k) undlader at give
oplysninger eller yde bistand til økonomi- og
erhvervsministeren eller personer, der er særligt bemyndiget
hertil efter § 31 B, stk. 3, eller
l) undlader at
udtage prøver efter § 31 B, stk. 4.«
§ 9
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2.
Patentlovens § 19, stk. 3, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse for
ansøgninger, der er indleveret den 1. januar 2009 eller
senere.
Stk. 3.
Patentlovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse for internationale
ansøgninger, der videreføres for Danmark den 1.
januar 2009 eller senere.
Stk. 4.
Patentlovens § 60, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 4, finder anvendelse på
ansøgninger, der bliver offentligt tilgængelige den 1.
januar 2009 eller senere.
§ 10
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens
§§ 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens
§ 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | |
Indholdsfortegnelse |
| | |
1. | Indledning | |
| 1.1. | Lovforslagets formål | |
| 1.2. | Hovedpunkter i lovforslaget | |
2. | Piratkopiering | |
| 2.1. | Baggrund for forslaget | |
| 2.2. | Gældende ret | |
| 2.3. | Lovforslagets indhold | |
| | 2.3.1. | Generelt | |
| | 2.3.2. | Ansvarsgrundlag | |
| | 2.3.3. | Strafferammer | |
| | 2.3.4. | Bødeniveau | |
| | 2.3.5. | Påtale | |
| | 2.3.6. | Told- og skatteforvaltningens
beføjelser til at videregive informationer | |
3. | Patent meddelt på
engelsk med patentkrav på dansk | |
| 3.1. | Baggrund for forslaget | |
| 3.2. | Gældende ret | |
| 3.3. | Lovforslagets indhold | |
4. | Ændring af
reglerne for indlevering af oversættelse af internationale
ansøgninger, der søges videreført for
Danmark | |
| 4.1. | Baggrund for forslaget | |
| 4.2. | Gældende ret | |
| 4.3. | Lovforslagets indhold | |
5. | Hjemmel til
opkrævning af gebyr for behandlingen af ansøgninger om
forlængelse af supplerende
beskyttelsescertifikater | |
| 5.1. | Begrundelse for forslaget | |
| 5.2. | Lovforslagets indhold | |
6 | Udbredelse af dekodere
mv. til kodede radio- og tv-programmer
(»pirateri«) | |
| 6.1. | Gældende ret | |
| 6.2. | Lovforslagets indhold | |
7. | Ændring af
byggeloven | |
8. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner | |
9. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | |
10. | Administrative
konsekvenser for borgerne | |
11. | Miljømæssige konsekvenser | |
12. | Forholdet til
EU-retten | |
13. | Hørte
myndigheder, organisationer mv. | |
14. | Sammenfattende
skema | |
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har primært til formål at
gennemføre regeringens initiativer om en styrket indsats mod
piratkopiering, herunder særligt at skærpe sanktionerne
for de virksomheder og personer, der udøver
piratkopieringsvirksomhed.
De initiativer, som regeringen vil iværksætte,
fremgår af en rapport om en styrket indsats mod
piratkopiering, som økonomi- og erhvervsministeren
offentliggjorde i marts 2008. Rapporten er udarbejdet af en
tværministeriel arbejdsgruppe.
Piratkopiering er et stadigt stigende problem til skade for
både forbrugerne, virksomhederne og samfundsøkonomien.
Et særligt problem er, at piratkopierede produkter typisk
ikke overholder de krav, der stilles til lovlige produkter. Brugen
af piratkopierede produkter kan således medføre
sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne.
Forslaget sigter på at reducere omfanget af
piratkopiering. Forslaget indebærer en skærpelse af
sanktionerne for piratkopieringsvirksomhed, blandt andet gennem
højere strafferammer. Ligeledes vil forslaget give
myndighederne bedre mulighed for at efterforske og agere i sagerne.
Det er forventningen, at disse ændringer vil have en
præventiv effekt, ligesom de vil styrke virksomhedernes
mulighed for at håndhæve deres rettigheder, når
de bliver udsat for piratkopiering.
Ændringerne vil ligeledes bringe straffe- og
påtalebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-,
patent- og brugsmodelloven i harmoni med de tilsvarende
bestemmelser i ophavsretsloven, der blev skærpet i 2004.
Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et ensartet
grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af
piratkopiering, uanset hvilke immaterielle rettigheder en
krænkelse omfatter. Piratkopiering har væsentlige
negative konsekvenser, uanset om det drejer sig om ophavsretligt
beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede
lægemidler, hygiejneartikler eller elektroniske
apparater.
Lovforslaget har endvidere til formål at
smidiggøre en række regler, der gælder i
forbindelse med ansøgning om patent.
Derudover foretages en enkelt justering, der tager
højde for ændrede regler vedrørende supplerende
beskyttelsescertifikater, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om
lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af
forordning (EØF) nr. 1768/92 mv.
Endvidere omfatter lovforslaget en forhøjelse af
strafferammerne for udbredelse af dekodningsudstyr, som giver
uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og
tv-programmer.
Endelig omfatter lovforslaget tre tekniske rettelser af
byggeloven.
1.2. Hovedpunkter i lovforslaget
Lovforslaget omfatter en udvidelse af ansvarsgrundlaget i
straffebestemmelserne i henholdsvis varemærkeloven,
designloven, patentloven og brugsmodelloven, således at groft
uagtsomme handlinger kan straffes. I dag er alene forsætlige
handlinger strafbare. Forslaget svarer til de gældende regler
på ophavsretsområdet.
Endvidere indebærer forslaget en forhøjelse af
strafferammerne til fængsel indtil 1 år og 6
måneder for grove krænkelser og fængsel indtil 6
år for særligt grove overtrædelser af disse love.
I dag er strafferammen 1 år. Med ændringen sker der en
harmonisering i forhold til ophavsretten og til
straffebestemmelserne om tyveri i straffeloven. Det følger
af de gældende regler i retsplejeloven, at en
forhøjelse af strafferammerne til 6 år samtidig
medfører, at politiet får beføjelser til at
benytte flere og mere effektive efterforskningsmidler.
Parallelt med forslaget om at hæve strafferammerne
lægges der op til, at bødeniveauet for grove eller
særligt grove krænkelser forhøjes. Et
skærpet bødeniveau vil i praksis navnlig have
betydning for overtrædelser begået af selskaber mv.
(juridiske personer), da udgangspunktet ved grove
overtrædelser begået af fysiske personer vil
være, at der idømmes en fængselsstraf.
Forslaget omfatter endvidere en ændring af reglerne om
påtaleforhold i varemærkeloven, designloven mv.,
således at der kan rejses offentlig påtale i alle
tilfælde, hvor almene hensyn kræver dette. Dette svarer
til, hvad der gælder efter ophavsretsloven.
Med lovforslaget skabes der endvidere hjemmel til, at told- og
skatteforvaltningen kan kontakte den konkrete rettighedshaver i
tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen finder produkter,
som formodes at være piratkopierede, under varetagelsen af
sædvanlige myndighedsopgaver inde i landet eller i
forbindelse med spotkontrol ved indførsel af varer fra
EU-lande. I dag har toldmyndighederne alene en sådan hjemmel
i forbindelse med kontrol i forhold til varer, som bliver
indført fra tredjelande. Forslaget vil skabe bedre mulighed
for, at rettighedshaverne kan håndhæve deres
rettigheder.
Desuden indeholder lovforslaget nogle forenklinger af Patent-
og Varemærkestyrelsens sagsbehandling på
patentområdet, der vil styrke konkurrenceevnen og forbedre
vilkårene for innovation i Danmark.
Der lægges op til, at Patent- og
Varemærkestyrelsen kan meddele patent på engelsk i det
omfang, ansøgerne ønsker det. Dog skal de
såkaldte patentkrav, der bestemmer omfanget af
patentbeskyttelsen i forhold til tredjemand, foreligge på
dansk. Dette vil samtidig betyde, at reglerne om oversættelse
af patenter bliver ens for de patenter, der bliver meddelt med
virkning i Danmark, af henholdsvis Den Europæiske
Patentorganisation (EPO) og af Patent- og Varemærkestyrelsen,
som er patentmyndigheden i Danmark.
Forslaget skal desuden skabe hjemmel til, at økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte gebyr for den
sagsbehandling, som Patent- og Varemærkestyrelsen skal
gennemføre i forbindelse med ansøgninger om
forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater for
lægemidler til pædiatrisk brug. Baggrunden for dette er
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006
af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug
og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 mv., der
indfører en mulighed for at søge om 6 måneders
forlængelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for
lægemidler til pædiatrisk brug.
Endvidere har lovforslaget til formål at hæve
strafferammen til 6 år for særligt grove tilfælde
af omsætning mv. af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret
adgang til indholdet af kodede radio- og TV-programmer.
Derudover gennemføres der med lovforslaget en
redaktionel ændring, som retter op på tre tekniske fejl
i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni
1998, som senest ændret ved lov nr. 514 af 17. juni
2008.
2. Piratkopiering
2.1. Baggrund for forslaget
Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i januar 2007
en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle analysere omfang
og konsekvenser mv. af piratkopiering samt komme med forslag til,
hvordan man kan styrke indsatsen mod piratkopiering. Ligeledes
indgår det i regeringsgrundlaget fra november 2007, at
regeringen ville fremsætte en række forslag til
øget bekæmpelse af piratkopiering. Økonomi- og
erhvervsministeren offentliggjorde den 14. marts 2008 rapporten fra
den tværministerielle arbejdsgruppe, herunder de initiativer,
som regeringen vil iværksætte. Med det foreliggende
lovforslag gennemføres en række af disse
initiativer.
2.2. Gældende ret
Piratkopiering forekommer, når nogen ulovligt kopierer
andres produkter eller forretningskendetegn, der er beskyttet af
immaterielle rettigheder. De immaterielle rettigheder, der er
relevante i forhold til piratkopiering, er ophavsrettigheder,
varemærker, design, patenter og brugsmodeller. Et produkt kan
være beskyttet af flere rettigheder samtidigt. I dette
lovforslag benyttes begrebet piratkopiering som fælles
betegnelse for piratkopiering og varemærkeforfalskning.
Varemærkeforfalskning omfatter ulovlig benyttelse af andres
varemærker og dermed krænkelse af
varemærkerettigheder. Straffebestemmelserne vedrørende
piratkopiering findes i varemærkeloven, designloven,
patentloven, brugsmodelloven samt ophavsretsloven.
Forsætlige krænkelser af varemærke-,
design-, patent- og brugsmodelrettigheder straffes med bøde.
Under særligt skærpende omstændigheder kan
straffen stige til fængsel indtil 1 år. Straffe- og
påtalebestemmelserne for piratkopiering i forhold til disse
rettigheder adskiller sig fra de tilsvarende bestemmelser om
piratkopiering baseret på ophavsrettigheder.
Ansvarsgrundlaget i henholdsvis varemærkeloven, designloven,
patentloven og brugsmodelloven er således forsæt,
hvorimod ansvarsgrundlaget for krænkelser af
ophavsrettigheder tillige omfatter grov uagtsomhed.
I både varemærkeloven, designloven mv. og i
ophavsretsloven er sanktionerne for krænkelser som
udgangspunkt bøde. Foreligger der strafskærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1
år i varemærkeloven, designloven mv., hvorimod
strafferammen inden for ophavsretten er 1 år og 6
måneder. Inden for ophavsretten er der etableret en
overbygning i straffelovens § 299 b, således at
særligt grove krænkelser kan straffes med fængsel
indtil 6 år.
Med den nuværende lovgivning er der forskel på,
hvem der har påtaleret i henholdsvis sager om
overtrædelse af ophavsretsloven og sager om
overtrædelse af varemærkeloven, designloven mv.
Simple overtrædelser af varemærkeloven,
designloven, patentloven og brugsmodelloven skal som udgangspunkt
påtales af rettighedshaver (privat påtale), jf.
straffebestemmelserne i disse love. I de særlige
tilfælde, hvor almene hensyn kræver det, kan
anklagemyndigheden påtale sådanne sager af egen drift
(offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf.
retsplejelovens § 727, stk. 2.
Øvrige overtrædelser af varemærkeloven,
designloven mv. påtales af anklagemyndigheden, såfremt
rettighedshaver begærer det (betinget offentlig
påtale). Der er ved disse overtrædelser ikke hjemmel
til offentlig påtale uden en begæring fra
rettighedshaveren, hvis almene hensyn er til stede.
Simple overtrædelser af ophavsretsloven skal som
udgangspunkt påtales af rettighedshaver (privat
påtale), jf. ophavsretslovens § 81, stk. 1. I
de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver
det, kan anklagemyndigheden påtale sådanne sager af
egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til
stede), jf. retsplejelovens § 727, stk. 2.
Er krænkelsen af ophavsretten foretaget forsætligt
og under skærpende omstændigheder, påtales
krænkelsen af anklagemyndigheden, såfremt
rettighedshaver begærer det (betinget offentlig
påtale). I de særlige tilfælde, hvor almene
hensyn kræver påtale, kan anklagemyndigheden
påtale sagen af egen drift (offentlig påtale, hvis
almene hensyn er til stede), jf. ophavsretslovens
§ 82.
Er krænkelsen så grov, at forholdet er omfattet af
straffelovens § 299 b, påtales forholdet af
anklagemyndigheden (offentlig påtale).
For så vidt angår told- og skatteforvaltningens
beføjelser henvises til afsnit 2.3.6.
2.3. Lovforslagets indhold
2.3.1. Generelt
Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har
ønsket at harmonisere straffebestemmelserne i henholdsvis
varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven med de
tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven. Baggrunden herfor er et
ønske om at skabe et ensartet grundlag for efterforskning,
påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilket
eller hvilke regelsæt om immaterielle rettigheder en
krænkelse omfatter.
Piratkopiering har væsentlige negative konsekvenser for
forbrugerne, rettighedshaverne og samfundsøkonomien, uanset
om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller
eksempelvis forfalskede lægemidler, legetøj eller
beklædning. Danmark er først og fremmest
konkurrencedygtig på viden, teknologi og kreative
idéer, og piratkopiering reducerer virksomhedernes
incitament til innovation og videreudvikling. En anden alvorlig
konsekvens af piratkopiering er, at brugen af piratkopierede varer
kan indebære sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Det
skyldes, at piratkopierede produkter typisk ikke overholder de
specielle krav i lovgivningen vedrørende indholdsstoffer,
komponentsammensætninger, godkendelser mv. Eksempler
herpå er forfalskede lægemidler, piratkopierede
batterier til mobiltelefoner som eksploderer, samt legetøj
der indeholder sundhedsskadelige, ulovlige kemiske stoffer.
2.3.2. Ansvarsgrundlag
Udgangspunktet er, at ansvarsgrundlaget i straffebestemmelser
uden for straffeloven omfatter både forsæt og
uagtsomhed, jf. straffelovens § 19. Ansvarsgrundlaget i
varemærke-, design-, patent-, og brugs-modelloven omfatter
alene forsæt. Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod
piratkopiering har anbefalet, at ansvarsgrundlaget i disse love
også omfatter grov uagtsomhed. Herved harmoniseres
ansvarsgrundlaget i forhold til ophavsretsloven. Det er
arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsesbehovet og behovet for at
kunne straffe for piratkopiering ved groft uagtsomme
krænkelser er det samme på alle
immaterialretsområderne.
2.3.3. Strafferammer
Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har
anbefalet, at strafferammerne for grove tilfælde af
piratkopiering bliver hævet fra 1 år til 1 år og
6 måneder i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og
brugsmodelloven. Arbejdsgruppen har ligeledes anbefalet, at der
gennem en overbygning i straffeloven bliver indført en
strafferamme på 6 år for særligt grove
tilfælde af piratkopiering. Herved harmoniseres
strafferammerne for overtrædelse af disse love med
strafferammerne for ophavsretlige krænkelser.
Arbejdsgruppen har vurderet, at de forhold, som kan begrunde
en overbygning i straffeloven inden for ophavsrettens område,
ligeledes foreligger inden for de fire øvrige
rettighedsområder. Der er således også inden for
disse rettighedsområder en stigende tendens til systematiske
krænkelser, ligesom piratkopiering også på disse
områder kan sammenlignes med tyveri. En skærpelse af
strafferammerne til 1 år og 6 måneder for grove
tilfælde og 6 år for særligt grove tilfælde
vil betyde, at strafferammerne kommer i bedre overensstemmelse med
de skadevirkninger, som krænkelserne har. Den nuværende
forskel i strafferammerne er ikke begrundet i forskellige
samfundsmæssige eller økonomiske beskyttelsesbehov.
Forskellen beror alene på, at reglerne på
ophavsretsområdet blev behandlet særskilt i relation
til IT-kriminalitet, jf. lov nr. 352 af 19. maj 2004 om
ændring af straffeloven m.fl., der byggede på
betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, afgivet af
Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og
datakriminalitet (Brydensholt-udvalget) i september 2002.
Indførelse af en strafferamme på 6 år for
krænkelse af henholdsvis varemærkeloven, designloven,
patentloven og brugsmodelloven vil betyde, at politiet vil få
øgede efterforskningsbeføjelser, herunder mulighed
for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Dette følger af
bestemmelserne om strafferetspleje i retsplejeloven. Herved vil
politiet få bedre muligheder for at foretage en fremadrettet
efterforskning i sager om særligt grove tilfælde af
piratkopiering.
Grove tilfælde af piratkopiering forekommer i de
tilfælde, hvor der forligger skærpende
omstændigheder. I øjeblikket bliver udtrykket
»særligt skærpende omstændigheder«
anvendt i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven,
mens udtrykket »skærpende omstændigheder«
bliver anvendt i ophavsretsloven.
Arbejdsgruppen har anbefalet, at ordlyden i varemærke-,
design-, patent- og brugsmodelloven bliver ændret fra
»særligt skærpende omstændigheder«
til »skærpende omstændigheder«. Der er ikke
ved ændringen fra »særligt skærpende«
til »skærpende« tilsigtet en ændring i
bestemmelsernes anvendelsesområde. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng med, at
overbygningsbestemmelsen i straffeloven, der tager sigter på
de helt grove krænkelser, foreslås udvidet til
også at omfatte særligt grove overtrædelser af
varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven, jf.
ovenfor.
2.3.4. Bødeniveau
Der foreligger begrænset retspraksis om idømmelse
af bøde- og fængselsstraffe for krænkelser i
form af piratkopiering. Eksempelvis er personer blevet idømt
bøder på mellem 4.000 kr. og 25.000 kr., ubetingede
fængselsstraffe på mellem 3 måneder og 1 år
og betingede fængselsstraffe på mellem 30 dage og 3
måneder.
Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har
anbefalet, at bødeniveauet for grove overtrædelser af
henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og
brugsmodelloven bliver hævet til et niveau, som ligger over
det, der anvendes i dag. Ligeledes har arbejdsgruppen anbefalet, at
bødeniveauet for særligt grove krænkelser, jf.
den foreslåede udvidelse af straffelovens § 299 b,
bliver hævet til et niveau, som ligger over
bødeniveauet for grove tilfælde af piratkopiering. Det
skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have
betydning for overtrædelser begået af selskaber mv.
(juridiske personer), da udgangspunktet i forhold til grove
overtrædelser begået af fysiske personer vil
være, at der idømmes en fængselsstraf.
Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal
udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på
domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende
omstændigheder.
2.3.5. Påtale
Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har
anbefalet, at der indføres mulighed for offentlig
påtale ved overtrædelse af henholdsvis
varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven i
alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver det. Herved
harmoniseres påtalebestemmelserne i disse love med
bestemmelserne i ophavsretsloven, idet de samfundsmæssige
skadevirkninger ved piratkopiering efter arbejdsgruppens opfattelse
er ens, uanset om det er varemærkerettigheder mv. eller
ophavsrettigheder, der bliver krænket. Samtidig
imødegås den nuværende uhensigtsmæssige
retsstilling inden for varemærke-, design-, patent- og
brugsmodelområdet, hvor der er mulighed for offentlig
påtale uden begæring fra rettighedshaver, når
almene hensyn kræver det ved simple krænkelser, mens
dette ikke er tilfældet ved grove krænkelser.
2.3.6. Told- og skatteforvaltningens
beføjelser til at videregive informationer
Offentlige forvaltningsmyndigheder er omfattet af
tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningsloven. For told- og
skatteforvaltningen gælder endvidere skatteforvaltningslovens
§ 17, der betyder, at told- og skatteforvaltningen har en
ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende om forhold, som told-
og skatteforvaltningen under varetagelsen af sit arbejde bliver
bekendt med. En fravigelse af denne bestemmelse kræver en
klar hjemmel i anden lovgivning.
Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har
derfor anbefalet, at der bliver etableret hjemmel for, at told- og
skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om formodede
krænkelser af immaterielle rettigheder til rettighedshaveren.
Anbefalingen omfatter såvel krænkelser af
ophavsrettigheder som af varemærke-, design-, patent- og
brugsmodelrettigheder.
Anbefalingen skal ses i sammenhæng med arbejdsgruppens
anbefaling om, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med
sædvanlige myndighedsopgaver i henhold til skatte- og
afgiftslovgivningen i virksomheder mv. og ved sædvanlig
spotkontrol i forbindelse med indførsel af varer fra
EU-medlemslande også skal være opmærksom på
forekomsten af eventuelt piratkopierede produkter. Der er tale om
tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen i forvejen
udfører sine myndighedsopgaver og tilfældigt bliver
opmærksom på produkter, som formodes at være
piratkopierede. I anbefalingen indgår, at told- og
skatteforvaltningen i sådanne tilfælde, hvor der
opstår formodning om krænkelser af immaterielle
rettigheder, kan rette henvendelse til rettighedshaver,
således at denne får mulighed for at forholde sig
hertil.
Til sammenligning kan toldmyndighederne i henhold til EU's
toldforordning (Rådets forordning nr. 1383/2003 af 22. juli
2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, som
mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder mv.) tilbageholde varer fra tredjelande, som
mistænkes for at være piratkopier. Samtidig har
toldmyndighederne en forpligtelse til at kontakte den konkrete
rettighedshaver om tilbageholdelsen. Rettighedshaveren vurderer
herefter, om man vil forfølge sagen.
Formålet med arbejdsgruppens anbefalinger er at styrke
told- og skatteforvaltningens muligheder for at yde et effektivt
bidrag til bekæmpelse af piratkopiering inde i landet og i
forbindelse med indførsel af varer fra EU-lande.
De foreslåede beføjelser til told- og
skatteforvaltningen udelukker ikke, at told- og skatteforvaltningen
kontakter politiet, ligesom det indgår i arbejdsgruppens
anbefalinger, at told- og skatteforvaltningen kontakter politiet
ved fund af større mængder. Det vil under alle
omstændigheder bero på en konkret vurdering hos
forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i
øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres
herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til
politiet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en
fravigelse fra persondataloven. Endvidere indeholder den
foreslåede bestemmelse ikke en oplysningspligt i forhold til
myndighederne. Bestemmelsen er derfor ikke omfattet af
retssikkerhedslovens § 10.
3. Patent meddelt på engelsk
med patentkrav på dansk
3.1. Baggrund for forslaget
I Danmark kan patentmyndigheden (Patent- og
Varemærkestyrelsen) meddele patent enten på baggrund af
en ansøgning om patent indleveret i Danmark eller på
baggrund af et europæisk meddelt patent, der
efterfølgende valideres i Danmark. Europæiske patenter
meddeles af Den Europæiske Patentorganisation (herefter
omtalt som EPO) i medfør af den europæiske
patentkonvention (herefter omtalt som EPK), hvilket sker enten
på engelsk, tysk eller fransk. Validering i Danmark af et
europæisk patent sker ved indlevering af en
oversættelse af patentskriftet samt betaling af et gebyr
herfor. Når et europæisk patent er valideret korrekt,
får det virkning og status som et dansk patent.
Folketinget har med lov nr. 451 af 10. juni 2003 om
ændring af patentloven med flere love foretaget en lempelse
af de krav, der gælder for omfanget af den
oversættelse, der skal indsendes ved valideringen af
europæiske patenter i Danmark. Det følger heraf, at
det alene er patentkrav(ene), der skal foreligge i dansk
oversættelse, når det drejer sig om europæisk
meddelte patenter, mens resten af patentskriftet kan foreligge
på engelsk.
Lovændringen, der har baggrund i en multilateral aftale
mellem en række af EPO's medlemslande benævnt
London-aftalen, er trådt i kraft den 1. maj 2008 efter
udstedelsen af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, jf.
bekendtgørelse nr. 260 af 22. april 2008.
Fra den 1. maj 2008 har validering af europæiske
patenter i Danmark kunnet ske ved indbetaling af det
påkrævede gebyr herfor og med fremsendelse af en
engelsk udgave af patentskriftet med patentkrav(ene) oversat til
dansk eller i en fuld dansk oversættelse til
patentmyndigheden. Forud for 1. maj 2008 kunne validering alene ske
ved fremsendelse af en dansk oversættelse af hele
patentskriftet.
Patent- og Varemærkestyrelsen er i dag i stand til at
gennemføre sagsbehandlingen af patentansøgninger
på basis af dokumenter affattet på dansk, engelsk,
svensk og norsk. I takt med globaliseringen af markederne er det
stadig mere relevant at erhverve immaterielle rettigheder på
internationalt plan. Det vil udgøre en lettelse for
såvel danske som for udenlandske virksomheder, hvis disse i
forbindelse med meddelelsen af et dansk patent får mulighed
for at vælge, om styrelsen skal meddele patentet på
basis af en dansk tekst eller på basis af en engelsk tekst
med patentkrav(ene) på dansk.
En opgørelse over patenter, der var i kraft i Danmark
pr. 30. juni 2007, viser, at det samlet set drejede sig om 51.068
patenter. Heraf var 2.919 patenter rent nationale patenter meddelt
af Patent- og Varemærkestyrelsen, mens de resterede 48.149
patenter var meddelt af EPO og efterfølgende valideret i
Danmark. De dansk meddelte patenter udgjorde således medio
2007 alene 4,29 % af det samlede antal gældende patenter.
Denne tendens vil fortsætte, og derfor må det
forventes, at langt størstedelen af alle patenter i Danmark
også fremover vil være patenter meddelt af EPO.
Størstedelen af de europæiske patenter, der er
valideret efter den 1. maj 2008, er blevet indleveret i en engelsk
udgave med patentkrav(ene) oversat til dansk. Denne tendens
forventes at fortsætte.
På den baggrund lægges op til en harmonisering af
reglerne vedrørende meddelelsen af danske patenter med
reglerne for de europæiske patenter, der valideres i
Danmark.
Repræsentanter fra flere erhvervs- og
opfinderorganisationer har fremhævet dette som et
ønske.
Øget anvendelse af engelsk i sagsbehandlingen, og det
forhold at afgørelserne efter ansøgers eget valg i
vidt omfang kan foreligge på engelsk, giver Patent- og
Varemærkestyrelsen bedre mulighed for at imødekomme
såvel danske som udenlandske brugeres ønsker og
behov.
Der har i forbindelse med London-aftalens gennemførelse
ikke været rejst tvivl om behovet for oversættelse til
dansk af hele patentskriftet i den situation, hvor et meddelt
patent søges omprøvet administrativt af tredjemand. I
tilfælde af at en patenthaver tager et retsligt skridt over
for en påstået krænker, det være sig ved en
stævning eller begæring om fogedforbud, vil den
påståede krænker i medfør af
retsplejelovens § 149, stk. 2, kunne kræve en
oversættelse af hele patentskriftet.
3.2. Gældende ret
Efter de gældende regler meddeler patentmyndigheden i
Danmark patentet til ansøgeren, når ansøgningen
er fundet i overensstemmelse med forskrifterne, og intet er fundet
til hinder for meddelelse af patent, og det er konstateret, at
ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent vil kunne
meddeles. Meddelelsen af patentet er baseret på en dansk
tekst, der indeholder en titel, en beskrivelse, et sammendrag og
patentkrav. Før den 1. maj 2008 var det ifølge
patentbekendtgørelsen, der indeholder de nærmere
regler for behandlingen af danske patentansøgninger, et
krav, at engelske dokumenter skulle oversættes til dansk
efter Patent- og Varemærkestyrelsens førstebehandling
af ansøgningen. Da Patent- og Varemærkestyrelsen har
de fornødne kompetencer til at behandle ansøgningerne
på engelsk, stilles først krav om en sådan
oversættelse til dansk, når styrelsen har vurderet, at
patentet kan meddeles. Dette gælder for nye
ansøgninger indleveret fra den 1. maj 2008, jf.
bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008 om patenter og
supplerende beskyttelsescertifikater.
Efter de gældende regler indtræder den
provisoriske beskyttelse for patentansøgninger på det
tidspunkt, hvor akterne i sagen bliver offentligt
tilgængelige. Efter gældende regler kan akterne i
patentansøgningen, herunder patentkravene, på dette
tidspunkt foreligge på engelsk.
3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at en ansøger af et dansk patent
får mulighed for at vælge, hvorvidt denne
ønsker, at det patent, som Patent- og
Varemærkestyrelsen har vurderet kan meddeles, skal meddeles
på dansk eller på engelsk med patentkrav(ene) på
dansk.
I det omfang en patentansøgning er indleveret til
Patent- og Varemærkestyrelsen på engelsk og behandlet
på engelsk, vil udgangspunktet for styrelsens meddelelse af
patentet være, at det vil ske på basis af den engelske
tekst med patentkrav(ene) på dansk, men det står
ansøgeren frit for at vælge meddelelse af patentet
på basis af et dansk patentskrift.
Patentkrav(ene) fastlægger beskyttelsens omfang, og i
kraft af at disse foreligger på dansk, kan tredjemand
umiddelbart gøre sig bekendt med patentets omfang. I
overensstemmelse med patentlovens § 39 kan der til
forståelsen af patentkravene hentes vejledning fra
beskrivelsen.
Det foreslås endvidere, at den provisoriske beskyttelse
i de sager, der sagsbehandles på engelsk, indtræder
på det tidspunkt, hvor ansøgeren indleverer en
oversættelse til dansk af patentkravene. Dette svarer til,
hvad der gælder for de europæiske
patentansøgninger, og skyldes hensynet til tredjemands
mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af danske
patentansøgninger.
4. Ændring af reglerne for
indlevering af oversættelse af internationale
ansøgninger, der søges videreført for
Danmark
4.1. Baggrund for forslaget
I forbindelse med justeringen af reglerne for styrelsens
sagsbehandling af danske patentansøgninger, som blev
gennemført med bekendtgørelse nr. 299 af 28. april
2008, har Patent- og Varemærkestyrelsen givet ansøgere
mulighed for, at sagsbehandlingen af deres ansøgning kan
foretages på engelsk og på basis af dokumenter på
engelsk op til det tidspunkt, hvor Patent- og
Varemærkestyrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles.
Herefter skal ansøgeren indsende en oversættelse til
dansk af patentkravene.
4.2. Gældende ret
Det følger af patentlovens § 31, at en
ansøger, der søger en international ansøgning
videreført som en dansk ansøgning, skal indlevere en
dansk oversættelse af ansøgningen inden udløbet
af en nærmere fastsat frist på 31 måneder regnet
fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet
begæres, fra prioritetsdagen. Følgen af ikke at
indlevere en oversættelse til dansk inden udløbet af
denne frist er, at ansøgningen anses for tilbagetaget for
så vidt angår Danmark.
4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at det fremover gøres valgfrit for
ansøgeren, om denne ønsker at indlevere en dansk
oversættelse af den ansøgning, der ønskes
videreført, eller alternativt en engelsk udgave af
ansøgningen.
5. Hjemmel til opkrævning af
gebyr for behandling af ansøgninger om forlængelse af
supplerende beskyttelsescertifikater
5.1. Baggrunden for forslaget
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til
pædiatrisk brug og om ændring af forordning
(EØF) nr. 1768/92 mv. blev der indført mulighed for,
at indehavere af supplerende beskyttelsescertifikater for
lægemidler ville kunne opnå et halvt års ekstra
beskyttelse under forudsætning af, at forordningens krav om
fornøden dokumentation var opfyldt. Da Patent- og
Varemærkestyrelsen skal behandle denne type
ansøgninger om forlængelse, er det
påkrævet at fastsætte en hjemmel til, at der kan
opkræves et gebyr for denne sagsbehandling. Det konkrete
gebyr herfor vil blive fastsat i Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrbekendtgørelse.
5.2. Forslagets indhold.
Den generelle bestemmelse om økonomi- og
erhvervsministerens mulighed for at fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om
indførelse af supplerende beskyttelsescertifikater,
justeres, således at det klart fremgår af denne, at
økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte et gebyr
for Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af
forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater.
6. Udbredelse af dekodere mv. til
kodede radio- og tv-programmer (»pirateri«)
6.1. Gældende ret
Efter § 91 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er
det ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde
eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis
formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af et
kodet radio- eller tv-program. Annoncering eller anden form for
reklame for sådant udstyr er heller ikke tilladt.
Strafferammen for at overtræde dette forbud er i
normaltilfælde bøde og under særligt
skærpende omstændigheder bøde eller
fængsel indtil 2 år, jf. § 94 i lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed.
6.2. Lovforslagets indhold
Som anført i pkt. 2.2 ovenfor findes der i
straffelovens § 299 b en overbygning på
straffebestemmelser i ophavsretsloven om særligt grove
ophavsretskrænkelser mv.
Efter regeringens opfattelse kan der ved uberettiget
udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer
være tale om forhold af tilsvarende strafværdighed som
ved særligt grove ophavsretskrænkelser, f.eks. hvis der
er tale om udbredelse af professionel karakter af et betydeligt
antal dekodere mv., hvor rettighedshaverne efter
omstændighederne kan blive påført betydelige
økonomiske tab.
Regeringen finder på denne baggrund, at den
strafferetlige beskyttelse mod uberettiget udbredelse af dekodere
mv. til kodede radio- og tv-programmer bør styrkes ved en
særlig overbygningsbestemmelse i straffeloven om
overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed § 91 (som ikke foreslås
ændret), jf. samme lovs § 94, stk. 2 (som
affattet ved lovforslagets § 6, nr. 1).
Den nye overbygningsbestemmelse foreslås indsat i den
gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens
§ 299 b om ophavsretskrænkelser mv. af særlig
grov karakter (som ved lovforslaget også foreslås
udvidet til tillige at omfatte krænkelser af særlig
grov karakter af varemærker, patenter mv., jf. pkt. 2.3.3
ovenfor).
En sådan overbygningsbestemmelse til overtrædelser
af særlig grov karakter af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed § 91 vil bl.a. være med til at
understrege, at sådanne særligt grove
overtrædelser med hensyn til uberettiget udbredelse af
dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer anses som alvorlige
forbrydelser, der har en sådan strafværdighed, at
samfundets reaktion bør komme til udtryk ved, at forholdet
straffes efter straffeloven.
Det foreslåede nye led i straffelovens § 299 b
vil være en overbygning på straffebestemmelsen i
§ 94, stk. 2, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Bestemmelsen forudsættes anvendt ved
særligt grove overtrædelser af § 91 i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor en strafferamme på
fængsel indtil 1 år og 6 måneder (som efter
lovforslaget vil være strafferammen i denne bestemmelse, jf.
nedenfor) ikke findes tilstrækkelig. Dette gælder
også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes
til mindre end 1 år og 6 måneder.
På samme måde som den gældende bestemmelse i
straffelovens § 299 b omfatter det foreslåede nye
led i denne bestemmelse overtrædelser af særlig grov
karakter, der sker for at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding eller i øvrigt under særligt skærpende
omstændigheder. Foruden i tilfælde, hvor udbredelse mv.
af særlig grov karakter sker med forsæt til berigelse,
vil bestemmelsen navnlig være anvendelig i situationer, hvor
der med udbredelsen mv. påføres rettighedshaverne et
meget betydeligt tab, eller hvor udbredelsen mv. indebærer en
risiko for et sådant tab. Bestemmelsen kan eksempelvis
tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om meget
omfattende og systematisk udbredelse mv., hvilket typisk vil
være tilfældet, hvor der er tale om en mere
professionelt organiseret fremstillings- og/eller
salgsproces.
Som følge af forslaget om at medtage
overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed § 91 i overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b foreslås der visse mindre
ændringer af den gældende straffebestemmelse i
§ 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Ændringerne indebærer, at bestemmelsen opbygges
på samme måde som f.eks. ophavsretslovens
§ 76, stk. 1 og 2, der er omfattet af den
gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens
§ 299 b.
Det foreslås således at opdele det gældende
§ 94, stk. 1, i to stykker, således at
stk. 1 fremover omfatter de almindelige (simple)
overtrædelser af lovens § 91, mens stk. 2
omfatter de grove overtrædelser. Som følge af det
foreslåede nye led i overbygningsbestemmelsen i straffelovens
§ 299 b, der efter forslaget skal finde anvendelse under
særligt skærpende omstændigheder, foreslås
det at ændre »særlig skærpende
omstændigheder« til »skærpende
omstændigheder« i det gældende § 94,
stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget bliver § 94,
stk. 2. Endvidere foreslås maksimum i strafferammen i
§ 94, stk. 2, fastsat til fængsel indtil 1
år og 6 måneder (mod 2 år i den gældende
bestemmelse), og det foreslås, at § 94,
stk. 2, alene skal omfatte forsætlige
overtrædelser.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1 (forslag
til straffelovens § 299 b), og § 6, nr. 1
(forslag til ændring af § 94 i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed), og bemærkningerne hertil.
7. Ændring af byggeloven
Det foreslås med lovforslaget at genindsætte en
bemyndigelse til, at økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte bestemmelser om registrering af
sagsbehandlingstider, som ved en redaktionel fejl blev slettet i
forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 514 af 17. juni 2008.
Derudover rettes en henvisning i § 25 C og en teknisk
fejl i lovens formmæssige opstilling i § 30.
8. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
9. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget forventes at medføre positive strukturelle
erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har
varemærke-, design-, patent- eller brugsmodelrettigheder, da
de skærpede sanktioner mv. forventes at virke
præventivt mod piratkopiering samt at styrke virksomhedernes
mulighed for at håndhæve deres rettigheder, hvilket vil
øge virksomhedernes incitament til at udvikle og investere i
varemærker, design, patenter og brugsmodeller.
Det vurderes, at forslaget om muligheden for at få
meddelt et patent på engelsk med patentkrav(ene) på
dansk vil medføre positive afledte erhvervsøkonomiske
konsekvenser for virksomheder, der har patentrettigheder, da det
vil kunne reducere omkostninger til oversættelse,
såfremt de ønsker at anvende den danske
ansøgning som prioritet for ansøgning om patent i
andre lande.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
Forslaget indeholder ikke konkurrencebegrænsende
regler.
10. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
11. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13. Hørte myndigheder,
organisationer mv.
Høringsliste over hørte parter vedlægges
som bilag 2 til forslaget.
14. Samlet vurdering af konsekvenser
af lovforslaget
| Positive konsekvenser/ færre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | De skærpede sanktioner mv. forventes
at virke præventivt mod piratkopiering samt at styrke
virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres
rettigheder, hvilket vil øge virksomhedernes incitament til
at udvikle og investere i varemærker, design, patenter og
brugsmodeller. Muligheden for at få meddelt et
patent på engelsk med patentkrav på dansk forventes at
medføre positive afledte konsekvenser for virksomhederne
grundet muligheden for reduktion af omkostningerne til
oversættelse. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
Erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Ingen EU-retlige aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en
række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om
en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og
påtalebestemmelserne for krænkelser af
varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 42, stk. 2, fra
fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6
måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er
»særligt skærpende omstændigheder«
ændret til »skærpende
omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen
ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng med, at
overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b
foreslås udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a.
tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter,
værdien af modsvarende ægte produkter,
produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper,
som i kopiudgave kan indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige
udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger
organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den
strafskærpende bestemmelse i § 42, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn
kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a.
være baseret på krænkelsens art og omfang. Med
forslaget vil der således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle
rettigheder, når almene hensyn kræver dette.
Det forudsættes, at bødeniveauet for grove
overtrædelser af varemærkeloven (dvs.
overtrædelser, der er omfattet af stk. 2) bliver
hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag.
Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have
betydning for overtrædelser begået af selskaber mv.
(juridiske personer), da udgangspunktet ved grove
overtrædelser begået af fysiske personer vil
være, at der idømmes en fængselsstraf.
Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal
udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på
domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende
omstændigheder.
Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indgår i
gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra
marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.
Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede
tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 17.
Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told-
og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere den konkrete
rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at
give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.
Der er tale om tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom
på sådanne produkter, når forvaltningen
udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom
ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og
ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke
med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for
forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på
en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter,
at der bør ageres herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger
ved fund af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til
den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte
de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har
erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som
rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I
øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt
vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives
flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan
agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.
Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en
række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om
en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og
påtalebestemmelserne for krænkelser af
varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 36, stk. 2, fra
fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6
måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er
»særligt skærpende omstændigheder«
ændret til »skærpende
omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen
ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng med, at
overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b
foreslås udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a.
tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter,
værdien af modsvarende ægte produkter,
produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper,
som i kopiudgave kan indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige
udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger
organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den
strafskærpende bestemmelse i § 36, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn
kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a.
være baseret på krænkelsens art og omfang. Med
forslaget vil der således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle
rettigheder, når almene hensyn kræver dette.
Det forudsættes, at bødeniveauet for grove
overtrædelser af designloven (dvs. overtrædelser, der
er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau, som
ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede
bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for
overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske
personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser
begået af fysiske personer vil være, at der
idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om,
hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete
sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens
foreliggende omstændigheder.
Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indgår i
gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra
marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.
Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede
tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 17.
Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told-
og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere den konkrete
rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at
give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.
Der er tale om tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom
på sådanne produkter, når forvaltningen
udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom
ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og
ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke
med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for
forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på
en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter,
at der bør ageres herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger
ved fund af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til
den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte
de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har
erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som
rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I
øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt
vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives
flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan
agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.
Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Med indførelsen af et nyt stk. 3 i § 19
får ansøgeren mulighed for at vælge, hvorvidt
patentmyndigheden (Patent- og Varemærkestyrelsen) skal
meddele patentet på dansk eller på engelsk med
patentkrav på dansk.
I det omfang ansøgningen er blevet indleveret på
engelsk, vil Patent- og Varemærkestyrelsen efter anmodning
herom foretage sin behandling heraf på engelsk og
således også meddele patentet på engelsk med
patentkrav på dansk. Det står dog ansøger frit
for undervejs i sagsbehandlingen at skifte til dansk
sagsbehandling. Ansøger kan også vælge, at
patentet skal meddeles på dansk.
Patentkrav(ene) fastlægger beskyttelsens omfang, og i
kraft af at disse foreligger på dansk, kan tredjemand
umiddelbart gøre sig bekendt med patentets omfang. I
overensstemmelse med patentlovens § 39 kan der til
forståelsen af patentkravene hentes vejledning fra
beskrivelsen. Skal patentet meddeles på engelsk med
patentkrav på dansk, skal den danske udgave af patentkravene
fremsendes til patentmyndigheden, når patentmyndigheden har
fremsendt en tilkendegivelse af, at patentet, som det foreligger,
vil kunne meddeles. Det vil være en forudsætning for
meddelelsen af patentet, at de til dansk oversatte patentkrav
stemmer overens med de på engelsk affattede krav, som
patentmyndigheden har fundet patenterbare. Det er ansøgerens
ansvar, at en dansk oversættelse af patentkrav(ene) stemmer
overens med de på engelsk affattede patentkrav.
Uanset om ansøgeren vælger, at patentet skal
meddeles på dansk eller engelsk med patentkrav(ene) på
dansk, er det de danske patentkrav, der er afgørende for
vurderingen af patentets beskyttelsesomfang. I tilfælde af at
patenthaver tager et retsligt skridt over for en
påstået krænker, det være sig ved en
stævning eller begæring om fogedforbud, vil den
påståede krænker i overensstemmelse med
retsplejelovens § 149, stk. 2, kunne kræve en
oversættelse af hele patentskriftet til dansk.
Vedrører en sag spørgsmålet om
patentbeskyttelsens omfang, vil omfanget heraf ikke omfatte mere,
end hvad der fremgår af den danske ordlyd af
patentkravene.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 31,
stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at det fra 1. maj
2008 først er påkrævet at indsende en
oversættelse af patentet til dansk, når
patentmyndigheden på baggrund af en engelsksproget
ansøgning har vurderet, at patentet kan meddeles. For at
sikre harmonisering mellem danske ansøgninger og
internationale ansøgninger, der videreføres for
Danmark, gives der mulighed for, at oversættelsen af den
internationale ansøgning kan fremsendes såvel på
dansk som på engelsk.
Derudover foretages en sproglig rettelse, så
bestemmelsens ordlyd gøres kønsneutral.
Til nr. 3
Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en
række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om
en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og
påtalebestemmelserne for krænkelser af
varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 57, stk. 2, fra
fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6
måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er
»særligt skærpende omstændigheder«
ændret til »skærpende
omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen
ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng med, at
overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b
foreslås udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a.
tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter,
værdien af modsvarende ægte produkter,
produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper,
som i kopiudgave kan indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige
udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger
organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den
strafskærpende bestemmelse i § 57, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn
kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a.
være baseret på krænkelsens art og omfang. Med
forslaget vil der således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle
rettigheder, når almene hensyn kræver dette.
Det forudsættes, at bødeniveauet for grove
overtrædelser af patentloven (dvs. overtrædelser, der
er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau, som
ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede
bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for
overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske
personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser
begået af fysiske personer vil være, at der
idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om,
hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete
sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens
foreliggende omstændigheder.
Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Med indførelsen af et nyt stk. 2 sikres, at den
provisoriske beskyttelse i § 60, stk. 1, kun
indtræder, såfremt ansøger har indleveret
patentkrav oversat til dansk. I patentansøgninger, der
sagsbehandles på engelsk, vil akterne i sagen foreligge
på engelsk indtil umiddelbart før patentets
udstedelse. Med forslaget til nyt stk. 2 får tredjemand
mulighed for at forstå omfanget af ansøgte patenter.
Herved undgås, at tredjemand kan blive erstatningsansvarlig
på baggrund af offentligt tilgængelige
patentansøgninger, hvor patentkrav(ene) er udformet på
engelsk.
Hvis ansøgeren har indleveret en oversættelse af
patentkravene til dansk inden det tidspunkt, hvor
patentansøgningen bliver offentligt tilgængelig, vil
den provisoriske beskyttelse indtræde samtidig med
offentliggørelsen. Hvis patentkravene udelukkende foreligger
på engelsk på tidspunktet, hvor ansøgningen
bliver offentligt tilgængelig, indtræder den
provisoriske beskyttelse først, når ansøgeren
har indleveret en oversættelse af kravene til dansk.
Såfremt den videre sagsbehandling medfører en
ændring af patentkrav(ene), skal ansøgeren indsende en
revideret oversættelse af patentkravene i forbindelse med
patentets udstedelse.
Den foreslåede bestemmelse harmonerer med bestemmelsen
om europæiske patentansøgninger i § 83, der
har grundlag i patentkonventionens art. 67.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse indgår i
gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra
marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.
Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede
tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 17.
Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told-
og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere den konkrete
rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at
give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.
Der er tale om tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom
på sådanne produkter, når forvaltningen
udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom
ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og
ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke
med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for
forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på
en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter,
at der bør ageres herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger
ved fund af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til
den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte
de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har
erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som
rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I
øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt
vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives
flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan
agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.
Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Med den foreslåede ændring bemyndiges
økonomi- og erhvervsministeren til i
bekendtgørelsesform at fastsætte gebyr for indlevering
af ansøgninger om forlængelse af supplerende
beskyttelsescertifikater.
Reglerne om forlængelse af gyldighedsperioden for
supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler til
pædiatrisk brug blev indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning nr. 1901/2006. Forlængelse af
gyldighedsperioden for supplerende beskyttelsescertifikater kan
alene opnås for lægemidler til pædiatrisk brug
under forudsætning af, at betingelserne i forordningen er
opfyldt.
Forordning nr. 1901/2006 medførte en række
ændringer af Rådets Forordning nr. 1768/92 om
indførelse af supplerende beskyttelsescertifikater for
lægemidler. Hjemlen til opkrævning af gebyr for
ansøgning om forlængelse af certifikaters
gyldighedsperiode blev således indført i art. 8,
stk. 2 i Forordning nr. 1768/1992.
Til § 4
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en
række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om
en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og
påtalebestemmelserne for krænkelser af
varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 54, stk. 2, fra
fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6
måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er
»særligt skærpende omstændigheder«
ændret til »skærpende
omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen
ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng med, at
overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b
foreslås udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a.
tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter,
værdien af modsvarende ægte produkter,
produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper,
som i kopiudgave kan indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige
udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger
organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den
strafskærpende bestemmelse i § 54, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn
kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a.
være baseret på krænkelsens art og omfang. Med
forslaget vil der således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle
rettigheder, når almene hensyn kræver dette.
Det forudsættes, at bødeniveauet for grove
overtrædelser af brugsmodelloven (dvs. overtrædelser,
der er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau,
som ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede
bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for
overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske
personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser
begået af fysiske personer vil være, at der
idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om,
hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete
sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens
foreliggende omstændigheder.
Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indgår i
gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra
marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.
Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede
tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 17.
Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told-
og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere den konkrete
rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at
give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.
Der er tale om tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom
på sådanne produkter, når forvaltningen
udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom
ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og
ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke
med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for
forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på
en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter,
at der bør ageres herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger
ved fund af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til
den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte
de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har
erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som
rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I
øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt
vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives
flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan
agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.
Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indgår i
gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra
marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.
Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede
tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 17.
Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told-
og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere den konkrete
rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at
give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.
Der er tale om tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom
på sådanne produkter, når forvaltningen
udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom
ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og
ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke
med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for
forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på
en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter,
at der bør ageres herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger
ved fund af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til
den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte
de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har
erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som
rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I
øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt
vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives
flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan
agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.
Ved produkter forstås i denne bestemmelse fysiske
produkter.
Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Som følge af forslaget om at medtage
overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed § 91 i overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b (lovforslagets § 7, nr.
1) foreslås der visse mindre ændringer af den
gældende straffebestemmelse i § 94 i lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed. Ændringerne indebærer, at
bestemmelsen opbygges på samme måde som f.eks.
ophavsretslovens § 76, stk. 1 og 2, der er omfattet
af den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens
§ 299 b.
Det foreslås således at opdele det gældende
§ 94, stk. 1, i to stykker, således at
stk. 1 fremover omfatter de almindelige (simple)
overtrædelser af lovens § 91, mens stk. 2
omfatter de grove overtrædelser. Som følge af det
foreslåede nye led i overbygningsbestemmelsen i straffelovens
§ 299 b, der efter forslaget skal finde anvendelse under
særligt skærpende omstændigheder, foreslås
det at ændre »særlig skærpende
omstændigheder« til »skærpende
omstændigheder« i det gældende § 94,
stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget bliver § 94,
stk. 2. Endvidere foreslås maksimum i strafferammen i
§ 94, stk. 2, fastsat til fængsel indtil 1
år og 6 måneder (mod 2 år i den gældende
bestemmelse), og det foreslås, at § 94,
stk. 2, alene skal omfatte forsætlige
overtrædelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af bestemmelsen
indgår bl.a. i gennemførelsen af anbefalingerne fra
regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod
piratkopiering. Med bestemmelsen kommer strafferammen for
særligt grove krænkelser af varemærke-, design-,
patent- og brugsmodelrettigheder til at svare til strafferammen for
særligt grove overtrædelser på
ophavsretsområdet. Endvidere foreslås det, at
bestemmelsen også skal omfatte overtrædelser af
særlig grov karakter af forbuddet om uberettiget udbredelse
af dekodere mv. til kodede radio- og fjernsynsprogrammer.
Straffelovens § 299 b, der indeholder en
strafferamme på fængsel indtil 6 år, udgør
i sin hidtidige udformning en overbygning på
straffebestemmelserne i ophavsretslovens § 76,
stk. 2 og § 77, stk. 2. Denne del af den
gældende bestemmelse videreføres uændret i
forslaget til § 299 b, nr. 1.
Den foreslåede udvidelse af den gældende
bestemmelse medfører, at bestemmelsen også vil
udgøre en overbygning på straffebestemmelserne i
varemærkelovens § 42, stk. 2, designlovens
§ 36, stk. 2, patentlovens § 57,
stk. 2 og brugsmodellovens § 54, stk. 2 (som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr.
1, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 1). Der henvises til
forslaget til § 299 b, nr. 2-5. Da der alene er tale om
en overbygning på straffebestemmelserne i de nævnte
love, medfører forslaget til nyaffattelsen af straffelovens
§ 299 b ikke en udvidelse af de strafbare forhold efter
disse bestemmelser.
Den foreslåede udvidelse af den gældende
bestemmelse medfører endvidere, at bestemmelsen også
vil udgøre en overbygning på § 91, jf.
§ 94, stk. 2, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Der henvises til forslaget til § 299
b, nr. 6. Heller ikke denne del af forslaget indebærer nogen
udvidelse af de strafbare forhold efter den nævnte
bestemmelse i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
På samme måde, som det er tilfældet med den
gældende § 299 b, forudsætter anvendelsen af
den foreslåede straffelovsbestemmelse, at der er tale om
krænkelser af særlig grov karakter, jf. de nævnte
bestemmelser i henholdsvis varemærkeloven, designloven,
patentloven, brugsmodelloven, ophavsretsloven og lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. En krænkelse af en sådan
særlig grov karakter vil efter den foreslåede
bestemmelse navnlig kunne foreligge, hvis handlingen er foretaget
med henblik på at skaffe gerningsmanden eller andre
uberettiget vinding. Også andre særligt grove
krænkelser kan begrunde bestemmelsens
anvendelsesområde, f.eks. fordi krænkelsen har et
omfang, hvorved der påføres rettighedshaveren et meget
betydeligt tab, eller hvor krænkelsen har medført en
risiko herfor. Der er tale om en uændret videreførelse
af de tilsvarende kriterier i den gældende § 299 b
(om særligt grove ophavsretskrænkelser), og der er ikke
med forslaget tilsigtet nogen ændringer i forhold
hertil.
Ligesom den gældende § 299 b forudsættes
den foreslåede bestemmelse ikke udelukkende anvendt, hvor
strafferammen i de enkelte love - dvs. fængsel indtil 1
år og 6 måneder, jf. herved lovforslagets
§ 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3,
§ 4, nr. 1, og § 6, nr. 1 - ikke findes
tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den
foreslåede bestemmelse - på samme måde som den
gældende § 299 b - anvendes i tilfælde, hvor
forholdet skønnes at være så groft, at
samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelsen af
straffeloven frem for ophavsretsloven, varemærkeloven,
designloven, patentloven, brugsmodelloven eller lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Dette gælder, selv om den konkret
forskyldte straf fastsættes til mindre end fængsel i 1
år og 6 måneder.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også
overtrædelser begået af selskaber og andre juridiske
personer, jf. straffelovens § 306. En juridisk person kan
alene idømmes straf i form af bøde, jf. straffelovens
§ 25. Det forudsættes i den forbindelse, at der ved
fastsættelse af bødestraf for juridiske personers
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 299 b udmåles en bøde
på et niveau, der ligger over det niveau, der efter
lovforslaget vil skulle udmåles for overtrædelse af de
enkelte love, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3,
og § 4, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 6.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Forslaget er indholdsmæssigt identisk med byggelovens
nugældende § 16, stk. 6, der blev indsat i
loven ved lov nr. 575 af 6. juni 2007 om ændring af
byggeloven mv. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 514 af 17.
juni 2008 om ændring af byggeloven (afbureaukratisering af
byggesagsbehandlingen og markedskontrol med byggevarer) blev der
foretaget en række ændringer i byggelovens
§ 16 og § 16 A. I denne forbindelse blev
byggelovens nugældende § 16, stk. 6,
ophævet ved en fejl. Med dette lovforslag genindsættes
bestemmelsen.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvensændring på grund af den
ændring af byggelovens § 16 og § 16 A,
der blev gennemført ved lov nr. 514 af 17. juni 2008. Der
henvises i den gældende § 25 C til § 16, stk. 1, og
stk. 2. Bestemmelsen i § 16, stk. 2, bliver pr. 1. januar 2009
flyttet til § 16 A. Ved en fejl blev den fornødne
konsekvensændring ikke medtaget i ovennævnte
lovændring. Dette lovforslag gennemfører
konsekvensændringen. Der sker ingen indholdsmæssige
ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 3
Forslaget medfører, at § 30 tilpasses, da der
ved sidste lovændring er sket en fejl i litreringen. Der blev
således indsat litra i) og j) ved ændringen, som blev
gennemført ved lov nr. 514 af 17. juni 2008. Litra i) og j)
eksisterer imidlertid allerede, idet de blev indsat i forbindelse
med den ændring af byggeloven, som blev gennemført ved
lov 575 af 6. juni 2007. Det er derfor nødvendigt at
ændre litra i) og j), som blev indsat ved den seneste
ændring, til k) og l). Der sker ingen indholdsmæssige
ændringer i bestemmelsen.
Til § 9
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. januar 2009. Loven har virkning for
lovovertrædelser, der begås efter lovens
ikrafttræden, jf. straffelovens § 3,
stk. 1.
Til § 10
Bestemmelsen indebærer, at loven som udgangspunkt ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Lovens
§§ 1-6 om ændring af varemærkeloven,
designloven, patentloven, brugsmodelloven, ophavsretsloven og lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed kan dog ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Lovens § 7 kan sættes i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning. For Grønland
gælder en særlig kriminallov. Der er derfor ikke
foreslået hjemmel til at sætte loven i kraft for
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, som
ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003,
§ 2 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og § 32
i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1.§ 42
affattes således: |
§ 42. Forsætlig
krænkelse af en varemærkeret, der er stiftet ved
registrering eller brug, straffes med bøde. Under
særlig skærpende omstændigheder, herunder navnlig
hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og
åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til
fængsel i indtil 1 år. Stk. 2.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 1. pkt.,
påtales af den forurettede. Øvrige overtrædelser
påtales af det offentlige, når den forurettede
begærer det. Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. | | »§ 42. Med bøde straffes
den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en
varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller
brug. Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.« |
| | |
| | 2. Efter
§ 45 indsættes i kapitel 6: |
| | Ȥ 45
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 42, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.« |
| | |
| | § 2 |
| | I designloven, jf. lov nr. 1259 af 20.
december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 451 af
10. juni 2003, § 3 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og
§ 35 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 36
affattes således: |
§ 36.
Gør nogen indgreb i en designret (designindgreb), og sker
dette forsætligt, straffes den pågældende med
bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder
navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og
åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til
fængsel i indtil 1 år. Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3.
Overtrædelser påtales af den forurettede. Dog
påtales overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 2.
pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder
herom. | | »§ 36. Med bøde straffes
den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i
en designret (designindgreb). Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.« |
| | |
| | 2. Efter
§ 41 indsættes i kapitel 7: |
| | Ȥ 41
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 36, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.« |
| | |
| | § 3 |
| | I patentloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1430 af 21. december 2005,
§ 33 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 546 af 8.
juni 2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. I
§ 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: |
| | »Stk. 3. Patentskriftet kan efter
ansøgerens anmodning herom publiceres på dansk eller
på engelsk med patentkrav på dansk.« Stk. 3 bliver herefter
stk. 4. |
| | |
| | 2.§ 31, stk. 1, affattes
således: |
§ 31.
Ønsker ansøgeren at videreføre en
international ansøgning for Danmark, skal han inden 31
måneder fra den internationale indleveringsdag, eller hvis
prioritet begæres fra prioritetsdagen, til patentmyndigheden
betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til
dansk af den internationale ansøgning i det omfang, som
økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, eller,
såfremt ansøgningen er affattet på dansk, en
genpart af ansøgningen. | | »Ønsker ansøgeren at
videreføre en international ansøgning for Danmark,
skal han inden 31 måneder fra den internationale
indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra
prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr
samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den
internationale ansøgning i det omfang, som økonomi-
og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt
ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en
genpart af ansøgningen.« |
| | |
| | 3.§ 57
affattes således: |
§ 57.
Gør nogen indgreb i den eneret, som patent medfører
(patentindgreb), og sker dette forsætligt, straffes den
pågældende med bøde. Under skærpende
omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved
overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar
retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil
1 år. Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3.
Overtrædelser påtales af den forurettede. Dog
påtales overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 2.
pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder
herom. | | »§ 57. Med bøde straffes
den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i
den eneret, som et patent medfører (patentindgreb). Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.« |
| | |
| | 4. I
§ 60 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 2. Hvis akterne i
ansøgningssagen foreligger på engelsk, finder
stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger
har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk.
« Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4. |
| | |
| | 5. Efter
§ 65 indsættes i kapitel 9: |
| | Ȥ 65
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 57, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.« |
| | |
§ 91.
(.) | | |
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
størrelsen m.v. af gebyrer for indlevering af
ansøgning om certifikat, for genoptagelse af behandlingen af
en ansøgning, for genoprettelse af rettigheder, for
administrativ omprøvning, for indbringelse af klager for
Ankenævnet for Patenter og Varemærker samt for de
enkelte gebyrår. | | 6. I
§ 91, stk. 2, indsættes efter
»indlevering af ansøgning om certifikat,«:
»for indlevering af ansøgning om forlængelse af
certifikat,« |
| | |
| | § 4 |
| | I brugsmodelloven, jf. lov nr. 1431 af 21.
december 2005, som ændret ved § 34 i lov nr. 538 af
8. juni 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 54
affattes således: |
§ 54.
Gør nogen indgreb i den eneret, som en
brugsmodelregistrering medfører (brugsmodelindgreb), og sker
dette forsætligt, straffes den pågældende med
bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder
navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og
åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til
fængsel i indtil 1 år. Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Stk. 3.
Overtrædelser påtales af den forurettede. Dog
påtales overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 2.
pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder
herom. | | »§ 54. Med bøde straffes
den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i
den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører
(brugsmodelindgreb). Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af
den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.« |
| | |
| | 2. Efter
§ 61 indsættes i kapitel 10: |
| | Ȥ 61
a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af § 54, kan oplysninger
herom videregives til rettighedshaver.« |
| | |
| | § 5 |
| | I ophavsretsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter
§ 84 a indsættes i kapitel 7: |
| | »Videregivelse af oplysninger |
| | § 84
b. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning
om krænkelser omfattet af §§ 76-77, kan
oplysninger herom videregives til rettighedshaver.« |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 94, stk. 1, ophæves,
og i stedet indsættes: |
§ 94.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 91. Under særlig
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel i indtil 2 år. Som særlig skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor udbredelse
m.v. sker i erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds
eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko
for omfattende overtrædelser. Stk. 2.
§ 93, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. | | »Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
§ 91. Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt og under
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses
navnlig at foreligge i tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i
erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under
omstændigheder, hvor der er særlig risiko for
omfattende overtrædelser.« Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. |
| | |
| | § 7 |
| | I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 316 af 30. april 2008, § 1 i lov
nr. 490 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 494 af 17. juni
2008, § 2 i lov nr. 498 af 17. juni 2008, § 1 i
lov nr. 500 af 17. juni 2008 og lov nr. 501 af 17. juni 2008
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 299 b affattes
således: |
§ 299
b. Den, der for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt
skærpende omstændigheder gør sig skyldig i
ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf.
ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import
af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77,
stk. 2, straffes med fængsel indtil 6 år. | | »§ 299
b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som
i øvrigt under særligt skærpende
omstændigheder gør sig skyldig i 1) ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76,
stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter,
jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2, |
| | 2) varemærkekrænkelser af
særlig grov karakter, jf. varemærkelovens
§ 42, stk. 2, |
| | 3) designindgreb af særlig grov
karakter, jf. designlovens § 36, stk. 2, |
| | 4) patentindgreb af særlig grov
karakter, jf. patentlovens § 57, stk. 2, |
| | 5) brugsmodelindgreb af særlig grov
karakter, jf. brugsmodellovens § 54, stk. 2,
eller |
| | 6) overtrædelse af særlig grov
karakter af § 91, jf. § 94, stk. 2, i lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed.« |
| | |
| | § 8 |
| | I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved § 1
i lov nr. 575 af 6. juni 2007 og lov nr. 514 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændring: |
| | |
| | 1. I
§ 16 indsættes som stk. 10: |
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger
om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om
byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf.
stk. 1 og 2 og de regler, der er fastsat i medfør af
stk. 4, samt for ansøgninger om dispensation, jf.
§ 22. | | »Stk. 10. Økonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om,
at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger om faktiske
sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse,
ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf. stk. 1 og 6,
samt § 16 A, og de regler, der er fastsat i medfør
af § 16 B, stk. 1, samt for ansøgninger om
dispensation, jf. § 22.« |
| | |
| | 2. I
§ 25 C, stk. 3, ændres: |
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele byggetilladelse eller
ibrugtagningstilladelse efter § 16, stk. 1 og 2,
medmindre bestemmelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt. | | Ȥ 16, stk. 1 og
2«, til: »§ 16, stk. 1, og
§ 16 A«. |
| | |
| | 3.§ 30, stk. 1, affattes
således: |
§ 30. Med
bøde straffes den, der | | »Med bøde straffes den,
der |
a) påbegynder et byggearbejde, tager
et byggearbejde i brug eller i øvrigt
iværksætter foranstaltninger uden at indhente
tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af
loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører et
byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver
forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt
af vedkommende myndighed, | | a) påbegynder et byggearbejde, tager
et byggearbejde i brug eller i øvrigt
iværksætter foranstaltninger uden at indhente
tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af
loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører et
byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver
forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt
af vedkommende myndighed, |
b) tilsidesætter vilkår, der
er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i
medfør af loven udfærdigede bestemmelser, | | b) tilsidesætter vilkår, der
er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i
medfør af loven udfærdigede bestemmelser, |
c) undlader at efterkomme et påbud
eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i
medfør af loven udfærdigede bestemmelser, | | c) undlader at efterkomme et påbud
eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i
medfør af loven udfærdigede bestemmelser, |
d) undlader at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at
undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere
eller andre, | | d) undlader at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at
undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere
eller andre, |
e) overtræder § 7, stk. 2, 1.
pkt., og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte
regler, | | e) overtræder § 7, stk. 2, 1.
pkt., og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte
regler, |
f) ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter, | | f) ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter, |
g) ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen, | | g) ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen, |
h) ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller
andet materiale, | | h) ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller
andet materiale, |
i) forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
kommunal-bestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der
skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. § 25 A, eller
fortier sådanne oplysninger, | | i) forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der
skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. § 25 A, eller fortier
sådanne oplysninger, |
j) undlader at sende en skadesrapport til
ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk. 2, | | j) undlader at sende en skadesrapport til
ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk. 2, |
k) undlader at give oplysninger eller yde
bistand til økonomi- og erhvervsministeren eller personer,
der er særligt bemyndiget hertil efter § 31 B,
stk. 3, eller | | k) undlader at give oplysninger eller yde
bistand til økonomi- og erhvervsministeren eller personer,
der er særligt bemyndiget hertil efter § 31 B, stk. 3,
eller |
l) undlader at udtage prøver efter
§ 31 B, stk. 4. | | l) undlader at udtage prøver efter
§ 31 B, stk. 4.« |
Stk. 2.-5.
(.) | | |
| | |
| | § 9 |
| | Stk.1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009. |
| | Stk. 2.
Patentlovens § 19, stk. 3, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse for
ansøgninger, der er indleveret den 1. januar 2009 eller
senere. |
| | Stk. 3.
Patentlovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse for internationale
ansøgninger, der videreføres for Danmark den 1.
januar 2009 eller senere. |
| | Stk. 4.
Patentlovens § 60, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 4, finder anvendelse på
ansøgninger, der bliver offentligt tilgængelige den 1.
januar 2009 eller senere. |
| | |
| | § 10 |
| | Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. |
| | Stk. 2.
Lovens §§ 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. |
| | Stk. 3.
Lovens § 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger. |
Bilag 2
Høringsliste
Patent- og
Varemærkestyrelsens høringsliste
A.P. Møller-Mærsk A/S Søren Fink, ACE
Denmark, Activinova, Advokatfirmaet Dahl, Advokatrådet,
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademisk Arkitektforening
(AA), Alfa-Laval Fish And Meat Engineering A/S, ALK-Abelló,
Antipiratgruppen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arla
Foods, AUTIG Autobranchens Industriforening i Danmark, Awapatent
A/S, Balslev & Jørgsholm, Bech-Bruun Advokatfirma,
Bender von Haller Dragsted, BFID Brancheforeningen for
Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Bryggeriforeningen,
Brødrene Hartmann A/S, Budde, Schou & Ostenfeld A/S,
Carlsberg A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coloplast A/S, Coop
Danmark A/S, Copenhagen Business School, DAFFO, DAKO A/S, DAKOFO,
Danders & More Advokatfirma, Danisco A/S, Danmarks Aktive
Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd,
Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Restauranter og Cafeer,
Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Design Center, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Industriens
Patent- og Varemærkespecialister, Dansk Forening til
bekæmpelse af produktpirateri, Dansk Handel & Service,
Dansk Industri, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening
af 1953, Dansk Textil Union (nu Dansk Detail), Dansk Varefakta
Nævn, Danske Advokater, Danske Dagblade, De Danske
Patentagenters Forening, Det Økologiske Råd og
Selskab, DFO, Dansk Flavour Organisation, Dumex-Alpharma A/S,
Elektronikindustrien, Emballageindustrien, F.L. Smidth & Co.
A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af
Bioteknologiske, Industrier i Danmark, Foreningen af
Dagligvaregrossister, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter,
Foreningen Af Kommercielle Danske Internet Sites, Foreningen Dansk
Møbelindustri, Foreningen Danske Designere, Foreningen for
Danmarks Farve- og Lakindustri, Foreningen Industriel
Retsbeskyttelse, Forlæggerforeningen, Forsknings- og
innovationsstyrelsen, Forumadvokater A/S, Frugtindustriforeningen,
GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Gosh Cosmetics
(E. Tjellesen) A/S, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S,
Handelshøjskolen i København, HANS H.HARALDSTED, Hans
Harding ApS, Hegner & Partners A/S, Helsebranchens
Leverandørforening, Hexal A/S, HTSI Erhvervsorganisationen,
Høiberg ApS, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark,
Internationalt Patentbureau A/S, Johan Schlüter advokatfirma,
Kaffe- & Teimportørforeningen, Kartonnage- og
bølgepapindustriens arbejdsgiverforening,
Konkurrencestyrelsen, Kosan Teknova A/S, Kromann Reumert,
Kulturministeriet, Københavns Universitet, Larsen &
Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S, LEGO Juris A/S, LEO-Pharma A/S,
Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab, LK A/S,
Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen,
Magnus Jensens Eftf., Man B&W Diesel A/S,
Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, NeuroSearch
A/S, Nilfisk-Advance A/S, NIRO A/S, NKT Research & Innovation
A/S, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Nordic Fashion Industries
Alliance-NOFIA, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nycomed A/S, Ole
Olsson Rådgivende Civilingeniører ApS,
Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentagentforeningen,
Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Philip & Partnere Advokatfirma,
Plastindustrien i Danmark, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S,
Radiometer Medical A/S, Rockwool International A/S, Roskilde
Universitet Center (RUC), Sabroe Refrigeration A/S,
Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af Danske
Sortsejere, Sandel, Løje & Wallberg,
Sikkerhedsstyrelsen, Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Smithkline
Beecham Consumer Health Care, Syddansk Universitet, Sø- og
Handelsretten, SØK, TDJ, Teknologirådet, Teknologisk
Institut, The IPR Company, The Aarhus School of Business,
Udenrigsministeriet, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt
Arbejde (UBVA), Undervisningsministeriet,
Velfærdsministeriet, Zacco Danmark A/S, Økologisk
Landsforening, Århus Universitet.
Kulturministeriets
høringsliste for piratdekodere:
BFE, Boxer TV Aps., Brancheforum Digitale Medier c/o BFE,
Canal Digital Danmark A/S, Copy-Dan, Dansk IT, Danske Mediers
Forum, DR, Forenede Danske Antenneanlæg, GRAMEX, IT- og
Telestyrelsen, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, KODA, MTG A/S,
Radio- og tv-nævnet, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer, TDC, Telia Stofa A/S, TV2/DANMARK A/S.
Kulturministeriets
høringsliste for ophavsretslovgivning:
Adjunkt Hanne Kirk Deichmann, ACE Denmark
Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet,
Adjunkt Henrik Udsen, Advokat Hanne Bender, Advokatrådet,
Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Antipiratgruppen,
Arkitektforbundet, Basepoint Media, Bibliotekarforbundet,
Bibliotekslederforeningen, Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes
Forbund, Brancheforeningen for Undervisningsmidler,
Brancheorganisationen Forbrugerelektronik, Business Software
Alliance, Canal Digital, Copy-Dan, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Blindebibliotek, Danmarks
Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter,
Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Fagpresse, Dansk
Filmfotograf Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk
Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk
Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri
Sammenslutning, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Kapelmesterforening, Dansk Kommunikationsforening, Dansk
Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magasinpresses
Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk
Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk
Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk
Solist-Forbund, Dansk Standard, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske
Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske
Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat- og
Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske
Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Reklamebureauers
Brancheforening, Danske Skønlitterære Forfattere,
Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Uafhængige
Pladeselskaber, Datatilsynet, DDJO, Danske Handicaporganisationer
(DH), Den danske Boghandlerforening, Den danske
Forlæggerforening, Den Kristne Producent Komite, Det Centrale
Handicapråd, Det danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det
Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, Digital Forbruger Danmark,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, DK 4, Docent Thomas Riis,
Domstolsstyrelsen, DR, Film- og TV-arbejderforeningen, FDIH
Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansministeriet,
Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af
Billedmedieoversættere, Foreningen af Danske
Kulturtidsskrifter, Foreningen af Filmudlejere i Danmark,
Foreningen af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer, Foreningen
af Videogramdistributører i Danmark,
Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Fællesrådet for
Autorer, Færøernes Hjemmestyre, Gramex,
Grønlands Hjemmestyre, Henrik I. Ahlers, HTS Handel,
Transport og Service, IFPI Danmark, ITEK, Kræftens
Bekæmpelse, Kunstrådet, Lektor Morten Rosenmeier, MTG,
Multi Medie Foreningen, Nordisk Copyright Bureau, Ophavsretligt
Forum, Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i
Danmark, Organisationen Danske Museer, Piratgruppen,
Producentforeningen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde
Andersen, Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, PROSA,
Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af
Lokalarkiver, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer,
Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, Samrådet for
Ophavsret, Solistforeningen af 1921, Sonofon, Speaker- og
Indlæserforeningen, Statens Kunstfond, Statens Museum for
Kunst, Statsbiblioteket, STOP I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet,
Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Telekommunikationsindustrien
(TI), Telia, TV 2/DANMARK A/S, TV2/Bornholm, TV2/FYN, TV2/Lorry,
TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland, TvDanmark, UBOD,
UBVA, UBVA-sekretariatet, Viasat.
Justitsministeriets høringsliste
Advokatrådet, Dansk Retspolitisk Forening, Danske
Advokater, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut
for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikkede Advokater,
Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Scandinavian TV Organisation against Piracy -
STOP.
Justitsministeriets liste over hørte
domstole
Københavns Byret, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,
Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i
Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk,
Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i
Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved,
Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i
Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i
Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten
på Frederiksberg, Vestre Landsret, Østre
Landsret.