L 55 (som fremsat): Forslag til lov om fremme af
vedvarende energi.
Fremsat den 5. november 2008 af
klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Forslag
til
Lov om fremme af vedvarende energi 1)
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde
og definitioner
§ 1.
Lovens formål er at fremme produktion af energi ved
anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med
klima-, miljømæssige- og samfundsøkonomiske
hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af
fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere
udslippet af CO2 og andre
drivhusgasser.
Stk. 2. Loven skal
særligt medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og
internationale målsætninger om at
forøge andelen af energi, som produceres ved anvendelse
af vedvarende energikilder.
Stk. 3. I år
2010 og 2011 skal kommunerne under ét udarbejde og vedtage
kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet
vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af
årene.
§ 2.
Loven finder inden for det i § 1 nævnte
formål særligt anvendelse på:
1) pristillæg
til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som
anvender vedvarende energikilder,
2) foranstaltninger
til fremme af udbygningen af vindmøller,
3) adgang til at
udnytte energi fra vand og vind på havet,
4) tilslutning af
og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og
5) regulering af
elproduktion fra udbudte havvindmøller.
Stk. 2. Ved
vedvarende energikilder forstås blandt andet: Vindkraft,
vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og
tidevandsenergi samt geotermisk varme.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke energiformer som kan betegnes som vedvarende
energikilder.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre
omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis
skal undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 5.
Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er
tillige omfattet af lov om elforsyning.
§ 3.
Loven gælder på land- og søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler eller
træffer bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på søterritoriet og den eksklusive økonomiske
zone.
§ 4.
Klima- og energiministeren orienterer i forbindelse med den
energipolitiske redegørelse i henhold til lov om
energipolitiske foranstaltninger Folketinget om status for
udbygningen med vedvarende energi.
Stk. 2.
Miljøministeren afgiver hvert år en redegørelse
til Folketinget om status for den i § 1, stk. 3,
nævnte kommuneplanlægning med arealreservation til
vindmøller.
§ 5.
I denne lov forstås ved følgende:
1)Biomasse: Materiale, som defineres som
biomasseaffald i medfør af lov om
miljøbeskyttelse.
2)Elværksfinansieret anlæg:
VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget
som følge af pålæg efter § 13 i lov
nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr.
486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- og
energiministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis
anvendes til afbrænding af affald.
3)Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor
et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer
elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.
4)Produktion i fuldlasttime: Elproduktion
svarende til produktionen i en time med vindmøllens
installerede effekt.
5)VE-elektricitet: Elektricitet, der
fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder.
Stk. 2. Loven
anvender herudover samme definitioner som i lov om elforsyning.
Kapitel 2
Foranstaltninger til fremme af
udbygningen med vindmøller
Værditab på fast ejendom
ved opstilling af vindmøller
§ 6.
Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller
forårsager et værditab på fast ejendom, skal
betale herfor, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af den faste
ejendom medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes
eller bortfalde.
Stk. 2. Stk. 1
omfatter ikke vindmøller på under 25 meter og
havvindmøller, der etableres efter udbud, jf.
§ 23.
Stk. 3. Krav
på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis
værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens
værdi.
§ 7.
Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om
værditabets størrelse på baggrund af en
individuel vurdering heraf. Opstilleren af vindmøllen og
ejeren af den faste ejendom kan dog i stedet indgå aftale om
beløbets størrelse, jf. § 9,
stk. 6.
Stk. 2.
Taksationsmyndigheden består af en formand, der opfylder
betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, og en
sagkyndig i vurdering af værdien af fast ejendom. I
tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende.
Klima- og energiministeren beskikker et antal
taksationsformænd og sagkyndige.
Stk. 3.
Taksationsmyndigheden underretter udover parterne Energinet.dk om
de afgørelser, der træffes efter stk. 1.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.
§ 8.
Energinet.dk yder efter klima- og energiministerens bestemmelse
bistand til taksationsmyndigheden.
Stk. 2.
Energinet.dk giver vindmølleopstiller, ejere af fast ejendom
og andre råd og vejledning om værditabsordningen,
herunder om fremgangsmåden for orientering af ejere og
betingelser for at opnå betaling for værditab, jf.
§§ 9 og 10.
§ 9.
Den, der ønsker at opstille vindmøller, som
kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning, skal i
høringsperioden og inden 4 uger før
VVM-høringens afslutning afholde et offentligt møde,
hvor der redegøres for opstillingens konsekvenser for de
omkringliggende faste ejendomme. For møller, der ikke
kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde
inden 4 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse
om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.
Stk. 2.
Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i
lokale aviser, og indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som
fremgår af stk. 3-5. Annonceringens form og indhold samt
tidsfristen for indkaldelsen skal godkendes af Energinet.dk, inden
annonceringen iværksættes. Energinet.dk skal tillige
godkende det orienteringsmateriale, som skal anvendes ved
mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde
yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette
skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal
fremgå hvilke ejendomme, der er beliggende i en afstand af op
til 6 gange højden af den planlagte mølle, jf.
stk. 4.
Stk. 3. Ejere, der
vurderer, at en vindmølleopstilling påfører
deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på
betaling herfor til Energinet.dk inden 4 uger efter afholdelse af
mødet, jf. stk. 1.
Stk. 4. Ejere
betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter
stk. 3 for værditab på ejendomme, som helt eller
delvist er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden
af den planlagte vindmølle. Opstilles flere møller i
en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
Andre betaler samtidigt med anmeldelsen af krav efter stk. 3
et gebyr på 4000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til
Energinet.dk, tilbagebetales, såfremt der aftales eller
tilkendes værditabsbetaling, jf. stk. 6.
Stk. 5. Overskrides
fristen i stk. 3, eller indbetales gebyr efter stk. 4
ikke, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for
værditab efter denne lov, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder, jf. § 10.
Stk. 6.
Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets
størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes
for taksationsmyndigheden. Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter
kravets fremsættelse modtaget underretning om en aftale,
anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om snarest muligt at
træffe afgørelse vedrørende
værditabet.
§ 10.
Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen
angivet i § 9, stk. 3, kan, såfremt
særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter
møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet
anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om
betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles kravet som
angivet i § 9, stk. 6, 2. pkt. Ansøgning
herom indsendes til Energinet.dk.
Stk. 2. Kravet
på værditabsbetaling indsendes til Energinet.dk senest
14 dage efter, at ejeren har modtaget tilladelsen efter
stk. 1. Såfremt ejeren skal indbetale gebyr for
anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 4, skal dette
indbetales samtidigt med anmeldelse af kravet, vedlagt tilladelsen.
Fremsendes tilladelsen eller pligtigt gebyr ikke rettidigt, er
opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter
denne lov.
§ 11.
I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender
værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne af
opstilleren.
Stk. 2. I sager,
hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes
indbetalte gebyrer efter § 9, stk 4 til dækning af
taksationsmyndighedens sagsomkostninger. Øvrige
sagsomkostninger afholdes af Energinet.dk.
§ 12.
Taksationsmyndighedens afgørelser og Energinet.dk's
afgørelse efter § 9, stk. 2, kan ikke
indbringes for en administrativ myndighed.
Stk. 2.
Taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af
opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål
mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i
overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, skal
indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra
betalingstidspunktet.
Stk. 3. Sager om
betaling for værditab kan først indbringes for
domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse
foreligger.
Køberet til
vindmølleandele for lokale borgere
§ 13.
Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst
25 meter på land eller havvindmøller etableret uden
for udbud, jf. § 23, stk. 4, skal, inden
opstillingen påbegyndes, udbyde mindst 20 pct. af
ejerandelene heri til de personer, som efter § 15 er
berettiget til at afgive købstilbud.
Stk. 2. Pligten til
at udbyde ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for
vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation
omfattet af § 41, eller for møller, som efter
klima- og energiministerens afgørelse må betegnes som
forsøgsmøller.
Stk. 3.
Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter
stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed.
Hvis vindmøllen skal drives i et selskab med personlig
hæftelse, skal det fremgå af selskabets
vedtægter, i hvilket omfang selskabet kan stifte
gæld.
Stk. 4.
Energinet.dk godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud
af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14
og 15. Energinet.dk's afgørelse kan ikke indbringes for en
administrativ myndighed.
§ 14.
Vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale.
Udbudsmaterialet skal beskrive projektet, være ledsaget af en
revisorerklæring, jf. stk. 4 og bl.a. indeholde
oplysninger om:
1) selskabets
vedtægter,
2) et specificeret
anlægs- og driftsbudget,
3)
finansiering,
4) hæftelsens
omfang pr. andel,
5) antal og pris
på de udbudte ejerandele og
6) frister og
betingelser for afgivelse af købstilbud.
Stk. 2. I det i
stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal særligt
fremhæves de i stk. 1, nr. 4-6 nævnte oplysninger. Hvis
vindmøllen skal drives i et selskab med personlig
hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang
vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.
Stk. 3. Provenuet
fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af
opstillerens omkostninger til projektet, således at
opstilleren og køberne indskyder samme beløb pr.
ejerandel. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en
produktion på 1.000 kWh pr. andel, jf. dog stk. 5.
Opstilleren kan ikke fastsætte krav om købepligt eller
omfanget heraf.
Stk. 4.
Udbudsmaterialet skal ledsages af en erklæring fra en
statsautoriseret revisor, hvori det erklæres, at projektet
opfylder betingelserne i § 13, stk. 3, at omfanget
af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1, at prisen
på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 3 eller
som angivet i modellen efter stk. 5, model, og at
oplysningerne om økonomiske forhold i øvrigt er
retvisende.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter en anden
model end den i stk. 3, 2. pkt. angivne.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
kravene til udbudsmaterialet og den fremgangsmåde, som skal
benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse m.v.
§ 15.
Enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret
har fast bopæl i en afstand af højest 4,5 km fra
opstillingsstedet på tidspunktet for afholdelse af udbuddet,
er berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere
møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den
nærmeste mølle.
Stk. 2. Berettigede
til at afgive købstilbud er endvidere enhver person over 18
år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i
den kommune, hvori vindmøllen opstilles på tidspunktet
for afholdelse af udbuddet. Ved havvindmøller etableret uden
for udbud er den i 1. pkt. nævnte kommune, den kommune hvis
kyststrækning ligger nærmest møllen.
Stk. 3.
Personkredsen i stk. 1 har fortrinsret til køb af
andele. Personkredsen i stk. 2 kan kun købe andele,
såfremt alle andele ikke er afhændet til personkredsen
omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Udbud af
ejerandele til de købsberettigede skal som minimum ske ved
tydelig annoncering i lokale aviser i de købsberettigedes
områder. Annoncering kan ske i forbindelse med indkaldelsen
til det møde om værditab, som er nævnt i
§ 9, stk. 1 og 2. Annoncen, hvori udbuddet sker,
skal indeholde oplysninger om:
1) antal og pris
på de ejerandele, der skal udbydes,
2) selskabsform og
omfanget af hæftelsen pr. andel,
3) frister og
betingelser for afgivelse af købstilbud, og
4) hvor
købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt
eller udleveret udbudsmaterialet.
Stk. 5. Fristen for
at afgive købstilbud skal mindst være fire uger fra
det tidspunkt, udbuddet annonceres.
§ 16.
Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af
udbudte ejerandele, imødekommes først alle, der har
afgivet bud på mindst 1 ejerandel, med 1 ejerandel. Herefter
imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst 2
ejerandele, med yderligere 1 ejerandel osv., indtil alle bud
på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan
imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter
det beskrevne princip, fordeles efter lodtrækning, som
foretages af Energinet.dk.
Stk. 2.
Fordelingsprincippet i stk. 1 finder anvendelse for tilbud
afgivet efter § 15, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Vindmølleopstilleren kan frit råde over ejerandele,
som ikke afsættes gennem udbuddet.
§ 17.
Andele afsat gennem udbuddet, jf. § 13 må ikke
stilles dårligere end andre andele i selskabet og kan ikke
tvangsindløses.
Grøn ordning til
styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier
§ 18.
Klima- og energiministeren opretter en grøn ordning, som kan
yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at
fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller
på land. Til finansiering af den grønne ordning
indbetaler Energinet.dk 0,4 øre pr. kWh for de første
22.000 fuldlasttimer fra en vindmølle på land, som er
nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra
vindmøller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation
omfattet af § 41.
Stk. 2. En
kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om
tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om
tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af
ansøgning om opstillingen af vindmøller i
medfør af lov om planlægning eller senere.
Stk. 3. På
grundlag af ansøgningen kan Energinet.dk give tilsagn om
tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til
1)
anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller
rekreative værdier i kommunen og
2) kulturelle og
informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik
på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende
energikilder i kommunen.
Stk. 4. Der kan
gives tilsagn om tilskud til kommunalbestyrelsen inden for de
forventede indbetalinger som nævnt i stk. 1 for planlagte
vindmøller i kommunen. Tilsagn kan reduceres, hvis en
planlagt vindmølle ikke etableres inden for en fastsat
frist.
§ 19.
Energinet.dk opgør for hver kommune en udbetalingsramme, som
svarer til værdien af indbetalinger som nævnt i §
18, stk. 1, for vindmøller i kommunen med fradrag af
udbetalte tilskud og beløb til dækning af
Energinet.dk's underskud som nævnt i stk. 5.
Værdien af indbetaling for den enkelte vindmølle
beregnes på tidspunktet for nettilslutningen.
Stk. 2. Udbetaling
af tilskud kan ikke overstige kommunens udbetalingsramme på
tidspunktet for ansøgningen om udbetaling.
Stk. 3.
Energinet.dk indsætter provenuet af indbetalinger på
0,4 øre pr. kWh på en konto for hver kommune, hvor der
opstilles vindmøller. Finansieringsindtægter af
indestående beløb på en konto tilfalder
Energinet.dk.
Stk. 4. Efter
ansøgning fra kommunalbestyrelsen forudbetaler Energinet.dk
forskellen mellem udbetalingsrammen og indestående
beløb på kommunens konto på tidspunktet for
ansøgningen. Energinet.dk modregner forudbetalingen i
kommende indbetalinger på kontoen.
Stk. 5.
Energinet.dk opgør for hver konto sine
finansieringsindtægter som nævnt i stk. 2 og
finansieringsudgifter ved forlods udbetaling som nævnt i
stk. 4. Et underskud modregnes i udbetalingsrammen, jf.
stk. 1.
§ 20.
Energinet.dk's afgørelser om meddelelse af tilsagn om
tilskud som nævnt i § 18, stk. 3, kan ikke
indbringes for en administrativ myndighed.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
1)
ansøgninger om tilsagn med ledsagende dokumentation og
vilkår for tilsagn,
2)
støtteberettigede aktiviteter,
3) behandling af
ansøgninger om tilsagn og udbetaling og
4) beregning af
beløb.
Garantifond til støtte
af finansiering af lokale vindmøllelavs
forundersøgelser m.v.
§ 21.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om ydelse af garanti
til lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper
for lån, som optages til finansiering af
forundersøgelser, herunder til undersøgelse af
placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og
forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik
på at opstille en eller flere vindmøller, dog ikke
møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som
nævnt i § 41, eller havvindmøller, der
etableres efter udbud, jf. § 23.
Stk. 2. Ydelse af
garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt
på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor
garantien stilles
1)
vindmøllelavet eller initiativgruppen har mindst 10
deltagere,
2) flertallet af
vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere har
ifølge folkeregisteret fast bopæl i den kommune, hvor
møllen eller møllerne planlægges opstillet,
eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra
det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges
opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud er den
i 1. pkt. nævnte kommune, den kommune hvis
kyststrækning ligger nærmest møllen. Opstilles
flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den
nærmeste mølle.
3) deltagerne
nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i
initiativgruppen, og
4) lavets eller
initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet
vurderes som realistisk.
Stk. 3. Garantien
omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte
vilkår til formål som nævnt i stk. 1.
Garantien bortfalder ved nettilslutningen af møllen, dog
senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på
møllen.
Stk. 4. Hvis et
vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves
udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre
vindmølleprojektet helt eller delvist overdrages til
andre.
Stk. 5. Inden for
en ramme på 10 mio. kr. træffer Energinet.dk
afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra
vindmøllelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti
inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes
garanti på kr. 500.000 pr. projekt.
Kapitel 3
Adgang til at udnytte energi fra vand
og vind på havet
§ 22.
Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og
efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter
tilladelse fra klima- og energiministeren.
Stk. 2. Tilladelse
til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af
ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af
ansøgning.
Stk. 3. Tilladelse
til forundersøgelse gives til områder, hvor klima- og
energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan være
relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere
angivet område og tidsrum.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,
herunder om de forhold, som skal undersøges, om
rapportering, om forundersøgelsernes forløb og
resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 24,
stk. 4, samt om overholdelse af miljø- og
sikkerhedskrav og lignende.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan træffe afgørelse om tilladelser
efter stk. 2-4.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
forhold omfattet af stk. 4.
§ 23.
Ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til den, som
vinder udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive
særlige forhold eller vilkår, der lægges
vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud.
Stk. 2.
Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske
forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og
tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller
den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det
sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om,
at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne
deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis
vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller
fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan bestemme, at Energinet.dk i nærmere
angivet omfang gennemfører forundersøgelserne og
stiller resultaterne af undersøgelserne til rådighed
for deltagerne i udbuddet. Vinderen af udbuddet afholder
Energinet.dk's omkostninger ved forundersøgelserne.
Stk. 4. Ved
ansøgning uden for udbud gives tilladelse til
forundersøgelser efter § 22 til ansøgere,
der skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet til at gennemføre
forundersøgelserne, jf. dog § 22, stk. 3.
Søger flere tilladelse for samme område, gives
tilladelse til den, som først fremsender en
ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne
herfor.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
forhold omfattet af stk. 2 og 3.
§ 24.
Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en
forundersøgelsesrapport til klima- og energiministeren, som
tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan
godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse
af den godkendte forundersøgelsesrapport efter
bestemmelserne i stk. 2-4.
Stk. 2. Inden 3
måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten
skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at
opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med
klima- og energiministerens tilladelse kan retten til at udnytte en
forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages
til en anden.
Stk. 3. Modtager
klima- og energiministeren et tilsagn, som angivet i stk. 2,
fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om
etableringstilladelse efter § 25. Der kan endvidere
stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af
projektet.
Stk. 4. Modtager
klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af
stk. 2 eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan
ministeren uden vederlag til ansøgeren stille
forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre.
§ 25.
Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind,
med tilhørende interne ledningsanlæg på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
samt væsentlige ændringer i bestående anlæg
kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og
energiministeren.
Stk. 2.
Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at
udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24,
stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af
vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning,
installationer, opstilling, drift, nedtagning og
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt
økonomiske, tekniske, sikkerheds- og
miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og
drift, herunder ophold og beboelse.
Stk. 4.
Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast
forankret på samme sted på søterritoriet m.v.,
anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom.
Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker
efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2.
pkt.
§ 26.
Tilladelse til etablering af anlæg efter § 25, som
må antages at påvirke miljøet i væsentlig
grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden
og de berørte myndigheder og organisationer har haft
lejlighed til at udtale sig herom.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af
stk. 1.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler for,
hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser der er
nødvendige for, at en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser kan foretages. Klima- og
energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af
et af § 25 omfattet anlægs
miljømæssige påvirkninger under og efter
etablering. Klima- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger
af de miljømæssige konsekvenser af de af
§ 25 omfattede anlæg skal bedømmes af
uafhængige eksperter.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
underretning og høring af offentligheden og de
berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med
1) de i stk. 1
nævnte vurderinger,
2) den i
stk. 2 nævnte afgrænsning samt afgørelser i
forbindelse hermed og
3)
ansøgninger om tilladelse efter § 25.
Stk. 5.
Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede
aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse
til at etablere et elproduktionsanlæg, jf.
§ 25.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte
omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af
væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes
som angivet i § 8, stk. 3, nr. 3, i lov om
elforsyning.
§ 27.
Med henblik på at undgå skade på udpegede
internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal
anlægsprojekter efter § 25, der i sig selv eller i
forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke
sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn
til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2. Tilladelse
til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives
efter høring af berørte parter, og såfremt
1) sådanne
projekter ikke skader et internationalt
naturbeskyttelsesområdes integritet, eller
2) væsentlige
samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art,
gør det bydende nødvendigt at gennemføre
projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning,
jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Når
tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima-
og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til
afbødning af de negative virkninger for lokaliteten.
Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af
projektansøgeren. Klima- og energiministeren indberetter til
Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.
Stk. 4.
Såfremt der er tale om et internationalt
naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en
prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 25
til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
1) dette er
nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige
sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet, eller
2) andre
væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse
efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet
udtalelse fra Europa-Kommissionen.
Stk. 6. Ministeren
kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af
projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om
elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter
§ 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår,
herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
naturbeskyttelsesområderne.
§ 28.
Klima- og energiministeren træffer passende foranstaltninger,
herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af
påbud eller forbud, for at undgå forringelse af
naturtyperne og levestederne for arterne i internationale
naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som
områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har
betydelige konsekvenser for målsætningerne i
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
§ 29.
Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må
først tages i drift med henblik på udnyttelse af
energi, når tilladelse hertil er givet af klima- og
energiministeren. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter
ansøgning forlænges.
Stk. 2. Tilladelse
kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår
stillet efter §§ 22-28 og i en eventuel
udbudskontrakt er opfyldt.
Stk. 3. Der kan i
tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og
økonomiske forhold vedrørende drift af
anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af
vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-28,
om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering
vedrørende de nævnte forhold.
Stk. 4. Tilladelser
givet efter bestemmelserne i §§ 22-25 og 29 kan med
klima- og energiministerens tilladelse overdrages til andre.
Kapitel 4
Tilslutning af og
sikkerhedsmæssige krav til vindmøller m.v.
§ 30.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder
regler om,
1) hvilke
kategorier af anlæg og installationer, herunder
ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som
det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de
kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre,
2)
vindmølleejerens adgang til benyttelse af
ilandføringsanlæg, som er etableret af den
elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om
betaling herfor,
3) hvorledes
omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved
at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren
og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og
4) hvorledes
omkostninger, der påhviler de kollektive
elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet,
jf. § 8, stk. 2-5, i lov om elforsyning.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens
omkostninger ved behandling af ansøgning om
nettilslutning.
§ 31.
Hvis elproducenten ikke etablerer en havvindmøllepark,
uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i
overensstemmelse med vilkår i et udbud efter § 23,
ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for
Energinet.dk's deraf følgende tab.
Stk. 2. Hvis
Energinet.dk ikke opfylder frister og betingelser for
nettilslutning af havvindmølleparken ifølge
vilkår i udbuddet, ifalder Energinet.dk objektivt
erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab.
Stk. 3. Ydelse af
erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med
de betingelser og rammer, som er nævnt i
udbudsvilkårene. Uenighed om adgangen til erstatning efter
stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen
afgøres af domstolene.
Stk. 4. Hvis staten
ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede
lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab
for ejere af tilstødende, allerede etablerede
havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af
Energinet.dk.
Stk. 5.
Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i
Energinet.dk's prisfastsættelse efter § 71 i lov om
elforsyning, jf. i øvrigt § 32, stk. 4:
1)
Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter
stk. 1.
2)
Erstatningsbeløb, som Energinet.dk betaler efter stk. 2
og 4.
3)
Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkår om
nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor
havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor
omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver
dækket af elproducenten.
§ 32.
Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling efter
§ 19 i lov om elforsyning er forpligtet til at
udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en
udbudt havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i
fornødent omfang medvirke til Energinet.dk's opfyldelse af
pålæg til denne virksomhed om etablering af
ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6,
i lov om Energinet.dk. Med et ilandføringsanlæg
forstås en transmissionsforbindelse fra en
havvindmøllepark til et aftalt tilslutningspunkt i
transmissionsnettet.
Stk. 2.
Energinet.dk er ansvarlig over for elproducenten for
udførelsen af ilandsføringsanlægget.
Stk. 3.
Energinet.dk og transmissionsvirksomheden fastsætter ved
forhandling omfanget af aktiviteter, som påhviler
transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen ikke
gennemføres og idriftsættes, afholdes
transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved
aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde
udbudsvilkårene, af Energinet.dk på grundlag af
opgørelse over medgåede omkostninger.
Stk. 4.
Energinet.dk's afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3
indgår i et eventuelt erstatningskrav mod elproducenten efter
§ 31, stk. 1, inden for rammerne af
udbudsvilkårene og medgår i øvrigt i
Energinet.dk's opkrævning af beløb som nævnt i
§ 31, stk. 5, nr. 3.
Stk. 5. Uenighed om
adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i
stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse
afgøres af domstolene.
Tekniske og
sikkerhedsmæssige krav til vindmøller
§ 33.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling,
drift, vedligeholdelse og service samt om krav til certificering,
godkendelse og prøvning.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
vindmølleejeren efter påbud fra klima- og
energiministeren har pligt til at standse vindmøllen, hvis
denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført
vedligeholdelse og service, samt regler om, at
vindmølleejeren har pligt til at være
ansvarsforsikret.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig
institution eller organisation til at udøve nærmere
angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af
vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med
overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1 og
2.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling til dækning af omkostninger ved behandling af
ansøgning om certificering og godkendelse.
Kapitel 5
Regulering af elproduktion for
udbudte havvindmøller
§ 34.
Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra
havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af
udbud som nævnt i § 23.
Stk. 2.
Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det
følgende driftsdøgn til Energinet.dk.
Stk. 3.
Energinet.dk kan påbyde nedregulering ved reduktion eller
afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt
på grund af
1) fejl eller
vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til
ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige
transmissionsnet eller
2)
kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det
sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved
nedregulering.
Stk. 4. Påbud
efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er
nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en
samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det
sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et
velfungerende konkurrencemarked.
Stk. 5. Hvis
elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke
svarer til det anmeldte med senere påbudte nedreguleringer,
kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de
ubalancer, som elproducenten samlet set påfører
systemet.
Stk. 6.
Energinet.dk kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter
stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for
nedregulering efter stk. 3.
Stk. 7.
Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og
potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem.
Energinet.dk skal efter høring af relevante parter anmelde
de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan
give pålæg om ændring af forskrifterne.
§ 35.
Energinet.dk yder betaling til elproducenten for tab som
følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i
25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi
på søterritoriet eller i den eksklusive
økonomiske zone, jf. § 29.
Stk. 2. Ved
fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet
med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold
ved
1) en pris svarende
til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede
værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor
dette pristillæg ydes, og
2) en pris svarende
til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget
er ophørt efter § 37, stk. 4 og 5, eller
fravalgt efter § 53, stk. 2.
Stk. 3. Der ydes
ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force
majeure.
Stk. 4. Uenighed om
adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af
domstolene.
Stk. 5.
Energinet.dk udarbejder forskrifter indeholdende metoder for,
hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge
af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den
mistede indtjening opgøres med henblik på at
dække elproducentens tab. § 34, stk. 7, finder
tilsvarende anvendelse for forskrifter nævnt i pkt. 1.
Kapitel 6
Pristillæg m.v.
Pristillæg m.v. til
vindmøller
§ 36.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på
vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere,
bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation, jf. § 41 og havvindmøller,
jf. § 37.
Stk. 2. Der ydes et
pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1
på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til
produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens
installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens
nettilslutning.
Stk. 3. Der ydes en
godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for
balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller
omfattet af stk. 1.
§ 37.
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet
produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter
bestemmelserne i § 23.
Stk. 2.
Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet
produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt
den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes
således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre
pr. kWh.
2) Til elektricitet
produceret på havvindmølleparken Rødsand 2,
udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter
§ 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
udgør 62,9 øre pr. kWh.
Stk. 3. Hvis
elproducenten skal betale en indfødningstarif ved
overføring af elektriciteten til det overordnede
elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til
betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
Stk. 4.
Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion
på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med
vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst
i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens
nettilslutning.
Stk. 5. Hvis der
ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af
elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter
stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det
kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der
ydes pristillæg.
§ 38.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på
vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar
2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg
efter §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg efter
denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller,
som er nettilsluttet senest den 31. december 1999.
Stk. 2. Til
elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1 ydes
et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år
fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 3.
Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra
vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005
fastsættes således, at tillægget og den efter
§ 51, stk. 2, nr. 2 eller 3, fastsatte markedspris
tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.
Stk. 4. Endvidere
ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for
balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller
omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede
vindmøller.
§ 39.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på
vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som
opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder
ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen
forbrugsinstallation omfattet af § 41 og
elværksfinansierede vindmøller.
Stk. 2. Hvis
vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende
vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til
elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget
ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5
anførte om varigheden af pristillæg.
Stk. 3.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den
efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget
ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning
til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet
svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte
fuldlasttimer:
1) For
vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller
derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.
2) For
vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med
599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.
3) For
vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og
derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.
Stk. 4. Hvis den i
stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden
10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for
den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den
efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
Stk. 5. Hvis hele
den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3,
nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens
nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del
af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør
27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette
og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 6. Hvis
vindmøllen ikke opfylder definitionen på en
eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der
pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den
efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:
1) For en
vindmølle på land ydes pristillægget for en
oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000
fuldlasttimer.
2) For en
vindmølle på søterritoriet m.v., jf.
§ 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt
hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes
pristillægget for elproduktionen i 10 år fra
vindmøllens nettilslutning.
Stk. 7. For
elproduktion omfattet af stk. 6 ydes tillige et
pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 8. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at
betragtes som eksisterende og dermed omfattet af stk. 2, og om
afgrænsning af vindmøller på
søterritoriet m.v. omfattet af stk. 6, nr. 2.
§ 40.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på
elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet
fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra
vindmøller på søterritoriet m.v., jf.
§ 25, stk. 1, som er finansieret ved
henlæggelser efter den tidligere gældende
elforsyningslov.
Stk. 2. For
elektricitet produceret på en vindmølle på land
ydes et pristillæg, som fastsættes således, at
dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh.
Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens
tilslutning til elforsyningsnettet.
Stk. 3. For
elektricitet produceret på en vindmølle på
søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et
pristillæg, der fastsættes således, at dette og
den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten
skal betale en indfødningstarif ved overføring af
elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et
pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i
døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en
elproduktion svarende til en produktion ved 42.000
fuldlasttimer.
Stk. 4. Til
elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3
ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr.
kWh.
§ 41.
Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til
elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret
effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset
tilslutningstidspunktet og fastsættes således, at
tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr.
kWh.
Ekstra pristillæg ved
skrotningsbeviser
§ 42.
Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til
elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle,
hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af
vindmøller.
Stk. 2. Der ydes
pristillæg for elektricitet produceret på en
vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den
1. januar 2004 på betingelse af, at ejeren af
vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt
for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW
eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31.
december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr.
kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer
for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af
skrotningsbeviset.
Stk. 3. Hvis der
ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39,
stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene
således, at disse og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60
øre pr. kWh.
Stk. 4. Der ydes
pristillæg for elektricitet produceret på en
vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med
den 31. december 2010 på betingelse af, at ejeren af
vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for
nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW
eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15.
december 2010. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i
vindmøller på søterritoriet m.v., jf.
§ 25, stk. 1, eller vindmøller, som er
tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41.
Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer
til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175
MW.
Stk. 5.
Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6,
på følgende måde:
1) For
vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008
udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en
elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af
den nedtagne vindmølles installerede effekt.
Pristillægget fastsættes således, at
tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2,
nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter
§ 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr.
kWh.
2) For
vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere
udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en
elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af
den nedtagne vindmølles installerede effekt.
Stk. 6. Ejeren af
en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008
til og med den 31. december 2010, kan vælge at modtage
pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for
skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen.
Pristillægget fastsættes således, at
pristillægget og summen af den efter § 51,
stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38
øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i
1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget
af, at vindmølleejeren underretter Energinet.dk herom senest
ved nettilslutningen.
Stk. 7. En
vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan
ikke på ny tilsluttes til elforsyningsnettet eller til en
forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til
elforsyningsnettet.
Stk. 8. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og
om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er
opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om beregning af puljen omtalt i stk. 4 sidste pkt.
§ 43.
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for
pristillæg og andre ydelser efter
§§ 36-42.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter
§§ 36-42, om beregningen af vindmøllers
installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning
for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget
nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,
1) at
godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh efter
§ 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4,
skal nedsættes eller bortfalde, og
2) at
pristillæg efter § 40 eller § 41 skal
bortfalde.
Pristillæg m.v. til andre
VE-elproduktionsanlæg
§ 44.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres ved
biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og
andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som
energikilde.
Stk. 2. For
elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender
energikilder omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg,
som fastsættes således, at dette og den efter
§ 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
udgør 74,5 øre pr. kWh.
Stk. 3. For
elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af energikilder
omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et
pristillæg på 40,5 øre pr. kWh for den andel af
elektricitet, som er fremstillet ved energikilder omfattet af
stk. 1.
Stk. 4. Summen af
pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og
pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den
1. januar hvert år fra 2009 på grundlag af 60 pct. af
stigningerne i nettoprisindekset i det foregående
kalenderår i forhold til 2007.
§ 45.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved
afbrænding af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der
ydes pristillæg efter § 46.
Stk. 2. For
elektricitet omfattet af stk. 1 ydes der et pristillæg
på 15 øre pr. kWh, uanset om elektriciteten
fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse,
eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre
brændsler.
§ 46.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles ved
afbrænding af biomasse på elværksfinansierede
VE-elproduktionsanlæg, og som har været omfattet af
§ 57 a i lov om elforsyning, som indsat ved lov nr. 495
af 9. juni 2004.
Stk. 2. Der ydes
støtte til elektricitet som nævnt i stk. 1 i 10
år fra idriftsætningen af det pågældende
anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001.
Støtten ydes på følgende måde:
1) Der ydes et
pristillæg, som fastsættes således, at dette og
den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.
2) Klima- og
energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget
nedsat udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg
på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved
fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der
lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det
enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen.
Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt
maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.
3) Der ydes tillige
et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 3. Efter
ophør af støtten i stk. 2 ydes der
pristillæg efter § 45.
§ 47.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på
anlæg, hvor der alene anvendes
1) solenergi,
bølgekraft eller vandkraft eller
2) andre vedvarende
energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf.
§§ 44-46.
Stk. 2. For
elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april
2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes
således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre
pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra
nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar
2004.
Stk. 3. For
elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 22. april
2004 eller senere, ydes der pristillæg på
følgende måde:
1) For elektricitet
fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af
væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af
VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens
bestemmelse et pristillæg, som fastsættes
således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre
pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr.
kWh i de følgende 10 år.
2) For elektricitet
fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes
et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år
fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra
et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når
elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges
væsentligt på grund af udskiftning eller
væsentlige ombygninger af anlægget.
§ 48.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på
anlæg, hvor de i § 47, stk. 1, nævnte
vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder.
Stk. 2. Hvis
anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er
påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der et
pristillæg til andelen af elektricitet fra disse
energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 år,
dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3. Hvis
anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er
påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et
pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder
på følgende måde:
1) For elektricitet
fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig
betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der
efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg,
som udgør 26 øre pr. kWh i 10 år og 6
øre pr. kWh i de følgende 10 år.
2) For elektricitet
fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes
et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år
fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
der ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af
elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af
vedvarende energikilder er påbegyndt senest den 21. april
2004, når VE-andelen efter denne dato forøges
væsentligt på grund af udskiftning eller
væsentlige ombygninger af anlægget.
Pulje til små
VE-teknologier
§ 49.
Energinet.dk yder tilskud til fremme af udbredelsen af
elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet,
herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre
VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af
betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet.
Stk. 2. Tilskud
ydes af en pulje, som Energinet.dk etablerer og administrerer.
Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr. årligt i 4
år.
Stk. 3. Der ydes
tilskud med henblik på at fremme markedsintroduktionen af
anlæg omfattet af stk. 1, herunder tilskud til
pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at
anlægget er nettilsluttet.
Stk. 4. Tilskud kan
ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en
nærmere angivet periode eller information om
energimæssige egenskaber ved anlæg og lignende. Tilskud
til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter
§ 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48,
stk. 3, nr. 1.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en
plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af
ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges
forbrugerne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
tildeling af tilskud, herunder om tilskudsstørrelser, om hel
eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og
om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.
§ 50.
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for
pristillæg og andre ydelser efter
§§ 44-49.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget
nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at
pristillæg til nærmere angivne kategorier af
anlæg eller energikilder som nævnt i
§§ 44-48 skal nedsættes eller bortfalde, samt
fastsætte nærmere regler eller træffe
afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få
pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller
§ 48, stk. 3, nr. 1.
Stk. 3. Der ydes
ikke pristillæg efter §§ 45-48 for
elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.
Stk. 4. Der kan
tillige ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a i
lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i
§ 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan
tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om
elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som
nævnt i § 45.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter
§§ 44-49. Ministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om, hvorledes pristillæg beregnes til
VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige
brændsler.
Stk. 6. Vandkraft i
§§ 47 og 48 omfatter alene vandkraftanlæg
under 10 MW. Klima- og energiministeren kan ændre
kapacitetsgrænsen i 1. pkt.
Generelle bestemmelser om
fastsættelse af pristillæg, afsætning af
VE-elproduktion m.v.
§ 51.
Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet.dk
mængden af den elektricitet, der er produceret på
anlæg omfattet af §§ 36-50. Energinet.dk
fastsætter retningslinjer for opgørelse og
indberetning af elproduktionen.
Stk. 2.
Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet
produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som
følger:
1) Markedsprisen
for elektricitet produceret på anlæg omfattet af
§§ 37 og 39-41, § 44, stk. 2, og
§§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som
spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det
pågældende område.
2) Markedsprisen
for elektricitet fra vindmøller omfattet af § 38
bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på
månedsbasis som et vægtet gennemsnit af
markedsværdien af den samlede elproduktion fra
vindmøller i pågældende område ved
spotprisen, jf. stk. 3.
3) Markedsprisen
for elektricitet produceret på vindmøller som
nævnt i § 38, som er beliggende på
søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er
nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes
på årsbasis som et vægtet gennemsnit af
markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf.
stk. 3.
Stk. 3. Med
spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske
elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for
pågældende område.
Stk. 4. Betaling
for elektricitet produceret på anlæg omfattet af
§§ 39 og 41, og § 47, stk. 2 og
stk. 3, nr. 1, i en time kan ikke overstige de samlede
beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i
disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i en time overstiger det
samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende
beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris
og pristillæg.
Stk. 5. Hvis den
fastsatte markedspris for elektricitet produceret på
anlæg omfattet af §§ 37, 40 og 46 overstiger
de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for
pristillæg og markedspris, beregner Energinet.dk et negativt
pristillæg. Det negative pristillæg for elektricitet
produceret på anlæg omfattet af §§ 40 og
46 kan ikke overstige størrelsen af udbetalte
pristillæg i det sidste år inden
opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg
modregnes i udbetalinger af pristillæg.
§ 52.
Energinet.dk skal sælge elproduktion fra vindmøller
omfattet af §§ 39 eller 41 og andre
VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44,
stk. 2, og § 47 på Nordpool og udbetale
salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal endvidere
afholde de i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om
elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer
for elproduktionen.
Stk. 2.
Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke
omkostninger ved indfødning af elektricitet i
elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de
hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.
Stk. 3. Når
pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1
ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at
producenten har indgået aftale om salg og balancering af
elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds
varsel til den første dag i den måned, hvor
pristillægget ophører.
Stk. 4.
Energinet.dk skal varetage balanceringen af elproduktion på
en vindmølle omfattet af § 38, som er
nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra
elværksfinansierede vindmøller, og sælge
elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom,
eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i
stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget
af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som
Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.
Stk. 5.
Indtægter og omkostninger ved opgaverne nævnt i
stk. 1 og 4 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
Energinet.dk's øvrige opgaver, dog ikke opgaver som
nævnt i § 59 a, stk. 1, i lov om
elforsyning.
Stk. 6.
Energinet.dk fastsætter retningslinjer om frister og
betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt
i stk. 4.
Fravalg af pristillæg
§ 53.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af
pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-50 og
§ 52, stk. 1. Klima- og energiministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at elproducenter skal
betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de
nævnte pristillæg m.v.
Stk. 2.
Pristillæg efter § 37 kan ikke genoptages efter
fravalget.
Udbetaling af pristillæg
m.v.
§ 54.
For vindmøller omfattet af værditabsordningen i
§§ 6-12 og køberetsordningen i
§§ 13-18, kan udbetaling af pristillæg eller
andre ydelser efter af denne lov kun finde sted, såfremt:
1) Energinet.dk har
godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige
møde om værditabsordningen efter § 9,
stk. 2, og
2) opstilleren har
gennemført det offentlige møde om
værditabsordningen jf. § 9, stk. 1, og
3) Energinet.dk har
godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele
er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15, jf.
§ 13, stk. 4.
Stk. 2.
Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne i stk. 1 for at modtage pristillæg og
andre ydelser, er opfyldt. Energinet.dk kan beslutte, at mindre
væsentlige overtrædelser af reglerne ikke skal
medføre bortfald af pristillæg og andre ydelser.
§ 55.
Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter
bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i
medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis
elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist
meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en
afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden
ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
Stk. 2.
Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt
nærmere angivne oplysninger om det pågældende
forhold.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af
pristillæg og andre ydelser.
§ 56.
Energinet.dk udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt
udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet,
hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter
bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i
medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb
til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller
anden ydelse.
Stk. 2. Ejerskab
til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg
eller andre ydelser som nævnt i stk. 1, og
ændringer i ejerskabet skal anmeldes til Energinet.dk.
Stk. 3.
Energinet.dk kan med frigørende virkning udbetale
pristillæg og andre ydelser og beløb til berigtigelse
af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til den, der
er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode,
som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at
udbetaling skal ske til en anden.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3.
Kapitel 7
Administrative bestemmelser m.v.
§ 57.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer
afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33,
36-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse
bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder
udfører administrative opgaver i medfør af disse
bestemmelser.
Stk. 2.
Afgørelser, som er truffet af kollektive
elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter
stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, med
mindre andet følger af regler fastsat i medfør af
§ 61 eller § 68, stk. 1, nr. 1.
§ 58.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om betaling til dækning af omkostningerne ved
1) behandling af
ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er
nævnt i § 22, stk. 1, § 25,
stk. 1, og § 29, stk. 1, og
2) tilsyn med
overholdelse af vilkår i tilladelser.
§ 59.
Klima- og energiministeren, Energitilsynet og
Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en
klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos
Energinet.dk, andre elproduktionsvirksomheder samt disses
koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere indhente
oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres
opgaver.
§ 60.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i
regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler om,
hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf.
stk. 1, kan fås.
Kapitel 8
Energitilsynet
§ 61.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren.
§ 62.
Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget
initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en
klage.
§ 63.
Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig
legitimation til brug for tilsynet efter loven
1) på stedet
gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning,
herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre
forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og
2) få adgang
til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler.
Stk. 2. Politiet
yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter
stk. 1.
§ 64.
Energitilsynet gør klima- og energiministeren
opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have
betydning for løsningen af opgaverne efter denne lov.
§ 65.
Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne
lov eller regler fastsat i medfør af loven betales af de
virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling efter stk. 1, herunder at der skal betales et gebyr
for indbringelse af klage for Energitilsynet.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan nærmere fastsætte regler om
frister for klage til Energitilsynet.
Kapitel 9
Klager, Energiklagenævn
m.m.
§ 66.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima- og energiministeren eller af Energitilsynet efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
Energiklagenævnet behandler klager over Energinet.dk's
afgørelser i henhold til §§ 18-21 og 54, stk.
2, og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Klima- og
energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven
eller regler fastsat i medfør af loven og Energinet.dk's
afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før
den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. Klage skal
være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt.
Stk. 5.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler fastsat i
medfør af loven.
Stk. 6.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser
truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog
altid fra bekendtgørelsen.
§ 67.
Enhver med en væsentlig og individuel interesse i
afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de
miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til
§ 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af
§§ 26-28.
Stk. 2. Lokale og
landsdækkende foreninger og organisationer, der som
hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan
klage over afgørelserne nævnt i stk. 1. Det samme
gælder for lokale og landsdækkende foreninger og
organisationer, som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når en
afgørelse berører sådanne interesser.
Stk. 3. Lokale og
landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest
samtidig med klagen deres vedtægter til
Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale
eller landsdækkende, og at deres formål opfylder
kravene i stk. 2.
Stk. 4. Klage i
henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt
inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt
bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Stk. 5. En
tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er
udløbet.
Stk. 6. Klage over
en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke
opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet
bestemmer andet.
Stk. 7.
Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
§ 68.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om
1) adgangen til at
klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat
i medfør af loven træffes af klima- og
energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse
afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en
kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk.
1, eller en institution under Klima- og Energiministeriet eller
anden myndighed, som ministeren i henhold til § 70 har
henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for klima- og energiministeren, og
2) betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
§ 69.
Ved afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i
medfør af loven sammensættes Energiklagenævnet
på samme måde, som når nævnet afgør
klager efter lov om elforsyning.
§ 70.
Klima- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet
oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Kapitel 10
Påbud og
sanktionsbestemmelser
§ 71.
Klima- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at
forhold, der strider mod loven mod regler eller afgørelser i
henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en
nærmere angivet frist.
§ 72.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) etablerer og
driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden
tilladelse,
2)
tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter de i nr. 1
nævnte bestemmelser,
3) undlader at
efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder
påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
4) undlader at
afgive oplysninger som omhandlet i § 59 eller
5) meddeler klima-
og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet
urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning
undlader at afgive oplysninger.
§ 73.
I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der
fastsættes bødestraf for overtrædelse af
reglerne eller vilkår og påbud fastsat i medfør
af reglerne.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
§ 74.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 18-20 samt kapitlerne 6 og 12
fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan
beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft
på forskellige tidspunkter.
§ 75.
§§ 6-17 har virkning for vindmøller, der
tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 6-17 og 54 finder ikke anvendelse på
møller, hvor
1) kommunen inden
den 1. marts 2009 har offentliggjort forslag til
kommuneplantillæg med tilhørende
VVM-redegørelse for møllen på land, og
møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010, eller
2) kommunen inden
den 1. marts 2009 har offentliggjort afgørelse om, at
møllen på land ikke er VVM-pligtig, og møllen
nettilsluttes inden den 1. september 2010, eller
3) opstilleren af
en mølle på havet inden den 1. marts 2009 har modtaget
forundersøgelsestilladelse efter lov om elforsyning eller
§ 22 i denne lov, og møllen nettilsluttes inden
den 1. september 2010.
Stk. 3.
Energinet.dk afgør om betingelserne i stk. 2 for
fritagelse for betaling af værditab og udbud af
vindmølleandele er opfyldt. Afgørelsen kan indbringes
for klima- og energiministeren. Klima- og energiministeren kan
dispensere fra det i stk. 2, pkt. 4, nævnte krav om, at
møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010,
såfremt nettilslutning ikke kan finde sted på grund af
manglende eller forsinket levering af materiel.
Stk. 4. Indtjente
pristillæg til grøn ordning i medfør af den
tidligere § 56, stk. 3, i lov om elforsyning,
overføres sammen med tilskreven forrentning til de i
§ 19, stk. 3, nævnte konti.
§ 76.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i
lov om elforsyning, som videreføres i lov om fremme af
vedvarende energi, forbliver i kraft, indtil de afløses af
regler fastsat efter denne lov.
§ 77.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Kapitel 12
Ændringsbestemmelser
§ 78.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8.
november 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 548 af 6.
juni 2007, § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 11 i
lov nr. 465 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 503
af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 504 af 17. juni 2008, § 1
i lov nr. 505 af 17. juni 2008 og § 8 i lov nr. 528
af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33,
side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side
50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26.
juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27.
september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33).«
2. I
§ 4, stk. 1
indsættes efter »§ 2, stk. 1«:
», eller lov om fremme af vedvarende energi« og i
§ 4, stk. 2, indsættes efter
»§ 2, stk. 1«: »eller lov om
fremme af vedvarende energi,«.
3.§ 5, nr. 17, affattes
således:
»17)
VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af
vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende
energi.«
4.§ 8 affattes
således:
Ȥ 8. Enhver elforbruger
her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de
kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger
ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som
påhviler dem, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder dog
ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a, 8
b, 9 og 9 a.
Stk. 2.
Energinet.dk's nødvendige omkostninger til indbetalinger og
ydelser efter bestemmelserne i §§ 18, 21, 36-49 og
§ 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi
opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb
i forhold til disses totale elforbrug.
Stk. 3.
Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af
Energinet.dk for hvert af de to områder, hvortil der er
udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den
tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle
elforbrugerne i de respektive områder:
1) Energinet.dk's
nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i
§ 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2,
§§ 28 a, 29, 30 og 58, 58 a og 58 b og
§ 59 a, stk. 1 og 2.
2)
Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser,
som disse er pålagt ifølge § 22,
stk. 6, og § 67 i denne lov og § 30 i lov
om fremme af vedvarende energi.
3) Omkostninger som
Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder
til dækning af etablering af elproduktionsanlæg
på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af
vedvarende energi.
4)
Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, som disse er pålagt
ifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende
energi.
Stk. 4. De
kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i
medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi
påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og
opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog
stk. 6.
Stk. 5. De
kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger
vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som
nævnt i stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkelte
virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. For
Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og 5 nævnte
omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er
udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den
tidligere gældende § 27, og opkræves hos de
brugere i de respektive områder, der modtager Energinet.dk's
ydelser.
Stk. 7. De
kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig
omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler
dem ifølge stk. 2 og 3. Energinet.dk opgør
omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne.
På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne
beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne
og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som
dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte
omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde
herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.«
5. I
§ 8 a, stk. 1,
ændres »§§ 56-58 b« til:
»§§ 58, 58 a og 58 b i denne lov og
§§ 36-50 i lov om fremme af vedvarende
energi«.
6. I
§ 8 b, og § 9 a,
stk. 1-4, og § 85 a, stk. 1, ændres
»§ 8, stk. 3 og 4« til:
»§ 8, stk. 2 og 3«.
7.
Overalt i loven ændres »Den systemansvarlige
virksomhed« og »den systemansvarlige virksomhed«
til: »Energinet.dk«, og »Den systemansvarlige
virksomheds« og »den systemansvarlige
virksomheds« til: »Energinet.dk's«.
8. I
§ 9 ændres
»§§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1,
nr. 1« til: »§§ 36-49 og § 52,
stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«, og
»§ 8, stk. 3« ændres til:
»§ 8, stk. 2«.
9. I
§ 9 b, stk. 4,
ændres »§§ 56-58b« til:
»§§ 58, 58 a og 58b«.
10.
Overskriften »Elproduktionsanlæg
på havet« efter § 12 b og
§§ 13-17, 17 a, 17 b og 18 ophæves.
11. I
§ 22, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »kapitel 9«: »og lov om
fremme af vedvarende energi«.
12. I
§ 22 a, stk. 3,
ændres »§ 16, stk. 1,« til:
Ȥ 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende
energi«.
13. I
§ 22 b, ændres
»§ 17 a« til: »§ 27 i lov om
fremme af vedvarende energi«, og »§ 17 a,
stk. 2-6« ændres til: »§ 27,
stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi«.
14. I
§ 27 c, stk. 2,
indsættes efter »§ 59 a, stk. 1,«:
»eller § 52, stk. 1, i lov om fremme af
vedvarende energi,«.
15. I
§ 27 c, stk. 6,
ændres to steder »virksomheden« til:
»Energinet.dk«.
16.§ 27 c, stk. 8, 2. pkt.,
affattes således:
»Energinet.dk afholder dog omkostninger for ubalancer
som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle
omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af
vedvarende energi, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af
§ 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af
vedvarende energi og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et
elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af
§ 58 a i denne lov.«
17. I
§ 27 c, stk. 12,
ændres »§ 27 f« til:
Ȥ 34 i lov om fremme af vedvarende
energi«.
18.§§ 27 f-27 i
ophæves.
19. I
§ 28, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »kapitel 9«: », lov om
fremme af vedvarende energi«.
20. I
§ 28, stk. 3,
ændres »en systemansvarlig virksomhed« til:
»Energinet.dk i medfør af ovenstående
bestemmelser«.
21.§ 28 b, stk. 1, affattes
således:
»Energinet.dk skal som systemansvarlig
virksomhed opstille et program for intern overvågning, som
beskriver Energinet.dk's tiltag for at forhindre diskriminerende
adfærd. Energinet.dk skal sikre overholdelsen af programmet
for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres
på passende måde. En årsberetning med en
beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal
offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.«
22. I
§ 29, stk. 2,
ændres »§ 8, stk. 4, nr. 1« til:
»§ 8, stk. 3, nr. 1«.
23.§ 32, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
24.§ 34, stk. 3,
ophæves.
25. I
§ 37, stk. 1,
indsættes efter »§ 2, stk. 1«:
»eller lov om fremme af vedvarende energi,«.
26. I
§ 37 a, stk. 2-4,
indsættes efter »denne lov«: »lov om fremme
af vedvarende energi«.
27.§ 51 a, nr. 2, affattes
således:
»2)
behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de
tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1,
§ 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1,
§ 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og
§ 37 a, stk. 1,«
28. I
§ 51 a, nr. 3, ændres
»lov om Energinet.dk,« til: »lov om Energinet.dk
og«, og i § 51 a, nr. 4, ændres
»godkendelser og« til: »godkendelser.«, og
§ 51 a, nr. 5, ophæves.
29. I
kapitel 9 ophæves overskriften
» a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet
« og §§ 55, 56, 56 a-56
f, 57, 57 a-57f.
30.Overskriften før § 58
affattes således: »Pristillæg m.v.«.
31. I
§ 58, stk. 1, nr. 1, 3.
pkt., ændres »§ 57, stk. 2, og
§ 57 c« til: »§ 44, stk. 2, og
§ 47 i lov om fremme af vedvarende energi«.
32.Overskriften efter § 58 b
affattes således: »Generelle bestemmelser om
fastsættelse af pristillæg, afsætning af
miljøvenlig elproduktion m.v.«.
33.§ 59 affattes
således:
Ȥ 59. Netvirksomhederne
indberetter på timebasis til Energinet.dk mængden af
den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet
af §§ 58, 58 a og 58 b. Energinet.dk
fastsætter retningslinjer for opgørelse og
indberetning af elproduktionen.
Stk. 2.
Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet
på anlæggene nævnt i stk. 1 som
følger:
1) Markedsprisen
for elektricitet produceret på anlæg omfattet af
§ 58 a fastsættes på timebasis som
spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det
pågældende område.
2) Markedsprisen
for elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 58
og 58 b fastsættes på månedsbasis som et
gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det
pågældende område.
Stk. 3. Med
spotpris på elektricitet menes den timepris pr. kWh, som den
nordiske elbørs, Nordpool, angiver på spotmarkedet for
pågældende område.
Stk. 4. Betaling
for elektricitet produceret på anlæg omfattet af
§ 58 a i en time kan ikke overstige de samlede
beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i
denne bestemmelse. Hvis markedsprisen i en time overstiger det
samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende
beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris
og pristillæg.«
34.§ 59 a affattes
således:
Ȥ 59
a. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra decentrale
kraft-varme-anlæg eller elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a
på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren.
Energinet.dk skal endvidere afholde de i § 27 c,
stk. 8, 2. pkt., nævnte omkostninger vedrørende
ubalancer for elproduktionen.
Stk. 2.
Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke
omkostninger ved indfødning af elektricitet i
elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de
hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.
Stk. 3. Når
pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1
ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at
producenten har indgået aftale om salg og balancering af
elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds
varsel til den første dag i den måned, hvor
pristillægget ophører.
Stk. 4.
Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 nævnte
opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
Energinet.dk's øvrige opgaver, dog ikke opgaver i henhold
til § 52, stk. 1 og 4, i lov om fremme af vedvarende
energi.«
35.
Overskriften »VE-beviser«
efter § 59 a og §§ 60-63 ophæves.
36. I
§ 64, stk. 1,
ændres »§§ 56-58b« til:
»§§ 58, 58 a og 58 b«, og
§ 64, stk. 2, ophæves.
37. I
§ 65, stk. 1, og
§ 65 a, stk. 1, ændres
»§§ 56-58 b« til:
»§§ 58, 58 a og 58 b«.
38.
Overskriften »Overtagelse af
vindmøller« efter § 65 a og §§ 66 og 68 ophæves.
39.§ 68 a affattes
således:
Ȥ 68
a. Klima- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder
træffer afgørelse i forhold omfattet af
§§ 58, 58 a, 58 b, 59, 59 a, 63 a, 64, 65, 65 a og
67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om,
at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører
administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.
Stk. 2.
Afgørelser, som er truffet af kollektive
elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter
stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, med
mindre andet følger af regler fastsat i medfør af
§ 78, stk. 3, eller § 90, stk. 1, nr. 1.«
40. I
§ 72, stk. 5,
udgår », samt det maksimale administrationsbidrag, der
kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser
efter § 62«.
41. I
§ 84, stk. 3,
ændres »varetagelsen af dennes opgaver« til:
»varetagelsen af Energinet.dk's opgaver«.
42.§ 85 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
43. I
§ 85 a, stk. 3, der
bliver stk. 2, og i § 85 a,
stk. 4 , der bliver stk. 3, ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.
44.§ 87, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) etablerer
og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a,
21, 22 a og 23 uden tilladelse.«
45.§ 89 a ophæves.
46. I
§ 90, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »truffet af«: »en kollektiv
elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 2,
eller«.
47.§ 93, stk. 2,
ophæves.
§ 79.
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af
17. maj 2005, som ændret blandt andet ved § 3 i lov
nr. 520 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 465 af 17.
juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 23 m, stk. 2-4 ,
indsættes efter »lov om elforsyning«: »,
lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 80.
I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som
ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006,
§ 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og § 4 i lov
nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 2, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter
reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi
og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en
sammenhængende og helhedsorienteret planlægning
systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og
gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk
administrative opgaver vedrørende miljøvenlig
elektricitet i medfør af lov om elforsyning og lov om fremme
af vedvarende energi. Energinet.dk kan endvidere varetage
gasdistributions-, gaslager- og
gasopstrømsrørledningsvirksomhed.«
2. I
§ 2, stk. 4,
indsættes efter »lov om elforsyning,«: »lov
om fremme af vedvarende energi«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| Indholdsfortegnelse: | |
1. | Baggrund og formål | |
1.1. | EU's klima- og energipakke | |
1.2. | Kommunernes
vindmølleplanlægning | |
2. | Lovforslagets hovedindhold | |
2.1. | Den generelle afgrænsning af
lovforslaget | |
2.2. | Nationale mål for samlet kommunal
planlægning for vindmøller | |
2.3. | De fire nye ordninger til fremme af
udbygningen med vindmøller | |
2.3.1. | Værditab på fast ejendom ved
opstilling af vindmøller | |
2.3.1.1. | Gældende ret med hensyn til
erstatning for naboer ved opstilling af vindmøller | |
2.3.1.2. | Lovforslagets værditabsordning | |
2.3.2. | Køberet til vindmølleandele
for lokale borgere | |
2.3.3. | Grøn ordning til styrkelse af
lokale landskabelige og rekreative værdier | |
2.3.4. | Garantifond til støtte af
finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser
m.v. | |
3. | Gældende bestemmelser | |
4. | Tekniske og sikkerhedsmæssige krav
til vindmøller | |
5. | Andre ændringer | |
6. | Forholdet til anden lovgivning | |
6.1. | Anden energilovgivning m.v. | |
6.2. | Lov om planlægning | |
6.2.1. | VVM-pligtige vindmøller | |
6.2.2. | Landzonetilladelse | |
6.3. | Skattelovgivningen | |
7. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regioner og kommuner | |
8. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
9. | Administrative konsekvenser for
borgerne | |
10. | Miljømæssige
konsekvenser | |
11. | Forholdet til EU-retten | |
12. | Høring | |
1. Baggrund og formål
Som en del af udmøntningen af den energipolitiske
aftale, der den 21. februar 2008 blev indgået mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i
årene 2008-11, bliver lovgivningen om fremme af vedvarende
energi (VE) samlet i denne lov (VE-loven).
Et centralt mål med energiaftalen er at sikre
udbygningen med vedvarende energi. I aftalen fastlægges, at
VE-andelen målt i forhold til bruttoenergiforbruget skal
udgøre 20 pct. i 2011. Målet for udbygning med VE frem
mod 2020 vil blive fastlagt i forbindelse med forhandlingen af EU's
klima- og energipakke.
Formålet med loven er at fremme produktion af energi ved
anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med
klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske
hensyn for at nedbringe afhængigheden af fossile
brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere
udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.
Loven samler eksisterende bestemmelser, som særligt
vedrører VE-elektricitet, så reglerne om opstilling og
produktion fra vedvarende energianlæg bliver så
overskuelige som muligt for interesserede parter. Det er
således hensigten, at en samling af bestemmelserne om
energiproduktion baseret på vedvarende energi i sig selv skal
være et redskab til fremme af vedvarende energi i
Danmark.
Loven gennemfører desuden aftalens nye initiativer
vedrørende:
- værditab
på fast ejendom ved opstilling af vindmøller,
- køberet
til vindmølleandele for lokale borgere,
- grøn
ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative
værdier samt
- garantifond til
støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs
forundersøgelser m.v.
Disse initiativer skal fremme udbygningen af vindmøller
ved at øge den lokale interesse i nye
vindmølleprojekter.
1.1. EU's klima og energipakke
Energipolitikken er i stigende grad et europæisk
anliggende, hvor der fastlægges fælles mål og
rammer. Det gælder også for udbygningen med vedvarende
energi.
Senest har Europa-Kommissionen den 23. januar 2008 fremlagt en
klima- og energipakke. Pakken indeholder bl.a. et forslag til et
VE-direktiv. I direktivforslaget indgår forslag til
byrdefordeling for opfyldelsen af det fælles EU-mål, at
vedvarende energi i 2020 skal udgøre 20 pct. af det endelige
energiforbrug i EU. Det Europæiske Råd har besluttet,
at pakken skal være færdigforhandlet ved udgangen af
2008.
Resultatet af EU's byrdefordeling for vedvarende energi vil
være bindende for dansk energipolitik frem mod 2020. I
Kommissionens forslag til VE-direktiv er Danmarks andel af VE
foreløbigt foreslået til 30 pct. af det endelige
energiforbrug i 2020.
Ud over byrdefordelingen af VE-målet indeholder
Kommissionens direktivforslag en række administrative
bestemmelser, herunder bl.a. muligheden for at handle med
VE-oprindelsesgarantibeviser.
Dette forslag til VE-lov forventes at kunne danne rammen om
implementeringen af VE-direktivet i dansk lovgivning.
1.2. Kommunernes
vindmølleplanlægning
Det fremgår af energiaftalen, at regeringen skal
indgå en aftale med KL om kommunernes planlægning
(reservationer af arealer) for 75 MV i hvert af årene 2010 og
2011.
Regeringen har den 25. april 2008 indgået en sådan
aftale med KL, således at kommunerne under ét
gennemfører en reservation af arealer, hvorpå der kan
opstilles vindmøller med en effekt på i alt 75 MW i
hvert af årene 2010 og 2011.
Regeringen har også indgået »Aftale om
opfølgning på 2004-aftalen om vedvarende energi«
med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti, hvorefter målet er, »at der inden udgangen
af 2008 er vedtaget lokalplaner for mindst 350 MW.«
Det har i forhandlingerne om energiaftalen været en
forudsætning, at målet fra 2004 om vedtagne lokalplaner
for mindst 350 MW bliver opfyldt. For at sikre dette, er det
aftalt, at fremdriften i kommunernes planlægning skal
følges tæt. Det fremgår således af aftalen
mellem regeringen og KL, at kommunerne hver anden måned vil
blive bedt om at bidrage til Miljøministeriets
opgørelse over fremdriften i planlægningen.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Den generelle afgrænsning
af lovforslaget
Udgangspunktet for VE-loven er, at regler, som kun
vedrører VE-elektricitet, flyttes fra elforsyningsloven til
VE-loven, mens regler, som er fælles for VE-elektricitet og
elektricitet produceret ved anvendelse af fossile brændsler,
forbliver i elforsyningsloven. Således indgår f.eks.
reglerne om VE-elproduktionsanlæg på havet i
lovforslaget, mens de generelle regler om bevillingspligt bliver i
elforsyningsloven. Ved denne afgrænsning mellem VE-loven og
elforsyningsloven sikres, at der ikke sker unødige
gentagelser af de samme regler i flere love. Elproducerende
VE-anlæg vil således fremover være reguleret af
særlige regler om vedvarende energi i VE-loven og generelle
regler i elforsyningsloven.
Reglerne om produktion af elektricitet ved afbrænding af
affald flyttes ikke over i VE-loven. Dette skyldes, at
affaldsforbrænding primært vil foregå på
særlige affaldsforbrændingsanlæg og centrale
kraftværker. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt at
bibeholde bestemmelserne om affald i elforsyningsloven.
I overensstemmelse hermed indeholder lovforslaget
følgende bestemmelser:
- Nationale
mål for samlet kommunal planlægning for
vindmøller, baseret på aftaleteksten og
miljøministerens aftale med KL.
- Forslag til de
fire nye ordninger til fremme af udbygningen med
vindmøller:
a) Værditab
på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.
b) Model for lokalt
ejerskab gennem køberet til vindmølleandele for
lokale borgere.
c) Grøn
ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative
værdier.
d) Garantifond til
støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs
forundersøgelser m.v.
- Regler om
tilladelse til elproduktion m.v. på havet (herunder udbud af
havvindmølleparker).
- Regler om
nettilslutning m.v. af vindmøller.
- Tekniske og
sikkerhedsmæssige krav til vindmøller.
- Regler om
regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
- Pristillæg
til VE-elproduktionsanlæg.
- Pulje til
små VE-teknologier.
- Administrative
bestemmelser, bestemmelser om klageadgang, straf,
ikrafttræden m.v.
-
Konsekvensændringer i andre love (navnlig
elforsyningsloven).
2.2. Nationale mål for samlet
kommunal planlægning for vindmøller
Forslaget indeholder en forpligtelse for kommunerne til samlet
set at udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med
arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på
75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.
Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen,
den 25. april 2008 indgået en aftale med KL, der
påtager sig ansvaret for at gennemføre en reservation
af arealer, hvorpå der kan opstilles vindmøller med en
effekt på i alt 75 MW i hvert af årene 2010 og
2011.
Det er allerede målet, at der under skrotningsordningen
for vindmøller inden udgangen af 2008 er vedtaget
lokalplaner for mindst 350 MW.
2.3. De fire nye ordninger til fremme
af udbygningen med vindmøller
I denne lov indføres fire helt nye ordninger til fremme
af VE som følge af energiaftalen:
- værditab
på fast ejendom ved opstilling af vindmøller,
- køberet
til vindmølleandele for lokale borgere,
- grøn
ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative
værdier samt
- garantifond til
støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs
forundersøgelser m.v.
De fire ordninger beskrives nedenfor. Generelt for ordningerne
gælder:
I forhold til møller på land gælder
køberetsordningen for opstilling af alle nye møller
på mindst 25 meter, der ikke er husstandsmøller eller
minimøller eller møller, som ministeren betegner som
forsøgsmøller. Garantiordningen gælder for
opstilling af alle nye møller på land, der ikke er
husstandsmøller eller minimøller.
Værditabsordningen gælder for opstilling af alle nye
møller på mindst 25 meter på land, selv om de
undtagelsesvist måtte være husstandsmøller.
Forskellen mellem ordningerne skyldes, at husstandsmøller
ikke skal være omfattet af køberetsordningen og
garantifonden, selv om de undtagelsesvist måtte være
på mindst 25 meter. Forskellen skyldes endvidere, at det ikke
vurderes hensigtsmæssigt, at køberetsordningen
omfatter forsøgsmøller, som typisk ikke bliver drevet
med henblik på et aktuelt kommercielt sigte og ofte vil blive
nedtaget eller ombygget i løbet af en kortere periode.
Værditabs- og køberetsordningerne samt
garantifonden gælder herudover alle for de møller, der
opstilles på havet og får tilskud som
landvindmøller, dvs. de møller der ikke etableres
efter et statsligt udbud. Køberetsordningen omfatter dog
ikke møller, som ministeren betegner som
forsøgsmøller, jf. ovenfor. Herved omfattes
såvel de kystnære møller som vindmøller
længere fra land, som etableres uden udbud. Til gengæld
er de udbudte havvindmøller, som normalt er beliggende langt
fra kysten, ikke omfattet.
Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og
rekreative værdier gælder for vindmøller
på land med undtagelse af husstandsvindmøller og
minimøller.
Ordningerne vil ligesom lovforslaget generelt træde i
kraft den 1. januar 2009. For værditabs- og
køberetsordningerne, som har virkning for vindmøller,
der tilsluttes efter denne dato, fastsættes der dog en
overgangsordning, så vindmølleopstillere, der inden
lovens ikrafttræden har disponeret i henhold til
gældende lovgivning, ikke omfattes af disse to
ordninger.
En række administrative opgaver i forbindelse med de
fire ordninger placeres i Energinet.dk, der i forvejen er i kontakt
med vindmølleejerne i forbindelse med tilslutning og
udbetaling af pristillæg og derfor allerede i dag varetager
myndighedslignende opgaver. Administrationen skal finde sted
på baggrund af VE-loven og regler fastsat af klima- og
energiministeren. Det bemærkes, at Energinet.dk er fuldt
ud ejet af staten og er omfattet af
forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om Folketingets
Ombudsmand.
Placering af disse administrative opgaver i Energinet.dk vil
kræve en teknisk justering af lov om Energinet.dk, så
det kommer til at fremgå, at virksomheden kan løse
opgaver efter VE-loven. Disse ændringer er medtaget i dette
lovforslag.
2.3.1. Værditab på fast
ejendom ved opstilling af vindmøller
Formålet med forslaget er at sikre, at den, der
opstiller vindmøller bliver forpligtet til at betale for det
eventuelle værditab, der forårsages på ejendomme
i området som følge af opstillingen. Værditabet
fastsættes efter de almindelige erstatningsretlige
principper, herunder en konkret individuel vurdering af de enkelte
ejendomme.
Med ordningen sikres alle, der har et tab på over 1 pct.
af deres ejendoms værdi, som udgangspunkt fuld dækning
for værditabet. Det foreslås med lovforslaget, at ejere
af ejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 6 gange
højden af den planlagte vindmølle, kan anmelde krav
uden at skulle betale sagsomkostninger. Alle andre skal betale et
gebyr på 4000 kr.
Da forslaget indebærer, at krav om betaling for
værditab som hovedregel skal rejses allerede i planfasen for
vindmølleprojektet, adskiller ordningen sig på dette
punkt fra de almindelige erstatningsretlige principper, hvorefter
kravet - det fulde tab - først kan gøres op,
når selve skaden er indtrådt, og tabet dermed er en
realitet. Ordningen betegnes derfor som en
værditabsordning.
Ordningen supplerer de ulovbestemte naboretlige
erstatningsregler, jf. nedenfor punkt 2.3.1.1. Der er således
tale om, at der præcist for opstilling af vindmøller
indføres en ganske særlig ordning, hvor ejere af fast
ejendom sikres betaling for værditab i et videre omfang end
det, der i øvrigt ville være tilfældet,
såfremt værditabet var blevet forårsaget af andre
forhold, så som opførelse af virksomheder, der
forurener med lugt, støj m.v. Her er ejeren alene sikret
erstatning, hvis dette følger af de gældende
naboretlige regler eller af andre særlige fastsatte regler.
Det er således alene hensigten at udvide de naboretlige
erstatningsregler f.s.v.a. værditab på fast ejendom
forårsaget af opstilling af vindmøller.
Værditabsordningen er udtaget til lovovervågning,
fordi der er tale om en ny ordning, som det vurderes
hensigtsmæssigt at evaluere inden for en kortere
årrække. Klima- og energiministeren forventer
således senest medio 2011 at udarbejde en redegørelse
for, hvordan ordningen har virket. I redegørelsen vil bl.a.
blive givet en status for størrelsen af de udbetalte
beløb til dækning af værditab samt en
opgørelse af opstillerens administrative omkostninger ved
ordningen. Da der er tale om en særlig ordning, vil de
nævnte elementer, indtil lovovervågningen foreligger,
indgå i klima- og energiministerens årlige
redegørelse efter forslagets § 4, stk. 1.
2.3.1.1. Gældende ret med
hensyn til erstatning for naboer ved opstilling af
vindmøller
Det at råde over en fast ejendom kan føre til
ulemper og eventuelt til formuetab for naboer til den
pågældende faste ejendom. Der kan være tale om en
række gener, f.eks. lugtgener fra svine- eller minkfarme,
støjgener fra trafikanlæg eller maskiner, visuelle
gener fra vindmøller, højspændingsmaster
osv.
For at minimere disse ulemper er der i lovgivningen i vidt
omfang opstillet offentligretlige rammer og begrænsninger for
den lovlige råden over fast ejendom. Denne regulering har
typisk til formål at mindske konflikter og gener for
berørte naboer eller for samfundet som sådan, f.eks.
miljøbeskyttelseslovgivningen. Reglerne giver endvidere den
ejer, som vil råde over sin ejendom, retningslinjer for,
hvilken råden samfundet og dermed naboerne som udgangspunkt
må acceptere, uden at dette medfører krav om
erstatning eller andre retskrav.
Det er et grundlæggende princip i miljø- og
planlovgivningen, at naboer til miljøbelastende anlæg
ikke må påføres gener udover, hvad der kan
forventes som følge af samfundsudviklingen. For så
vidt angår vindmøller varetages disse hensyn dels
gennem grænseværdier fastsat af miljøministeren
for den vindmøllestøj, naboer må udsættes
for, dels gennem bestemmelser om minimumsafstande mellem
vindmøller og naboer som fremgår af
vindmøllecirkulæret (cirkulære nr. 100 af 10.
juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til
opstilling af vindmøller). Vindmøller kan
således ikke opstilles tættere på boliger end
fire gange vindmøllehøjden.
Udgangspunktet er derfor, at den ejer, der overholder den
offentligretlige regulering på et område, ikke ifalder
et ansvar, herunder erstatningsansvar, for handlinger i forbindelse
med råden over fast ejendom. Det er dog gennem den
domstolsskabte naboret anerkendt, at naboer til fast ejendom kan
tilkendes bl.a. erstatning, hvis de konkret udsættes for
ulemper, der overstiger grænsen for, hvad der må
tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Nogle
gener eller formuetab må således tåles af naboen,
og kun hvis denne »tålegrænse« overskrides,
kan der blive tale om at ifalde erstatningsansvar efter
naboretten.
Naboretten er bl.a. udviklet i relation til
erstatningsfastsættelse i forbindelse med ekspropriation til
vejanlæg, hvor der i retspraksis er tilkendt erstatning til
naboer til vejanlæg for ulemper, der oversteg, hvad der med
rimelighed måtte påregnes som led i den almindelige
samfundsudvikling. Der kan bl.a. henvises til Højesterets
dom af 1. december 1998 i Harlevholm-sagen, der angik
anlægget ved motorvejen vest om Århus.
Højesteret fandt efter en samlet vurdering
tålegrænsen overskredet og udmålte
skønsmæssigt en erstatning på 250.000 kr. for
den del af ulemperne, som oversteg tålegrænsen. Dommen
er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 353 H.
For så vidt angår de naboretlige regler inden for
vindmølleområdet, så har domstolene lagt til
grund, at hvor vindmøller er opført i
overensstemmelse med planlægningen for et område og
efter en lovlig tilladelse, så ydes der kun erstatning efter
naboretlige regler, hvis særlige forhold taler herfor.
Domstolene har imidlertid ikke tilkendt erstatning til naboer til
vindmøller på naboretligt grundlag. Der kan bl.a.
henvises til Vestre Landsrets domme af henholdsvis af 21. januar
2001 og af 10. september 2007. Dommene er refereret i Ugeskrift for
Retsvæsen 2001, s. 929 V, og Ugeskrift for Retsvæsen
2008, s. 2 V. I begge sager afviste domstolen at tilkende
erstatning til naboer til vindmøller. Domstolen fandt det
ikke godtgjort, at ganske særlige forhold gjorde sig
gældende i de forelagte sager. Det kan derfor ikke udelukkes,
at domstolene i konkrete tilfælde vil tilkende erstatning til
naboer til vindmøller på naboretligt grundlag.
2.3.1.2. Lovforslagets
værditabsordning
Det overordnede formål med VE-loven er at fremme
udbredelsen af vedvarende energi, herunder opstilling af flere
vindmøller. En barriere herfor kan være en manglende
lokal opbakning hertil. Der forslås derfor indført en
værditabsordning, som har til formål at øge den
lokale opbakning til opstilling af vindmøller.
Efter forslaget skal den, der ved opstilling af
vindmøller forårsager et værditab på fast
ejendom, betale herfor, selv om der ikke er noget at bebrejde
opstilleren. Selv om denne alene har udnyttet en fuldt lovlig
tilladelse efter sit indhold, skal opstilleren betale for
værditab på mere end 1 % forårsaget af
opstillingen.
Der indføres således for opstilling af
vindmøller en helt særlig ordning, som ikke
gælder for andre samfundsområder. Den særlige
beskyttelse af ejeres værditab som følge af opstilling
af vindmøller skal ses på baggrund af, at opstillingen
muliggør, at der i stigende omfang kan leveres elektricitet
baseret på vedvarende energi til forbrugerne. Desuden er
opstillingen med til at sikre, at Danmark kan opfylde sine
VE-forpligtelser i forhold til EU. Vindmølleudbygningen har
således baggrund i en politisk vedtaget
målsætning om øget udbygning af vindkraft, og
det er på denne baggrund man skal se ordningen, der sikrer,
at det ikke er tilfældige husejere, der skal bære et
eventuelt værditab som følge af opstillingen. Er der
et værditab, skal det på dette specielle område
bæres af vindmølleopstilleren.
Det er det fulde individuelle værditab, som skal
betales, og der er således ikke - som i naboretten - nogen
tålegrænse.
Enhver, der lider et værditab som følge af
vindmølleopstillingen, er efter forslaget berettiget til
godtgørelse herfor uanset afstanden til vindmøllen.
Det foreslås med lovforslaget, at ejere af ejendomme, der er
beliggende i en afstand af op til 6 gange højden af den
planlagte vindmølle, kan anmelde krav uden at skulle betale
sagsomkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4000
kr.
Opstilleren har pligt til at udarbejde orienteringsmateriale
om mølleprojektet og orientere berørte naboer
på et offentligt møde senest 4 uger inden
udløbet af den kommunale planproces. Det er i dag med
anvendelse af visualisering muligt at kortlægge den visuelle
påvirkning af vindmøller for naboejendomme meget
præcist. Det forventes, at visualiseringer bliver et
væsentligt led i orienteringen af kommende naboer til
vindmøller.
Medfører opstillingen gener og dermed værditab,
som ikke med rimelighed kunne forudses inden opstillingen, eller
har ejeren været forhindret i at rejse kravet rettidigt
på grund af sygdom eller bortrejse, er der dog en vis
mulighed for at få dispensation til at fremsætte krav
indtil 6 uger efter møllens tilslutning til elnettet.
Investor og naboerne har mulighed for at indgå en
frivillig aftale om betaling af værditabet. Hvis der ikke
indgås en frivillig aftale, fastsættes værditabet
af en uafhængig taksationsmyndighed, som består af en
jurist som formand og en sagkyndig i vurdering af fast ejendom.
Fastsættelsen sker på baggrund af en individuel
vurdering af ejendommene.
Udpegningen af formænd og sagkyndige foretages af
ministeren, og det er hensigten at udpege en juridisk formand pr.
region og flere ejendomsmæglere i de enkelte regioner. Den
juridiske formand vil herefter anmode en af de udpegede
ejendomsmæglere i regionen om at deltage i den konkrete
taksation. Ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive
lagt vægt på, at den pågældende ikke driver
virksomhed i det pågældende område, således
at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er samtidigt
vigtigt at sikre, at den pågældende har kendskab til
priser og prisudvikling for ejendomme i området.
Energinet.dk fungerer som sekretariat for ordningen.
Energinet.dk kan give både vindmølleopstilleren,
naboer og andre om råd og vejledning om
værditabsordningen - såvel om rettigheder som om
pligter. Det er tilstræbt at gøre ordningen så
gennemsigtig og overskuelig som muligt for at fremme udbygningen
med vindkraft mest muligt.
Taksationsproceduren i lovforslaget er mere enkel end
taksationsproceduren på vejområdet, dels fordi
ekspropriation vurderes som et større indgreb over for
borgeren end opsætning af en vindmølle, dels fordi der
forventes flere sager end på vejområdet. Derfor kan
taksatationsmyndighedens afgørelse ikke ankes
administrativt, som det er tilfældet på
vejområdet, men indbringes for domstolene. Hertil kommer, at
lovens formål er opsætning af flere vindmøller,
hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at de ordninger, som
pålægges vindmølleopstilleren, er så
administrativt enkle som muligt.
2.3.2. Køberet til
vindmølleandele for naboer til vindmøller
Forslaget til købsretsordningen indebærer, at
vindmølleopstilleren skal tilbyde 20 pct. af projektets
værdi i henhold til udbudsmaterialet som ejerandele til
enhver borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18
år, og som har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra
opstillingsstedet. Afgrænsningen på de 4,5 km. anvendes
af regeringens planlægningsudvalg for vindmøller som
afgrænsning af inderzonen i forbindelse med
vindmølleplanlægningen. Såfremt alle andele ikke
sælges til de ovenfor nævnte borgere, skal overskydende
andele tilbydes enhver borger i kommunen som på tidspunktet
for udbuddet er over 18 år, og som ifølge
folkeregisteret har fast bopæl i den kommune, hvori
vindmøllen opstilles på tidspunktet for afholdelse af
udbuddet. Der vil skulle foretages en samlet udbudsrunde, i hvilken
der udbydes andele til begge personkredse. Købsretten
gælder ikke indehavere af fritidshuse eller
fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde
indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er
mere entydigt og derfor overskueligt for
vindmølleopstilleren.
Køberetsordningen omfatter alle nye møller
på mindst 25 meters højde. Ordningen omfatter dog ikke
husstandsvindmøller, som undtagelsesvis måtte have en
højde over 25 meter, havvindmøller, der er udbudt
samt forsøgsmøller. Det er klima- og
energiministeren, der efter en konkret vurdering afgør, om
en mølle kan betegnes som en forsøgsmølle.
Hensynet til vindmølleopstilleren medfører, at de
udbudte andele ikke skal udgøre
mere end 20 pct. af det samlede projekt i henhold til
udbudsmaterialet. Opstilleren kan dog vælge at udbyde en
større andel, ligesom opstilleren kan vælge at udbyde
en hel mølle. I samme henseende bygger ordningen på et
princip om, at opstilleren og køber stilles lige i forholdet
mellem omkostninger, indtægter, risiko og indflydelse. Prisen
på de udbudte ejerandele skal derfor fastsættes
således, at opstilleren og køberne efter ordningen
stilles lige. Ejerandelene skal som hovedregel udbydes til en
stykpris på 1.000 kWh. Disse betingelser skal gøre
ordningen attraktiv for køberne og dermed bidrage til at
sikre ordningens udbredelse.
Som grundlag for udbuddet skal opstiller udarbejde et
udbudsmateriale for vindmølleprojektet, som skal være
ledsaget af en erklæring fra en statsautoriseret revisor.
Udbudsmaterialet skal sikre, at naboer til vindmøllen
får et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, når de skal
tage stilling til, om de ønsker at investere i
vindmølleprojektet.
Overstiger de indkomne bud antallet af udbudte ejerandele,
tilstræbes det, at ejerandelene fordeles således, at
alle får minimum en ejerandel for at sikre størst
mulig lokal forankring af projektet.
Det bemærkes, at naboer til nye vindmøller
principielt kan modtage betaling for værditab efter den
foreslåede værditabsordning, selvom de har købt
andele i møllen efter køberetsordningen. Det kan
dog ikke udelukkes, at taksationsmyndigheden eller domstolene vil
finde, at der i særlige situationer kan være grunde,
der taler for, at betalingen kan nedsættes eller bortfalde,
hvis en nabo benytter muligheden for at erhverve andele ud fra en
betragtning om medvirken til skaden.
2.3.3. Grøn ordning til
styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier
Der gennemføres som led i energiaftalen af 21. februar
2008 en grøn ordning i forbindelse med opstilling af nye
vindmøller på land. Formålet med ordningen er at
fremme den lokale accept af opstillingen af nye vindmøller
på land. Der vil således kunne gives tilskud til
kommuner, hvor der opstilles vindmøller, til at
iværksætte anlægsarbejder til styrkelse af
landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og
kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med
henblik på fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende
energikilder i kommunen. Energinet.dk træffer
afgørelse om støtte til kommunerne efter
ansøgning.
Ordningen finansieres ved at Energinet.dk indbetaler 0,4
øre pr. kWh for de første 22.000 fuldlasttimer
på konti for de kommuner, hvor vindmøllerne
opstilles.
2.3.4. Garantifond til støtte
af finansiering af lokale vindmøllelavs
forundersøgelser m.v.
Der oprettes som led i udmøntningen af energiaftalen en
garantifond på 10 mio. kr. til støtte af finansiering
af lokale møllelavs forundersøgelser m.m. Fonden
bliver finansieret af elforbrugerne som en Public Service
Obligation (PSO) og administreres af Energinet.dk. Formålet
med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale
vindmøllelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt
forankrede vindmølleprojekter.
Fonden stiller garanti for lån, som optages af lokale
vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper til
finansiering af bl.a. forundersøgelser med henblik på
at opstille en vindmølle. Garantien bortfalder ved
nettilslutningen af vindmøllen, dog senest 3 måneder
efter, at vingerne er sat på vindmøllen. Garantien
kommer kun til udløsning, hvis det optagne lån
misligholdes. Hvis ikke projektet fører til opstilling af
vindmøller, afskrives de udbetalte midler.
3. Gældende bestemmelser
Lovforslaget indeholder endvidere en række bestemmelser
fra den eksisterende elforsyningslov, herunder de ændringer
af støttesatser m.v. som blev vedtaget af Folketinget den
12. juni 2008 ved L 129 (lov nr. 505 af 17. juni 2008), og som
endnu ikke er trådt i kraft.
Det drejer sig primært om:
- Regler om
tilladelse til elproduktion m.v. på havet (herunder udbud af
havvindmølleparker).
- Regler om
nettilslutning m.v. af vindmøller.
- Regler om
regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
- Pristillæg
til VE-elproduktionsanlæg.
- Pulje til
små VE-teknologier.
4. Tekniske og
sikkerhedsmæssige krav til vindmøller
Som følge af de vindmøllehavarier, der indtraf i
foråret 2008, har det været et ønske at skabe
mulighed for at kunne skærpe reglerne vedrørende
vindmøllesikkerhed yderligere. Det foreslås derfor, at
vindmøllen kan kræves standset, såfremt
vindmølleejeren ikke overholder sin pligt til at sikre, at
vindmøllen er regelmæssigt vedligeholdt og serviceret
af en virksomhed godkendt hertil. Det foreslås endvidere, at
der skabes lovhjemmel til at kunne kræve, at
vindmølleejeren har pligt til at være
ansvarsforsikret.
5. Andre ændringer
Ved lovforslagets § 23 foreslås en forenkling
af udbudsprocessen for havvindmøller. Klima- og
energiministeren får mulighed for at bestemme, at
Energinet.dk kan gennemføre forundersøgelser,
herunder VVM-undersøgelser, og stille resultaterne af
undersøgelserne til rådighed for deltagerne i
udbuddet. Ændringen forventes at ville fremrykke
udbudsprocessen og samtidig mindske deltagernes risiko ved at
afgive tilbud, hvilket må antages at påvirke prisen for
etableringen af anlægget. Vinderen af udbuddet skal ligesom i
dag afholde omkostningerne ved forundersøgelserne.
Bestemmelserne om VE-beviser foreslås ophævet, da
disse aldrig har været sat i kraft og heller ikke forventes
sat i kraft. Såfremt det måtte blive aktuelt med
VE-oprindelsesgarantibeviser, vil de næppe skulle udarbejdes
på den måde, som det oprindeligt var forudsat i
elforsyningsloven. Europa-Kommissionen har den 23. januar 2008
fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, hvor der
åbnes mulighed for, at lande selv handler med eller tillader
private operatører at handle med
VE-oprindelsesgarantibeviser. Klima- og energiministeren vil om
fornødent fremsætte ændringsforslag til
VE-loven, såfremt det endeligt vedtagne VE-direktiv
måtte nødvendiggøre dette.
Ved lovforslagets § 60 får klima- og
energiministeren hjemmel til efter en konkret vurdering at undtage
visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger, installationer, produkter m.v. fra
kravet om indførelse i Lovtidende. Klima- og
energiministeren foreslås i forlængelse heraf
bemyndiget til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om
indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer i stedet kan fås. Forslaget skal sikre, at
visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer inden
for VE-lovens område efter en konkret vurdering kan undtages
fra indførelse i Lovtidende og kundgøres på
anden måde.
Behovet for at kunne undtage visse internationale vedtagelser
og tekniske specifikationer på VE-lovens område fra
kravet om indførelse i Lovtidende er især begrundet i,
at en række krav til virksomheder, vindmøller m.v.
(såvel til udstyr m.v. som til deres anvendelse af
kvalitetsstyring) baserer sig på dels internationale
vedtagelser, dels tekniske specifikationer, der er udarbejdet af
standardiseringsorganer. Disse kan i følge Kulturministeriet
efter en konkret vurdering betragtes som værker, der nyder
beskyttelse i henhold til ophavsretsloven.
Herudover indeholder de forskrifter, forslaget til
§ 60 vedrører, hovedsageligt henvisninger til
detaljerede tekniske krav til virksomheder, anlæg,
indretninger, produkter m.v., som retter sig mod en snæver
kreds af erhvervsdrivende inden for professionelle og ofte
internationalt orienterede kredse.
Ved internationale vedtagelser forstås f.eks.
beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v.
fra FN, OECD eller andre internationale organisationer, mens der
ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås
standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter,
retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale
eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk
Standard (DS), Euro-pean Committee for Standardization (CEN),
European Commitee for Electrotechnical Standardization (CEN-ELEC)
og International Organisation for Standardization (ISO), af
nationale eller internationale akkredite-ringsorganer og
sammenslutninger eller af brancheorganisationer m.v. I visse
tilfælde kan en forskrift være både en
international vedtagelse og en teknisk specifikation.
Efter § 2, stk. 2, i lov om udgivelse af en
Lovtidende og en Ministerialtidende (herefter lovtidendeloven) skal
alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end udstedes
(anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer,
regulativer, instrukser, vedtægter osv.), indføres i
Lovtidende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkningers afsnit 2-4 i forslag til lov om ændring
af forskellige love på Klima- og Energiministeriets
område fremsat af klima- og energiministeren den 30. oktober
2008.
De forskrifter, lovforslaget vedrører, er forskrifter
omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende. Det er for
disse forskrifters vedkommende Klima- og Energiministeriets
opfattelse, at der gør sig særlige hensyn
gæl-dende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens
normale kundgørelsesordning. Der er således dels tale
om en række tekniske specifikationer, der nyder ophavsretlig
beskyttelse, hvilket gør, at de ikke frit kan
indføres i Lovtidende, dels forskrifter, der hovedsageligt
indeholder tekniske, detaljerede anvisninger om krav til f.eks.
virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., ligesom
forskrifterne næsten udelukkende retter sig mod en
snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne
erhvervsmæssigt.
Med lovforslaget foreslås der indført en
bestemmelse for de internationale vedtagelser såvel som for
de tekniske specifikationer om undtagelse fra indførelse i
Lovtidende. En forskrift kan i visse tilfælde både
være en international vedtagelse og en teknisk specifikation,
ligesom der i vidt omfang er identitet mellem de hensyn, der
begrunder, at forskrifterne mest hensigtsmæssigt ikke
indføres i Lovtidende.
Hvor de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer
ikke indføres i Lovtidende, foreslås det, at klima- og
energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
hvorledes oplysning om indholdet af disse forskrifter i stedet kan
fås. Bemyndigelsen forudsættes anvendt i alle
tilfælde, hvor en forskrift er undtaget fra indførelse
i Lovtidende, således at klima- og energiministeren i hvert
enkelt tilfælde overvejer, på hvilken måde det er
mest hensigtsmæssigt at give adgang til oplysning om
indholdet af forskrifterne. Ophavsretlige aspekter fører
til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis
udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der
administrerer ordningen.
Den foreslåede adgang for klima- og energiministeren til
at fastsætte regler om, at visse internationale vedtagelser
og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende,
påtænkes anvendt i tilfælde, hvor henvisning til
disse forskrifter er nødvendig eksempelvis som led i
EU-implementering m.v., og hvor ophavsretlige aspekter fører
til, at forskrifterne ikke frit kan indføres i Lovtidende.
Som bestemmelserne er udformet, kan hele eller dele af en forskrift
undtages fra indførsel i Lovtidende. Det må bero
på en konkret vurdering, om det er hensigtsmæssigt at
kundgøre en del af en forskrift, hvor større eller
mindre dele må undtages fra kundgørelse i Lovtidende
på baggrund af den ophavsretlige beskyttelse.
Afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra
indførelse i Lovtidende, og hvorledes oplysning om indholdet
heraf i stedet kan fås, forudsættes således
truffet ud fra en konkret vurdering, som foretages i forbindelse
med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori
henvisningen til forskriften findes. Selve den
bekendtgørelse, hvori der henvises til en forskrift omfattet
af lovforslaget, vil i overensstemmelse med den normale
kundgørelsesordning skulle indføres i Lovtidende,
hvor interesserede til enhver tid vil kunne gøre sig bekendt
med forskriftens eksistens og som anført samtidig blive
informeret om, hvor oplysning om indholdet af de forskrifter,
hvortil der er henvist, kan fås.
6. Forholdet til anden lovgivning
6.1. Anden energilovgivning m.v.
VE-Loven fokuserer på produktion af elektricitet ved
anvendelse af vedvarende energikilder (VE-elektricitet). Lovens
bestemmelser har dog også i kraft af den betydelige
samproduktion af elektricitet og varme betydning for en effektiv
fjernvarmesektor.
Loven skal endvidere ses i sammenhæng med anden
lovregulering, som skal fremme effektiv og miljøvenlig
anvendelse af energi. På produktionssiden skal nævnes
CO2-kvotelovgivningen. Med hensyn til effektivisering og reduktion
af energiforbruget kan nævnes loven om miljøvenligt
design af energiforbrugende produkter (eco-design), lov om fremme
af energibesparelser (energispareloven) og lov om fremme af
energibesparelser i bygninger (energimærkning af
bygninger).
6.2. Lov om planlægning
Opstilling af vindmøller skal ske i overensstemmelse
med reglerne i planlovgivningen. En række af lovforslagets
regler skal derfor ses på baggrund heaf.
6.2.1. VVM-pligtige
vindmøller
En bygherre skal ifølge § 2 i
bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af
visse offentlige og private anlægs virkning på
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
(VVM-bekendtgørelsen) over for kommunen anmelde
ønsket om at opføre en vindmølle eller en
gruppe af vindmøller på en given lokalitet og
fremsende en projektbeskrivelse herom til kommunen.
Ifølge »vindmøllecirkulæret«
(cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for
og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) skal
vindmøller fortrinsvis opstilles i grupper, men
enkeltstående vindmøller er ikke udelukket.
Cirkulæret indeholder i øvrigt nogle minimumskrav
både til planlægning og landzonesagsbehandling for
vindmøller, herunder om minimumsafstand til naboer.
Ved planlægning for vindmøller skal der tages
omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning, og den
redegørelse, der skal ledsage planforslag, skal indeholde en
vurdering af, hvorledes møllerne vil påvirke
nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, de
jordbrugsmæssige interesser samt oplysning om områdets
vindenergimæssige egnethed til opstilling af
vindmøller.
Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller
grupper af vindmøller med flere end tre møller er
obligatorisk omfattet af planlovens regler om vurdering af
virkningerne på miljøet (VVM-pligt).
Andre vindmøller skal kommunalbestyrelsen
»screene«. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal
vurdere, om møllen/møllerne må antages at kunne
påvirke miljøet væsentligt og dermed bliver
VVM-pligtig. Er møllen ikke VVM-pligtig, kræves alene
landzonetilladelse, når møllen opstilles i landzone,
medmindre møllen forudsætter lokalplan.
VVM-pligtige anlæg må ikke påbegyndes,
før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om
beliggenheden og udformningen af anlægget med
tilhørende VVM-redegørelse.
Ved tilvejebringelse af retningslinjer i kommuneplanen for
VVM-pligtige anlæg skal kommunalbestyrelsen
offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene af
det påtænkte anlæg. Offentliggørelsen skal
ske forud for igangsættelsen af arbejdet med
redegørelsen for anlæggets forventede væsentlige
virkninger på miljøet.
Kommunen indleder en kommuneplanproces for anlægget,
typisk ved at udsende et ideoplæg til offentligheden i mindst
to uger. Kommunen indkalder hermed ideer og forslag til
VVM-redegørelsens indhold (idéfasen).
Bygherre og kommunen vil herefter udarbejde en
VVM-redegørelse. I VVM-redegørelsen vurderes
anlæggets påvirkning af omgivelserne, f.eks.
landskabelig påvirkning inkl. visualisering,
støjpåvirkning, påvirkning af dyrelivet og
alternative placeringer.
Kommunen offentliggør herefter et forslag til
kommuneplanretningslinjer ledsaget af VVM-redegørelsen og
konklusionerne herpå i mindst otte uger (debatfasen).
Efter udløbet af debatfasen kan forslaget vedtages
endeligt af kommunalbestyrelsen. Der kan i forbindelsen med
vedtagelsen foretages ændringer i det offentliggjorte
planforslag, der er affødt af debatfasen - f.eks. at en
mølle skal tages ud af projektet. Parallelt hermed og i
samme »proces« udarbejder kommunalbestyrelsen lokalplan
for projektet (typisk en »bonuslokalplan« efter
planlovens § 15, stk. 4, der erstatter
landzonetilladelse), hvis anlægget er
lokalplanpligtigt.
Herefter kan kommunen meddele VVM-tilladelse til
vindmøllen. VVM-tilladelsen kan indeholde vilkår, som
er direkte afledt af VVM-redegørelsen og om nedtagning,
når møllen ikke længere er i brug.
6.2.2. Landzonetilladelse
Er projektet ikke VVM-pligtigt skal det behandles efter
planlovens landzoneregler.
Vindmøllecirkulæret indeholder en række
minimumskrav både til planlægningen og
landzonesagsbehandling for vindmøller.
For behandling af landzonesager medfører
cirkulæret navnlig,
- at der skal tages
størst muligt hensyn til nabobeboelse og til de
øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det
åbne land, herunder vedrørende natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og jordbruget,
- at der - med
nogle få undtagelser - kun kan meddeles tilladelse til
opstilling til vindmøller, hvis opstillingen er i
overensstemmelse med en specifik udpegning i kommuneplanen eller
opretholdte regionplanretningslinjer, og
- at der er en
mindsteafstand til naboer.
Planlovens landzonebestemmelser indeholder krav om
naboorientering, før en tilladelse kan meddeles, men for
opstilling af ikke-VVM-pligtige vindmøller alene på
baggrund af en landzonetilladelse er der ikke krav om
gennemførelse af en egentlig visualisering på samme
måde som efter VVM-reglerne. Naboerne har således ikke
den samme mulighed for at vurdere møllernes påvirkning
af omgivelserne, som hvis opstillingen havde forudsat en
VVM-redegørelse.
For at sikre at naboerne får samme mulighed for at
vurdere det mulige værditab på deres ejendom gennem
visualiseringer som naboer til VVM-pligtige vindmøller,
foreslås det i forslaget til § 9, stk. 2, at
Energinet.dk for kommende vindmøller kan pålægge
opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder
visualiseringer, hvis dette er nødvendigt.
Energistyrelsen vil skulle udarbejde regler vedrørende
de fire nye ordninger samt om skærpede regler
vedrørende vindmøllesikkerhed. Desuden vil
Energistyrelsen skulle udarbejde vejledningsmateriale
vedrørende de nye ordninger samt forberede klima- og
energiministerens udpegning af medlemmer til taksationsmyndigheden
til værditabsordningen. Samlet vurderes det nødvendige
årsværksbehov i Energistyrelsen at blive på 2
årsværk svarende til ca. 1 mio. kr. årligt, som
afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige
rammer.
6.3. Skattelovgivningen
Forslaget indebærer ikke ændringer i de
gældende beskatningsregler.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Gennemførelsen af de fire nye ordninger -
værditabsordning, køberetsordning, grøn ordning
og garantifond samt de skærpede regler vedrørende
vindmøllesikkerhed vil føre til øgede
statslige administrative omkostninger. Den øgede
administration vil primært blive varetaget af Energistyrelsen
og Energinet.dk. Det skønnes endvidere, at der vil
være tale om et meget begrænset ressourceforbrug for
Energiklagenævnet.
Energistyrelsen vil skulle udarbejde regler vedrørende
de fire nye ordninger samt om skærpede regler
vedrørende vindmøllesikkerhed. Desuden vil
Energistyrelsen skulle udarbejde vejledningsmateriale
vedrørende de nye ordninger samt forberede klima- og
energiministerens udpegning af medlemmer til taksationsmyndigheden
til værditabsordningen. Samlet vurderes det nødvendige
årsværksbehov i Energistyrelsen at blive på 2
årsværk svarende til ca. 1 mio. kr. årligt, som
afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige
rammer.
Forslaget vurderes ikke have økonomiske konsekvenser
for regioner og kommuner. Den grønne ordning til styrkelse
af lokale landskabelige og rekreative værdier kan
indebære administration for kommunerne. Men da der er tale om
en tilskudsordning, som i princippet er frivillig, skønnes
ordningen ikke at være en administrativ belastning for
kommunen.
8. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Af lovforslagets bestemmelser vil det primært være
tre af de fire nye ordninger til fremme af udbygningen med
vindmøller: værditabsordning, køberetsordning
og garantifond, som er beskrevet i afsnit 2.3., der vil
påvirke erhvervslivets økonomiske og administrative
omkostninger. Den sidste af de fire ordninger, nemlig den
grønne ordning administreres af Energinet.dk, uden at
vindmølleejeren involveres. Selv om visse af ordningerne vil
medføre nye omkostninger for vindmølleopstillerne,
vil de dog samtidigt fremme den folkelige accept af
vindmøller og forbedre mulighederne for at opstille nye
vindmøller i Danmark.
Betaling for værditab på fast ejendom ved
opstilling af vindmøller vil føre til såvel
administrative som økonomiske omkostninger for
vindmølleopstillere. Lovforslaget er efter høringen
søgt tilpasset, så de administrative omkostninger ved
ordningen begrænses mest muligt, uden at det ændrer ved
en fair behandling af sagerne. Opstilleren skal således efter
forslaget alene betale sagsomkostninger i forbindelse med
behandling af berettigede krav.
Vindmølleopstilleren vil efter lovforslaget ikke skulle
bruge ressourcer på at identificere alle, der er berettigede
til værditabsbetaling, men kan nøjes med på et
møde at informere om opstillingen af vindmøller, samt
om muligheden for at anmelde krav om værditabsbetaling.
Yderligere stilles nu krav om betaling af 4000 kr. til
dækning af sagsomkostningerne, hvis der rejses krav fra
ejere, hvis ejendomme ikke ligger tæt på
opstillingsstedet. Efter forslaget indføres således en
zone på en afstand af 6 gange møllens højde,
hvor der kan rejses krav om værditabsbetaling uden at der, -
som for alle andre - skal betales gebyr til dækning af
sagsomkostninger. Alle, der har et dokumenteret værditab
på over 1 pct., har krav på
værditabsbetaling.
Endeligt skal kravet nu som hovedregel rejses i planfasen for
vindmølleprojektet. Begrænsningen af den periode i
hvilken, der kan anmeldes krav om værditabsbetaling, vil
gøre det muligt at samle alle sagerne til behandling i
én samlet arbejdsgang. Det vil reducere de administrative
omkostninger for opstilleren.
Udgifterne til udarbejdelse af informationsmateriale, samt
annoncering og afholdelse af møder, skønnes at kunne
ligge i størrelsesordenen 50.000 kr. pr. mølle/klynge
af møller. Dog højere for meget store projekter. Der
vil i et vist omfang være sammenfald med det
informationsmateriale der skal laves til køberetsordningen,
samt med beskrivelser og visualiseringer der allerede i dag skal
laves i forbindelse med VVM-vurdering af projektet. Hertil kommer
omkostningen til taksation, for de ejendomme, hvor der tilkendes
værditabsbetaling. De samlede administrative
omkostninger til værditabsordningen vil især
afhænge af antallet af anmeldelser af berettigede krav om
værditabsbetaling. Med betydelig usikkerhed kan de samlede
administrative omkostninger skønnes til et beløb i
størrelsesordenen 100.000 kr. pr. vindmølleprojekt.
Dog mere for meget store vindmølleprojekter og for
projekter, der opføres i områder, hvor de er mange
ejendomme, der kan være økonomisk berørt af
projektet.
Køberet til vindmølleandele for lokale borgere
vil føre til administrative omkostninger i forbindelse med
udbud af ejerandele til salg. Bl.a. skal der udarbejdes et
udbudsmateriale, der beskriver de økonomiske forhold i
forbindelse med vindmølleprojektet. Udbudsmaterialet vil i
et vist omfang kunne indeholde materiale, som udarbejdes i
forbindelse med værditabsordningen. En forholdsmæssig
del af omkostningerne vil blive dækket gennem salg af
ejerandelene, idet de administrative udgifter kan indregnes i de
omkostninger, der skal dækkes gennem salget.
Salget kan ses som en mulighed for at rejse kapital til
vindmølleinvestering, men kan også ses som en
begrænsning af handlefriheden.
Garantifonden på 10 mio. kr. til støtte af
finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser
m.v. kan have positive økonomiske konsekvenser for lokale
vindmølleopstillere. Den vil forbedre
finansieringsmulighederne og kan også reducere
låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale
vindmølleprojekter. Garantifonden finansieres af PSO-midler,
det vil sige af elforbrugerne.
Ved lovforslaget forhøjes et PSO-finansieret
pristillæg til elektricitet fremstillet ved forgasningsgas
fra biomasse m.m., svarende til ca. 6 mio. kr. årligt.
I de skærpede regler vedrørende
vindmøllesikkerhed stilles der med lovforslaget krav om at
vindmølleejere tegner ansvarsforsikring. Dette vil dog kun
yderst beskedent omfang medføre meromkostninger, da langt
hovedparten af vindmølleejerne allerede i dag har tegnet en
sådan forsikring.
Ved udformningen af VE-loven har regeringen lagt vægt
på, at vindmølleejerne samlet gennem
fastsættelsen af pristillæggene vinder på de nye
regler.
Lovforslaget medfører en række administrative
opgaver for Energinet.dk i forbindelse med såvel de fire nye
ordninger som de skærpede regler vedrørende
vindmøllesikkerhed, som vil skulle finansieres over
Energinet.dk's nettariffer. Samlet vurderes de administrative
omkostninger til Energinet.dk's varetagelse af disse opgaver at
blive ca. 6 årsværk, svarende til ca. 3 mio. kr.
årligt, hvortil kan komme mindre omkostninger til
driftsmidler.
For så vidt angår forslagets § 60 om
undtagelse af visse standarder fra offentliggørelse i
Lovtidende bemærkes, at ophavsretlige aspekter vil
medføre, at kendskab til forskrifter i visse tilfælde
alene kan fås ved gennemsyn.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige
konsekvenser
Loven vil have miljømæssigt positive
konsekvenser. Loven danner grundlag for en udbygning af vedvarende
energi i Danmark og dermed mulighed for en reduktion i anvendelsen
af fossile brændsler. Det er visionen, at anvendelsen af
fossile brændsler på langt sigt helt skal udfases i
Danmark. Reduktion af forbruget af fossile brændsler vil
føre til en reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark
ligesom udledningen af NOx og SO2 vil blive reduceret.
11. Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at der kan være tale om
statsstøtte, for så vidt angår garantifonden til
støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs
forundersøgelser m.v., idet ordningen vil forbedre
finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og grupper
og eventuelt reducere låneomkostningerne i den forberedende
fase af lokale vindmølleprojekter.
Det fremgår imidlertid af forslaget, at der er indsat et
loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under
henvisning til støttens begrænsede størrelse
vurderes, at ordningen kan administreres inden for rammerne af den
af Kommissionen vedtagne de minimis-regel. De minimis-reglen
betyder, at virksomheder kan blive tildelt støtte på
op til 200.000 Euro i en periode på 3 regnskabsår, uden
at medlemsstaten skal notificere støtten til Kommissionen,
jf. Kommissionens forordning 69/200143, der blev ændret den
12. december 2006 med forordning 1998/2006, gældende fra 1.
januar 2007.
Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og
rekreative værdier finansieres ved, at Energinet.dk
indbetaler et beløb til ordningen på 0,4 øre
pr. kWh for elektricitet fra nye vindmøller. I lov nr. 505
af 17. juni 2008 blev der indført et pristillæg
på 0,4 øre pr. kWh til vindmølleejeren med
henblik på, at der i nærværende lovforslag blev
indført en bestemmelse om vindmølleejerens
indbetaling af beløbet til den grønne ordning. Dette
pristillæg omfattes af EU-notificeringen af de øvrige
pristillæg til vindmøller i medfør af lov nr.
505. Da denne finansiering af ordningen vurderes at være
unødigt kompliceret, fremgår det i stedet af
nærværende lovforslag, at beløbet indbetales
direkte af Energinet.dk til ordningen. Vindmølleejeren har
herefter ikke rådighed over beløbet, og de indbetalte
beløb skal ikke anvendes i tilknytning til den
pågældende vindmølle. Det vurderes herefter, at
beløbet ikke udgør statsstøtte. De danske
myndigheder har tilkendegivet dette for Kommissionen.
Bestemmelserne om den grønne ordning kan sættes i
kraft, når Kommissionen tilkendegiver, at den er enig
heri.
Forslaget inkorporerer herudover pristillæg og
puljeordning, som blev vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008.
Pristillæg er notificeret hos Kommissionen som
statsstøtte. Bestemmelserne om pristillæg kan
først sættes i kraft i det omfang og fra det
tidspunkt, som følger af Kommissionens godkendelse efter
statsstøttereglerne. Tilsvarende vil gælde
støtte til elektricitet produceret ved anvendelse af
forgasningsgas fremstillet ved biomasse, medmindre støtten
kan administreres inden for rammerne af de minimis-reglen, jf.
ovenfor.
Forslaget om etablering af en obligatorisk
køberetsordning til vindmølleandele for naboer til
vindmøller vurderes endvidere at være i
overensstemmelse med EF-Traktatens artikel 43 om den fri
etableringsret.
12. Høring
Forslaget er sendt i høring den 1. juli 2008 hos:
3F Fagligt Fælles Forbund, A/S Dansk Shell, ACE Denmark
Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet,
Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S,
Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for
Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish
Offshore Industry, Danish Operators, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Grønne, DONG Energy A/S, Dong
E&P, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet,
Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Risø DTU,
Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for
Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN),
Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS,
Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk
Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen,
ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
KL, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende
Energi, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere,
Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil A/S,
Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S,
Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden.
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Forøgede omkostninger i
Energistyrelsen ca. 2 årsværk, svarende til ca. 1 mio.
kr. årligt, som afholdes inden for de bevillingsmæssige
rammer. Forslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Forslaget vurderes ikke at indebære
administrative konsekvenser for regioner og kommuner. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Samlet set vil energiaftalen der ligger
til grund for lovforslaget forbedre de økonomiske muligheder
for vindmølleindustrien m.v. Garantiordningen giver en
finansieringsmæssig fordel for lokale
vindmølleopstillere. | Værditabsordningen vil føre
til merudgifter for vindmølleopstillere til dækning af
værditab på fast ejendom. PSO-omkostningerne øges med 10 mio.
kr. til garantifonden, og ca. 6 mio. kr. årligt til
forgasningsgas m.m. Merudgifter til Energinet.dk's
administration i forhold til værditabs- og
køberetsordning, grøn ordning samt garantifond, ca. 3
mio. kr. årligt. Udgifterne dækkes over Energinet.dk's
tariffer. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Samlingen af særlige regler om VE i
én lov vil forbedre tilgængeligheden af lovgivningen
for erhvervslivet. | Vindmølleopstillere vil få
øgede administrative omkostninger til værditabs- og
køberetsordningerne. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Loven vil føre til en udbygning med
vedvarende energi og vil derfor reducere såvel
drivhusgasudledningen som udledningen af SO2, NOx m.v. | |
Forholdet til EU-retten | Lovforslagets fire nye ordninger
indeholder ikke nye regler om statsstøtte, der skal
notificeres hos Kommissionen. For så vidt angår
garantifonden vil denne blive administreret inden for rammerne af
de minimis-reglen. Lovforslaget viderefører regler,
som er vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008, som er
notificeret som statsstøtte. Lovforslaget indeholder forslag
til regel om støtte til forgasning, som vil blive
notificeret som statstøtte, medmindre støtten kan
administreres inden for rammerne af de minimis-reglen. Forslaget om etablering af en obligatorisk
køberetsordning til vindmølleandele for lokale
borgere vurderes at være i overensstemmelse med EF-Traktatens
artikel 43 om den fri etableringsret. | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Lovens formål er ifølge stk. 1
at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende
energikilder i overensstemmelse med klima-,
miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn med
henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile
brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere
udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.
Ifølge stk. 2 skal
loven inden for disse rammer særligt medvirke til opfyldelsen
af de overordnede danske og internationale klimapolitiske
målsætninger om forøgelsen af den andel af
energi, som produceres ved anvendelsen af vedvarende energikilder.
Dermed menes målsætninger, som indeholder de
overordnede rammer for den fremtidige anvendelse af vedvarende
energikilder og for forøgelse af produktion af
VE-elektricitet.
De gældende målsætninger for fremme af
vedvarende energikilder fremgår af den energipolitiske aftale
af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene
2008-2011, som loven udspringer af. Det følger af den
energipolitiske aftale, at det er målsætningen, at
andelen af vedvarende elektricitet målt i forhold til
bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011. Herudover
vil resultatet af EU's byrdefordeling for vedvarende energi
være bindende for dansk energipolitik frem mod 2020. EU har
bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal
udgøre 20 pct. af EU's samlede energiforbrug.
I forslaget til stk. 3 indsættes en forpligtelse
for kommunerne til under ét at udarbejde og vedtage
kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet
vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene
2010 og 2011. Bestemmelsen er en opfølgning på den
energipolitiske aftale af 21. februar 2008, hvoraf fremgår,
at regeringen skal indgå en aftale med KL om kommunernes
planlægning (reservationer af arealer) for 75 MW i hvert af
årene 2010 og 2011.
Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen,
den 25. april 2008 indgået en sådan aftale med KL,
hvori kommunerne tilvejebringer planlægning (reservation af
arealer i form af retningslinjer og rammer) for yderligere 75 MW i
hvert af årene 2010 og 2011.
Til § 2
Stk. 1 fastslår lovens
anvendelsesområde. Dette sker ved en opremsning af, hvilke
områder loven særligt finder anvendelse på.
Det foreslås, at loven kommer til at indeholde
foranstaltninger til fremme af udbygningen
med vindmøller. Det drejer sig om fire nye ordninger,
som reguleres i lovens kapitel 2: Ordning om værditab
på fast ejendom ved opstilling af vindmøller,
køberet til vindmølleandele for lokale borgere,
grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og
rekreative værdier og en garantifond til støtte til
finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser
m.v.
Det foreslås herudover, at loven kommer til at indeholde
en række regler, som tidligere har stået i
elforsyningsloven. Det drejer sig primært om regler, som
alene regulerer elektricitet, som produceres ved anvendelse af
vedvarende energikilder, særligt reglerne om adgang til at
udnytte energi fra vand og vind på havet, tilslutning af
vindmøller, regulering af elproduktion fra udbudte
havvindmøller samt pristillæg til vindmøller og
andre VE-elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende
energikilder.
Der foreslås enkelte mindre ændringer af de
regler, som tidligere har stået i elforsyningsloven. Det
drejer sig bl.a. om en bemyndigelse for klima- og energiministeren
til at lade Energinet.dk gennemføre forundersøgelser
ved udbud af havvindmøller. Resultatet af
forundersøgelserne stilles til rådighed for deltagerne
i udbuddet.
Udgangspunktet for loven er, at regler, som kun
vedrører VE-elektricitet, flyttes fra elforsyningsloven til
denne lov, mens regler, som er fælles for VE-elektricitet og
elektricitet produceret ved anvendelse af fossile brændsler,
forbliver i elforsyningsloven. Således vil f.eks. regler om
bevilling og regler om tilslutning til elforsyningsnettet af andre
VE-elproduktionsanlæg end vindmøller forblive i
elforsyningsloven.
I enkelte tilfælde har det dog af hensyn til
sammenhængen med de øvrige bestemmelser i de to love
vist sig nødvendigt at opdele reglerne. Det gælder
f.eks. de generelle bestemmelser om fastsættelse af
pristillæg m.v., hvor de dele af reglerne, som
vedrører pristillæg efter denne lov, flyttes med over
fra elforsyningsloven. Ligeledes vil visse bestemmelser om
Energitilsynet, Energiklagenævn m.m. være indeholdt i
både denne lov og elforsyningsloven, idet de retter sig mod
bestemmelserne i de respektive love.
Ved den foreslåede afgrænsning mellem VE-lov og
lov om elforsyning undgås i vidt omfang, at de samme regler
gentages i flere love. Til gengæld vil elproducerende
VE-anlæg i et vist omfang være reguleret af begge love,
ligesom der vil være en del henvisninger mellem lovene. Dette
betyder f.eks., at det for visse anlæg vil gælde, at
der vil skulle ansøges om tilladelse både efter VE-lov
og elforsyningslov.
Da der i vid udstrækning er tale om, at gældende
bestemmelser overføres fra elforsyningsloven til denne lov,
vil der i øvrigt for så vidt angår
bemærkninger til bestemmelserne i vidt omfang blive henvist
til forarbejderne til bestemmelserne i elforsyningsloven. Der
medtages også bestemmelser i forslaget, som er vedtaget af
Folketinget, men endnu ikke sat i kraft på tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse. Det drejer sig om de bestemmelser
i lov nr. 505 af 17. juni 2008 om ændring af lov om
elforsyning, som vedrører pristillæg og pulje til
små VE-teknologier. Disse bestemmelser kan først
sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt,
Kommissionen har godkendt dem efter statsstøttereglerne. Der
vil blive henvist til bemærkningerne til disse bestemmelser
på lige fod med de øvrige gældende bestemmelser
i elforsyningsloven. I øvrigt henvises til forslagets
§ 74 om ikrafttræden, hvor der tages højde
for den situation, at en eller flere bestemmelser ikke måtte
være blevet godkendt på tidspunktet for denne lovs
ikrafttræden.
Lovforslaget indeholder alene regler om elektricitet
produceret ved anvendelse af vedvarende energikilder. Lovens
formål og anvendelsesområde giver dog mulighed for, at
denne også kan omfatte flere energiformer end elektricitet,
f.eks. geotermisk varme og solvarme, såfremt dette fremover
måtte blive aktuelt.
I stk. 2 defineres, hvad der
forstås ved vedvarende energikilder. Der er i
overensstemmelse med lovens formål og anvendelsesområde
tale om en bred definition, som rækker videre end produktion
af elektricitet, jf. bemærkningerne til stk. 1
ovenfor.
Energi, der fremstilles ved afbrænding af affald, er
ikke nævnt, fordi det ikke er medtaget i denne lov. Dette
skyldes, at affaldsforbrænding primært vil foregå
på særlige affaldsforbrændingsanlæg og
centrale kraftværker. Det findes derfor mest naturligt at
bibeholde bestemmelserne om affald i elforsyningsloven.
Definitionen af vedvarende energikilder i stk. 2 er ikke
udtømmende. Det findes derfor hensigtsmæssigt i stk. 3 at sikre, at klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen
heraf, hvis det f.eks. måtte vise sig nødvendigt i
forhold til EU.
Stk. 4 er en uændret
videreførelse af den gældende bestemmelse i
elforsyningslovens § 2, stk. 4, idet der også
for aktiviteter omfattet af VE-loven bør være en
generel hjemmel for klima- og energiministeren til at bestemme, at
anlæg og aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller
delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til elforsyningslovens
§ 2, stk. 4.
I forslaget til stk. 5
præciseres, at VE-loven ikke indeholder en udtømmende
regulering af elproducerende anlæg, som anvender vedvarende
energikilder. Anlæggene vil fortsat være omfattet af
reglerne i elforsyningsloven med hensyn til forhold
vedrørende elforsyning, som ikke reguleres i VE-loven. Det
vil bl.a. gælde reglerne om bevilling og tilladelse til
elproduktion, som er fælles for alle
elproduktionsanlæg. Tilsvarende gælder f.eks. reglerne
om regnskabsføring i elforsyningslovens § 85.
Elproducerende VE-anlæg vil således fremover være
reguleret af særlige regler om vedvarende energi i VE-loven
og generelle regler i elforsyningsloven.
Til § 3
Stk. 1 bestemmer lovens
geografiske anvendelsesområde, og stk. 2 indeholder en
bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte
regler eller træffe bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på søterritoriet og den eksklusive økonomiske
zone. Der er tale om en uændret videreførelse af
elforsyningslovens § 2, stk. 2, og § 2 a,
hvortil der henvises for så vidt angår
bemærkninger.
Til § 4
Bestemmelsen forpligter klima- og energiministeren til at give
en status for udbygningen med vedvarende energi i Danmark i
forbindelse med den energipolitiske redegørelse, som afgives
hvert år i henhold til lov om energipolitiske
foranstaltninger - normalt i april måned. Denne status for
udbygningen med vedvarende energi vil derfor kunne indgå i de
almindelige drøftelser i Folketinget om redegørelsen,
ligesom der vil kunne stilles forslag i forbindelse med godkendelse
af redegørelsen.
I redegørelsen vil der kunne gives oplysninger om den
aktuelle og forventede udbygningstakt for vedvarende energi.
Miljøministeren afgiver hvert år en
redegørelse til Folketinget om status for den i § 1,
stk. 3, nævnte kommuneplanlægning med arealreservation
til vindmøller. Kommunerne har ansvaret for
gennemførelse af arealreservationen. Ved manglende
målopfyldelse i forhold til arealreservationen skal
miljøministeren i samarbejde med forligskredsen træffe
beslutning om iværksættelse af supplerende virkemidler,
som skal sikre opfyldelse af den aftalte kapacitet.
Den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 udstikker en
målsætning om, at VE-andelen målt i forhold til
bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011. Det
fremgår ligeledes at EU's forventede byrdefordeling for
vedvarende energi vil være bindende for dansk energipolitik
frem mod 2020.
Til § 5
I denne bestemmelse foreslås indsat enkelte
definitioner, som har betydning for bestemmelser i denne lov. I
øvrigt anvendes samme definitioner som i elforsyningsloven,
jf. stk. 2.
Der foreslås indsat en definition af biomasse, som
svarer til den definition, som er fastsat af
miljøministeren. Miljøministeren har med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, og
§ 45, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1637
af 13. december 2006 om biomasseaffald. Ved biomasse forstås
herefter affald, der er angivet i bilag 1 til
bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen omfatter affald fra skovbrug,
træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der
forarbejder landbrugsprodukter, samt brændselspiller og
brændselsbriketter fremstillet heraf. Bilaget omfatter bl.a.
råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet
savværksflis, halm (herunder indbindingssnor fra halmballer)
m.v.
Eventuelle ændringer i forhold til definitionen af
biomasse, som måtte blive foretaget af
miljøministeren, vil herefter også gælde i
forhold til denne lov.
Definitionen af elværksfinansierede anlæg er en
uændret videreførelse af den tidligere definition i
elforsyningslovens § 55, stk. 2, til hvis
bemærkninger, der henvises. Definition har betydning for
bestemmelserne om pristillæg i §§ 40 og
46.
Herudover foreslås indsat en definition af
nettilslutningstidspunkt. Definitionen fremgår af
bemærkningerne til den tidligere elforsyningslovs
§ 56, stk. 1, hvortil der henvises. For så
vidt angår definitionen af fuldlasttimer findes den i den
tidligere elforsyningslovs § 56, stk. 2. Da der er
tale om et begreb, som anvendes flere gange, findes det mest
hensigtsmæssigt, at forklaringen fremgår under
definitioner.
Endelig foreslås indsat en definition af
VE-elektricitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
forslaget til § 50, stk. 6, og § 2,
stk. 2 og 3, om vedvarende energikilder. Bestemmelserne
viderefører den tidligere elforsyningslovs § 55,
stk. 1, som var indsat med henblik på en
afgrænsning af, hvilke anlæg der kunne modtage
pristillæg. I elforsyningslovens § 55, stk. 1,
blev vandkraftanlæg på 10 MW og derover undtaget fra
definitionen. Denne undtagelse kan fortsat have betydning i forhold
til bestemmelserne i forslagets §§ 47 og 48 om
pristillæg til bl.a. vandkraft. Det følger derfor af
forslagets § 50, stk. 6, at pristillæggene
også fremover alene kan gives til vandkraftanlæg under
10 MW, medmindre klima- og energiministeren måtte bestemme
andet. Elforsyningslovens § 55, stk. 1,
foreslås ophævet ved forslagets § 78, nr.
29.
Værditab på fast ejendom
ved opstilling af vindmøller
Bestemmelserne i forslaget til §§ 6-12 sikrer, at
ejere af fast ejendom får fuld betaling for et
værditab, som opstilling af vindmøller
påfører deres ejendom. Ordningen vedrører kun
værditab som følge af opstilling af vindmøller,
og det er derfor med forslaget ikke hensigten ændre på
mulighederne for at opnå erstatning eller
værditabsbetaling på andre områder.
Værditabsordningen indebærer, at der helt specifikt for
opstilling af vindmøller indføres en ganske
særlig ordning, hvor ejere af fast ejendom sikres betaling
for værditab i videre omfang end det, der i øvrigt
ville være tilfældet, såfremt værditabet
var blevet forårsaget af andre forhold.
Værditabet fastsættes efter de almindelige
erstatningsretlige principper, herunder en konkret individuel
vurdering af de enkelte ejendomme.
Det foreslås med lovforslaget, at ejere af ejendomme,
der er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden af
den planlagte vindmølle, kan anmelde krav uden at skulle
betale sagsomkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på
4000 kr. Gebyret tilbagebetales kun, hvis der tilkendes betaling
for værditab, og er således tabt, såfremt der
efter en konkret vurdering ikke tilkendes betaling.
Da forslaget indebærer, at krav om betaling for
værditab som hovedregel skal rejses allerede i planfasen for
vindmølleprojektet, adskiller ordningen sig på dette
punkt fra de almindelige erstatningsretlige principper, hvorefter
kravet - det fulde tab - først kan gøres op,
når selve skaden er indtrådt, og tabet dermed er en
realitet. Ordningen betegnes derfor som en værditabsordning.
Ordningen baserer sig i øvrigt på de almindelige
erstatningsretlige principper.
Ordningen supplerer de almindeligt gældende -
ulovbestemte - naboretlige erstatningsregler, men alene for
værditab forårsaget af opstilling af
vindmøller.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at der
indføres en pligt for opstilleren af en vindmølle til
at betale for værditab på fast ejendom, som
påføres ved opstillingen. Møller på under
25 meter og havvindmøller etableret via statsligt udbud er
dog ikke omfattet af ordningen. Beløbet kan nedsættes
eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til tabet.
Berettiget til at modtage betaling for et forårsaget
værditab er enhver, hvis ejendom lider et tab som
følge af opstillingen, jf. dog stk. 1 om medvirken og
stk. 3 om grænsen på 1 pct.
Det er det fulde værditab, der kan kræves betaling
for. Herved adskiller ordningen sig fra de gældende
naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for
det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad
man som led i den almindelige samfundsudvikling må
tåle.
Lovforslaget fastlægger ikke kriterier for
udmåling af værditabet, men det er forudsat, at
taksationsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a.
skal tage hensyn til områdets karakter og områdets
huspriser. Det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er
opstillet vindmøller i området, eller om der er andre
tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det
tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens
afstand fra bebyggelsen og til møllens højde og
forventede genevirkninger. Det er dog samtidigt i lovforslaget
forudsat, at fastsættelsen af værditabet foretages
på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret
på de konkrete, lokale forhold.
Ved opstiller forstås den person, eller den juridiske
person, der står som ejer af vindmøllen. Ordningen
omfatter alle nye møller, der opstilles på land,
(herunder også møller under den såkaldte
skrotningsordning) samt de møller, der opstilles på
havet og får samme tilskud som landvindmøller, det vil
sige havvindmøller, der ikke etableres gennem et udbud.
Herved omfattes både de kystnære havvindmøller
og vindmøller længere fra land, som etableres uden
udbud. Til gengæld er de udbudte havvindmøller, der
normalt er beliggende langt fra kysten, ikke omfattet, jf.
stk. 2.
Ved fast ejendom forstås en matrikuleret ejendom. Dette
indebærer, at også matrikler uden bebyggelse er
omfattet af bestemmelsen. Vurderingen af værditabet på
den faste ejendom skal foretages på baggrund af ejendommen,
som den forefindes på tidspunktet for afholdelse af det
offentlige møde om opstilling af vindmøllen. Der skal
herved tages hensyn til de muligheder og restriktioner, der er for
ejendommen efter kommunalplan, lokalplan m.v., og de muligheder og
restriktioner, som er tinglyst på ejendommen.
For så vidt angår skadelidtes medvirken til
påførelsen af værditab på en fast ejendom
vil det i denne sammenhæng ikke kunne udelukkes, at en
eventuel betaling bør nedsættes eller bortfalde som
følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko.
Egen skyld kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte
f.eks. har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af
vindmøllen. Ved en sådan aftale har skadelidte
umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det kan
ikke udelukkes, at værditabsbetalingen derfor bør
nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde.
Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder i en
given sag.
Forslagets stk. 2
indebærer, at minimøller, der er møller med et
rotorareal på 5 m2 eller derunder, som normalt placeres
på en ejendoms tagryg, ikke omfattes af betalingsordningen i
stk. 1. Ligeledes vil de såkaldte husstandsmøller
med en største totalhøjde på 25 meter (fra
vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids,
når denne er højst), der normalt opstilles i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg heller
ikke være omfattet af ordningen. Måtte en
husstandsmølle undtagelsesvist være over 25 meter, vil
den blive omfattet af ordningen.
Ordningen omfatter ikke havvindmøller, der
opføres efter udbud efter § 23. Disse
møller, der i øvrigt normalt beliggende langt fra
land, opføres på områder, hvor det gennem
omfattende planlægning er fastslået, at området
er velegnet hertil på baggrund af bl.a. en
miljømæssig vurdering.
I stk. 3 foreslås det,
at der ikke skal betales for værditab, hvis dette
udgør 1 pct. eller mindre af ejendommens værdi, jf.
stk. 1. Værditabet skal vurderes i forhold til
ejendommes værdi, som den fastsættes af
taksationsmyndigheden nævnt i § 7.
Det bemærkes, at pant i fast ejendom også omfatter
erstatning for beskadigelse af den pantsatte ejendom. Panthaver har
således krav på at få andel i en eventuel
erstatningssum, jf. pantebrevsformular A, punkt 5, og formular B,
punkt 6. Af beretning af 20. juli 1971 om pantebrevsformularer for
fast ejendom afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet,
s. 42, fremgår, for så vidt angår pantets omfang,
at »hvis ejendommen ødelægges eller forringes
ved en adfærd, der er erstatningspådragende for
tredjemænd, omfatter panteretten uden særlig vedtagelse
den opståede fordring mod tredjemand«. Værditabet
på en fast ejendom forårsaget af opstilling af
vindmøller må antages at være omfattet af
eventuelt pant i ejendommen, da den udbetalte sum skal modsvare den
værdiforringelse, som opsætningen af møllen
medfører. Det fremrykkede tidspunkt, hvor den skadelidte
skal rejse krav om værditab, kan ikke antages at ville
få betydning i forhold til, om beløbet er omfattet af
et eventuelt pant, når ordningen i øvrigt bygger
på almindelige erstatningsretlige principper og således
på et udgangspunkt om, at det fulde værditab skal
udredes på baggrund af en individuel vurdering.
Det er uafklaret i retspraksis, om panthaverens krav mod
skadevolderen er et afledet krav, eller om den
pågældende selvstændigt kan rette et krav mod
skadevolderen. Hvis skadevolder (opstilleren) hverken vidste eller
burde vide, at der var pant i den faste ejendom, da vil den
pågældende kunne betale med frigørende virkning
til ejeren af den faste ejendom. Østre Landsret har i en dom
afsagt den 30. november 1990 udtalt, at da skadevolder ikke med
frigørende virkning havde kunnet betale erstatning for
ekstraordinær ødelæggelse af en lejet fast
ejendom, da var skadevolderen forpligtet til at betale erstatning
herfor til panthaveren. Østre Landsret lagde herved til
grund, at erstatningen var omfattet af panteretten. Dommen er
refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, s. 226 Ø.
Det fremgår ikke af dommen, om retten herved lagde til grund,
at skadevolderen var forpligtet til at slå op i tingbogen for
at blive bekendt med eventuelle panthaveres identitet.
Til § 7
Efter bestemmelsen træffer taksationsmyndigheden
afgørelse om værditabets størrelse på
baggrund af en individuel vurdering heraf.
Parterne har dog mulighed for i stedet at indgå en
aftale om betalingens størrelse. Indgås en sådan
aftale, er værdispørgsmålet endeligt afklaret,
og spørgsmål om værditabets størrelse kan
i så fald hverken indbringes for taksationsmyndigheden eller
for domstolene. Indgår parterne ikke en aftale,
fastsættes værditabet af taksationsmyndigheden, jf.
§ 9, stk. 6.
Taksationsmyndigheden består af 2 personer: en formand,
der opfylder kravene til at kunne blive udnævnt til dommer,
og en sagkyndig i vurdering af værdien af fast ejendom, jf.
forslag til stk. 2. Den sagkyndige forventes at være en
ejendomsmægler.
Som det fremgår af bestemmelsen, er den juridiske
formands stemme afgørende, såfremt parterne er uenige
om vurderingen af værditabets størrelse. Den
sagkyndige kan dog anmode om, at dennes vurdering af ejendommens
værditab fremgår af afgørelsen.
Udpegningen af formænd og sagkyndige foretages af
ministeren. Det er hensigten at udpege en juridisk formand pr.
region og flere ejendomsmæglere i de enkelte regioner. Den
juridiske formand vil herefter i samarbejde med Energinet.dk anmode
en af de for regionen udpegede ejendomsmæglere om at deltage
i den konkrete taksation. Ved udpegningen af den konkrete
sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den
pågældende ikke driver virksomhed i det
pågældende område, således at eventuelle
interessekonflikter undgås. Det er samtidigt vigtigt at
sikre, at den pågældende har kendskab til priser og
prisudvikling for ejendomme i området.
Da taksationsmyndigheden er en del af den offentlige
forvaltning, er den i sin virksomhed underlagt offentlighedsloven,
forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.
Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder allerede for
Energinet.dk's virke, jf. § 17 i lov om Energinet.dk.
Taksationsmyndigheden kan - på samme måde som
domstolene - søge at forlige parterne som alternativ til, at
myndigheden træffer en afgørelse.
Efter forslaget til stk. 3 skal
taksationsmyndigheden underrette opstilleren, ejeren og
Energinet.dk om de trufne afgørelser.
Forslagets stk.4 indebærer, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens
opgaver og om honoreringen herfor.
For at sikre den størst mulige gennemsigtighed omkring
opstillernes udgifter til ordningen er der med lovforslaget skabt
mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om
honoreringen af medlemmerne af taksationsmyndigheden. Der vil kunne
fastsættes en betaling pr. sag eller en timebetaling.
Udformningen af regler om honorering vil ske efter drøftelse
med de relevante faglige organisationer.
Til § 8
Efter bestemmelsen i § 8, stk. 1, kan klima- og
energiministeren pålægge Energinet.dk at yde bistand
til taksationsmyndigheden. Der kunne her være tale om at
anmode Energinet.dk om at være ansvarlig for
fastlæggelse af tid og sted m.v. for taksationsmyndighedens
besigtigelser og at foretage partshøring m.v. efter
forvaltningsloven på vegne af taksationsmyndigheden. Andre
opgaver kunne være at forfatte og sende endelige
afgørelser ud til parterne samt at føre journal m.v.
bl.a. af hensyn til krav i offentlighedsloven.
Det er forudsat, at bistanden til taksationsmyndigheden har
generel karakter, og der er således ikke tale om, at
Energinet.dk skal deltage i afgørelsen af de konkrete sager,
herunder fastsættelsen af værditabet.
En række administrative opgaver for Energinet.dk i
forbindelse med ordningen er herudover fastsat direkte i
lovforslaget.
Det drejer sig om, at Energinet.dk. skal give råd og
vejledning om ordningen og proceduren for opnåelse af
værditabsbetaling, jf. § 8, stk. 2. Der er
behov for, at vindmølleopstilleren, naboer eller andre kan
rette henvendelse til en myndighed og få råd og
vejledning om ordningen og fremgangsmåden for opnåelse
af betaling for værditab. Det må således
forudses, at naboer, der mener at være økonomisk
berørte af vindmølleopstillingen, kan få brug
for oplysninger om deres rettigheder fra en myndighed, og ikke
udelukkende skulle basere sig på oplysninger fra opstilleren.
De enkelte taksationsmyndigheder er ikke velegnede til at
løse denne opgave, da deres arbejde er at foretage en
konkret vurdering af værditab. Efter lovforslaget skal
Energinet.dk derfor yde vindmølleinvestor, naboer og andre
råd og vejledning om ordningen, herunder om parternes pligter
og rettigheder og om de regler, som måtte blive fastsat af
ministeren.
Energinet.dk skal endvidere godkende orienteringsmateriale om
ordningen og godkende annonceringens form og frist for indkaldelse
til det offentlige møde, jf. § 9, stk. 2.
Energinet.dk skal endvidere påse, at det af
orienteringsmødet fremgår, hvilke ejendomme, der er
beliggende i en afstand af op til 6 gange
møllehøjden. Energinet.dk skal derudover modtage krav
på værditabserstatning fra berørte ejere og
modtage eventuelt gebyr for anmeldelse af krav, jf. § 9,
stk. 4, samt sende kravet til taksation, såfremt der
ikke indgås forlig inden 4 uger jf. § 9,
stk. 6.
Energinet.dk's udgifter vil efter forslaget kunne
opkræves over tarifferne som angivet i elforsyningslovens
§ 8, stk. 4, som ændret ved dette lovforslags
§ 78, nr. 4.
Til § 9
Det er væsentligt, at opstilleren så tidligt som
muligt kan få et overblik over, hvor store beløb der
skal betales til personer, hvis ejendom må antages at falde i
værdi som følge af opstillingen. Afklaring heraf kan
være af væsentlig betydning for
investeringsbeslutningen.
En afklaring af betalingsspørgsmålet på et
tidligt tidspunkt forventes tillige at bidrage til en hurtigere
afslutning af den kommunale planproces, da usikkerhed herom for
kommunens borgere kan bremse fremdriften i den kommunale
beslutningsproces.
Det er i dag med anvendelse af visualiseringer muligt at
forudse påvirkninger fra vindmøller på
naboejendomme meget præcist. Sådanne visualiseringer og
synlighedsanalyser vil som hovedregel blive udarbejdet i
forbindelse med den kommunale planproces, herunder
VVM-høringen. Der vil således inden opstilling af
møllen blive produceret billedmateriale, som giver et meget
præcist indtryk af den senere opstilling, ligesom
konsekvenserne af en eventuel flytning af møllen kan
dokumenteres.
Efter lovforslaget gennemføres en ordning, hvor
opstilleren inden 4 uger før VVM-høringens afslutning
skal afholde et offentligt møde, hvor der redegøres
for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste
ejendomme, jf. forslaget til stk. 1. For møller, der ikke
kræver VVM-tilladelse, afholdes mødet inden 4 uger
efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at
VVM-tilladelse ikke er påkrævet.
Som det fremgår af forslaget til stk. 2, skal opstilleren indkalde til det
offentlige møde med et rimeligt varsel. Ved et rimeligt
varsel skal det sikres, at naboerne har en realistisk mulighed for
at deltage i mødet. For at sikre en tilstrækkelig og
korrekt annoncering stilles der krav om, at annoncering og
indkaldelsesfrist på forhånd skal godkendes af
Energinet.dk. Annonceringen skal ud over relevante oplysninger om
mødet nøje redegøre for fremgangsmåden
for opnåelse af betaling for værditab på fast
ejendom, herunder især reglerne i stk. 3-5, hvorefter krav
på værditabserstatning skal anmeldes inden 4 uger fra
mødets afholdelse, ligesom der inden for samme frist for
ejere, hvis ejendom ligger længere væk end 6 gange
møllens højde skal betales et gebyr på 4000 kr.
ved anmeldelse af et krav. Energinet.dk skal påse, at det af
orienteringsmaterialet fremgår hvilke ejendomme, der er
beliggende i en afstand af op til 6 gange højden på
den planlagte mølle eller gruppe af møller. Ejere af
disse ejendomme kan gratis anmelde eventuelle krav om
værditabsbetaling for ejendommen, jf. nedenfor til stk. 4.
Der er ikke fastsat nogen frist for, hvornår Energinet.dk's
godkendelse skal foreligge, men det er forudsat, at Energinet.dk
fremskynder sagsbehandlingen mest muligt, så
vindmølleprojektet ikke forsinkes unødigt.
Det er en betingelse for fritagelse for gebyr, at det er den
del af ejendommen, der udsættes for værditab, der
ligger inden for grænsen på de 6 gange
møllehøjden. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at ejeren har jord eller lign. inden for
grænsen, såfremt det er stuehuset, der udsættes
for værditab. Det er omvendt tilstrækkeligt, at en del
af den bygning eller ejendom, der udsættes for
værditab, ligger inden for grænsen.
Overholdes disse krav til annonceringen ikke, må det
antages at fristen for anmeldelse af krav ikke gælder. Har
annonceringen derimod været korrekt, er ejeren som
udgangspunkt afskåret fra at gøre krav gældende,
jf. dog bestemmelsen i § 10 om adgangen til at opnå
dispensation til fremsættelse af krav på et senere
tidspunkt.
Som det fremgår af forslaget til stk. 3, skal den ejer af fast ejendom,
som finder, at opstillingen vil påføre ejendommen et
værditab, anmelde krav på betaling over for opstilleren
inden 4 uger efter mødets afholdelse. Dvs. at krav normalt
fremsættes før eller senest samtidigt med afslutningen
af VVM-proceduren for VVM-pligtige møller. Ejeren
behøver ikke at angive et bestemt beløb, som han
finder at have krav på, idet dette vil blive fastsat af
taksationsmyndigheden, såfremt opstilleren og ejeren ikke
indgår forlig.
Enhver, der har lidt et dokumenteret tab på ejendommen,
har efter en individuel vurdering af dette tab ret til erstatning
herfor. Efter forslagets stk. 4 skal enhver, hvis ejendom
ligger længere væk end 6 gange møllens
højde og anmelder et krav efter bestemmelserne om
værditab, samtidigt med kravets indbringelse indbetale 4000
kr. til dækning af sagsomkostningerne ved vurdering af
kravet. De 4000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet
medfører udbetaling af et beløb for værditab,
og opstilleren skal i så fald afholde sagsomkostningerne.
Den, der rejser et berettiget krav, skal således ikke betale
sagsomkostninger. Den, der rejser et ikke berettiget krav, skal
ikke betale yderligere end gebyret. Gebyret anvendes til
dækning af taksationsmyndighedens sagsomkostninger. Gebyret
på de 4000 kr. indbetales til Energinet.dk, som varetager det
samlede regnskab for afholdelse af sagsomkostningerne.
Ordningen indebærer, at enhver, hvis ejendom ligger
inden for en afstand af 6 gange møllens højde og
anmelder et krav efter bestemmelserne om værditab, ikke skal
betale gebyr for sagsomkostningerne, idet det skønnes, at
ejendomme i så nær tilknytning til møllen vil
kunne opleve værditab i et sådant omfang, at det synes
urimeligt at stille krav om gebyr. Ordningen har endvidere til
hensigt at skabe større sikkerhed om størrelsen af
vindmølleopstillernes udgifter til naboers
værditab.
Ved møllens højde forstås dennes
totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den
øverste vingespids, når denne er højst.
Overskrides fristen på de 4 uger eller indbetales gebyr
ikke rettidigt, er opstilleren, som anført i forslagets
stk. 5, ikke forpligtet til at
betale for værditab efter lovens bestemmelser, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder jf.
dispensationsadgangen i § 10. Afskæring af adgangen
til at rejse krav forudsætter, at oplysning om vilkår i
form af frist og gebyrbetaling udtrykkeligt fremgår af
annonceringen til det offentlige møde, jf.
bemærkningerne til stk. 3. Det bemærkes, at
lovforslaget ikke berører vilkår eller adgang til at
fremsætte erstatningskrav efter anden lovgivning herunder
naboretten.
Den foreslåede ordning indebærer, at opstilleren
og ejeren har mulighed for at indgå aftale om betaling af
værditabserstatning. Begge parter vil ofte have en interesse
i en hurtig afklaring, og lovforslaget er derfor udformet
således, at parterne får mulighed for at tale sig til
rette om værditabsspørgsmålet, såfremt de
kan blive enige herom. Indgås en aftale, der indebærer
betaling for værditab, skal et eventuelt betalt gebyr
på 4000 kr. tilbagebetales til ejeren, jf. stk. 4. Hvis
en aftale indgås, følger det af stk. 6, at spørgsmålet om
værditabets størrelse ikke kan indbringes for
taksationsmyndigheden og dermed heller ikke for domstolene, jf.
§ 12, stk. 3. Eventuelle uenigheder om
forståelsen m.v. af et indgået forlig må dog om
nødvendigt afklares ved domstolene efter de almindeligt
gældende regler herom.
Hvis Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kravets
fremsættelse har modtaget underretning om, at parterne har
indgået en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden
om at træffe afgørelse vedrørende
værditabet. En eller begge parter kan således ved
passivitet eller manglende vilje til at indgå forlig
fremtvinge, at sagen indbringes for taksationsmyndigheden.
Taksationsmyndigheden vil i sit arbejde være undergivet
tavshedspligt m.v. efter bestemmelsen i straffelovens
§ 152 b.
Hvis opstilleren ikke vil efterleve taksationsmyndighedens
afgørelse, må denne søges fuldbyrdet gennem
domstolene efter de almindeligt gældende regler herom.
Følges afgørelsen derimod, skal en eventuel sag ved
domstolene anlægges inden 3 måneder fra udbetaling af
værditabet, jf. § 12, stk. 2.
Til § 10
Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af den
4-ugers-frist, som fremgår af § 9, stk. 3,
kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor,
inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive
elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at
anmelde krav om betaling for værditab. Dispensationsadgangen
er for det første tænkt anvendt i situationer, hvor
taksationsmyndigheden skønner, at kravet ikke med rimelighed
burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan
f.eks. skyldes, at genevirkningen er væsentligt
større, end man måtte antage på baggrund af det
materiale, som blev fremlagt på det offentlige møde,
eller såfremt der optræder gener, f.eks. skyggekast
eller støj, som ikke var forudset i planfasen. Hvis
orienteringsmaterialet er meget fyldestgørende, vil
opstilleren normalt kunne sikre sig mod, at denne situation
opstår. Dispensationsadgangen vil tillige kunne anvendes,
såfremt ejeren af ejendommen af særlige grunde ikke
havde mulighed for at blive opmærksom på annonceringen
af det offentlige møde eller ikke kunne fremsætte krav
inden for 4 ugers fristen på grund af sygdom, længere
tids bortrejse eller lignende.
Som det fremgår af bestemmelsen, skal kravet sammen med
tilladelsen og evt. gebyr indbringes senest 14 dage efter
tilladelsen er modtaget. Kravet behandles som angivet i
§ 9, stk. 6, dvs. at dette indbringes for
taksationsmyndigheden efter 14 dage, med mindre parterne inden
denne frist har indgået en frivillig aftale.
Det er taksationsmyndigheden, der træffer
afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles dispensation,
og afgørelsen kan af begge parter indbringes for domstolene,
jf. bestemmelsen i § 12, stk. 2.
Som det fremgår af forslaget til stk. 2, skal der
også ved dispensation kun indbetales et gebyr fra ejere, hvis
ejendom ligger længere væk end 6 gange
møllehøjden.
Krav skal rejses, og eventuelt gebyr betales inden 14 dage
efter, at ejeren har modtaget tilladelse til at fremsætte
krav. Rejses krav sammen med fremsendelse af tilladelse og
eventuelt gebyr ikke rettidigt, er opstilleren ikke forpligtet til
at betale for værditab efter denne lov. Gebyret
tilbagebetales, hvis der gives værditabsbetaling.
Til § 11
Værditabsordningen er baseret på det princip, at
opstilleren skal dække sagsomkostningerne fra de ejere, der
har krav på værditabsbetaling.
Det er ikke rimeligt, at opstilleren ligeledes skal betale
sagsomkostninger fra uberettigede krav, som rejses. Det
foreslås derfor med stk. 2,
at gebyrer, som er indbetalt for ejendomme længere væk
end 6 gange møllehøjden, og som ikke tilbagebetales,
da kravet viste sig uberettiget, anvendes til dækning af
taksationsmyndighedens sagsomkostninger. Øvrige
omkostninger, herunder uberettigede krav fra ejere i zonen op til 6
gange møllehøjden, betales efter forslaget af
Energinet.dk.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at
taksationsmyndighedens afgørelse om værditab er en
endelig afgørelse, der ikke kan indbringes for en
administrativ myndighed. Det er herved tilstræbt et enkelt
system, som tillige er begrundet i, at det ikke er anset for
rimeligt at pålægge opstilleren sagsomkostninger til et
mere omfattende klagesystem med flere administrative instanser.
Opstilleren har tillige en berettiget forventning om, at
betalingsspørgsmålet afklares inden for en overskuelig
tidshorisont, så investor - som det fremgår af den
politiske aftale af 21. februar 2008 kan få et overblik over
omkostningerne og få mulighed for at undersøge
muligheder for at flytte vindmølleplaceringen inden
afslutningen af planlægningen.
Energinet.dk's afgørelse efter § 9,
stk. 2, af, om annonceringens form og indhold,
indkaldelsesfrist og orienteringsmateriale kan godkendes, er en
afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ
myndighed.
Taksationsmyndighedens afgørelse kan i henhold til
stk. 2 på sædvanlig vis indbringes for domstolene.
Sagen kan indbringes af begge parter som et søgsmål
mellem ejeren og opstilleren. Taksationsmyndigheden kan
således ikke sagsøges.
Der gælder som udgangspunkt ingen frist for
anlæggelse af sag ved domstolene, når
taksationsmyndigheden har truffet afgørelse. Parterne kan
således ikke afskære domstolsprøvelse ved
passivitet, jf. dog stk. 2, 2. pkt., hvorefter der
gælder en 3 måneders frist for sagsanlæg i det
tilfælde, hvor opstilleren i overensstemmelse med
taksationsmyndighedens afgørelse har betalt det skyldige
beløb til skadelidte. Opstilleren kan således få
en endelig afklaring af spørgsmålet, såfremt der
3 måneder efter betaling ikke er anlagt sag.
Som det fremgår af stk. 3 er det en forudsætning for
domstolsprøvelsen, at spørgsmålet om
værditabets størrelse har været forelagt
taksationsmyndigheden. Dette spørgsmål skal
således inden for fristerne angivet i lovforslaget
forelægges for taksationsmyndigheden for at opretholde
adgangen til domstolsprøvelse. Afviser taksationsmyndigheden
at tage stilling til et krav om betaling for værditab, fordi
fristerne er overskredet, jf. § 9, stk. 5, og
§ 10, er der således ingen adgang til
domstolsprøvelse.
Køberet til
vindmølleandele for naboer til vindmøller
Til § 13
Bestemmelserne i §§ 13-17 indeholder
bestemmelser om vindmølleopstillerens pligt til at udbyde
ejerandele gennem en obligatorisk køberetsordning.
Køberetsordningen tager sigte på at øge
den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne
vindmøller, og skal desuden bidrage til at stimulere den
kommunale interesse i at sikre, at egnede arealer udlægges
til opstilling af vindmøller i den kommunale, fysiske
planlægning, idet kommunens borgere gennem ordningen kan have
et incitament til at støtte opstilling af vindmøller
i kommunen.
Bestemmelsen i stk. 1
fastslår det hovedprincip, at opstilleren af en eller flere
vindmøller, inden opstillingen påbegyndes, skal udbyde
mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de lokale borgere, som
efter bestemmelsen i § 15 er berettiget til at afgive
købstilbud. Det står opstilleren frit for at udbyde en
større ejerandel gennem ordningen, ligesom opstilleren frit
kan vælge at udbyde en hel mølle. Andelene skal
være udbudt, før opstilling kan
påbegyndes.
Manglende overholdelse af pligten til udbud af ejerandelene
efter reglerne kan indebære, at opstilleren mister retten til
pristillæg, jf. bestemmelsen i § 54 om
betingelserne for at modtage pristillæg. Da udbuddet skal
finde sted inden opstilling af møllen, jf. stk. 1, er
konsekvensen af manglende overholdelse af køberetsreglerne,
at opstilleren, eller en senere erhverver af møllen, aldrig
vil kunne modtage pristillæg for møllens elproduktion.
Efter bestemmelsen i § 54, stk. 2, har Energinet.dk
dog mulighed for at se bort fra mindre væsentlige
overtrædelser af reglerne. Sådanne fejl kunne
eksempelvis være mindre væsentlige fejl i
udbudsmaterialet, mindre fristoverskridelser eller lignende.
Energinet.dk's afgørelse om retten til pristillæg kan
ikke indbringes for ministeren, men kan indbringes for
Energiklagenævnet, jf. § 66, stk. 2.
Efter forslagets stk. 2
omfatter ordningen som hovedregel alle nye vindmøller, men
enkelte møller er dog undtaget fra ordningen. Det drejer sig
for det første om minimøller, der normalt placeres
på en ejendoms tagryg. Ligeledes vil de såkaldte
husstandsmøller, som normalt har en største
totalhøjde på 25 meter (fra vindmøllens fod til
toppen af den øverste vingespids, når denne er
højst), der normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til
eksisterende bygningsanlæg, heller ikke være omfattet
af køberetsordningen. Disse små møller er
typisk knyttet til en bestemt ejendom, og der skønnes ikke
at være grundlag for at tvinge opstilleren heraf til at
udbyde ejerandele i møllen til andre.
Endvidere vil forsøgsvindmøller ikke være
omfattet af ordningen.
Som opfølgning på den energipolitiske aftale fra
29. marts 2004 har et udvalg med repræsentanter for flere
ministerier og organisationer arbejdet for at skabe
hensigtsmæssige rammer for udbygning med bl.a. større
landvindmøller. Udvalget afgav rapport i februar 2007 og
pegede bl.a. på 8 mulige områder til opstilling af
forsøgsmøller på op til 200 meter.
Rapporten indeholder følgende definition af
»forsøgsmøller« som forudsættes
lagt til grund ved administration af bestemmelsen i § 9,
stk. 2:
»Forsøgsmøller er vindmøller, der
er opstilles med henblik på at udvikle nye
vindmølletyper eller til undersøgelse af forhold, der
kan forbedre vindmøllers udnyttelsen af vindens energi. Der
kan være tale om prototyper, som er de første
eksemplarer af en ny mølle, serie 0-møller, der er
møller fra den første produktionsserie, møller
til demonstration, der opstilles med henblik på indsamling af
f.eks. driftserfaringer, eller møller der opstilles i
forbindelse med forskningsprojekter.«
Det er klima- og energiministeren, der efter en konkret
vurdering afgør, om en mølle kan betegnes som en
forsøgsmølle og derfor kan fritages for
køberetsordningen.
Køberetsordningen gælder endvidere ikke
havvindmøller, der udbydes via statsligt udbud jf.
§ 23, stk. 1. Det skyldes, at der allerede i den
gældende bestemmelse i elforsyninglovens § 14,
stk. 2, (jf. nu § 23, stk. 2, i dette
lovforslag) er hjemmel til i udbuddet at stille krav om, at
forbrugere eller andre skal kunne deltage som parter i
projektet.
I forslaget til stk. 3
stilles der krav om, at vindmølleprojektet skal ejes og
drives af en selvstændig juridisk enhed.
Udgangspunktet er, at det er opstilleren, der træffer
beslutning om den organisatoriske og selskabsmæssige ramme
for etablering af møllen eller mølleparken. Det
afgørende er, at køberne efter
køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko
svarende til deres investering. Dette krav kan imidlertid ikke
opfyldes, hvis investeringen placeres i et større selskab
med en række andre aktiviteter. Her vil tab eller gevinst
på andre aktiviteter kunne have indflydelse på
økonomien for de små investorer efter
køberetsordningen, ligesom medindflydelsen fra de lokale
borgere kan blive meget lille.
Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at det
konkrete vindmølleprojekt ejes og drives af en særlig
juridisk enhed. Herudover er den organisatoriske struktur op til
opstilleren. Der vil således kunne arbejdes med en model,
hvor det, der udbydes, er ejerandele i form af andele, aktier m.v.
i den juridiske enhed, der ejer og driver hele
vindmølleprojektet.
Efter aktieselskabsloven skal købsrettigheder
fremgå af selskabets vedtægter. Tilsvarende regel
findes ikke for interessentskaber, (I/S), kommanditselskaber (K/S,)
SMBA (selskab med begrænset hæftelse) eller et FMBA
(foreninger med begrænset hæftelse). Den købsret
lokale borgere med bestemmelsen får tillagt vil således
ikke komme til at fremgå af vedtægterne, men
følger direkte af loven. Lovforslaget fraviger således
aktieselskabslovens regler om, at købsrettigheder skal
fremgå af vedtægterne.
Det fremgår videre af stk. 3, at såfremt
opstilleren vælger at drive virksomheden i et selskab med
personlig hæftelse, skal det fremgå af
vedtægterne, om selskabet kan stifte gæld.
Denne bestemmelse er foreslået indsat for at minimere
risikoen for, at de lokale borgere uden at være bevidst herom
kommer til at hæfte med mere end deres indskud. Der vil
næppe være mulighed for at udbyde ejerandelene som
anparter fra et anpartsselskab, idet der antages at gælde et
generelt forbud mod at udbyde anparter til en videre kreds. Denne
retstilstand forventes at blive præciseret i et kommende
lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren.
I forslaget stk. 4
foreslås det, at Energinet.dk godkender, at udbudsreglerne om
køberetten er overholdt, herunder at udbud af ejerandele er
sket i overensstemmelse med § 15, og at de
fornødne erklæringer fra revisor forelå i
forbindelse med udbuddet. Overholdes reglerne ikke, kan opstilleren
miste retten til pristillæg, jf. bestemmelsen i
§ 54.
Energinet.dk's afgørelse efter stk. 4, 2. pkt. af
om udbudsmaterialet er udarbejdet og om udbud af ejerandele er sket
i overensstemmelse med §§ 14 og 15, er en
afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ
myndighed.
Det skal endvidere fremhæves, at omgåelse af
køberetsordningen, herunder, at opstilleren
videresælger møllen uden, at der foreligger en valid
forretningsmæssig begrundelse herfor, bl.a. vil kunne
medføre tab af pristillæg efter § 36, jf.
§ 54.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1,
at vindmølleopstilleren, inden udbud af ejerandele kan finde
sted, skal udarbejde et udbudsmateriale om
vindmølleprojektet. Dette gælder uanset om udbuddet er
omfattet af prospektpligten efter lov nr. 214 af 2. april 2008 om
værdipapirhandel m.v. (Værdipapirhandelsloven).
Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om selskabets
vedtægter, et specificeret anlægs- og driftsbudget,
antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes, ligesom der
skal være oplysninger om frister og betingelser for afgivelse
af købstilbud. Her tænkes bl.a. på frister og
betingelser, som nævnt i § 15. Udbudsmaterialet
skal ledsages af en revisorerklæring fra en statsautoriseret
revisor. Såfremt der vælges en organisationsform med
personlig hæftelse, skal det i udbudsmaterialet
fremhæves, at vedtægterne giver mulighed for, at der
stiftes gæld i virksomheden, og at investor kan komme til at
hæfte med hele sin formue. Såfremt der stiftes
gæld i selskabet, skal det af materialet fremgå hvilken
type finansiering, der er valgt, herunder om der er tale om
lån med variabel rente.
Anlægsbudgettet skal bl.a. indeholde oplysninger om
omkostningerne til mølle inklusive fundament,
nettilslutning, projektering, køb/leje af grund, eventuel
opkøb og fjernelse af ældre møller, forventet
værditabsbetaling til naboer for værditab, udarbejdelse
af projekt- og udbudsmateriale samt gennemførelse af
udbud.
For så vidt angår hæftelsens omfang pr.
andel har udbyder bl.a. en særlig informationsforpligtelse
over for en køber af en andel, hvor udsteder alene
kræver delvis indbetaling af en kapitalandel. Der
tænkes her på de situationer, hvor der ved køb
af andelen alene opkræves delvis betaling, men hvor
køber hæfter med den fulde størrelse på
andelen, og selskabet således senere vil kunne kræve
indbetaling af et ofte større restbeløb. Ud fra
forbrugerbeskyttelseshensyn stilles der således krav om, at
det tydeligt fremgår, hvad den enkelte køber
hæfter med, især når der er tale om delvis
indbetaling af kapitalandele.
Hertil kommer redegørelse for
vindmølleprojektets udgifter og forventede indtægter,
finansiering og andre forhold af betydning for en investors
beslutning om erhvervelse af ejerandele i projektet.
Det vil være en betingelse for opnåelse af
pristillæg, at de fastsatte krav til udbudsmateriale er
fulgt.
Det bemærkes, at udbudsmaterialet i nogle tilfælde
også vil være omfattet af prospektreglerne i
værdipapirhandelsloven, der er ufravigelige. Såfremt
udbuddet er omfattet af reglerne i værdipapirhandelsloven, er
det størrelsen på udbuddet, der afgør, hvilke
regler, der gælder for prospektet. Det er størrelsen
af det faktiske udbud, der er afgørende. Det er kun den del
af projektet, som faktisk skal udbydes, der medregnes ved
fastsættelsen af udbuddets størrelse, dvs.
værdien af de 20 %, af ejerandelene, som efter forslagets
§ 13 skal i udbud.
Værdipapirhandelslovens kapitel 12 samt
bekendtgørelse nr. 1231 af 22. oktober 2007 om prospekter
ved offentlige udbud mellem 100.000 Euro og 2.500.000 Euro af visse
værdipapirer regulerer udbud mellem 100.000 Euro og 2.500.000
Euro. Udbud over 2.500.000 Euro reguleres af
værdipapirhandelslovens kapitel 6 samt bekendtgørelse
nr. 1232 af 22. oktober 2007 (om prospekter for værdipapirer,
der optages til handel på et reguleret marked og ved
offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 Euro).
Finanstilsynet har oplyst, at udbud af interessentskabsandele
kan være omfattet af prospektreglerne i lov om
værdipapirhandel m.v.
Dette forudsætter, at instrumenterne primært har
et finansielt sigte, at instrumenterne er omsættelige, og at
de handles på kapitalmarkedet.
Hvorvidt de pågældende interessentskabsandele i
vindmølleselskaberne vil være omfattet af
prospektreglerne afhænger i høj grad af andelenes
udformning, herunder hvilke
omsættelighedsbegrænsninger, der er knyttet til
andelene, og hvorvidt andelene er egnet til efterfølgende
handel.
Det vil bero på en konkret vurdering, om
interessentskabsandelene er omfattet af prospektreglerne i lov om
værdipapirhandel m.v. En sådan vurdering vil bero
på en fortolkning af lov om værdipapirhandel m.v., og
henhører under Fondsrådet.
Efter bestemmelsen i stk. 2
skal der i udbudsmaterialet særligt fremhæves
oplysninger om antal og pris på de ejerandele, der udbydes,
og frister og betingelser for afgivelse af købstilbud,
hæftelsens omfang per andel, samt, såfremt
vindmøllen skal drives i et selskab med personlig
hæftelse, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed
for at stifte gæld.
Bestemmelsen skal sikre, at de lokale borgere får
oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stilling
til køb af ejerandele i mølleprojektet.
Køberetsordningen skal bl.a. ses på baggrund af,
at vindmøllerne i dag er så store og derfor så
dyre, at investeringens størrelse vurderes at være en
barriere for et lokalt initiativ til opstilling af
vindmøller. Det er derfor i sig selv en fordel for personer,
der ønsker at deltage i en vindmølleinvestering, at
de kan deltage i et færdigt udviklet projekt for en
afgrænset og på forhånd fastsat investering med
en afgrænset økonomisk risiko
Med bestemmelsen i stk. 3
sikres det, at opstilleren ikke stilles økonomisk ringere
pga. ordningen. Der skal således ikke være tale om, at
opstilleren skal overføre værdier til deltagerne i
køberetsordningen eller lignende. Opstilleren skal have
mulighed for at opnå relativt samme økonomiske udbytte
af projektet, som hvis ordningen ikke have eksisteret.
Køberne efter køberetsordningen skal på deres
side økonomisk set stilles på samme måde som
opstilleren.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at prisen på de
udbudte ejerandele til sammen skal fastsættes således,
at opstilleren får dækket alle omkostninger i henhold
til udbudsmaterialet ved mølleprojektet, herunder
planlægning, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale,
projektering, køb/leje af grund, gennemførelse af
udbud og opførelse af møllen osv.
Prisen på de enkelte ejerandele fastsættes ud fra
en beregnet produktion på 1.000 kWh.
Vindmølleopstilleren kan ikke stille krav om, at den lokale
borger skal købe mere end en andel. Gennem udbuddet kan de
berettigede herefter byde på det antal ejerandele, som de
ønsker at erhverve. Prisfastsættelsen, der baseres
på den beregnede produktion på 1.000 kWh er begrundet i
et ønske om at gøre ordningen så gennemsigtigt
og overskuelig som muligt for køberne. Den valgte metode til
prisfastsættelse af andelene har været brugt i branchen
i mange år, og gør det muligt at sammenligne
økonomien i forskellige projekter. Det er desuden hensigten
med kravet at sikre, at andelene har en størrelse, så
selv mindre investorer kan være med. Det kan imidlertid ikke
udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor det er
velbegrundet at udbyde ejerandelene til en anden pris. Bestemmelsen
i stk. 4 giver derfor ministeren mulighed for at tillade en
sådan afvigelse fra kravet om, at andelene skal udbydes til
en pris per 1.000 kWh. Det præciseres endvidere, at
opstilleren ikke kan fastsætte krav om købepligt eller
omfanget heraf. Opstilleren kan således f.eks. ikke
fastsætte krav om, at hver køber mindst skal
købe et bestemt antal andele.
Efter forslaget til stk. 4
skal en statsautoriseret revisor afgive erklæring om de
økonomiske oplysninger i opstillerens udbudsmateriale. Dette
krav gælder, uanset om selskabet er underlagt revisionspligt
i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Erklæringen skal give investorerne sikkerhed for, at
projektets økonomiske forhold er korrekt beskrevet i
udbudsmaterialet. Udgifterne til revisorbistand indgår i
projektets omkostninger.
Revisoren skal bl.a. afgive erklæring om, at projektet
er organiseret i en selvstændig juridisk enhed, og at prisen
på de ejerandele, der skal udbydes, er fastsat i
overensstemmelse med § 14, stk. 3 og 5.
Når der er afgivet revisorerklæring om
udbudsmaterialet som angivet i stk. 4, skal opstilleren udbyde
ejerandele i vindmølleprojektet til den personkreds, som er
berettiget til at afgive købstilbud efter bestemmelsen i
§ 15.
Forslagets stk. 5 giver
Klima- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler
om en anden udbudsmetode end den i stk. 3, 2. pkt. angivne.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde, hvor
prisudviklingen nødvendiggør en anden
prisfastsættelse for at stimulere den lokale opbakning.
Klima- og energiministeren kan efter bestemmelsen i stk. 6, fastsætte regler om
kravene til udbudsmateriale og den fremgangsmåde, som skal
benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse m.v.
Kravene til udbudsmaterialet er fastsat i § 14.
Bemyndigelsen forventes derfor anvendt, såfremt der
måtte vise sig behov for supplerende regler.
Til § 15
Forslaget til stk. 1
indebærer, at vindmølleopstilleren skal udbyde andele
til enhver borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt
18 år, og som har bopæl (herunder lejere, andelshavere,
hjemmeboende børn, ægtefæller m.v.) i en afstand
af 4,5 km fra opstillingsstedet. Afgrænsningen på de
4,5 km anvendes af regeringens planlægningsudvalg for
vindmøller som afgrænsning af inderzonen i forbindelse
med vindmølleplanlægningen og skønnes at
være en relevant afstand til den første
afgrænsning af køberetten. Købsretten
gælder ikke indehavere af fritidshuse eller
fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde
indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er
mere entydigt og derfor overskueligt for
vindmølleopstilleren.
Afstanden beregnes fra hver mølle, hvis der opstilles
en gruppe vindmøller. Man er således berettiget til at
afgive købstilbud på møller i en gruppe,
såfremt bopælen helt eller delvist ligger indenfor for
en afstand af 4,5 km til en af møllerne. Der vil efter denne
bestemmelse være mulighed for at borgere, der bor i en anden
kommune end den, hvori vindmøllen opstilles, vil kunne
omfattes af denne persongruppe, såfremt borgeren bor inden
for en radius af 4,5 km fra møllen.
Købsretten gælder enhver person, som på
tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år og opfylder
bopælskravet. Ægtefæller, hjemmeboende
børn m.v. vil således hver især kunne afgive
købstilbud.
Forslagets stk. 2
indebærer, at såfremt alle andele ikke sælges til
den i stk. 1 omhandlede personkreds, har enhver borger i
kommunen, som på tidspunktet for udbuddet er over 18 år
og som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i den
kommune, hvori vindmøllen opstilles på tidspunktet for
afholdelse af udbuddet mulighed for at købe en eller flere
andele. Ved havvindmøller etableret uden for udbud vil den
udvidede købsret gælde for de relevante borgere i den
kommune, hvis kyststrækning ligger nærmest
møllen. Som det er tilfældet i stk. 1,
gælder købsretten ikke for indehavere af fritidshuse
eller fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde
indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er
mere entydigt og derfor overskueligt for
vindmølleopstilleren.
Der vil skulle foretages en samlet udbudsrunde, i hvilken der
udbydes andele til personkredsen i både stk. 1 og
stk. 2.
Med forslagets stk. 3
bestemmes det, at personkredsen i stk. 1 har fortrinsret til
køb af andele. Personkredsen i stk. 2 vil således
kun kunne købe andele, såfremt alle andele ikke er
afhændet til personkredsen omfattet af stk. 1. Der er
med lovforslaget lagt op til, at personkredsen i stk. 1, der
består af de helt lokale borgere, der bor inden for en radius
af 4,5 km fra opstillingsstedet, skal have fortrinsret til at
købe andele i vindmøllen i forhold til de
øvrige borgere i kommunen.
Efter forslagets stk. 4 skal
vindmølleopstilleren udbyde andelene ved tydelig annoncering
i lokale aviser i de berettigedes områder. Annoncering kan
ske i forbindelse med indkaldelsen til mødet om
værditab, som er nævnt i § 9, stk. 1 og
2. Ved henvendelse fra en lokal borger er opstilleren forpligtet
til at fremsende det i § 14, stk. 1, nævnte
udbudsmateriale. Fremsendelsen af udbudsmaterialet skal som minimum
indeholde de i § 14, stk. 1, nævnte
oplysninger om bl.a. antal og pris på de ejerandele, der skal
udbydes, og om frister og betingelser for afgivelse af
købstilbud. Fremsendelsen skal ligeledes opfylde kravene i
§ 14, stk. 2, om fremhævelse af oplysninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 14, stk. 1.
Efter forslagets stk. 5 er
fristen for afgivelse af købstilbud minimum fire uger fra
det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.
Til § 16
Når fristen for at afgive købstilbud er
udløbet, foretager opstilleren en opgørelse over det
antal ejerandele, som de berettigede har afgivet købstilbud
på.
Såfremt der er indkommet færre bud end udbudte
andele ved budfristens udløb, kan opstilleren frit
råde over de ejerandele, som ikke sælges gennem
udbuddet. Disse kan enten sælges på
markedsvilkår, eller opstilleren kan selv beholde disse
ejerandele, jf. bestemmelsen i stk. 3. Overstiger de indkomne
bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele,
foretages en fordeling, der sikrer, at flest mulige kan erhverve
ejerandele.
Ejerandelene vil skulle tildeles således, at de, der har
afgivet bud på mindst en ejerandel, imødekommes
først, med en ejerandel. Herefter imødekommes de, der
har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en
ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandele
eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke
kan fordeles efter det beskrevne princip fordeles efter en
lodtrækning, som foretages af Energinet.dk. Ligeledes vil der
skulle foretages lodtrækning, såfremt antallet af
udbudte ejerandele er færre end det antal personer, der har
afgivet bud på en ejerandel.
Fordelingsprincippet kan illustreres ved følgende
eksempel:
Der skal opstilles vindmøller til kr. 50 mio. Efter
lovforslagets § 13 skal 20 pct. af vindmøllerne
udbydes, hvilket svarer til ejerandele for kr. 10 mio.
Såfremt hver ejerandel har en værdi på kr. 5.000,
ville der skulle udbydes i alt 2.000 ejerandele.
Ved budfristens udløb er der indkommet følgende
bud fra i alt 1.100 personer:
400 personer har budt på en ejerandel
300 personer har budt på to ejerandele
200 personer har budt på tre ejerandele
100 personer har budt på fire ejerandele
100 personer har budt på fem ejerandele
De 2.000 ejerandele fordeles herefter på følgende
måde:
Der er i alt 1.100 personer, der har ønsket at
købe mindst en ejerandel, og de imødekommes alle.
Tilbage er der 900 ejerandele. Der er 700 personer, der har
ønsket mindst 2 ejerandele. Alle 700 personer
imødekommes.
Tilbage er der 200 ejerandele. Der er 400 personer, der har
ønsket mindst 3 ejerandele. Der er på dette tidspunkt
i fordelingsforløbet ikke længere tilstrækkeligt
med ejerandele tilbage til fordeling til, at alle kan få
deres ønske opfyldt. De 200 resterende ejerandele vil
herefter skulle fordeles ved lodtrækning blandt de 400
personer, der ikke fuldt ud har fået indfriet deres
ønske om køb af ejerandele. Lodtrækningen
foretages af Energinet.dk, der tillige afgør, hvordan denne
skal finde sted.
Den i § 16 beskrevne fordelingsmetode finder
anvendelse på både § 15, stk. 1 og 2.
Dette indebærer, at de udbudte andele først fordeles
til de berettigede efter § 15, stk. 1. I de
situationer hvor der herefter er tiloversblevne andele fordeles
disse til de berettigede efter § 15, stk. 2.
Til § 17
Der må efter bestemmelsen ikke laves aktieklasser,
hvorefter andele afsat gennem udbud, jf. § 13, stilles
dårligere end andre andele i selskabet, herunder ret til
udbytte og dets størrelse samt stemmeret. Det samme
gælder for andre selskabskonstruktioner, herunder I/S og K/S.
Desuden foreslås aktieselskabslovens regel om
tvangsindløsning af mindretalsaktionærer fraveget.
Dette er nødvendigt for at beskytte den ret til medejerskab
lovforslaget skal sikre de lokale borgere til en mølle. Der
vil sandsynligvis komme tilfælde, hvor de lokale borgere
alene ejer under 10 pct. af aktiekapitalen. Det vil kunne
gøre sådanne lokale borgeres medejerskab illusorisk,
hvis opstiller efterfølgende kunne tvangsindløse
dem.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at den ret en
minoritet efter aktieselskabsloven har til at blive indløst
af en aktionær, der ejer mere end 90 pct. af aktierne ikke er
fraveget, og således gælder ved siden af reglerne i
lovforslaget.
Grøn ordning til styrkelse af
landskabelige og rekreative værdier
Til § 18
Ifølge energiaftalen af 21. februar 2008 skal der
indføres en grøn fond i forbindelse med opstilling af
nye vindmøller på land. Ved lovforslagets § 18, stk. 1, opretter klima- og
energiministeren en grøn ordning, som kan yde tilskud til
initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept
af opstillingen af nye vindmøller på land. Stk. 2-4
omhandler anvendelse af midlerne i den grønne ordning,
ansøgning om tilskud m.v.
Tilskud fra den grønne ordning administreres af
Energinet.dk, som også udfører en række andre
offentlige forpligtelser. Om beregning og udbetaling af tilskud
henvises til bemærkningerne til § 19.
I forhold til aftalens ordlyd anvendes benævnelsen
»ordning«, da der ikke foreslås oprettet en
selvstændig fond til formålet.
Ifølge stk. 1, 2. pkt., finansieres den grønne
ordning ved, at Energinet.dk indbetaler 0,4 øre pr. kWh for
de første 22.000 fuldlasttimer fra en vindmølle
på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller
senere, bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation omfattet af § 41.
Der blev oprindelig ved § 56, stk. 3, i lov nr. 505 af
17. juni 2008 indført et pristillæg på 0,4
øre pr. kWh til ejere af nye vindmøller på
linje med de øvrige bestemmelser om pristillæg, idet
det var hensigten at indføre en bestemmelse i
nærværende lovforslag om, at vindmølleejeren
skal indbetale beløbet til den grønne ordning. Da
denne finansiering af ordningen vurderes at være
unødigt kompliceret, fremgår det i stedet af stk. 1,
2. pkt., at beløbet på 0,4 øre pr. kWh
indbetales direkte af Energinet.dk til den grønne ordning.
Beløbet skal herefter ikke længere udbetales som
pristillæg til vindmølleejeren.
Stk. 2 omhandler
kommunalbestyrelsens ansøgning om tilskud til Energinet.dk.
Ved behandlingen af tilladelser til opstilling af vindmøller
skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til naturbeskyttelse og
fredningsinteresser. Derudover kan der være behov for at
kompensere for en oplevelse af, at opstillingen af
vindmøller vil bevirke forringelser i bredere forstand af
lokale naturmæssige eller rekreative værdier. Midlerne
fra den grønne ordning skal anvendes som tilskud til at
iværksætte nærmere angivne aktiviteter for at
fremme den lokale accept af opstillingen af de nye
vindmøller. Ordningen er begrænset til opstilling af
vindmøller på land, som nævnt i stk. 1, 2.
pkt.
Der vil ofte være behov for at inddrage denne
støttemulighed på et tidligt tidspunkt i debatten om
lokale vindmølleprojekter. Derfor kan en kommunalbestyrelse
anmode Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne
ordning i forbindelse med behandlingen af opstillingen af
vindmøller i medfør af lov om planlægning, dvs.
i forbindelse med VVM-redegørelsen eller forberedelsen af
tilladelse til opstilling af vindmøllen. Kommunalbestyrelsen
kan imidlertid vælge at indgive ansøgningen senere,
herunder også efter nettilslutningen af
vindmøllen.
Energinet.dk træffer afgørelse om meddelelse af
tilsagn om tilskud på grundlag af ansøgningen, jf.
stk. 3. Ansøgningen om tilsagn
skal ledsages af fornøden dokumentation for de aktiviteter,
hvortil der søges tilskud.
Der kan gives tilsagn om tilskud til anlægsarbejder, som
vurderes at kunne styrke landskabelige eller rekreative
værdier i kommunen, såsom landskabspleje,
bygningsrenovering, idrætsanlæg m.v. Tilsagnet kan
herunder anvendes til arealerhvervelser, bygge- og
anlægsarbejder og renovering af bestående anlæg
m.v. Der vil også kunne anvendes midler til formidling etc.
af pågældende arbejder.
Der kan gives tilsagn til anlægsarbejder overalt i
kommunen efter kommunalbestyrelsens valg, og arbejderne skal
således ikke have tilknytning til den enkelte
vindmølle. Ved opstillingen af flere vindmøller i
kommunen kan kommunalbestyrelsen ansøge om tilsagn til et
større, samlet projekt, hvor midlerne fra flere
vindmøller kan anvendes under ét. Det påhviler
kommunen eller den, der i øvrigt ejer det
tilskudsberettigede anlæg, at vedligeholde
anlægget.
Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på
bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og
anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til
offentlige formål.
Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og
informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik
på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende
energikilder i kommunen. Der vil kunne gives tilsagn om tilskud til
en bred vifte af aktiviteter i disse foreningers regi, forudsat at
aktiviteten i bred forstand vurderes at skabe forståelse og
accept af vindmølleopstillingerne. Det forudsættes, at
der er tale om en defineret og afgrænset aktivitet,
således at tilskuddet ikke kan gives generelt til en ubestemt
kreds af aktiviteter i en forening.
Der kan - afhængig af projektets art og omfang - gives
tilsagn om hel eller delvis dækning af kommunens omkostninger
til udførelse af anlægsprojekter som omtalt ovenfor.
Kommunen vil kunne tilvejebringe medfinansiering fra anden
side.
Tilsagn vil blive ledsaget af fornødne vilkår om
arbejdets udførelse, frister m.v. Tillige vil der blive
fastsat vilkår om, at tilskuddet udbetales efter
nettilslutningen af vindmøller, således at der skabes
rimelig sikkerhed for, at projektet gennemføres.
Tilsagn kan som nævnt gives i planlægningsfasen
for vindmøllerne. Derfor kan der ifølge stk. 4 gives tilsagn om tilskud til
kommunalbestyrelsen inden for de forventede indbetalinger af
beløb på 0,4 øre pr. kWh, som nævnt i
stk. 1, 2. pkt. for planlagte vindmøller i kommunen.
Imidlertid kan et tilsagn reduceres, hvis en planlagt
vindmølle ikke etableres inden for en nærmere fastsat
frist. Der kan fastsættes regler herom ved
bekendtgørelse, jf. § 20. Der sigtes til den situation,
at et planlagt vindmølleprojekt ikke bliver
gennemført, hvorved den samlede ramme for tilsagn, jf.
§ 19, ikke bliver opfyldt. Bestemmelsen skal modvirke
økonomiske tab for Energinet.dk.
Til § 19
Den grønne ordning finansieres ved indbetaling af et
beløb på 0,4 øre pr. kWh for elproduktionen i
de første 22.000 fuldlasttimer efter nettilslutning af en ny
vindmølle som nævnt i § 18, stk. 1, 2. pkt.
Energinet.dk opkræver beløbene fra elforbrugerne,
jf. lovforslagets § 78, nr. 4, som ændrer § 8 i
elforsyningsloven, og indsætter provenuet på konti for
hver af opstillingskommunerne. Finansieringsindtægter af
indeståender på disse konti tilfalder Energinet.dk til
dækning af finansieringsudgifter ved udlæg, jf. stk.
3.
Energinet.dk skal ifølge stk. 1 for hver
opstillingskommune beregne en udbetalingsramme, som svarer til
værdien af de samlede indbetalinger af pristillæg for
vindmøller i kommunen med fradrag af udbetalte tilskud og
beløb til dækning af Energinet.dk's underskud som
nævnt i stk. 5. For den enkelte vindmølle skal
beløbet opgøres på tidspunktet for
nettilslutningen.
Den samlede sum af støttebeløbet på 0,4
øre pr. kWh for en vindmølle på 2 MW
udgør i alt ca. 175.000 kr. i støtteperioden på
8-9 år.
Udbetaling af tilskud til en kommune er ifølge stk. 2
betinget af, at der er midler hertil i kommunens udbetalingsramme
på det tidspunkt, hvor kommunen ansøger om udbetaling.
Derved kan tilskud, hvortil der er givet tilsagn i
planlægningsfasen, jf. bemærkningerne til § 18,
stk. 2, først udløses, når der ved
nettilslutningen er skabt tilstrækkeligt begrundet sikkerhed
for, at der vil komme indbetalinger på 0,4 øre pr.
kWh.
For at fremme en effektiv anvendelse af midlerne,
således at kommunen ikke skal afvente indbetalingen af
beløbet på kontoen, skal Energinet.dk ifølge
stk. 4 udlægge støttebeløbet forlods til
kommunen imod dækning i fremtidige indbetalinger af 0,4
øre pr. kWh til kommunens konto.
For at modvirke, at Energinet.dk lider tab ved disse
udlæg, skal Energinet.dk ifølge stk. 5 for hver
konto opgøre sine finansieringsudgifter ved forlods
udbetaling og finansieringsindtægterne, jf. stk. 1,
hvorefter et eventuelt underskud fradrages i
udbetalingsrammen.
Det er frivilligt for kommunerne at benytte den grønne
ordning. Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt
vurderes tilstrækkelig sikkert, hvorvidt der vil henstå
ubenyttede tilskudsmidler i større omfang, og hvorvidt
finansieringsindtægter og -udgifter som nævnt i
stk. 5 vil balancere. Derfor vil økonomien i den
grønne ordning blive evalueret efter et kortere
åremål for at vurdere behovet for en eventuel justering
af reglerne, herunder hvorvidt Energinet.dk skal kunne
overføre eventuelle ubenyttede midler til andre aktiviteter
til fremme af vedvarende energi.
Til § 20
Det følger af stk. 1, at Energinet.dk's
afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud efter
§ 18, stk. 3, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed, herunder Energiklagenævnet.
Afgørelserne vil bygge på skønsmæssige
sagkyndige vurderinger, som ikke antages at kunne behandles med
større ekspertise af en klageinstans. Afgørelser om
opgørelse og beregning af beløb m.v. vil derimod
kunne påklages.
Klima- og energiministeren kan ifølge stk. 2
fastsætte regler om en række
detailspørgsmål vedrørende anvendelsen af
§§ 18 og 19. Der kan således fastsættes
regler om udarbejdelse af ansøgninger om tilskud og krav til
ledsagende dokumentation samt om vilkår, der kan stilles for
at give tilsagn. Endvidere kan der fastsættes regler om
støtteberettigede kategorier af aktiviteter og betingelser
for at udbetale tilskud, herunder dokumentation af, at
betingelserne for udbetaling er opfyldt. Der vil også kunne
fastsættes regler om Energinet.dk's behandling af
ansøgninger om tilsagn og udbetaling af tilskud, og om
beregninger af beløb, herunder bl.a.om fradrag som
nævnt i § 19, stk. 5.
Garantifond til støtte af
finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøglser
m.v.
Til § 21
Som følge af aftalen af 21. februar 2008 er der
indgået en aftale med KL om kommunernes planlægning for
vindmøller. I forlængelse heraf etableres en
garantifond på 10 mio. kr. til støtte til finansiering
af lokale møllelavs forundersøgelser m.v.
Garantifonden på 10 mio. kr. finansieres af PSO-midler, dvs.
af elforbrugerne, jf. elforsyningslovens § 8.
Ved forslagets § 21 indføres en garanti-
eller kautionsordning, hvor der er fastsat grænser for
garantiens udstrækning og omfang, jf. stk. 3, og regler
om modtagerens tilbagebetaling af eventuelle udløste
garantibeløb, jf. stk. 4.
Der kan ifølge stk. 1
stilles garanti til lokale vindmøllelav eller lokale
initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af
forundersøgelser m.v. med henblik på at opstille en
eller flere vindmøller. På land omfattes alle
vindmøller med undtagelse af husstandsmøller og
minimøller (møller med et rotorareal på under 5
m2), som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation, jf. § 41. På havet omfattes
havvindmøller uden for udbud, herunder de kystnære
møller.
Da udtrykket »vindmøllelav« ikke er et
præcist begreb, fremgår det af lovforslaget, at der
tillige kan stilles garanti for lån optaget af andre lokale
initiativgrupper. Vindmøllelav og initiativgruppe er ikke
yderligere defineret, da det under henvisning til bestemmelsens
formål vurderes, at der skal være brede rammer for,
hvordan et lav eller en initiativgruppe kan organisere sig. Lavet
eller gruppen skal dog være i en sådan form, at det kan
opfylde kravene i stk. 2.
Garantien kan stilles for lån til finansiering af
aktiviteter, som må anses for et naturligt og
nødvendigt led i en forundersøgelse om etablering af
en vindmølle. Der kan herunder stilles garanti for lån
til undersøgelse af mulige egnede
vindmølleplaceringer og til gennemførelse af tekniske
og økonomiske vurderinger af vindmøllens placering og
drift. Endvidere kan der stilles garanti for lån til
dækning af konsulentbistand til forberedelse af
ansøgninger til berørte myndigheder.
Det fremgår af stk. 2,
at ydelsen af garantien er betinget af, at der mindst er 10
deltagere i vindmøllelavet eller initiativgruppen, at
flertallet af lavets eller gruppens deltagere ifølge
folkeregistret har fast bopæl i den kommune, hvor
møllen eller møllerne planlægges opstillet,
eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra
det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges
opstillet, samt at disse har den bestemmende indflydelse i lavet
eller gruppen. Ved havvindmøller etableret uden for udbud
gælder samme krav, dog således at kommunen er den
kommune, hvis kyststrækning ligger nærmest
møllen. Kravene skal være opfyldt på
ansøgningstidspunktet og på det tidspunkt, hvor
garantien stilles. Kravene er indsat under hensyn til, at
formålet med ordningen netop er at støtte det lokale
engagement i udbygningen med vindmøller.
Da der bl.a. kan gives garanti til undersøgelse af
placeringsmuligheder, vil det afgørende være, om
flertallet af deltagere og lavets eller initiativgruppens
bestyrelse opfylder bopælskravet i forhold til den placering,
som angives i forbindelse med ansøgningen. Endvidere er det
en betingelse for garanti, at lavets eller initiativgruppens
gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som
realistisk. Der skal herunder tages hensyn til dels den forventede
økonomi i projektet under hensyn til placering, vindforhold
og de(n) planlagte vindmølle(r)s kapacitet, dels det oplyste
om vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere,
økonomiske grundlag og, for så vidt angår lav
eller grupper, der allerede har etableret vindmøller,
tillige lavets eller initiativgruppens hidtidige resultater.
Garantien omfatter ifølge stk. 3 hovedstolen af lån optaget
til de formål, som er nævnt i stk. 1. Det beror
på vindmøllelavets eller initiativgruppens eget
initiativ at optage et kommercielt lån. Det er en betingelse
for garantistillelsen, at lånet er optaget på
almindelige markedsbestemte vilkår, således at der ikke
er vilkår, som i usædvanlig grad forøger
risikoen for, at garantien udløses, fordi lånet
erklæres for misligholdt.
Ifølge bestemmelsen ophører garantien ved
nettilslutningen af vindmøllen dog senest 3 måneder
efter, at vingerne er sat på vindmøllen.
Formålet med tidsfristen er at sikre, at
vindmøllelavet gennemfører projektet inden for en
rimelig tid, således at rammen på 10 mio. kr. til
garantier ikke bliver bundet unødigt.
Spørgsmålet om tilbagebetaling af garantier, som
udløses ved vindmøllelavets manglende
gennemførelse af et projekt, fremgår af stk. 4. Bestemmelsen har kun betydning,
hvor en garanti bliver udløst, fordi vindmøllelavet
eller initiativgruppen ikke opfylder låneaftalen. Som
udgangspunkt kan den udløste garantisum ikke kræves
tilbagebetalt. Formålet hermed er at skabe sikkerhed for, at
vindmøllelavet eller initiativgruppen ikke
påføres en økonomisk risiko ved at engagere sig
i forundersøgelser i et rimeligt omfang. Dog skal
vindmøllelavet tilbagebetale garantien, hvis det
konstateres, at lavet eller initiativgruppen helt eller delvist
overdrager et vindmølleprojekt til andre. I disse
tilfælde foreligger der en værditilvækst, som
garantistillelsen i høj grad må antages at have
bidraget til.
Garantifondens størrelse og organisering fremgår
af stk. 5. Energinet.dk
træffer således afgørelse om ydelse af garanti
efter ansøgning fra vindmøllelavet eller
initiativgruppen. Energinet.dk er en særlig statsejet
virksomhed oprettet af klima- og energiministeren, jf.
§ 1 i lov om Energinet.dk. Opgaven ligger i
forlængelse af en række andre administrative opgaver,
herunder udbetaling af pristillæg til miljøvenlig
elektricitet, som Energinet.dk varetager på ikkekommercielt
grundlag ifølge delegation med hjemmel i elforsyningsloven.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven er gældende for
Energinet.dk., jf. § 17 i lov om Energinet.dk.
Energinet.dk skal ved fondens oprettelse stille 10 mio. kr.
til rådighed til ydelse af garantier. Beløbet vil
blive bundet i garantier og kan atter disponeres, når der er
plads hertil inden for den til enhver tid disponible sum. Rammen
på 10 mio. kr. vil således kun varigt blive reduceret
ved udløsning af garantier efter stk. 4. Udgifterne
PSO-finansieres efter bestemmelserne i elforsyningslovens
§ 8, stk. 2, jf. § 78, nr. 4, i dette
lovforslag.
Der kan maksimalt ydes garanti på kr. 500.000 pr.
projekt. Dette gælder uanset, om projektet vedrører en
eller flere vindmøller. Maksimumbeløbet er fastsat
for at sikre, at midlerne anvendes så effektivt som muligt,
samt for at sikre at flest mulige lav eller grupper får andel
i midlerne.
Afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til denne
bestemmelse eller regler fastsat i medfør heraf vil i
henhold til forslagets § 66, stk. 2, kunne
påklages til Energiklagenævnet.
Adgang til at udnytte energi fra vand
og vind på havet
Til §§ 22-29
I forslagets kapitel 3 foreslås overført de
bestemmelser fra elforsyningsloven om tilladelse til elproduktion,
som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig
om bestemmelserne om udnyttelse af energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone,
som findes i den gældende elforsyningslovs
§§ 13-18. Der er, med undtagelse af den nye
§ 23, stk. 3, og ændringen af § 23,
stk. 5, tale om uændret overførelse af
bestemmelserne, og der henvises derfor til bemærkningerne til
de gældende bestemmelser.
Adgangen til at etablere og drive elproduktionsanlæg
på havet vil herudover fortsat være reguleret af de
generelle regler om bevilling og tilladelse i elforsyningslovens
§§ 10-12. Disse bestemmelser gælder for alle
elproducerende anlæg, herunder elproduktionsanlæg
på havet. Dette betyder f.eks., at etablering af en
havvindmøllepark med en kapacitet på over 25 MW
både vil kræve tilladelse efter kapitel 3 i denne lov
og bevilling efter elforsyningslovens § 10. (Anlæg
med en kapacitet på over 25 MW kan i henhold til
elforsyningslovens § 10 kun udøves af
virksomheder, der har opnået bevilling fra klima- og
energiministeren).
Adgang til at etablere og drive VE-elproduktionsanlæg
på land reguleres alene af de generelle regler i
elforsyningsloven, som gælder for alle anlæg.
Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige
ændringer i bestående anlæg på land kan
således også kræve tilladelse efter
elforsyningslovens § 11, som udmøntet i
bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og
procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye
elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i
bestående anlæg.
Det er hensigten, at den kommende havvindmøllepark
på 400 MW mellem Djursland og Anholt skal kunne
idriftsættes inden udgangen af 2012. Dette forudsætter
en hurtigere procedure i forhold til de tidligere afholdte
havvindmølleudbud på Horns Rev og Rødsand. En
betydelig del af byggemodningen af projektet bliver udskilt fra
udbuddet, således at dele af forundersøgelserne
(VVM-redegørelse og dele af havbundsundersøgelserne)
bliver færdiggjort, før deltagerne i udbuddet skal
afgive deres tilbud. Denne ændring forventes desuden at
mindske deltagernes risiko ved at afgive tilbud, hvilket må
antages at påvirke prisen for etableringen af
anlægget.
Energinet.dk vil forestå forundersøgelserne for
denne havvindmøllepark som et led i virksomhedens
varetagelse af sine opgaver i medfør af lov om Energinet.dk
og elforsyningsloven.
Efter de nugældende regler, hvor vinderen af udbuddet
selv udfører forundersøgelserne, påhviler det
vinderen at afholde omkostningerne til forundersøgelserne.
Det følger af den nye § 23, stk. 3, at
vinderen af udbuddet på tilsvarende måde skal afholde
Energinet.dk's omkostninger ved forundersøgelserne. I den
forbindelse præciseres tillige adgangen for klima- og
energiministeren til at pålægge Energinet.dk at
udføre forundersøgelserne i nærmere angivet
omfang. Endvidere bliver det præciseret, at Energinet.dk skal
stille resultaterne af undersøgelserne til rådighed
for deltagerne i udbuddet med henblik på at sikre et ensartet
konkurrencegrundlag.
Der indføres en hjemmel i § 23, stk. 5,
til at fastsætte bekendtgørelser om
gennemførelsen af bestemmelserne i § 23,
stk. 3. Eksempelvis vil der, hvis forholdene taler for det,
kunne fastsættes regler om, hvilke opgaver vedrørende
forundersøgelser der skal kunne udføres af
Energinet.dk.
Tilslutning af og
sikkerhedsmæssige krav til vindmøller m.v.
Til §§ 30-33
I forslaget til kapitel 4 foreslås overført de
bestemmelser om tilslutning til elforsyningsnettet, som kun
vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig om
bestemmelserne om tilslutning af vindmøller, som findes i
den gældende elforsyningslovs § 68. Tilslutning af
andre VE-anlæg vil ske efter reglerne i elforsyningslovens
§ 67 og § 12 b.
Elforsyningslovens 68, stk. 1 og 4, overføres
uændret, mens bemyndigelsen i stk. 2 og 3 foreslås
udvidet og overført til en ny paragraf, jf. nedenfor om
§ 33 om tekniske og sikkerhedsmæssige krav til
vindmøller. Der henvises til bemærkningerne til de
gældende bestemmelser.
I tilknytning til bestemmelserne om tilslutning foreslås
de særlige regler om erstatning i forbindelse med
etableringen af ilandføringsanlæg og om dækning
af Energinet.dk's omkostninger ved etablering af disse anlæg
i elforsyningslovens §§ 27 h og 27 i overført
til VE-loven. Tilsvarende gælder om bevillingshavende
transmissionsvirksomheders forpligtelser i forbindelse med
ilandføringsanlæg, jf. § 27 i. Der er alene
foretaget redaktionelle ændringer af bestemmelserne, og der
henvises derfor til bemærkningerne til de gældende
bestemmelser i elforsyningslovens §§ 27 h og 27
i.
Til § 33
§ 33 er en videreførelse af
elforsyningslovens § 68, stk. 2 og 3, om tekniske og
sikkerhedsmæssige krav til vindmøller, dog
forslås i stk. 2 hjemmel til at kræve
vindmøllen standset, såfremt vindmølleejeren
ikke trods påkrav herom har fået lovliggjort
opstillingen af vindmøllen eller fået udført
service og vedligeholdelse af vindmøllen. Endvidere
foreslås hjemmel til at kunne stille krav om, at
vindmølleejeren skal være ansvarsforsikret. Disse nye
bestemmelser skal ses i lyset af de indtrufne møllehavarier
i foråret 2008 og den kendsgerning, at møller er
blevet store anlæg. Konsekvenserne af havarier kan blive
tilsvarende store, hvorfor reglerne om teknisk godkendelse af
vindmøller af sikkerhedsmæssige grunde
skærpes.
Endvidere kan der, som følge af de potentielt store
skader som de store anlæg kan forårsage, være
behov for at stille krav om, at vindmølleejeren skal
være ansvarsforsikret for de skader, som en vindmølle
kan forårsage i forbindelse med et havari. Gennem en
sådan tvungen ansvarsforsikring kan det sikres, at det
økonomiske grundlag for udbetaling af erstatning altid vil
være til stede. Efter det oplyste, har de fleste
vindmølleejere allerede i dag en forsikring, der
dækker de skader, som måtte blive forårsaget i
forbindelse med et vindmøllehavari. Det er derfor hensigten
at fastsætte nærmere regler, der medfører en
pligt for vindmølleejeren til at være ansvarsforsikret
for skader, som er en følge af et vindmøllehavari. I
pligten til at være ansvarsforsikret ligger ikke
nødvendigvis et krav om, at der skal tegnes særskilt
forsikring herom. Det er muligt at kravet kan være opfyldt i
tilfælde, hvor erstatningskravet er dækket af en anden
bredere form for forsikring. Ministeren vil i forbindelse med
udnyttelsen af bemyndigelsen fastsætte nærmere regler
om forsikringspligtens omfang, herunder hvem der er omfattet af
forsikringspligten, og om forsikringspligtens gennemførelse.
Ministeren vil herunder også kunne fastsætte regler om
forsikringsselskabet umiddelbare hæftelse overfor
skadelidte.
Ved den foreslåede stk. 4, hvorefter klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om betaling til
dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning
om certificering og godkendelse, videreføres principperne
for den hidtidige betaling til dækning af de nævnte
omkostninger. Betalingen har siden 1995 været hjemlet i
finansloven. I 2007 er hjemlen til betaling af disse omkostninger
videreført i § 68, stk. 2, i
elforsyningsloven, som ændret ved lov nr. 549 af 7. juni
2007.
Ved nærværende forslag præciseres det, at
omkostningsdækningen også omfatter ansøgning om
certificering. Dette svarer til forarbejderne til den nævnte
ændring af § 68, stk. 2, (Det Energipolitiske
Udvalg, L 125, bilag 5) hvoraf det fremgår, at udgifter til
godkendelser, herunder tilhørende certificering af
kvalitetsstyringssystemer, og nødvendige
undersøgelser, prøvninger og inspektioner, der
foretages som led i godkendelsesarbejdet, afholdes af
vindmøllefabrikanter, og at udgifter til projektgodkendelser
m.v. afholdes af vindmølleejerne.
Regulering af elproduktion for
udbudte havvindmøller
Til §§ 34 og 35
I forslaget til kapitel 5 foreslås med enkelte
redaktionelle ændringer overført de bestemmelser om
regulering af elproduktion, som kun vedrører
VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig om bestemmelser om
regulering af elproduktion fra havvindmølleparker, som er
etableret efter afholdelse af udbud, som nævnt i
lovforslagets § 23. Bestemmelserne findes i den
gældende elforsyningslovs §§ 27 f og 27 g, til
hvis bemærkninger der henvises.
Regulering af elproduktion af andre anlæg, herunder
andre VE-anlæg, sker efter elforsyningslovens § 27
c.
Det bemærkes, at de øvrige regler om
systemansvarlig virksomhed i elforsyningsloven også
gælder i forhold til udbudte havvindmøller omfattet af
VE-loven.
Pristillæg m.v. til
vindmøller og andre VE-elproduktionsanlæg
Til §§ 36-50
Der er generelt tale om en overførelse af en
række bestemmelser om pristillæg m.v. fra
elforsyningsloven. Bestemmelserne i elforsyningsloven om VE-beviser
er ikke medtaget, da disse aldrig har været sat i kraft og
heller ikke forventes sat i kraft. Såfremt det måtte
blive aktuelt med VE-beviser, vil de ikke skulle udarbejdes
på den måde, som det oprindeligt var forudsat i
elforsyningsloven. De tillæg, som er givet, indtil
VE-bevisernes udstedelse, opretholdes uændret i
tidsperioderne angivet i bestemmelserne.
Ved overførelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens
§§ 56-56 f om pristillæg til vindmøller
ændres der i rækkefølgen, således at der
gælder samme systematik, som den der gælder for
bestemmelserne om pristillæg til andre
VE-elproduktionsanlæg. Herudover er der foretaget enkelte
redaktionelle ændringer i flere af bestemmelserne om
pristillæg m.v.
Visse af bestemmelserne om pristillæg er ikke sat i
kraft ved dette lovforslags fremsættelse, fordi de
først skal godkendes af Europa-Kommissionen efter
statsstøttereglerne. Der vil blive henvist til
bemærkningerne til disse bestemmelser på lige fod med
de øvrige gældende bestemmelser i elforsyningsloven. I
forslagets § 74 foreslås indsat en bestemmelse om
ikrafttræden, som tager højde for den situation, at en
eller flere bestemmelser ikke måtte være blevet
godkendt på tidspunktet for denne lovs
ikrafttræden.
Til § 36
Forslagets § 36 er i vid udstrækning en
videreførelse af elforsyningslovens § 56, til hvis
bemærkninger der henvises. For så vidt angår
bemyndigelsesbestemmelserne i den tidligere elforsyningslovs §
56, stk. 4 og 6, er disse overført til en generel
bestemmelse i forslagets § 43.
For så vidt angår den tidligere § 56, stk. 3,
henvises til forslagets §§ 18 og 75, stk. 4, om
henholdsvis udmøntningen af den grønne ordning og
overgangsbestemmelsen.
Forslaget til stk. 4 udmønter en del af den
grønne ordning. Det foreslås, at værdien af
pristillægget på 0,4 øre modregnes af
Energinet.dk i udbetalinger af tilskud til en grøn ordning,
jf. om denne ordning i §§ 18-20 i dette lovforslag.
Beløbet kommer således ikke til udbetaling hos
vindmølleopstilleren. For så vidt angår allerede
indtjente pristillæg, som i dag er spærrede, vil disse
skulle overføres sammen med tilskreven forrentning til de i
§ 19, stk. 2, nævnte konti, jf. forslagets
§ 75, stk. 4.
Til § 37
Forslagets § 37 viderefører
elforsyningslovens § 56 e, til hvis bemærkninger
der henvises.
Til § 38
Forslagets § 38 er i vid udstrækning en
videreførelse af elforsyningslovens § 56 f, til
hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår
bemyndigelsesbestemmelsen i den tidligere § 56 f,
stk. 4, er denne overført til en generel bestemmelse i
forslagets § 43.
Til § 39
Forslagets § 39 viderefører
elforsyningslovens § 56 a, til hvis bemærkninger
der henvises.
Til § 40
Forslagets § 40 er en videreførelse af
elforsyningslovens § 56 c, til hvis bemærkninger
der henvises. For så vidt angår
bemyndigelsesbestemmelsen i den tidligere elforsyningslovs
§ 56 c, stk. 5, er denne overført til en
generel bestemmelse i forslagets § 43.
Til § 41
Forslagets § 41 er en videreførelse af
elforsyningslovens § 56 b, til hvis bemærkninger
der henvises. For så vidt angår
bemyndigelsesbestemmelsen i den tidligere elforsyningslovs
§ 56 b, stk. 3, er denne overført til en
generel bestemmelse i forslagets § 43.
Til § 42
Forslagets § 42 viderefører
elforsyningslovens § 56 d, til hvis bemærkninger
der henvises.
Til § 43
Forslaget til § 43 er en ny opsamlingsbestemmelse,
som viderefører fælles bestemmelser for
pristillæg til vindmøller. Bestemmelsen er blevet til,
som følge af den ændrede systematik for bestemmelserne
om tillæg. Der er ikke tale om realitetsændringer.
Bestemmelsen viderefører således fælles
bestemmelser fra elforsyningslovens §§ 56-56 f, til
hvis bemærkninger der henvises.
Til §§ 44-50
Forslaget til §§ 44-49 viderefører
elforsyningslovens §§ 57-57 f, til hvis
bemærkninger der henvises.
Lovforslagets § 44 er ændret i forhold til
elforsyningslovens § 57 om pristillæg til biogas,
således at pristillægget også vil blive givet til
elektricitet produceret ved særlig anvendelse og
forarbejdning af biomasse: forgasningsgas fremstillet ved biomasse,
stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med
biomasse som energikilde (såsom brændselsceller med
anvendelse af biomasse). Pristillægget er af samme
størrelse til disse kategorier, dvs. et pristillæg,
som sammen med elmarkedsprisen udgør 74,5 øre pr.
kWh, når produktionsanlægget kun anvender de
nævnte energikilder, og et pristillæg på 40,5
øre pr. kWh foruden elmarkedsprisen, hvis disse energikilder
anvendes sammen med andre brændsler. Pristillægget til
forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og de
andre nævnte særlige elproduktionsanlæg
forhøjes derved fra det nuværende pristillæg,
som sammen med elmarkedsprisen udgør 60 øre pr. kWh i
de første 10 år fra nettilslutningen og 40 øre
pr. kWh i de næste 10 år. Disse teknologier er meget
lidt udbredt, men det vurderes, at der er et ret væsentligt
fremtidigt udviklingspotentiale.
Andre VE-teknologier (bølgekraft m.v.) omfattes ikke af
forhøjelsen. Elproduktion ved afbrænding af biomasse i
elproduktionsanlæg omfattes af forslagets § 45.
Der er endvidere foretaget en korrektion i § 48, som
viderefører elforsyningslovens § 57 d, således at
henvisningen til biogas i stk. 3 udgår. Bestemmelsen
omhandler ikke biogas og biomasse.
I § 49 om tilskud af puljen til små VE-teknologier
er der indsat en hjemmel til at fastsætte regler om hel eller
delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud. Derved
præciseres den gældende retstilling i forbindelse med
tilsidesættelse af vilkår i tilsagn om tilskud og
uberettiget modtagelse af tilskudsmidler. Det vil bero på de
konkrete tilfælde, hvorvidt der skal ske hel eller delvis
bortfald eller tilbagebetaling.
I § 50, stk. 6, er indsat en bestemmelse om, at
pristillæg m.v. til vandkraft alene gælder
vandkraftanlæg under 10 MW, medmindre ministeren bestemmer
andet. Der er tale om en videreførelse af de hidtil
gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 55, stk. 1
og 3.
Generelle bestemmelser om
fastsættelse af pristillæg, afsætning af
VE-elproduktion m.v.
Til §§ 51-53
Det foreslås, at de generelle bestemmelser om
pristillæg m.v. i elforsyningslovens §§ 59, 59
a og 64, opdeles, således at de dele af bestemmelserne, som
vedrører pristillæg, som overføres fra
elforsyningsloven til denne lov, ligeledes overføres. Der er
tale om en videreførelse med enkelte redaktionelle
ændringer af de bestemmelser, som er relevante for VE-loven.
De dele af bestemmelserne, som vedrører pristillæg
efter elforsyningslovens §§ 58, 58 a og 58 b vil
fortsat fremgå af elforsyningsloven. Der er derfor ikke tale
om realitetsændringer i bestemmelserne, og der henvises til
bemærkningerne til de gældende bestemmelser i
elforsyningsloven.
Udbetaling af pristillæg
m.v.
Til § 54
I stk. 1 foreslås
indsat en bestemmelse, som skal sikre, at kun de opstillere af
vindmøller, som overholder reglerne om indkaldelse og
afholdelse af møde vedrørende
værditabsordningen og om udbud af ejerandele gennem
køberetsordningen kan få udbetalt pristillæg
m.v. Reglerne gælder kun for møller omfattet af
ordningerne, jf. overgangsreglerne i § 75.
Som det fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse
for at modtage pristillæg eller andre ydelser efter loven, at
Energinet.dk har godkendt annoncering og materiale til brug for det
offentlige møde om værditabsordningen i
overensstemmelse med § 9, stk. 2. Det er tillige en
betingelse, at mødet rent faktisk har været afholdt i
overensstemmelse med § 9. Energinet.dk skal endvidere
godkende, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele
er sket i overensstemmelse med reglerne om køberetten i
§§ 14 og 15. Bestemmelsen stiller ikke formkrav til
Energinet.dk´s godkendelse, men opstilleren bør i egen
interesse sikre sig, at denne har en form, så der ikke senere
kan rejses tvivl om, hvorvidt fornøden godkendelse
foreligger.
Mødet vedrørende værditab skal finde sted,
og udbuddet af vindmølleandele iværksættes inden
opstillingen af møllen. Konsekvensen af manglende
overholdelse af reglerne er, at opstilleren, eller en senere
erhverver af møllen, aldrig vil kunne modtage
pristillæg for møllens elproduktion, jf. dog
stk. 2. Energinet.dk vil orientere opstillere om denne
konsekvens i forbindelse med drøftelser med opstilleren om
det konkrete projekt.
Det foreslås i stk. 2,
at Energinet.dk - grundet de vidtgående konsekvenser af
manglende overholdelse af stk. 1 - får mulighed for at
se bort fra mindre væsentlige overtrædelse af reglerne.
Sådanne fejl kunne eksempelvis være mindre
væsentlige fejl i udbudsmaterialet, mindre
fristoverskridelser eller lignende.
Det er Energinet.dk, der træffer afgørelse om
hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg m.v. er
opfyldt, herunder om kravene i henhold til værditabsordningen
og køberetten er overholdt. Energinet.dk's afgørelse
om retten til pristillæg m.v. kan ikke indbringes for
ministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet, jf.
forslaget til § 66, stk. 2.
Til §§ 55 og 56
Det foreslås, at elforsyningslovens §§ 65
og 65 a opdeles, således at der indsættes regler i
denne lov om udbetaling af pristillæg vedrørende
anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter denne lov.
De tilsvarende bestemmelser i lov om elforsyning vil herefter
vedrøre anlæg, hvortil der fortsat kan ydes
pristillæg efter elforsyningsloven. Ændringsforslaget
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 78, nr.
37.
Herudover foreslås præciseret, at bestemmelserne
også vedrører andre ydelser end pristillæg.
Enkelte ydelser betegnes ikke som pristillæg. Det
gælder f.eks. godtgørelse for balanceringsomkostninger
efter § 36, stk. 3, og puljen til små
VE-teknologier i § 49. Det har været forudsat, at
Energinet.dk behandler andre ydelser på samme måde som
de egentlige pristillæg. Det præciseres således,
at Energinet.dk f.eks. har mulighed for at tilbageholde andre
ydelser, hvis modtageren tilsidesætter sine
oplysningsforpligtelser, ligesom Energinet.dk vil kunne efterbetale
andre ydelser, hvis udbetalingen ikke har været stor nok
m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de
gældende bestemmelser i elforsyningsloven.
Administrative bestemmelser m.v.
Til § 57
Det foreslås, at elforsyningslovens § 68 a
opdeles, således at der indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse i denne lov, som alene vedrører
anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg. Der
fremsættes samtidig ændringsforslag til
elforsyningsloven, således at bemyndigelsesbestemmelsen i
elforsyningsloven alene kommer til at vedrøre anlæg,
hvortil der kan ydes pristillæg efter
elforsyningsloven.
Ifølge stk. 1 kan der
fastsættes regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder
træffer afgørelse i forhold omfattet af nærmere
angivne bestemmelser om pristillæg, nettilslutning m.v. til
VE-elektricitet. Det er hensigten at opretholde den hidtidige
opgavefordeling, hvorefter Energinet.dk bl.a. træffer
afgørelse om pristillæg og andre ydelser, mens
afgørelse om nettilslutning af vindmøller
(§ 30) træffes af den virksomhed, som ejer det net,
hvortil vindmøllen bliver tilsluttet. Det præciseres
tillige, at der kan fastsættes regler om kollektive
elforsyningsvirksomheders administrative opgaver i forbindelse med
disse bestemmelser. En netvirksomhed kan således f.eks.
pålægges opgaver omkring måling etc. i
forbindelse med pristillæg.
Ifølge forslagets stk. 2
kan afgørelser, som træffes af kollektive
elforsyningsvirksomheder som nævnt i stk. 1, påklages
til klima- og energiministeren, med mindre andet følger af
bekendtgørelser i medfør af § 61 eller §
68, stk. 1, nr. 1.
I medfør af § 61 kan klima- og energiministeren
bl.a. henlægge afgørelsen af klager som nævnt i
stk. 1 til Energitilsynet. Endvidere kan klima- og energiministeren
delegere sin kompetence til at træffe afgørelser i
klagesager til Energistyrelsen.
Ved de gældende bekendtgørelser i medfør
af elforsyningsloven er klagebehandlingen fordelt således, at
Energistyrelsen behandler klager over bl.a. afgørelser om
berettigelse til pristillæg, mens Energitilsynet behandler
spørgsmål om fastsættelse af tillæggets
størrelse. Det anses for hensigtsmæssigt at opretholde
denne opgavefordeling under hensyn til, at klagerne angår
konkrete forhold i tilknytning til nævnte myndigheders
kompetenceområder.
I medfør af § 68, stk. 1, nr. 1, kan ministeren
bl.a. fastsætte regler om, at afgørelser, som i
henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven
træffes af ministeren eller Energitilsynet, ikke kan
påklages til Energiklagenævnet. Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Tilsvarende ændringer foreslås i
elforsyningslovens § 68 a, jf. § 78, nr. 39.
Til § 58
I forslaget overføres reglerne i elforsyningslovens
§ 51 a om betaling for myndighedsbehandling for opgaver
omfattet af VE-loven. Det drejer sig behandling af
ansøgninger om tilladelser og tilsyn med overholdelse af
vilkår i tilladelser. Der er ikke foretaget andre
ændringer i bestemmelsen, hvorfor der henvises til
bemærkningerne til den gældende bestemmelse i
elforsyningsloven.
Til § 59
Der er tale om en overførelse af relevante dele af
elforsyningslovens § 84, stk. 1. Bestemmelsen
fastslår en oplysningspligt for virksomheder. Bestemmelsen er
overført, således at det udtrykkeligt fremgår,
at oplysningspligten også gælder i forhold til
myndigheders varetagelse af opgaver efter VE-loven. Der henvises
til bemærkningerne til bestemmelsen i
elforsyningsloven.
De øvrige bestemmelser i elforsyningslovens kapitel 12
om oplysningspligt, kontrol, fortrolighed og beredskab er generelle
og finder også anvendelse på virksomheder, som
måtte være omfattet af VE-loven.
Til § 60
Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges
til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige
aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der
henvises til i regler fastsat i medfør af VE-loven, fra
kravet om indførelse i Lovtidende. Det foreslås i
tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan
fås. Bestemmelsen dækker med sin formulering lovens
anvendelsesområde.
De relevante tekniske specifikationer er primært
standarder, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet
af nationale eller internationale standardiseringsorganer som
f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical
Commission (IEC), European Committee for Standardization (CENELEC)
og European Committee for Standardization (CEN), International
Organisation for Standardization (ISO) samt nationale og
internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks.
Den Danske Akkrediterings og Metrologifond (DANAK) m.v. Foruden de
tekniske specifikationer indeholder bestemmelsen mulighed for at
undtage visse internationale vedtagelser fra kravet om
indførelse i Lovtidende. Ved internationale vedtagelser
forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner,
kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale
organisationer. I visse tilfælde kan en forskrift være
både en international vedtagelse og en teknisk
specifikation.
Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med de
regler, der gælder for konstruktion, fremstilling og
opstilling af vindmøller. Der gælder her en
godkendelsesordning, som bygger på krav og procedurer for
konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller
fastsat i det internationale regelsæt (International
Electrotechnical Commission) IEC WT01. Det er nødvendigt at
henvise hertil ved fastsættelse af krav til konstruktion m.v.
af vindmøller. Disse regler har hidtil været fastsat i
medfør af elforsyningsloven, men vil fremover skulle
fassættes i medfør af VE-loven.
Endvidere kan det nævnes, at der er behov for at stille
krav om, at visse certificerende virksomheder, der certificerer
kvalitetsstyringssystemer for konstruktion, fremstilling,
opstilling, vedligeholdelse og service, skal være
akkrediteret af DANAK i henhold til en given standard. Der vil
typisk være tale om en DS-standard. Der vil være behov
for at undtage disse tekniske specifikationer, der henvises til,
fra indførelse i Lovtidende.
De internationale vedtagelser og tekniske specifikationer,
lovforslaget vedrører, vil typisk være detaljerede,
tekniske dokumenter eller standarder, der retter sig til
snævre kredse af professionelle erhvervsdrivende, og som kan
rekvireres mod betaling hos Dansk Standard og andre
standardiseringsorganer, der har ophavsretten til
forskrifterne.
Kendskab til de standarder, der henvises til indenfor
Energistyrelsens ressort, kan i øvrigt fås hos
Energistyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse er udformet som en
bemyndigelse til klima- og energiministeren, og det
forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt en forskrift
skal undtages fra indførelse i Lovtidende, i hvert enkelt
tilfælde beror på en konkret vurdering, som foretages i
forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete
bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes.
Som bestemmelsen er udformet, kan hele eller dele af en forskrift
undtages fra indførsel i Lovtidende. Det må bero
på en konkret vurdering, om det er hensigtsmæssigt at
kundgøre en del af en forskrift, hvor større eller
mindre dele må undtages fra kundgørelse i Lovtidende
på baggrund af den ophavsretlige beskyttelse.
Stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde,
hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer
undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives,
hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan
fås. Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til klima-
og energiministeren, og det forudsættes, at det i hvert
enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken
måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest
hensigtsmæssigt kan gives. Ophavsretlige aspekter
fører til, at det hovedsageligt, men ikke
nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den
myndighed, der administrerer området. Det vil i dag
være hos Energistyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 5.
Energitilsynet
Til §§ 61-65
Energitilsynet og dets opgaver er primært reguleret i
kapitel 11 i elforsyningsloven, hvoraf bl.a. fremgår
nævnets uafhængighed og sammensætning. Disse
bestemmelser vil også gælde, når tilsynet
behandler opgaver i henhold til VE-loven.
Det findes af retsikkerhedsmæssige grunde mest
hensigtsmæssigt udtrykkeligt at medtage enkelte bestemmelser
om Energitilsynets opgaver i VE-loven. Det drejer sig om adgangen
for ministeren til at bestemme, hvilke opgaver Energitilsynet skal
varetage, samt at Energitilsynet kan tage sager op af egen drift.
Tilsvarende bestemmelser findes i elforsyningslovens
§§ 78 og 80. Herudover er også bestemmelsen om
Energitilsynets mulighed for indhentelse af oplysninger hos
virksomheder medtaget, jf. elforsyningslovens § 81.
Endvidere fremgår det, at Energitilsynet skal
gøre klima- og energiministeren opmærksom på
forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen
af opgaverne efter VE-loven. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i
elforsyningslovens § 83.
Endelig er der indsat bestemmelser svarende til
elforsyningslovens § 78 om betaling for Energitilsynets
etablering og drift m.v.
Der er ikke tale om realitetsændringer, hvorfor der
henvises til bemærkningerne til de gældende
bestemmelser i elforsyningsloven.
Klager, Energiklagenævn
m.m.
Til § 66
Forslaget til § 66 viderefører elforsyningslovens
§ 89 om klageadgang til Energiklagenævnet, jf. dog
nedenfor om stk. 2 og 3. Der henvises således til
elforsyningslovens § 89 for så vidt angår
bemærkninger.
Der foreslås herudover indsat et nyt stk. 2, hvorefter Energiklagenævnet kan
behandle klager over afgørelser truffet af Energinet.dk
vedrørende grøn ordning til styrkelse af lokale
landskabelige og rekreative værdier, dog kun hvor
klageadgangen ikke er afskåret ifølge § 20, stk.
1. Energiklagenævnet vil herudover kunne behandle klager over
afgørelser i forhold til garantifonden til støtte til
finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser
m.v. Endelig vil Energiklagenævnet vil kunne behandle klager
over afgørelser om, at der ikke kan udbetales
pristillæg og andre ydelser, fordi køberets- og
værditabsordningerne ikke er overholdt. Det findes mest
hensigtsmæssigt, at Energinet.dk's afgørelser
vedrørende disse ordninger kan påklages direkte til
Energiklagenævnet.
I stk. 3 foreslås, at
klageadgang til andre administrative myndigheder afskæres for
bl.a. Energinet.dk's afgørelser vedrørende
ordningerne. Tilsvarende gælder allerede for
afgørelser truffet af klima- og energiministeren og
Energitilsynet.
Til § 67
Forslaget til § 67 viderefører
elforsyningslovens § 89 a, og vedrører klager over
miljømæssige forhold i afgørelser efter
§ 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af
§§ 26-28 i denne lov. Bestemmelserne vedrører
bl.a. tilladelse til elproduktionsanlæg på havet. Der
er ikke foretaget realitetsændringer i bestemmelsen, hvorfor
der henvises til bemærkningerne til den gældende
bestemmelse i lov om elforsyning.
Til §§ 68-70
Elforsyningslovens §§ 90-92 foreslås
videreført i §§ 68-70 i VE-loven. Det findes
mest hensigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige grunde at
gentage bestemmelserne om ministerens adgang til at fastsætte
regler om klageadgang, gebyr og mulighed for delegation af
beføjelser.
Til § 68
Det følger bl.a. af § 68, stk. 1, nr. 1, at
klageadgang til Energiklagenævnet kan afskæres for
afgørelser, som er truffet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk. 1. Efter
bestemmelsen kan endvidere klageadgangen til klima- og
energiministeren afskæres.
Det er hensigten, at der som udgangspunkt skal være
klageadgang til Energistyrelsen eller Energitilsynet over
afgørelser truffet efter § 57, stk. 1, jf.
bemærkningerne til § 57 ovenfor.
§ 68, stk. 1, nr. 1, indebærer, at klageadgangen
over afgørelser fra Energitilsynet eller Energistyrelsen til
Energiklagenævnet kan afskæres, således at der
ikke vil være to klageinstanser. Hvis den økonomiske
betydning af en sagskategori eller andre lignende forhold
måtte tale for en klageadgang til Energiklagenævnet, er
det ikke hensigten at afskære dette. I sådanne
tilfælde vil klageadgangen fra den kollektive
elforsyningsvirksomhed til ministeren kunne afskæres for at
forenkle klagebehandlingen.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede ændring af
elforsyningslovens § 90, stk. 1. nr. 1.
Til § 69
For så vidt angår sammensætningen af
Energiklagenævnet ved behandling af sager efter VE-loven
eller regler fastsat i medfør af loven, fremgår det af
forslaget til § 69, at Energiklagenævnt
sammensættes på samme måde, som når
nævnet afgør klager efter lov om elforsyning. Dette
findes mest hensigtsmæssigt, da en del af bestemmelserne i
VE-loven viderefører regler i elforsyningsloven. Dette
betyder, at repræsentanterne i Energiklagenævnet, som
er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landsbrugsraadet
vil være erstattet af 2 medlemmer med særlig
økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning,
som er udpeget af klima- og energiministeren, jf.
elforsyningslovens § 91. Der er ikke foretaget
realitetsændringer i bestemmelserne, hvorfor der henvises til
bemærkningerne til de gældende bestemmelser i lov om
elforsyning.
Påbud og
sanktionsbestemmelser
Til § 71
I forslaget til § 71 indsættes en bestemmelse
om, at klima- og energiministeren samt Energitilsynet kan give
påbud. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af
elforsyningslovens § 85 c, hvortil der henvises for
så vidt angår bemærkninger.
Til § 72
Der foreslås indsat straffebestemmelser
vedrørende regler, der overføres fra
elforsyningsloven til VE-loven. Det drejer sig bl.a. om manglende
indhentelse af tilladelse i forbindelse med etablering og drift af
elforsyningsanlæg på havet. Bestemmelserne er en
videreførelse af de hidtil gældende tilsvarende
bestemmelser i elforsyningslovens 87, til hvis bemærkninger
der henvises.
Til § 73
Forslagets § 73 om bl.a. mulighed for
bødestraf for overtrædelse af regler fastsat i
medfør af loven svarer med en enkelt redaktionel
ændring til elforsyningslovens § 88, hvortil der
henvises for så vidt angår bemærkninger.
Ikrafttræden m.v.
Til § 74
Det er forudsat i den energipolitiske aftale af 21. februar
2008, at VE-loven skal træde i kraft den 1. januar
2009.
Loven omfatter imidlertid en række bestemmelser om
pristillæg, som først er vedtaget af Folketinget i 2.
samling 2007-2008, og som indeholder statsstøtte. Disse
bestemmelser kan først træde i kraft efter
Europa-Kommissionens godkendelse. Det er derfor nødvendigt
med en særlig bestemmelse om, at ministeren kan
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for disse
bestemmelser, hvis det måtte ske, at ordningerne helt
eller delvis ikke når at blive godkendt inden den 1. januar
2009. Tilsvarende gælder for forslagets støtte til
forgasning, medmindre støtten kan administreres inden for
rammerne af de minimis-reglen. Det foreslås i
overensstemmelse hermed, at tidspunktet for ikrafttræden af
kapitlerne 6 og 12 fastsættes af klima- og energiministeren.
Tilsvarende gælder for §§ 18-20, som
vedrører grøn ordning til styrkelse af lokale
landskabelige og rekreative værdier, som finansieres af et
beløb på 0,4 øre, jf. § 18, stk. 1, og
§ 56, stk. 3, i lov nr. 505 af 17. juni 2008.
Ministeren kan efter stk. 2
beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft
på forskellige tidspunkter. Bemyndigelsen til at kunne
sætte visse bestemmelser i kraft før andre skal sikre,
at de enkelte bestemmelser kan sættes i kraft, så snart
godkendelsen fra Kommissionen foreligger.
Til § 75
Det foreslås i stk. 1,
at §§ 6-17 vedrørende værditab på
fast ejendom ved opstilling med vindmøller og køberet
til vindmølleandele for lokale borgere har virkning for
vindmøller, der tilsluttes det offentlige elforsyningsnet
efter den 1. januar 2009, jf. dog om overgangsordningen i
stk. 2.
Der foreslås endvidere i stk. 2 en overgangsordning, hvorefter
værditabs- og køberetordningerne ikke gælder for
vindmøller på land, hvor kommunen inden den 1. marts
2009 har offentliggjort forslag til kommuneplantillæg med
tilhørende VVM-redegørelse eller har offentliggjort
afgørelse om, at møllen ikke er VVM-pligtig, forudsat
møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010.
Med den foreslåede overgangsordning gives der opstillere
af vindmøller, som har disponeret i henhold til de hidtil
gældende regler, mulighed for at indrette sig på en
ændret retstilstand på området.
Havvindmøller skal ikke have kommunale tilladelser, men
derimod tilladelser efter bestemmelserne i §§ 22-26 fra
klima- og energiministeren. Som det fremgår af bestemmelsen i
stk. 2, er det en forudsætning for at disse kan være
omfattet af overgangsbestemmelsen, at der inden den 1. marts 2009
er givet forundersøgelsestilladelse til det
pågældende havvindmølleprojekt, og at
møllerne er nettilsluttet inden den 1. september 2010. En
sådan forundersøgelsestilladelse vil indtil denne lovs
ikrafttræden blive givet i medfør af den tidligere
§ 13 i lov om elforsyning. § 13 blev indsat ved lov nr.
503 af 17. juni 2008. Lov nr. 503 indeholder i § 5 en
overgangsbestemmelse, som bevirker, at der i enkelte tilfælde
træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse
efter § 14, stk. 2, i den tidligere elforsyningslov.
Afgørelser omfattet af overgangsbestemmelsen i lov nr. 505
af 17. juni 2008 vil ligeledes betragtes som værende omfattet
af overgangsbestemmelsen i nærværende lov.
Som det fremgår af stk. 3, er det Energinet.dk., der tager
stilling til, om betingelserne i stk. 2 for at falde ind under
overgangsordningen er opfyldt. Afgørelsen kan indbringes for
klima- og energiministeren. Klima- og energiministeren kan
dispensere fra det i stk. 2, pkt. 4, nævnte krav om, at
møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010,
såfremt nettilslutningen ikke kan finde sted på grund
af manglende eller forsinket levering af materiel. Ved vurderingen
af om der kan gives dispensation vil det blive lagt til grund, at
den manglende levering af materiel til tiden ikke kan bebrejdes
opstilleren.
Pristillæg til grøn ordning i elforsyningslovens
§ 56, stk. 3, er vedtaget af Folketinget ved lov nr.
505 af 17. juni 2008, men er endnu ikke trådt i kraft. Det
fremgår af den tidligere § 56, stk. 3, i lov
om elforsyning, at Energinet.dk, indtil lovens ikrafttræden,
har indsat optjente pristillæg på en spærret
konto. Det foreslås i stk. 4, at disse beløb
sammen med tilskreven forrentning bliver overført til de i
§ 19, stk. 2, nævnte konti.
Til § 76
Der er udstedt en lang række bekendtgørelser m.v.
med hjemmel i bestemmelser i elforsyningsloven, som
overføres til denne lov. Da der ikke ved overførelsen
af bestemmelserne er tilsigtet en ændring af retstilstanden,
er det nødvendigt at fastslå, at reglerne forbliver i
kraft, selv om hjemlen er overført til denne lov. Ved stk. 2 sikres således, at
bekendtgørelser m.v. forbliver i kraft, indtil klima- og
energiministeren måtte fastsætte nye regler.
Til § 77
Loven gælder ligesom elforsyningsloven ikke for
Færøerne og Grønland.
Ændringsbestemmelser
Til § 78
Til nr. 1
Noten til elforsyningsloven ajourføres, idet der
mangler en henvisning til VE-direktivet. Samtidig fjernes
henvisningerne til habitatdirektivet, VVM-direktivet og
fugledirektivet. Henvisningerne til disse direktiver fremgår
af noten til VE-loven, idet de relevante bestemmelser er
overført til denne lov. Ændringerne er alene af
oplysende karakter.
Til nr. 2
Det foreslås, at kommuner får hjemmel til at
deltage i virksomhed omfattet af VE-loven samt virksomhed, som har
nær tilknytning til virksomhed efter VE-loven. Forslaget er
en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi
overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Forslaget skal
således sikre, at kommunerne ikke mister deres hjemmel til at
udøve aktiviteter, som overføres til VE-loven samt
aktiviteter, som måtte knytte sig hertil. Der henvises til
bemærkningerne til de gældende bestemmelser.
Til nr. 3
Definitionen af VE-bevis foreslås ophævet.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med ophævelsen
af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om
VE-beviser. Bestemmelserne foreslås ophævet, da disse
aldrig har været sat i kraft og heller ikke forventes sat i
kraft. Såfremt det måtte blive aktuelt med
VE-oprindelsesgarantibeviser i EU-regi, vil de næppe skulle
udarbejdes på den måde, som det oprindeligt var
forudsat i elforsyningsloven. De tillæg, som er givet indtil
VE-bevisernes udstedelse i henhold til den gældende
lovgivning, opretholdes uændret i tidsperioderne angivet i
bestemmelserne.
Herudover foreslås indsat en definition af
VE-elektricitet. Definitionen foreslås indsat, fordi der
også efter vedtagelsen af VE-loven vil være enkelte
henvisninger til VE-elektricitet i elforsyningsloven. Definitionen
henviser til VE-loven, således at definitionen bliver ens i
de to love.
Til nr. 4
§ 8 i lov om elforsyning angår dækning af
omkostninger, som de kollektive elforsyningsvirksomheder
pålægges i medfør af elforsyningsloven. Disse
omkostninger indregnes i de almindelige tariffer til elforbrugerne
som andre drifts- og anlægsomkostninger, jf. den
foreslåede stk. 4.
Ifølge stk. 2 og 3 skal omkostningerne ved
nærmere angivne opgaver betales af alle forbrugere efter
ensartede principper gennem en særlig tarif (PSO eller Public
Service Obligation). Der er tale om opgaver, som i loven er
pålagt Energinet.dk og til dels net- og
transmissionsvirksomhederne som en særlig
samfundsmæssig forpligtelse, især udbetaling af
pristillæg til miljøvenlig elektricitet, men
også andre forpligtelser vedrørende
forsyningssikkerhed m.v.
Som følge af nærværende lovforslag
foretages der redaktionelle ændringer i den foreslåede
affattelse af § 8 i lov om elforsyning, idet henvisninger til
bestemmelser i elforsyningsloven ændres til de tilsvarende
bestemmelser i lov om vedvarende energi, og bestemmelser om
VE-beviser udgår, jf. bemærkningerne til nr. 3 ovenfor.
Det bemærkes, at tilskuddet til grøn ordning, som
tidligere fremgik af elforsyningslovens § 56, stk. 3,
videreføres i § 18, hvortil der henvises.
Herudover følger det af den politiske aftale af 21.
februar 2008, at garantifonden på 10 mio. kr. til
støtte til finansiering af lokale møllelavs
forundersøgelser m.v. skal finansieres som PSO. Det
foreslås således indsat i stk. 2, at
Energinet.dk's nødvendige omkostninger til ydelser efter
§ 21 i VE-loven kan opkræves hos
elforbrugerne.
Det følger af ændringen af stk. 4, at de kollektive
elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i
medfør VE-loven påhviler de brugere, der modtager
virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte
virksomheds tariffer, således som det gælder for
omkostninger i medfør af elforsyningsloven. Dette vil
eksempelvis gælde Energinet.dk's omkostninger i forbindelse
med administration af værditabsordningen,
køberetsordningen og den grønne ordning.
Det følger af stk. 5,
at de kollektive elforsyningsvirksomheders
administrationsomkostninger vedrørende betaling af
beløb til ydelser som nævnt i stk. 2 og 3,
opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer. Det vil
således gælde Energinet.dk's administrative opgaver
vedrørende eksempelvis garantiordningen som nævnt i
den foreslåede § 21, som er ny, og
vedrørende udbetaling af pristillæg, som hidtil har
været en del af elforsyningsloven.
Tilsynet med afholdelsen og fordelingen af omkostninger efter
§ 8 hører under Energitilsynet som led i denne
myndigheds tilsyn med priser og betingelser for elektricitet.
Til nr. 5
Der er tale om ændringer af henvisninger som
følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v.
overføres til VE-loven.
Til nr. 6
Der er tale om ændringer af henvisninger som
følge af ophævelsen af bestemmelserne om
VE-beviser.
Til nr. 7
I VE-loven pålægges Energinet.dk bl.a.
tilsynsopgaver i forbindelse med indførelsen af en
række foranstaltninger til fremme af udbygningen af
vindmøller. I den forbindelse benævnes Energinet.dk
ved navn. Det findes derfor mest naturligt og konsekvent at
ændre elforsyningsloven, således at Energinet.dk
også i denne lov nævnes ved navn. Der er ikke tale om
realitetsændringer. Energinet.dk's virksomhed er i
øvrigt reguleret i lov om Energinet.dk.
Til nr. 8
Der er tale om ændringer af henvisninger som
følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v.
overføres til VE-loven, og at bestemmelserne om VE-beviser
ophæves.
Til nr. 9
Der er tale om en ændring af en henvisning som
følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v.
overføres til VE-loven.
Til nr. 10
Bestemmelserne foreslås ophævet, fordi de
overføres til §§ 22-29 i VE-loven.
Til nr. 11
Der er tale om indsættelse af en henvisning til VE-loven
som følge af, at dele af kapitel 9 om pristillæg m.v.
overføres til VE-loven.
Til nr. 12 og 13
Der er tale om ændringer af henvisninger som
følge af, at bestemmelserne om elproduktionsanlæg
på havet overføres til VE-loven.
Til nr. 14
Der er tale om en ændring af en henvisning som
følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v.
overføres til VE-loven.
Til nr. 15
Der er tale om en ændring, som følge af, at
Energinet.dk nævnes ved navn. Der henvises til
bemærkninger til nr. 7 ovenfor.
Til nr. 16
Der er dels tale om redaktionelle ændringer dels tale om
ændringer af henvisninger som følge af, at
bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til
VE-loven.
Til nr. 17
Der er tale om en ændring af en henvisning som
følge af, at bestemmelser om regulering af elproduktion fra
udbudte havvindmøller overføres til VE-loven.
Til nr. 18
Bestemmelserne om nettilslutning og regulering af elproduktion
m.v. for udbudte havvindmølleparker foreslås
ophævet, fordi de overføres til §§ 31,
32, 34 og 35 i VE-loven.
Til nr. 19
Der er tale om indsættelse af en henvisning til VE-loven
som følge af, at dele af kapitel 9 om pristillæg m.v.
overføres til VE-loven.
Til nr. 20 og 21
Der er tale om ændringer, som følge af at
Energinet.dk nævnes ved navn. Der henvises til
bemærkninger til nr. 7 ovenfor.
Til nr. 22
Der er tale om ændringer af henvisninger som
følge af ophævelsen af bestemmelserne om
VE-beviser.
Til nr. 23
Bestemmelsen om, at ministeren kan godkende, at den
systemansvarlige virksomhed helt eller delvis ejer og driver
virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser,
foreslås ophævet. Ophævelsen er en følge
af ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens
§§ 60-63 om VE-beviser. Der henvises til
bemærkninger til nr. 3 ovenfor.
Til nr. 24
Bestemmelsen om, at forsyningspligtige virksomheder skal
tilbyde forbrugeren opfyldelse af købsforpligtelsen for
VE-beviser, foreslås ophævet. Ophævelsen er en
følge af ophævelsen af bestemmelserne i
elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Der
henvises til bemærkninger til nr. 3 ovenfor.
Til nr. 25
Det foreslås, at § 37 også kommer til at
omfatte aktiviteter omfattet af VE-loven. Forslaget er en
konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi
overføres fra elforsyningsloven til VE-loven.
Ændringsforslaget skal sikre, at det gældende
anvendelsesområde for bestemmelsen bibeholdes. Der henvises
til bemærkningerne til de gældende bestemmelser.
Til nr. 26
Der foreslås ændringer af elforsyningslovens
§ 37 a, således at aktiviteter omfattet af VE-loven
bliver behandlet på samme måde som aktiviteter omfattet
af elforsyningsloven. Forslaget er en konsekvens af, at
bestemmelser om vedvarende energi overføres fra
elforsyningsloven til VE-loven Ændringsforslaget skal
således sikre, at den gældende retstilstand bibeholdes
uanset opdelingen af elforsyningsloven.
Til nr. 27
Forslaget til ændring af bestemmelsen om betaling for
myndighedsbehandling skal ses i sammenhæng med § 58
i forslag til VE-loven. Den gældende bestemmelse i
elforsyningslovens § 51 a foreslås opdelt,
således at reglerne om betaling for myndighedsbehandling i
elforsyningsloven alene komme til at vedrøre bestemmelser i
elforsyningsloven, og reglerne om betaling for myndighedsbehandling
i VE-loven alene kommer til at vedrøre bestemmelser
VE-loven.
Til nr. 28
Det foreslås, at bestemmelsen om betaling til
dækning af omkostningerne ved opstilling af rammer for
markedet for VE-beviser samt administration heraf ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med ophævelsen
af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om
VE-beviser. Der henvises til bemærkninger til nr. 3
ovenfor.
Til nr. 29
Bestemmelserne om pristillæg foreslås
ophævet, fordi de overføres til
§§ 36-50 i VE-loven.
Til nr. 30
Der er tale om en konsekvensændring i overskriften,
således at den tilpasses de tilbageværende bestemmelser
i elforsyningsloven.
Til nr. 31
Der er tale om en ændring af en henvisning som
følge af, at prisbestemmelser m.v. overføres til
VE-loven.
Til nr. 32
Der er tale om en konsekvensændring i overskriften,
således at den tilpasses de tilbageværende bestemmelser
i elforsyningsloven.
Til nr. 33 og 34
De nye affattelser af §§ 59 og 59 a er en
følge af, at bestemmelserne foreslås opdelt og
redaktionelle ændringer. Elforsyningsloven vil således
alene komme til at regulere, hvordan markedsprisen fastsættes
m.v. for elektricitet på anlæg, hvortil der kan ydes
pristillæg efter elforsyningsloven. Tilsvarende gælder
for regulering af salg af elproduktion. VE-loven vil herefter
regulere, hvordan markedsprisen fastsættes m.v. for
elektricitet på anlæg, hvortil der kan ydes
pristillæg efter VE-loven. Tilsvarende gælder for
regulering af salg af elproduktion. Ændringsforslaget skal
ses i sammenhæng med forslagene til §§ 51 og
52 i VE-loven.
Til nr. 35
Bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om
VE-beviser foreslås ophævet, da disse aldrig har
været sat i kraft og heller ikke forventes sat i kraft
Såfremt det måtte blive aktuelt med
VE-oprindelsesgarantibeviser i EU-regi, vil de næppe skulle
udarbejdes på den måde, som det oprindeligt var
forudsat i elforsyningsloven. De tillæg, som er givet indtil
VE-bevisernes udstedelse i henhold til den gældende
lovgivning, opretholdes uændret i opretholdes uændret i
tidsperioderne angivet i bestemmelserne.
Til nr. 36 og 37
Ændringen af §§ 64, 65 og 65 a er en
følge af, at bestemmelserne foreslås opdelt,
således at elforsyningslovens bestemmelser alene kommer til
at vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes
pristillæg efter elforsyningsloven. De tilsvarende
bestemmelser i VE-loven vil herefter vedrøre anlæg,
hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til
§§ 53, 55 og 56 i VE-loven.
Til nr. 38
Bestemmelsen om overtagelse af vindmøller i
elforsyningslovens § 66 foreslås ophævet,
fordi ordningen er ophørt. Bestemmelsen har herefter ikke
længere betydning.
Elforsyningslovens § 68 foreslås
ophævet, fordi bestemmelsen overføres til
§§ 30 og 33 i VE-loven, hvortil der henvises.
Til nr. 39
Det foreslås, at § 68 a opdeles, således
at bestemmelsen alene kommer til at vedrøre anlæg,
hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. Den
tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede
§ 57 i VE-loven vil herefter vedrøre anlæg,
hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven.
Ifølge stk. 1 kan der fastsættes regler om,
at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer
afgørelse i forhold omfattet af bestemmelser i
elforsyningsloven om pristillæg, nettilslutning m.v. til
miljøvenlig elektricitet. Det er hensigten at opretholde den
hidtidige opgavefordeling, hvorefter Energinet.dk bl.a.
træffer afgørelse om pristillæg og andre
ydelser, mens afgørelse om nettilslutning af
elproduktionsanlæg (elforsyningslovens § 67)
træffes af den virksomhed, som ejer det net, hvortil
vindmøllen bliver tilsluttet.
Den ændrede § 68 a svarer i øvrigt i
princippet til forslaget til § 57 i VE-loven. Der
henvises derfor til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Den ændrede § 68 a svarer i øvrigt i
princippet til forslaget til § 57 i VE-loven. Der henvises
derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 40
Forslaget om ophævelse af bestemmelsen om
administrationsbidrag i forbindelse med varetagelse af
købsforpligtelser efter § 62 er en følge
af, at bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63
om VE-beviser ophæves. Der henvises til bemærkningerne
til nr. 35.
Til nr. 41
Der er tale om en ændring, som følge af, at
Energinet.dk nævnes ved navn. Der henvises til
bemærkninger til nr. 7 ovenfor.
Til nr. 42
Forslaget om ophævelse af bestemmelsen om tilsyn og
kontrol med VE-beviser er en følge af, at bestemmelserne i
elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser
ophæves. Der henvises til bemærkningerne til nr.
35.
Til nr. 43
Det foreslås, at henvisningen til stk. 2
udgår. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af ændringspunkt nr. 41, hvor § 85 a,
stk. 2, som omhandler VE-beviser, foreslås
ophævet.
Til nr. 44
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til
§ 72 i VE-loven. Det foreslås således, at
hjemlen til bødestraf for etablering og drift af anlæg
efter §§ 13, 15, 16 og 18 uden tilladelse
overføres til VE-loven. Ændringen medfører, at
straffebestemmelserne i lov om elforsyning alene relaterer sig til
regler i denne lov. Tilsvarende vil gælde for VE-loven.
Til nr. 45
Ifølge § 90, stk. 1, nr. 1, kan klageadgang til
Energiklagenævnet afskæres for afgørelser
truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i
§ 68 a, stk. 1.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 68, stk.
1, nr. 1, i VE-loven. Der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Til nr. 46
Elforsyningslovens § 89 a foreslås ophævet,
fordi bestemmelsen overføres til § 67 i VE-loven.
Til nr. 47
Det foreslås, at § 93, stk. 2, ophæves. Der
er tale om en overgangsbestemmelse, som ikke længere har
betydning. På grund af ophævelsen af bestemmelserne om
VE-beviser og den deraf følgende ændring af § 8,
vil bestemmelsen ikke længere give mening.
Til § 79
Der foreslås ændringer af varmeforsyningslovens
§ 23 m, således at aktiviteter omfattet af VE-loven
bliver behandlet på samme måde som aktiviteter omfattet
af elforsyningsloven. Forslaget er en konsekvens af, at
bestemmelser om vedvarende energi overføres fra
elforsyningsloven til VE-loven. Ændringsforslaget skal
således sikre, at den gældende retstilstand bibeholdes
uanset opdelingen af elforsyningsloven.
Til § 80
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om
Energinet.dk, at Energinet.dk efter reglerne i bl.a.
elforsyningsloven varetager systemansvarlig virksomhed m.v. Ved
VE-loven overføres visse systemsansvarsopgaver fra
elforsyningsloven til VE-loven. Som konsekvens heraf foreslås
indsat en henvisning til VE-loven.
Endvidere indsættes en bestemmelse i 3. pkt. om, at
Energinet.dk varetager administrative opgaver vedrørende
miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om
elforsyning og VE-loven. En række af disse opgaver, herunder
især administration af pristillæg til
miljøvenlig elproduktion, påhviler allerede i dag
Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven og
bekendtgørelser fastsat i medfør af loven. Den del af
disse bestemmelser, som vedrører VE-elektricitet,
overgår med dette lovforslag til VE-loven, mens bestemmelser,
som vedrører bl.a. naturgasbaseret kraftvarme, forbliver i
elforsyningsloven.
De beløb, som udbetales som pristillæg m.v.,
opkræves hos elforbrugerne over Energinet.dk's tariffer, jf.
§ 8 i elforsyningsloven. Hertil kommer nye opgaver, som
indgår i forslaget til VE-loven, og som vedrører
vindmølleudbygningen (værditabs- og
køberetsordninger, grøn ordning og
garantifond).
Ved ændringen præciseres det, at de nævnte
administrative opgaver vedrørende miljøvenlig
elektricitet i medfør af elforsyningsloven og VE-loven er en
del af Energinet.dk's hovedaktiviteter ifølge stk. 2 og
kan indregnes i virksomhedens tariffer efter elforsyningslovens
bestemmelser herom.
Til nr. 2
Der foreslås en henvisning til lov om fremme af
vedvarende energi i § 2, stk. 4, i lov om
Energinet.dk.
Ifølge denne bestemmelse skal aktiviteter, som ligger
uden for Energinet.dk's hovedaktiviteter i stk. 2, og som
virksomheden varetager i medfør af loven om Energinet.dk,
elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, udøves i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Ændringen indebærer, at principperne i stk. 4
gælder for sådanne aktiviteter i medfør af
VE-loven og de andre nævnte love.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
med de
ændringer, som følger af lov nr. 505 af 17. juni 2008
om ændring af lov om elforsyning (Øget udbredelse af
vedvarende energi m.v.) og lov nr. 528 af 17. juni 2008 om
ændring af lov om elforsyning (Implementering af
energiaftalen) | | |
| | |
Lov om
elforsyning | | Forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning |
| | |
| | § 78.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8.
november 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 548 af 6.
juni 2007, § 1 i lov nr. 549 af 6.juni
2007, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni
2008, § 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008,§
1 lov nr. 504 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 505 af 17. juni
2008 og § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.Fodnotentil
lovens titel affattes således: |
Fodnoten til
lovens titel:
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende
2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende
2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176,
side 37), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side
1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni
1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.
maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af
Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979,
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved
Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36). | | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33,
side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side
50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26.
juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27.
september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33).« |
| | |
§ 4.
En kommune kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000
tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved
afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selskaber med
begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet
af § 2, stk. 1. En kommune kan deltage i
elhandelsvirksomheder, som handler med CO2-kvoter og CDM- og
JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på
annullering i det danske kvoteregister, jf. lov om CO2-kvoter, og i direkte forbindelse med
salg af elektricitet. | | 2. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
»§ 2, stk. 1«: », eller lov om
fremme af vedvarende energi« og i § 4, stk. 2,
indsættes efter »§ 2, stk. 1«:
»eller lov om fremme af vedvarende energi,«. |
Stk. 2.
En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær
tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2,
stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende
gælder for Energinet.dk. | | |
| | |
§ 5.
. 17) VE-bevis:
Et omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne
former for VE-elektricitet. | | 3.§ 5,
nr. 17, affattes således: »17) VE-elektricitet: Elektricitet, der
fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af
lov om fremme af vedvarende energi.« |
| | |
§ 8.
Enhver elforbruger her i landet skal afholde en
forholdsmæssig andel af de kollektive
elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at
gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler
dem, jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog ikke, i det
omfang andet følger af §§ 8 a- 9 a. | | 4.§ 8
affattes således: »§ 8. Enhver elforbruger her i
landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive
elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at
gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler
dem, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke, i det
omfang andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9
a. |
Stk. 2.
Enhver elforbruger her i landet skal fra det af klima- og
energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt erhverve
VE-beviser efter reglerne i kapitel 9. | | Stk. 2.
Energinet.dk's nødvendige omkostninger til indbetalinger og
ydelser efter bestemmelserne i §§ 21, 36-49 og
§ 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi
opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb
i forhold til disses totale elforbrug. |
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til
ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 e og
§ 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos alle
danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses
totale elforbrug. | | Stk. 3.
Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af
Energinet.dk for hvert af de to områder, hvortil der er
udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den
tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle
elforbrugerne i de respektive områder: |
Stk. 4.
Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af den
systemansvarlige virksomhed for hvert af de to områder,
hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed
efter den tidligere gældende § 27, og
opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive
områder: 1) Den systemansvarlige virksomheds
nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i
§ 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2,
§§ 28 a, 29, 30 og 58-58 b og § 59 a,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2. 2) Netvirksomhedernes nødvendige
omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt
ifølge § 22, stk. 6, og §§ 67
og 68. 3) Omkostninger som den systemansvarlige
virksomhed efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder
til dækning af etablering af elproduktionsanlæg
på havet, jf. § 17, stk. 6. 4) Transmissionsvirksomhedernes
nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som
disse er pålagt ifølge § 68. Stk. 5.
De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger
påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og
opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog
stk. 7. Stk. 6.
De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger
ved betaling af ydelser som nævnt i stk. 3 og 4
opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog
stk. 7. Stk. 7.
For den systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5
og 6 nævnte omkostninger for hvert af de to områder,
hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed
efter den tidligere gældende § 27, og
opkræves hos de brugere i de respektive områder, der
modtager virksomhedens ydelser. Stk. 8.
De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig
omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler
dem ifølge stk. 3 og 4. Den systemansvarlige virksomhed
opgør omkostningerne og fordelingen af disse på
elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver
netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning
af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til den
systemansvarlige virksomhed, som dækker de kollektive
elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige
forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte
regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om
samarbejde herom mellem de kollektive
elforsyningsvirksomheder. | | 1) Energinet.dk's nødvendige
omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b,
§ 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29,
30 og 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2. 2) Netvirksomhedernes nødvendige
omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt
ifølge § 22, stk. 6, og § 67 i
denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende
energi. 3) Omkostninger som Energinet.dk efter
klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning
af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf.
§ 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende
energi. 4) Transmissionsvirksomhedernes
nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som
disse er pålagt ifølge § 30 i lov om fremme
af vedvarende energi. Stk. 4.
De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger
i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi
påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og
opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog
stk. 6. Stk. 5.
De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger
vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som
nævnt i stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkelte
virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6. Stk. 6.
For Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og 5 nævnte
omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er
udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den
tidligere gældende § 27, og opkræves hos de
brugere i de respektive områder, der modtager Energinet.dk's
ydelser. Stk. 7.
De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig
omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler
dem ifølge stk. 2 og 3. Energinet.dk opgør
omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne.
På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne
beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne
og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som
dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte
omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde
herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.« |
| | |
§ 8 a.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den
elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne
betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i
§§ 56-58 b i forhold til det elforbrug, som aftages
gennem det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan herunder
fastsætte, at reglerne kun gælder for anlæg, som
var i drift den 12. april 2000. | | 5. I
§ 8 a, stk. 1, ændres
»§§ 56-58 b« til:
»§§ 58, 58 a og 58 b i denne lov og
§§ 36-50 i lov om fremme af vedvarende
energi«. |
| | |
§ 8 b.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af
omkostninger ved gennemførelse af de offentlige
forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 3 og 4,
der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer
på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en
begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan
fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra
betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for
størrelser af produktionsanlæg og produktioner. | | 6. I
§ 8 b, og § 9 a, stk. 1-4, og
§ 85 a, stk. 1, ændres »§ 8,
stk. 3 og 4« til: »§ 8, stk. 2 og
3«. |
| | |
§ 9 a.
En virksomhed, som producerer fjernvarme på et
kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som
den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion,
betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til
offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for
det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til
forbrugere ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen
gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne
bestemmelse. | | |
Stk. 2.
En elforbruger, der producerer varme på et
kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget
varmeforbrug, betaler ikke beløb til dækning af
omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8,
stk. 3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at
producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp
af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra
ikrafttrædelsen af denne bestemmelse. | | |
Stk. 3.
Der betales ikke beløb til dækning af omkostninger til
offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for
elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en
installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som
er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af
elektricitet. | | |
Stk. 4.
Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes
som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves
med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere
efter de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte
principper. | | |
| | |
§ 85
a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og
udbetaling af beløb til dækning af nødvendige
omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser,
der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som
nævnt i § 8, stk. 3 og 4. | | |
| | |
| | 7. Overalt i
loven ændres »Den systemansvarlige virksomhed« og
»den systemansvarlige virksomhed« til:
»Energinet.dk«, og »Den systemansvarlige
virksomheds« og »den systemansvarlige
virksomheds« til: »Energinet.dk's«. |
| | |
§ 9.
Netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds omkostninger
til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 e og
§ 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos
elforbrugerne efter følgende principper: | | 8. I
§ 9 ændres »§§ 56-57 e og
§ 59 a, stk. 1, nr. 1« til:
»§§ 36-49 og § 52, stk. 1, i
lov om fremme af vedvarende energi«, og »§ 8,
stk. 3« ændres til: »§ 8,
stk. 2«. |
1) For et årligt elforbrug på
100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en
forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og den
systemansvarlige virksomheds samlede omkostninger til de
nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8,
stk. 3, nævnte principper, herunder en
forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke
kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2. | | |
2) For det elforbrug, der overstiger 100
GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til
dækning af netvirksomhedernes og den systemansvarlige
virksomheds omkostninger til de nævnte ydelser. | | |
| | |
§ 9 b.
. Stk. 4.
§ 65 om tilbageholdelse af pristillæg efter
§§ 56-58 b ved manglende oplysninger fra
elproducenten finder tilsvarende anvendelse på kompensation
efter ovenstående bestemmelser. | | 9. I
§ 9 b, stk. 4, ændres
»§§ 56-58b« til:
»§§ 58, 58 a og 58b«. |
| | |
Elproduktionsanlæg på
havet § 13.
Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og
efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter
tilladelse fra klima- og energiministeren. | | 10. Overskriften
»Elproduktionsanlæg på
havet« efter § 12 b og §§ 13-17, 17 a, 17 b og 18 ophæves. |
Stk. 2.
Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter
indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter
modtagelse af ansøgning. | | |
Stk. 3.
Tilladelse til forundersøgelse gives til områder, hvor
klima- og energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan
være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et
nærmere angivet område og tidsrum. | | |
Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for
tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om
rapportering, om forundersøgelsernes forløb og
resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 15,
stk. 4, samt om overholdelse af miljø- og
sikkerhedskrav og lignende. | | |
Stk. 5.
Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om
tilladelser efter stk. 2-4. Stk. 6.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold
omfattet af stk. 4. | | |
| | |
§ 14.
Ved udbud gives tilladelsen efter § 13 til den, som
vinder udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive
særlige forhold eller vilkår, der lægges
vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud. | | |
Stk. 2.
Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske
forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og
tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller
den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det
sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om,
at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne
deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis
vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller
fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister. | | |
Stk. 3.
Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til
forundersøgelser efter § 13 til ansøgere,
der skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet til at gennemføre
forundersøgelserne, jf. dog § 13, stk. 3.
Søger flere tilladelse for samme område, gives
tilladelse til den, som først fremsender en
ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne
herfor. | | |
| | |
Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold
omfattet af stk. 2. | | |
| | |
§ 15.
Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en
forundersøgelsesrapporttil klima- og energiministeren, som
tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan
godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse
af den godkendte forundersøgelsesrapport efter
bestemmelserne i stk. 2-4. | | |
Stk. 2.
Inden 3 måneder efter godkendelse af
forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om
denne ønsker at opføre et produktionsanlæg
på lokaliteten. Med klima- og energiministerens tilladelse
kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse
inden for samme frist overdrages til en anden. | | |
Stk. 3.
Modtager klima- og energiministeren et tilsagn, som angivet i
stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af
ansøgning om etableringstilladelse efter § 16. Der
kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for
gennemførelse af projektet. | | |
Stk. 4.
Modtager klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn
omfattet af stk. 2 eller overholdes en frist efter stk. 3
ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille
forundersøgelsesrapporten til rådighed for
andre. | | |
| | |
§ 16.
Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind,
med tilhørende interne ledningsanlæg på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
samt væsentlige ændringer i bestående anlæg
kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og
energiministeren. | | |
Stk. 2.
Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at
udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 15,
stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet. | | |
Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse
anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion,
indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt
økonomiske, tekniske, sikkerheds- og
miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og
drift, herunder ophold og beboelse. | | |
Stk. 4.
Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast
forankret på samme sted på søterritoriet m.v.,
anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom.
Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker
efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2.
pkt. | | |
| | |
§ 17.
Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som
må antages at påvirke miljøet i væsentlig
grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden
og de berørte myndigheder og organisationer har haft
lejlighed til at udtale sig herom. | | |
Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af
stk. 1. | | |
Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser der er
nødvendige for, at en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser kan foretages. Klima- og
energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af
et af § 16 omfattet anlægs
miljømæssige påvirkninger under og efter
etablering. Klima- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger
af de miljømæssige konsekvenser af de af
§ 16 omfattede anlæg skal bedømmes af
uafhængige eksperter. | | |
Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om underretning og høring af offentligheden og de
berørte myndigheder og organisationer i forbindelse
med | | |
1) de i stk. 1 nævnte
vurderinger, | | |
2) den i stk. 2 nævnte
afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed
og | | |
3) ansøgninger om tilladelse efter
§ 16. | | |
Stk. 5.
Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede
aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse
til at etablere et elproduktionsanlæg, jf.
§ 16. | | |
Stk. 6.
Klima- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5
nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan
være af væsentlig betydning for fremtidige projekter,
dækkes som angivet i § 8, stk. 4, nr. 3. | | |
| | |
§ 17
a. Med henblik på at undgå skade på
udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet
skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv
eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan
påvirke sådanne områder væsentligt,
vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under
hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. | | |
Stk. 2.
Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan
kun gives efter høring af berørte parter, og
såfremt | | |
1) sådanne projekter ikke skader et
internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet
eller | | |
2) væsentlige samfundsinteresser,
herunder af social eller økonomisk art, gør det
bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der
ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog
stk. 4. | | |
Stk. 3.
Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2,
træffer klima- og energiministeren passende
kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative
virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne
foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima- og
energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke
kompensationsforanstaltninger der træffes. | | |
Stk. 4.
Såfremt der er tale om et internationalt
naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en
prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 16
til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt | | |
1) dette er nødvendigt af hensyn
til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller
opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på
miljøet eller | | |
2) andre væsentlige
samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende
nødvendig. | | |
Stk. 5.
Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter
indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen. | | |
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen
af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i
tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b
stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til
beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne. | | |
| | |
§ 17
b. Klima- og energiministeren træffer passende
foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår
eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå
forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i
internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af
de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse
forstyrrelser har betydelige konsekvenser for
målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet). | | |
| | |
§ 18.
Anlæg nævnt i § 16, stk. 1, må
først tages i drift med henblik på udnyttelse af
energi, når tilladelse hertil er givet af klima- og
energiministeren. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter
ansøgning forlænges. | | |
Stk. 2.
Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at
vilkår stillet efter §§ 13-17 b og i en
eventuel udbudskontrakt er opfyldt. | | |
Stk. 3.
Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og
økonomiske forhold vedrørende drift af
anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af
vilkår stillet i tilladelser efter §§ 13-17 b,
om dennes tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg
og stillede vilkår og om pligt til indrapportering
vedrørende de nævnte forhold. Stk. 4.
Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 13-16 og
18 kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til
andre. | | |
| | |
§ 22.
En netvirksomhed skal . 4) varetage opgaver vedrørende
miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i
kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse
bestemmelser, | | 11. I § 22, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »kapitel 9«: »og lov om
fremme af vedvarende energi«. |
| | |
§ 22
a. . Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne
ledningsanlæg som nævnt i § 16, stk. 1,
og elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om
Energinet.dk. | | 12. I § 22 a, stk. 3, ændres
»§ 16, stk. 1,« til:
Ȥ 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende
energi«. |
| | |
§ 22
b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan
påvirke udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker
efter de regler, der er nævnt i § 17 a for
vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter
gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i
§ 17 a, stk. 2-6. | | 13. I § 22 b ændres
»§ 17 a« til: »§ 27 i lov om
fremme af vedvarende energi«, og »§ 17 a,
stk. 2-6« ændres til: »§ 27,
stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi«. |
| | |
§ 27
c. . Stk. 2.
Brugere af det kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat
af den systemansvarlige virksomhed og på baggrund af den i
stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde planer for
elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende
driftsdøgn til den systemansvarlige virksomhed.
Elproduktion, som er omfattet af § 59 a, stk. 1, er
undtaget fra anmeldelsespligten. | | 14. I § 27 c, stk. 2,
indsættes efter »§ 59 a, stk. 1,«:
»eller § 52, stk. 1, i lov om fremme af
vedvarende energi,«. |
| | |
§ 27
c. . Stk. 6.
Såfremt den systemansvarlige virksomhed forlanger
omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder
virksomheden betaling herfor. Den systemansvarlige virksomhed yder
dog ikke betaling, hvis virksomheden forlanger omlægninger i
forhold til anmeldte planer for elproduktion, elforbrug og elhandel
som nævnt i stk. 3, inden planerne er godkendt, og
omlægningerne er nødvendige 1) for ikke at overskride den
offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i
stk. 1 eller 2) for at bringe balance i de enkelte
brugeres planlagte elproduktion, elforbrug eller elhandel. | | 15. I § 27 c, stk. 6, ændres
to steder »virksomheden« til:
»Energinet.dk«. |
| | |
§ 27
c. . Stk. 8.
Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller
elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er
godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed
kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det
påfører systemet. Dette gælder dog ikke for
elproduktion fra en vindmølle omfattet af
§§ 56 a og 56 b, et VE-elproduktionsanlæg
omfattet af § 57, stk. 2, og § 57 c og et
decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58
a. | | 16.§ 27 c, stk. 8, 2. pkt.,
affattes således: »Energinet.dk afholder dog
omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for
elproduktion fra en vindmølle omfattet af
§§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, et
VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44,
stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi
og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a i
denne lov.« |
| | |
§ 27
c. . Stk. 12.
Elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i
§ 27 f er undtaget fra ovenstående
bestemmelser. | | 17. I § 27 c, stk. 12, ændres
»§ 27 f« til: »§ 34 i lov om
fremme af vedvarende energi«. |
| | |
§ 27
f. Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen
fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af
udbud som nævnt i § 14. | | 18.§§ 27 f-27 i
ophæves. |
Stk. 2.
Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det
følgende driftsdøgn til den systemansvarlige
virksomhed. | | |
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomhed kan påbyde nedregulering ved
reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er
nødvendigt på grund af | | |
1) fejl eller vedligeholdelsesarbejder
på transmissionsanlæg til ilandføringen af
elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller 2) kapacitetsbegrænsninger i
øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan
afhjælpes ved nedregulering. | | |
Stk. 4.
Påbud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er
nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en
samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det
sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et
velfungerende konkurrencemarked. | | |
Stk. 5.
Hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn
ikke svarer til det anmeldte med senere påbudte
nedreguleringer, kan den systemansvarlige virksomhed kræve,
at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten
samlet set påfører systemet. | | |
Stk. 6.
Den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte forskrifter for
anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle
kriterier for nedregulering efter stk. 3. | | |
Stk. 7.
Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og
potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Den
systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante
parter anmelde de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen.
Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af
forskrifterne. | | |
| | |
§ 27
g. Den systemansvarlige virksomhed yder betaling til
elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf.
§ 27 f, som foretages i 25 år fra meddelelsen af
tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet
eller i den eksklusive økonomiske zone, jf.
§ 18. | | |
Stk. 2.
Ved fastsættelse af betalingen opgøres
indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under
de aktuelle forhold ved | | |
1) en pris svarende til den i
§ 56 e, stk. 2, nævnte samlede værdi af
markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette
pristillæg ydes, og | | |
2) en pris svarende til den efter
§ 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh
efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt
efter § 56 e, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter
§ 64, stk. 2. | | |
Stk. 3.
Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af
force majeure. | | |
Stk. 4.
Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse
afgøres af domstolene. | | |
Stk. 5.
Den systemansvarlige virksomhed udarbejder forskrifter indeholdende
metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som
følge af nedregulering beregnes, og hvorledes
størrelsen af den mistede indtjening opgøres med
henblik på at dække elproducentens tab. Bestemmelserne
i § 27 f, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for
de i 1. pkt. nævnte forskrifter. | | |
| | |
§ 27
h. Hvis elproducenten ikke etablerer
havvindmølleparken, uanset at elproducenten har forpligtet
sig hertil i overensstemmelse med vilkår i et udbud efter
§ 14, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar
for den systemansvarlige virksomheds deraf følgende
tab. | | |
Stk. 2.
Hvis den systemansvarlige virksomhed ikke opfylder frister og
betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken
ifølge vilkår i udbuddet, ifalder virksomheden
objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf
følgende tab. | | |
Stk. 3.
Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i
overensstemmelse med de i udbudsvilkårene nævnte
betingelser og rammer. Uenighed om adgangen til erstatning efter
stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen
afgøres af domstolene. | | |
Stk. 4.
Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den
besluttede lokalisering af havvindmølleparken
medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede
etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte
erstatningssum af den systemansvarlige virksomhed. | | |
Stk. 5.
Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i
den systemansvarlige virksomheds prisfastsættelse efter
§ 71, jf. i øvrigt § 27 i,
stk. 4: | | |
1) Erstatningsbeløb, som
elproducenten betaler efter stk. 1. | | |
2) Erstatningsbeløb, som den
systemansvarlige virksomhed betaler efter stk. 2 og 4. | | |
3) Nødvendige omkostninger for at
opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af
havvindmølleparken i tilfælde, hvor
havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor
omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver
dækket af elproducenten. | | |
| | |
§ 27
i. Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling
efter § 19 er forpligtet til at udføre dele af et
ilandføringsanlæg fra en udbudt
havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i
fornødent omfang medvirke til den systemansvarlige
virksomheds opfyldelse af pålæg til denne virksomhed om
etablering af ilandføringsanlægget, jf. § 4,
stk. 6, i lov om Energinet.dk. Med et
ilandføringsanlæg forstås en
transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et
aftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet. | | |
Stk. 2.
Den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig over for elproducenten
for udførelsen af ilandsføringsanlægget. | | |
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomheden
fastsætter ved forhandling omfanget af aktiviteter, som
påhviler transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen
ikke gennemføres og idriftsættes, afholdes
transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved
aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde
udbudsvilkårene, af den systemansvarlige virksomhed efter
regning. | | |
Stk. 4.
Den systemansvarlige virksomheds afholdte omkostninger som
nævnt i stk. 3 indgår i et eventuelt
erstatningskrav mod elproducenten efter § 27 h,
stk. 1, inden for rammerne af udbudsvilkårene og
medgår i øvrigt i den systemansvarlige virksomheds
opkrævning af beløb som nævnt i § 27
h, stk. 5, nr. 3. | | |
Stk. 5.
Uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som
nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse
afgøres af domstolene. | | |
| | |
§ 28.
. Stk. 2.
Den systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende
opgaver: . 4) Varetage opgaver vedrørende
miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i
kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse
bestemmelser. | | 19. I § 28, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »kapitel 9«: », lov om
fremme af vedvarende energi«. |
| | |
§ 28.
. Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler
en systemansvarlig virksomhed. | | 20. I § 28, stk. 3, ændres
»en systemansvarlig virksomhed« til:
»Energinet.dk i medfør af ovenstående
bestemmelser«. |
| | |
§ 28
b. Den systemansvarlige virksomhed skal opstille et program
for intern overvågning, som beskriver virksomhedens tiltag
for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomheden skal
sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt
sikre, at det kontrolleres på passende måde. En
årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen
af dette skal offentliggøres og anmeldes til
Energitilsynet. | | 21.§ 28 b, stk. 1, affattes
således: »Energinet.dk skal som
systemansvarlig virksomhed opstille et program for intern
overvågning, som beskriver Energinet.dk's tiltag for at
forhindre diskriminerende adfærd. Energinet.dk skal sikre
overholdelsen af programmet for intern overvågning samt
sikre, at det kontrolleres på passende måde. En
årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen
af dette skal offentliggøres og anmeldes til
Energitilsynet.« |
| | |
§ 29.
. Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de i
stk. 1 nævnte projekter, herunder regler om, at en plan
herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan
pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 4,
nr. 1. | | 22. I § 29, stk. 2, ændres
»§ 8, stk. 4, nr. 1« til:
»§ 8, stk. 3, nr. 1«. |
| | |
§ 32.
. Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige
virksomhed helt eller delvis ejer og driver virksomheder til
registrering og omsætning af VE-beviser. Ministeren kan
stille vilkår for godkendelsen, herunder at aktiviteterne
drives i selvstændige virksomheder med begrænset
ansvar. | | 23.§ 32, stk. 2,
ophæves. |
| | |
§ 34.
. Stk. 3.
En virksomhed, der leverer elektricitet til en forbruger i
medfør af stk. 1, skal tilbyde forbrugeren opfyldelse
af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel
9. | | 24.
§ 34, stk. 3, ophæves. |
| | |
§ 37.
Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i
perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af
§ 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller
indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet
andele i sådanne virksomheder. | | 25. I § 37, stk. 1, indsættes
efter »§ 2, stk. 1«: »eller lov om
fremme af vedvarende energi,«. |
| | |
§ 37
a. . Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der
påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med
vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning
eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om
miljøbeskyttelse. | | 26. I § 37 a, stk. 2-4,
indsættes efter »denne lov«: »lov om fremme
af vedvarende energi«. |
Stk. 3. I
virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes
midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med
vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning
eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om
miljøbeskyttelse. | | |
Stk. 4.
Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør
af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med
spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i
medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves
i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være
selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne
lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning.
Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af
affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med
affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse
uden selskabsmæssig adskillelse. | | |
| | |
§ 51
a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne ved . 2) behandling af ansøgning om
tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i
§ 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1,
§ 13, stk. 1, § 16, stk. 1,
§ 18, stk. 1, § 21, stk. 1,
§ 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og
§ 37 a, stk. 1, | | 27.§ 51 a, nr. 2, affattes
således: »2) behandling af ansøgning
om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i
§ 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1,
§ 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1,
§ 23, stk. 1, og § 37 a,
stk. 1,«. |
| | |
§ 51
a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne ved . 3) behandling af godkendelse af udbygning
af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om
Energinet.dk, 4) tilsyn med overholdelse af vilkår
i tilladelser og godkendelser og 5) opstilling af rammer for markedet for
VE-beviser samt administration heraf. | | 28. I § 51 a, nr. 3, ændres
»lov om Energinet.dk,« til: »lov om Energinet.dk
og«, og i § 51 a, nr. 4, ændres
»godkendelser og« til: »godkendelser.«, og
§ 51 a, nr. 5, ophæves. |
| | |
a. Pristillæg m.v. til
VE-elektricitet § 55.
Ved VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved
vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt
elektricitet, der fremstilles på vandkraftanlæg under
10 MW. | | 29. I kapitel 9 ophæves overskriften »a. Pristillæg m.v. til
VE-elektricitet« og §§ 55, 56, 56 a-56 f, 57,
57 a-57f. |
Stk. 2.
Med elværksfinansierede anlæg menes
VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget
som følge af pålæg efter § 13 i lov
nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr.
486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- og
energiministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis
anvendes til afbrænding af affald. | | |
Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte energikilder
samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg
omfattet af stk. 1. Klima- og energiministeren kan endvidere
fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at
andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte
er omfattet af begrebet VE-elektricitet. | | |
| | |
Pristillæg m.v. til
vindmøller § 56.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på
vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere
bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b, og
havvindmøller som nævnt i § 56 e. | | |
Stk. 2.
Der ydes et pristillæg til vindmøller som nævnt
i stk. 1, som udgør 25 øre pr. kWh for en
elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000
timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer)
efter vindmøllens nettilslutning. | | |
Stk. 3.
Der ydes endvidere et pristillæg på 0,4 øre pr.
kWh i de første 22.000 fuldlasttimer til elektricitet fra en
vindmølle på land omfattet af stk. 1. Indtjente
beløb indsættes indtil videre af Energinet.dk på
en spærret konto med henblik på, at der ved lov
etableres en grøn ordning til naturgenopretning. | | |
Stk. 4.
Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for
balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller
omfattet af stk. 1. Klima- og energiministeren kan efter
forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg
fastsætte regler om, at godtgørelsen skal
nedsættes eller bortfalde. | | |
Stk. 5.
Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 1
nævnte vindmøller. | | |
Stk. 6.
Klima- og energiministeren kan for vindmøller nævnt i
stk. 1-5 og §§ 56 a-56 f fastsætte regler
om adgangen til at modtage pristillæg, om beregningen af
vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre
forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og
andre ydelser. | | |
| | |
§ 56
a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret
på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december
2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen
gælder ikke for elektricitet fra vindmøller
nettilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i
§ 56 b og elværksfinansierede
vindmøller. | | |
Stk. 2.
Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en
eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der
pristillæg til elektriciteten efter stk. 3 | | |
Stk. 3.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den
efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget
ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning
til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet
svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte
fuldlasttimer: | | |
1) For vindmøller med en
installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes
pristillægget for 25.000 fuldlasttimer. | | |
2) For vindmøller med en
installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes
pristillægget for 15.000 fuldlasttimer. | | |
3) For vindmøller med en
installeret effekt på 600 kW og derover ydes
pristillægget for 12.000 fuldlasttimer. | | |
Stk. 4.
Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er
leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et
pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra
nettilslutningen. Pristillægget fastsættes
således, at dette og den efter § 59, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre
pr. kWh. | | |
Stk. 5.
Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i
stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra
vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for
den resterende del af den nævnte elproduktion.
Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og
fastsættes således, at dette og den efter
§ 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
ikke overstiger 60 øre pr. kWh. | | |
Stk. 6.
Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en
eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der
pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den
efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 33 øre pr. kWh: | | |
1) For en vindmølle på land
ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende
til produktionen i 22.000 fuldlasttimer. | | |
2) For en vindmølle på
søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som
ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for
vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for
elproduktionen i 10 år fra vindmøllens
nettilslutning. | | |
Stk. 7.
For elproduktion som nævnt i stk. 6 udstedes tillige
VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et
pristillæg på 10 øre pr. kWh. | | |
Stk. 8.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke
betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som
eksisterende som nævnt i stk. 2, og om afgrænsning
af vindmøller på søterritoriet m.v. som
nævnt i stk. 6, nr. 2. | | |
| | |
§ 56
b. Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres
til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret
effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset
tilslutningstidspunktet og fastsættes således, at
tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr.
kWh. | | |
Stk. 2.
Der udstedes ikke VE-bevis for elektricitet, hvortil der ydes
pristillæg efter stk. 1. | | |
Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i
§ 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at
pristillægget skal bortfalde. | | |
| | |
§ 56
c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret
på elværksfinansierede vindmøller, som er
nettilsluttet fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra
vindmøller på søterritoriet m.v., jf.
§ 16, stk. 1, som er finansieret ved
henlæggelser efter den tidligere gældende
elforsyningslov. | | |
Stk. 2.
For elektricitet produceret på en vindmølle på
land ydes et pristillæg, som fastsættes således,
at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh.
Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens
tilslutning til elforsyningsnettet. | | |
Stk. 3.
For elektricitet produceret på en vindmølle på
søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et
pristillæg, der fastsættes således, at dette og
den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten
skal betale en indfødningstarif ved overføring af
elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et
pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i
døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en
elproduktion svarende til en produktion ved 42.000
fuldlasttimer. | | |
Stk. 4.
Til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3
udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i
stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. | | |
Stk. 5.
Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i
§ 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de
i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde. | | |
| | |
§ 56
d. Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til
elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle,
hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af
vindmøller. | | |
Stk. 2.
Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en
vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den
1. januar 2004 på betingelse af, at ejeren af
vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt
for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW
eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31.
december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr.
kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer
for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af
skrotningsbeviset. | | |
Stk. 3.
Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter
§ 56 a, stk. 6, fastsættes summen af
pristillæggene således, at disse og den efter
§ 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
ikke overstiger 60 øre pr. kWh. | | |
Stk. 4.
Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en
vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med
den 31. december 2010, på betingelse af at ejeren af
vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for
nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW
eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15.
december 2010. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i
vindmøller på søterritoriet m.v., jf.
§ 16, stk. 1, eller vindmøller, som er
tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i
§ 56 b. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en
pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller
på 175 MW. | | |
Stk. 5.
Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6,
på følgende måde: | | |
1) For vindmøller nettilsluttet
senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12
øre pr. kWh for en elproduktion svarende til de
første 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne
vindmølles installerede effekt. Pristillægget
fastsættes således, at tillægget og summen af den
efter § 59, stk. 2, nr. 3, fastsatte markedspris og
pristillæg efter § 56 f, stk. 2, ikke
overstiger 48 øre pr. kWh. | | |
2) For vindmøller nettilsluttet den
21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8
øre pr. kWh for en elproduktion svarende til de
første 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne
vindmølles installerede effekt. | | |
Stk. 6.
Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21.
februar 2008 til og med den 31. december 2010, kan vælge at
modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for
skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen.
Pristillægget fastsættes således, at
pristillægget og summen af den efter § 59,
stk. 2, nr. 3, fastsatte markedspris ikke overstiger 38
øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i
1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget
af, at vindmølleejeren underretter den systemansvarlige
virksomhed herom senest ved nettilslutningen. | | |
Stk. 7.
En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis,
kan ikke på ny tilsluttes til elforsyningsnettet eller til en
forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til
elforsyningsnettet. | | |
Stk. 8.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og
om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er
opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
beregning af den i stk. 5 nævnte pulje. | | |
| | |
§ 56
e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til
elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er
udbudt efter bestemmelserne i § 14. | | |
Stk. 2.
Pristillæg som nævnt i stk. 1 ydes
således: | | |
1) Til elektricitet produceret på
havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004,
ydes et pristillæg, som fastsættes således, at
dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh. | | |
2) Til elektricitet produceret på
havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar
2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således,
at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr.
kWh.« | | |
Stk. 3.
Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved
overføring af elektriciteten til det overordnede
elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til
betalingen efter den fastsatte indfødningstarif. | | |
Stk. 4.
De i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes for en
elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse
med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog
højst i 20 år fra tidspunktet for
havvindmølleparkens nettilslutning. | | |
Stk. 5.
Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 2
nævnte havvindmølleparker. | | |
Stk. 6.
Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for
nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes
pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion
svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede
elproduktion, hvortil der ydes pristillæg. | | |
| | |
§ 56
f. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret
på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20.
februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager
pristillæg efter §§ 56 a-56 c. Der ydes ikke
pristillæg efter denne bestemmelse til
elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet
senest den 31. december 1999. | | |
Stk. 2.
Der udstedes VE-beviser for elektricitet fra en vindmølle
omfattet af stk. 1. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet
et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der udstedes
VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 år fra
nettilslutningstidspunktet. | | |
Stk. 3.
Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra
vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005
fastsættes således, at tillægget og den efter
§ 59, stk. 2, nr. 3 eller 4, fastsatte markedspris
tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh. | | |
Stk. 4.
Endvidere ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr.
kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra
vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra
elværksfinansierede vindmøller. Klima- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i
§ 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at
godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde. | | |
| | |
Pristillæg m.v. til andre
VE-elproduktionsanlæg | | |
| | |
§ 57.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved biogas som
energikilde. | | |
Stk. 2.
For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene
anvender biogas, ydes der et pristillæg, som fastsættes
således, at dette og den efter § 59, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 74,5 øre
pr. kWh. | | |
Stk. 3.
For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biogas
sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på
40,5 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er
fremstillet ved biogas. | | |
Stk. 4.
Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i
stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3
indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2009 på
grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det
foregående kalenderår i forhold til 2007. | | |
| | |
§ 57
a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved
anvendelse af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der ydes
pristillæg efter § 57 b. | | |
Stk. 2.
For elektricitet som nævnt i stk. 1 ydes der et
pristillæg på 15 øre pr. kWh, uanset om
elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender
biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen
med andre brændsler. | | |
| | |
§ 57
b. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles
ved afbrænding af biomasse på elværksfinansierede
VE-elproduktionsanlæg, og som omfattes af den hidtidige
§ 57 a som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004. | | |
Stk. 2.
Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i
stk. 1 i 10 år fra idriftsætningen af det
pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra
den 1. august 2001. Støtten ydes på følgende
måde: | | |
1) Der ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter
§ 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
udgør 30 øre pr. kWh. | | |
2) Klima- og energiministeren kan efter
forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg
beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100
kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af
pristillæggets størrelse kan der lægges
vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte
anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse
pristillæg kan for anlæggene tilsammen maksimalt
udgøre 45 mio. kr. om året. | | |
3) Der udstedes tillige VE-bevis. Indtil
VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10
øre pr. kWh. | | |
Stk. 3.
Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der
pristillæg efter § 57 a. | | |
| | |
§ 57
c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret
på anlæg, hvor der alene anvendes | | |
1) solenergi, bølgekraft eller
vandkraft eller | | |
2) andre vedvarende energikilder bortset
fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b. | | |
Stk. 2.
For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april
2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes
således, at dette og den efter § 59, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre
pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra
nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar
2004. | | |
Stk. 3.
For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 22.
april 2004 eller senere, ydes der pristillæg på
følgende måde: | | |
1) For elektricitet fremstillet ved
anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig
betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der
efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg,
som fastsættes således, at dette og den efter
§ 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter
nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10
år. | | |
2) For elektricitet fremstillet ved andre
energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes der VE-beviser.
Indtil VE-beviser udstedes, ydes et pristillæg på 10
øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes
pristillæg i 20 år fra
nettilslutningstidspunktet. | | |
Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der
ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et
anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når
elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges
væsentligt på grund af udskiftning eller
væsentlige ombygninger af anlægget. | | |
| | |
§ 57
d. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret
på anlæg, hvor følgende vedvarende energikilder
anvendes sammen med andre energikilder: | | |
1) Solenergi, bølgekraft eller
vandkraft. | | |
2) Andre vedvarende energikilder bortset
fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b. | | |
Stk. 2.
Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1
er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der et
pristillæg til andelen af elektricitet fra disse
energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 år,
dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004. | | |
Stk. 3.
Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1
er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et
pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder
på følgende måde: | | |
1) For elektricitet fremstillet ved
anvendelse af biogas eller andre energikilder eller teknologier af
væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af
VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens
nærmere bestemmelse et pristillæg, som udgør 26
øre pr. kWh i 10 år og 6 øre pr. kWh i de
følgende 10 år. | | |
2) For elektricitet fremstillet ved andre
energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes der VE-beviser.
Indtil VE-beviser udstedes, ydes et pristillæg på 10
øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes
pristillæg i 20 år fra
nettilslutningstidspunktet. | | |
Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der
ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af
elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af
vedvarende energikilder er påbegyndt senest den 21. april
2004, når VE-andelen efter denne dato forøges
væsentligt på grund af udskiftning eller
væsentlige ombygninger af anlægget. | | |
| | |
§ 57
e. Den systemansvarlige virksomhed yder tilskud til fremme
af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre
elproduktionskapacitet, herunder solceller,
bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender
energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige
udbredelse af VE-elektricitet. | | |
Stk. 2.
Tilskud ydes af en pulje, som den systemansvarlige virksomhed
etablerer og administrerer. Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr.
årligt i 4 år. | | |
Stk. 3.
Der ydes tilskud med henblik på at fremme
markedsintroduktionen af anlæg som nævnt i stk. 1,
herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er
betinget af, at anlægget er nettilsluttet. | | |
Stk. 4.
Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af
anlæg i en nærmere angivet periode eller information om
energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til
etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter
§ 57 c, stk. 3, nr. 1, eller § 57 d,
stk. 3, nr. 1. | | |
Stk. 5.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en
plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af
ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges
forbrugerne, jf. § 8, stk. 3. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om tildeling af midler, herunder
om tilskudsstørrelser, og om regnskabsaflæggelse og
afrapportering af aktiviteter. | | |
| | |
§ 57
f. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for
pristillæg efter §§ 57-57 e. | | |
Stk. 2.
Der udstedes ikke VE-bevis for elektricitet omfattet af
§ 57, § 57 a, § 57 c, stk. 2 og
stk. 3, nr. 1, § 57 d, stk. 2 og stk. 3,
nr. 1, og § 57 e. | | |
Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for
udvalget nævnt i § 3 fastsætte regler om, at
pristillæg til nærmere angivne kategorier af
anlæg eller energikilder som nævnt i
§§ 57-57 d skal nedsættes eller bortfalde, og
fastsætte regler eller træffe afgørelse om,
hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg
efter § 57 c, stk. 3, nr. 1, og § 57 d,
stk. 3, nr. 1. | | |
Stk. 4.
Der udstedes ikke VE-bevis eller ydes pristillæg efter
§§ 57 a-57 d for elektricitet fremstillet ved
afbrænding af affald. | | |
Stk. 5.
Der kan tillige ydes pristillæg efter §§ 58 og
58 a for elektricitet fremstillet på anlæg som
nævnt i § 57, stk. 3, § 57 a og
§ 57 d. Der kan tillige ydes pristillæg efter
§ 58 b for elektricitet fremstillet på anlæg
som nævnt i § 57 a. | | |
Stk. 6.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at modtage pristillæg efter §§ 57-57 e.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes
pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som
anvender forskellige brændsler. | | |
| | |
b. Pristillæg m.v. til andre former
for miljøvenlig elektricitet § 58.
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet
produceret som nævnt i nr. 1 og 2: 1) Elektricitet produceret som nævnt
i stk. 2-7 på decentrale kraft-varme-anlæg og
eleproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har
modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786
af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale
elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke
elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter
§ 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for
elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som
nævnt i § 57, stk. 2, og § 57
c. | | 30.
Overskriftenfør § 58 affattes således:
»Pristillæg m.v.«. 31. I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 57, stk. 2, og § 57
c« til: »§ 44, stk. 2, og § 47
i lov om fremme af vedvarende energi«. |
| | |
c. Generelle bestemmelser om
fastsættelse af pristillæg, afsætning af
miljøvenlig elproduktion m.v. | | 32. Overskriften
efter § 58 b affattes således: »Generelle
bestemmelser om fastsættelse af pristillæg,
afsætning af miljøvenlig elproduktion
m.v.«. |
| | |
§ 59.
Netvirksomhederne indberetter på timebasis til den
systemansvarlige virksomhed mængden af den elektricitet, der
er produceret på anlæg som nævnt i
§§ 56-58 b. Den systemansvarlige virksomhed
fastsætter retningslinjer for opgørelse og
indberetning af elproduktionen. | | 33.§ 59 affattes således: »§ 59. Netvirksomhederne
indberetter på timebasis til Energinet.dk mængden af
den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet
af §§ 58, 58 a og 58 b. Energinet.dk
fastsætter retningslinjer for opgørelse og
indberetning af elproduktionen. |
Stk. 2.
Den systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for
elektricitet produceret på de i stk. 1 nævnte
anlæg som følger: | | Stk. 2.
Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet
på anlæggene nævnt i stk. 1 som
følger: |
1) Markedsprisen for elektricitet
produceret på anlæg som nævnt i
§§ 56 a-56 c, § 56 e, § 57,
stk. 2, §§ 57 b, 57 c og 58 a fastsættes
på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for
elektricitet i det pågældende område. | | 1) Markedsprisen for elektricitet
produceret på anlæg omfattet af § 58 a
fastsættes på timebasis som spotprisen, jf.
stk. 3, for elektricitet i det pågældende
område. |
2) Markedsprisen for elektricitet fra
anlæg som nævnt i §§ 58 og 58 b
fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af
spotprisen, jf. stk. 3, i pågældende
område. | | 2) Markedsprisen for elektricitet fra
anlæg omfattet af §§ 58 og 58 b
fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af
spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende
område. |
3) Markedsprisen for elektricitet fra
vindmøller som nævnt i § 56 f bortset fra de
i nr. 4 nævnte fastsættes på månedsbasis
som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den
samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende
område ved spotprisen, jf. stk. 3. | | |
4) Markedsprisen for elektricitet
produceret på vindmøller som nævnt i
§ 56 f, som er beliggende på søterritoriet
m.v., jf. § 16, stk. 1, og er nettilsluttet efter
den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som
et vægtet gennemsnit af markedsværdien af
elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3. | | |
Stk. 3.
Med spotpris for elektricitet menes den af den nordiske
elbørs, Nordpool, angivne timepris pr. kWh på
spotmarkedet for pågældende område. | | Stk. 3.
Med spotpris på elektricitet menes den timepris pr. kWh, som
den nordiske elbørs, Nordpool, angiver på spotmarkedet
for pågældende område. |
Stk. 4.
Betaling for elektricitet produceret på anlæg som
nævnt i §§ 56 a og 56 b, § 57 c,
stk. 2 og stk. 3, nr. 1, og § 58 a i en time
kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte samlede
beløb for pristillæg og markedspris. Hvis
markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb,
modregner den systemansvarlige virksomhed det overstigende
beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris
og pristillæg. | | Stk. 4.
Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet
af § 58 a i en time kan ikke overstige de samlede
beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i
denne bestemmelse. Hvis markedsprisen i en time overstiger det
samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende
beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris
og pristillæg.« |
Stk. 5.
Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på
anlæg som nævnt i §§ 56 c, 56 e og 57 b
overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb
for pristillæg og markedspris, beregner den systemansvarlige
virksomhed et negativt pristillæg. Det negative for
elektricitet produceret på anlæg som nævnt i
§§ 56 c og 57 b kan ikke overstige størrelsen
af udbetalte pristillæg i det sidste år inden
opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg
modregnes i udbetalinger af pristillæg. | | |
| | |
§ 59
a. Den systemansvarlige virksomhed skal sælge
elproduktion fra nedennævnte anlæg på Nordpool og
udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i
§ 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte
balanceringsydelse for elektriciteten: | | 34.§ 59 a affattes
således: »§ 59
a. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra decentrale
kraft-varme-anlæg eller elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a
på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren.
Energinet.dk skal endvidere afholde de i § 27 c,
stk. 8, 2. pkt., nævnte omkostninger vedrørende
ubalancer for elproduktionen. |
1) Vindmøller omfattet af
§§ 56 a eller 56 b og andre
VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57,
stk. 2, og § 57 c. | | |
2) Decentrale kraft-varme-anlæg
eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet
af § 58 a. | | |
Stk. 2.
Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke
omkostninger ved indfødning af elektricitet i
elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de
hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. | | Stk. 2.
Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke
omkostninger ved indfødning af elektricitet i
elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de
hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. |
Stk. 3.
Når pristillæg til elektricitet som nævnt i
stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele den
systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgået
aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal
gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i
den måned, hvor pristillægget ophører. | | Stk. 3.
Når pristillæg til elektricitet som nævnt i
stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele
Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og
balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1
måneds varsel til den første dag i den måned,
hvor pristillægget ophører. |
Stk. 4.
Den systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af
elproduktion på en vindmølle som nævnt i
§ 56 f, stk. 1, som er nettilsluttet senest den 31.
december 2002, bortset fra elværksfinansierede
vindmøller, og sælge elektriciteten på Nordpool,
hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke
giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af
balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de
nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed
afholder i forbindelse hermed. | | Stk. 4.
Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 nævnte
opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
Energinet.dk's øvrige opgaver, dog ikke opgaver i henhold
til § 52, stk. 1 og 4, i lov om fremme af vedvarende
energi«. |
Stk. 5.
Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 og 4
nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver. | | |
Stk. 6.
Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om
frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som
nævnt i stk. 4. | | |
| | |
VE-beviser | | 35. Overskriften
»VE-beviser« efter
§ 59 a og §§ 60-63
ophæves. |
| | |
§ 60.
Producenter af VE-elektricitet modtager beviser for den
mængde VE-elektricitet, som de har produceret, jf. dog
§ 56-56 f og § 57 f, stk. 2 og 4. | | |
Stk. 2.
Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvilke
producenter der fra et af ministeren fastsat tidspunkt er omfattet
af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse, tildeling og
omsætning af VE-beviser. | | |
| | |
§ 61.
Fra et af klima- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver
elforbruger her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Klima-
og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for
det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal
VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve.
Købsforpligtelsen fastsættes ensartet for alle
elforbrugere som en pligt til at erhverve en bestemt andel
VE-beviser i forhold til elforbruget. | | |
Stk. 2.
Klima- og energiministeren nedsætter købsforpligtelsen
efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt
at opfylde denne. | | |
| | |
§ 62.
De forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen
af købsforpligtelsen efter § 61 for deres
kunder. | | |
Stk. 2.
Forbrugere med en anden leverandør end den
forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage deres
købsforpligtelse eller anmode den forsyningspligtige
virksomhed i det pågældende forsyningsområde om
at indkøbe VE-beviser på deres vegne. | | |
Stk. 3.
Klima- og energiministeren fastsætter regler for,
hvornår og hvordan opfyldelsen af købsforpligtelsen
skal dokumenteres. | | |
| | |
§ 63.
Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter
§ 61 betales 27 øre for hver kWh, som den
forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser
for. Beløbet betales til statskassen. | | |
Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling
og inddrivelse af det i stk. 1 nævnte beløb,
herunder at beløbet opkræves af de kollektive
elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for
beløbet. | | |
| | |
§ 64.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af
pristillæg og andre ydelser efter §§ 56-58 b
og § 59 a, stk. 1. Klima- og energiministeren kan
fastsætte regler om, at elproducenter skal betale
nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de
nævnte pristillæg m.v. | | 36. I § 64, stk. 1, ændres
»§§ 56-58b« til:
»§§ 58, 58 a og 58 b«, og § 64, stk. 2,
ophæves. |
Stk. 2.
Pristillæg efter § 56 e kan ikke genoptages efter
fravalget. | | |
| | |
§ 65.
Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i
§§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af
disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset
anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler
fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse
om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med
udbetalingen. | | 37. I § 65, stk. 1, og § 65 a, stk. 1, ændres
»§§ 56-58 b« til:
»§§ 58, 58 a og 58 b«. |
| | |
§ 65
a. Den systemansvarlige virksomhed udbetaler beløb
til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til
elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter
bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i
medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb
til dækning af for meget udbetalt pristillæg. | | 38. Overskriften
»Overtagelse af
vindmøller« efter § 65 a og §§ 66 og 68 ophæves. |
| | |
Overtagelse af vindmøller | | |
| | |
§ 66.
Klima- og energiministeren overtager efter anmodning fra en
vindmølleejer dennes vindmølle og forpligtelsen til
betaling af restgælden på lån optaget til
finansiering af vindmøllen, hvis | | |
1) vindmølleejeren kan dokumentere,
at vedkommende ikke vil kunne afvikle restgælden på
lån optaget til finansiering af vindmøllen på
grund af ændring af pristillæg efter § 56 a,
stk. 4, eller tilsvarende ændring efter tidligere
gældende bestemmelser, og | | |
2) det pågældende lån
til finansiering af vindmøllen er optaget inden den 29.
april 1999. | | |
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
lån optaget af vindmølleejere, der ejer en del af en
vindmølle. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke
anvendelse på elværksejede vindmøller. | | |
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomhed kan efter anmodning overtage en
vindmølle, som klima- og energiministeren har overtaget,
imod at betale statens omkostninger og overtage statens
forpligtelser vedrørende vindmøllen. Den
systemansvarlige virksomhed skal nedtage, drive eller
videresælge vindmøllen på de for elforbrugerne
gunstigst mulige betingelser. | | |
Stk. 4.
Den systemansvarlige virksomhed kan indregne sine nettoomkostninger
ved den overtagne vindmølle i virksomhedens priser, jf.
§ 71. Den systemansvarlige virksomheds indtægter og
udgifter vedrørende vindmøllen skal holdes
regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige
opgaver. | | |
Stk. 5.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
overtagelsesordningens omfang og anvendelse. Anmodning om
overtagelse skal være indgivet senest den 15. januar
2005. | | |
| | |
§ 68.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder
regler om, | | |
1) hvilke kategorier af anlæg og
installationer, herunder ilandføringsanlæg fra
havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis
vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at
udføre, | | |
2) vindmølleejerens adgang til
benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af
den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og
om betaling herfor, | | |
3) hvorledes omkostninger ved etablering
af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet
fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive
elforsyningsvirksomheder, og | | |
4) hvorledes omkostninger, der
påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i
priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3-6. | | |
Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling og drift,
om krav til certificering og prøvning vedrørende
disse forhold samt om betaling til dækning af omkostningerne
ved behandling af ansøgning om godkendelse. | | |
Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en
sagkyndig institution eller organisation til at udøve
nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk
godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol
med overholdelsen af regler som nævnt i stk. 2. | | |
Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling
til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens
omkostninger ved behandling af ansøgning om
nettilslutning. | | |
| | |
§ 68
a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om,
at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer
bestemmelserne i §§ 56- 59 a, 63 a-65 a, 67 og 68 og
regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt
træffer afgørelse i forhold, der er reguleret i de
nævnte bestemmelser. | | 39.§ 68 a affattes
således: »§ 68
a. Klima- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder
træffer afgørelse i forhold omfattet af
§§ 58, 58 a, 58 b, 59, 59 a, 63 a, 64, 65, 65 a og
67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om,
at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører
administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser. |
| | Stk. 2.
Afgørelser, som er truffet af kollektive
elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter
stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, med
mindre andet følger af regler fastsat i medfør af
§ 78, stk. 3, eller § 90, stk. 1, nr. 1.« |
| | |
§ 72.
. Stk. 5.
Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og
administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan
opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det
maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for
varetagelse af købsforpligtelser efter § 62. | | 40. I § 72, stk. 5, udgår
», samt det maksimale administrationsbidrag, der kan
opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter
§ 62«. |
| | |
§ 84.
. Stk. 3.
Kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og
elproducenter skal efter anmodning meddele den systemansvarlige
virksomhed de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelsen af dennes opgaver. | | 41. I § 84, stk. 3, ændres
»varetagelsen af dennes opgaver« til:
»varetagelse af Energinet.dk's opgaver«. |
| | |
§ 85 a.
. Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for
udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og
omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I
reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til
at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan
føres kontrol med, at disse har opfyldt deres
købsforpligtelse for VE-beviser. | | 42.§ 85 a, stk. 2,
ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. |
| | |
§ 85
a. . Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2.
Ministeren kan herunder fastsætte, at 1) en elproducent, som modtager
pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og
varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige
forhold og brændselsanvendelse, | | 43. I § 85 a, stk. 3, der bliver
stk. 2, og i § 85 a,
stk. 4, der bliver stk. 3, ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1«. |
2) oplysninger som nævnt i nr. 1
skal indberettes til et register, som ministeren eller den
systemansvarlige virksomhed har oprettet, | | |
3) elproduktion skal måles eller
beregnes på nærmere angivet måde, | | |
4) nærmere angivne oplysninger skal
verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret
certificering og | | |
5) omkostninger til opfyldelse af kravene
i nr. 1-4 påhviler elproducenten. | | |
| | |
§ 87.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der . 2) etablerer og driver net eller
anlæg efter §§ 11, 12 a, 13, 15, 16, 18, 21,
22 a og 23 uden tilladelse, | | 44.
§ 87, stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) etablerer og driver net eller
anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden
tilladelse.« |
| | |
| | |
§ 89
a. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i
afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de
miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til
§ 16, hvis afgørelserne tillige er omfattet af
§§ 17-17 b. | | 45.§ 89 a ophæves. |
Stk. 2.
Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som
hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan
klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme
gælder for lokale og landsdækkende foreninger og
organisationer, som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når en
afgørelse berører sådanne interesser. | | |
Stk. 3.
Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer
fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til
Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale
eller landsdækkende, og at deres formål opfylder
kravene i stk. 2. | | |
Stk. 4.
Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet
skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt
bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag. | | |
Stk. 5.
En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er
udløbet. | | |
Stk. 6.
Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har
ikke opsættende virkning medmindre Energiklagenævnet
bestemmer andet. | | |
Stk. 7.
Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed. | | |
| | |
§ 90.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om | | 46. I § 90,
stk. 1, nr. 2, indsættes efter »truffet af«:
»en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i §
68 a, stk. 1, eller«. |
1) adgangen til at klage over
afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold
til loven træffes af transport- og energiministeren eller af
Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne
indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser
truffet af en institution under Transport- og Energiministeriet
eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har
henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for transport- og energiministeren, og | | |
2) betaling af gebyr ved indbringelse af
en klage for Energiklagenævnet. | | |
| | |
§ 93.
. Stk. 2.
§ 8, stk. 5, har virkning fra den 16. august
1999. | | 47.§ 93, stk. 2,
ophæves. |
| | |
Lov om varmeforsyning | | § 79.
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af
17. maj 2005, som ændret blandt andet ved § 3 i lov
nr. 520 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 465 af 17.
juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
Lov om varmeforsyning | | Forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning |
| | |
§ 23
m. . Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der
påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med
vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning
eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om
miljøbeskyttelse. | | 1. I § 23 m, stk. 2-4,
indsættes efter »lov om elforsyning«: »,
lov om fremme af vedvarende energi«. |
Stk. 3. I
virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes
midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med
vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning
eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om
miljøbeskyttelse. | | |
Stk. 4.
Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør
af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med
spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i
medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves
i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være
selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne
lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning.
Affaldsforbrændingsanlæg kan dog udøve
aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov
om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig
adskillelse. | | |
| | |
Lov om Energinet.dk | | Forslag til lov om ændring af lov om
Energinet.dk |
| | |
| | § 80.
I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som
ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006,
§ 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og § 4 i lov
nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 2.
. Stk. 2.
Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter
reglerne i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning og med
baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret
planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og
gastransmissionsvirksomhed. Energinet.dk kan endvidere varetage
gasdistributions-, gaslager og
gasopstrømsrørledningsvirksomhed. | | 1.§ 2, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Energinet.dk varetager
efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om
elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om
naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og
helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og
eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager
Energinet.dk administrative opgaver vedrørende
miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om
elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. Energinet.dk kan
endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og
gasopstrømsrørledningsvirksomhed.« |
| | |
§ 2.
. Stk. 4.
Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som
Energinet.dk varetager i medfør af denne lov, lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning eller lov om tilskud til
elproduktion, skal udøves i selvstændige selskaber med
begrænset ansvar. | | 2. I § 2, stk. 4, indsættes
efter »lov om elforsyning,«: »lov om fremme af
vedvarende energi«. |
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende
2001 nr. L 283, side 33), dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side
7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende
2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175,
side 40), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003
nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103,
side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF)
nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side
36).