L 55 Forslag til lov om fremme af vedvarende energi.

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-11-2008

Fremsat: 05-11-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l55_som_fremsat (html)

L 55 (som fremsat): Forslag til lov om fremme af vedvarende energi.

Fremsat den 5. november 2008 af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om fremme af vedvarende energi 1)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima-, miljømæssige- og samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.

Stk. 2. Loven skal særligt medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder.

Stk. 3. I år 2010 og 2011 skal kommunerne under ét udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene.

§ 2. Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særligt anvendelse på:

1) pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder,

2) foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller,

3) adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet,

4) tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og

5) regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.



Stk. 2. Ved vedvarende energikilder forstås blandt andet: Vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer som kan betegnes som vedvarende energikilder.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Stk. 5. Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er tillige omfattet af lov om elforsyning.

§ 3. Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.

§ 4. Klima- og energiministeren orienterer i forbindelse med den energipolitiske redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger Folketinget om status for udbygningen med vedvarende energi.

Stk. 2. Miljøministeren afgiver hvert år en redegørelse til Folketinget om status for den i § 1, stk. 3, nævnte kommuneplanlægning med arealreservation til vindmøller.

§ 5. I denne lov forstås ved følgende:

1)Biomasse: Materiale, som defineres som biomasseaffald i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

2)Elværksfinansieret anlæg: VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- og energiministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.

3)Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

4)Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt.

5)VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder.



Stk. 2. Loven anvender herudover samme definitioner som i lov om elforsyning.

Kapitel 2

Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller

Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller

§ 6. Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af den faste ejendom medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 meter og havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.

Stk. 3. Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi.

§ 7. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Opstilleren af vindmøllen og ejeren af den faste ejendom kan dog i stedet indgå aftale om beløbets størrelse, jf. § 9, stk. 6.

Stk. 2. Taksationsmyndigheden består af en formand, der opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af fast ejendom. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Klima- og energiministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.

Stk. 3. Taksationsmyndigheden underretter udover parterne Energinet.dk om de afgørelser, der træffes efter stk. 1.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.

§ 8. Energinet.dk yder efter klima- og energiministerens bestemmelse bistand til taksationsmyndigheden.

Stk. 2. Energinet.dk giver vindmølleopstiller, ejere af fast ejendom og andre råd og vejledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden for orientering af ejere og betingelser for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.

§ 9. Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning, skal i høringsperioden og inden 4 uger før VVM-høringens afslutning afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde inden 4 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.

Stk. 2. Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser, og indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-5. Annonceringens form og indhold samt tidsfristen for indkaldelsen skal godkendes af Energinet.dk, inden annonceringen iværksættes. Energinet.dk skal tillige godkende det orienteringsmateriale, som skal anvendes ved mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå hvilke ejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden af den planlagte mølle, jf. stk. 4.

Stk. 3. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk inden 4 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1.

Stk. 4. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 3 for værditab på ejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden af den planlagte vindmølle. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Andre betaler samtidigt med anmeldelsen af krav efter stk. 3 et gebyr på 4000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til Energinet.dk, tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling, jf. stk. 6.

Stk. 5. Overskrides fristen i stk. 3, eller indbetales gebyr efter stk. 4 ikke, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.

Stk. 6. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kravets fremsættelse modtaget underretning om en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.

§ 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 3, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles kravet som angivet i § 9, stk. 6, 2. pkt. Ansøgning herom indsendes til Energinet.dk.

Stk. 2. Kravet på værditabsbetaling indsendes til Energinet.dk senest 14 dage efter, at ejeren har modtaget tilladelsen efter stk. 1. Såfremt ejeren skal indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 4, skal dette indbetales samtidigt med anmeldelse af kravet, vedlagt tilladelsen. Fremsendes tilladelsen eller pligtigt gebyr ikke rettidigt, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov.

§ 11. I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne af opstilleren.

Stk. 2. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter § 9, stk 4 til dækning af taksationsmyndighedens sagsomkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af Energinet.dk.

§ 12. Taksationsmyndighedens afgørelser og Energinet.dk's afgørelse efter § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 2. Taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra betalingstidspunktet.

Stk. 3. Sager om betaling for værditab kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.

Køberet til vindmølleandele for lokale borgere

§ 13. Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 meter på land eller havvindmøller etableret uden for udbud, jf. § 23, stk. 4, skal, inden opstillingen påbegyndes, udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.

Stk. 2. Pligten til at udbyde ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41, eller for møller, som efter klima- og energiministerens afgørelse må betegnes som forsøgsmøller.

Stk. 3. Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen skal drives i et selskab med personlig hæftelse, skal det fremgå af selskabets vedtægter, i hvilket omfang selskabet kan stifte gæld.

Stk. 4. Energinet.dk godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15. Energinet.dk's afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

§ 14. Vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale. Udbudsmaterialet skal beskrive projektet, være ledsaget af en revisorerklæring, jf. stk. 4 og bl.a. indeholde oplysninger om:

1) selskabets vedtægter,

2) et specificeret anlægs- og driftsbudget,

3) finansiering,

4) hæftelsens omfang pr. andel,

5) antal og pris på de udbudte ejerandele og

6) frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.



Stk. 2. I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal særligt fremhæves de i stk. 1, nr. 4-6 nævnte oplysninger. Hvis vindmøllen skal drives i et selskab med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.

Stk. 3. Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberne indskyder samme beløb pr. ejerandel. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. andel, jf. dog stk. 5. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om købepligt eller omfanget heraf.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor, hvori det erklæres, at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk. 3, at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1, at prisen på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 3 eller som angivet i modellen efter stk. 5, model, og at oplysningerne om økonomiske forhold i øvrigt er retvisende.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter en anden model end den i stk. 3, 2. pkt. angivne.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til udbudsmaterialet og den fremgangsmåde, som skal benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse m.v.

§ 15. Enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af højest 4,5 km fra opstillingsstedet på tidspunktet for afholdelse af udbuddet, er berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Stk. 2. Berettigede til at afgive købstilbud er endvidere enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i den kommune, hvori vindmøllen opstilles på tidspunktet for afholdelse af udbuddet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud er den i 1. pkt. nævnte kommune, den kommune hvis kyststrækning ligger nærmest møllen.

Stk. 3. Personkredsen i stk. 1 har fortrinsret til køb af andele. Personkredsen i stk. 2 kan kun købe andele, såfremt alle andele ikke er afhændet til personkredsen omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som minimum ske ved tydelig annoncering i lokale aviser i de købsberettigedes områder. Annoncering kan ske i forbindelse med indkaldelsen til det møde om værditab, som er nævnt i § 9, stk. 1 og 2. Annoncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde oplysninger om:

1) antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes,

2) selskabsform og omfanget af hæftelsen pr. andel,

3) frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, og

4) hvor købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt eller udleveret udbudsmaterialet.



Stk. 5. Fristen for at afgive købstilbud skal mindst være fire uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres.

§ 16. Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, imødekommes først alle, der har afgivet bud på mindst 1 ejerandel, med 1 ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst 2 ejerandele, med yderligere 1 ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter lodtrækning, som foretages af Energinet.dk.

Stk. 2. Fordelingsprincippet i stk. 1 finder anvendelse for tilbud afgivet efter § 15, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Vindmølleopstilleren kan frit råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

§ 17. Andele afsat gennem udbuddet, jf. § 13 må ikke stilles dårligere end andre andele i selskabet og kan ikke tvangsindløses.

Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier

§ 18. Klima- og energiministeren opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land. Til finansiering af den grønne ordning indbetaler Energinet.dk 0,4 øre pr. kWh for de første 22.000 fuldlasttimer fra en vindmølle på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere.

Stk. 3. På grundlag af ansøgningen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til

1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og

2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.



Stk. 4. Der kan gives tilsagn om tilskud til kommunalbestyrelsen inden for de forventede indbetalinger som nævnt i stk. 1 for planlagte vindmøller i kommunen. Tilsagn kan reduceres, hvis en planlagt vindmølle ikke etableres inden for en fastsat frist.

§ 19. Energinet.dk opgør for hver kommune en udbetalingsramme, som svarer til værdien af indbetalinger som nævnt i § 18, stk. 1, for vindmøller i kommunen med fradrag af udbetalte tilskud og beløb til dækning af Energinet.dk's underskud som nævnt i stk. 5. Værdien af indbetaling for den enkelte vindmølle beregnes på tidspunktet for nettilslutningen.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud kan ikke overstige kommunens udbetalingsramme på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling.

Stk. 3. Energinet.dk indsætter provenuet af indbetalinger på 0,4 øre pr. kWh på en konto for hver kommune, hvor der opstilles vindmøller. Finansieringsindtægter af indestående beløb på en konto tilfalder Energinet.dk.

Stk. 4. Efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen forudbetaler Energinet.dk forskellen mellem udbetalingsrammen og indestående beløb på kommunens konto på tidspunktet for ansøgningen. Energinet.dk modregner forudbetalingen i kommende indbetalinger på kontoen.

Stk. 5. Energinet.dk opgør for hver konto sine finansieringsindtægter som nævnt i stk. 2 og finansieringsudgifter ved forlods udbetaling som nævnt i stk. 4. Et underskud modregnes i udbetalingsrammen, jf. stk. 1.

§ 20. Energinet.dk's afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud som nævnt i § 18, stk. 3, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) ansøgninger om tilsagn med ledsagende dokumentation og vilkår for tilsagn,

2) støtteberettigede aktiviteter,

3) behandling af ansøgninger om tilsagn og udbetaling og

4) beregning af beløb.



Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

§ 21. Energinet.dk kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller, dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.

Stk. 2. Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles

1) vindmøllelavet eller initiativgruppen har mindst 10 deltagere,

2) flertallet af vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere har ifølge folkeregisteret fast bopæl i den kommune, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud er den i 1. pkt. nævnte kommune, den kommune hvis kyststrækning ligger nærmest møllen. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

3) deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen, og

4) lavets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk.



Stk. 3. Garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af møllen, dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Stk. 4. Hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt eller delvist overdrages til andre.

Stk. 5. Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer Energinet.dk afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på kr. 500.000 pr. projekt.

Kapitel 3

Adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet

§ 22. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima- og energiministeren.

Stk. 2. Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Stk. 3. Tilladelse til forundersøgelse gives til områder, hvor klima- og energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, samt om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lignende.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2-4.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 4.

§ 23. Ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til den, som vinder udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive særlige forhold eller vilkår, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud.

Stk. 2. Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bestemme, at Energinet.dk i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelserne og stiller resultaterne af undersøgelserne til rådighed for deltagerne i udbuddet. Vinderen af udbuddet afholder Energinet.dk's omkostninger ved forundersøgelserne.

Stk. 4. Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til forundersøgelser efter § 22 til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf. dog § 22, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3.

§ 24. Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til klima- og energiministeren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelserne i stk. 2-4.

Stk. 2. Inden 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima- og energiministerens tilladelse kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages til en anden.

Stk. 3. Modtager klima- og energiministeren et tilsagn, som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet.

Stk. 4. Modtager klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2 eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre.

§ 25. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og energiministeren.

Stk. 2. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.

Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.

§ 26. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 25, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Klima- og energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 25 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Klima- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 25 omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med

1) de i stk. 1 nævnte vurderinger,

2) den i stk. 2 nævnte afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og

3) ansøgninger om tilladelse efter § 25.



Stk. 5. Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 25.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 3, nr. 3, i lov om elforsyning.

§ 27. Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt

1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.



Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.



Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

§ 28. Klima- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

§ 29. Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima- og energiministeren. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges.

Stk. 2. Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-28 og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Stk. 3. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-28, om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Stk. 4. Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 22-25 og 29 kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til andre.

Kapitel 4

Tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller m.v.

§ 30. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om,

1) hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre,

2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,

3) hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og

4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 2-5, i lov om elforsyning.



Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.

§ 31. Hvis elproducenten ikke etablerer en havvindmøllepark, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i et udbud efter § 23, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for Energinet.dk's deraf følgende tab.

Stk. 2. Hvis Energinet.dk ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkår i udbuddet, ifalder Energinet.dk objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab.

Stk. 3. Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med de betingelser og rammer, som er nævnt i udbudsvilkårene. Uenighed om adgangen til erstatning efter stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen afgøres af domstolene.

Stk. 4. Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af Energinet.dk.

Stk. 5. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i Energinet.dk's prisfastsættelse efter § 71 i lov om elforsyning, jf. i øvrigt § 32, stk. 4:

1) Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1.

2) Erstatningsbeløb, som Energinet.dk betaler efter stk. 2 og 4.

3) Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver dækket af elproducenten.



§ 32. Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling efter § 19 i lov om elforsyning er forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i fornødent omfang medvirke til Energinet.dk's opfyldelse af pålæg til denne virksomhed om etablering af ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk. Med et ilandføringsanlæg forstås en transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et aftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet.

Stk. 2. Energinet.dk er ansvarlig over for elproducenten for udførelsen af ilandsføringsanlægget.

Stk. 3. Energinet.dk og transmissionsvirksomheden fastsætter ved forhandling omfanget af aktiviteter, som påhviler transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes, afholdes transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, af Energinet.dk på grundlag af opgørelse over medgåede omkostninger.

Stk. 4. Energinet.dk's afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3 indgår i et eventuelt erstatningskrav mod elproducenten efter § 31, stk. 1, inden for rammerne af udbudsvilkårene og medgår i øvrigt i Energinet.dk's opkrævning af beløb som nævnt i § 31, stk. 5, nr. 3.

Stk. 5. Uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse afgøres af domstolene.

Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller

§ 33. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdelse og service samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra klima- og energiministeren har pligt til at standse vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført vedligeholdelse og service, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om certificering og godkendelse.

Kapitel 5

Regulering af elproduktion for udbudte havvindmøller

§ 34. Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 23.

Stk. 2. Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til Energinet.dk.

Stk. 3. Energinet.dk kan påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af

1) fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller

2) kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering.



Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.

Stk. 5. Hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set påfører systemet.

Stk. 6. Energinet.dk kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3.

Stk. 7. Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet.dk skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

§ 35. Energinet.dk yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.

Stk. 2. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved

1) en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2) en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.



Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Stk. 4. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.

Stk. 5. Energinet.dk udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. § 34, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for forskrifter nævnt i pkt. 1.

Kapitel 6

Pristillæg m.v.

Pristillæg m.v. til vindmøller

§ 36. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41 og havvindmøller, jf. § 37.

Stk. 2. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.

Stk. 3. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

§ 37. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.

Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:

1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.



Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.

Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.

§ 38. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg efter denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 1999.

Stk. 2. Til elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Stk. 3. Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2 eller 3, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.

Stk. 4. Endvidere ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller.

§ 39. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41 og elværksfinansierede vindmøller.

Stk. 2. Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg.

Stk. 3. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:

1) For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.

2) For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.

3) For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.



Stk. 4. Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.

Stk. 5. Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.

Stk. 6. Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:

1) For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.

2) For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning.



Stk. 7. For elproduktion omfattet af stk. 6 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende og dermed omfattet af stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. omfattet af stk. 6, nr. 2.

§ 40. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.

Stk. 2. For elektricitet produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet.

Stk. 3. For elektricitet produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer.

Stk. 4. Til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

§ 41. Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset tilslutningstidspunktet og fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.

Ekstra pristillæg ved skrotningsbeviser

§ 42. Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller.

Stk. 2. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004 på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.

Stk. 3. Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.

Stk. 4. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2010 på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2010. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.

Stk. 5. Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde:

1) For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh.

2) For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt.



Stk. 6. Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2010, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter Energinet.dk herom senest ved nettilslutningen.

Stk. 7. En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes til elforsyningsnettet eller til en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet.

Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregning af puljen omtalt i stk. 4 sidste pkt.

§ 43. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-42.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,

1) at godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh efter § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal nedsættes eller bortfalde, og

2) at pristillæg efter § 40 eller § 41 skal bortfalde.



Pristillæg m.v. til andre VE-elproduktionsanlæg

§ 44. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres ved biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde.

Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 74,5 øre pr. kWh.

Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af energikilder omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 40,5 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved energikilder omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2009 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.

§ 45. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 46.

Stk. 2. For elektricitet omfattet af stk. 1 ydes der et pristillæg på 15 øre pr. kWh, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler.

§ 46. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse på elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og som har været omfattet af § 57 a i lov om elforsyning, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Stk. 2. Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i stk. 1 i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001. Støtten ydes på følgende måde:

1) Der ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.

2) Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.

3) Der ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.



Stk. 3. Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der pristillæg efter § 45.

§ 47. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes

1) solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller

2) andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 44-46.



Stk. 2. For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 3. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 22. april 2004 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:

1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.



Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.

§ 48. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor de i § 47, stk. 1, nævnte vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder på følgende måde:

1) For elektricitet fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som udgør 26 øre pr. kWh i 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.



Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende energikilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, når VE-andelen efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.

Pulje til små VE-teknologier

§ 49. Energinet.dk yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet.

Stk. 2. Tilskud ydes af en pulje, som Energinet.dk etablerer og administrerer. Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr. årligt i 4 år.

Stk. 3. Der ydes tilskud med henblik på at fremme markedsintroduktionen af anlæg omfattet af stk. 1, herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at anlægget er nettilsluttet.

Stk. 4. Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lignende. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om tilskudsstørrelser, om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.

§ 50. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 44-49.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 44-48 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.

Stk. 3. Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45-48 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.

Stk. 4. Der kan tillige ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 44-49. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.

Stk. 6. Vandkraft i §§ 47 og 48 omfatter alene vandkraftanlæg under 10 MW. Klima- og energiministeren kan ændre kapacitetsgrænsen i 1. pkt.

Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.

§ 51. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 36-50. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:

1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 37 og 39-41, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

2) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af § 38 bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.

3) Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.



Stk. 3. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område.

Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 39 og 41, og § 47, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, i en time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.

Stk. 5. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 37, 40 og 46 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet.dk et negativt pristillæg. Det negative pristillæg for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 40 og 46 kan ikke overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.

§ 52. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44, stk. 2, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.

Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.

Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.

Stk. 4. Energinet.dk skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.

Stk. 5. Indtægter og omkostninger ved opgaverne nævnt i stk. 1 og 4 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk's øvrige opgaver, dog ikke opgaver som nævnt i § 59 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

Stk. 6. Energinet.dk fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.

Fravalg af pristillæg

§ 53. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-50 og § 52, stk. 1. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.

Stk. 2. Pristillæg efter § 37 kan ikke genoptages efter fravalget.

Udbetaling af pristillæg m.v.

§ 54. For vindmøller omfattet af værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsordningen i §§ 13-18, kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter af denne lov kun finde sted, såfremt:

1) Energinet.dk har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen efter § 9, stk. 2, og

2) opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabsordningen jf. § 9, stk. 1, og

3) Energinet.dk har godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15, jf. § 13, stk. 4.



Stk. 2. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 for at modtage pristillæg og andre ydelser, er opfyldt. Energinet.dk kan beslutte, at mindre væsentlige overtrædelser af reglerne ikke skal medføre bortfald af pristillæg og andre ydelser.

§ 55. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser.

§ 56. Energinet.dk udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Stk. 2. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg eller andre ydelser som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til Energinet.dk.

Stk. 3. Energinet.dk kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og andre ydelser og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3.

Kapitel 7

Administrative bestemmelser m.v.

§ 57. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33, 36-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 2. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, med mindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 61 eller § 68, stk. 1, nr. 1.

§ 58. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

1) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1, og

2) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser.



§ 59. Klima- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet.dk, andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

§ 60. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Kapitel 8

Energitilsynet

§ 61. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren.

§ 62. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

§ 63. Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven

1) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler.



Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

§ 64. Energitilsynet gør klima- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne efter denne lov.

§ 65. Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk. 1, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan nærmere fastsætte regler om frister for klage til Energitilsynet.

Kapitel 9

Klager, Energiklagenævn m.m.

§ 66. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over Energinet.dk's afgørelser i henhold til §§ 18-21 og 54, stk. 2, og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Klima- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven og Energinet.dk's afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

§ 67. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 26-28.

Stk. 2. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over afgørelserne nævnt i stk. 1. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser.

Stk. 3. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.

Stk. 4. Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 6. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 7. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 68. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat i medfør af loven træffes af klima- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk. 1, eller en institution under Klima- og Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 70 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima- og energiministeren, og

2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.



§ 69. Ved afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven sammensættes Energiklagenævnet på samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning.

§ 70. Klima- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Kapitel 10

Påbud og sanktionsbestemmelser

§ 71. Klima- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

§ 72. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden tilladelse,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter de i nr. 1 nævnte bestemmelser,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

4) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 eller

5) meddeler klima- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.



§ 73. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår og påbud fastsat i medfør af reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttræden m.v.

§ 74. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af §§ 18-20 samt kapitlerne 6 og 12 fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 75. §§ 6-17 har virkning for vindmøller, der tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 6-17 og 54 finder ikke anvendelse på møller, hvor

1) kommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for møllen på land, og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010, eller

2) kommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort afgørelse om, at møllen på land ikke er VVM-pligtig, og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010, eller

3) opstilleren af en mølle på havet inden den 1. marts 2009 har modtaget forundersøgelsestilladelse efter lov om elforsyning eller § 22 i denne lov, og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010.



Stk. 3. Energinet.dk afgør om betingelserne i stk. 2 for fritagelse for betaling af værditab og udbud af vindmølleandele er opfyldt. Afgørelsen kan indbringes for klima- og energiministeren. Klima- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 2, pkt. 4, nævnte krav om, at møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010, såfremt nettilslutning ikke kan finde sted på grund af manglende eller forsinket levering af materiel.

Stk. 4. Indtjente pristillæg til grøn ordning i medfør af den tidligere § 56, stk. 3, i lov om elforsyning, overføres sammen med tilskreven forrentning til de i § 19, stk. 3, nævnte konti.

§ 76. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om elforsyning, som videreføres i lov om fremme af vedvarende energi, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov.

§ 77. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 12

Ændringsbestemmelser

§ 78. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 504 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 505 af 17. juni 2008 og § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33).«

2. I § 4, stk. 1 indsættes efter »§ 2, stk. 1«: », eller lov om fremme af vedvarende energi« og i § 4, stk. 2, indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »eller lov om fremme af vedvarende energi,«.

3.§ 5, nr. 17, affattes således:

»17) VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi.«

4.§ 8 affattes således:

»§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a.

Stk. 2. Energinet.dk's nødvendige omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18, 21, 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug.

Stk. 3. Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af Energinet.dk for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive områder:

1) Energinet.dk's nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2.

2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk. 6, og § 67 i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.

3) Omkostninger som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi.

4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.



Stk. 4. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. For Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og 5 nævnte omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive områder, der modtager Energinet.dk's ydelser.

Stk. 7. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 2 og 3. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.«

5. I § 8 a, stk. 1, ændres »§§ 56-58 b« til: »§§ 58, 58 a og 58 b i denne lov og §§ 36-50 i lov om fremme af vedvarende energi«.

6. I § 8 b, og § 9 a, stk. 1-4, og § 85 a, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3 og 4« til: »§ 8, stk. 2 og 3«.

7. Overalt i loven ændres »Den systemansvarlige virksomhed« og »den systemansvarlige virksomhed« til: »Energinet.dk«, og »Den systemansvarlige virksomheds« og »den systemansvarlige virksomheds« til: »Energinet.dk's«.

8. I § 9 ændres »§§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1« til: »§§ 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«, og »§ 8, stk. 3« ændres til: »§ 8, stk. 2«.

9. I § 9 b, stk. 4, ændres »§§ 56-58b« til: »§§ 58, 58 a og 58b«.

10. Overskriften »Elproduktionsanlæg på havet« efter § 12 b og §§ 13-17, 17 a, 17 b og 18 ophæves.

11. I § 22, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »kapitel 9«: »og lov om fremme af vedvarende energi«.

12. I § 22 a, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«.

13. I § 22 b, ændres »§ 17 a« til: »§ 27 i lov om fremme af vedvarende energi«, og »§ 17 a, stk. 2-6« ændres til: »§ 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi«.

14. I § 27 c, stk. 2, indsættes efter »§ 59 a, stk. 1,«: »eller § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi,«.

15. I § 27 c, stk. 6, ændres to steder »virksomheden« til: »Energinet.dk«.

16.§ 27 c, stk. 8, 2. pkt., affattes således:

»Energinet.dk afholder dog omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a i denne lov.«


17. I § 27 c, stk. 12, ændres »§ 27 f« til: »§ 34 i lov om fremme af vedvarende energi«.

18.§§ 27 f-27 i ophæves.

19. I § 28, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »kapitel 9«: », lov om fremme af vedvarende energi«.

20. I § 28, stk. 3, ændres »en systemansvarlig virksomhed« til: »Energinet.dk i medfør af ovenstående bestemmelser«.

21.§ 28 b, stk. 1, affattes således:

»Energinet.dk skal som systemansvarlig virksomhed opstille et program for intern overvågning, som beskriver Energinet.dk's tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Energinet.dk skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.«

22. I § 29, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 4, nr. 1« til: »§ 8, stk. 3, nr. 1«.

23.§ 32, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.


24.§ 34, stk. 3, ophæves.

25. I § 37, stk. 1, indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »eller lov om fremme af vedvarende energi,«.

26. I § 37 a, stk. 2-4, indsættes efter »denne lov«: »lov om fremme af vedvarende energi«.

27.§ 51 a, nr. 2, affattes således:

»2) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1,«

28. I § 51 a, nr. 3, ændres »lov om Energinet.dk,« til: »lov om Energinet.dk og«, og i § 51 a, nr. 4, ændres »godkendelser og« til: »godkendelser.«, og § 51 a, nr. 5, ophæves.

29. I kapitel 9 ophæves overskriften » a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet « og §§ 55, 56, 56 a-56 f, 57, 57 a-57f.

30.Overskriften før § 58 affattes således: »Pristillæg m.v.«.

31. I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »§ 57, stk. 2, og § 57 c« til: »§ 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi«.

32.Overskriften efter § 58 b affattes således: »Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v.«.

33.§ 59 affattes således:

»§ 59. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 58, 58 a og 58 b. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:

1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 58 a fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende område.



Stk. 3. Med spotpris på elektricitet menes den timepris pr. kWh, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver på spotmarkedet for pågældende område.

Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 58 a i en time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i denne bestemmelse. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.«

34.§ 59 a affattes således:

»§ 59 a. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.

Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.

Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.

Stk. 4. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk's øvrige opgaver, dog ikke opgaver i henhold til § 52, stk. 1 og 4, i lov om fremme af vedvarende energi.«

35. Overskriften »VE-beviser« efter § 59 a og §§ 60-63 ophæves.

36. I § 64, stk. 1, ændres »§§ 56-58b« til: »§§ 58, 58 a og 58 b«, og § 64, stk. 2, ophæves.

37. I § 65, stk. 1, og § 65 a, stk. 1, ændres »§§ 56-58 b« til: »§§ 58, 58 a og 58 b«.

38. Overskriften »Overtagelse af vindmøller« efter § 65 a og §§ 66 og 68 ophæves.

39.§ 68 a affattes således:

»§ 68 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 58, 58 a, 58 b, 59, 59 a, 63 a, 64, 65, 65 a og 67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 2. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, med mindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 78, stk. 3, eller § 90, stk. 1, nr. 1.«

40. I § 72, stk. 5, udgår », samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62«.

41. I § 84, stk. 3, ændres »varetagelsen af dennes opgaver« til: »varetagelsen af Energinet.dk's opgaver«.

42.§ 85 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.


43. I § 85 a, stk. 3, der bliver stk. 2, og i § 85 a, stk. 4 , der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

44.§ 87, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse.«

45.§ 89 a ophæves.

46. I § 90, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »truffet af«: »en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 2, eller«.

47.§ 93, stk. 2, ophæves.

§ 79. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret blandt andet ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 465 af 17. juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 m, stk. 2-4 , indsættes efter »lov om elforsyning«: », lov om fremme af vedvarende energi«.

§ 80. I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og § 4 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. Energinet.dk kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.«

2. I § 2, stk. 4, indsættes efter »lov om elforsyning,«: »lov om fremme af vedvarende energi«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
Indholdsfortegnelse:
 
1.
Baggrund og formål
 
1.1.
EU's klima- og energipakke
 
1.2.
Kommunernes vindmølleplanlægning
 
2.
Lovforslagets hovedindhold
 
2.1.
Den generelle afgrænsning af lovforslaget
 
2.2.
Nationale mål for samlet kommunal planlægning for vindmøller
 
2.3.
De fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller
 
2.3.1.
Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller
 
2.3.1.1.
Gældende ret med hensyn til erstatning for naboer ved opstilling af vindmøller
 
2.3.1.2.
Lovforslagets værditabsordning
 
2.3.2.
Køberet til vindmølleandele for lokale borgere
 
2.3.3.
Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier
 
2.3.4.
Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.
 
3.
Gældende bestemmelser
 
4.
Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller
 
5.
Andre ændringer
 
6.
Forholdet til anden lovgivning
 
6.1.
Anden energilovgivning m.v.
 
6.2.
Lov om planlægning
 
6.2.1.
VVM-pligtige vindmøller
 
6.2.2.
Landzonetilladelse
 
6.3.
Skattelovgivningen
 
7.
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
 
8.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
10.
Miljømæssige konsekvenser
 
11.
Forholdet til EU-retten
 
12.
Høring
 


1. Baggrund og formål

Som en del af udmøntningen af den energipolitiske aftale, der den 21. februar 2008 blev indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-11, bliver lovgivningen om fremme af vedvarende energi (VE) samlet i denne lov (VE-loven).


Et centralt mål med energiaftalen er at sikre udbygningen med vedvarende energi. I aftalen fastlægges, at VE-andelen målt i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011. Målet for udbygning med VE frem mod 2020 vil blive fastlagt i forbindelse med forhandlingen af EU's klima- og energipakke.


Formålet med loven er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn for at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.


Loven samler eksisterende bestemmelser, som særligt vedrører VE-elektricitet, så reglerne om opstilling og produktion fra vedvarende energianlæg bliver så overskuelige som muligt for interesserede parter. Det er således hensigten, at en samling af bestemmelserne om energiproduktion baseret på vedvarende energi i sig selv skal være et redskab til fremme af vedvarende energi i Danmark.


Loven gennemfører desuden aftalens nye initiativer vedrørende:


- værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller,

- køberet til vindmølleandele for lokale borgere,

- grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier samt

- garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.



Disse initiativer skal fremme udbygningen af vindmøller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter.


1.1. EU's klima og energipakke

Energipolitikken er i stigende grad et europæisk anliggende, hvor der fastlægges fælles mål og rammer. Det gælder også for udbygningen med vedvarende energi.


Senest har Europa-Kommissionen den 23. januar 2008 fremlagt en klima- og energipakke. Pakken indeholder bl.a. et forslag til et VE-direktiv. I direktivforslaget indgår forslag til byrdefordeling for opfyldelsen af det fælles EU-mål, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 20 pct. af det endelige energiforbrug i EU. Det Europæiske Råd har besluttet, at pakken skal være færdigforhandlet ved udgangen af 2008.


Resultatet af EU's byrdefordeling for vedvarende energi vil være bindende for dansk energipolitik frem mod 2020. I Kommissionens forslag til VE-direktiv er Danmarks andel af VE foreløbigt foreslået til 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020.


Ud over byrdefordelingen af VE-målet indeholder Kommissionens direktivforslag en række administrative bestemmelser, herunder bl.a. muligheden for at handle med VE-oprindelsesgarantibeviser.


Dette forslag til VE-lov forventes at kunne danne rammen om implementeringen af VE-direktivet i dansk lovgivning.


1.2. Kommunernes vindmølleplanlægning

Det fremgår af energiaftalen, at regeringen skal indgå en aftale med KL om kommunernes planlægning (reservationer af arealer) for 75 MV i hvert af årene 2010 og 2011.


Regeringen har den 25. april 2008 indgået en sådan aftale med KL, således at kommunerne under ét gennemfører en reservation af arealer, hvorpå der kan opstilles vindmøller med en effekt på i alt 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.


Regeringen har også indgået »Aftale om opfølgning på 2004-aftalen om vedvarende energi« med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, hvorefter målet er, »at der inden udgangen af 2008 er vedtaget lokalplaner for mindst 350 MW.«


Det har i forhandlingerne om energiaftalen været en forudsætning, at målet fra 2004 om vedtagne lokalplaner for mindst 350 MW bliver opfyldt. For at sikre dette, er det aftalt, at fremdriften i kommunernes planlægning skal følges tæt. Det fremgår således af aftalen mellem regeringen og KL, at kommunerne hver anden måned vil blive bedt om at bidrage til Miljøministeriets opgørelse over fremdriften i planlægningen.


2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Den generelle afgrænsning af lovforslaget

Udgangspunktet for VE-loven er, at regler, som kun vedrører VE-elektricitet, flyttes fra elforsyningsloven til VE-loven, mens regler, som er fælles for VE-elektricitet og elektricitet produceret ved anvendelse af fossile brændsler, forbliver i elforsyningsloven. Således indgår f.eks. reglerne om VE-elproduktionsanlæg på havet i lovforslaget, mens de generelle regler om bevillingspligt bliver i elforsyningsloven. Ved denne afgrænsning mellem VE-loven og elforsyningsloven sikres, at der ikke sker unødige gentagelser af de samme regler i flere love. Elproducerende VE-anlæg vil således fremover være reguleret af særlige regler om vedvarende energi i VE-loven og generelle regler i elforsyningsloven.


Reglerne om produktion af elektricitet ved afbrænding af affald flyttes ikke over i VE-loven. Dette skyldes, at affaldsforbrænding primært vil foregå på særlige affaldsforbrændingsanlæg og centrale kraftværker. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt at bibeholde bestemmelserne om affald i elforsyningsloven.


I overensstemmelse hermed indeholder lovforslaget følgende bestemmelser:


- Nationale mål for samlet kommunal planlægning for vindmøller, baseret på aftaleteksten og miljøministerens aftale med KL.

- Forslag til de fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller:

a) Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.

b) Model for lokalt ejerskab gennem køberet til vindmølleandele for lokale borgere.

c) Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier.

d) Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

- Regler om tilladelse til elproduktion m.v. på havet (herunder udbud af havvindmølleparker).

- Regler om nettilslutning m.v. af vindmøller.

- Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller.

- Regler om regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.

- Pristillæg til VE-elproduktionsanlæg.

- Pulje til små VE-teknologier.

- Administrative bestemmelser, bestemmelser om klageadgang, straf, ikrafttræden m.v.

- Konsekvensændringer i andre love (navnlig elforsyningsloven).




2.2. Nationale mål for samlet kommunal planlægning for vindmøller

Forslaget indeholder en forpligtelse for kommunerne til samlet set at udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.


Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen, den 25. april 2008 indgået en aftale med KL, der påtager sig ansvaret for at gennemføre en reservation af arealer, hvorpå der kan opstilles vindmøller med en effekt på i alt 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.


Det er allerede målet, at der under skrotningsordningen for vindmøller inden udgangen af 2008 er vedtaget lokalplaner for mindst 350 MW.


2.3. De fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller

I denne lov indføres fire helt nye ordninger til fremme af VE som følge af energiaftalen:


- værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller,

- køberet til vindmølleandele for lokale borgere,

- grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier samt

- garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.



De fire ordninger beskrives nedenfor. Generelt for ordningerne gælder:


I forhold til møller på land gælder køberetsordningen for opstilling af alle nye møller på mindst 25 meter, der ikke er husstandsmøller eller minimøller eller møller, som ministeren betegner som forsøgsmøller. Garantiordningen gælder for opstilling af alle nye møller på land, der ikke er husstandsmøller eller minimøller. Værditabsordningen gælder for opstilling af alle nye møller på mindst 25 meter på land, selv om de undtagelsesvist måtte være husstandsmøller. Forskellen mellem ordningerne skyldes, at husstandsmøller ikke skal være omfattet af køberetsordningen og garantifonden, selv om de undtagelsesvist måtte være på mindst 25 meter. Forskellen skyldes endvidere, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at køberetsordningen omfatter forsøgsmøller, som typisk ikke bliver drevet med henblik på et aktuelt kommercielt sigte og ofte vil blive nedtaget eller ombygget i løbet af en kortere periode.


Værditabs- og køberetsordningerne samt garantifonden gælder herudover alle for de møller, der opstilles på havet og får tilskud som landvindmøller, dvs. de møller der ikke etableres efter et statsligt udbud. Køberetsordningen omfatter dog ikke møller, som ministeren betegner som forsøgsmøller, jf. ovenfor. Herved omfattes såvel de kystnære møller som vindmøller længere fra land, som etableres uden udbud. Til gengæld er de udbudte havvindmøller, som normalt er beliggende langt fra kysten, ikke omfattet.


Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier gælder for vindmøller på land med undtagelse af husstandsvindmøller og minimøller.


Ordningerne vil ligesom lovforslaget generelt træde i kraft den 1. januar 2009. For værditabs- og køberetsordningerne, som har virkning for vindmøller, der tilsluttes efter denne dato, fastsættes der dog en overgangsordning, så vindmølleopstillere, der inden lovens ikrafttræden har disponeret i henhold til gældende lovgivning, ikke omfattes af disse to ordninger.


En række administrative opgaver i forbindelse med de fire ordninger placeres i Energinet.dk, der i forvejen er i kontakt med vindmølleejerne i forbindelse med tilslutning og udbetaling af pristillæg og derfor allerede i dag varetager myndighedslignende opgaver. Administrationen skal finde sted på baggrund af VE-loven og regler fastsat af klima- og energiministeren. Det bemærkes, at Energinet.dk er fuldt ud ejet af staten og er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.


Placering af disse administrative opgaver i Energinet.dk vil kræve en teknisk justering af lov om Energinet.dk, så det kommer til at fremgå, at virksomheden kan løse opgaver efter VE-loven. Disse ændringer er medtaget i dette lovforslag.


2.3.1. Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller

Formålet med forslaget er at sikre, at den, der opstiller vindmøller bliver forpligtet til at betale for det eventuelle værditab, der forårsages på ejendomme i området som følge af opstillingen. Værditabet fastsættes efter de almindelige erstatningsretlige principper, herunder en konkret individuel vurdering af de enkelte ejendomme.


Med ordningen sikres alle, der har et tab på over 1 pct. af deres ejendoms værdi, som udgangspunkt fuld dækning for værditabet. Det foreslås med lovforslaget, at ejere af ejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden af den planlagte vindmølle, kan anmelde krav uden at skulle betale sagsomkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4000 kr.


Da forslaget indebærer, at krav om betaling for værditab som hovedregel skal rejses allerede i planfasen for vindmølleprojektet, adskiller ordningen sig på dette punkt fra de almindelige erstatningsretlige principper, hvorefter kravet - det fulde tab - først kan gøres op, når selve skaden er indtrådt, og tabet dermed er en realitet. Ordningen betegnes derfor som en værditabsordning.


Ordningen supplerer de ulovbestemte naboretlige erstatningsregler, jf. nedenfor punkt 2.3.1.1. Der er således tale om, at der præcist for opstilling af vindmøller indføres en ganske særlig ordning, hvor ejere af fast ejendom sikres betaling for værditab i et videre omfang end det, der i øvrigt ville være tilfældet, såfremt værditabet var blevet forårsaget af andre forhold, så som opførelse af virksomheder, der forurener med lugt, støj m.v. Her er ejeren alene sikret erstatning, hvis dette følger af de gældende naboretlige regler eller af andre særlige fastsatte regler. Det er således alene hensigten at udvide de naboretlige erstatningsregler f.s.v.a. værditab på fast ejendom forårsaget af opstilling af vindmøller.


Værditabsordningen er udtaget til lovovervågning, fordi der er tale om en ny ordning, som det vurderes hensigtsmæssigt at evaluere inden for en kortere årrække. Klima- og energiministeren forventer således senest medio 2011 at udarbejde en redegørelse for, hvordan ordningen har virket. I redegørelsen vil bl.a. blive givet en status for størrelsen af de udbetalte beløb til dækning af værditab samt en opgørelse af opstillerens administrative omkostninger ved ordningen. Da der er tale om en særlig ordning, vil de nævnte elementer, indtil lovovervågningen foreligger, indgå i klima- og energiministerens årlige redegørelse efter forslagets § 4, stk. 1.


2.3.1.1. Gældende ret med hensyn til erstatning for naboer ved opstilling af vindmøller

Det at råde over en fast ejendom kan føre til ulemper og eventuelt til formuetab for naboer til den pågældende faste ejendom. Der kan være tale om en række gener, f.eks. lugtgener fra svine- eller minkfarme, støjgener fra trafikanlæg eller maskiner, visuelle gener fra vindmøller, højspændingsmaster osv.


For at minimere disse ulemper er der i lovgivningen i vidt omfang opstillet offentligretlige rammer og begrænsninger for den lovlige råden over fast ejendom. Denne regulering har typisk til formål at mindske konflikter og gener for berørte naboer eller for samfundet som sådan, f.eks. miljøbeskyttelseslovgivningen. Reglerne giver endvidere den ejer, som vil råde over sin ejendom, retningslinjer for, hvilken råden samfundet og dermed naboerne som udgangspunkt må acceptere, uden at dette medfører krav om erstatning eller andre retskrav.


Det er et grundlæggende princip i miljø- og planlovgivningen, at naboer til miljøbelastende anlæg ikke må påføres gener udover, hvad der kan forventes som følge af samfundsudviklingen. For så vidt angår vindmøller varetages disse hensyn dels gennem grænseværdier fastsat af miljøministeren for den vindmøllestøj, naboer må udsættes for, dels gennem bestemmelser om minimumsafstande mellem vindmøller og naboer som fremgår af vindmøllecirkulæret (cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller). Vindmøller kan således ikke opstilles tættere på boliger end fire gange vindmøllehøjden.


Udgangspunktet er derfor, at den ejer, der overholder den offentligretlige regulering på et område, ikke ifalder et ansvar, herunder erstatningsansvar, for handlinger i forbindelse med råden over fast ejendom. Det er dog gennem den domstolsskabte naboret anerkendt, at naboer til fast ejendom kan tilkendes bl.a. erstatning, hvis de konkret udsættes for ulemper, der overstiger grænsen for, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Nogle gener eller formuetab må således tåles af naboen, og kun hvis denne »tålegrænse« overskrides, kan der blive tale om at ifalde erstatningsansvar efter naboretten.


Naboretten er bl.a. udviklet i relation til erstatningsfastsættelse i forbindelse med ekspropriation til vejanlæg, hvor der i retspraksis er tilkendt erstatning til naboer til vejanlæg for ulemper, der oversteg, hvad der med rimelighed måtte påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling. Der kan bl.a. henvises til Højesterets dom af 1. december 1998 i Harlevholm-sagen, der angik anlægget ved motorvejen vest om Århus. Højesteret fandt efter en samlet vurdering tålegrænsen overskredet og udmålte skønsmæssigt en erstatning på 250.000 kr. for den del af ulemperne, som oversteg tålegrænsen. Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 353 H.


For så vidt angår de naboretlige regler inden for vindmølleområdet, så har domstolene lagt til grund, at hvor vindmøller er opført i overensstemmelse med planlægningen for et område og efter en lovlig tilladelse, så ydes der kun erstatning efter naboretlige regler, hvis særlige forhold taler herfor. Domstolene har imidlertid ikke tilkendt erstatning til naboer til vindmøller på naboretligt grundlag. Der kan bl.a. henvises til Vestre Landsrets domme af henholdsvis af 21. januar 2001 og af 10. september 2007. Dommene er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 929 V, og Ugeskrift for Retsvæsen 2008, s. 2 V. I begge sager afviste domstolen at tilkende erstatning til naboer til vindmøller. Domstolen fandt det ikke godtgjort, at ganske særlige forhold gjorde sig gældende i de forelagte sager. Det kan derfor ikke udelukkes, at domstolene i konkrete tilfælde vil tilkende erstatning til naboer til vindmøller på naboretligt grundlag.


2.3.1.2. Lovforslagets værditabsordning

Det overordnede formål med VE-loven er at fremme udbredelsen af vedvarende energi, herunder opstilling af flere vindmøller. En barriere herfor kan være en manglende lokal opbakning hertil. Der forslås derfor indført en værditabsordning, som har til formål at øge den lokale opbakning til opstilling af vindmøller.


Efter forslaget skal den, der ved opstilling af vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom, betale herfor, selv om der ikke er noget at bebrejde opstilleren. Selv om denne alene har udnyttet en fuldt lovlig tilladelse efter sit indhold, skal opstilleren betale for værditab på mere end 1 % forårsaget af opstillingen.


Der indføres således for opstilling af vindmøller en helt særlig ordning, som ikke gælder for andre samfundsområder. Den særlige beskyttelse af ejeres værditab som følge af opstilling af vindmøller skal ses på baggrund af, at opstillingen muliggør, at der i stigende omfang kan leveres elektricitet baseret på vedvarende energi til forbrugerne. Desuden er opstillingen med til at sikre, at Danmark kan opfylde sine VE-forpligtelser i forhold til EU. Vindmølleudbygningen har således baggrund i en politisk vedtaget målsætning om øget udbygning af vindkraft, og det er på denne baggrund man skal se ordningen, der sikrer, at det ikke er tilfældige husejere, der skal bære et eventuelt værditab som følge af opstillingen. Er der et værditab, skal det på dette specielle område bæres af vindmølleopstilleren.


Det er det fulde individuelle værditab, som skal betales, og der er således ikke - som i naboretten - nogen tålegrænse.


Enhver, der lider et værditab som følge af vindmølleopstillingen, er efter forslaget berettiget til godtgørelse herfor uanset afstanden til vindmøllen. Det foreslås med lovforslaget, at ejere af ejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden af den planlagte vindmølle, kan anmelde krav uden at skulle betale sagsomkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4000 kr.


Opstilleren har pligt til at udarbejde orienteringsmateriale om mølleprojektet og orientere berørte naboer på et offentligt møde senest 4 uger inden udløbet af den kommunale planproces. Det er i dag med anvendelse af visualisering muligt at kortlægge den visuelle påvirkning af vindmøller for naboejendomme meget præcist. Det forventes, at visualiseringer bliver et væsentligt led i orienteringen af kommende naboer til vindmøller.


Medfører opstillingen gener og dermed værditab, som ikke med rimelighed kunne forudses inden opstillingen, eller har ejeren været forhindret i at rejse kravet rettidigt på grund af sygdom eller bortrejse, er der dog en vis mulighed for at få dispensation til at fremsætte krav indtil 6 uger efter møllens tilslutning til elnettet.


Investor og naboerne har mulighed for at indgå en frivillig aftale om betaling af værditabet. Hvis der ikke indgås en frivillig aftale, fastsættes værditabet af en uafhængig taksationsmyndighed, som består af en jurist som formand og en sagkyndig i vurdering af fast ejendom. Fastsættelsen sker på baggrund af en individuel vurdering af ejendommene.


Udpegningen af formænd og sagkyndige foretages af ministeren, og det er hensigten at udpege en juridisk formand pr. region og flere ejendomsmæglere i de enkelte regioner. Den juridiske formand vil herefter anmode en af de udpegede ejendomsmæglere i regionen om at deltage i den konkrete taksation. Ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende område, således at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at den pågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.


Energinet.dk fungerer som sekretariat for ordningen. Energinet.dk kan give både vindmølleopstilleren, naboer og andre om råd og vejledning om værditabsordningen - såvel om rettigheder som om pligter. Det er tilstræbt at gøre ordningen så gennemsigtig og overskuelig som muligt for at fremme udbygningen med vindkraft mest muligt.


Taksationsproceduren i lovforslaget er mere enkel end taksationsproceduren på vejområdet, dels fordi ekspropriation vurderes som et større indgreb over for borgeren end opsætning af en vindmølle, dels fordi der forventes flere sager end på vejområdet. Derfor kan taksatationsmyndighedens afgørelse ikke ankes administrativt, som det er tilfældet på vejområdet, men indbringes for domstolene. Hertil kommer, at lovens formål er opsætning af flere vindmøller, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at de ordninger, som pålægges vindmølleopstilleren, er så administrativt enkle som muligt.


2.3.2. Køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller

Forslaget til købsretsordningen indebærer, at vindmølleopstilleren skal tilbyde 20 pct. af projektets værdi i henhold til udbudsmaterialet som ejerandele til enhver borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år, og som har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. Afgrænsningen på de 4,5 km. anvendes af regeringens planlægningsudvalg for vindmøller som afgrænsning af inderzonen i forbindelse med vindmølleplanlægningen. Såfremt alle andele ikke sælges til de ovenfor nævnte borgere, skal overskydende andele tilbydes enhver borger i kommunen som på tidspunktet for udbuddet er over 18 år, og som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i den kommune, hvori vindmøllen opstilles på tidspunktet for afholdelse af udbuddet. Der vil skulle foretages en samlet udbudsrunde, i hvilken der udbydes andele til begge personkredse. Købsretten gælder ikke indehavere af fritidshuse eller fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er mere entydigt og derfor overskueligt for vindmølleopstilleren.


Køberetsordningen omfatter alle nye møller på mindst 25 meters højde. Ordningen omfatter dog ikke husstandsvindmøller, som undtagelsesvis måtte have en højde over 25 meter, havvindmøller, der er udbudt samt forsøgsmøller. Det er klima- og energiministeren, der efter en konkret vurdering afgør, om en mølle kan betegnes som en forsøgsmølle. Hensynet til vindmølleopstilleren medfører, at de udbudte andele ikke skal udgøre mere end 20 pct. af det samlede projekt i henhold til udbudsmaterialet. Opstilleren kan dog vælge at udbyde en større andel, ligesom opstilleren kan vælge at udbyde en hel mølle. I samme henseende bygger ordningen på et princip om, at opstilleren og køber stilles lige i forholdet mellem omkostninger, indtægter, risiko og indflydelse. Prisen på de udbudte ejerandele skal derfor fastsættes således, at opstilleren og køberne efter ordningen stilles lige. Ejerandelene skal som hovedregel udbydes til en stykpris på 1.000 kWh. Disse betingelser skal gøre ordningen attraktiv for køberne og dermed bidrage til at sikre ordningens udbredelse.


Som grundlag for udbuddet skal opstiller udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleprojektet, som skal være ledsaget af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal sikre, at naboer til vindmøllen får et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, når de skal tage stilling til, om de ønsker at investere i vindmølleprojektet.


Overstiger de indkomne bud antallet af udbudte ejerandele, tilstræbes det, at ejerandelene fordeles således, at alle får minimum en ejerandel for at sikre størst mulig lokal forankring af projektet.


Det bemærkes, at naboer til nye vindmøller principielt kan modtage betaling for værditab efter den foreslåede værditabsordning, selvom de har købt andele i møllen efter køberetsordningen. Det kan dog ikke udelukkes, at taksationsmyndigheden eller domstolene vil finde, at der i særlige situationer kan være grunde, der taler for, at betalingen kan nedsættes eller bortfalde, hvis en nabo benytter muligheden for at erhverve andele ud fra en betragtning om medvirken til skaden.


2.3.3. Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier

Der gennemføres som led i energiaftalen af 21. februar 2008 en grøn ordning i forbindelse med opstilling af nye vindmøller på land. Formålet med ordningen er at fremme den lokale accept af opstillingen af nye vindmøller på land. Der vil således kunne gives tilskud til kommuner, hvor der opstilles vindmøller, til at iværksætte anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Energinet.dk træffer afgørelse om støtte til kommunerne efter ansøgning.


Ordningen finansieres ved at Energinet.dk indbetaler 0,4 øre pr. kWh for de første 22.000 fuldlasttimer på konti for de kommuner, hvor vindmøllerne opstilles.


2.3.4. Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

Der oprettes som led i udmøntningen af energiaftalen en garantifond på 10 mio. kr. til støtte af finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.m. Fonden bliver finansieret af elforbrugerne som en Public Service Obligation (PSO) og administreres af Energinet.dk. Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter.


Fonden stiller garanti for lån, som optages af lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper til finansiering af bl.a. forundersøgelser med henblik på at opstille en vindmølle. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest 3 måneder efter, at vingerne er sat på vindmøllen. Garantien kommer kun til udløsning, hvis det optagne lån misligholdes. Hvis ikke projektet fører til opstilling af vindmøller, afskrives de udbetalte midler.


3. Gældende bestemmelser

Lovforslaget indeholder endvidere en række bestemmelser fra den eksisterende elforsyningslov, herunder de ændringer af støttesatser m.v. som blev vedtaget af Folketinget den 12. juni 2008 ved L 129 (lov nr. 505 af 17. juni 2008), og som endnu ikke er trådt i kraft.


Det drejer sig primært om:


- Regler om tilladelse til elproduktion m.v. på havet (herunder udbud af havvindmølleparker).

- Regler om nettilslutning m.v. af vindmøller.

- Regler om regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.

- Pristillæg til VE-elproduktionsanlæg.

- Pulje til små VE-teknologier.



4. Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller

Som følge af de vindmøllehavarier, der indtraf i foråret 2008, har det været et ønske at skabe mulighed for at kunne skærpe reglerne vedrørende vindmøllesikkerhed yderligere. Det foreslås derfor, at vindmøllen kan kræves standset, såfremt vindmølleejeren ikke overholder sin pligt til at sikre, at vindmøllen er regelmæssigt vedligeholdt og serviceret af en virksomhed godkendt hertil. Det foreslås endvidere, at der skabes lovhjemmel til at kunne kræve, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.


5. Andre ændringer

Ved lovforslagets § 23 foreslås en forenkling af udbudsprocessen for havvindmøller. Klima- og energiministeren får mulighed for at bestemme, at Energinet.dk kan gennemføre forundersøgelser, herunder VVM-undersøgelser, og stille resultaterne af undersøgelserne til rådighed for deltagerne i udbuddet. Ændringen forventes at ville fremrykke udbudsprocessen og samtidig mindske deltagernes risiko ved at afgive tilbud, hvilket må antages at påvirke prisen for etableringen af anlægget. Vinderen af udbuddet skal ligesom i dag afholde omkostningerne ved forundersøgelserne.


Bestemmelserne om VE-beviser foreslås ophævet, da disse aldrig har været sat i kraft og heller ikke forventes sat i kraft. Såfremt det måtte blive aktuelt med VE-oprindelsesgarantibeviser, vil de næppe skulle udarbejdes på den måde, som det oprindeligt var forudsat i elforsyningsloven. Europa-Kommissionen har den 23. januar 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, hvor der åbnes mulighed for, at lande selv handler med eller tillader private operatører at handle med VE-oprindelsesgarantibeviser. Klima- og energiministeren vil om fornødent fremsætte ændringsforslag til VE-loven, såfremt det endeligt vedtagne VE-direktiv måtte nødvendiggøre dette.


Ved lovforslagets § 60 får klima- og energiministeren hjemmel til efter en konkret vurdering at undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, installationer, produkter m.v. fra kravet om indførelse i Lovtidende. Klima- og energiministeren foreslås i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås. Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer inden for VE-lovens område efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lovtidende og kundgøres på anden måde.


Behovet for at kunne undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer på VE-lovens område fra kravet om indførelse i Lovtidende er især begrundet i, at en række krav til virksomheder, vindmøller m.v. (såvel til udstyr m.v. som til deres anvendelse af kvalitetsstyring) baserer sig på dels internationale vedtagelser, dels tekniske specifikationer, der er udarbejdet af standardiseringsorganer. Disse kan i følge Kulturministeriet efter en konkret vurdering betragtes som værker, der nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven.


Herudover indeholder de forskrifter, forslaget til § 60 vedrører, hovedsageligt henvisninger til detaljerede tekniske krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som retter sig mod en snæver kreds af erhvervsdrivende inden for professionelle og ofte internationalt orienterede kredse.


Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer, mens der ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), Euro-pean Committee for Standardization (CEN), European Commitee for Electrotechnical Standardization (CEN-ELEC) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkredite-ringsorganer og sammenslutninger eller af brancheorganisationer m.v. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.


Efter § 2, stk. 2, i lov om udgivelse af en Lovtidende og en Ministerialtidende (herefter lovtidendeloven) skal alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer, instrukser, vedtægter osv.), indføres i Lovtidende.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2-4 i forslag til lov om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område fremsat af klima- og energiministeren den 30. oktober 2008.


De forskrifter, lovforslaget vedrører, er forskrifter omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende. Det er for disse forskrifters vedkommende Klima- og Energiministeriets opfattelse, at der gør sig særlige hensyn gæl-dende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens normale kundgørelsesordning. Der er således dels tale om en række tekniske specifikationer, der nyder ophavsretlig beskyttelse, hvilket gør, at de ikke frit kan indføres i Lovtidende, dels forskrifter, der hovedsageligt indeholder tekniske, detaljerede anvisninger om krav til f.eks. virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., ligesom forskrifterne næsten udelukkende retter sig mod en snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.


Med lovforslaget foreslås der indført en bestemmelse for de internationale vedtagelser såvel som for de tekniske specifikationer om undtagelse fra indførelse i Lovtidende. En forskrift kan i visse tilfælde både være en international vedtagelse og en teknisk specifikation, ligesom der i vidt omfang er identitet mellem de hensyn, der begrunder, at forskrifterne mest hensigtsmæssigt ikke indføres i Lovtidende.


Hvor de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, foreslås det, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af disse forskrifter i stedet kan fås. Bemyndigelsen forudsættes anvendt i alle tilfælde, hvor en forskrift er undtaget fra indførelse i Lovtidende, således at klima- og energiministeren i hvert enkelt tilfælde overvejer, på hvilken måde det er mest hensigtsmæssigt at give adgang til oplysning om indholdet af forskrifterne. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer ordningen.


Den foreslåede adgang for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om, at visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, påtænkes anvendt i tilfælde, hvor henvisning til disse forskrifter er nødvendig eksempelvis som led i EU-implementering m.v., og hvor ophavsretlige aspekter fører til, at forskrifterne ikke frit kan indføres i Lovtidende. Som bestemmelserne er udformet, kan hele eller dele af en forskrift undtages fra indførsel i Lovtidende. Det må bero på en konkret vurdering, om det er hensigtsmæssigt at kundgøre en del af en forskrift, hvor større eller mindre dele må undtages fra kundgørelse i Lovtidende på baggrund af den ophavsretlige beskyttelse.


Afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, og hvorledes oplysning om indholdet heraf i stedet kan fås, forudsættes således truffet ud fra en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes. Selve den bekendtgørelse, hvori der henvises til en forskrift omfattet af lovforslaget, vil i overensstemmelse med den normale kundgørelsesordning skulle indføres i Lovtidende, hvor interesserede til enhver tid vil kunne gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og som anført samtidig blive informeret om, hvor oplysning om indholdet af de forskrifter, hvortil der er henvist, kan fås.


6. Forholdet til anden lovgivning

6.1. Anden energilovgivning m.v.

VE-Loven fokuserer på produktion af elektricitet ved anvendelse af vedvarende energikilder (VE-elektricitet). Lovens bestemmelser har dog også i kraft af den betydelige samproduktion af elektricitet og varme betydning for en effektiv fjernvarmesektor.


Loven skal endvidere ses i sammenhæng med anden lovregulering, som skal fremme effektiv og miljøvenlig anvendelse af energi. På produktionssiden skal nævnes CO2-kvotelovgivningen. Med hensyn til effektivisering og reduktion af energiforbruget kan nævnes loven om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (eco-design), lov om fremme af energibesparelser (energispareloven) og lov om fremme af energibesparelser i bygninger (energimærkning af bygninger).


6.2. Lov om planlægning

Opstilling af vindmøller skal ske i overensstemmelse med reglerne i planlovgivningen. En række af lovforslagets regler skal derfor ses på baggrund heaf.


6.2.1. VVM-pligtige vindmøller

En bygherre skal ifølge § 2 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) over for kommunen anmelde ønsket om at opføre en vindmølle eller en gruppe af vindmøller på en given lokalitet og fremsende en projektbeskrivelse herom til kommunen.


Ifølge »vindmøllecirkulæret« (cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) skal vindmøller fortrinsvis opstilles i grupper, men enkeltstående vindmøller er ikke udelukket. Cirkulæret indeholder i øvrigt nogle minimumskrav både til planlægning og landzonesagsbehandling for vindmøller, herunder om minimumsafstand til naboer.


Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning, og den redegørelse, der skal ledsage planforslag, skal indeholde en vurdering af, hvorledes møllerne vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, de jordbrugsmæssige interesser samt oplysning om områdets vindenergimæssige egnethed til opstilling af vindmøller.


Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end tre møller er obligatorisk omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-pligt).


Andre vindmøller skal kommunalbestyrelsen »screene«. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om møllen/møllerne må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed bliver VVM-pligtig. Er møllen ikke VVM-pligtig, kræves alene landzonetilladelse, når møllen opstilles i landzone, medmindre møllen forudsætter lokalplan.


VVM-pligtige anlæg må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse.


Ved tilvejebringelse af retningslinjer i kommuneplanen for VVM-pligtige anlæg skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg. Offentliggørelsen skal ske forud for igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for anlæggets forventede væsentlige virkninger på miljøet.


Kommunen indleder en kommuneplanproces for anlægget, typisk ved at udsende et ideoplæg til offentligheden i mindst to uger. Kommunen indkalder hermed ideer og forslag til VVM-redegørelsens indhold (idéfasen).


Bygherre og kommunen vil herefter udarbejde en VVM-redegørelse. I VVM-redegørelsen vurderes anlæggets påvirkning af omgivelserne, f.eks. landskabelig påvirkning inkl. visualisering, støjpåvirkning, påvirkning af dyrelivet og alternative placeringer.


Kommunen offentliggør herefter et forslag til kommuneplanretningslinjer ledsaget af VVM-redegørelsen og konklusionerne herpå i mindst otte uger (debatfasen).


Efter udløbet af debatfasen kan forslaget vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen. Der kan i forbindelsen med vedtagelsen foretages ændringer i det offentliggjorte planforslag, der er affødt af debatfasen - f.eks. at en mølle skal tages ud af projektet. Parallelt hermed og i samme »proces« udarbejder kommunalbestyrelsen lokalplan for projektet (typisk en »bonuslokalplan« efter planlovens § 15, stk. 4, der erstatter landzonetilladelse), hvis anlægget er lokalplanpligtigt.


Herefter kan kommunen meddele VVM-tilladelse til vindmøllen. VVM-tilladelsen kan indeholde vilkår, som er direkte afledt af VVM-redegørelsen og om nedtagning, når møllen ikke længere er i brug.


6.2.2. Landzonetilladelse

Er projektet ikke VVM-pligtigt skal det behandles efter planlovens landzoneregler.


Vindmøllecirkulæret indeholder en række minimumskrav både til planlægningen og landzonesagsbehandling for vindmøller.


For behandling af landzonesager medfører cirkulæret navnlig,


- at der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelse og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder vedrørende natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget,

- at der - med nogle få undtagelser - kun kan meddeles tilladelse til opstilling til vindmøller, hvis opstillingen er i overensstemmelse med en specifik udpegning i kommuneplanen eller opretholdte regionplanretningslinjer, og

- at der er en mindsteafstand til naboer.



Planlovens landzonebestemmelser indeholder krav om naboorientering, før en tilladelse kan meddeles, men for opstilling af ikke-VVM-pligtige vindmøller alene på baggrund af en landzonetilladelse er der ikke krav om gennemførelse af en egentlig visualisering på samme måde som efter VVM-reglerne. Naboerne har således ikke den samme mulighed for at vurdere møllernes påvirkning af omgivelserne, som hvis opstillingen havde forudsat en VVM-redegørelse.


For at sikre at naboerne får samme mulighed for at vurdere det mulige værditab på deres ejendom gennem visualiseringer som naboer til VVM-pligtige vindmøller, foreslås det i forslaget til § 9, stk. 2, at Energinet.dk for kommende vindmøller kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette er nødvendigt.


Energistyrelsen vil skulle udarbejde regler vedrørende de fire nye ordninger samt om skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed. Desuden vil Energistyrelsen skulle udarbejde vejledningsmateriale vedrørende de nye ordninger samt forberede klima- og energiministerens udpegning af medlemmer til taksationsmyndigheden til værditabsordningen. Samlet vurderes det nødvendige årsværksbehov i Energistyrelsen at blive på 2 årsværk svarende til ca. 1 mio. kr. årligt, som afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.


6.3. Skattelovgivningen

Forslaget indebærer ikke ændringer i de gældende beskatningsregler.


7. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Gennemførelsen af de fire nye ordninger - værditabsordning, køberetsordning, grøn ordning og garantifond samt de skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed vil føre til øgede statslige administrative omkostninger. Den øgede administration vil primært blive varetaget af Energistyrelsen og Energinet.dk. Det skønnes endvidere, at der vil være tale om et meget begrænset ressourceforbrug for Energiklagenævnet.


Energistyrelsen vil skulle udarbejde regler vedrørende de fire nye ordninger samt om skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed. Desuden vil Energistyrelsen skulle udarbejde vejledningsmateriale vedrørende de nye ordninger samt forberede klima- og energiministerens udpegning af medlemmer til taksationsmyndigheden til værditabsordningen. Samlet vurderes det nødvendige årsværksbehov i Energistyrelsen at blive på 2 årsværk svarende til ca. 1 mio. kr. årligt, som afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.


Forslaget vurderes ikke have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Den grønne ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier kan indebære administration for kommunerne. Men da der er tale om en tilskudsordning, som i princippet er frivillig, skønnes ordningen ikke at være en administrativ belastning for kommunen.


8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Af lovforslagets bestemmelser vil det primært være tre af de fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller: værditabsordning, køberetsordning og garantifond, som er beskrevet i afsnit 2.3., der vil påvirke erhvervslivets økonomiske og administrative omkostninger. Den sidste af de fire ordninger, nemlig den grønne ordning administreres af Energinet.dk, uden at vindmølleejeren involveres. Selv om visse af ordningerne vil medføre nye omkostninger for vindmølleopstillerne, vil de dog samtidigt fremme den folkelige accept af vindmøller og forbedre mulighederne for at opstille nye vindmøller i Danmark.


Betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller vil føre til såvel administrative som økonomiske omkostninger for vindmølleopstillere. Lovforslaget er efter høringen søgt tilpasset, så de administrative omkostninger ved ordningen begrænses mest muligt, uden at det ændrer ved en fair behandling af sagerne. Opstilleren skal således efter forslaget alene betale sagsomkostninger i forbindelse med behandling af berettigede krav.


Vindmølleopstilleren vil efter lovforslaget ikke skulle bruge ressourcer på at identificere alle, der er berettigede til værditabsbetaling, men kan nøjes med på et møde at informere om opstillingen af vindmøller, samt om muligheden for at anmelde krav om værditabsbetaling. Yderligere stilles nu krav om betaling af 4000 kr. til dækning af sagsomkostningerne, hvis der rejses krav fra ejere, hvis ejendomme ikke ligger tæt på opstillingsstedet. Efter forslaget indføres således en zone på en afstand af 6 gange møllens højde, hvor der kan rejses krav om værditabsbetaling uden at der, - som for alle andre - skal betales gebyr til dækning af sagsomkostninger. Alle, der har et dokumenteret værditab på over 1 pct., har krav på værditabsbetaling.


Endeligt skal kravet nu som hovedregel rejses i planfasen for vindmølleprojektet. Begrænsningen af den periode i hvilken, der kan anmeldes krav om værditabsbetaling, vil gøre det muligt at samle alle sagerne til behandling i én samlet arbejdsgang. Det vil reducere de administrative omkostninger for opstilleren.


Udgifterne til udarbejdelse af informationsmateriale, samt annoncering og afholdelse af møder, skønnes at kunne ligge i størrelsesordenen 50.000 kr. pr. mølle/klynge af møller. Dog højere for meget store projekter. Der vil i et vist omfang være sammenfald med det informationsmateriale der skal laves til køberetsordningen, samt med beskrivelser og visualiseringer der allerede i dag skal laves i forbindelse med VVM-vurdering af projektet. Hertil kommer omkostningen til taksation, for de ejendomme, hvor der tilkendes værdi­tabs­betaling. De samlede administrative omkostninger til værditabsordningen vil især afhænge af antallet af anmeldelser af berettigede krav om værditabsbetaling. Med betydelig usikkerhed kan de samlede administrative omkostninger skønnes til et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. pr. vindmølleprojekt. Dog mere for meget store vindmølleprojekter og for projekter, der opføres i områder, hvor de er mange ejendomme, der kan være økonomisk berørt af projektet.


Køberet til vindmølleandele for lokale borgere vil føre til administrative omkostninger i forbindelse med udbud af ejerandele til salg. Bl.a. skal der udarbejdes et udbudsmateriale, der beskriver de økonomiske forhold i forbindelse med vindmølleprojektet. Udbudsmaterialet vil i et vist omfang kunne indeholde materiale, som udarbejdes i forbindelse med værditabsordningen. En forholdsmæssig del af omkostningerne vil blive dækket gennem salg af ejerandelene, idet de administrative udgifter kan indregnes i de omkostninger, der skal dækkes gennem salget.


Salget kan ses som en mulighed for at rejse kapital til vindmølleinvestering, men kan også ses som en begrænsning af handlefriheden.


Garantifonden på 10 mio. kr. til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. kan have positive økonomiske konsekvenser for lokale vindmølleopstillere. Den vil forbedre finansieringsmulighederne og kan også reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale vindmølleprojekter. Garantifonden finansieres af PSO-midler, det vil sige af elforbrugerne.


Ved lovforslaget forhøjes et PSO-finansieret pristillæg til elektricitet fremstillet ved forgasningsgas fra biomasse m.m., svarende til ca. 6 mio. kr. årligt.


I de skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed stilles der med lovforslaget krav om at vindmølleejere tegner ansvarsforsikring. Dette vil dog kun yderst beskedent omfang medføre meromkostninger, da langt hovedparten af vindmølleejerne allerede i dag har tegnet en sådan forsikring.


Ved udformningen af VE-loven har regeringen lagt vægt på, at vindmølleejerne samlet gennem fastsættelsen af pristillæggene vinder på de nye regler.


Lovforslaget medfører en række administrative opgaver for Energinet.dk i forbindelse med såvel de fire nye ordninger som de skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed, som vil skulle finansieres over Energinet.dk's nettariffer. Samlet vurderes de administrative omkostninger til Energinet.dk's varetagelse af disse opgaver at blive ca. 6 årsværk, svarende til ca. 3 mio. kr. årligt, hvortil kan komme mindre omkostninger til driftsmidler.


For så vidt angår forslagets § 60 om undtagelse af visse standarder fra offentliggørelse i Lovtidende bemærkes, at ophavsretlige aspekter vil medføre, at kendskab til forskrifter i visse tilfælde alene kan fås ved gennemsyn.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


10. Miljømæssige konsekvenser

Loven vil have miljømæssigt positive konsekvenser. Loven danner grundlag for en udbygning af vedvarende energi i Danmark og dermed mulighed for en reduktion i anvendelsen af fossile brændsler. Det er visionen, at anvendelsen af fossile brændsler på langt sigt helt skal udfases i Danmark. Reduktion af forbruget af fossile brændsler vil føre til en reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark ligesom udledningen af NOx og SO2 vil blive reduceret.


11. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at der kan være tale om statsstøtte, for så vidt angår garantifonden til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v., idet ordningen vil forbedre finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og grupper og eventuelt reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale vindmølleprojekter.


Det fremgår imidlertid af forslaget, at der er indsat et loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens begrænsede størrelse vurderes, at ordningen kan administreres inden for rammerne af den af Kommissionen vedtagne de minimis-regel. De minimis-reglen betyder, at virksomheder kan blive tildelt støtte på op til 200.000 Euro i en periode på 3 regnskabsår, uden at medlemsstaten skal notificere støtten til Kommissionen, jf. Kommissionens forordning 69/200143, der blev ændret den 12. december 2006 med forordning 1998/2006, gældende fra 1. januar 2007.


Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier finansieres ved, at Energinet.dk indbetaler et beløb til ordningen på 0,4 øre pr. kWh for elektricitet fra nye vindmøller. I lov nr. 505 af 17. juni 2008 blev der indført et pristillæg på 0,4 øre pr. kWh til vindmølleejeren med henblik på, at der i nærværende lovforslag blev indført en bestemmelse om vindmølleejerens indbetaling af beløbet til den grønne ordning. Dette pristillæg omfattes af EU-notificeringen af de øvrige pristillæg til vindmøller i medfør af lov nr. 505. Da denne finansiering af ordningen vurderes at være unødigt kompliceret, fremgår det i stedet af nærværende lovforslag, at beløbet indbetales direkte af Energinet.dk til ordningen. Vindmølleejeren har herefter ikke rådighed over beløbet, og de indbetalte beløb skal ikke anvendes i tilknytning til den pågældende vindmølle. Det vurderes herefter, at beløbet ikke udgør statsstøtte. De danske myndigheder har tilkendegivet dette for Kommissionen. Bestemmelserne om den grønne ordning kan sættes i kraft, når Kommissionen tilkendegiver, at den er enig heri.


Forslaget inkorporerer herudover pristillæg og puljeordning, som blev vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008. Pristillæg er notificeret hos Kommissionen som statsstøtte. Bestemmelserne om pristillæg kan først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Tilsvarende vil gælde støtte til elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, medmindre støtten kan administreres inden for rammerne af de minimis-reglen, jf. ovenfor.


Forslaget om etablering af en obligatorisk køberetsordning til vindmølleandele for naboer til vindmøller vurderes endvidere at være i overensstemmelse med EF-Traktatens artikel 43 om den fri etableringsret.


12. Høring

Forslaget er sendt i høring den 1. juli 2008 hos:


3F Fagligt Fælles Forbund, A/S Dansk Shell, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske Regioner, Datatilsynet, De Grønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Risø DTU, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN), Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil A/S, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden.


 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Forøgede omkostninger i Energistyrelsen ca. 2 årsværk, svarende til ca. 1 mio. kr. årligt, som afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Forslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Samlet set vil energiaftalen der ligger til grund for lovforslaget forbedre de økonomiske muligheder for vindmølleindustrien m.v.
Garantiordningen giver en finansieringsmæssig fordel for lokale vindmølleopstillere.
Værditabsordningen vil føre til merudgifter for vindmølleopstillere til dækning af værditab på fast ejendom.
PSO-omkostningerne øges med 10 mio. kr. til garantifonden, og ca. 6 mio. kr. årligt til forgasningsgas m.m.
Merudgifter til Energinet.dk's administration i forhold til værditabs- og køberetsordning, grøn ordning samt garantifond, ca. 3 mio. kr. årligt. Udgifterne dækkes over Energinet.dk's tariffer.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Samlingen af særlige regler om VE i én lov vil forbedre tilgængeligheden af lovgivningen for erhvervslivet.
Vindmølleopstillere vil få øgede administrative omkostninger til værditabs- og køberetsordningerne.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Loven vil føre til en udbygning med vedvarende energi og vil derfor reducere såvel drivhusgasudledningen som udledningen af SO2, NOx m.v.
 
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets fire nye ordninger indeholder ikke nye regler om statsstøtte, der skal notificeres hos Kommissionen.
For så vidt angår garantifonden vil denne blive administreret inden for rammerne af de minimis-reglen.
Lovforslaget viderefører regler, som er vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008, som er notificeret som statsstøtte. Lovforslaget indeholder forslag til regel om støtte til forgasning, som vil blive notificeret som statstøtte, medmindre støtten kan administreres inden for rammerne af de minimis-reglen.
Forslaget om etablering af en obligatorisk køberetsordning til vindmølleandele for lokale borgere vurderes at være i overensstemmelse med EF-Traktatens artikel 43 om den fri etableringsret.
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Lovens formål er ifølge stk. 1 at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.


Ifølge stk. 2 skal loven inden for disse rammer særligt medvirke til opfyldelsen af de overordnede danske og internationale klimapolitiske målsætninger om forøgelsen af den andel af energi, som produceres ved anvendelsen af vedvarende energikilder. Dermed menes målsætninger, som indeholder de overordnede rammer for den fremtidige anvendelse af vedvarende energikilder og for forøgelse af produktion af VE-elektricitet.


De gældende målsætninger for fremme af vedvarende energikilder fremgår af den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008-2011, som loven udspringer af. Det følger af den energipolitiske aftale, at det er målsætningen, at andelen af vedvarende elektricitet målt i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011. Herudover vil resultatet af EU's byrdefordeling for vedvarende energi være bindende for dansk energipolitik frem mod 2020. EU har bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 20 pct. af EU's samlede energiforbrug.


I forslaget til stk. 3 indsættes en forpligtelse for kommunerne til under ét at udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011. Bestemmelsen er en opfølgning på den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, hvoraf fremgår, at regeringen skal indgå en aftale med KL om kommunernes planlægning (reservationer af arealer) for 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.


Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen, den 25. april 2008 indgået en sådan aftale med KL, hvori kommunerne tilvejebringer planlægning (reservation af arealer i form af retningslinjer og rammer) for yderligere 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.


Til § 2

Stk. 1 fastslår lovens anvendelsesområde. Dette sker ved en opremsning af, hvilke områder loven særligt finder anvendelse på.


Det foreslås, at loven kommer til at indeholde foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller. Det drejer sig om fire nye ordninger, som reguleres i lovens kapitel 2: Ordning om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, køberet til vindmølleandele for lokale borgere, grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier og en garantifond til støtte til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.


Det foreslås herudover, at loven kommer til at indeholde en række regler, som tidligere har stået i elforsyningsloven. Det drejer sig primært om regler, som alene regulerer elektricitet, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder, særligt reglerne om adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet, tilslutning af vindmøller, regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller samt pristillæg til vindmøller og andre VE-elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder.


Der foreslås enkelte mindre ændringer af de regler, som tidligere har stået i elforsyningsloven. Det drejer sig bl.a. om en bemyndigelse for klima- og energiministeren til at lade Energinet.dk gennemføre forundersøgelser ved udbud af havvindmøller. Resultatet af forundersøgelserne stilles til rådighed for deltagerne i udbuddet.


Udgangspunktet for loven er, at regler, som kun vedrører VE-elektricitet, flyttes fra elforsyningsloven til denne lov, mens regler, som er fælles for VE-elektricitet og elektricitet produceret ved anvendelse af fossile brændsler, forbliver i elforsyningsloven. Således vil f.eks. regler om bevilling og regler om tilslutning til elforsyningsnettet af andre VE-elproduktionsanlæg end vindmøller forblive i elforsyningsloven.


I enkelte tilfælde har det dog af hensyn til sammenhængen med de øvrige bestemmelser i de to love vist sig nødvendigt at opdele reglerne. Det gælder f.eks. de generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg m.v., hvor de dele af reglerne, som vedrører pristillæg efter denne lov, flyttes med over fra elforsyningsloven. Ligeledes vil visse bestemmelser om Energitilsynet, Energiklagenævn m.m. være indeholdt i både denne lov og elforsyningsloven, idet de retter sig mod bestemmelserne i de respektive love.


Ved den foreslåede afgrænsning mellem VE-lov og lov om elforsyning undgås i vidt omfang, at de samme regler gentages i flere love. Til gengæld vil elproducerende VE-anlæg i et vist omfang være reguleret af begge love, ligesom der vil være en del henvisninger mellem lovene. Dette betyder f.eks., at det for visse anlæg vil gælde, at der vil skulle ansøges om tilladelse både efter VE-lov og elforsyningslov.


Da der i vid udstrækning er tale om, at gældende bestemmelser overføres fra elforsyningsloven til denne lov, vil der i øvrigt for så vidt angår bemærkninger til bestemmelserne i vidt omfang blive henvist til forarbejderne til bestemmelserne i elforsyningsloven. Der medtages også bestemmelser i forslaget, som er vedtaget af Folketinget, men endnu ikke sat i kraft på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Det drejer sig om de bestemmelser i lov nr. 505 af 17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning, som vedrører pristillæg og pulje til små VE-teknologier. Disse bestemmelser kan først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, Kommissionen har godkendt dem efter statsstøttereglerne. Der vil blive henvist til bemærkningerne til disse bestemmelser på lige fod med de øvrige gældende bestemmelser i elforsyningsloven. I øvrigt henvises til forslagets § 74 om ikrafttræden, hvor der tages højde for den situation, at en eller flere bestemmelser ikke måtte være blevet godkendt på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.


Lovforslaget indeholder alene regler om elektricitet produceret ved anvendelse af vedvarende energikilder. Lovens formål og anvendelsesområde giver dog mulighed for, at denne også kan omfatte flere energiformer end elektricitet, f.eks. geotermisk varme og solvarme, såfremt dette fremover måtte blive aktuelt.


I stk. 2 defineres, hvad der forstås ved vedvarende energikilder. Der er i overensstemmelse med lovens formål og anvendelsesområde tale om en bred definition, som rækker videre end produktion af elektricitet, jf. bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.


Energi, der fremstilles ved afbrænding af affald, er ikke nævnt, fordi det ikke er medtaget i denne lov. Dette skyldes, at affaldsforbrænding primært vil foregå på særlige affaldsforbrændingsanlæg og centrale kraftværker. Det findes derfor mest naturligt at bibeholde bestemmelserne om affald i elforsyningsloven.


Definitionen af vedvarende energikilder i stk. 2 er ikke udtømmende. Det findes derfor hensigtsmæssigt i stk. 3 at sikre, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen heraf, hvis det f.eks. måtte vise sig nødvendigt i forhold til EU.


Stk. 4 er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 2, stk. 4, idet der også for aktiviteter omfattet af VE-loven bør være en generel hjemmel for klima- og energiministeren til at bestemme, at anlæg og aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til elforsyningslovens § 2, stk. 4.


I forslaget til stk. 5 præciseres, at VE-loven ikke indeholder en udtømmende regulering af elproducerende anlæg, som anvender vedvarende energikilder. Anlæggene vil fortsat være omfattet af reglerne i elforsyningsloven med hensyn til forhold vedrørende elforsyning, som ikke reguleres i VE-loven. Det vil bl.a. gælde reglerne om bevilling og tilladelse til elproduktion, som er fælles for alle elproduktionsanlæg. Tilsvarende gælder f.eks. reglerne om regnskabsføring i elforsyningslovens § 85. Elproducerende VE-anlæg vil således fremover være reguleret af særlige regler om vedvarende energi i VE-loven og generelle regler i elforsyningsloven.


Til § 3

Stk. 1 bestemmer lovens geografiske anvendelsesområde, og stk. 2 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Der er tale om en uændret videreførelse af elforsyningslovens § 2, stk. 2, og § 2 a, hvortil der henvises for så vidt angår bemærkninger.


Til § 4

Bestemmelsen forpligter klima- og energiministeren til at give en status for udbygningen med vedvarende energi i Danmark i forbindelse med den energipolitiske redegørelse, som afgives hvert år i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger - normalt i april måned. Denne status for udbygningen med vedvarende energi vil derfor kunne indgå i de almindelige drøftelser i Folketinget om redegørelsen, ligesom der vil kunne stilles forslag i forbindelse med godkendelse af redegørelsen.


I redegørelsen vil der kunne gives oplysninger om den aktuelle og forventede udbygningstakt for vedvarende energi.


Miljøministeren afgiver hvert år en redegørelse til Folketinget om status for den i § 1, stk. 3, nævnte kommuneplanlægning med arealreservation til vindmøller. Kommunerne har ansvaret for gennemførelse af arealreservationen. Ved manglende målopfyldelse i forhold til arealreservationen skal miljøministeren i samarbejde med forligskredsen træffe beslutning om iværksættelse af supplerende virkemidler, som skal sikre opfyldelse af den aftalte kapacitet.


Den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 udstikker en målsætning om, at VE-andelen målt i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011. Det fremgår ligeledes at EU's forventede byrdefordeling for vedvarende energi vil være bindende for dansk energipolitik frem mod 2020.


Til § 5

I denne bestemmelse foreslås indsat enkelte definitioner, som har betydning for bestemmelser i denne lov. I øvrigt anvendes samme definitioner som i elforsyningsloven, jf. stk. 2.


Der foreslås indsat en definition af biomasse, som svarer til den definition, som er fastsat af miljøministeren. Miljøministeren har med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, og § 45, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald. Ved biomasse forstås herefter affald, der er angivet i bilag 1 til bekendtgørelsen.


Bekendtgørelsen omfatter affald fra skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, samt brændselspiller og brændselsbriketter fremstillet heraf. Bilaget omfatter bl.a. råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet savværksflis, halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) m.v.


Eventuelle ændringer i forhold til definitionen af biomasse, som måtte blive foretaget af miljøministeren, vil herefter også gælde i forhold til denne lov.


Definitionen af elværksfinansierede anlæg er en uændret videreførelse af den tidligere definition i elforsyningslovens § 55, stk. 2, til hvis bemærkninger, der henvises. Definition har betydning for bestemmelserne om pristillæg i §§ 40 og 46.


Herudover foreslås indsat en definition af nettilslutningstidspunkt. Definitionen fremgår af bemærkningerne til den tidligere elforsyningslovs § 56, stk. 1, hvortil der henvises. For så vidt angår definitionen af fuldlasttimer findes den i den tidligere elforsyningslovs § 56, stk. 2. Da der er tale om et begreb, som anvendes flere gange, findes det mest hensigtsmæssigt, at forklaringen fremgår under definitioner.


Endelig foreslås indsat en definition af VE-elektricitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 50, stk. 6, og § 2, stk. 2 og 3, om vedvarende energikilder. Bestemmelserne viderefører den tidligere elforsyningslovs § 55, stk. 1, som var indsat med henblik på en afgrænsning af, hvilke anlæg der kunne modtage pristillæg. I elforsyningslovens § 55, stk. 1, blev vandkraftanlæg på 10 MW og derover undtaget fra definitionen. Denne undtagelse kan fortsat have betydning i forhold til bestemmelserne i forslagets §§ 47 og 48 om pristillæg til bl.a. vandkraft. Det følger derfor af forslagets § 50, stk. 6, at pristillæggene også fremover alene kan gives til vandkraftanlæg under 10 MW, medmindre klima- og energiministeren måtte bestemme andet. Elforsyningslovens § 55, stk. 1, foreslås ophævet ved forslagets § 78, nr. 29.


Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller

Bestemmelserne i forslaget til §§ 6-12 sikrer, at ejere af fast ejendom får fuld betaling for et værditab, som opstilling af vindmøller påfører deres ejendom. Ordningen vedrører kun værditab som følge af opstilling af vindmøller, og det er derfor med forslaget ikke hensigten ændre på mulighederne for at opnå erstatning eller værditabsbetaling på andre områder. Værditabsordningen indebærer, at der helt specifikt for opstilling af vindmøller indføres en ganske særlig ordning, hvor ejere af fast ejendom sikres betaling for værditab i videre omfang end det, der i øvrigt ville være tilfældet, såfremt værditabet var blevet forårsaget af andre forhold.


Værditabet fastsættes efter de almindelige erstatningsretlige principper, herunder en konkret individuel vurdering af de enkelte ejendomme.


Det foreslås med lovforslaget, at ejere af ejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden af den planlagte vindmølle, kan anmelde krav uden at skulle betale sagsomkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4000 kr. Gebyret tilbagebetales kun, hvis der tilkendes betaling for værditab, og er således tabt, såfremt der efter en konkret vurdering ikke tilkendes betaling.


Da forslaget indebærer, at krav om betaling for værditab som hovedregel skal rejses allerede i planfasen for vindmølleprojektet, adskiller ordningen sig på dette punkt fra de almindelige erstatningsretlige principper, hvorefter kravet - det fulde tab - først kan gøres op, når selve skaden er indtrådt, og tabet dermed er en realitet. Ordningen betegnes derfor som en værditabsordning. Ordningen baserer sig i øvrigt på de almindelige erstatningsretlige principper.


Ordningen supplerer de almindeligt gældende - ulovbestemte - naboretlige erstatningsregler, men alene for værditab forårsaget af opstilling af vindmøller.


Til § 6

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at der indføres en pligt for opstilleren af en vindmølle til at betale for værditab på fast ejendom, som påføres ved opstillingen. Møller på under 25 meter og havvindmøller etableret via statsligt udbud er dog ikke omfattet af ordningen. Beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til tabet.


Berettiget til at modtage betaling for et forårsaget værditab er enhver, hvis ejendom lider et tab som følge af opstillingen, jf. dog stk. 1 om medvirken og stk. 3 om grænsen på 1 pct.


Det er det fulde værditab, der kan kræves betaling for. Herved adskiller ordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almindelige samfundsudvikling må tåle.


Lovforslaget fastlægger ikke kriterier for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at taksationsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn til områdets karakter og områdets huspriser. Det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er andre tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens afstand fra bebyggelsen og til møllens højde og forventede genevirkninger. Det er dog samtidigt i lovforslaget forudsat, at fastsættelsen af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete, lokale forhold.


Ved opstiller forstås den person, eller den juridiske person, der står som ejer af vindmøllen. Ordningen omfatter alle nye møller, der opstilles på land, (herunder også møller under den såkaldte skrotningsordning) samt de møller, der opstilles på havet og får samme tilskud som landvindmøller, det vil sige havvindmøller, der ikke etableres gennem et udbud. Herved omfattes både de kystnære havvindmøller og vindmøller længere fra land, som etableres uden udbud. Til gengæld er de udbudte havvindmøller, der normalt er beliggende langt fra kysten, ikke omfattet, jf. stk. 2.


Ved fast ejendom forstås en matrikuleret ejendom. Dette indebærer, at også matrikler uden bebyggelse er omfattet af bestemmelsen. Vurderingen af værditabet på den faste ejendom skal foretages på baggrund af ejendommen, som den forefindes på tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde om opstilling af vindmøllen. Der skal herved tages hensyn til de muligheder og restriktioner, der er for ejendommen efter kommunalplan, lokalplan m.v., og de muligheder og restriktioner, som er tinglyst på ejendommen.


For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af værditab på en fast ejendom vil det i denne sammenhæng ikke kunne udelukkes, at en eventuel betaling bør nedsættes eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte f.eks. har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af vindmøllen. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det kan ikke udelukkes, at værditabsbetalingen derfor bør nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.


Forslagets stk. 2 indebærer, at minimøller, der er møller med et rotorareal på 5 m2 eller derunder, som normalt placeres på en ejendoms tagryg, ikke omfattes af betalingsordningen i stk. 1. Ligeledes vil de såkaldte husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 meter (fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst), der normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg heller ikke være omfattet af ordningen. Måtte en husstandsmølle undtagelsesvist være over 25 meter, vil den blive omfattet af ordningen.


Ordningen omfatter ikke havvindmøller, der opføres efter udbud efter § 23. Disse møller, der i øvrigt normalt beliggende langt fra land, opføres på områder, hvor det gennem omfattende planlægning er fastslået, at området er velegnet hertil på baggrund af bl.a. en miljømæssig vurdering.


I stk. 3 foreslås det, at der ikke skal betales for værditab, hvis dette udgør 1 pct. eller mindre af ejendommens værdi, jf. stk. 1. Værditabet skal vurderes i forhold til ejendommes værdi, som den fastsættes af taksationsmyndigheden nævnt i § 7.


Det bemærkes, at pant i fast ejendom også omfatter erstatning for beskadigelse af den pantsatte ejendom. Panthaver har således krav på at få andel i en eventuel erstatningssum, jf. pantebrevsformular A, punkt 5, og formular B, punkt 6. Af beretning af 20. juli 1971 om pantebrevsformularer for fast ejendom afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, s. 42, fremgår, for så vidt angår pantets omfang, at »hvis ejendommen ødelægges eller forringes ved en adfærd, der er erstatningspådragende for tredjemænd, omfatter panteretten uden særlig vedtagelse den opståede fordring mod tredjemand«. Værditabet på en fast ejendom forårsaget af opstilling af vindmøller må antages at være omfattet af eventuelt pant i ejendommen, da den udbetalte sum skal modsvare den værdiforringelse, som opsætningen af møllen medfører. Det fremrykkede tidspunkt, hvor den skadelidte skal rejse krav om værditab, kan ikke antages at ville få betydning i forhold til, om beløbet er omfattet af et eventuelt pant, når ordningen i øvrigt bygger på almindelige erstatningsretlige principper og således på et udgangspunkt om, at det fulde værditab skal udredes på baggrund af en individuel vurdering.


Det er uafklaret i retspraksis, om panthaverens krav mod skadevolderen er et afledet krav, eller om den pågældende selvstændigt kan rette et krav mod skadevolderen. Hvis skadevolder (opstilleren) hverken vidste eller burde vide, at der var pant i den faste ejendom, da vil den pågældende kunne betale med frigørende virkning til ejeren af den faste ejendom. Østre Landsret har i en dom afsagt den 30. november 1990 udtalt, at da skadevolder ikke med frigørende virkning havde kunnet betale erstatning for ekstraordinær ødelæggelse af en lejet fast ejendom, da var skadevolderen forpligtet til at betale erstatning herfor til panthaveren. Østre Landsret lagde herved til grund, at erstatningen var omfattet af panteretten. Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, s. 226 Ø. Det fremgår ikke af dommen, om retten herved lagde til grund, at skadevolderen var forpligtet til at slå op i tingbogen for at blive bekendt med eventuelle panthaveres identitet.


Til § 7

Efter bestemmelsen træffer taksationsmyndigheden afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf.


Parterne har dog mulighed for i stedet at indgå en aftale om betalingens størrelse. Indgås en sådan aftale, er værdispørgsmålet endeligt afklaret, og spørgsmål om værditabets størrelse kan i så fald hverken indbringes for taksationsmyndigheden eller for domstolene. Indgår parterne ikke en aftale, fastsættes værditabet af taksationsmyndigheden, jf. § 9, stk. 6.


Taksationsmyndigheden består af 2 personer: en formand, der opfylder kravene til at kunne blive udnævnt til dommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af fast ejendom, jf. forslag til stk. 2. Den sagkyndige forventes at være en ejendomsmægler.


Som det fremgår af bestemmelsen, er den juridiske formands stemme afgørende, såfremt parterne er uenige om vurderingen af værditabets størrelse. Den sagkyndige kan dog anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab fremgår af afgørelsen.


Udpegningen af formænd og sagkyndige foretages af ministeren. Det er hensigten at udpege en juridisk formand pr. region og flere ejendomsmæglere i de enkelte regioner. Den juridiske formand vil herefter i samarbejde med Energinet.dk anmode en af de for regionen udpegede ejendomsmæglere om at deltage i den konkrete taksation. Ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende område, således at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at den pågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.


Da taksationsmyndigheden er en del af den offentlige forvaltning, er den i sin virksomhed underlagt offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand. Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder allerede for Energinet.dk's virke, jf. § 17 i lov om Energinet.dk. Taksationsmyndigheden kan - på samme måde som domstolene - søge at forlige parterne som alternativ til, at myndigheden træffer en afgørelse.


Efter forslaget til stk. 3 skal taksationsmyndigheden underrette opstilleren, ejeren og Energinet.dk om de trufne afgørelser.


Forslagets stk.4 indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens opgaver og om honoreringen herfor.


For at sikre den størst mulige gennemsigtighed omkring opstillernes udgifter til ordningen er der med lovforslaget skabt mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om honoreringen af medlemmerne af taksationsmyndigheden. Der vil kunne fastsættes en betaling pr. sag eller en timebetaling. Udformningen af regler om honorering vil ske efter drøftelse med de relevante faglige organisationer.


Til § 8

Efter bestemmelsen i § 8, stk. 1, kan klima- og energiministeren pålægge Energinet.dk at yde bistand til taksationsmyndigheden. Der kunne her være tale om at anmode Energinet.dk om at være ansvarlig for fastlæggelse af tid og sted m.v. for taksationsmyndighedens besigtigelser og at foretage partshøring m.v. efter forvaltningsloven på vegne af taksationsmyndigheden. Andre opgaver kunne være at forfatte og sende endelige afgørelser ud til parterne samt at føre journal m.v. bl.a. af hensyn til krav i offentlighedsloven.


Det er forudsat, at bistanden til taksationsmyndigheden har generel karakter, og der er således ikke tale om, at Energinet.dk skal deltage i afgørelsen af de konkrete sager, herunder fastsættelsen af værditabet.


En række administrative opgaver for Energinet.dk i forbindelse med ordningen er herudover fastsat direkte i lovforslaget.


Det drejer sig om, at Energinet.dk. skal give råd og vejledning om ordningen og proceduren for opnåelse af værditabsbetaling, jf. § 8, stk. 2. Der er behov for, at vindmølleopstilleren, naboer eller andre kan rette henvendelse til en myndighed og få råd og vejledning om ordningen og fremgangsmåden for opnåelse af betaling for værditab. Det må således forudses, at naboer, der mener at være økonomisk berørte af vindmølleopstillingen, kan få brug for oplysninger om deres rettigheder fra en myndighed, og ikke udelukkende skulle basere sig på oplysninger fra opstilleren. De enkelte taksationsmyndigheder er ikke velegnede til at løse denne opgave, da deres arbejde er at foretage en konkret vurdering af værditab. Efter lovforslaget skal Energinet.dk derfor yde vindmølleinvestor, naboer og andre råd og vejledning om ordningen, herunder om parternes pligter og rettigheder og om de regler, som måtte blive fastsat af ministeren.


Energinet.dk skal endvidere godkende orienteringsmateriale om ordningen og godkende annonceringens form og frist for indkaldelse til det offentlige møde, jf. § 9, stk. 2. Energinet.dk skal endvidere påse, at det af orienteringsmødet fremgår, hvilke ejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 6 gange møllehøjden. Energinet.dk skal derudover modtage krav på værditabserstatning fra berørte ejere og modtage eventuelt gebyr for anmeldelse af krav, jf. § 9, stk. 4, samt sende kravet til taksation, såfremt der ikke indgås forlig inden 4 uger jf. § 9, stk. 6.


Energinet.dk's udgifter vil efter forslaget kunne opkræves over tarifferne som angivet i elforsyningslovens § 8, stk. 4, som ændret ved dette lovforslags § 78, nr. 4.


Til § 9

Det er væsentligt, at opstilleren så tidligt som muligt kan få et overblik over, hvor store beløb der skal betales til personer, hvis ejendom må antages at falde i værdi som følge af opstillingen. Afklaring heraf kan være af væsentlig betydning for investeringsbeslutningen.


En afklaring af betalingsspørgsmålet på et tidligt tidspunkt forventes tillige at bidrage til en hurtigere afslutning af den kommunale planproces, da usikkerhed herom for kommunens borgere kan bremse fremdriften i den kommunale beslutningsproces.


Det er i dag med anvendelse af visualiseringer muligt at forudse påvirkninger fra vindmøller på naboejendomme meget præcist. Sådanne visualiseringer og synlighedsanalyser vil som hovedregel blive udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder VVM-høringen. Der vil således inden opstilling af møllen blive produceret billedmateriale, som giver et meget præcist indtryk af den senere opstilling, ligesom konsekvenserne af en eventuel flytning af møllen kan dokumenteres.


Efter lovforslaget gennemføres en ordning, hvor opstilleren inden 4 uger før VVM-høringens afslutning skal afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme, jf. forslaget til stk. 1. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes mødet inden 4 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.


Som det fremgår af forslaget til stk. 2, skal opstilleren indkalde til det offentlige møde med et rimeligt varsel. Ved et rimeligt varsel skal det sikres, at naboerne har en realistisk mulighed for at deltage i mødet. For at sikre en tilstrækkelig og korrekt annoncering stilles der krav om, at annoncering og indkaldelsesfrist på forhånd skal godkendes af Energinet.dk. Annonceringen skal ud over relevante oplysninger om mødet nøje redegøre for fremgangsmåden for opnåelse af betaling for værditab på fast ejendom, herunder især reglerne i stk. 3-5, hvorefter krav på værditabserstatning skal anmeldes inden 4 uger fra mødets afholdelse, ligesom der inden for samme frist for ejere, hvis ejendom ligger længere væk end 6 gange møllens højde skal betales et gebyr på 4000 kr. ved anmeldelse af et krav. Energinet.dk skal påse, at det af orienteringsmaterialet fremgår hvilke ejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 6 gange højden på den planlagte mølle eller gruppe af møller. Ejere af disse ejendomme kan gratis anmelde eventuelle krav om værditabsbetaling for ejendommen, jf. nedenfor til stk. 4. Der er ikke fastsat nogen frist for, hvornår Energinet.dk's godkendelse skal foreligge, men det er forudsat, at Energinet.dk fremskynder sagsbehandlingen mest muligt, så vindmølleprojektet ikke forsinkes unødigt.


Det er en betingelse for fritagelse for gebyr, at det er den del af ejendommen, der udsættes for værditab, der ligger inden for grænsen på de 6 gange møllehøjden. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejeren har jord eller lign. inden for grænsen, såfremt det er stuehuset, der udsættes for værditab. Det er omvendt tilstrækkeligt, at en del af den bygning eller ejendom, der udsættes for værditab, ligger inden for grænsen.


Overholdes disse krav til annonceringen ikke, må det antages at fristen for anmeldelse af krav ikke gælder. Har annonceringen derimod været korrekt, er ejeren som udgangspunkt afskåret fra at gøre krav gældende, jf. dog bestemmelsen i § 10 om adgangen til at opnå dispensation til fremsættelse af krav på et senere tidspunkt.


Som det fremgår af forslaget til stk. 3, skal den ejer af fast ejendom, som finder, at opstillingen vil påføre ejendommen et værditab, anmelde krav på betaling over for opstilleren inden 4 uger efter mødets afholdelse. Dvs. at krav normalt fremsættes før eller senest samtidigt med afslutningen af VVM-proceduren for VVM-pligtige møller. Ejeren behøver ikke at angive et bestemt beløb, som han finder at have krav på, idet dette vil blive fastsat af taksationsmyndigheden, såfremt opstilleren og ejeren ikke indgår forlig.


Enhver, der har lidt et dokumenteret tab på ejendommen, har efter en individuel vurdering af dette tab ret til erstatning herfor. Efter forslagets stk. 4 skal enhver, hvis ejendom ligger længere væk end 6 gange møllens højde og anmelder et krav efter bestemmelserne om værditab, samtidigt med kravets indbringelse indbetale 4000 kr. til dækning af sagsomkostningerne ved vurdering af kravet. De 4000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet medfører udbetaling af et beløb for værditab, og opstilleren skal i så fald afholde sagsomkostningerne. Den, der rejser et berettiget krav, skal således ikke betale sagsomkostninger. Den, der rejser et ikke berettiget krav, skal ikke betale yderligere end gebyret. Gebyret anvendes til dækning af taksationsmyndighedens sagsomkostninger. Gebyret på de 4000 kr. indbetales til Energinet.dk, som varetager det samlede regnskab for afholdelse af sagsomkostningerne.


Ordningen indebærer, at enhver, hvis ejendom ligger inden for en afstand af 6 gange møllens højde og anmelder et krav efter bestemmelserne om værditab, ikke skal betale gebyr for sagsomkostningerne, idet det skønnes, at ejendomme i så nær tilknytning til møllen vil kunne opleve værditab i et sådant omfang, at det synes urimeligt at stille krav om gebyr. Ordningen har endvidere til hensigt at skabe større sikkerhed om størrelsen af vindmølleopstillernes udgifter til naboers værditab.


Ved møllens højde forstås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst.


Overskrides fristen på de 4 uger eller indbetales gebyr ikke rettidigt, er opstilleren, som anført i forslagets stk. 5, ikke forpligtet til at betale for værditab efter lovens bestemmelser, medmindre der foreligger særlige omstændigheder jf. dispensationsadgangen i § 10. Afskæring af adgangen til at rejse krav forudsætter, at oplysning om vilkår i form af frist og gebyrbetaling udtrykkeligt fremgår af annonceringen til det offentlige møde, jf. bemærkningerne til stk. 3. Det bemærkes, at lovforslaget ikke berører vilkår eller adgang til at fremsætte erstatningskrav efter anden lovgivning herunder naboretten.


Den foreslåede ordning indebærer, at opstilleren og ejeren har mulighed for at indgå aftale om betaling af værditabserstatning. Begge parter vil ofte have en interesse i en hurtig afklaring, og lovforslaget er derfor udformet således, at parterne får mulighed for at tale sig til rette om værditabsspørgsmålet, såfremt de kan blive enige herom. Indgås en aftale, der indebærer betaling for værditab, skal et eventuelt betalt gebyr på 4000 kr. tilbagebetales til ejeren, jf. stk. 4. Hvis en aftale indgås, følger det af stk. 6, at spørgsmålet om værditabets størrelse ikke kan indbringes for taksationsmyndigheden og dermed heller ikke for domstolene, jf. § 12, stk. 3. Eventuelle uenigheder om forståelsen m.v. af et indgået forlig må dog om nødvendigt afklares ved domstolene efter de almindeligt gældende regler herom.


Hvis Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kravets fremsættelse har modtaget underretning om, at parterne har indgået en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om at træffe afgørelse vedrørende værditabet. En eller begge parter kan således ved passivitet eller manglende vilje til at indgå forlig fremtvinge, at sagen indbringes for taksationsmyndigheden.


Taksationsmyndigheden vil i sit arbejde være undergivet tavshedspligt m.v. efter bestemmelsen i straffelovens § 152 b.


Hvis opstilleren ikke vil efterleve taksationsmyndighedens afgørelse, må denne søges fuldbyrdet gennem domstolene efter de almindeligt gældende regler herom. Følges afgørelsen derimod, skal en eventuel sag ved domstolene anlægges inden 3 måneder fra udbetaling af værditabet, jf. § 12, stk. 2.


Til § 10

Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af den 4-ugers-frist, som fremgår af § 9, stk. 3, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab. Dispensationsadgangen er for det første tænkt anvendt i situationer, hvor taksationsmyndigheden skønner, at kravet ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan f.eks. skyldes, at genevirkningen er væsentligt større, end man måtte antage på baggrund af det materiale, som blev fremlagt på det offentlige møde, eller såfremt der optræder gener, f.eks. skyggekast eller støj, som ikke var forudset i planfasen. Hvis orienteringsmaterialet er meget fyldestgørende, vil opstilleren normalt kunne sikre sig mod, at denne situation opstår. Dispensationsadgangen vil tillige kunne anvendes, såfremt ejeren af ejendommen af særlige grunde ikke havde mulighed for at blive opmærksom på annonceringen af det offentlige møde eller ikke kunne fremsætte krav inden for 4 ugers fristen på grund af sygdom, længere tids bortrejse eller lignende.


Som det fremgår af bestemmelsen, skal kravet sammen med tilladelsen og evt. gebyr indbringes senest 14 dage efter tilladelsen er modtaget. Kravet behandles som angivet i § 9, stk. 6, dvs. at dette indbringes for taksationsmyndigheden efter 14 dage, med mindre parterne inden denne frist har indgået en frivillig aftale.


Det er taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles dispensation, og afgørelsen kan af begge parter indbringes for domstolene, jf. bestemmelsen i § 12, stk. 2.


Som det fremgår af forslaget til stk. 2, skal der også ved dispensation kun indbetales et gebyr fra ejere, hvis ejendom ligger længere væk end 6 gange møllehøjden.


Krav skal rejses, og eventuelt gebyr betales inden 14 dage efter, at ejeren har modtaget tilladelse til at fremsætte krav. Rejses krav sammen med fremsendelse af tilladelse og eventuelt gebyr ikke rettidigt, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives værditabsbetaling.


Til § 11

Værditabsordningen er baseret på det princip, at opstilleren skal dække sagsomkostningerne fra de ejere, der har krav på værditabsbetaling.


Det er ikke rimeligt, at opstilleren ligeledes skal betale sagsomkostninger fra uberettigede krav, som rejses. Det foreslås derfor med stk. 2, at gebyrer, som er indbetalt for ejendomme længere væk end 6 gange møllehøjden, og som ikke tilbagebetales, da kravet viste sig uberettiget, anvendes til dækning af taksationsmyndighedens sagsomkostninger. Øvrige omkostninger, herunder uberettigede krav fra ejere i zonen op til 6 gange møllehøjden, betales efter forslaget af Energinet.dk.


Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at taksationsmyndighedens afgørelse om værditab er en endelig afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ myndighed. Det er herved tilstræbt et enkelt system, som tillige er begrundet i, at det ikke er anset for rimeligt at pålægge opstilleren sagsomkostninger til et mere omfattende klagesystem med flere administrative instanser. Opstilleren har tillige en berettiget forventning om, at betalingsspørgsmålet afklares inden for en overskuelig tidshorisont, så investor - som det fremgår af den politiske aftale af 21. februar 2008 kan få et overblik over omkostningerne og få mulighed for at undersøge muligheder for at flytte vindmølleplaceringen inden afslutningen af planlægningen.


Energinet.dk's afgørelse efter § 9, stk. 2, af, om annonceringens form og indhold, indkaldelsesfrist og orienteringsmateriale kan godkendes, er en afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ myndighed.


Taksationsmyndighedens afgørelse kan i henhold til stk. 2 på sædvanlig vis indbringes for domstolene. Sagen kan indbringes af begge parter som et søgsmål mellem ejeren og opstilleren. Taksationsmyndigheden kan således ikke sagsøges.


Der gælder som udgangspunkt ingen frist for anlæggelse af sag ved domstolene, når taksationsmyndigheden har truffet afgørelse. Parterne kan således ikke afskære domstolsprøvelse ved passivitet, jf. dog stk. 2, 2. pkt., hvorefter der gælder en 3 måneders frist for sagsanlæg i det tilfælde, hvor opstilleren i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse har betalt det skyldige beløb til skadelidte. Opstilleren kan således få en endelig afklaring af spørgsmålet, såfremt der 3 måneder efter betaling ikke er anlagt sag.


Som det fremgår af stk. 3 er det en forudsætning for domstolsprøvelsen, at spørgsmålet om værditabets størrelse har været forelagt taksationsmyndigheden. Dette spørgsmål skal således inden for fristerne angivet i lovforslaget forelægges for taksationsmyndigheden for at opretholde adgangen til domstolsprøvelse. Afviser taksationsmyndigheden at tage stilling til et krav om betaling for værditab, fordi fristerne er overskredet, jf. § 9, stk. 5, og § 10, er der således ingen adgang til domstolsprøvelse.


Køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller

Til § 13

Bestemmelserne i §§ 13-17 indeholder bestemmelser om vindmølleopstillerens pligt til at udbyde ejerandele gennem en obligatorisk køberetsordning.


Køberetsordningen tager sigte på at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller, og skal desuden bidrage til at stimulere den kommunale interesse i at sikre, at egnede arealer udlægges til opstilling af vindmøller i den kommunale, fysiske planlægning, idet kommunens borgere gennem ordningen kan have et incitament til at støtte opstilling af vindmøller i kommunen.


Bestemmelsen i stk. 1 fastslår det hovedprincip, at opstilleren af en eller flere vindmøller, inden opstillingen påbegyndes, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de lokale borgere, som efter bestemmelsen i § 15 er berettiget til at afgive købstilbud. Det står opstilleren frit for at udbyde en større ejerandel gennem ordningen, ligesom opstilleren frit kan vælge at udbyde en hel mølle. Andelene skal være udbudt, før opstilling kan påbegyndes.


Manglende overholdelse af pligten til udbud af ejerandelene efter reglerne kan indebære, at opstilleren mister retten til pristillæg, jf. bestemmelsen i § 54 om betingelserne for at modtage pristillæg. Da udbuddet skal finde sted inden opstilling af møllen, jf. stk. 1, er konsekvensen af manglende overholdelse af køberetsreglerne, at opstilleren, eller en senere erhverver af møllen, aldrig vil kunne modtage pristillæg for møllens elproduktion. Efter bestemmelsen i § 54, stk. 2, har Energinet.dk dog mulighed for at se bort fra mindre væsentlige overtrædelser af reglerne. Sådanne fejl kunne eksempelvis være mindre væsentlige fejl i udbudsmaterialet, mindre fristoverskridelser eller lignende. Energinet.dk's afgørelse om retten til pristillæg kan ikke indbringes for ministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 66, stk. 2.


Efter forslagets stk. 2 omfatter ordningen som hovedregel alle nye vindmøller, men enkelte møller er dog undtaget fra ordningen. Det drejer sig for det første om minimøller, der normalt placeres på en ejendoms tagryg. Ligeledes vil de såkaldte husstandsmøller, som normalt har en største totalhøjde på 25 meter (fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst), der normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, heller ikke være omfattet af køberetsordningen. Disse små møller er typisk knyttet til en bestemt ejendom, og der skønnes ikke at være grundlag for at tvinge opstilleren heraf til at udbyde ejerandele i møllen til andre.


Endvidere vil forsøgsvindmøller ikke være omfattet af ordningen.


Som opfølgning på den energipolitiske aftale fra 29. marts 2004 har et udvalg med repræsentanter for flere ministerier og organisationer arbejdet for at skabe hensigtsmæssige rammer for udbygning med bl.a. større landvindmøller. Udvalget afgav rapport i februar 2007 og pegede bl.a. på 8 mulige områder til opstilling af forsøgsmøller på op til 200 meter.


Rapporten indeholder følgende definition af »forsøgsmøller« som forudsættes lagt til grund ved administration af bestemmelsen i § 9, stk. 2:


»Forsøgsmøller er vindmøller, der er opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til undersøgelse af forhold, der kan forbedre vindmøllers udnyttelsen af vindens energi. Der kan være tale om prototyper, som er de første eksemplarer af en ny mølle, serie 0-møller, der er møller fra den første produktionsserie, møller til demonstration, der opstilles med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaringer, eller møller der opstilles i forbindelse med forskningsprojekter.«


Det er klima- og energiministeren, der efter en konkret vurdering afgør, om en mølle kan betegnes som en forsøgsmølle og derfor kan fritages for køberetsordningen.


Køberetsordningen gælder endvidere ikke havvindmøller, der udbydes via statsligt udbud jf. § 23, stk. 1. Det skyldes, at der allerede i den gældende bestemmelse i elforsyninglovens § 14, stk. 2, (jf. nu § 23, stk. 2, i dette lovforslag) er hjemmel til i udbuddet at stille krav om, at forbrugere eller andre skal kunne deltage som parter i projektet.


I forslaget til stk. 3 stilles der krav om, at vindmølleprojektet skal ejes og drives af en selvstændig juridisk enhed.


Udgangspunktet er, at det er opstilleren, der træffer beslutning om den organisatoriske og selskabsmæssige ramme for etablering af møllen eller mølleparken. Det afgørende er, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres investering. Dette krav kan imidlertid ikke opfyldes, hvis investeringen placeres i et større selskab med en række andre aktiviteter. Her vil tab eller gevinst på andre aktiviteter kunne have indflydelse på økonomien for de små investorer efter køberetsordningen, ligesom medindflydelsen fra de lokale borgere kan blive meget lille.


Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at det konkrete vindmølleprojekt ejes og drives af en særlig juridisk enhed. Herudover er den organisatoriske struktur op til opstilleren. Der vil således kunne arbejdes med en model, hvor det, der udbydes, er ejerandele i form af andele, aktier m.v. i den juridiske enhed, der ejer og driver hele vindmølleprojektet.


Efter aktieselskabsloven skal købsrettigheder fremgå af selskabets vedtægter. Tilsvarende regel findes ikke for interessentskaber, (I/S), kommanditselskaber (K/S,) SMBA (selskab med begrænset hæftelse) eller et FMBA (foreninger med begrænset hæftelse). Den købsret lokale borgere med bestemmelsen får tillagt vil således ikke komme til at fremgå af vedtægterne, men følger direkte af loven. Lovforslaget fraviger således aktieselskabslovens regler om, at købsrettigheder skal fremgå af vedtægterne.


Det fremgår videre af stk. 3, at såfremt opstilleren vælger at drive virksomheden i et selskab med personlig hæftelse, skal det fremgå af vedtægterne, om selskabet kan stifte gæld.


Denne bestemmelse er foreslået indsat for at minimere risikoen for, at de lokale borgere uden at være bevidst herom kommer til at hæfte med mere end deres indskud. Der vil næppe være mulighed for at udbyde ejerandelene som anparter fra et anpartsselskab, idet der antages at gælde et generelt forbud mod at udbyde anparter til en videre kreds. Denne retstilstand forventes at blive præciseret i et kommende lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren.


I forslaget stk. 4 foreslås det, at Energinet.dk godkender, at udbudsreglerne om køberetten er overholdt, herunder at udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med § 15, og at de fornødne erklæringer fra revisor forelå i forbindelse med udbuddet. Overholdes reglerne ikke, kan opstilleren miste retten til pristillæg, jf. bestemmelsen i § 54.


Energinet.dk's afgørelse efter stk. 4, 2. pkt. af om udbudsmaterialet er udarbejdet og om udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15, er en afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ myndighed.


Det skal endvidere fremhæves, at omgåelse af køberetsordningen, herunder, at opstilleren videresælger møllen uden, at der foreligger en valid forretningsmæssig begrundelse herfor, bl.a. vil kunne medføre tab af pristillæg efter § 36, jf. § 54.


Til § 14

Det foreslås i stk. 1, at vindmølleopstilleren, inden udbud af ejerandele kan finde sted, skal udarbejde et udbudsmateriale om vindmølleprojektet. Dette gælder uanset om udbuddet er omfattet af prospektpligten efter lov nr. 214 af 2. april 2008 om værdipapirhandel m.v. (Værdipapirhandelsloven).


Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om selskabets vedtægter, et specificeret anlægs- og driftsbudget, antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes, ligesom der skal være oplysninger om frister og betingelser for afgivelse af købstilbud. Her tænkes bl.a. på frister og betingelser, som nævnt i § 15. Udbudsmaterialet skal ledsages af en revisorerklæring fra en statsautoriseret revisor. Såfremt der vælges en organisationsform med personlig hæftelse, skal det i udbudsmaterialet fremhæves, at vedtægterne giver mulighed for, at der stiftes gæld i virksomheden, og at investor kan komme til at hæfte med hele sin formue. Såfremt der stiftes gæld i selskabet, skal det af materialet fremgå hvilken type finansiering, der er valgt, herunder om der er tale om lån med variabel rente.


Anlægsbudgettet skal bl.a. indeholde oplysninger om omkostningerne til mølle inklusive fundament, nettilslutning, projektering, køb/leje af grund, eventuel opkøb og fjernelse af ældre møller, forventet værditabsbetaling til naboer for værditab, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale samt gennemførelse af udbud.


For så vidt angår hæftelsens omfang pr. andel har udbyder bl.a. en særlig informationsforpligtelse over for en køber af en andel, hvor udsteder alene kræver delvis indbetaling af en kapitalandel. Der tænkes her på de situationer, hvor der ved køb af andelen alene opkræves delvis betaling, men hvor køber hæfter med den fulde størrelse på andelen, og selskabet således senere vil kunne kræve indbetaling af et ofte større restbeløb. Ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn stilles der således krav om, at det tydeligt fremgår, hvad den enkelte køber hæfter med, især når der er tale om delvis indbetaling af kapitalandele.


Hertil kommer redegørelse for vindmølleprojektets udgifter og forventede indtægter, finansiering og andre forhold af betydning for en investors beslutning om erhvervelse af ejerandele i projektet.


Det vil være en betingelse for opnåelse af pristillæg, at de fastsatte krav til udbudsmateriale er fulgt.


Det bemærkes, at udbudsmaterialet i nogle tilfælde også vil være omfattet af prospektreglerne i værdipapirhandelsloven, der er ufravigelige. Såfremt udbuddet er omfattet af reglerne i værdipapirhandelsloven, er det størrelsen på udbuddet, der afgør, hvilke regler, der gælder for prospektet. Det er størrelsen af det faktiske udbud, der er afgørende. Det er kun den del af projektet, som faktisk skal udbydes, der medregnes ved fastsættelsen af udbuddets størrelse, dvs. værdien af de 20 %, af ejerandelene, som efter forslagets § 13 skal i udbud.


Værdipapirhandelslovens kapitel 12 samt bekendtgørelse nr. 1231 af 22. oktober 2007 om prospekter ved offentlige udbud mellem 100.000 Euro og 2.500.000 Euro af visse værdipapirer regulerer udbud mellem 100.000 Euro og 2.500.000 Euro. Udbud over 2.500.000 Euro reguleres af værdipapirhandelslovens kapitel 6 samt bekendtgørelse nr. 1232 af 22. oktober 2007 (om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked og ved offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 Euro).


Finanstilsynet har oplyst, at udbud af interessentskabsandele kan være omfattet af prospektreglerne i lov om værdipapirhandel m.v.


Dette forudsætter, at instrumenterne primært har et finansielt sigte, at instrumenterne er omsættelige, og at de handles på kapitalmarkedet.


Hvorvidt de pågældende interessentskabsandele i vindmølleselskaberne vil være omfattet af prospektreglerne afhænger i høj grad af andelenes udformning, herunder hvilke omsættelighedsbegrænsninger, der er knyttet til andelene, og hvorvidt andelene er egnet til efterfølgende handel.


Det vil bero på en konkret vurdering, om interessentskabsandelene er omfattet af prospektreglerne i lov om værdipapirhandel m.v. En sådan vurdering vil bero på en fortolkning af lov om værdipapirhandel m.v., og henhører under Fondsrådet.


Efter bestemmelsen i stk. 2 skal der i udbudsmaterialet særligt fremhæves oplysninger om antal og pris på de ejerandele, der udbydes, og frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, hæftelsens omfang per andel, samt, såfremt vindmøllen skal drives i et selskab med personlig hæftelse, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.


Bestemmelsen skal sikre, at de lokale borgere får oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stilling til køb af ejerandele i mølleprojektet.


Køberetsordningen skal bl.a. ses på baggrund af, at vindmøllerne i dag er så store og derfor så dyre, at investeringens størrelse vurderes at være en barriere for et lokalt initiativ til opstilling af vindmøller. Det er derfor i sig selv en fordel for personer, der ønsker at deltage i en vindmølleinvestering, at de kan deltage i et færdigt udviklet projekt for en afgrænset og på forhånd fastsat investering med en afgrænset økonomisk risiko


Med bestemmelsen i stk. 3 sikres det, at opstilleren ikke stilles økonomisk ringere pga. ordningen. Der skal således ikke være tale om, at opstilleren skal overføre værdier til deltagerne i køberetsordningen eller lignende. Opstilleren skal have mulighed for at opnå relativt samme økonomiske udbytte af projektet, som hvis ordningen ikke have eksisteret. Køberne efter køberetsordningen skal på deres side økonomisk set stilles på samme måde som opstilleren.


Bestemmelsen indebærer endvidere, at prisen på de udbudte ejerandele til sammen skal fastsættes således, at opstilleren får dækket alle omkostninger i henhold til udbudsmaterialet ved mølleprojektet, herunder planlægning, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale, projektering, køb/leje af grund, gennemførelse af udbud og opførelse af møllen osv.


Prisen på de enkelte ejerandele fastsættes ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh. Vindmølleopstilleren kan ikke stille krav om, at den lokale borger skal købe mere end en andel. Gennem udbuddet kan de berettigede herefter byde på det antal ejerandele, som de ønsker at erhverve. Prisfastsættelsen, der baseres på den beregnede produktion på 1.000 kWh er begrundet i et ønske om at gøre ordningen så gennemsigtigt og overskuelig som muligt for køberne. Den valgte metode til prisfastsættelse af andelene har været brugt i branchen i mange år, og gør det muligt at sammenligne økonomien i forskellige projekter. Det er desuden hensigten med kravet at sikre, at andelene har en størrelse, så selv mindre investorer kan være med. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor det er velbegrundet at udbyde ejerandelene til en anden pris. Bestemmelsen i stk. 4 giver derfor ministeren mulighed for at tillade en sådan afvigelse fra kravet om, at andelene skal udbydes til en pris per 1.000 kWh. Det præciseres endvidere, at opstilleren ikke kan fastsætte krav om købepligt eller omfanget heraf. Opstilleren kan således f.eks. ikke fastsætte krav om, at hver køber mindst skal købe et bestemt antal andele.


Efter forslaget til stk. 4 skal en statsautoriseret revisor afgive erklæring om de økonomiske oplysninger i opstillerens udbudsmateriale. Dette krav gælder, uanset om selskabet er underlagt revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Erklæringen skal give investorerne sikkerhed for, at projektets økonomiske forhold er korrekt beskrevet i udbudsmaterialet. Udgifterne til revisorbistand indgår i projektets omkostninger.


Revisoren skal bl.a. afgive erklæring om, at projektet er organiseret i en selvstændig juridisk enhed, og at prisen på de ejerandele, der skal udbydes, er fastsat i overensstemmelse med § 14, stk. 3 og 5.


Når der er afgivet revisorerklæring om udbudsmaterialet som angivet i stk. 4, skal opstilleren udbyde ejerandele i vindmølleprojektet til den personkreds, som er berettiget til at afgive købstilbud efter bestemmelsen i § 15.


Forslagets stk. 5 giver Klima- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler om en anden udbudsmetode end den i stk. 3, 2. pkt. angivne. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde, hvor prisudviklingen nødvendiggør en anden prisfastsættelse for at stimulere den lokale opbakning.


Klima- og energiministeren kan efter bestemmelsen i stk. 6, fastsætte regler om kravene til udbudsmateriale og den fremgangsmåde, som skal benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse m.v. Kravene til udbudsmaterialet er fastsat i § 14. Bemyndigelsen forventes derfor anvendt, såfremt der måtte vise sig behov for supplerende regler.


Til § 15

Forslaget til stk. 1 indebærer, at vindmølleopstilleren skal udbyde andele til enhver borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år, og som har bopæl (herunder lejere, andelshavere, hjemmeboende børn, ægtefæller m.v.) i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. Afgrænsningen på de 4,5 km anvendes af regeringens planlægningsudvalg for vindmøller som afgrænsning af inderzonen i forbindelse med vindmølleplanlægningen og skønnes at være en relevant afstand til den første afgrænsning af køberetten. Købsretten gælder ikke indehavere af fritidshuse eller fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er mere entydigt og derfor overskueligt for vindmølleopstilleren.


Afstanden beregnes fra hver mølle, hvis der opstilles en gruppe vindmøller. Man er således berettiget til at afgive købstilbud på møller i en gruppe, såfremt bopælen helt eller delvist ligger indenfor for en afstand af 4,5 km til en af møllerne. Der vil efter denne bestemmelse være mulighed for at borgere, der bor i en anden kommune end den, hvori vindmøllen opstilles, vil kunne omfattes af denne persongruppe, såfremt borgeren bor inden for en radius af 4,5 km fra møllen.


Købsretten gælder enhver person, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år og opfylder bopælskravet. Ægtefæller, hjemmeboende børn m.v. vil således hver især kunne afgive købstilbud.


Forslagets stk. 2 indebærer, at såfremt alle andele ikke sælges til den i stk. 1 omhandlede personkreds, har enhver borger i kommunen, som på tidspunktet for udbuddet er over 18 år og som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i den kommune, hvori vindmøllen opstilles på tidspunktet for afholdelse af udbuddet mulighed for at købe en eller flere andele. Ved havvindmøller etableret uden for udbud vil den udvidede købsret gælde for de relevante borgere i den kommune, hvis kyststrækning ligger nærmest møllen. Som det er tilfældet i stk. 1, gælder købsretten ikke for indehavere af fritidshuse eller fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er mere entydigt og derfor overskueligt for vindmølleopstilleren.


Der vil skulle foretages en samlet udbudsrunde, i hvilken der udbydes andele til personkredsen i både stk. 1 og stk. 2.


Med forslagets stk. 3 bestemmes det, at personkredsen i stk. 1 har fortrinsret til køb af andele. Personkredsen i stk. 2 vil således kun kunne købe andele, såfremt alle andele ikke er afhændet til personkredsen omfattet af stk. 1. Der er med lovforslaget lagt op til, at personkredsen i stk. 1, der består af de helt lokale borgere, der bor inden for en radius af 4,5 km fra opstillingsstedet, skal have fortrinsret til at købe andele i vindmøllen i forhold til de øvrige borgere i kommunen.


Efter forslagets stk. 4 skal vindmølleopstilleren udbyde andelene ved tydelig annoncering i lokale aviser i de berettigedes områder. Annoncering kan ske i forbindelse med indkaldelsen til mødet om værditab, som er nævnt i § 9, stk. 1 og 2. Ved henvendelse fra en lokal borger er opstilleren forpligtet til at fremsende det i § 14, stk. 1, nævnte udbudsmateriale. Fremsendelsen af udbudsmaterialet skal som minimum indeholde de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger om bl.a. antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes, og om frister og betingelser for afgivelse af købstilbud. Fremsendelsen skal ligeledes opfylde kravene i § 14, stk. 2, om fremhævelse af oplysninger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 14, stk. 1.


Efter forslagets stk. 5 er fristen for afgivelse af købstilbud minimum fire uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.


Til § 16

Når fristen for at afgive købstilbud er udløbet, foretager opstilleren en opgørelse over det antal ejerandele, som de berettigede har afgivet købstilbud på.


Såfremt der er indkommet færre bud end udbudte andele ved budfristens udløb, kan opstilleren frit råde over de ejerandele, som ikke sælges gennem udbuddet. Disse kan enten sælges på markedsvilkår, eller opstilleren kan selv beholde disse ejerandele, jf. bestemmelsen i stk. 3. Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, foretages en fordeling, der sikrer, at flest mulige kan erhverve ejerandele.


Ejerandelene vil skulle tildeles således, at de, der har afgivet bud på mindst en ejerandel, imødekommes først, med en ejerandel. Herefter imødekommes de, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip fordeles efter en lodtrækning, som foretages af Energinet.dk. Ligeledes vil der skulle foretages lodtrækning, såfremt antallet af udbudte ejerandele er færre end det antal personer, der har afgivet bud på en ejerandel.


Fordelingsprincippet kan illustreres ved følgende eksempel:


Der skal opstilles vindmøller til kr. 50 mio. Efter lovforslagets § 13 skal 20 pct. af vindmøllerne udbydes, hvilket svarer til ejerandele for kr. 10 mio. Såfremt hver ejerandel har en værdi på kr. 5.000, ville der skulle udbydes i alt 2.000 ejerandele.


Ved budfristens udløb er der indkommet følgende bud fra i alt 1.100 personer:


400 personer har budt på en ejerandel


300 personer har budt på to ejerandele


200 personer har budt på tre ejerandele


100 personer har budt på fire ejerandele


100 personer har budt på fem ejerandele


De 2.000 ejerandele fordeles herefter på følgende måde:


Der er i alt 1.100 personer, der har ønsket at købe mindst en ejerandel, og de imødekommes alle. Tilbage er der 900 ejerandele. Der er 700 personer, der har ønsket mindst 2 ejerandele. Alle 700 personer imødekommes.


Tilbage er der 200 ejerandele. Der er 400 personer, der har ønsket mindst 3 ejerandele. Der er på dette tidspunkt i fordelingsforløbet ikke længere tilstrækkeligt med ejerandele tilbage til fordeling til, at alle kan få deres ønske opfyldt. De 200 resterende ejerandele vil herefter skulle fordeles ved lodtrækning blandt de 400 personer, der ikke fuldt ud har fået indfriet deres ønske om køb af ejerandele. Lodtrækningen foretages af Energinet.dk, der tillige afgør, hvordan denne skal finde sted.


Den i § 16 beskrevne fordelingsmetode finder anvendelse på både § 15, stk. 1 og 2. Dette indebærer, at de udbudte andele først fordeles til de berettigede efter § 15, stk. 1. I de situationer hvor der herefter er tiloversblevne andele fordeles disse til de berettigede efter § 15, stk. 2.


Til § 17

Der må efter bestemmelsen ikke laves aktieklasser, hvorefter andele afsat gennem udbud, jf. § 13, stilles dårligere end andre andele i selskabet, herunder ret til udbytte og dets størrelse samt stemmeret. Det samme gælder for andre selskabskonstruktioner, herunder I/S og K/S. Desuden foreslås aktieselskabslovens regel om tvangsindløsning af mindretalsaktionærer fraveget. Dette er nødvendigt for at beskytte den ret til medejerskab lovforslaget skal sikre de lokale borgere til en mølle. Der vil sandsynligvis komme tilfælde, hvor de lokale borgere alene ejer under 10 pct. af aktiekapitalen. Det vil kunne gøre sådanne lokale borgeres medejerskab illusorisk, hvis opstiller efterfølgende kunne tvangsindløse dem.


Det skal i den forbindelse bemærkes, at den ret en minoritet efter aktieselskabsloven har til at blive indløst af en aktionær, der ejer mere end 90 pct. af aktierne ikke er fraveget, og således gælder ved siden af reglerne i lovforslaget.


Grøn ordning til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier

Til § 18

Ifølge energiaftalen af 21. februar 2008 skal der indføres en grøn fond i forbindelse med opstilling af nye vindmøller på land. Ved lovforslagets § 18, stk. 1, opretter klima- og energiministeren en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land. Stk. 2-4 omhandler anvendelse af midlerne i den grønne ordning, ansøgning om tilskud m.v.


Tilskud fra den grønne ordning administreres af Energinet.dk, som også udfører en række andre offentlige forpligtelser. Om beregning og udbetaling af tilskud henvises til bemærkningerne til § 19.


I forhold til aftalens ordlyd anvendes benævnelsen »ordning«, da der ikke foreslås oprettet en selvstændig fond til formålet.


Ifølge stk. 1, 2. pkt., finansieres den grønne ordning ved, at Energinet.dk indbetaler 0,4 øre pr. kWh for de første 22.000 fuldlasttimer fra en vindmølle på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41.


Der blev oprindelig ved § 56, stk. 3, i lov nr. 505 af 17. juni 2008 indført et pristillæg på 0,4 øre pr. kWh til ejere af nye vindmøller på linje med de øvrige bestemmelser om pristillæg, idet det var hensigten at indføre en bestemmelse i nærværende lovforslag om, at vindmølleejeren skal indbetale beløbet til den grønne ordning. Da denne finansiering af ordningen vurderes at være unødigt kompliceret, fremgår det i stedet af stk. 1, 2. pkt., at beløbet på 0,4 øre pr. kWh indbetales direkte af Energinet.dk til den grønne ordning. Beløbet skal herefter ikke længere udbetales som pristillæg til vindmølleejeren.


Stk. 2 omhandler kommunalbestyrelsens ansøgning om tilskud til Energinet.dk. Ved behandlingen af tilladelser til opstilling af vindmøller skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til naturbeskyttelse og fredningsinteresser. Derudover kan der være behov for at kompensere for en oplevelse af, at opstillingen af vindmøller vil bevirke forringelser i bredere forstand af lokale naturmæssige eller rekreative værdier. Midlerne fra den grønne ordning skal anvendes som tilskud til at iværksætte nærmere angivne aktiviteter for at fremme den lokale accept af opstillingen af de nye vindmøller. Ordningen er begrænset til opstilling af vindmøller på land, som nævnt i stk. 1, 2. pkt.


Der vil ofte være behov for at inddrage denne støttemulighed på et tidligt tidspunkt i debatten om lokale vindmølleprojekter. Derfor kan en kommunalbestyrelse anmode Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning i forbindelse med behandlingen af opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning, dvs. i forbindelse med VVM-redegørelsen eller forberedelsen af tilladelse til opstilling af vindmøllen. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid vælge at indgive ansøgningen senere, herunder også efter nettilslutningen af vindmøllen.


Energinet.dk træffer afgørelse om meddelelse af tilsagn om tilskud på grundlag af ansøgningen, jf. stk. 3. Ansøgningen om tilsagn skal ledsages af fornøden dokumentation for de aktiviteter, hvortil der søges tilskud.


Der kan gives tilsagn om tilskud til anlægsarbejder, som vurderes at kunne styrke landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, såsom landskabspleje, bygningsrenovering, idrætsanlæg m.v. Tilsagnet kan herunder anvendes til arealerhvervelser, bygge- og anlægsarbejder og renovering af bestående anlæg m.v. Der vil også kunne anvendes midler til formidling etc. af pågældende arbejder.


Der kan gives tilsagn til anlægsarbejder overalt i kommunen efter kommunalbestyrelsens valg, og arbejderne skal således ikke have tilknytning til den enkelte vindmølle. Ved opstillingen af flere vindmøller i kommunen kan kommunalbestyrelsen ansøge om tilsagn til et større, samlet projekt, hvor midlerne fra flere vindmøller kan anvendes under ét. Det påhviler kommunen eller den, der i øvrigt ejer det tilskudsberettigede anlæg, at vedligeholde anlægget.


Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål.


Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der vil kunne gives tilsagn om tilskud til en bred vifte af aktiviteter i disse foreningers regi, forudsat at aktiviteten i bred forstand vurderes at skabe forståelse og accept af vindmølleopstillingerne. Det forudsættes, at der er tale om en defineret og afgrænset aktivitet, således at tilskuddet ikke kan gives generelt til en ubestemt kreds af aktiviteter i en forening.


Der kan - afhængig af projektets art og omfang - gives tilsagn om hel eller delvis dækning af kommunens omkostninger til udførelse af anlægsprojekter som omtalt ovenfor. Kommunen vil kunne tilvejebringe medfinansiering fra anden side.


Tilsagn vil blive ledsaget af fornødne vilkår om arbejdets udførelse, frister m.v. Tillige vil der blive fastsat vilkår om, at tilskuddet udbetales efter nettilslutningen af vindmøller, således at der skabes rimelig sikkerhed for, at projektet gennemføres.


Tilsagn kan som nævnt gives i planlægningsfasen for vindmøllerne. Derfor kan der ifølge stk. 4 gives tilsagn om tilskud til kommunalbestyrelsen inden for de forventede indbetalinger af beløb på 0,4 øre pr. kWh, som nævnt i stk. 1, 2. pkt. for planlagte vindmøller i kommunen. Imidlertid kan et tilsagn reduceres, hvis en planlagt vindmølle ikke etableres inden for en nærmere fastsat frist. Der kan fastsættes regler herom ved bekendtgørelse, jf. § 20. Der sigtes til den situation, at et planlagt vindmølleprojekt ikke bliver gennemført, hvorved den samlede ramme for tilsagn, jf. § 19, ikke bliver opfyldt. Bestemmelsen skal modvirke økonomiske tab for Energinet.dk.


Til § 19

Den grønne ordning finansieres ved indbetaling af et beløb på 0,4 øre pr. kWh for elproduktionen i de første 22.000 fuldlasttimer efter nettilslutning af en ny vindmølle som nævnt i § 18, stk. 1, 2. pkt.


Energinet.dk opkræver beløbene fra elforbrugerne, jf. lovforslagets § 78, nr. 4, som ændrer § 8 i elforsyningsloven, og indsætter provenuet på konti for hver af opstillingskommunerne. Finansieringsindtægter af indeståender på disse konti tilfalder Energinet.dk til dækning af finansieringsudgifter ved udlæg, jf. stk. 3.


Energinet.dk skal ifølge stk. 1 for hver opstillingskommune beregne en udbetalingsramme, som svarer til værdien af de samlede indbetalinger af pristillæg for vindmøller i kommunen med fradrag af udbetalte tilskud og beløb til dækning af Energinet.dk's underskud som nævnt i stk. 5. For den enkelte vindmølle skal beløbet opgøres på tidspunktet for nettilslutningen.


Den samlede sum af støttebeløbet på 0,4 øre pr. kWh for en vindmølle på 2 MW udgør i alt ca. 175.000 kr. i støtteperioden på 8-9 år.


Udbetaling af tilskud til en kommune er ifølge stk. 2 betinget af, at der er midler hertil i kommunens udbetalingsramme på det tidspunkt, hvor kommunen ansøger om udbetaling. Derved kan tilskud, hvortil der er givet tilsagn i planlægningsfasen, jf. bemærkningerne til § 18, stk. 2, først udløses, når der ved nettilslutningen er skabt tilstrækkeligt begrundet sikkerhed for, at der vil komme indbetalinger på 0,4 øre pr. kWh.


For at fremme en effektiv anvendelse af midlerne, således at kommunen ikke skal afvente indbetalingen af beløbet på kontoen, skal Energinet.dk ifølge stk. 4 udlægge støttebeløbet forlods til kommunen imod dækning i fremtidige indbetalinger af 0,4 øre pr. kWh til kommunens konto.


For at modvirke, at Energinet.dk lider tab ved disse udlæg, skal Energinet.dk ifølge stk. 5 for hver konto opgøre sine finansieringsudgifter ved forlods udbetaling og finansieringsindtægterne, jf. stk. 1, hvorefter et eventuelt underskud fradrages i udbetalingsrammen.


Det er frivilligt for kommunerne at benytte den grønne ordning. Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt vurderes tilstrækkelig sikkert, hvorvidt der vil henstå ubenyttede tilskudsmidler i større omfang, og hvorvidt finansieringsindtægter og -udgifter som nævnt i stk. 5 vil balancere. Derfor vil økonomien i den grønne ordning blive evalueret efter et kortere åremål for at vurdere behovet for en eventuel justering af reglerne, herunder hvorvidt Energinet.dk skal kunne overføre eventuelle ubenyttede midler til andre aktiviteter til fremme af vedvarende energi.


Til § 20

Det følger af stk. 1, at Energinet.dk's afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud efter § 18, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, herunder Energiklagenævnet. Afgørelserne vil bygge på skønsmæssige sagkyndige vurderinger, som ikke antages at kunne behandles med større ekspertise af en klageinstans. Afgørelser om opgørelse og beregning af beløb m.v. vil derimod kunne påklages.


Klima- og energiministeren kan ifølge stk. 2 fastsætte regler om en række detailspørgsmål vedrørende anvendelsen af §§ 18 og 19. Der kan således fastsættes regler om udarbejdelse af ansøgninger om tilskud og krav til ledsagende dokumentation samt om vilkår, der kan stilles for at give tilsagn. Endvidere kan der fastsættes regler om støtteberettigede kategorier af aktiviteter og betingelser for at udbetale tilskud, herunder dokumentation af, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Der vil også kunne fastsættes regler om Energinet.dk's behandling af ansøgninger om tilsagn og udbetaling af tilskud, og om beregninger af beløb, herunder bl.a.om fradrag som nævnt i § 19, stk. 5.


Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøglser m.v.

Til § 21

Som følge af aftalen af 21. februar 2008 er der indgået en aftale med KL om kommunernes planlægning for vindmøller. I forlængelse heraf etableres en garantifond på 10 mio. kr. til støtte til finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.v. Garantifonden på 10 mio. kr. finansieres af PSO-midler, dvs. af elforbrugerne, jf. elforsyningslovens § 8.


Ved forslagets § 21 indføres en garanti- eller kautionsordning, hvor der er fastsat grænser for garantiens udstrækning og omfang, jf. stk. 3, og regler om modtagerens tilbagebetaling af eventuelle udløste garantibeløb, jf. stk. 4.


Der kan ifølge stk. 1 stilles garanti til lokale vindmøllelav eller lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser m.v. med henblik på at opstille en eller flere vindmøller. På land omfattes alle vindmøller med undtagelse af husstandsmøller og minimøller (møller med et rotorareal på under 5 m2), som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41. På havet omfattes havvindmøller uden for udbud, herunder de kystnære møller.


Da udtrykket »vindmøllelav« ikke er et præcist begreb, fremgår det af lovforslaget, at der tillige kan stilles garanti for lån optaget af andre lokale initiativgrupper. Vindmøllelav og initiativgruppe er ikke yderligere defineret, da det under henvisning til bestemmelsens formål vurderes, at der skal være brede rammer for, hvordan et lav eller en initiativgruppe kan organisere sig. Lavet eller gruppen skal dog være i en sådan form, at det kan opfylde kravene i stk. 2.


Garantien kan stilles for lån til finansiering af aktiviteter, som må anses for et naturligt og nødvendigt led i en forundersøgelse om etablering af en vindmølle. Der kan herunder stilles garanti for lån til undersøgelse af mulige egnede vindmølleplaceringer og til gennemførelse af tekniske og økonomiske vurderinger af vindmøllens placering og drift. Endvidere kan der stilles garanti for lån til dækning af konsulentbistand til forberedelse af ansøgninger til berørte myndigheder.


Det fremgår af stk. 2, at ydelsen af garantien er betinget af, at der mindst er 10 deltagere i vindmøllelavet eller initiativgruppen, at flertallet af lavets eller gruppens deltagere ifølge folkeregistret har fast bopæl i den kommune, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, samt at disse har den bestemmende indflydelse i lavet eller gruppen. Ved havvindmøller etableret uden for udbud gælder samme krav, dog således at kommunen er den kommune, hvis kyststrækning ligger nærmest møllen. Kravene skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet og på det tidspunkt, hvor garantien stilles. Kravene er indsat under hensyn til, at formålet med ordningen netop er at støtte det lokale engagement i udbygningen med vindmøller.


Da der bl.a. kan gives garanti til undersøgelse af placeringsmuligheder, vil det afgørende være, om flertallet af deltagere og lavets eller initiativgruppens bestyrelse opfylder bopælskravet i forhold til den placering, som angives i forbindelse med ansøgningen. Endvidere er det en betingelse for garanti, at lavets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk. Der skal herunder tages hensyn til dels den forventede økonomi i projektet under hensyn til placering, vindforhold og de(n) planlagte vindmølle(r)s kapacitet, dels det oplyste om vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere, økonomiske grundlag og, for så vidt angår lav eller grupper, der allerede har etableret vindmøller, tillige lavets eller initiativgruppens hidtidige resultater.


Garantien omfatter ifølge stk. 3 hovedstolen af lån optaget til de formål, som er nævnt i stk. 1. Det beror på vindmøllelavets eller initiativgruppens eget initiativ at optage et kommercielt lån. Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er optaget på almindelige markedsbestemte vilkår, således at der ikke er vilkår, som i usædvanlig grad forøger risikoen for, at garantien udløses, fordi lånet erklæres for misligholdt.


Ifølge bestemmelsen ophører garantien ved nettilslutningen af vindmøllen dog senest 3 måneder efter, at vingerne er sat på vindmøllen. Formålet med tidsfristen er at sikre, at vindmøllelavet gennemfører projektet inden for en rimelig tid, således at rammen på 10 mio. kr. til garantier ikke bliver bundet unødigt.


Spørgsmålet om tilbagebetaling af garantier, som udløses ved vindmøllelavets manglende gennemførelse af et projekt, fremgår af stk. 4. Bestemmelsen har kun betydning, hvor en garanti bliver udløst, fordi vindmøllelavet eller initiativgruppen ikke opfylder låneaftalen. Som udgangspunkt kan den udløste garantisum ikke kræves tilbagebetalt. Formålet hermed er at skabe sikkerhed for, at vindmøllelavet eller initiativgruppen ikke påføres en økonomisk risiko ved at engagere sig i forundersøgelser i et rimeligt omfang. Dog skal vindmøllelavet tilbagebetale garantien, hvis det konstateres, at lavet eller initiativgruppen helt eller delvist overdrager et vindmølleprojekt til andre. I disse tilfælde foreligger der en værditilvækst, som garantistillelsen i høj grad må antages at have bidraget til.


Garantifondens størrelse og organisering fremgår af stk. 5. Energinet.dk træffer således afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen. Energinet.dk er en særlig statsejet virksomhed oprettet af klima- og energiministeren, jf. § 1 i lov om Energinet.dk. Opgaven ligger i forlængelse af en række andre administrative opgaver, herunder udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elektricitet, som Energinet.dk varetager på ikkekommercielt grundlag ifølge delegation med hjemmel i elforsyningsloven. Forvaltningsloven og offentlighedsloven er gældende for Energinet.dk., jf. § 17 i lov om Energinet.dk.


Energinet.dk skal ved fondens oprettelse stille 10 mio. kr. til rådighed til ydelse af garantier. Beløbet vil blive bundet i garantier og kan atter disponeres, når der er plads hertil inden for den til enhver tid disponible sum. Rammen på 10 mio. kr. vil således kun varigt blive reduceret ved udløsning af garantier efter stk. 4. Udgifterne PSO-finansieres efter bestemmelserne i elforsyningslovens § 8, stk. 2, jf. § 78, nr. 4, i dette lovforslag.


Der kan maksimalt ydes garanti på kr. 500.000 pr. projekt. Dette gælder uanset, om projektet vedrører en eller flere vindmøller. Maksimumbeløbet er fastsat for at sikre, at midlerne anvendes så effektivt som muligt, samt for at sikre at flest mulige lav eller grupper får andel i midlerne.


Afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør heraf vil i henhold til forslagets § 66, stk. 2, kunne påklages til Energiklagenævnet.


Adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet

Til §§ 22-29

I forslagets kapitel 3 foreslås overført de bestemmelser fra elforsyningsloven om tilladelse til elproduktion, som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig om bestemmelserne om udnyttelse af energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, som findes i den gældende elforsyningslovs §§ 13-18. Der er, med undtagelse af den nye § 23, stk. 3, og ændringen af § 23, stk. 5, tale om uændret overførelse af bestemmelserne, og der henvises derfor til bemærkningerne til de gældende bestemmelser.


Adgangen til at etablere og drive elproduktionsanlæg på havet vil herudover fortsat være reguleret af de generelle regler om bevilling og tilladelse i elforsyningslovens §§ 10-12. Disse bestemmelser gælder for alle elproducerende anlæg, herunder elproduktionsanlæg på havet. Dette betyder f.eks., at etablering af en havvindmøllepark med en kapacitet på over 25 MW både vil kræve tilladelse efter kapitel 3 i denne lov og bevilling efter elforsyningslovens § 10. (Anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan i henhold til elforsyningslovens § 10 kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima- og energiministeren).


Adgang til at etablere og drive VE-elproduktionsanlæg på land reguleres alene af de generelle regler i elforsyningsloven, som gælder for alle anlæg. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg på land kan således også kræve tilladelse efter elforsyningslovens § 11, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg.


Det er hensigten, at den kommende havvindmøllepark på 400 MW mellem Djursland og Anholt skal kunne idriftsættes inden udgangen af 2012. Dette forudsætter en hurtigere procedure i forhold til de tidligere afholdte havvindmølleudbud på Horns Rev og Rødsand. En betydelig del af byggemodningen af projektet bliver udskilt fra udbuddet, således at dele af forundersøgelserne (VVM-redegørelse og dele af havbundsundersøgelserne) bliver færdiggjort, før deltagerne i udbuddet skal afgive deres tilbud. Denne ændring forventes desuden at mindske deltagernes risiko ved at afgive tilbud, hvilket må antages at påvirke prisen for etableringen af anlægget.


Energinet.dk vil forestå forundersøgelserne for denne havvindmøllepark som et led i virksomhedens varetagelse af sine opgaver i medfør af lov om Energinet.dk og elforsyningsloven.


Efter de nugældende regler, hvor vinderen af udbuddet selv udfører forundersøgelserne, påhviler det vinderen at afholde omkostningerne til forundersøgelserne. Det følger af den nye § 23, stk. 3, at vinderen af udbuddet på tilsvarende måde skal afholde Energinet.dk's omkostninger ved forundersøgelserne. I den forbindelse præciseres tillige adgangen for klima- og energiministeren til at pålægge Energinet.dk at udføre forundersøgelserne i nærmere angivet omfang. Endvidere bliver det præciseret, at Energinet.dk skal stille resultaterne af undersøgelserne til rådighed for deltagerne i udbuddet med henblik på at sikre et ensartet konkurrencegrundlag.


Der indføres en hjemmel i § 23, stk. 5, til at fastsætte bekendtgørelser om gennemførelsen af bestemmelserne i § 23, stk. 3. Eksempelvis vil der, hvis forholdene taler for det, kunne fastsættes regler om, hvilke opgaver vedrørende forundersøgelser der skal kunne udføres af Energinet.dk.


Tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller m.v.

Til §§ 30-33

I forslaget til kapitel 4 foreslås overført de bestemmelser om tilslutning til elforsyningsnettet, som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig om bestemmelserne om tilslutning af vindmøller, som findes i den gældende elforsyningslovs § 68. Tilslutning af andre VE-anlæg vil ske efter reglerne i elforsyningslovens § 67 og § 12 b.


Elforsyningslovens 68, stk. 1 og 4, overføres uændret, mens bemyndigelsen i stk. 2 og 3 foreslås udvidet og overført til en ny paragraf, jf. nedenfor om § 33 om tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller. Der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser.


I tilknytning til bestemmelserne om tilslutning foreslås de særlige regler om erstatning i forbindelse med etableringen af ilandføringsanlæg og om dækning af Energinet.dk's omkostninger ved etablering af disse anlæg i elforsyningslovens §§ 27 h og 27 i overført til VE-loven. Tilsvarende gælder om bevillingshavende transmissionsvirksomheders forpligtelser i forbindelse med ilandføringsanlæg, jf. § 27 i. Der er alene foretaget redaktionelle ændringer af bestemmelserne, og der henvises derfor til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningslovens §§ 27 h og 27 i.


Til § 33

§ 33 er en videreførelse af elforsyningslovens § 68, stk. 2 og 3, om tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller, dog forslås i stk. 2 hjemmel til at kræve vindmøllen standset, såfremt vindmølleejeren ikke trods påkrav herom har fået lovliggjort opstillingen af vindmøllen eller fået udført service og vedligeholdelse af vindmøllen. Endvidere foreslås hjemmel til at kunne stille krav om, at vindmølleejeren skal være ansvarsforsikret. Disse nye bestemmelser skal ses i lyset af de indtrufne møllehavarier i foråret 2008 og den kendsgerning, at møller er blevet store anlæg. Konsekvenserne af havarier kan blive tilsvarende store, hvorfor reglerne om teknisk godkendelse af vindmøller af sikkerhedsmæssige grunde skærpes.


Endvidere kan der, som følge af de potentielt store skader som de store anlæg kan forårsage, være behov for at stille krav om, at vindmølleejeren skal være ansvarsforsikret for de skader, som en vindmølle kan forårsage i forbindelse med et havari. Gennem en sådan tvungen ansvarsforsikring kan det sikres, at det økonomiske grundlag for udbetaling af erstatning altid vil være til stede. Efter det oplyste, har de fleste vindmølleejere allerede i dag en forsikring, der dækker de skader, som måtte blive forårsaget i forbindelse med et vindmøllehavari. Det er derfor hensigten at fastsætte nærmere regler, der medfører en pligt for vindmølleejeren til at være ansvarsforsikret for skader, som er en følge af et vindmøllehavari. I pligten til at være ansvarsforsikret ligger ikke nødvendigvis et krav om, at der skal tegnes særskilt forsikring herom. Det er muligt at kravet kan være opfyldt i tilfælde, hvor erstatningskravet er dækket af en anden bredere form for forsikring. Ministeren vil i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens omfang, herunder hvem der er omfattet af forsikringspligten, og om forsikringspligtens gennemførelse. Ministeren vil herunder også kunne fastsætte regler om forsikringsselskabet umiddelbare hæftelse overfor skadelidte.


Ved den foreslåede stk. 4, hvorefter klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om certificering og godkendelse, videreføres principperne for den hidtidige betaling til dækning af de nævnte omkostninger. Betalingen har siden 1995 været hjemlet i finansloven. I 2007 er hjemlen til betaling af disse omkostninger videreført i § 68, stk. 2, i elforsyningsloven, som ændret ved lov nr. 549 af 7. juni 2007.


Ved nærværende forslag præciseres det, at omkostningsdækningen også omfatter ansøgning om certificering. Dette svarer til forarbejderne til den nævnte ændring af § 68, stk. 2, (Det Energipolitiske Udvalg, L 125, bilag 5) hvoraf det fremgår, at udgifter til godkendelser, herunder tilhørende certificering af kvalitetsstyringssystemer, og nødvendige undersøgelser, prøvninger og inspektioner, der foretages som led i godkendelsesarbejdet, afholdes af vindmøllefabrikanter, og at udgifter til projektgodkendelser m.v. afholdes af vindmølleejerne.


Regulering af elproduktion for udbudte havvindmøller

Til §§ 34 og 35

I forslaget til kapitel 5 foreslås med enkelte redaktionelle ændringer overført de bestemmelser om regulering af elproduktion, som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig om bestemmelser om regulering af elproduktion fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud, som nævnt i lovforslagets § 23. Bestemmelserne findes i den gældende elforsyningslovs §§ 27 f og 27 g, til hvis bemærkninger der henvises.


Regulering af elproduktion af andre anlæg, herunder andre VE-anlæg, sker efter elforsyningslovens § 27 c.


Det bemærkes, at de øvrige regler om systemansvarlig virksomhed i elforsyningsloven også gælder i forhold til udbudte havvindmøller omfattet af VE-loven.


Pristillæg m.v. til vindmøller og andre VE-elproduktionsanlæg

Til §§ 36-50

Der er generelt tale om en overførelse af en række bestemmelser om pristillæg m.v. fra elforsyningsloven. Bestemmelserne i elforsyningsloven om VE-beviser er ikke medtaget, da disse aldrig har været sat i kraft og heller ikke forventes sat i kraft. Såfremt det måtte blive aktuelt med VE-beviser, vil de ikke skulle udarbejdes på den måde, som det oprindeligt var forudsat i elforsyningsloven. De tillæg, som er givet, indtil VE-bevisernes udstedelse, opretholdes uændret i tidsperioderne angivet i bestemmelserne.


Ved overførelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 56-56 f om pristillæg til vindmøller ændres der i rækkefølgen, således at der gælder samme systematik, som den der gælder for bestemmelserne om pristillæg til andre VE-elproduktionsanlæg. Herudover er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer i flere af bestemmelserne om pristillæg m.v.


Visse af bestemmelserne om pristillæg er ikke sat i kraft ved dette lovforslags fremsættelse, fordi de først skal godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Der vil blive henvist til bemærkningerne til disse bestemmelser på lige fod med de øvrige gældende bestemmelser i elforsyningsloven. I forslagets § 74 foreslås indsat en bestemmelse om ikrafttræden, som tager højde for den situation, at en eller flere bestemmelser ikke måtte være blevet godkendt på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.


Til § 36

Forslagets § 36 er i vid udstrækning en videreførelse af elforsyningslovens § 56, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelserne i den tidligere elforsyningslovs § 56, stk. 4 og 6, er disse overført til en generel bestemmelse i forslagets § 43.


For så vidt angår den tidligere § 56, stk. 3, henvises til forslagets §§ 18 og 75, stk. 4, om henholdsvis udmøntningen af den grønne ordning og overgangsbestemmelsen.


Forslaget til stk. 4 udmønter en del af den grønne ordning. Det foreslås, at værdien af pristillægget på 0,4 øre modregnes af Energinet.dk i udbetalinger af tilskud til en grøn ordning, jf. om denne ordning i §§ 18-20 i dette lovforslag. Beløbet kommer således ikke til udbetaling hos vindmølleopstilleren. For så vidt angår allerede indtjente pristillæg, som i dag er spærrede, vil disse skulle overføres sammen med tilskreven forrentning til de i § 19, stk. 2, nævnte konti, jf. forslagets § 75, stk. 4.


Til § 37

Forslagets § 37 viderefører elforsyningslovens § 56 e, til hvis bemærkninger der henvises.


Til § 38

Forslagets § 38 er i vid udstrækning en videreførelse af elforsyningslovens § 56 f, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i den tidligere § 56 f, stk. 4, er denne overført til en generel bestemmelse i forslagets § 43.


Til § 39

Forslagets § 39 viderefører elforsyningslovens § 56 a, til hvis bemærkninger der henvises.


Til § 40

Forslagets § 40 er en videreførelse af elforsyningslovens § 56 c, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i den tidligere elforsyningslovs § 56 c, stk. 5, er denne overført til en generel bestemmelse i forslagets § 43.


Til § 41

Forslagets § 41 er en videreførelse af elforsyningslovens § 56 b, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i den tidligere elforsyningslovs § 56 b, stk. 3, er denne overført til en generel bestemmelse i forslagets § 43.


Til § 42

Forslagets § 42 viderefører elforsyningslovens § 56 d, til hvis bemærkninger der henvises.


Til § 43

Forslaget til § 43 er en ny opsamlingsbestemmelse, som viderefører fælles bestemmelser for pristillæg til vindmøller. Bestemmelsen er blevet til, som følge af den ændrede systematik for bestemmelserne om tillæg. Der er ikke tale om realitetsændringer. Bestemmelsen viderefører således fælles bestemmelser fra elforsyningslovens §§ 56-56 f, til hvis bemærkninger der henvises.


Til §§ 44-50

Forslaget til §§ 44-49 viderefører elforsyningslovens §§ 57-57 f, til hvis bemærkninger der henvises.


Lovforslagets § 44 er ændret i forhold til elforsyningslovens § 57 om pristillæg til biogas, således at pristillægget også vil blive givet til elektricitet produceret ved særlig anvendelse og forarbejdning af biomasse: forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde (såsom brændselsceller med anvendelse af biomasse). Pristillægget er af samme størrelse til disse kategorier, dvs. et pristillæg, som sammen med elmarkedsprisen udgør 74,5 øre pr. kWh, når produktionsanlægget kun anvender de nævnte energikilder, og et pristillæg på 40,5 øre pr. kWh foruden elmarkedsprisen, hvis disse energikilder anvendes sammen med andre brændsler. Pristillægget til forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og de andre nævnte særlige elproduktionsanlæg forhøjes derved fra det nuværende pristillæg, som sammen med elmarkedsprisen udgør 60 øre pr. kWh i de første 10 år fra nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de næste 10 år. Disse teknologier er meget lidt udbredt, men det vurderes, at der er et ret væsentligt fremtidigt udviklingspotentiale.


Andre VE-teknologier (bølgekraft m.v.) omfattes ikke af forhøjelsen. Elproduktion ved afbrænding af biomasse i elproduktionsanlæg omfattes af forslagets § 45.


Der er endvidere foretaget en korrektion i § 48, som viderefører elforsyningslovens § 57 d, således at henvisningen til biogas i stk. 3 udgår. Bestemmelsen omhandler ikke biogas og biomasse.


I § 49 om tilskud af puljen til små VE-teknologier er der indsat en hjemmel til at fastsætte regler om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud. Derved præciseres den gældende retstilling i forbindelse med tilsidesættelse af vilkår i tilsagn om tilskud og uberettiget modtagelse af tilskudsmidler. Det vil bero på de konkrete tilfælde, hvorvidt der skal ske hel eller delvis bortfald eller tilbagebetaling.


I § 50, stk. 6, er indsat en bestemmelse om, at pristillæg m.v. til vandkraft alene gælder vandkraftanlæg under 10 MW, medmindre ministeren bestemmer andet. Der er tale om en videreførelse af de hidtil gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 55, stk. 1 og 3.


Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.

Til §§ 51-53

Det foreslås, at de generelle bestemmelser om pristillæg m.v. i elforsyningslovens §§ 59, 59 a og 64, opdeles, således at de dele af bestemmelserne, som vedrører pristillæg, som overføres fra elforsyningsloven til denne lov, ligeledes overføres. Der er tale om en videreførelse med enkelte redaktionelle ændringer af de bestemmelser, som er relevante for VE-loven. De dele af bestemmelserne, som vedrører pristillæg efter elforsyningslovens §§ 58, 58 a og 58 b vil fortsat fremgå af elforsyningsloven. Der er derfor ikke tale om realitetsændringer i bestemmelserne, og der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningsloven.


Udbetaling af pristillæg m.v.

Til § 54

I stk. 1 foreslås indsat en bestemmelse, som skal sikre, at kun de opstillere af vindmøller, som overholder reglerne om indkaldelse og afholdelse af møde vedrørende værditabsordningen og om udbud af ejerandele gennem køberetsordningen kan få udbetalt pristillæg m.v. Reglerne gælder kun for møller omfattet af ordningerne, jf. overgangsreglerne i § 75.


Som det fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse for at modtage pristillæg eller andre ydelser efter loven, at Energinet.dk har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen i overensstemmelse med § 9, stk. 2. Det er tillige en betingelse, at mødet rent faktisk har været afholdt i overensstemmelse med § 9. Energinet.dk skal endvidere godkende, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne om køberetten i §§ 14 og 15. Bestemmelsen stiller ikke formkrav til Energinet.dk´s godkendelse, men opstilleren bør i egen interesse sikre sig, at denne har en form, så der ikke senere kan rejses tvivl om, hvorvidt fornøden godkendelse foreligger.


Mødet vedrørende værditab skal finde sted, og udbuddet af vindmølleandele iværksættes inden opstillingen af møllen. Konsekvensen af manglende overholdelse af reglerne er, at opstilleren, eller en senere erhverver af møllen, aldrig vil kunne modtage pristillæg for møllens elproduktion, jf. dog stk. 2. Energinet.dk vil orientere opstillere om denne konsekvens i forbindelse med drøftelser med opstilleren om det konkrete projekt.


Det foreslås i stk. 2, at Energinet.dk - grundet de vidtgående konsekvenser af manglende overholdelse af stk. 1 - får mulighed for at se bort fra mindre væsentlige overtrædelse af reglerne. Sådanne fejl kunne eksempelvis være mindre væsentlige fejl i udbudsmaterialet, mindre fristoverskridelser eller lignende.


Det er Energinet.dk, der træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg m.v. er opfyldt, herunder om kravene i henhold til værditabsordningen og køberetten er overholdt. Energinet.dk's afgørelse om retten til pristillæg m.v. kan ikke indbringes for ministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. forslaget til § 66, stk. 2.


Til §§ 55 og 56

Det foreslås, at elforsyningslovens §§ 65 og 65 a opdeles, således at der indsættes regler i denne lov om udbetaling af pristillæg vedrørende anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter denne lov. De tilsvarende bestemmelser i lov om elforsyning vil herefter vedrøre anlæg, hvortil der fortsat kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 78, nr. 37.


Herudover foreslås præciseret, at bestemmelserne også vedrører andre ydelser end pristillæg. Enkelte ydelser betegnes ikke som pristillæg. Det gælder f.eks. godtgørelse for balanceringsomkostninger efter § 36, stk. 3, og puljen til små VE-teknologier i § 49. Det har været forudsat, at Energinet.dk behandler andre ydelser på samme måde som de egentlige pristillæg. Det præciseres således, at Energinet.dk f.eks. har mulighed for at tilbageholde andre ydelser, hvis modtageren tilsidesætter sine oplysningsforpligtelser, ligesom Energinet.dk vil kunne efterbetale andre ydelser, hvis udbetalingen ikke har været stor nok m.v.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningsloven.


Administrative bestemmelser m.v.

Til § 57

Det foreslås, at elforsyningslovens § 68 a opdeles, således at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i denne lov, som alene vedrører anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg. Der fremsættes samtidig ændringsforslag til elforsyningsloven, således at bemyndigelsesbestemmelsen i elforsyningsloven alene kommer til at vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven.


Ifølge stk. 1 kan der fastsættes regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af nærmere angivne bestemmelser om pristillæg, nettilslutning m.v. til VE-elektricitet. Det er hensigten at opretholde den hidtidige opgavefordeling, hvorefter Energinet.dk bl.a. træffer afgørelse om pristillæg og andre ydelser, mens afgørelse om nettilslutning af vindmøller (§ 30) træffes af den virksomhed, som ejer det net, hvortil vindmøllen bliver tilsluttet. Det præciseres tillige, at der kan fastsættes regler om kollektive elforsyningsvirksomheders administrative opgaver i forbindelse med disse bestemmelser. En netvirksomhed kan således f.eks. pålægges opgaver omkring måling etc. i forbindelse med pristillæg.


Ifølge forslagets stk. 2 kan afgørelser, som træffes af kollektive elforsyningsvirksomheder som nævnt i stk. 1, påklages til klima- og energiministeren, med mindre andet følger af bekendtgørelser i medfør af § 61 eller § 68, stk. 1, nr. 1.


I medfør af § 61 kan klima- og energiministeren bl.a. henlægge afgørelsen af klager som nævnt i stk. 1 til Energitilsynet. Endvidere kan klima- og energiministeren delegere sin kompetence til at træffe afgørelser i klagesager til Energistyrelsen.


Ved de gældende bekendtgørelser i medfør af elforsyningsloven er klagebehandlingen fordelt således, at Energistyrelsen behandler klager over bl.a. afgørelser om berettigelse til pristillæg, mens Energitilsynet behandler spørgsmål om fastsættelse af tillæggets størrelse. Det anses for hensigtsmæssigt at opretholde denne opgavefordeling under hensyn til, at klagerne angår konkrete forhold i tilknytning til nævnte myndigheders kompetenceområder.


I medfør af § 68, stk. 1, nr. 1, kan ministeren bl.a. fastsætte regler om, at afgørelser, som i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven træffes af ministeren eller Energitilsynet, ikke kan påklages til Energiklagenævnet. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.


Tilsvarende ændringer foreslås i elforsyningslovens § 68 a, jf. § 78, nr. 39.


Til § 58

I forslaget overføres reglerne i elforsyningslovens § 51 a om betaling for myndighedsbehandling for opgaver omfattet af VE-loven. Det drejer sig behandling af ansøgninger om tilladelser og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser. Der er ikke foretaget andre ændringer i bestemmelsen, hvorfor der henvises til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i elforsyningsloven.


Til § 59

Der er tale om en overførelse af relevante dele af elforsyningslovens § 84, stk. 1. Bestemmelsen fastslår en oplysningspligt for virksomheder. Bestemmelsen er overført, således at det udtrykkeligt fremgår, at oplysningspligten også gælder i forhold til myndigheders varetagelse af opgaver efter VE-loven. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i elforsyningsloven.


De øvrige bestemmelser i elforsyningslovens kapitel 12 om oplysningspligt, kontrol, fortrolighed og beredskab er generelle og finder også anvendelse på virksomheder, som måtte være omfattet af VE-loven.


Til § 60

Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af VE-loven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås. Bestemmelsen dækker med sin formulering lovens anvendelsesområde.


De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical Commission (IEC), European Committee for Standardization (CENELEC) og European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO) samt nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings og Metrologifond (DANAK) m.v. Foruden de tekniske specifikationer indeholder bestemmelsen mulighed for at undtage visse internationale vedtagelser fra kravet om indførelse i Lovtidende. Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.


Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med de regler, der gælder for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller. Der gælder her en godkendelsesordning, som bygger på krav og procedurer for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller fastsat i det internationale regelsæt (International Electrotechnical Commission) IEC WT01. Det er nødvendigt at henvise hertil ved fastsættelse af krav til konstruktion m.v. af vindmøller. Disse regler har hidtil været fastsat i medfør af elforsyningsloven, men vil fremover skulle fassættes i medfør af VE-loven.


Endvidere kan det nævnes, at der er behov for at stille krav om, at visse certificerende virksomheder, der certificerer kvalitetsstyringssystemer for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service, skal være akkrediteret af DANAK i henhold til en given standard. Der vil typisk være tale om en DS-standard. Der vil være behov for at undtage disse tekniske specifikationer, der henvises til, fra indførelse i Lovtidende.


De internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, lovforslaget vedrører, vil typisk være detaljerede, tekniske dokumenter eller standarder, der retter sig til snævre kredse af professionelle erhvervsdrivende, og som kan rekvireres mod betaling hos Dansk Standard og andre standardiseringsorganer, der har ophavsretten til forskrifterne.


Kendskab til de standarder, der henvises til indenfor Energistyrelsens ressort, kan i øvrigt fås hos Energistyrelsen.


Den foreslåede bestemmelse er udformet som en bemyndigelse til klima- og energiministeren, og det forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes. Som bestemmelsen er udformet, kan hele eller dele af en forskrift undtages fra indførsel i Lovtidende. Det må bero på en konkret vurdering, om det er hensigtsmæssigt at kundgøre en del af en forskrift, hvor større eller mindre dele må undtages fra kundgørelse i Lovtidende på baggrund af den ophavsretlige beskyttelse.


Stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fås. Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til klima- og energiministeren, og det forudsættes, at det i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt kan gives. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer området. Det vil i dag være hos Energistyrelsen.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 5.


Energitilsynet

Til §§ 61-65

Energitilsynet og dets opgaver er primært reguleret i kapitel 11 i elforsyningsloven, hvoraf bl.a. fremgår nævnets uafhængighed og sammensætning. Disse bestemmelser vil også gælde, når tilsynet behandler opgaver i henhold til VE-loven.


Det findes af retsikkerhedsmæssige grunde mest hensigtsmæssigt udtrykkeligt at medtage enkelte bestemmelser om Energitilsynets opgaver i VE-loven. Det drejer sig om adgangen for ministeren til at bestemme, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage, samt at Energitilsynet kan tage sager op af egen drift. Tilsvarende bestemmelser findes i elforsyningslovens §§ 78 og 80. Herudover er også bestemmelsen om Energitilsynets mulighed for indhentelse af oplysninger hos virksomheder medtaget, jf. elforsyningslovens § 81.


Endvidere fremgår det, at Energitilsynet skal gøre klima- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne efter VE-loven. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i elforsyningslovens § 83.


Endelig er der indsat bestemmelser svarende til elforsyningslovens § 78 om betaling for Energitilsynets etablering og drift m.v.


Der er ikke tale om realitetsændringer, hvorfor der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningsloven.


Klager, Energiklagenævn m.m.

Til § 66

Forslaget til § 66 viderefører elforsyningslovens § 89 om klageadgang til Energiklagenævnet, jf. dog nedenfor om stk. 2 og 3. Der henvises således til elforsyningslovens § 89 for så vidt angår bemærkninger.


Der foreslås herudover indsat et nyt stk. 2, hvorefter Energiklagenævnet kan behandle klager over afgørelser truffet af Energinet.dk vedrørende grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier, dog kun hvor klageadgangen ikke er afskåret ifølge § 20, stk. 1. Energiklagenævnet vil herudover kunne behandle klager over afgørelser i forhold til garantifonden til støtte til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. Endelig vil Energiklagenævnet vil kunne behandle klager over afgørelser om, at der ikke kan udbetales pristillæg og andre ydelser, fordi køberets- og værditabsordningerne ikke er overholdt. Det findes mest hensigtsmæssigt, at Energinet.dk's afgørelser vedrørende disse ordninger kan påklages direkte til Energiklagenævnet.


I stk. 3 foreslås, at klageadgang til andre administrative myndigheder afskæres for bl.a. Energinet.dk's afgørelser vedrørende ordningerne. Tilsvarende gælder allerede for afgørelser truffet af klima- og energiministeren og Energitilsynet.


Til § 67

Forslaget til § 67 viderefører elforsyningslovens § 89 a, og vedrører klager over miljømæssige forhold i afgørelser efter § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 26-28 i denne lov. Bestemmelserne vedrører bl.a. tilladelse til elproduktionsanlæg på havet. Der er ikke foretaget realitetsændringer i bestemmelsen, hvorfor der henvises til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i lov om elforsyning.


Til §§ 68-70

Elforsyningslovens §§ 90-92 foreslås videreført i §§ 68-70 i VE-loven. Det findes mest hensigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige grunde at gentage bestemmelserne om ministerens adgang til at fastsætte regler om klageadgang, gebyr og mulighed for delegation af beføjelser.


Til § 68

Det følger bl.a. af § 68, stk. 1, nr. 1, at klageadgang til Energiklagenævnet kan afskæres for afgørelser, som er truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk. 1. Efter bestemmelsen kan endvidere klageadgangen til klima- og energiministeren afskæres.


Det er hensigten, at der som udgangspunkt skal være klageadgang til Energistyrelsen eller Energitilsynet over afgørelser truffet efter § 57, stk. 1, jf. bemærkningerne til § 57 ovenfor.


§ 68, stk. 1, nr. 1, indebærer, at klageadgangen over afgørelser fra Energitilsynet eller Energistyrelsen til Energiklagenævnet kan afskæres, således at der ikke vil være to klageinstanser. Hvis den økonomiske betydning af en sagskategori eller andre lignende forhold måtte tale for en klageadgang til Energiklagenævnet, er det ikke hensigten at afskære dette. I sådanne tilfælde vil klageadgangen fra den kollektive elforsyningsvirksomhed til ministeren kunne afskæres for at forenkle klagebehandlingen.


Bestemmelsen svarer til den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 90, stk. 1. nr. 1.


Til § 69

For så vidt angår sammensætningen af Energiklagenævnet ved behandling af sager efter VE-loven eller regler fastsat i medfør af loven, fremgår det af forslaget til § 69, at Energiklagenævnt sammensættes på samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning. Dette findes mest hensigtsmæssigt, da en del af bestemmelserne i VE-loven viderefører regler i elforsyningsloven. Dette betyder, at repræsentanterne i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landsbrugsraadet vil være erstattet af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som er udpeget af klima- og energiministeren, jf. elforsyningslovens § 91. Der er ikke foretaget realitetsændringer i bestemmelserne, hvorfor der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i lov om elforsyning.


Påbud og sanktionsbestemmelser

Til § 71

I forslaget til § 71 indsættes en bestemmelse om, at klima- og energiministeren samt Energitilsynet kan give påbud. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af elforsyningslovens § 85 c, hvortil der henvises for så vidt angår bemærkninger.


Til § 72

Der foreslås indsat straffebestemmelser vedrørende regler, der overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Det drejer sig bl.a. om manglende indhentelse af tilladelse i forbindelse med etablering og drift af elforsyningsanlæg på havet. Bestemmelserne er en videreførelse af de hidtil gældende tilsvarende bestemmelser i elforsyningslovens 87, til hvis bemærkninger der henvises.


Til § 73

Forslagets § 73 om bl.a. mulighed for bødestraf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af loven svarer med en enkelt redaktionel ændring til elforsyningslovens § 88, hvortil der henvises for så vidt angår bemærkninger.


Ikrafttræden m.v.

Til § 74

Det er forudsat i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, at VE-loven skal træde i kraft den 1. januar 2009.


Loven omfatter imidlertid en række bestemmelser om pristillæg, som først er vedtaget af Folketinget i 2. samling 2007-2008, og som indeholder statsstøtte. Disse bestemmelser kan først træde i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse. Det er derfor nødvendigt med en særlig bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser, hvis det måtte ske, at ordningerne helt eller delvis ikke når at blive godkendt inden den 1. januar 2009. Tilsvarende gælder for forslagets støtte til forgasning, medmindre støtten kan administreres inden for rammerne af de minimis-reglen. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at tidspunktet for ikrafttræden af kapitlerne 6 og 12 fastsættes af klima- og energiministeren. Tilsvarende gælder for §§ 18-20, som vedrører grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier, som finansieres af et beløb på 0,4 øre, jf. § 18, stk. 1, og § 56, stk. 3, i lov nr. 505 af 17. juni 2008.


Ministeren kan efter stk. 2 beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Bemyndigelsen til at kunne sætte visse bestemmelser i kraft før andre skal sikre, at de enkelte bestemmelser kan sættes i kraft, så snart godkendelsen fra Kommissionen foreligger.


Til § 75

Det foreslås i stk. 1, at §§ 6-17 vedrørende værditab på fast ejendom ved opstilling med vindmøller og køberet til vindmølleandele for lokale borgere har virkning for vindmøller, der tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, jf. dog om overgangsordningen i stk. 2.


Der foreslås endvidere i stk. 2 en overgangsordning, hvorefter værditabs- og køberetordningerne ikke gælder for vindmøller på land, hvor kommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse eller har offentliggjort afgørelse om, at møllen ikke er VVM-pligtig, forudsat møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010.


Med den foreslåede overgangsordning gives der opstillere af vindmøller, som har disponeret i henhold til de hidtil gældende regler, mulighed for at indrette sig på en ændret retstilstand på området.


Havvindmøller skal ikke have kommunale tilladelser, men derimod tilladelser efter bestemmelserne i §§ 22-26 fra klima- og energiministeren. Som det fremgår af bestemmelsen i stk. 2, er det en forudsætning for at disse kan være omfattet af overgangsbestemmelsen, at der inden den 1. marts 2009 er givet forundersøgelsestilladelse til det pågældende havvindmølleprojekt, og at møllerne er nettilsluttet inden den 1. september 2010. En sådan forundersøgelsestilladelse vil indtil denne lovs ikrafttræden blive givet i medfør af den tidligere § 13 i lov om elforsyning. § 13 blev indsat ved lov nr. 503 af 17. juni 2008. Lov nr. 503 indeholder i § 5 en overgangsbestemmelse, som bevirker, at der i enkelte tilfælde træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse efter § 14, stk. 2, i den tidligere elforsyningslov. Afgørelser omfattet af overgangsbestemmelsen i lov nr. 505 af 17. juni 2008 vil ligeledes betragtes som værende omfattet af overgangsbestemmelsen i nærværende lov.


Som det fremgår af stk. 3, er det Energinet.dk., der tager stilling til, om betingelserne i stk. 2 for at falde ind under overgangsordningen er opfyldt. Afgørelsen kan indbringes for klima- og energiministeren. Klima- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 2, pkt. 4, nævnte krav om, at møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010, såfremt nettilslutningen ikke kan finde sted på grund af manglende eller forsinket levering af materiel. Ved vurderingen af om der kan gives dispensation vil det blive lagt til grund, at den manglende levering af materiel til tiden ikke kan bebrejdes opstilleren.


Pristillæg til grøn ordning i elforsyningslovens § 56, stk. 3, er vedtaget af Folketinget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008, men er endnu ikke trådt i kraft. Det fremgår af den tidligere § 56, stk. 3, i lov om elforsyning, at Energinet.dk, indtil lovens ikrafttræden, har indsat optjente pristillæg på en spærret konto. Det foreslås i stk. 4, at disse beløb sammen med tilskreven forrentning bliver overført til de i § 19, stk. 2, nævnte konti.


Til § 76

Der er udstedt en lang række bekendtgørelser m.v. med hjemmel i bestemmelser i elforsyningsloven, som overføres til denne lov. Da der ikke ved overførelsen af bestemmelserne er tilsigtet en ændring af retstilstanden, er det nødvendigt at fastslå, at reglerne forbliver i kraft, selv om hjemlen er overført til denne lov. Ved stk. 2 sikres således, at bekendtgørelser m.v. forbliver i kraft, indtil klima- og energiministeren måtte fastsætte nye regler.


Til § 77

Loven gælder ligesom elforsyningsloven ikke for Færøerne og Grønland.


Ændringsbestemmelser

Til § 78

Til nr. 1


Noten til elforsyningsloven ajourføres, idet der mangler en henvisning til VE-direktivet. Samtidig fjernes henvisningerne til habitatdirektivet, VVM-direktivet og fugledirektivet. Henvisningerne til disse direktiver fremgår af noten til VE-loven, idet de relevante bestemmelser er overført til denne lov. Ændringerne er alene af oplysende karakter.


Til nr. 2


Det foreslås, at kommuner får hjemmel til at deltage i virksomhed omfattet af VE-loven samt virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter VE-loven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Forslaget skal således sikre, at kommunerne ikke mister deres hjemmel til at udøve aktiviteter, som overføres til VE-loven samt aktiviteter, som måtte knytte sig hertil. Der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser.


Til nr. 3


Definitionen af VE-bevis foreslås ophævet. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Bestemmelserne foreslås ophævet, da disse aldrig har været sat i kraft og heller ikke forventes sat i kraft. Såfremt det måtte blive aktuelt med VE-oprindelsesgarantibeviser i EU-regi, vil de næppe skulle udarbejdes på den måde, som det oprindeligt var forudsat i elforsyningsloven. De tillæg, som er givet indtil VE-bevisernes udstedelse i henhold til den gældende lovgivning, opretholdes uændret i tidsperioderne angivet i bestemmelserne.


Herudover foreslås indsat en definition af VE-elektricitet. Definitionen foreslås indsat, fordi der også efter vedtagelsen af VE-loven vil være enkelte henvisninger til VE-elektricitet i elforsyningsloven. Definitionen henviser til VE-loven, således at definitionen bliver ens i de to love.


Til nr. 4


§ 8 i lov om elforsyning angår dækning af omkostninger, som de kollektive elforsyningsvirksomheder pålægges i medfør af elforsyningsloven. Disse omkostninger indregnes i de almindelige tariffer til elforbrugerne som andre drifts- og anlægsomkostninger, jf. den foreslåede stk. 4.


Ifølge stk. 2 og 3 skal omkostningerne ved nærmere angivne opgaver betales af alle forbrugere efter ensartede principper gennem en særlig tarif (PSO eller Public Service Obligation). Der er tale om opgaver, som i loven er pålagt Energinet.dk og til dels net- og transmissionsvirksomhederne som en særlig samfundsmæssig forpligtelse, især udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elektricitet, men også andre forpligtelser vedrørende forsyningssikkerhed m.v.


Som følge af nærværende lovforslag foretages der redaktionelle ændringer i den foreslåede affattelse af § 8 i lov om elforsyning, idet henvisninger til bestemmelser i elforsyningsloven ændres til de tilsvarende bestemmelser i lov om vedvarende energi, og bestemmelser om VE-beviser udgår, jf. bemærkningerne til nr. 3 ovenfor. Det bemærkes, at tilskuddet til grøn ordning, som tidligere fremgik af elforsyningslovens § 56, stk. 3, videreføres i § 18, hvortil der henvises.


Herudover følger det af den politiske aftale af 21. februar 2008, at garantifonden på 10 mio. kr. til støtte til finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.v. skal finansieres som PSO. Det foreslås således indsat i stk. 2, at Energinet.dk's nødvendige omkostninger til ydelser efter § 21 i VE-loven kan opkræves hos elforbrugerne.


Det følger af ændringen af stk. 4, at de kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør VE-loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, således som det gælder for omkostninger i medfør af elforsyningsloven. Dette vil eksempelvis gælde Energinet.dk's omkostninger i forbindelse med administration af værditabsordningen, køberetsordningen og den grønne ordning.


Det følger af stk. 5, at de kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende betaling af beløb til ydelser som nævnt i stk. 2 og 3, opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer. Det vil således gælde Energinet.dk's administrative opgaver vedrørende eksempelvis garantiordningen som nævnt i den foreslåede § 21, som er ny, og vedrørende udbetaling af pristillæg, som hidtil har været en del af elforsyningsloven.


Tilsynet med afholdelsen og fordelingen af omkostninger efter § 8 hører under Energitilsynet som led i denne myndigheds tilsyn med priser og betingelser for elektricitet.


Til nr. 5


Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.


Til nr. 6


Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af ophævelsen af bestemmelserne om VE-beviser.


Til nr. 7


I VE-loven pålægges Energinet.dk bl.a. tilsynsopgaver i forbindelse med indførelsen af en række foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller. I den forbindelse benævnes Energinet.dk ved navn. Det findes derfor mest naturligt og konsekvent at ændre elforsyningsloven, således at Energinet.dk også i denne lov nævnes ved navn. Der er ikke tale om realitetsændringer. Energinet.dk's virksomhed er i øvrigt reguleret i lov om Energinet.dk.


Til nr. 8


Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven, og at bestemmelserne om VE-beviser ophæves.


Til nr. 9


Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.


Til nr. 10


Bestemmelserne foreslås ophævet, fordi de overføres til §§ 22-29 i VE-loven.


Til nr. 11


Der er tale om indsættelse af en henvisning til VE-loven som følge af, at dele af kapitel 9 om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.


Til nr. 12 og 13


Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af, at bestemmelserne om elproduktionsanlæg på havet overføres til VE-loven.


Til nr. 14


Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.


Til nr. 15


Der er tale om en ændring, som følge af, at Energinet.dk nævnes ved navn. Der henvises til bemærkninger til nr. 7 ovenfor.


Til nr. 16


Der er dels tale om redaktionelle ændringer dels tale om ændringer af henvisninger som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.


Til nr. 17


Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at bestemmelser om regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller overføres til VE-loven.


Til nr. 18


Bestemmelserne om nettilslutning og regulering af elproduktion m.v. for udbudte havvindmølleparker foreslås ophævet, fordi de overføres til §§ 31, 32, 34 og 35 i VE-loven.


Til nr. 19


Der er tale om indsættelse af en henvisning til VE-loven som følge af, at dele af kapitel 9 om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.


Til nr. 20 og 21


Der er tale om ændringer, som følge af at Energinet.dk nævnes ved navn. Der henvises til bemærkninger til nr. 7 ovenfor.


Til nr. 22


Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af ophævelsen af bestemmelserne om VE-beviser.


Til nr. 23


Bestemmelsen om, at ministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser, foreslås ophævet. Ophævelsen er en følge af ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Der henvises til bemærkninger til nr. 3 ovenfor.


Til nr. 24


Bestemmelsen om, at forsyningspligtige virksomheder skal tilbyde forbrugeren opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser, foreslås ophævet. Ophævelsen er en følge af ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Der henvises til bemærkninger til nr. 3 ovenfor.


Til nr. 25


Det foreslås, at § 37 også kommer til at omfatte aktiviteter omfattet af VE-loven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Ændringsforslaget skal sikre, at det gældende anvendelsesområde for bestemmelsen bibeholdes. Der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser.


Til nr. 26


Der foreslås ændringer af elforsyningslovens § 37 a, således at aktiviteter omfattet af VE-loven bliver behandlet på samme måde som aktiviteter omfattet af elforsyningsloven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven Ændringsforslaget skal således sikre, at den gældende retstilstand bibeholdes uanset opdelingen af elforsyningsloven.


Til nr. 27


Forslaget til ændring af bestemmelsen om betaling for myndighedsbehandling skal ses i sammenhæng med § 58 i forslag til VE-loven. Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 51 a foreslås opdelt, således at reglerne om betaling for myndighedsbehandling i elforsyningsloven alene komme til at vedrøre bestemmelser i elforsyningsloven, og reglerne om betaling for myndighedsbehandling i VE-loven alene kommer til at vedrøre bestemmelser VE-loven.


Til nr. 28


Det foreslås, at bestemmelsen om betaling til dækning af omkostningerne ved opstilling af rammer for markedet for VE-beviser samt administration heraf ophæves. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Der henvises til bemærkninger til nr. 3 ovenfor.


Til nr. 29


Bestemmelserne om pristillæg foreslås ophævet, fordi de overføres til §§ 36-50 i VE-loven.


Til nr. 30


Der er tale om en konsekvensændring i overskriften, således at den tilpasses de tilbageværende bestemmelser i elforsyningsloven.


Til nr. 31


Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at prisbestemmelser m.v. overføres til VE-loven.


Til nr. 32


Der er tale om en konsekvensændring i overskriften, således at den tilpasses de tilbageværende bestemmelser i elforsyningsloven.


Til nr. 33 og 34


De nye affattelser af §§ 59 og 59 a er en følge af, at bestemmelserne foreslås opdelt og redaktionelle ændringer. Elforsyningsloven vil således alene komme til at regulere, hvordan markedsprisen fastsættes m.v. for elektricitet på anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. Tilsvarende gælder for regulering af salg af elproduktion. VE-loven vil herefter regulere, hvordan markedsprisen fastsættes m.v. for elektricitet på anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven. Tilsvarende gælder for regulering af salg af elproduktion. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslagene til §§ 51 og 52 i VE-loven.


Til nr. 35


Bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser foreslås ophævet, da disse aldrig har været sat i kraft og heller ikke forventes sat i kraft Såfremt det måtte blive aktuelt med VE-oprindelsesgarantibeviser i EU-regi, vil de næppe skulle udarbejdes på den måde, som det oprindeligt var forudsat i elforsyningsloven. De tillæg, som er givet indtil VE-bevisernes udstedelse i henhold til den gældende lovgivning, opretholdes uændret i opretholdes uændret i tidsperioderne angivet i bestemmelserne.


Til nr. 36 og 37


Ændringen af §§ 64, 65 og 65 a er en følge af, at bestemmelserne foreslås opdelt, således at elforsyningslovens bestemmelser alene kommer til at vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. De tilsvarende bestemmelser i VE-loven vil herefter vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til §§ 53, 55 og 56 i VE-loven.


Til nr. 38


Bestemmelsen om overtagelse af vindmøller i elforsyningslovens § 66 foreslås ophævet, fordi ordningen er ophørt. Bestemmelsen har herefter ikke længere betydning.


Elforsyningslovens § 68 foreslås ophævet, fordi bestemmelsen overføres til §§ 30 og 33 i VE-loven, hvortil der henvises.


Til nr. 39


Det foreslås, at § 68 a opdeles, således at bestemmelsen alene kommer til at vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. Den tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede § 57 i VE-loven vil herefter vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven.


Ifølge stk. 1 kan der fastsættes regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af bestemmelser i elforsyningsloven om pristillæg, nettilslutning m.v. til miljøvenlig elektricitet. Det er hensigten at opretholde den hidtidige opgavefordeling, hvorefter Energinet.dk bl.a. træffer afgørelse om pristillæg og andre ydelser, mens afgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg (elforsyningslovens § 67) træffes af den virksomhed, som ejer det net, hvortil vindmøllen bliver tilsluttet.


Den ændrede § 68 a svarer i øvrigt i princippet til forslaget til § 57 i VE-loven. Der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.


Den ændrede § 68 a svarer i øvrigt i princippet til forslaget til § 57 i VE-loven. Der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.


Til nr. 40


Forslaget om ophævelse af bestemmelsen om administrationsbidrag i forbindelse med varetagelse af købsforpligtelser efter § 62 er en følge af, at bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser ophæves. Der henvises til bemærkningerne til nr. 35.


Til nr. 41


Der er tale om en ændring, som følge af, at Energinet.dk nævnes ved navn. Der henvises til bemærkninger til nr. 7 ovenfor.


Til nr. 42


Forslaget om ophævelse af bestemmelsen om tilsyn og kontrol med VE-beviser er en følge af, at bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser ophæves. Der henvises til bemærkningerne til nr. 35.


Til nr. 43


Det foreslås, at henvisningen til stk. 2 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringspunkt nr. 41, hvor § 85 a, stk. 2, som omhandler VE-beviser, foreslås ophævet.


Til nr. 44


Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 72 i VE-loven. Det foreslås således, at hjemlen til bødestraf for etablering og drift af anlæg efter §§ 13, 15, 16 og 18 uden tilladelse overføres til VE-loven. Ændringen medfører, at straffebestemmelserne i lov om elforsyning alene relaterer sig til regler i denne lov. Tilsvarende vil gælde for VE-loven.


Til nr. 45


Ifølge § 90, stk. 1, nr. 1, kan klageadgang til Energiklagenævnet afskæres for afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 1.


Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 68, stk. 1, nr. 1, i VE-loven. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.


Til nr. 46


Elforsyningslovens § 89 a foreslås ophævet, fordi bestemmelsen overføres til § 67 i VE-loven.


Til nr. 47


Det foreslås, at § 93, stk. 2, ophæves. Der er tale om en overgangsbestemmelse, som ikke længere har betydning. På grund af ophævelsen af bestemmelserne om VE-beviser og den deraf følgende ændring af § 8, vil bestemmelsen ikke længere give mening.


Til § 79

Der foreslås ændringer af varmeforsyningslovens § 23 m, således at aktiviteter omfattet af VE-loven bliver behandlet på samme måde som aktiviteter omfattet af elforsyningsloven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Ændringsforslaget skal således sikre, at den gældende retstilstand bibeholdes uanset opdelingen af elforsyningsloven.


Til § 80

Til nr. 1


Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk, at Energinet.dk efter reglerne i bl.a. elforsyningsloven varetager systemansvarlig virksomhed m.v. Ved VE-loven overføres visse systemsansvarsopgaver fra elforsyningsloven til VE-loven. Som konsekvens heraf foreslås indsat en henvisning til VE-loven.


Endvidere indsættes en bestemmelse i 3. pkt. om, at Energinet.dk varetager administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og VE-loven. En række af disse opgaver, herunder især administration af pristillæg til miljøvenlig elproduktion, påhviler allerede i dag Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven og bekendtgørelser fastsat i medfør af loven. Den del af disse bestemmelser, som vedrører VE-elektricitet, overgår med dette lovforslag til VE-loven, mens bestemmelser, som vedrører bl.a. naturgasbaseret kraftvarme, forbliver i elforsyningsloven.


De beløb, som udbetales som pristillæg m.v., opkræves hos elforbrugerne over Energinet.dk's tariffer, jf. § 8 i elforsyningsloven. Hertil kommer nye opgaver, som indgår i forslaget til VE-loven, og som vedrører vindmølleudbygningen (værditabs- og køberetsordninger, grøn ordning og garantifond).


Ved ændringen præciseres det, at de nævnte administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af elforsyningsloven og VE-loven er en del af Energinet.dk's hovedaktiviteter ifølge stk. 2 og kan indregnes i virksomhedens tariffer efter elforsyningslovens bestemmelser herom.


Til nr. 2


Der foreslås en henvisning til lov om fremme af vedvarende energi i § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk.


Ifølge denne bestemmelse skal aktiviteter, som ligger uden for Energinet.dk's hovedaktiviteter i stk. 2, og som virksomheden varetager i medfør af loven om Energinet.dk, elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.


Ændringen indebærer, at principperne i stk. 4 gælder for sådanne aktiviteter i medfør af VE-loven og de andre nævnte love.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
med de ændringer, som følger af lov nr. 505 af 17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning (Øget udbredelse af vedvarende energi m.v.) og lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning (Implementering af energiaftalen)
  
   
Lov om elforsyning
 
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
   
  
§ 78. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 549 af 6.juni 2007, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008,§ 1 lov nr. 504 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 505 af 17. juni 2008 og § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1.Fodnotentil lovens titel affattes således:
Fodnoten til lovens titel:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).

 
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33).«
   
§ 4. En kommune kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1. En kommune kan deltage i elhandelsvirksomheder, som handler med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på annullering i det danske kvoteregister, jf. lov om CO2-kvoter, og i direkte forbindelse med salg af elektricitet.
 
2. I § 4, stk. 1, indsættes efter »§ 2, stk. 1«: », eller lov om fremme af vedvarende energi« og i § 4, stk. 2, indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »eller lov om fremme af vedvarende energi,«.
Stk. 2. En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende gælder for Energinet.dk.
  
   
§ 5. .
17) VE-bevis: Et omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne former for VE-elektricitet.
 
3.§ 5, nr. 17, affattes således:
»17) VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi.«
   
§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a- 9 a.
 
4.§ 8 affattes således:
»§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a.
Stk. 2. Enhver elforbruger her i landet skal fra det af klima- og energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.
 
Stk. 2. Energinet.dk's nødvendige omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 21, 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug.
Stk. 3. Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug.
 
Stk. 3. Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af Energinet.dk for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive områder:
Stk. 4. Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af den systemansvarlige virksomhed for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive områder:
1) Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58-58 b og § 59 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.
2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk. 6, og §§ 67 og 68.
3) Omkostninger som den systemansvarlige virksomhed efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 17, stk. 6.
4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 68.
Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger ved betaling af ydelser som nævnt i stk. 3 og 4 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. For den systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5 og 6 nævnte omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser.
Stk. 8. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 3 og 4. Den systemansvarlige virksomhed opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til den systemansvarlige virksomhed, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.
 
1) Energinet.dk's nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2.
2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk. 6, og § 67 i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.
3) Omkostninger som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi.
4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 4. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. For Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og 5 nævnte omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive områder, der modtager Energinet.dk's ydelser.
Stk. 7. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 2 og 3. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.«
   
§ 8 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 56-58 b i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000.
 
5. I § 8 a, stk. 1, ændres »§§ 56-58 b« til: »§§ 58, 58 a og 58 b i denne lov og §§ 36-50 i lov om fremme af vedvarende energi«.
   
§ 8 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 3 og 4, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner.
 
6. I § 8 b, og § 9 a, stk. 1-4, og § 85 a, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3 og 4« til: »§ 8, stk. 2 og 3«.
   
§ 9 a. En virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.
  
Stk. 2. En elforbruger, der producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.
  
Stk. 3. Der betales ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.
  
Stk. 4. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte principper.
  
   
§ 85 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som nævnt i § 8, stk. 3 og 4.
  
   
  
7. Overalt i loven ændres »Den systemansvarlige virksomhed« og »den systemansvarlige virksomhed« til: »Energinet.dk«, og »Den systemansvarlige virksomheds« og »den systemansvarlige virksomheds« til: »Energinet.dk's«.
   
§ 9. Netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:
 
8. I § 9 ændres »§§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1« til: »§§ 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«, og »§ 8, stk. 3« ændres til: »§ 8, stk. 2«.
1) For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds samlede omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3, nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.
  
2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til de nævnte ydelser.
  
   
§ 9 b. .
Stk. 4. § 65 om tilbageholdelse af pristillæg efter §§ 56-58 b ved manglende oplysninger fra elproducenten finder tilsvarende anvendelse på kompensation efter ovenstående bestemmelser.
 
9. I § 9 b, stk. 4, ændres »§§ 56-58b« til: »§§ 58, 58 a og 58b«.
   
Elproduktionsanlæg på havet
§ 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima- og energiministeren.
 
10. Overskriften »Elproduktionsanlæg på havet« efter § 12 b og §§ 13-17, 17 a, 17 b og 18 ophæves.
Stk. 2. Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.
  
Stk. 3. Tilladelse til forundersøgelse gives til områder, hvor klima- og energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 15, stk. 4, samt om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lignende.
  
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2-4.
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 4.
  
   
§ 14. Ved udbud gives tilladelsen efter § 13 til den, som vinder udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive særlige forhold eller vilkår, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud.
  
Stk. 2. Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister.
  
Stk. 3. Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til forundersøgelser efter § 13 til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf. dog § 13, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.
  
   
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 2.
  
   
§ 15. Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapporttil klima- og energiministeren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelserne i stk. 2-4.
  
Stk. 2. Inden 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima- og energiministerens tilladelse kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages til en anden.
  
Stk. 3. Modtager klima- og energiministeren et tilsagn, som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 16. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet.
  
Stk. 4. Modtager klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2 eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre.
  
   
§ 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og energiministeren.
  
Stk. 2. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 15, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.
  
Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
  
   
§ 17. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af stk. 1.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Klima- og energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Klima- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16 omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med
  
1) de i stk. 1 nævnte vurderinger,
  
2) den i stk. 2 nævnte afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og
  
3) ansøgninger om tilladelse efter § 16.
  
Stk. 5. Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 16.
  
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 4, nr. 3.
  
   
§ 17 a. Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
  
Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
  
1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
  
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.
  
Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
  
Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 16 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
  
1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller
  
2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.
  
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
  
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.
  
   
§ 17 b. Klima- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
  
   
§ 18. Anlæg nævnt i § 16, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima- og energiministeren. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges.
  
Stk. 2. Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 13-17 b og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.
  
Stk. 3. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 13-17 b, om dennes tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.
Stk. 4. Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 13-16 og 18 kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til andre.
  
   
§ 22. En netvirksomhed skal .
4) varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,
 
11. I § 22, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »kapitel 9«: »og lov om fremme af vedvarende energi«.
   
§ 22 a. .
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 16, stk. 1, og elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om Energinet.dk.
 
12. I § 22 a, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«.
   
§ 22 b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 17 a for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 17 a, stk. 2-6.
 
13. I § 22 b ændres »§ 17 a« til: »§ 27 i lov om fremme af vedvarende energi«, og »§ 17 a, stk. 2-6« ændres til: »§ 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi«.
   
§ 27 c. .
Stk. 2. Brugere af det kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af den systemansvarlige virksomhed og på baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn til den systemansvarlige virksomhed. Elproduktion, som er omfattet af § 59 a, stk. 1, er undtaget fra anmeldelsespligten.
 
14. I § 27 c, stk. 2, indsættes efter »§ 59 a, stk. 1,«: »eller § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi,«.
   
§ 27 c. .
Stk. 6. Såfremt den systemansvarlige virksomhed forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder virksomheden betaling herfor. Den systemansvarlige virksomhed yder dog ikke betaling, hvis virksomheden forlanger omlægninger i forhold til anmeldte planer for elproduktion, elforbrug og elhandel som nævnt i stk. 3, inden planerne er godkendt, og omlægningerne er nødvendige
1) for ikke at overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk. 1 eller
2) for at bringe balance i de enkelte brugeres planlagte elproduktion, elforbrug eller elhandel.
 
15. I § 27 c, stk. 6, ændres to steder »virksomheden« til: »Energinet.dk«.
   
§ 27 c. .
Stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Dette gælder dog ikke for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 56 a og 56 b, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57, stk. 2, og § 57 c og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.
 
16.§ 27 c, stk. 8, 2. pkt., affattes således:
»Energinet.dk afholder dog omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a i denne lov.«
   
§ 27 c. .
Stk. 12. Elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i § 27 f er undtaget fra ovenstående bestemmelser.
 
17. I § 27 c, stk. 12, ændres »§ 27 f« til: »§ 34 i lov om fremme af vedvarende energi«.
   
§ 27 f. Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 14.
 
18.§§ 27 f-27 i ophæves.
Stk. 2. Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til den systemansvarlige virksomhed.
  
Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af
  
1) fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller
2) kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering.
  
Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.
  
Stk. 5. Hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set påfører systemet.
  
Stk. 6. Den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3.
  
Stk. 7. Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af forskrifterne.
  
   
§ 27 g. Den systemansvarlige virksomhed yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 27 f, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 18.
  
Stk. 2. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved
  
1) en pris svarende til den i § 56 e, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og
  
2) en pris svarende til den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 56 e, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter § 64, stk. 2.
  
Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.
  
Stk. 4. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.
  
Stk. 5. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. Bestemmelserne i § 27 f, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for de i 1. pkt. nævnte forskrifter.
  
   
§ 27 h. Hvis elproducenten ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i et udbud efter § 14, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for den systemansvarlige virksomheds deraf følgende tab.
  
Stk. 2. Hvis den systemansvarlige virksomhed ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkår i udbuddet, ifalder virksomheden objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab.
  
Stk. 3. Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med de i udbudsvilkårene nævnte betingelser og rammer. Uenighed om adgangen til erstatning efter stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen afgøres af domstolene.
  
Stk. 4. Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af den systemansvarlige virksomhed.
  
Stk. 5. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i den systemansvarlige virksomheds prisfastsættelse efter § 71, jf. i øvrigt § 27 i, stk. 4:
  
1) Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1.
  
2) Erstatningsbeløb, som den systemansvarlige virksomhed betaler efter stk. 2 og 4.
  
3) Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver dækket af elproducenten.
  
   
§ 27 i. Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling efter § 19 er forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i fornødent omfang medvirke til den systemansvarlige virksomheds opfyldelse af pålæg til denne virksomhed om etablering af ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk. Med et ilandføringsanlæg forstås en transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et aftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet.
  
Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig over for elproducenten for udførelsen af ilandsføringsanlægget.
  
Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomheden fastsætter ved forhandling omfanget af aktiviteter, som påhviler transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes, afholdes transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, af den systemansvarlige virksomhed efter regning.
  
Stk. 4. Den systemansvarlige virksomheds afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3 indgår i et eventuelt erstatningskrav mod elproducenten efter § 27 h, stk. 1, inden for rammerne af udbudsvilkårene og medgår i øvrigt i den systemansvarlige virksomheds opkrævning af beløb som nævnt i § 27 h, stk. 5, nr. 3.
  
Stk. 5. Uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse afgøres af domstolene.
  
   
§ 28. .
Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver: .
4) Varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
 
19. I § 28, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »kapitel 9«: », lov om fremme af vedvarende energi«.
   
§ 28. .
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler en systemansvarlig virksomhed.
 
20. I § 28, stk. 3, ændres »en systemansvarlig virksomhed« til: »Energinet.dk i medfør af ovenstående bestemmelser«.
   
§ 28 b. Den systemansvarlige virksomhed skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomheden skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.
 
21.§ 28 b, stk. 1, affattes således:
»Energinet.dk skal som systemansvarlig virksomhed opstille et program for intern overvågning, som beskriver Energinet.dk's tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Energinet.dk skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.«
   
§ 29. .
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter, herunder regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 4, nr. 1.
 
22. I § 29, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 4, nr. 1« til: »§ 8, stk. 3, nr. 1«.
   
§ 32. .
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser. Ministeren kan stille vilkår for godkendelsen, herunder at aktiviteterne drives i selvstændige virksomheder med begrænset ansvar.
 
23.§ 32, stk. 2, ophæves.
   
§ 34. .
Stk. 3. En virksomhed, der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal tilbyde forbrugeren opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.
 
24. § 34, stk. 3, ophæves.
   
§ 37. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.
 
25. I § 37, stk. 1, indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »eller lov om fremme af vedvarende energi,«.
   
§ 37 a. .
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
 
26. I § 37 a, stk. 2-4, indsættes efter »denne lov«: »lov om fremme af vedvarende energi«.
Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
  
Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.
  
   
§ 51 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved .
2) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 13, stk. 1, § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1,
 
27.§ 51 a, nr. 2, affattes således:
»2) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1,«.
   
§ 51 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved .
3) behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk,
4) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser og
5) opstilling af rammer for markedet for VE-beviser samt administration heraf.
 
28. I § 51 a, nr. 3, ændres »lov om Energinet.dk,« til: »lov om Energinet.dk og«, og i § 51 a, nr. 4, ændres »godkendelser og« til: »godkendelser.«, og § 51 a, nr. 5, ophæves.
   
a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet
§ 55. Ved VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles på vandkraftanlæg under 10 MW.
 
29. I kapitel 9 ophæves overskriften »a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet« og §§ 55, 56, 56 a-56 f, 57, 57 a-57f.
Stk. 2. Med elværksfinansierede anlæg menes VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- og energiministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk. 1. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er omfattet af begrebet VE-elektricitet.
  
   
Pristillæg m.v. til vindmøller
§ 56. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b, og havvindmøller som nævnt i § 56 e.
  
Stk. 2. Der ydes et pristillæg til vindmøller som nævnt i stk. 1, som udgør 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.
  
Stk. 3. Der ydes endvidere et pristillæg på 0,4 øre pr. kWh i de første 22.000 fuldlasttimer til elektricitet fra en vindmølle på land omfattet af stk. 1. Indtjente beløb indsættes indtil videre af Energinet.dk på en spærret konto med henblik på, at der ved lov etableres en grøn ordning til naturgenopretning.
  
Stk. 4. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde.
  
Stk. 5. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 1 nævnte vindmøller.
  
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan for vindmøller nævnt i stk. 1-5 og §§ 56 a-56 f fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.
  
   
§ 56 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b og elværksfinansierede vindmøller.
  
Stk. 2. Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3
  
Stk. 3. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:
  
1) For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.
  
2) For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.
  
3) For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.
  
Stk. 4. Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
  
Stk. 5. Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
  
Stk. 6. Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:
  
1) For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.
  
2) For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning.
  
Stk. 7. For elproduktion som nævnt i stk. 6 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
  
Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende som nævnt i stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. som nævnt i stk. 6, nr. 2.
  
   
§ 56 b. Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset tilslutningstidspunktet og fastsættes således, at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
  
Stk. 2. Der udstedes ikke VE-bevis for elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter stk. 1.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at pristillægget skal bortfalde.
  
   
§ 56 c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.
  
Stk. 2. For elektricitet produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet.
  
Stk. 3. For elektricitet produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer.
  
Stk. 4. Til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
  
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.
  
   
§ 56 d. Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller.
  
Stk. 2. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004 på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.
  
Stk. 3. Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 56 a, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
  
Stk. 4. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2010, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2010. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.
  
Stk. 5. Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde:
  
1) For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til de første 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 59, stk. 2, nr. 3, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 56 f, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh.
  
2) For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til de første 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt.
  
Stk. 6. Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2010, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 59, stk. 2, nr. 3, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter den systemansvarlige virksomhed herom senest ved nettilslutningen.
  
Stk. 7. En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes til elforsyningsnettet eller til en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet.
  
Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af den i stk. 5 nævnte pulje.
  
   
§ 56 e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 14.
  
Stk. 2. Pristillæg som nævnt i stk. 1 ydes således:
  
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
  
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.«
  
Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
  
Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.
  
Stk. 5. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 2 nævnte havvindmølleparker.
  
Stk. 6. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.
  
   
§ 56 f. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 56 a-56 c. Der ydes ikke pristillæg efter denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 1999.
  
Stk. 2. Der udstedes VE-beviser for elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
  
Stk. 3. Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 3 eller 4, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.
  
Stk. 4. Endvidere ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde.
  
   
Pristillæg m.v. til andre VE-elproduktionsanlæg
  
   
§ 57. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved biogas som energikilde.
  
Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender biogas, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 74,5 øre pr. kWh.
  
Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biogas sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 40,5 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved biogas.
  
Stk. 4. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2009 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.
  
   
§ 57 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved anvendelse af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 57 b.
  
Stk. 2. For elektricitet som nævnt i stk. 1 ydes der et pristillæg på 15 øre pr. kWh, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler.
  
   
§ 57 b. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse på elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og som omfattes af den hidtidige § 57 a som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.
  
Stk. 2. Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i stk. 1 i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001. Støtten ydes på følgende måde:
  
1) Der ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.
  
2) Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.
  
3) Der udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
  
Stk. 3. Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der pristillæg efter § 57 a.
  
   
§ 57 c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes
  
1) solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller
  
2) andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b.
  
Stk. 2. For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
  
Stk. 3. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 22. april 2004 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:
  
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
  
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes der VE-beviser. Indtil VE-beviser udstedes, ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
  
   
§ 57 d. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor følgende vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder:
  
1) Solenergi, bølgekraft eller vandkraft.
  
2) Andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b.
  
Stk. 2. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
  
Stk. 3. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder på følgende måde:
  
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af biogas eller andre energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens nærmere bestemmelse et pristillæg, som udgør 26 øre pr. kWh i 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
  
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes der VE-beviser. Indtil VE-beviser udstedes, ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende energikilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, når VE-andelen efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
  
   
§ 57 e. Den systemansvarlige virksomhed yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet.
  
Stk. 2. Tilskud ydes af en pulje, som den systemansvarlige virksomhed etablerer og administrerer. Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr. årligt i 4 år.
  
Stk. 3. Der ydes tilskud med henblik på at fremme markedsintroduktionen af anlæg som nævnt i stk. 1, herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at anlægget er nettilsluttet.
  
Stk. 4. Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 57 c, stk. 3, nr. 1, eller § 57 d, stk. 3, nr. 1.
  
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tildeling af midler, herunder om tilskudsstørrelser, og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.
  
   
§ 57 f. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg efter §§ 57-57 e.
  
Stk. 2. Der udstedes ikke VE-bevis for elektricitet omfattet af § 57, § 57 a, § 57 c, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, § 57 d, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, og § 57 e.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for udvalget nævnt i § 3 fastsætte regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 57-57 d skal nedsættes eller bortfalde, og fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 57 c, stk. 3, nr. 1, og § 57 d, stk. 3, nr. 1.
  
Stk. 4. Der udstedes ikke VE-bevis eller ydes pristillæg efter §§ 57 a-57 d for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.
  
Stk. 5. Der kan tillige ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 57, stk. 3, § 57 a og § 57 d. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 57 a.
  
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter §§ 57-57 e. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.
  
   
b. Pristillæg m.v. til andre former for miljøvenlig elektricitet
§ 58. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret som nævnt i nr. 1 og 2:
1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraft-varme-anlæg og eleproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57, stk. 2, og § 57 c.
 
30. Overskriftenfør § 58 affattes således: »Pristillæg m.v.«.
31. I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »§ 57, stk. 2, og § 57 c« til: »§ 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi«.
   
c. Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v.
 
32. Overskriften efter § 58 b affattes således: »Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v.«.
   
§ 59. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til den systemansvarlige virksomhed mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg som nævnt i §§ 56-58 b. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.
 
33.§ 59 affattes således:
»§ 59. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 58, 58 a og 58 b. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.
Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:
 
Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:
1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a-56 c, § 56 e, § 57, stk. 2, §§ 57 b, 57 c og 58 a fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
 
1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 58 a fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg som nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i pågældende område.
 
2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende område.
3) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller som nævnt i § 56 f bortset fra de i nr. 4 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.
  
4) Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 56 f, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.
  
Stk. 3. Med spotpris for elektricitet menes den af den nordiske elbørs, Nordpool, angivne timepris pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område.
 
Stk. 3. Med spotpris på elektricitet menes den timepris pr. kWh, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver på spotmarkedet for pågældende område.
Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a og 56 b, § 57 c, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, og § 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner den systemansvarlige virksomhed det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.
 
Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 58 a i en time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i denne bestemmelse. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.«
Stk. 5. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 c, 56 e og 57 b overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et negativt pristillæg. Det negative for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 c og 57 b kan ikke overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.
  
   
§ 59 a. Den systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra nedennævnte anlæg på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten:
 
34.§ 59 a affattes således:
»§ 59 a. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.
1) Vindmøller omfattet af §§ 56 a eller 56 b og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57, stk. 2, og § 57 c.
  
2) Decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.
  
Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.
 
Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.
Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele den systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.
 
Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.
Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle som nævnt i § 56 f, stk. 1, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder i forbindelse hermed.
 
Stk. 4. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk's øvrige opgaver, dog ikke opgaver i henhold til § 52, stk. 1 og 4, i lov om fremme af vedvarende energi«.
Stk. 5. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver.
  
Stk. 6. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.
  
   
VE-beviser
 
35. Overskriften »VE-beviser« efter § 59 a og §§ 60-63 ophæves.
   
§ 60. Producenter af VE-elektricitet modtager beviser for den mængde VE-elektricitet, som de har produceret, jf. dog § 56-56 f og § 57 f, stk. 2 og 4.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvilke producenter der fra et af ministeren fastsat tidspunkt er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse, tildeling og omsætning af VE-beviser.
  
   
§ 61. Fra et af klima- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Klima- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve. Købsforpligtelsen fastsættes ensartet for alle elforbrugere som en pligt til at erhverve en bestemt andel VE-beviser i forhold til elforbruget.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren nedsætter købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt at opfylde denne.
  
   
§ 62. De forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af købsforpligtelsen efter § 61 for deres kunder.
  
Stk. 2. Forbrugere med en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage deres købsforpligtelse eller anmode den forsyningspligtige virksomhed i det pågældende forsyningsområde om at indkøbe VE-beviser på deres vegne.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af købsforpligtelsen skal dokumenteres.
  
   
§ 63. Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser for. Beløbet betales til statskassen.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling og inddrivelse af det i stk. 1 nævnte beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for beløbet.
  
   
§ 64. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 56-58 b og § 59 a, stk. 1. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.
 
36. I § 64, stk. 1, ændres »§§ 56-58b« til: »§§ 58, 58 a og 58 b«, og § 64, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Pristillæg efter § 56 e kan ikke genoptages efter fravalget.
  
   
§ 65. Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
 
37. I § 65, stk. 1, og § 65 a, stk. 1, ændres »§§ 56-58 b« til: »§§ 58, 58 a og 58 b«.
   
§ 65 a. Den systemansvarlige virksomhed udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg.
 
38. Overskriften »Overtagelse af vindmøller« efter § 65 a og §§ 66 og 68 ophæves.
   
Overtagelse af vindmøller
  
   
§ 66. Klima- og energiministeren overtager efter anmodning fra en vindmølleejer dennes vindmølle og forpligtelsen til betaling af restgælden på lån optaget til finansiering af vindmøllen, hvis
  
1) vindmølleejeren kan dokumentere, at vedkommende ikke vil kunne afvikle restgælden på lån optaget til finansiering af vindmøllen på grund af ændring af pristillæg efter § 56 a, stk. 4, eller tilsvarende ændring efter tidligere gældende bestemmelser, og
  
2) det pågældende lån til finansiering af vindmøllen er optaget inden den 29. april 1999.
  
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån optaget af vindmølleejere, der ejer en del af en vindmølle. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på elværksejede vindmøller.
  
Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan efter anmodning overtage en vindmølle, som klima- og energiministeren har overtaget, imod at betale statens omkostninger og overtage statens forpligtelser vedrørende vindmøllen. Den systemansvarlige virksomhed skal nedtage, drive eller videresælge vindmøllen på de for elforbrugerne gunstigst mulige betingelser.
  
Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed kan indregne sine nettoomkostninger ved den overtagne vindmølle i virksomhedens priser, jf. § 71. Den systemansvarlige virksomheds indtægter og udgifter vedrørende vindmøllen skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige opgaver.
  
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om overtagelsesordningens omfang og anvendelse. Anmodning om overtagelse skal være indgivet senest den 15. januar 2005.
  
   
§ 68. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om,
  
1) hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre,
  
2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,
  
3) hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og
  
4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3-6.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling og drift, om krav til certificering og prøvning vedrørende disse forhold samt om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om godkendelse.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler som nævnt i stk. 2.
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.
  
   
§ 68 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer bestemmelserne i §§ 56- 59 a, 63 a-65 a, 67 og 68 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt træffer afgørelse i forhold, der er reguleret i de nævnte bestemmelser.
 
39.§ 68 a affattes således:
»§ 68 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 58, 58 a, 58 b, 59, 59 a, 63 a, 64, 65, 65 a og 67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.
  
Stk. 2. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, med mindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 78, stk. 3, eller § 90, stk. 1, nr. 1.«
   
§ 72. .
Stk. 5. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62.
 
40. I § 72, stk. 5, udgår », samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62«.
   
§ 84. .
Stk. 3. Kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele den systemansvarlige virksomhed de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af dennes opgaver.
 
41. I § 84, stk. 3, ændres »varetagelsen af dennes opgaver« til: »varetagelse af Energinet.dk's opgaver«.
   
§ 85 a. .
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.
 
42.§ 85 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
   
§ 85 a. .
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan herunder fastsætte, at
1) en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse,
 
43. I § 85 a, stk. 3, der bliver stk. 2, og i § 85 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.
2) oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller den systemansvarlige virksomhed har oprettet,
  
3) elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde,
  
4) nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering og
  
5) omkostninger til opfyldelse af kravene i nr. 1-4 påhviler elproducenten.
  
   
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der .
2) etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 13, 15, 16, 18, 21, 22 a og 23 uden tilladelse,
 
44. § 87, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse.«
   
   
§ 89 a. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 16, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 17-17 b.
 
45.§ 89 a ophæves.
Stk. 2. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser.
  
Stk. 3. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.
  
Stk. 4. Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
  
Stk. 5. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
  
Stk. 6. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.
  
Stk. 7. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
  
   
§ 90. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om
 
46. I § 90, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »truffet af«: »en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 1, eller«.
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af transport- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en institution under Transport- og Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for transport- og energiministeren, og
  
2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
  
   
§ 93. .
Stk. 2. § 8, stk. 5, har virkning fra den 16. august 1999.
 
47.§ 93, stk. 2, ophæves.
   
Lov om varmeforsyning
 
§ 79. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret blandt andet ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 465 af 17. juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
Lov om varmeforsyning
 
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
   
§ 23 m. .
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
 
1. I § 23 m, stk. 2-4, indsættes efter »lov om elforsyning«: », lov om fremme af vedvarende energi«.
Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
  
Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning. Affaldsforbrændingsanlæg kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.
  
   
Lov om Energinet.dk
 
Forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk
   
  
§ 80. I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og § 4 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. .
Stk. 2. Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Energinet.dk kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.
 
1.§ 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. Energinet.dk kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.«
   
§ 2. .
Stk. 4. Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som Energinet.dk varetager i medfør af denne lov, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller lov om tilskud til elproduktion, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
 
2. I § 2, stk. 4, indsættes efter »lov om elforsyning,«: »lov om fremme af vedvarende energi«.


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).