L 54 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven.

(Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.).

Af: Forsvarsminister Søren Gade (V)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 31-10-2008

Fremsat: 31-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l54_som_fremsat (html)

L 54 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.).

Fremsat den 31. oktober 2008 af forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven

(Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.)

§ 1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som senest ændret ved lov nr. 508 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.


2.§ 13, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens beredskab, jf. § 25, stk. 1.«

3. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet.

Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultater. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører.

Stk. 3. Ved evaluering af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats.

Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form.

Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet.

Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter.«

4. I § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »miljøet,«: »herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed,«

5. Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes.

Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk«

6. I § 34, stk. 2, ændres »bygninger og grundarealer« til: »bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«.

7. I § 35, stk. 3, ændres »bygninger og grundarealer« til: »bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«.

8. I § 36, stk. 1, ændres »og af brandfarlige bygninger og oplag« til: »af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner«.

9.§ 70, stk. 5, 1. pkt. affattes således:

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.
Indledning og baggrund
 
2.
Lovforslagets hovedpunkter
 
2.1
Bekæmpelse af brand i skibe til søs
 
2.1.1
Baggrund
 
2.1.2
Gældende ret
 
2.1.3
Lovforslaget
 
2.2
Brandslukningsaftaler
 
2.2.1
Gældende ret
 
2.2.2
Lovforslaget
 
2.3
Etablering af et evalueringsinstitut
 
2.4
Regler vedrørende farlige stoffer
 
2.5
Ny bestemmelse vedrørende forebyggende foranstaltninger
 
2.5.1
Gældende ret
 
2.5.2
Lovforslaget
 
2.6
Flydende konstruktioner
 
2.6.1
Gældende ret
 
2.6.2
Lovforslaget
 
3.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
4.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
5.
Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
 
6.
Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
 
7.
Forholdet til EU-retten
 
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
 
9.
Sammenfattende skema
 


1. Indledning og baggrund

Hovedformålet med lovforslaget er at etablere et supplerende beredskab til brand i skibe til søs og et evalueringsinstitut til evaluering af større konkrete beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Begge forslag er et led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, der blev indgået den 24. april 2007. Herudover foreslås de hidtidige regler vedrørende Beredskabsstyrelsens godkendelse af brandslukningsaftaler ændret som konsekvens af indførelsen af risikobaseret beredskabsdimensionering i kommunerne. Det foreslås endvidere som opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 (anbefaling 42), at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer. Desuden indeholder lovforslaget regler om klageadgang samt offentliggørelse af tekniske specifikationer. Endelig foreslås en udvidelse af beredskabslovens brandforebyggende regler til også at omfatte flydende konstruktioner fast fortøjet ved kaj.


2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Bekæmpelse af brand i skibe til søs

2.1.1 Baggrund

Baggrunden for forslaget om at etablere et særligt supplerende beredskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs er en rapport afgivet af »Arbejdsgruppen vedrørende bekæmpelse af brand i skibe til søs«, der blev nedsat af Forsvarsministeriet den 10. oktober 2005 med det formål bl.a. at


»Udarbejde et samlet koncept for et beredskab, som etableres i Beredskabsstyrelsens regi, men hvor forsvaret får til opgave at kunne overføre de nødvendige ressourcer til brændende skibe, herunder bl.a. under udnyttelse af de kommende helikoptere.«


Ifølge arbejdsgruppens kommissorium er der


»..fra politisk side et ønske om, at Danmark etablerer et beredskab på området. Etableringen skal ikke mindst ses i et sikkerheds- og miljømæssigt perspektiv, men skal også ses i sammenhæng med alle de øvrige initiativer, der er/vil blive iværksat på det maritime område. Der er imidlertid tale om en opgave, som i henhold til gældende love og bestemmelser umiddelbart hverken falder ind under forsvarets eller Beredskabsstyrelsens opgavekompleks.«


Arbejdsgruppen blev under Forsvarsministeriets formandskab sammensat af repræsentanter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Flyvertaktisk Kommando, Søfartsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen samt Beredskabsstyrelsen.


Arbejdsgruppen afgav sin rapport i december 2005 og indstillede


- at der etableres et beredskab til assistance ved bekæmpelse af brand i skibe til søs,

- at et afbalanceret beredskab i forhold til risiko og i forhold til det geografiske dækningsområde peger på to beredskaber, et vest for Storebælt og et øst for Storebælt,

- at beredskabet forankres ved to kommunale beredskaber samt,

- at ansvaret for beredskabet placeres hos forsvarsministeren, som via en hjemmel i beredskabsloven bemyndiger Beredskabsstyrelsen til at udpege de kommuner, der får pligt til at oprette og bemande et sådant beredskab.



Ifølge arbejdsgruppens rapport har den øgede skibsfart i danske og tilgrænsende farvande, både i henseende til antal skibe og i henseende til tonnage og antal passagerer på færger og krydstogtsskibe, medført en stadig stigende risiko for vidtrækkende konsekvenser i tilfælde af brand i skibe til søs. Det primære ansvar for slukning af brand i skibe til søs påhviler ifølge rapporten skibets egen besætning, men internationale og nationale erfaringer har vist, at denne kapacitet ikke altid er tilstrækkelig, og at det kan være nødvendigt at indsætte professionelle brandfolk til at forstærke indsatsen og for at afløse skibets besætning.


Etablering af et stående beredskab til indsættelse ved bekæmpelse af brand i skibe til søs forudsætter, at der i beredskabsloven tilvejebringes lovmæssig hjemmel hertil, idet loven ikke omfatter indsatser til havs.


2.1.2 Gældende ret

Ifølge beredskabslovens § 1, stk. 1, har redningsberedskabet til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.


Til denne opgavebeskrivelse knytter sig lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 132 af 2. december 1992 (FT-tidende 1992/93, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497) hvoraf fremgår, at den ikke omfatter de opgavesæt, der varetages af de øvrige myndigheder, der har ansvar for beredskab og indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer i fredstid, herunder det almindelige ambulanceberedskab, alarmeringsberedskabet, forsvarets fredstidsopgaver (fly- og søredningstjenesten), Miljøstyrelsens (nu Forsvarskommandoens) havberedskab, DSB's beredskab ved ulykker på egne arealer samt lufthavnenes beredskab.


Ifølge beredskabslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a., at det kommunale redningsberedskab skal kunne indsættes mod ulykker såsom brande og eksplosionsulykker, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer samt uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer.


Bekæmpelse af brande i skibe til søs er således en opgave, der falder uden for beredskabslovens opgavesæt, hvorfor redningsberedskabet ikke er dimensioneret efter at skulle varetage en sådan opgave, ligesom den bevillingsramme, der på de årlige finanslove, der tidligere var afsat til redningsberedskabet, ikke omfatter udgifter til varetagelse af en sådan aktivitet.


2.1.3 Lovforslaget

Forslaget om at etablere et stående beredskab med henblik på indsættelse ved bekæmpelse af brand i skibe til søs er et led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, der blev indgået den 24. april 2007.


Forud for den politiske aftale forelå bl.a. arbejdsgruppens rapport fra 2005 vedrørende brand i skibe til søs, jf. ovenfor. På baggrund af denne rapport har forslaget til formål at tilvejebringe lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om at etablere og opretholde et stående assistanceberedskab (brandberedskab) omfattende særligt trænede og udstyrede brandfolk, som kan indsættes og assistere ved brand i skibe til søs.


Ved etablering af et »stående beredskab« i forbindelse med brand i skibe til søs forstås et assistanceberedskab med fornøden uddannelse og træning, som efter anmodning vil blive transporteret til et brændende skib til søs med henblik på at assistere med brandslukningsindsatsen. Beredskabet etableres med udgangspunkt i to kommunale og/eller private redningsberedskaber, hvor de allerede etablerede vagtordninger udvides til også at omfatte bistand i forbindelse med brand i skibe til søs. Der vil således ikke blive etableret særlige strukturer eller lignende med henblik på alene at afvente, at et skib til søs får brand ombord.


Af hensyn til den fornødne geografiske dækning forudsættes det, at der oprettes et assistanceberedskab øst for Storebælt og et beredskab vest for Storebælt. Det geografiske indsatsområde omfatter både dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande. Assistanceberedskabet etableres som et supplement til rederen/skibets egne brandslukningsforanstaltninger og supplerer de øvrige aktører i den samlede civile og militære søredningstjeneste. Assistanceberedskabet omfatter således alene etableringen og driften af selve brandberedskabet.


Transporten af assistanceberedskabet til og fra et brændende skib forestås af forsvaret og koordineres ved JRCC (Joint Rescue Coordination Center), Danmark. Transporten til og fra et brændende skib vil således skulle foretages ved anvendelse af forsvarets - herunder hjemmeværnets - kapaciteter, eventuelt suppleret med kapaciteter fra andre civile myndigheder og/eller private, jf. hidtidig praksis og øvrig gældende lovgivning herom. Der forudsættes ikke at være behov for at opbygge nye kapaciteter inden for forsvaret. Transporten af assistanceberedskabet stilles vederlagsfrit til rådighed af forsvaret ved såvel operative indsatser som ved uddannelse og øvelse, idet uddannelses- og øvelsesaktiviteterne forudsættes koordineret med den tilsvarende uddannelses- og øvelsesvirksomhed i forsvaret. Der kan i øvrigt henvises til arbejdsgruppens vurderinger, konklusioner og anbefalinger i ovennævnte rapport fra 2005 vedrørende brand i skibe til søs.


Det er rederen/skibet der som udgangspunkt fortsat har ansvaret for slukning af brand om bord i skibe til søs. Princippet om redning af menneskeliv udgør det primære hensyn for eftersøgnings- og redningstjenesten (JRCC Danmark), medens ansvaret for sikringen af materielle værdier påhviler ejeren af det nødstedte skib eller havanlæg.


Det forudsættes, at forsvarsministeren til Beredskabsstyrelsen delegerer kompetencen til at indgå en aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller et privat redningsvæsen om etablering og drift af assistanceberedskabet. Beredskabsstyrelsen udarbejder på forsvarsministerens vegne kravspecifikationer for materiel og uddannelse og udarbejder aftaler med de tilbudsgivere, som bedst anses at være i stand til at opfylde de pågældende krav.


2.2 Brandslukningsaftaler

2.2.1 Gældende ret

Ifølge beredskabslovens § 13, stk. 1, skal Beredskabsstyrelsen godkende aftaler, som indgås af en kommunalbestyrelse med en anden kommunalbestyrelse, et privat redningsvæsen eller et frivilligt brandværn om at udføre opgaver inden for redningsbe­redskabet (brandslukningsaftaler). Det oprindelige grundlag for Beredskabsstyrelsens godkendelse af disse aftaler er de tidligere gældende detaljerede regler med minimumskrav i de nu ophævede dimensioneringsbekendtgørelser.


De aftaler, der ifølge beredskabslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal godkendes af Beredskabsstyrelsen, omfatter de afhjælpende (operative) opgaver, der er omfattet af beredskabslovens § 12, stk. 1, dvs. de opgaver, som det kommunale redningsberedskab varetager i forbindelse med indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Der er tale om aftaler om brandslukning m.v. mellem kommunerne eller mellem kommunerne og private entreprenører, for eksempel Falck A/S, aftaler om fælles indsatsledervagt eller aftaler om en privat entreprenørs varetagelse af indsatsledervagten, for eksempel Falck A/S.


Beredskabsstyrelsen har hidtil taget stilling til, om aftalerne kunne godkendes på grundlag af de detaljerede minimumsregler om slukningstogenes køretøjs-, materiel- og mandskabsmæssige sammensætning, udrykningstider for slukningstog, indsatsledervagten og vandforsyning, der senest var fastsat i bekendtgørelse nr. 1010 af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v.


Som opfølgning på den politiske aftale af 21. juni 2002 om redningsberedskabet efter 2002 blev ovenstående regler erstattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Det overordnede princip bag de nye regler er, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af den risikoprofil, der fastlægges ved en identifikation og analyse af de lokale risici samt det vedtagne serviceniveau.


Hensigten med den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab er, at beredskabet skal dimensioneres fleksibelt under hensyntagen til lokalt baserede vurderinger og ikke på baggrund af centralt fastsatte regler. Bekendtgørelsen indeholder derfor kun få minimumskrav til dimensioneringen af det afhjælpende (operative) redningsberedskab. Der stilles alene krav om, at der skal sammensættes en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, at førsteudrykningen som minimum skal være bemandet med en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab, at førsteudrykningen skal afgå fra brandstationen inden for fem minutter, samt at der skal være oprettet en indsatsledervagt.


Som led i den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab skal forslag til plan for det kommunale redningsberedskab efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.


Beredskabsstyrelsen giver i udtalelserne over planforslagene ofte en lang række beredskabsfaglige anbefalinger m.v. med sigte på, at det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, og at der er sikret fornøden overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Hvis bekendtgørelsens minimumskrav ikke er opfyldt, påpeger Beredskabsstyrelsen dette i sin udtalelse. Bringes planforslaget ikke i overensstemmelse med beredskabslovgivningen, vil de regionale statsforvaltninger kunne påtale tilsidesættelser af lovgivningen.


De kommunale planer skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. I forbindelse med disse revisioner skal planen på ny indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse.


I lyset af de nye regler er det ikke længere relevant at opretholde et krav om, at brandslukningsaftalerne skal godkendes af Beredskabsstyrelsen.


2.2.2 Lovforslaget

Det foreslås, at aftaler, som kommunalbestyrelsen indgår med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for redningsberedskabet, i stedet skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, som efter bekendtgørelse nr. 735 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse.


Ved den foreslåede ændring af beredskabslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., får Beredskabsstyrelsen således fortsat lejlighed til at påse, om aftalerne er i overensstemmelse med beredskabslovgivningen, herunder om ovennævnte minimumsregler i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er opfyldt. Dette sker i sammenhæng med gennemgangen af den delplan, der beskriver grundlaget for dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab.


2.3 Etablering af et evalueringsinstitut

Forslaget om etablering af et evalueringsinstitut er en udmøntning af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, der blev indgået den 24. april 2007.


Ifølge den politiske aftale er evaluering af større indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb væsentlig i forhold til den fremadrettede forebyggelse og planlægning, hvorfor området bør prioriteres yderligere. Evalueringerne bør rette sig såvel mod det forebyggende som det afhjælpende beredskab med henblik på at sikre, at ny viden tilvejebringes gennem erfaringsindsamling og forskning, og at denne viden anvendes til gavn for samfundets robusthed, herunder som et bidrag til et øget helhedssyn på beredskabsområdet.


I forslaget foreslås indføjet en ny bestemmelse, § 28 a, i beredskabsloven med henblik på at fastlægge rammerne for beredskabsfaglige evalueringer. Med bestemmelsen etablerer forsvarsministeren i Beredskabsstyrelsens regi et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre ikke-ansvarsplacerende evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb.


Formålet med bestemmelsen er at skabe rammerne for en uafhængig og mere systematisk erfaringsindsamling og tværgående evaluering af større og komplekse beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark. Sigtet er, at nationale og internationale erfaringer i endnu højere grad bliver inddraget i den løbende udvikling af samfundets samlede beredskab bl.a. ved at levere viden, som kan indgå i forbindelse med beredskabsplaner, forebyggelsesaktiviteter, uddannelse, øvelser m.v.


Der kan bl.a. være tale om evalueringer af meget store, men enkeltstående hændelser (f.eks. eksplosionsulykker på industrivirksomheder), flere større samtidige hændelser (f.eks. terrorhandlinger), mange »almindelige« hændelser, når større geografiske områder bliver ramt samtidig (f.eks. orkaner, oversvømmelser eller snestorme), hændelser, som kræver en langvarig indsats (f.eks. olieudslip eller alvorlige smitsomme husdyrsygdomme), eller hændelser, hvor håndteringen kræver særligt materiel og/eller uddannelse (f.eks. kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare ulykker).


Evalueringerne skal især fokusere på de indsatser, hvor der vurderes at være et beredskabsfagligt læringspotentiale, og kan inddrage brand- og redningstekniske aspekter, bredere samfundsmæssige sårbarheder, f.eks. afledte konsekvenser af svigt af kritisk infrastruktur og forhold vedrørende krisestyring eller en kombination heraf.


Evalueringerne skal ikke sigte mod at tage stilling til eventuelle strafferetlige eller erstatningsretlige aspekter af indsatsen. Det indebærer, at instituttets opgavevaretagelse ikke omfatter evalueringer, som har til formål at placere skyld eller erstatningsansvar. I de evalueringer, som gennemføres, ligger det således uden for instituttets kompetence at foretage privatretlige, tjenstlige eller strafferetlige vurderinger af skyld eller erstatningsansvar.


Evalueringsgruppen, der består af tre personer udpeget af forsvarsministeren, er central i bestræbelserne på at sikre uafhængige evalueringer af høj faglig kvalitet. Derfor bør medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges blandt personer, der ikke har arbejdsmæssige relationer til de myndigheder eller private virksomheder, som normalt deltager i indsatsen ved større eller usædvanlige hændelser. Som udgangspunkt bør de tre personer udpeges blandt eksperter med erfaring fra eksempelvis samfundsfaglig og naturvidenskabelig evalueringspraksis m.v. Evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode. Udtræder et medlem af evalueringsgruppen i løbet af sin udpegningsperiode, udpeger forsvarsministeren et nyt medlem for den resterende periode. Der vil være mulighed for genudpegning. Ved evaluering af større konkrete indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, heraf en ekspert med politifaglig baggrund, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Henset til at politiet varetager den koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens § 17, stk. 1, er det fundet hensigtsmæssigt, at en af de udpegede eksperter har politifaglig baggrund.


Endvidere skal uafhængigheden sikres ved, at evalueringsgruppen er ansvarlig for at påse, at evalueringerne fra start til slut gennemføres på et fagligt og metodisk velfunderet grundlag. Evalueringsgruppen vil desuden være opdragsgiver samt være endeligt ansvarlig for evalueringernes indhold og konklusioner.


Det er evalueringsgruppen, der træffer beslutning om iværksættelse, tilrettelæggelse, gennemførelse og offentliggørelse af evalueringer. Forsvarsministeren kan dog pålægge evalueringsgruppen at iværksætte en evaluering af en konkret beredskabsindsats. I et sådant tilfælde vil evalueringsgruppen stadig fastlægge, hvordan evalueringen gennemføres.


Berørte aktører forudsættes inddraget i forbindelse med konkrete evalueringer, men - af hensyn til uafhængigheden - er det evalueringsgruppen, der træffer de formelle beslutninger herom. Der lægges vægt på, at evalueringsgruppen som udgangspunkt træffer sine beslutninger i enighed. Ved eventuel uenighed kan der afgives dissens.


Til instituttet oprettes en referencegruppe, som skal sikre en bred forankring og et tæt samarbejde med de aktører, som vil være bidragydere til eller aftagere af instituttets produkter. Referencegruppen skal endvidere bidrage til at udpege de eksperter, der skal inddrages i forbindelse med konkrete evalueringer og i øvrigt bistå med faglig ekspertise i forhold til instituttets daglige arbejde, f.eks. vedrørende metodeudvikling, fokusområder eller opfølgning på evalueringer.


Referencegruppens sammensætning skal afspejle, at indsatsen ved større eller usædvanlige hændelser har betydning for en række aktører ud over indsatsberedskaberne, herunder myndigheder, private organisationer, læreanstalter, medier m.fl. Af hensyn til instituttets uafhængighed tillægges referencegruppen ikke selvstændig beslutningskompetence.


Bestemmelsen i forslaget giver ikke grundlag for at undersøge forhold, som henhører under andre instanser, eller bedømme og evaluere resultatet eller konklusionerne på sådanne undersøgelser. Det gælder f.eks. politiets efterforskningsmæssige indsats eller undersøgelser i regi af havarikommissioner. Hvis sådanne undersøgelser iværksættes, giver den pågældende myndighed eller havarikommission evalueringsgruppen underretning herom med henblik på at sikre, at evalueringsgruppen ikke undersøger forhold, som bliver undersøgt af andre. Evalueringerne kan dog i relevant omfang inddrage resultaterne af andres undersøgelser, bl.a. ved beskrivelse af hændelsesforløbet.


Der kan i relevant omfang anvendes eksterne konsulenter i forbindelse med gennemførelse af konkrete evalueringer.


Beredskabsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for evalueringsgruppen.


2.4 Regler vedrørende farlige stoffer

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 indeholder bl.a. anbefaling 42, som har følgende ordlyd:


»Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen med deltagelse af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste og øvrige relevante myndigheder med henblik på at gennemføre en nærmere analyse af kontrollen med farlige stoffer og på den baggrund eventuelt foreslå nye eller yderligere kontrolforanstaltninger. Arbejdet skal være afsluttet senest den 1. maj 2006.«


I april 2006 afgav arbejdsgruppen i sin rapport 16 overordnede anbefalinger, som nærmere skulle analyseres og konkretiseres.


Fire underarbejdsgrupper har efterfølgende opstillet en række konkrete implementeringsforslag, og som led i dette arbejde opstod der bl.a. behov for en afklaring af, om beredskabsloven indeholder den fornødne hjemmel til bl.a. at indføre krav om tyverisikring af oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer med henblik på at forebygge terrorhandlinger.


Det er vurderingen, at beredskabsloven ikke indeholder en sådan hjemmel.


I medfør af beredskabslovens nugældende § 33, stk. 1, nr. 1, kan forsvarsministeren alene fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder med henblik på at formindske risikoen for skader på personer, ejendom eller miljøet i forbindelse med brand eller anden skade.


Med forslaget søges tilvejebragt hjemmel til, at forsvarsministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer, der kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed. Forslaget er en opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 og fremsættes med henblik på en udmøntning af anbefaling 42 i denne plan.


Med foranstaltningerne søges sikret, at de pågældende stoffer ikke er tilgængelige eller svært tilgængelige for uvedkommende, således at f.eks. risikoen for tyveri heraf kan minimeres. Foranstaltningerne kan eksempelvis omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn.


2.5 Ny bestemmelse vedrørende forebyggende foranstaltninger

Hovedindholdet af den nye bestemmelse, § 33 a, er forslag vedrørende delegation af kompetence til udstedelse af administrative forskrifter, bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler om klageadgang, hjemmel til undtagelse af tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende, alternativ kundgørelse af tekniske specifikationer og endelig en bestemmelse om tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk.


2.5.1 Gældende ret

Vedrørende delegation af kompetence til udstedelse af administrative forskrifter kan det anføres, at de forskrifter, der udstedes i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, og som tidligere blev udstedt i medfør af den dagældende brandlov, dels er generelle regler om placering, indretning og brug af brand- og eksplosionsfarlige virksomheder samt om opbevaring og brug af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, jf. § 33, stk. 1, og om andre forebyggende foranstaltninger, jf. § 33, stk. 2, dels detaljerede og meget teknisk betonede regler, som Beredskabsstyrelsen har fastsat i form af tekniske og driftsmæssige forskrifter.


For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af regler om klageadgang kan det anføres, at der i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, er udstedt en række bekendtgørelser, herunder tekniske og driftsmæssige forskrifter. Beredskabsstyrelsen er i medfør af de enkelte bekendtgørelser tillagt kompetence til at træffe afgørelse i visse typer af sager. Dette er f.eks. afgørelser om fastsættelse af vilkår for kommunens godkendelse af brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og oplag, jf. f.eks. § 18 i bekendtgørelse nr. 161 af 26. april 1985 om brandfarlige væsker. Beredskabsstyrelsen har endvidere også kompetence til at give tilladelse i visse sager, f.eks. til anvendelse af F-gas uden røbestof, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om F-gas. Derudover har Beredskabsstyrelsen efter bekendtgørelserne også visse godkendelsesbeføjelser. Som eksempel på dette kan nævnes § 21 i bekendtgørelse om F-gas om godkendelse af visse anlæg og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 996 af 27. november 1996 om opbevaring af visse former for nitrocellulose. Det fremgår af sidstnævnte bestemmelse, at bygninger til opbevaring af visse former for nitrocellulose i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af Beredskabsstyrelsen.


De afgørelser, som Beredskabsstyrelsen træffer efter bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, kan som følge af den ulovbestemte rekursadgang til overordnede myndigheder, påklages til forsvarsministeren.


Vedrørende hjemmel til undtagelse af tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende kan det anføres, at der ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form), som trådte i kraft den 1. januar 2008, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 608 af 24. juni 2008 om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (lovtidendeloven), nu er skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form, jf. bemærkningerne til loven, nu udgør den autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse.


Lovtidendelovens § 1, nr. 2, indebærer, at den dagældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lovtidendeloven (lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende) nu er ophævet. Lovtidendelovens dagældende § 2, stk. 2, 2. led, gav hjemmel til, at det ved kongelig anordning kunne bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser, dvs. de retsforskrifter, der udstedes med hjemmel i en lov og underskrives af vedkommende minister eller på ministerens vegne, ikke indførtes i Lovtidende, men at de i stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, som blev meddelt af vedkommende minister.


Baggrunden for ophævelsen af den nævnte undtagelsesbestemmelse var, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørelsesordning.


Det har, jf. pkt. 3.3, i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2005-2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form), været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.


Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven.


I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet, jf. bemærkningerne til loven, tilkendegivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområde.


Adgangen til ved kongelige anordninger at undtage visse forskrifter, reglementer og direktiver fra indførelse i Lovtidende har hidtil været anvendt for tekniske og driftsmæssige forskrifter, som Beredskabsstyrelsen har udstedt efter bemyndigelse fra ministeren og i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5. Disse forskrifter indeholder henvisninger til tekniske specifikationer. Oplysning om indholdet af forskrifterne, kan, som det fremgår af anordningerne, i stedet indhentes ved henvendelse til Beredskabsstyrelsen.


Foruden ved henvendelse til Beredskabsstyrelsen kan de tekniske specifikationer også rekvireres mod betaling, f.eks. hos Dansk Standard og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.


De tekniske og driftsmæssige forskrifter, som Beredskabsstyrelsen har udstedt, skal efter lovtidendelovens ikrafttræden ligesom de generelle regler på brandområdet, indføres i Lovtidende som bekendtgørelser.


I de administrative forskrifter, herunder tekniske og driftsmæssige forskrifter, som udstedes i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, kan der være henvisninger til forskellige tekniske specifikationer. De tekniske specifikationer, der henvises til, er danske, europæiske eller internationale standarder eller normer, klassificeringer, tekniske anvisninger m.v. De tekniske specifikationer kan således være affattet på andre sprog end dansk.


Tekniske specifikationer, herunder standarder, guidelines, normer, klassificeringer, anvisninger, vejledninger, retningslinjer eller tekniske definitioner m.v., er f.eks. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO).


Med ændringen af lovtidendeloven vil disse tekniske specifikationer nu være omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende.


2.5.2 Lovforslaget

Vedrørende delegation af kompetence til udstedelse af administrative forskrifter præciseres det i forslaget, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5. Forsvarsministeren vil således i medfør af bestemmelsen kunne henlægge sin beføjelse til at udstede administrative forskrifter i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, til Beredskabsstyrelsen. Her tænkes særligt på udstedelse af tekniske og driftsmæssige forskrifter.


Baggrunden for præciseringen er, at forskrifter, som Beredskabsstyrelsen med indenrigs- og sundhedsministerens (nu forsvarsministerens) bemyndigelse tidligere har udstedt, ved kongelig anordning har været undtaget fra kravet om indførelse i Lovtidende. Lovtidende er pr. 1. januar 2008 overgået til elektronisk form, der indebærer, at forskrifterne nu skal indføres i Lovtidende som bekendtgørelser. Det er i anledning heraf fundet hensigtsmæssigt, at der sker en præcisering i loven af hjemmelen til, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte administrative forskrifter i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5.


For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af regler om klageadgang foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter bestemmelser fastsat i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5.


Formålet med forslaget er at tilvejebringe lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.


Begrundelsen for at fravige den ulovbestemte rekursadgang og indføre den foreslåede bestemmelse er, at de afgørelser, som Beredskabsstyrelsen træffer efter bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, er afgørelser af meget teknisk karakter, som forudsætter specialiseret viden og tekniske kompetencer, som udelukkende ligger i Beredskabsstyrelsen.


Vedrørende hjemmel til undtagelse af tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende er det formålet med forslaget at tilvejebringe lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren efter en konkret vurdering kan undtage tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I tilknytning hertil foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af de tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan indhentes. Forslaget skal sikre, at visse tekniske specifikationer, som der f.eks. henvises til i tekniske og driftsmæssige forskrifter, og som hidtil har været undtaget fra kravet om indførelse i Lovtidende, også fremover kan undtages fra indførelse i Lovtidende og i stedet kundgøres på anden måde.


Det vurderes for disse tekniske specifikationers vedkommende, at der gør sig særlige hensyn gældende, herunder mulig ophavsretlig beskyttelse af de tekniske specifikationer, der kan begrunde en fravigelse af den normale kundgørelsesordning. Kulturministeriet oplyser, at hvorvidt disse tekniske specifikationer kan betragtes som værker, der nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven må bero på en konkret vurdering, som i sidste ende påhviler domstolene. Kulturministeriet henviser i den forbindelse til ophavsretslovens § 9 om offentlige aktstykker. De tekniske specifikationer indeholder hovedsageligt teknisk detaljerede anvisninger om krav til f.eks. virksomheders anlæg, indretning, produkter m.v., ligesom de primært retter sig mod en snæver kreds af virksomheder og professionelle erhvervsdrivende, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.


Det foreslås derfor, at der i beredskabsloven indsættes hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, f.eks. i tekniske og driftsmæssige forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.


Det forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt tekniske specifikationer i en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, og hvorledes oplysning om indholdet heraf i stedet kan indhentes, træffes efter en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den bekendtgørelse, hvori henvisningen til den eller de tekniske specifikationer forefindes. Selve den bekendtgørelse, der henviser til den eller de pågældende tekniske specifikationer, vil i overensstemmelse med den normale kundgørelsesordning blive indført i Lovtidende, hvorved interesserede vil blive gjort bekendt med eksistensen af de pågældende tekniske specifikationer og samtidig orienteres om, hvor oplysninger om indholdet kan findes.


Hvor tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, foreslås det således, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af specifikationerne, der ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan indhentes. Der henvises til pkt. 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2005-2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) vedrørende Justitsministeriets tilkendegivelse om muligheden for fastsættelse af en alternativ kundgørelsesordning.


Hvis det efter en konkret vurdering besluttes, at de tekniske specifikationer ikke skal indføres i Lovtidende, vil oplysning om de tekniske specifikationer i stedet bl.a. kunne indhentes ved gennemsyn af disse hos Beredskabsstyrelsen. De tekniske specifikationer i form af standarder, normer eller vejledninger kan også rekvireres mod betaling hos f.eks. Dansk Standard og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.


Vedrørende tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk bemyndiges forsvarsministeren til at fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifter, der er udstedt i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, og som ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk, i lighed med hvad der er gældende på f.eks. Sikkerhedsstyrelsens område.


Forslaget er begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk). Hertil kommer, at en oversættelse vil medføre forsinkelse af den løbende regeltilpasning og en risiko for, at der opstår fejl. Endelig taler også administrative og ressourcemæssige hensyn for, at forudsætningen om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk, fraviges.


Uanset at tekniske specifikationer med forslaget kan være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk, vil det fortsat være nødvendigt at foretage en individuel vurdering af, om der skal ske oversættelse af de enkelte tekniske specifikationer.


2.6 Flydende konstruktioner

2.6.1 Gældende ret

I visse danske havne ligger et mindre antal skibe, som i en årrække ikke har været i fart, fast fortøjet til kaj. Disse såkaldte flydende konstruktioner benyttes til eksempelvis hotel, teater, diskotek, udstillingslokaler og lignende. Skibe, der ikke har farttilladelse fra Søfartsstyrelsen, er omfattet af byggelovens § 11, stk. 1, litra b, om »husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål«. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage byggesagsbehandling.


Bestemmelserne i beredskabslovens kapitel 7 om forebyggende foranstaltninger m.v. er med redaktionelle ændringer i al væsentlighed en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den tidligere brandlov. Af forarbejderne til brandloven fremgår, at den almindelige brandlovgivning ikke gælder for skibe, men at brandvæsenet normalt må have pligt til at udføre slukning af brande om bord i skibe, der ligger ved kaj. Af beredskabslovens § 12 følger, at det kommunale redningsberedskab bl.a. har til opgave at udføre slukning af brand i skibe, der ligger ved kaj.


2.6.2 Lovforslaget

Formålet med forslaget er at udvide beredskabslovens brandforebyggende regler til også at omfatte flydende konstruktioner, der er omfattet af byggelovens § 11, stk. 1, litra b, som ligger fast fortøjet ved kaj og eksempelvis anvendes som hotel, teater, diskotek, udstillingslokaler og lignende.


Med forslaget vil sådanne flydende konstruktioner efter deres anvendelse skulle undergives tilsvarende regler, som gælder lokaliteter/bygninger på land. Kommunalbestyrelsen vil efter tilsvarende regler, som gælder for lokaliteter/bygninger på land, skulle foretage en brandteknisk byggesagsbehandling samt brandsyn efter beredskabslovgivningen for sådanne flydende konstruktioner.


3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at etablere et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs er indeholdt i aftalen om redningsberedskabet efter 2006. De økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger). I aftaleperioden er der til formålet afsat et samlet beløb på 5,2 mio. kr. (prisniveau 2008) til etablering og drift af beredskabet. De endelige udgifter beror på de aftaler med de pågældende kommuner/private redningsvæsener, der til sin tid måtte blive indgået om etablering og drift af det særlige beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Det er derfor hensigten at udbyde opgaven med henblik på at opnå en opgaveløsning, der opfylder de faglige krav på den mest økonomisk fordelagtige måde.


Forslaget om at etablere et evalueringsinstitut er indeholdt i aftalen om redningsberedskabet efter 2006. De økonomiske konsekvenser af etablering af et evalueringsinstitut er skønnet til 6,8 mio. kr. i aftaleperioden (prisniveau 2008), som er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger).


Forslaget om at forsvarsministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer, har ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, men vil medføre behov for at ændre visse administrative forskrifter inden for beredskabslovgivningen. Ændringerne i disse vil - afhængig af reglernes endelige udformning - kunne indebære ændringer i kommunalbestyrelsens brandtekniske byggesagsbehandling og brandsyn af brandfarlige virksomheder og oplag.


Da de brand- og eksplosionsfarlige stoffer, som skal omfattes af de nye regelsæt, endnu ikke er defineret nærmere, er det dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvilke eller hvor mange virksomheder der vil blive omfattet heraf. Det er derfor heller ikke muligt at skønne kommunernes eventuelle merudgifter til brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn af sådanne virksomheder.


Det forventes dog, at der alene vil være tale om regulering af et beskedent antal stoffer med højt misbrugspotentiale, og at de virksomheder, som vil blive omfattet, er virksomheder, som i forvejen er omfattet af beredskabslovgivningens bestemmelser om kommunalbestyrelsens godkendelse og brandsyn. Eventuelt merarbejde for kommunerne vurderes derfor at være af begrænset omfang.


Forslaget om at udvide beredskabslovens brandforebyggende regler til også at omfatte visse flydende konstruktioner medfører ikke økonomiske konsekvenser for staten. For de ca. 3-5 kommuner, som vil skulle foretage en brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn af de for nærværende i alt ca. 10 flydende konstruktioner, der efter det oplyste findes i visse danske havne, og som efter deres anvendelse vil kunne blive berørt af forslaget, medfører forslaget kun meget begrænsede merudgifter.


Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.


4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om at forsvarsministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer, indebærer, at visse virksomheder vil kunne pålægges at træffe foranstaltninger til imødegåelse heraf.


Da de brand- og eksplosionsfarlige stoffer, som skal omfattes af de nye regelsæt, endnu ikke er nærmere defineret, er det dog ikke muligt at vurdere, hvilke eller hvor mange virksomheder der eventuelt vil blive pålagt foranstaltninger. Det forventes imidlertid, at der alene vil være tale om regulering af et beskedent antal stoffer med højt misbrugspotentiale, og at de virksomheder, der vil blive omfattet, af egen drift allerede opretholder en betydelig sikkerhed af hensyn til omgivelserne, det beskæftigede personale samt af konkurrencemæssige årsager. Eventuelle merudgifter til forebyggelse af terror forventes derfor kun at være begrænsede.


De administrative forskrifter vil kunne indebære, at de virksomheder, der vil blive omfattet af ordningen, skal kunne dokumentere, at der er truffet foranstaltninger til forebyggelse af terror. Det forventes dog, at der alene vil være tale om regulering af et beskedent antal stoffer med højt misbrugspotentiale, hvorfor eventuelle merudgifter forventes at være begrænsede.


Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været til høring hos Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Miljøstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Økonomistyrelsen, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Danske Regioner, Region Hovedstaden, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabsforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Ingeniørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, DI, Dansk Energi Brancheforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Erhverv, Danske Havne, HORESTA, Messe Team, Forsikring & Pension, Energi- og Olieforum, Dansk Byggeri, Fagligt Fælles Forbund (3 F), Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), HOD og Rigsombudsmanden i Grønland.


9. Sammenfattende skema

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Samlet statsudgift til stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs er skønnet til 5,2 mio. kr. i aftaleperioden (prisniveau 2008), som er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger).
De økonomiske konsekvenser af etablering af et evalueringsinstitut er skønnet til 6,8 mio. kr. i aftaleperioden (prisniveau 2008), som er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger).
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Begrænset udvidelse af nogle få kommuners brandtekniske byggesagsbehandling og brandsyn.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Begrænsede konsekvenser
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Begrænsede konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Med forslaget tilvejebringes lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren (Beredskabsstyrelsen) kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab, som skal kunne indsættes til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for beredskabets størrelse, mandskabets uddannelse og det specialudstyr, der skal være til rådighed for beredskabet. Beredskabsstyrelsen udøver disse beføjelser på forsvarsministerens vegne.


I overensstemmelse med EU's udbudsdirektiv skal der gennemføres et EU-udbud, når både offentlige myndigheder og private virksomheder skal kunne afgive tilbud. Udbuddet kan ikke begrænses til danske tilbudsgivere, men det skønnes, at kravet om geografisk nærhed til søværnets enheder eller flyvevåbnets redningshelikoptere vil begrænse omfanget af mulige tilbudsgivere.


Forslaget omhandler alene etableringen af et stående brandberedskab.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.


Til nr. 2


Med den ændrede affattelse af bestemmelsen skal de aftaler om brandslukning m.v., som Beredskabsstyrelsen tidligere skulle godkende ifølge beredskabslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., i stedet fremgå af kommunalbestyrelsens delplan for det kommunale redningsberedskab. Aftalerne indgår således i det samlede grundlag for Beredskabsstyrelsens udtalelser om kommunernes forslag til delplan for det kommunale redningsberedskab, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.


Til nr. 3


Med stk. 1 etablerer forsvarsministeren i Beredskabsstyrelsens regi et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre ikke-ansvarsplacerende evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb.


Der vil således kunne gennemføres evalueringer af de forskellige former for beredskabsmæssig indsats, der foretages som følge af ekstraordinære hændelser, der kan true liv, velfærd, ejendom, miljø eller opretholdelsen af samfundets kritiske funktioner. Evalueringerne kan gå på tværs af sektorgrænser og myndighedsområder og således omfatte mere end brand- og redningsindsatsen. Der bør især fokuseres på de indsatser, hvor der vurderes at være et beredskabsfagligt læringspotentiale.


Med stk. 1 bemyndiges forsvarsministeren samtidig til at fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet, herunder forhold vedrørende kompetence, organisering, procedurer m.v., hvis der viser sig behov herfor.


Ifølge stk. 2 udpeger forsvarsministeren tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultater. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører.


Ved udpegningen af medlemmerne til evalueringsgruppen skal der lægges vægt på, at medlemmet ikke har arbejdsmæssige relationer til de myndigheder eller private virksomheder, der normalt deltager i beredskabsindsatser. Medlemmerne bør besidde faglig indsigt og kompetence vedrørende evalueringer og udredninger, så de kan bidrage aktivt til sikring af evalueringernes faglige kvalitet og den metodiske udvikling.


Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige centrale aktører og vil på eget initiativ kunne iværksætte evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Evalueringsgruppen vil i den forbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af de forskellige dele af indsatsen med henblik på at komme med anbefalinger vedrørende udvikling af beredskabet.


Med stk. 3 sikres det, at der ved evaluering af større konkrete indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark udpeges yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af konkrete indsats. Hensigten er at tilføre evalueringsgruppen ekspertbistand, som i forbindelse med den konkrete indsats kan bidrage med den fornødne beredskabsfaglige ekspertise. Henset til at politiet varetager den koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens § 17, stk. 1, er det fundet hensigtsmæssigt, at en af de udpegede eksperter har politifaglig baggrund.


Med stk. 4 får evalueringsgruppen hjemmel til at forlange alle oplysninger (f.eks. aktørernes eget lyd- og billedmateriale, minutrapporter, mødereferater, mails og/eller rapporter, interview med involverede personer) tilvejebragt og udleveret, hvis det vurderes at være af betydning for evalueringer eller øvrige aktiviteter. De involverede parter skal således medvirke ved evalueringsgruppens gennemførelse af evalueringerne, idet der gælder en pligt for den eller de evaluerede myndigheder m.fl. til at udlevere oplysninger, som evalueringsgruppen forlanger.


Den generelle pligt til at udlevere oplysninger til evalueringsgruppen omfatter dog efter bestemmelsen ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold.


Evalueringerne tager udgangspunkt i eksisterende oplysninger og data, hvor dette er muligt. Af hensyn til evalueringernes gennemførelse kan der dog være behov for, at evalueringsgruppen tilvejebringer nye oplysninger på områder, hvor der ikke allerede foreligger oplysninger. Tilvejebringelse af nye oplysninger skal, så vidt det er muligt, ske i samarbejde med de evaluerede parter.


Da der i forbindelse med analyser af beredskabsindsatser skal være tale om store mængder data og oplysninger, foreslås det, at disse indhentes og udleveres i elektronisk form, så vidt det er muligt.


Det foreslås i stk. 5, at sager om evaluering af beredskabsindsatser først er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige rapport er færdigudarbejdet. Uanset at der som udgangspunkt må udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen, vurderes det, at der gælder særlige hensyn, idet bestemmelsen først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den eller de parter, der er undergivet evaluering og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som den endelige rapport er udtryk for. Der er dermed risiko for, at formålet med loven forspildes, idet det kan medføre, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et mangelfuldt grundlag, inden evalueringsgruppen har færdigudarbejdet sin endelig rapport. Imidlertid vil alle oplysninger i materialet være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, når rapporten er færdigudarbejdet.


Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, mister arbejdsdokumenterne ifølge stk. 6 ikke deres interne karakter som følge af videregivelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at evalueringsgruppens behov for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende part mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som bl.a. lov om offentlighed i forvaltningen indebærer.


Der vil som udgangspunkt ikke i evalueringerne blive registreret forhold omkring enkeltpersoner. Det bemærkes, at persondatalovens bestemmelser finder anvendelse.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.


Til nr. 4


Med forslaget søges tilvejebragt hjemmel til at fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles farlige stoffer, med henblik på forebyggelse af terror.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.


Til nr. 5


Med bestemmelsens stk. 1 præciseres, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5.


Baggrunden for forslaget er, at det i anledning af, at Lovtidende pr. 1. januar 2008 er overgået til elektronisk form, og at de forskrifter, som Beredskabsstyrelsen udsteder som følge heraf, ikke længere er undtaget fra indførelse i Lovtidende, er fundet hensigtsmæssigt, at der sker en præcisering i loven af hjemmelen til, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte administrative forskrifter i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5. Her tænkes særligt på de tekniske og driftsmæssige forskrifter, som Beredskabsstyrelsen udsteder.


I bestemmelsens stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen ifølge bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.


Ifølge bestemmelsens stk. 3 kan forsvarsministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i administrative forskrifter udstedt i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, undtages fra kravet om indførelse i Lovtidende.


Indtil 1. januar 2008 var forskrifter, som Beredskabsstyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriets (nu Forsvarsministeriets) bemyndigelse udfærdigede i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, undtaget fra indførelse i Lovtidende, jf. kongelig anordning nr. 808 af 27. oktober 1999. Dette gjaldt således også for de tekniske specifikationer, som der var henvist til i forskrifterne.


Med bestemmelsens stk. 3 gives mulighed for, at de tekniske specifikationer, som der henvises til i administrative forskrifter, herunder tekniske og driftsmæssige forskrifter, udstedt i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, kan undtages fra kravet om indførelse i Lovtidende.


De tekniske specifikationer, der henvises til, er danske, europæiske eller internationale standarder eller normer, klassificeringer, tekniske anvisninger m.v. De tekniske specifikationer er i nogle tilfælde affattet på andre sprog end dansk. Tekniske specifikationer, herunder standarder, guidelines, normer, klassificeringer, anvisninger, vejledninger, retningslinjer eller tekniske definitioner m.v., er f.eks. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO).


De tekniske specifikationer, som der henvises til i de administrative forskrifter, der udstedes i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, retter sig primært mod en snæver kreds af virksomheder og professionelle erhvervsdrivende. Derudover er det vurderingen, at de tekniske specifikationer nyder ophavsretlig beskyttelse.


Ifølge bestemmelsens stk. 4 bemyndiges forsvarsministeren til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 3, kan indhentes.


Forsvarsministeren kan endvidere ifølge bestemmelsens stk. 5 fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 3, skal væres gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.


Til nr. 6 - 7


Med forslaget udvides anvendelsesområdet for lovens kapitel 7 til at omfatte flydende konstruktioner, således som disse er defineret i byggelovens § 11, stk. 1, litra b, som ligger fast fortøjet ved kaj, og som anvendes som hotel, teater, diskotek, udstillingslokaler eller lignende.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.


Til nr. 8


Forslagets § 1, nr. 8, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 6 - 7.


Til nr. 9


Som følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 foretages en redaktionel ændring af formuleringen af bestemmelsen om strafansvar for juridiske personer.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som senest ændret ved lov nr. 508 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
  
..»Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.«
  
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
   
  
2.§ 13, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
§ 13. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udgøre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Aftalen skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere..
 
»Aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens redningsberedskab, jf. § 25.«
   
  
3. Efter § 28 indsættes:
  
»§ 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet.
  
Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultater. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører.
  
Stk. 3 Ved evaluering af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats.
  
Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form.
  
Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet.
  
Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter.«
   
§ 33. Forsvarsministeren fastsætter regler om
  
1) placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, og
 
4. I § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »miljøet,«: »herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed,«
2) ---
  
   
  
5. Efter § 33 indsættes:
  
»§ 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5.
  
Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.«
  
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes.
  
Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk.«
   
§ 34.- - -
  
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger og grundarealer skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.
 
6. I § 34, stk. 2, ændres »bygninger og grundarealer« til: »bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner.«
   
§ 35.- - -
  
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger og grundarealer,
 
7. I § 35, stk. 3, ændres »bygninger og grundarealer« til: »bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«.
1) hvor der er særlig brandfarlige forhold,
  
2) hvor der samles mange mennesker, eller
  
3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
  
   
§ 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag.
 
8. I § 36, stk. 1, ændres »og af brandfarlige bygninger og oplag« til: »af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner«.
   
§ 70- - -
 
9. § 70, stk. 5, 1. pkt. affattes således:
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan det pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Begås overtrædelsen.
 
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
   
  
§ 2
  
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
   
  
§ 3
  
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.