L 48 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget

Samling: 2008-09

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 30-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l48_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 48 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.).

Fremsat den 30. oktober 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

(Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006, lov nr. 175 af 27. februar 2007, § 29 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 39 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 samt lov nr. 559 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til loven affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-tidende 1989, L 183 s. 1, Rådets direktiv nr. 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992, L 245 s. 6, visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-tidende 1994, L 216 s. 12, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 03/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EF-tidende 2003, L 299 s. 9, bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, L 255 s. 22, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157 s. 24.«

2. I § 2, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted,«: »§ 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten,«

3. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte de regler, herunder om kontrol og tilsyn, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov.«

4. I § 18, 1. pkt., indsættes efter »bekendt med«: »de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og«

5. I § 18, 2. pkt., indsættes efter »at blive gjort bekendt med«: »afgørelsen eller«

6. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed virker efter hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer herom.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes pligter efter stk. 1.«

7.§ 37 affattes således:

»§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om

1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang,

2) udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen,

3) koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet,

4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, og

5) udarbejdelse og nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter efter stk. 1 indtræder.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at bygherren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at koordinator har den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.

Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.«

8.§ 77, stk. 1, affattes således:

»Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.«

9. I § 77 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Arbejdstilsynet kan efter anmodning fra EU-Kommissionen påbyde, at markedsføring eller levering af tekniske hjælpemidler forbydes, at de kaldes tilbage fra markedet, eller at markedsføring eller levering begrænses eller underkastes særlige betingelser, når

1) de tekniske hjælpemidler som følge af deres tekniske karakteristika udgør den samme risiko som et teknisk hjælpemiddel, hvor markedsføring er forbudt, begrænset eller underkastet særlige betingelser, eller

2) de tekniske hjælpemidler har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.

Stk. 5. Arbejdstilsynet kan påbyde,

1) at markedsføring eller levering af tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, forbydes,

2) at tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller

3) at markedsføring eller levering af tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, begrænses eller underkastes særlige betingelser.«

10. I § 77 a, stk. 1, indsættes efter »modtageren af påbud«: »eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen«

11. I § 78 indsættes efter »tilsynets inspektioner,«: » afgørelser,«

12.§ 78 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, samt om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.«

13.§ 79, stk. 1, affattes således:

»Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kap. 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.«

14. I § 81 a indsættes efter stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder træffer afgørelse, hvor der er klaget over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

15. I § 82, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 20, stk. 1,«: »§ 20 a, stk. 1,«

16. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 37, stk. 1 og 4« til: »§ 37, stk. 1 og 6«

17. I § 82, stk. 1, nr. 1, udgår efter »§ 75, stk. 4,«: »eller«

18. I § 82, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 76, stk. 1,«:»eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,«

19.§ 82, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.«

20.§ 82, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller

4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2009. § 77, stk. 4 og 5, som affattet ved denne lov, jf. § 1, nr. 9, træder dog først i kraft den 29. december 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.	Indledning
2.	Lovforslagets indhold
2.1.	Fordobling af bøder for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge
2.2.	Justering af den nedre grænse for bygherrens pligter
2.3.	Bygherrens pligt til at udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen
2.4.	Bygherrens pligt til at koordinere foranstaltninger i projekteringsfasen samt i byggeriets udførelsesfase
2.5.	Koordinators kvalifikationer
2.6.	Bygherrens pligt til at udarbejde og tilpasse en journal over de emner, der bør tages hensyn til i forbindelse med fremtidige arbejder
2.7.	Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter indtræder
2.8.	Bygherrens dokumentation af koordinators kvalifikationer
2.9.	Arbejdsgivernes pligt til at medvirke til, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten
2.10.	Hjemmel til at begrænse eller nedlægge forbud mod levering eller markedsføring af tekniske hjælpemidler m.v.
2.11.	Præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser samt justering af betingelser for rådgivningspåbud, smiley-ordning og bøder
2.12.	Håndhævelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
2.13.	Præcisering af klageregler
2.14.	Udvidelse af henvisning til straffelovens regler om tavshedspligt m.v.
3.	De administrative konsekvenser for det offentlige
4.	De økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.	De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.	De administrative konsekvenser for borgerne
7.	De miljømæssige konsekvenser
8.	Forholdet til EU-retten
9.	Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget følges der op på den ulykkeshandlingsplan, som beskæftigelsesministeren fremlagde i januar 2008. Planen indeholder en række initiativer, som skal medvirke til at vende udviklingen i antallet af arbejdsulykker.

Et af de centrale tiltag i handlingsplanen er en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Med nærværende forslag lægges der op til en fordobling af bøderne for overtrædelser, hvor der er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Dermed sendes et klart signal om, at regeringen tager det meget alvorligt, at ansatte risikerer at komme alvorligt til skade eller miste livet, fordi arbejdsmiljøreglerne ikke overholdes. Sløseri med sikkerheden på arbejdspladserne kan koste menneskeliv og skal derfor have klare og mærkbare konsekvenser. Med en sådan mærkbar stigning af bøderne understreges samtidig den betydelige samfundsmæssige interesse i at forebygge risiko for ulykker gennem overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det er også forebyggende hensyn, der ligger bag forslaget om dels at præcisere Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser, dels at justere betingelser for rådgivningspåbud, smiley-ordning og bøder.

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser med henblik på at implementere dele af Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (byggepladsdirektivet) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (maskindirektivet).

Endelig indeholder forslaget følgende elementer af mere ordensmæssig karakter:

- Hjemmel til at håndhæve Det Europæiske Fællesskabs forordninger

- Præcisering af klageregler

- Ajourføring af bestemmelse om tavshedspligt.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fordobling af bøder for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge (§ 1, nr. 19 og 20)

2.1.1. Gældende ret

Ved lov nr. 380 af 13. juni 1990 indførtes fængsel i indtil ét år i strafferammen. Denne skærpelse havde bl.a. til formål at understrege alvoren af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og at denne alvor i høj grad skulle komme til udtryk ved strafudmålingen. Desuden var formålet at hæve det generelle bødeniveau, således at bøderne blev mere mærkbare.

Ved lov nr. 373 af 20. maj 1992 blev der gennemført en generel forhøjelse af straffeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Målet var at følge den ændring, der var sket på miljøområdet. Samtidigt blev der tilføjet skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der skulle medvirke til at sikre et mere sikkert arbejdsmiljø for børn og unge samt bevirke, at det ikke kan betale sig at overtræde arbejdsmiljølovgivningen. Endvidere blev det indført som en skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred eller fare herfor. Denne skærpelse blev indføjet for at medvirke til, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 blev der gennemført endnu en forhøjelse af den generelle strafferamme i arbejdsmiljøloven, således at straffen blev hævet til fængsel i indtil to år, hvis overtrædelsen var begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. den nugældende § 82, stk. 2. Formålet hermed var at opnå en mærkbar stigning i bødestraffen. Efterfølgende har retspraksis vist, at det almindelige bødeniveau for materielle overtrædelser på 10.000 kr. er fordoblet til 20.000 kr. Ved samme lejlighed blev området for skærpende omstændigheder udvidet, således at manglende efterkommelse af påbud blev tilføjet.

Efter § 82, stk. 4, betragtes det som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling, at der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Endvidere er det en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. § 82, stk. 5. En bøde forhøjes efter retspraksis med 5.000 kr., hvis der er skærpende omstændigheder, og med 10.000 kr., hvis betingelserne for særligt skærpende omstændigheder er opfyldt.

Er der begået mere end én overtrædelse, er der efter gældende ret praksis for absolut kumulation, dvs. hver enkelt overtrædelse udløser en bøde, der lægges til de øvrige. Tilsvarende betyder overtrædelse af mere end én skærpende omstændighed, at bøden forhøjes med 5.000 kr. for hver overtrådt skærpende omstændighed efter § 82, stk. 4, og med 10.000 kr. for den særligt skærpende omstændighed efter § 82, stk. 5, om unge, som er kommet til skade eller udsat for fare herfor.

Samtidig er der også i retspraksis udstedt bøder, der er væsentligt højere end det bødeniveau, der er nævnt oven for, når det drejer sig om sager, hvor der har været en særlig grov materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven er som udgangspunkt bøde. Der har endnu ikke været idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da denne straf kun kan anvendes for personer. Kun i få tilfælde har det været overvejet at anvende frihedsstraf. Frihedsstraf forudsættes fortsat kun anvendt ved meget grove overtrædelser.

2.1.2. Overvejelser

Det tilkommer domstolene at fastsætte sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Med den foreslåede ændring af § 82, stk. 2, signaleres, at der bør sigtes mod en fordobling af det nuværende bødeniveau efter § 82, stk. 1, for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, for derved at begrænse antallet af arbejdsulykker.

Før anvendelse af den foreslåede bestemmelse kan finde sted, er det en betingelse, at den pågældende følge er indtrådt. Det er hensigten, at alle, der har pligter efter arbejdsmiljølovgivningen, kan straffes.

Arbejdsgiveren har hovedansvaret for overholdelse af arbejdsmiljøloven, hvorfor størstedelen af straffesagerne er rettet mod arbejdsgivere. Arbejdsgiveren har dog med en lovændring i 2006 fået mulighed for straffrihed, hvis arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser, hvilket forventes at motivere arbejdsgiverne til at overholde arbejdsmiljølovgivningen.

For så vidt angår personkredsen indebærer den foreslåede ændring af § 82, stk. 2, at den praksis, der anvendes over for persongrupper, der straffes efter § 82, stk. 1, tilsvarende finder anvendelse efter den foreslåede § 82, stk. 2. Dermed opnås, at ansatte, der kommer til skade ved en arbejdsulykke, fortsat ikke straffes. Ligeledes bliver andre ansatte, der har medvirket til arbejdsulykken, ikke straffet, idet de som hidtil betragtes som nærtstående, da det betragtes som straf nok i sig selv at have medvirket til en kollegas ulykke, eller f.eks. fordi ulykken er indtrådt som følge af en overtrædelse udført af flere i forening (kumulative overtrædelser). Arbejdsledere kan straffes for overtrædelse af § 82, stk. 2, hvis arbejdslederens overtrædelse har resulteret i en arbejdsulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Bøderne for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, gøres hermed væsentligt mere mærkbare og understreger samtidig den betydelige samfundsmæssige interesse i at forebygge risiko for ulykker gennem overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Begrebet »alvorlig personskade« kan f.eks. omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af kroppen og forgiftninger. Det tilkommer domstolene ved en konkret vurdering af fastslå, om der er tale om en »alvorlig personskade«.

Den skærpede straf skal markere områdets strafværdighed og dermed understrege, at samfundet ser med stor alvor på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er hensigten, at strafstigningen vil få en præventiv virkning, således at arbejdsgiverne og andre, der har indflydelse på arbejdsmiljøet, får en klar motivation til at overholde arbejdsmiljølovgivningen.

Som en konsekvens af den foreslåede § 82, stk. 2, foreslås det at tilføje overtrædelser, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt i § 82, stk. 4, om skærpende omstændigheder.

De bødeforhøjelser, der gives efter § 82, stk. 4, er af samme størrelse, som de bøder, der hidtil er givet efter den nuværende § 82, stk. 2 (5.000 kr.). Der er med forslaget om at tilføje overtrædelser, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt, som en skærpende omstændighed i stk. 4, ikke tilsigtet nogen ændring i bødeniveauet.

Det foreslås, at § 82, stk. 4, nr. 1, fremover alene skal anvendes i situationer, som ikke er omfattet af den foreslåede § 82, stk. 2, dvs. hvor overtrædelsen har medført mindre alvorlige helbredsskader. Hvis skaden er omfattet af den foreslåede § 82, stk. 2, kan der ikke ske en yderligere strafforhøjelse efter § 82, stk. 4, nr. 1 - men derimod godt efter stk. 4, nr. 2-4 og stk. 5.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det tilkommer domstolene at fastsætte straffen for overtrædelse af den foreslåede § 82, stk. 2, efter en konkret vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Den foreslåede ordning er et signal om, at det eksisterende bødeniveau bør skærpes.

Forslaget indebærer, at straffen for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, er indtil to års fængsel. Hermed fordobles strafferammen for overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlige personskader eller døden til følge.

Ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har resulteret i en ulykke med dødsfald eller alvorlig personskade, sigtes der mod en fordobling af de niveauer for bøder for overtrædelser af 82, stk. 1, der er fastsat af domstolene for arbejdsgivere, således at bødeniveauet for materielle overtrædelser stiger fra 20.000 kr. til 40.000 kr., mens bødeniveauet for grove materielle overtrædelser stiger fra 40.000 kr. til 80.000 kr. Tilsvarende er det i disse situationer hensigten at fordoble det nuværende bødeniveau for andre persongrupper, der straffes efter den foreslåede § 82, stk. 2.

Der sigtes mod, at bødeniveauet på 10.000 kr. for formelle overtrædelser, f.eks. manglende arbejdspladsvurdering eller sikkerhedsorganisation, og bødeniveauet på 20.000 kr. for materielle overtrædelser, der ikke har medført alvorlig persontilskadekomst eller dødsfald, f.eks. udsættelse for svejserøg, fortsat skal forblive på det nuværende niveau.

Overtrædelser, der har resulteret i arbejdsulykker med mindre personskader, vil efter den foreslåede ændring fortsat være omfattet efter § 82, stk. 4, nr. 1. Bøder efter den foreslåede § 82, stk. 2, kan forhøjes med henvisning til § 82, stk. 4, nr. 2-5 og § 82, stk. 5, men ikke med henvisning til den skærpende omstændighed i § 82, stk. 4, nr. 1.

Det er hensigten, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 4 og 5 (skærpende og særligt skærpende omstændigheder) fortsat skal bevares på det nuværende niveau, således at bødeforhøjelsen for hver skærpende omstændighed er 5.000 kr., mens den for den særligt skærpende omstændighed er 10.000 kr.

Det er hensigten, at de fordoblede bøder for overtrædelser af den foreslåede § 82, stk. 2, skal kunne forhøjes, hvis der samtidig foreligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Som en konsekvens af den foreslåede § 82, stk. 2, indebærer forslaget endvidere, at overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, tilføjes som en skærpende omstændighed, således at sådanne overtrædelser straffes på linje med andre skærpende omstændigheder i form af en forhøjelse af bøden.

Det er endvidere hensigten, at der i overensstemmelse med nuværende retspraksis ved flere overtrædelser skal ske absolut kumulation (bøderne for hver overtrædelse lægges sammen).

Skematisk beskrivelse af, hvor der med lovforslaget lægges op til en fordobling af bødeniveauet ved overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge:
Overtrædelse		Nuværende bødeniveau	Foreslået bødeniveau ved overtrædelse med alvorlig personskade eller dødsfald
Arbejdsgiver: Formelle overtrædelser		10.000	10.000
Arbejdsgiver: Almindelige overtrædelser uden skærpende omstændigheder		20.000	40.000
Arbejdsgiver: Grove overtrædelser uden skærpende omstændigheder		40.000	80.000
Virksomhedsledere		*	*
Ansatte		1.000	2.000**
Ansatte hvor arbejdsgiveren har overholdt almindelige pligter og ikke straffes		2.500	5.000**
Arbejdsledere		2.000	4.000
Bødeforhøjelser for skærpende omstændigheder f.eks. ved manglende efterkommelse af tidligere udstedte påbud og opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel		5.000	5.000
Udvides med forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser		5.000	5.000
Bødeforhøjelser for særligt skærpende omstændigheder ved fare for eller skade på liv eller helbred for unge under 18 år		10.000	10.000
*	Der er endnu ikke fast domspraksis for udstedelse af bøde til virksomhedsledere.
**	Ansatte, der kommer til skade ved en arbejdsulykke, straffes ikke. Andre ansatte, der har medvirket til arbejdsulykken, straffes ligeledes ikke, idet de som hidtil betragtes som nærtstående.

Det er hensigten, at domstolene ved særligt grove overtrædelser stadig skal have mulighed for at idømme bøder, der falder uden for det bødeniveau for materielle overtrædelser, der er fastsat i retspraksis. Efter gældende retspraksis har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde under 75.000 kr.

Ligeledes er det hensigten, at den gældende retspraksis for gentagelsesvirkning fortsat skal finde anvendelse. Det forventes, at gentagne overtrædelser af samme eller tilsvarende materielle bestemmelse, f.eks. nedstyrtning, fortsat straffes som hidtil.

Det er dog samtidig vigtigt at fremhæve, at spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, fortsat vil bero på domstolenes samlede vurdering af de foreliggende omstændigheder i den enkelte sag.

2.2. Justering af den nedre grænse for bygherrens pligter (§ 1, nr. 7 - § 37, stk. 1)

2.2.1. Gældende ret

Den gældende § 37, stk. 1, er formuleret således, at pligten for en bygherre til at planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed indtræder ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere udfører arbejde på samme arbejdssted. Der er ikke i loven fastsat en bestemt talmæssig grænse for antallet af beskæftigede på byggeriet, men det følger af bemærkningerne til lov nr. 331 af 16. maj 2001, at der er forudsat en grænse på 10 personer.

Grænsen på de 10 personer, som er fastsat i de administrative regler, udgør sammen med kravet om mindst to arbejdsgivere aktuelt den nedre grænse for, hvornår bygherrens pligter indtræder.

2.2.2. Overvejelser

For at gennemføre byggepladsdirektivets bestemmelser i dansk ret er det nødvendigt at ophæve grænsen på 10 personer som betingelse for, hvornår bygherrens pligter til koordinering m.v. indtræder, idet direktivet ikke giver mulighed for at fravige koordineringspligten m.v. afhængig af, hvor mange personer der er beskæftiget på byggepladsen.

Alle bygherrer skal således fremover have pligt til at planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltninger til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed, når der er flere arbejdsgivere beskæftiget på arbejdsstedet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 37, stk. 1, udgår formuleringen »af en vis størrelse« af bestemmelsen, således at det ikke længere er antallet af personer på byggepladsen, men alene kravet om flere arbejdsgivere på byggepladsen, der afgør, hvorvidt bygherrens pligter indtræder. Hermed bringes reglerne i overensstemmelse med byggepladsdirektivets krav.

Da der er stor forskel på, hvor omfattende og komplicerede byggerier kan være, er det intentionen at indføre differentierede krav til, hvordan bygherren kan opfylde denne forpligtigelse i den bekendtgørelse, der skal udmønte loven.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse (den foreslåede § 37, stk. 3), hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter indtræder.

2.3. Bygherrens pligt til at udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen (§ 1, nr. 7 - § 37, stk. 2, nr. 2)

2.3.1. Gældende ret

Der er i dag alene et krav om, at bygherren skal udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres, jf. den gældende § 37, stk. 2, nr. 2.

2.3.2. Overvejelser

Det er nødvendigt for gennemførelsen i dansk ret af bestemmelser i byggepladsdirektivet, at der også stilles krav om, at bygherrens koordinator skal vedligeholde planen for sikkerhed og sundhed.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 37, stk. 2, nr. 2, får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, hvor det i overensstemmelse med byggepladsdirektivet vil blive præciseret, at bygherrens koordinator skal udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed.

I overensstemmelse med byggepladsdirektivet kan direktivets bestemmelser om udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed fraviges efter høring af arbejdsmarkedets parter, medmindre der er tale om særligt farligt arbejde.

2.4. Bygherrens pligt til at koordinere foranstaltninger i projekteringsfasen samt i byggeriets udførelsesfase (§ 1, nr. 7 - § 37, stk. 2, nr. 3)

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende § 37, stk. 2, nr. 3, har bygherren pligt til at udpege en koordinator, der på bygherrens vegne varetager koordineringen af sikkerhedsarbejdet under gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaven. Bygherrens koordinator har således i dag alene til opgave at koordinere de foranstaltninger, der skal træffes til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, mens arbejdet er i gang. Under gennemførelsen af byggeriet skal koordineringen foregå ved sikkerhedsmøderne og ved personlig kontakt på arbejdsstedet.

Der er således ikke i de gældende regler krav om, at bygherren skal koordinere i byggeriets projekteringsfase. Der stilles i dag kun en række krav til den projekterende i denne fase.

2.4.2. Overvejelser

Det er nødvendigt for gennemførelsen i dansk ret af bestemmelser i byggepladsdirektivet, at der stilles krav om udpegning af én eller flere koordinatorer for sikkerhed og sundhed allerede under udarbejdelsen af byggeprojektet for byggepladser, hvor flere virksomheder er til stede. Det er desuden nødvendigt for gennemførelse i dansk ret af bestemmelser i byggepladsdirektivet at kunne stille nærmere krav til bygherrens koordinering i byggeriets projekteringsfase.

I projekteringsfasen fastlægger den projekterende efter gældende regler, hvordan byggeopgaven skal løses, og her lægges rammerne for gennemførelsen af byggeriet. I projekteringsfasen udarbejdes beskrivelser, der redegør for krav til materialer og for forløbet, herunder rækkefølgen, i byggeprocessen. Formålet med bygherrens koordinering i projekteringsfasen er, at denne så tidligt som muligt skal medvirke til - sammen med den projekterende - at sikre effektive foranstaltninger til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer på byggepladsen.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 37, stk. 2, nr. 3, indebærer, at bygherren - i overensstemmelse med byggepladsdirektivet - skal udpege en koordinator til at varetage opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed allerede i projekteringsfasen.

Med den foreslåede § 37, stk. 2, nr. 3, bemyndiges beskæftigelsesministeren desuden til at fastsætte regler om de opgaver, som bygherrens koordinator har i byggeriets projekteringsfase.

I projekteringsfasen skal bygherrens koordinator bl.a. koordinere, at de ansvarlige for projekteringen af byggeprojektet (de projekterende) i forbindelse med de opgaver, de allerede i dag udfører, tager hensyn til de generelle principper i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-tidende 1989, L 183 s. 1 (rammedirektivet), navnlig i forbindelse med:

- Arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg med henblik på at planlægge de forskellige arbejdsfaser, som skal udføres samtidig eller efter hinanden

- Vurdering af den periode, som skal afsættes til udførelse af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser.

Ifølge byggepladsdirektivet skal koordinatoren under udarbejdelsen af byggeprojektet i nødvendigt omfang koordinere arbejdet med ovennævnte beskrivelser om krav til materialer m.v., udarbejde eller sørge for, at der bliver udarbejdet en plan for sikkerhed og sundhed allerede i projekteringsfasen, samt udarbejde en journal, der indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder.

Bestemmelsen hænger sammen med forslaget i § 37, stk. 2, nr. 5, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at stille krav om udarbejdelse af en journal.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af de opgaver og det ansvar, som den projekterende har efter de nugældende regler i forhold til projekteringen.

Ved gennemførelsen af de nærmere regler i bekendtgørelser som følge af byggepladsdirektivet vil der under hensyntagen til direktivets minimumskrav være mulighed for at differentiere de krav, der stilles til bygherren om koordinering og opfølgning.

Større byggepladser vil typisk være mere komplicerede, da de ofte har flere specielle og fagspecifikke detailprojekteringer, f.eks. tekniske installationer, hvorfor der her vil blive stillet større krav til koordineringen af sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen end på mindre byggerier.

Der er ikke efter byggepladsdirektivet krav til, hvem bygherren må udpege til at være koordinator, når blot vedkommende har de fornødne kvalifikationer og udfører de opgaver, der ligger i funktionen. Det skal understreges, at koordinator ikke er en udefineret rolle i virksomheden, men en person, som på vegne af virksomheden (bygherren) udfører koordinatoropgaverne, hvad enten det er bygherren selv som person, en ansat hos denne eller en ansat i f.eks. den projekterende virksomhed.

Det skal ligeledes understreges, at bygherren ikke fritages for ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen ved udpegningen af en koordinator.

Endelig skal det bemærkes, at der ikke stilles formkrav til f.eks. de møder, der er nødvendige. Disse kan f.eks. godt afholdes virtuelt, hvis formålet med mødet opfyldes på denne måde.

2.5. Koordinators kvalifikationer (§ 1, nr. 7 - § 37, stk. 2, nr. 4)

2.5.1. Gældende ret

Efter de gældende regler stilles der et formelt krav om, at en koordinator skal have en uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.

2.5.2. Overvejelser

Byggepladser varierer meget både for så vidt angår størrelse og kompleksitet. Som følge af det nye krav om, at der skal udpeges en koordinator også på mindre og ikke-komplekse byggepladser, vil der derfor være behov for, at kravene til koordinators kvalifikationer kan differentieres. Der vil således kunne være behov for at fastsætte samme eller skærpede krav til koordinatorer på store byggepladser, som der er i dag, mens der på mindre byggepladser vil kunne være behov for at stille færre krav til koordinators kvalifikationer.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 37, stk. 2, nr. 4, skabes grundlag for, at kravene til koordinators kvalifikationer kan differentieres. Der vil således kunne fastsættes samme eller skærpede uddannelseskrav til koordinatorer på store byggepladser, som der er i dag, mens der på mindre byggepladser vil være mulighed for at stille krav svarende til et antal års erfaring med arbejde i bygge- og anlægsbranchen, en håndværksmæssig uddannelse eller lignende.

2.6. Bygherrens pligt til at udarbejde og tilpasse en journal over de emner, der bør tages hensyn til i forbindelse med fremtidige arbejder (§ 1, nr. 7 - § 37, stk. 2, nr. 5)

2.6.1. Gældende ret

Bestemmelsen er ny. Der stilles således ikke i dag krav til bygherren om at udarbejde og tilpasse en journal over de emner, der bør tages hensyn til i forbindelse med fremtidige arbejder. En sådan forpligtelse ligger i dag hos den projekterende, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.

Af byggepladsdirektivets artikel 5, litra c, fremgår, at koordinator i forbindelse med udarbejdelse af byggeprojektet »udarbejder en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder«.

2.6.2. Overvejelser

Bestemmelsen skal sikre gennemførelsen af byggepladsdirektivet.

Opgaven med at udarbejde journalen skal ifølge byggepladsdirektivet hvile på den eller de koordinatorer, som bygherren har udpeget til at forestå koordineringen i projekteringsfasen. Den eller de koordinatorer, som bygherren har udpeget til at forestå koordineringen, mens byggeriet bliver opført, skal herefter foretage eventuelle tilpasninger af journalen, efterhånden som arbejdet skrider frem, og eventuelle ændringer foretages.

Kravet til bygherren skal ses i sammenhæng med det krav, der hviler på den projekterende ifølge bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø, hvorefter den projekterende har pligt til, som en del af projektmaterialet, at levere en beskrivelse af bygningens eller anlæggets karakteristika (konstruktion, udformning, foreskrevne materialer m.v.), i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden ved arbejde med vedligeholdelse eller reparation af pågældende bygning eller anlæg. Den projekterendes beskrivelse skal herunder indeholde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i relation til sikkerheden og sundheden ved sådanne fremtidige arbejder.

Journalen skal udarbejdes i det omfang, der er emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Det vurderes dog umiddelbart, at dette vil være sjældent på små byggepladser, da man ofte her vil have valgt standardløsninger.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Efter den foreslåede § 37, stk. 2, nr. 5, får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bygherrens pligt til at udarbejde en journal over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Herved kan nationale bestemmelser fastsættes i overensstemmelse med byggepladsdirektivets krav.

Journalen vil kunne foreligge elektronisk.

2.7. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter indtræder (§ 1, nr. 7 - § 37, stk. 3)

2.7.1. Gældende ret

Der henvises til afsnit 2.2. om justering af den nedre grænse for bygherrens pligter.

2.7.2. Overvejelser

Da grænsen for, hvornår bygherren har pligt til at planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed, ikke fremover vil kunne udledes af § 37, stk. 1, er det fundet nødvendigt at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere rammer for, hvornår bygherrens pligter indtræder.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 37, stk. 3, får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en bygherres pligter til at planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed indtræder.

Forslaget gør det muligt at imødekomme EU-Kommissionens bemærkninger i Kommissionens åbningsskrivelse af 23. marts 2007.

Bestemmelsen tænkes udnyttet til at præcisere, at reglerne gælder, så snart der er to arbejdsgivere beskæftiget på en byggeplads. Dette er i overensstemmelse med det nuværende byggepladsdirektiv.

Bestemmelsen er imidlertid fremtidssikret, så der tages højde for eventuelle senere ændringer af byggepladsdirektivet. Der vil således i forbindelse med sådanne ændringer administrativt kunne fastsættes bestemmelser om rammerne for bygherrens pligter.

2.8. Bygherrens dokumentation af koordinators kvalifikationer (§ 1, nr. 7 - § 37, stk. 4)

2.8.1. Gældende ret

I dag kan Arbejdstilsynets medarbejdere - som led i tilsynets udøvelse - kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder tilgængelig dokumentation hos bygherren for at koordinator har den fornødne viden om og de fornødne kvalifikationer til at varetage opgaven som koordinator.

2.8.2. Overvejelser

Det findes hensigtsmæssigt at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsætte samme dokumentationskrav til bygherren i forhold til koordinators viden og kvalifikationer, som gælder for arbejdsgiveren i forhold til de ansattes kvalifikationer. Pligten til at fremvise dokumentation for viden og uddannelse eller kvalifikationer, når Arbejdstilsynets medarbejdere anmoder om det - uanset om dokumentationen er tilgængelig eller ej - bør således også gælde for en bygherre.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 4, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at bygherren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at koordinator har den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet. Der er intet i vejen for, at dokumentationen kan foreligge elektronisk.

2.9. Arbejdsgivernes pligt til at medvirke til, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten (§ 1, nr. 2, 6 og 15)

2.9.1. Gældende ret

Ifølge arbejdsmiljølovens § 20 har arbejdsgiverne pligt til at samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på arbejdssteder, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre. Arbejdsgiverne har hertil ifølge lovens § 38, stk. 1, hver især pligt til at sørge for, at der sker en sådan planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

2.9.2. Overvejelser

Det følger ikke af den gældende lov, at arbejdsgiverne skal indrette sig efter eller tage hensyn til den planlægning, afgrænsning og koordinering af byggepladsen, som bygherren har pligt til at gennemføre efter lovens § 37. Det er heller ikke ved bemyndigelsesbestemmelser i loven angivet, at der kan fastsættes nærmere regler om arbejdsgivernes pligt til at medvirke til, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, herunder at arbejdsgiverne skal tage hensyn til de anvisninger, der kommer fra bygherrens koordinatorer.

Det er nødvendigt for gennemførelsen i dansk ret af byggepladsdirektivet, at der fastsættes regler om arbejdsgivernes pligter i forhold til bygherren, og at der skabes bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes pligter i forhold til bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering, herunder om at arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra koordinatorerne.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 20 a tydeliggøres og præciseres det i overensstemmelse med byggepladsdirektivet, at arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte har pligt til at medvirke til, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten herunder bl.a., at arbejdsgiverne skal give bygherren de oplysninger, som er nødvendige, for at bygherren kan planlægge og koordinere arbejdet på byggepladsen.

Med forslaget får beskæftigelsesministeren endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes pligter i relation til bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering. I overensstemmelse med byggepladsdirektivet forventes bemyndigelsen udmøntet således, at der fastsættes regler om, at arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer.

2.10. Hjemmel til at begrænse eller nedlægge forbud mod levering eller markedsføring af tekniske hjælpemidler m.v. (§ 1, nr. 9)

2.10.1. Gældende ret

Efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 3, har Arbejdstilsynet hjemmel til at påbyde, at den, der har leveret eller markedsført bl.a. et teknisk hjælpemiddel, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan i den forbindelse påbydes, at levering eller markedsføring standses, eller at det tekniske hjælpemiddel tilbagekaldes fra markedet.

2.10.2. Overvejelser

Det nye maskindirektiv er et totalharmoniseringsdirektiv og indeholder en række nye tiltag og ændringer i forhold det gældende maskindirektiv (98/37/EF). Langt de fleste af disse tiltag og ændringer er der hjemmel i arbejdsmiljøloven til at implementere via en bekendtgørelse, men det vurderes, at implementeringen af to af maskindirektivets bestemmelser nødvendiggør en ændring af arbejdsmiljøloven.

Ifølge artikel 9 i det nye maskindirektiv kan EU-Kommissionen anmode alle medlemsstaterne om at forbyde eller begrænse markedsføringen af tekniske hjælpemidler med samme tekniske karakteristika som tekniske hjælpemidler, der frembyder fare, eller underkaste sådanne tekniske hjælpemidler særlige betingelser. Dette markedsføringsforbud vil dermed ikke altid kun rette sig mod ét bestemt teknisk hjælpemiddel af ét bestemt fabrikat, men kan rette sig mod samtlige tekniske hjælpemidler, som har den samme risiko som følge af de tekniske karakteristika. Det gælder også, selvom den potentielt farlige type tekniske hjælpemiddel endnu ikke er markedsført i Danmark.

Ligeledes kan EU-Kommissionen anmode medlemsstaterne om, at markedsføringen af tekniske hjælpemidler med tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard, forbydes eller begrænses, eller at maskinen underkastes særlige betingelser.

Ifølge maskindirektivets artikel 17 påhviler der medlemsstaterne en forpligtigelse til at reagere, hvis et teknisk hjælpemiddel ikke er CE-mærket efter reglerne herom. I de tilfælde fastslår maskindirektivet, at medlemsstaterne skal begrænse eller forbyde markedsføringen af det tekniske hjælpemiddel samt kræve, at det trækkes tilbage fra markedet.

Da maskindirektivet således er mere vidtgående end arbejdsmiljølovens § 77, stk. 3, er det nødvendigt at ændre arbejdsmiljøloven.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 77, stk. 4, får Arbejdstilsynet mulighed for at gribe ind og forbyde eller begrænse markedsføring eller levering af et teknisk hjælpemiddel med samme tekniske karakteristika som et teknisk hjælpemiddel, der frembyder fare, selvom det tekniske hjælpemiddel endnu ikke er leveret eller markedsført i Danmark. Arbejdstilsynet får samme mulighed for at gribe ind over for tekniske hjælpemidler, der har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.

Arbejdstilsynets mulighed for at gribe ind i denne sammenhæng vil som følge af maskindirektivet udelukkende blive aktuel, såfremt Kommissionen efter høring af medlemsstaterne og de berørte parter har meddelt, at den vil anmode medlemslandene om at forbyde eller begrænse markedsføring af tekniske hjælpemidler, der udgør en risiko som følge af deres tekniske karakteristika, eller anmode om at sådanne tekniske hjælpemidler underkastes særlige betingelser.

Desuden får Arbejdstilsynet med den foreslåede § 77, stk. 5, mulighed for at påbyde, at markedsføring eller levering af et teknisk hjælpemiddel med en CE-mærkning, der er i strid med reglerne herom i maskindirektivet, ikke iværksættes eller stoppes.

Forslaget skal bl.a. medvirke til at sikre, at det nye maskindirektiv implementeres korrekt. Forslaget skal desuden danne grundlag for, at denne pligt præciseres, bl.a. på området for elevatorer og trykbærende udstyr.

Da Arbejdstilsynet efter forslaget også kan påbyde, at markedsføring eller levering af personlige værnemidler forbydes eller begrænses, når de er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, herunder når der er undladt påkrævet mærkning, er der med forslaget taget højde for kommende direktiver og beslutninger fra Kommissionen herom.

2.11. Præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser samt justering af betingelser for rådgivningspåbud, smiley-ordning og bøder (§ 1, nr. 8, 10, 11, 12 og 20)

2.11.1. Gældende ret

Efter arbejdsmiljøloven har Arbejdstilsynet direkte hjemmel til at træffe en række forskellige typer af afgørelser, når der konstateres forhold i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet kan f.eks. afgive påbud med frist, strakspåbud, forbud m.v. Adgangen til at træffe en afgørelse, der alene konstaterer, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, er forudsat i en række bestemmelser i arbejdsmiljøloven. Yderligere ligger adgangen hertil i forlængelse af Arbejdstilsynets tilsynsforpligtelse i § 72, stk. 1, nr. 6.

Efter § 77 a, stk. 1, kan Arbejdstilsynet påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden (rådgivningspåbud).

Smiley-ordningen er en udmøntning af § 78 a, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. En negativ gul smiley bliver således tildelt en virksomhed, hvis virksomheden har modtaget et påbud om, at en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal bringes i orden straks eller inden en frist. Den negative røde smiley tildeles, når Arbejdstilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg har afgivet forbud eller påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Efter § 82, stk. 4, nr. 2, betragtes det ved udmåling af straf som en skærpende omstændighed, at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det samme eller tilsvarende forhold.

Alle de nævnte bestemmelser skal ses i sammenhæng med lovens § 77, stk. 1, som fastsætter, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en frist.

Som loven er formuleret, er det således afgørende for Arbejdstilsynets anvendelse af rådgivningspåbud, negativ smiley og skærpet straf, at Arbejdstilsynet har udstedt påbud til virksomheden om at bringe en konstateret overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i orden.

Hidtil har Arbejdstilsynet anvendt afgørelsestypen påbud i de tilfælde, hvor virksomheden har meddelt Arbejdstilsynet, at forholdet er bragt i orden, inden tilsynet som opfølgning på et tilsynsbesøg har sendt påbuddet til virksomheden. Hvis Arbejdstilsynet finder, at virksomheden har løst problemet, oplyses det i påbuddet, at virksomheden ikke skal melde yderligere tilbage. Påbud tjener dermed som dokumentation for de konstaterede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har imidlertid i to afgørelser fastslået, at der ikke er grundlag for at træffe afgørelse i form af påbud i disse situationer.

2.11.2. Overvejelser

I lyset af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser anses det for hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynets beføjelse til at træffe afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen præciseres i loven.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser har desuden haft konsekvenser for følgende reaktionstyper, som alle indgår i den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet:

- Arbejdstilsynets mulighed for at afgive påbud om brug af en autoriseret rådgiver (rådgivningspåbud)

- Smiley-ordningen

- Bøder.

Rådgivningspåbud og smiley-ordningen blev indført i 2005 for at styrke virksomhedernes forebyggende indsats. Rådgivningen skal ikke alene fokusere på at løse det konkrete problem, der er konstateret nu og her, men også sikre, at der ikke opstår lignende problemer i fremtiden. Det gælder, uanset om rådgivningspåbuddet er begrundet i komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, mange arbejdsmiljøproblemer eller gentagne arbejdsmiljøproblemer. Smiley-ordningen har til formål at synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø og motivere virksomhederne til at arbejde frem mod og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard. Arbejdstilsynets mulighed for at give skærpede bøder ved flere eller gentagne overtrædelser har også et forebyggende sigte.

Konsekvensen af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er, at Arbejdstilsynet ikke kan træffe afgørelse i form af påbud over for en virksomhed, som har bragt en overtrædelse i orden, inden tilsynet har sendt påbud herom til virksomheden. Det betyder, at den pågældende overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ikke kan danne grundlag for

- rådgivningspåbud - hverken i sig selv (ved »alvorlige og komplekse« overtrædelser) eller i kombination med andre overtrædelser (»mange påbud« eller »gentagne overtrædelser«),

- en negativ rød eller gul smiley, som udløses af påbud eller rådgivningspåbud, eller

- udmåling af skærpet straf, da skærpet straf forudsætter, at overtrædelsen kan ses i sammenhæng med et tidligere påbud vedrørende samme eller tilsvarende overtrædelse.

De ovennævnte forebyggende elementer bliver dermed svækket, og det bør derfor gennem en lovændring sikres, at overtrædelser i den nævnte situation kan indgå i grundlaget for henholdsvis rådgivningspåbud, negative smiley'er og skærpet straf.

Det afgørende for anvendelsen af disse muligheder vil herefter være, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om, at arbejdsmiljølovgivningen er overtrådt. Ændringen muliggør, at det forebyggende sigte med rådgivningspåbud, smiley-ordningen og udmåling af skærpet straf i fuldt omfang fastholdes.

2.11.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring vil Arbejdstilsynets beføjelse til at træffe afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen blive præciseret i lovens § 77, stk. 1. Herefter vil Arbejdstilsynet benytte en ny afgørelsestype, hvori det meddeles virksomheden, at der er konstateret en overtrædelse.

I alle Arbejdstilsynets afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen tages der udgangspunkt i forholdene på tidspunktet for tilsynsbesøget. Med lovændringen er det således hensigten at tydeliggøre, at det afgørende ved anvendelsen af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder er, at der er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Afgørelser, der alene konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, adskiller sig fra påbud ved, at det alene meddeles virksomheden, at der forelå en overtrædelse på tidspunktet for tilsynsbesøget. I et påbud påbydes virksomheden tillige at lovliggøre forholdet. En afgørelse, der alene konstaterer en overtrædelse, vil i modsætning til et påbud blive afgivet, selvom virksomheden har lovliggjort forholdet inden afgørelsestidspunktet.

Påbud og afgørelser, der alene konstaterer en overtrædelse, vil følge det samme sagsbehandlingsforløb, herunder for så vidt angår partshøring og klagefrist. Nye oplysninger om fakta på tidspunktet for tilsynsbesøget vil blive inddraget i fuldt omfang i sagens oplysning i begge afgørelsestyper. Desuden vil klageadgangen og klagens opsættende virkning være den samme.

Det foreslås i forlængelse heraf at justere betingelserne for anvendelse af rådgivningspåbud efter § 77 a, stk. 1, tildeling af negativ smiley efter § 78 a, stk. 1, og anvendelse af skærpet straf efter § 82, stk. 4, nr. 2, ved tidligere konstaterede overtrædelser af samme eller tilsvarende forhold. Anvendelsen af disse reaktionsmuligheder vil herefter være betinget af, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om, at arbejdsmiljølovgivningen er overtrådt. Således vil konstaterede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen indgå som grundlag for de nævnte reaktionsmuligheder, selvom de ikke har udløst et påbud.

2.12. Håndhævelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger (§ 1, nr. 3 og 18)

2.12.1. Gældende ret

Der er ikke i dag hjemmel til at håndhæve Det Europæiske Fællesskabs forordninger på arbejdsmiljøområdet.

2.12.2. Overvejelser

Det forventes, at Det Europæiske Fællesskab (EF) i større grad vil anvende forordninger på arbejdsmiljøområdet. Der skal derfor skabes hjemmel til at fastsætte de nødvendige regler om håndhævelse af forordninger.

2.12.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 4 a får beskæftigelsesministeren mulighed for administrativt at fastsætte regler om håndhævelsen af EF-forordninger, der vedrører forhold omfattet af lov om arbejdsmiljø. Desuden gives der mulighed for, at der kan straffes efter lov om arbejdsmiljø for overtrædelse af EF-forordninger, der vedrører forhold omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

2.13. Præcisering af klageregler (§ 1, nr. 14)

2.13.1. Gældende ret

Arbejdsmiljøklagenævnet er oprettet pr. 1. januar 1999 ved lov nr. 379 af 10. juni 1997, jf. arbejdsmiljølovens §§ 81 og 81a.

Af bemærkningerne til lov nr. 379 af 10. juni 1997 følger, at Arbejdsmiljøklagenævnet bliver eneste klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i medfør af arbejdsmiljøloven, herunder forvaltningsretlige spørgsmål, som knytter sig hertil.

Herudover følger det af lovbemærkningerne, at klager over Arbejdstilsynets afgørelser, som udelukkende angår forvaltningsretlige spørgsmål, som f.eks. klager over personalets optræden m.v. og sagsbehandlingen, ikke forelægges for Arbejdsmiljøklagenævnet, men behandles af beskæftigelsesministeren (Beskæftigelsesministeriets departement).

I medfør af arbejdsmiljølovens regler om klageadgang og de omtalte lovbemærkninger er der siden Arbejdsmiljøklagenævnets oprettelse i 1999 udmøntet en praksis, hvorefter beskæftigelsesministeren er sidste administrative klageinstans for Arbejdstilsynets afgørelser om afslag i aktindsigtssager, hvor Arbejdstilsynet har truffet en materiel afgørelse i henhold til arbejdsmiljøloven, og hvor der ikke samtidig er klaget over Arbejdstilsynets materielle afgørelse til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Klager over aktindsigt, som er fremsat i tilknytning til klage over Arbejdstilsynets materielle afgørelse, er hidtil blevet behandlet af Arbejdsmiljøklagenævnet, men ikke som formandsafgørelser.

2.13.2. Overvejelser

Efter offentlighedslovens § 15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Formålet med den foreslåede præcisering af § 81 a er at bringe arbejdsmiljølovens regler om klageadgang over afgørelser om aktindsigt i fuld overensstemmelse med offentlighedslovens regler om klage over afgørelser om aktindsigt.

2.13.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget samles behandlingen af klager over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvori Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven, i Arbejdsmiljøklagenævnet som den eneste administrative klageinstans.

Forslaget indebærer, at det er formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet eller dennes stedfortræder, der fremover tillægges kompetence til at behandle klager af den nævnte karakter, uanset om klage over afslag på aktindsigt fremsættes isoleret eller i tilknytning til en klage over afgørelse truffet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljøloven. Baggrunden herfor er, at der er tale om rene forvaltningsretlige afgørelser, der ikke - som andre klager over Arbejdstilsynets afgørelser truffet efter arbejdsmiljøloven - fordrer en særlig arbejdsmiljøfaglig viden.

Beskæftigelsesministeren vil som hidtil, og som en naturlig følge af de almindelige principper om administrativ rekurs, fortsat være sidste administrative klageinstans for andre klager over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven i sager, hvor der ikke er tale om afgørelser efter arbejdsmiljøloven. Et eksempel herpå kan være en klage over Arbejdstilsynets afgørelse truffet i medfør af offentlighedsloven om afslag på aktindsigt i en korrespondance eller materiale i øvrigt, som ikke indeholder en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljøloven.

Beskæftigelsesministeren vil endvidere fortsat være klageinstans for øvrige klager over Arbejdstilsynets afgørelser, der udelukkende angår forvaltningsretlige spørgsmål, som f.eks. klager over personalets optræden, procesledende beslutninger m.v.

2.14. Udvidelse af henvisning til straffelovens regler om tavshedspligt m.v. (§ 1, nr. 13)

2.14.1. Gældende ret

I arbejdsmiljølovens § 79, stk. 1, henvises der til straffelovens § 152 og § 152 b, stk. 1. Myndigheder og personer, der udøver opgaver inden for arbejdsmiljøområdet, er underlagt straffelovens almindelige regler om tavshedspligt. Dette gælder ligeledes enhver, der bistår disse.

2.14.2 Overvejelser

Der er efter udformningen af arbejdsmiljølovens § 79 kommet flere bestemmelser til i straffeloven vedrørende tavshedspligt. I de fleste andre sammenlignelige love henvises der til samtlige bestemmelser i straffeloven om tavshedspligt.

Formålet med den foreslåede ændring af § 79, stk. 1, er, at bestemmelsen skal omfatte alle straffelovens bestemmelser om tavshedspligt og derved bringe arbejdsmiljølovens § 79 i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i sammenlignelig lovgivning.

2.14.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring af § 79 vil det være muligt at anvende alle straffelovens bestemmelser om tavshedspligt over for personer, der løser opgaver inden for arbejdsmiljøområdet, samt over for personer, der bistår disse.

Den foreslåede henvisning indebærer, at der er hjemmel til at straffe medhjælpere til den, der bryder sin tavshedspligt, samt den, der udnytter en andens brud på sin tavshedspligt. Endelig sikres med henvisningen til straffelovens § 152 f, at straffelovens regler om påtale i sager om brud på tavshedspligt ligeledes finder anvendelse.

Af ordensmæssige hensyn foreslås det, at § 13 c om autorisation af arbejdsmiljørådgivere fortsat omfattes af bestemmelsen om tavshedspligt.

3. De administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om justering af bygherrens pligter i forbindelse med koordinering af byggeopgaver m.v. vil have administrative og deraf afledte økonomiske konsekvenser for det offentlige som bygherrer. Udvidelse af koordineringskravet til alle bygherrer får administrative konsekvenser for mindre og mellemstore byggeopgaver. Udvidelsen i forhold til projekteringsfasen har administrative konsekvenser for alle typer af byggerier.

Det er oplyst fra et mindre antal kommuner, at man kun i meget begrænset omfang selv står for projektering og byggeledelse. Det lægges derfor til grund for beregningen, at man vil udpege koordinatorer enten hos projekterende eller (for udførelsesfasen) hos hovedentreprenøren. Det offentlige forventes derfor ikke at få merudgifter i forhold til kvalifikationskravet vedrørende koordinatorer.

Udvidelsen af koordineringskravet i udførelsesfasen til mindre byggeopgaver forventes at have betydning for ca. 1.700 institutions- og kontorbyggerier årligt, der ikke er omfattet af kravet i dag. Det skønnes, at mertimeforbruget vil være på minimum 4 timer pr. sag. Det antages, at opgaven typisk vil blive placeret hos en byggeleder i entreprenørfirmaet.

Det skønnes ud fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik, at byggefirmaerne vil fakturere ca. 500 kr. pr. arbejdstime til kunderne.

Udvidelsen af koordineringskravet til projekteringsfasen forventes at medføre et lidt større timeforbrug i alle byggesager om institutions- og kontorbyggeri - relativt mest i de skønsmæssigt 200 sager, der anmeldes til Arbejdstilsynet. Baseret på skøn fra projekterende firmaer vurderes mertimeforbruget at være fra 25 timer pr. sag i nogle helt store sager til minimum 8 timer for de øvrige. I de store sager, som i dag anmeldes til Arbejdstilsynet, vurderes det, at mindst 50 procent allerede foretager den nødvendige koordinering, mens det vurderes, at arbejdsmiljøkoordineringen i de øvrige ca. 1.700 sager hidtil har været meget begrænset.

Det skønnes ud fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik, at de projekterende vil fakturere ca. 800 kr. pr. arbejdstime til kunderne.

Antallet af sager årligt er beregnet som gennemsnit af perioden 2005-2006, hvilket skønnes at være repræsentativt for perioden 2000-2008.

Da ingen af de kommuner og offentlige institutioner, der er søgt oplysninger hos, selv har påtaget sig rollen som projekterende for de relevante typer opgaver, er det lagt til grund, at de offentlige bygherrer vil få løst de omhandlede opgaver med bistand fra projekterende byggefirmaer. Nedenfor er anført de merudgifter, som de offentlige bygherrer forventes at få i denne forbindelse:

Merudgifter for det offentlige i forbindelse med koordinering af byggeopgaver

Mio. kr. 2008 niveau	2009	2010	2011 og fremover
Kommuner	10	10	10
Regioner	3	3	3
Stat	2	2	2

De øvrige dele af forslaget forventes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

Udover de oven for beskrevne økonomiske konsekvenser, der er afledt af forslagets administrative konsekvenser, forventes forslaget ikke umiddelbart at give anledning til nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om justering af bygherrens pligter i forbindelse med koordinering af byggeopgaver m.v. vil have væsentlige administrative og deraf afledte økonomiske konsekvenser for byggeriet og for erhvervslivet som bygherrer.

Udvidelse af koordineringskravet til alle bygherrer får administrative konsekvenser for mindre og mellemstore byggeopgaver. Udvidelsen i forhold til projekteringsfasen har administrative konsekvenser for alle typer af byggerier. Det antages, at bygherrerne vil udpege koordinatorer hos den projekterende henholdsvis hos hovedentreprenøren for projekterings- henholdsvis udførelsesfasen. Det vurderes, at de personer, der i dag varetager projektering og byggeledelse, også vil være kvalificerede i forhold til lovforslagets krav.

Udvidelsen af koordineringskravet til alle byggeopgaver forventes at betyde en merudgift for mindst 17.000 byggesager årligt. Dette tal omfatter bl.a. ca. 5.000 sager vedrørende boligselskaber og lignende. Der er desuden et ukendt antal renoverings- og ombygninger, der ikke kræver en byggesag, men man kan ikke anslå antallet. I dag er kravet gældende i udførelsesfasen for ca. 2.200 sager årligt, der anmeldes til Arbejdstilsynet, hvoraf de ca. 2.000 opføres for erhvervslivet. Antallet af sager årligt er beregnet som gennemsnit af perioden 2005-2006, hvilket skønnes at være rimeligt repræsentativt for perioden 2000-2008.

En lang række mindre komplicerede byggesager er også omfattet af lovændringen, f.eks. opførelse af garager, udhuse, lader m.v. i landbruget samt opførelse af villaer for videresalg. Det vurderes dog, at koordineringsbehovet her i praksis er begrænset, og at det derfor ikke medfører nævneværdige meromkostninger.

Udvidelsen af koordineringskravet i udførelsesfasen til mindre byggeopgaver forventes at have betydning for de ca. 17.000 sager, der ikke er omfattet af kravet i dag. Det skønnes, jf. ovenfor, at mertimeforbruget vil være på minimum 4 timer pr. sag - idet koordinator dels skal indhente oplysninger m.v. om arbejdsmiljøforhold, der i dag alene vedrører den enkelte arbejdsgiver, dels er der som nævnt en tilsynspligt. Det antages, at opgaven typisk vil blive placeret hos en byggeleder.

Den direkte lønudgift er beregnet til 340 kr. pr. time for ledere i byggeriet, mens det ud fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik skønnes, at byggefirmaerne vil fakturere ca. 500 kr. pr. arbejdstime til kunderne.

Udvidelsen af koordineringskravet til projekteringsfasen forventes at medføre et øget timeforbrug i de fleste byggesager, der vedrører privat erhvervsbyggeri - relativt mest i de største sager, der anmeldes til Arbejdstilsynet. Baseret på skøn fra projekterende firmaer vurderes mertimeforbruget at være fra minimum 25 timer pr. sag i nogle hundrede helt store sager til minimum 8 timer for øvrige byggesager. Koordineringsopgavernes kompleksitet varierer meget og ikke kun med typen af bygning. Der anvendes et minimums timeskøn, da de høje skøn kun antages at være relevante for et lille antal specielle byggeopgaver. I de sager, hvor der i dag anmeldes til Arbejdstilsynet (de meget store plus en mindre del af de ovennævnte sager), vurderes det, at mindst 50 procent allerede foretager den nødvendige koordinering, mens arbejdsmiljøkoordineringen for flertallet af de 17.000 sager vurderes at være meget begrænset i dag. Journalføring forventes kun at vedrøre et meget lille antal sager.

Den direkte merudgift for den projekterende arbejdsgiver skønnes at være ca. 425 kr. pr. time, mens det ud fra regnskabsstatistikken skønnes, at de projekterende vil fakturere ca. 800 kr. pr. arbejdstime til kunderne.

Dermed kan de direkte udgifter for byggesektoren beregnes til 84 mio. kr. årligt ved det niveau for byggeaktiviteten, der blev set i 2005-2006. Beregnet for erhvervslivet (inkl. boligudlejning) som bygherre bliver meromkostningen i størrelsesorden 135 mio. kr.

Merudgifter for erhvervslivet i forbindelse med koordinering af byggeopgaver

Mio. kr. 2008 niveau	2009	2010	2011 fremover
Samlet meromkostning i byggeriet, projekterende m.v.	84	84	84
Meromkostning beregnet for private bygherrer	135	135	135

De øvrige dele af forslaget forventes ikke umiddelbart at give anledning til nævneværdige administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med forslaget skabes den nødvendige hjemmel til at justere bl.a. bygherrens forpligtelser med henblik på at gennemføre dele af Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 angående minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser og dermed imødekomme Kommissionens åbningsskrivelse af 23. marts 2007.

Indførelsen af adgang for Arbejdstilsynet til at forbyde eller begrænse markedsføring eller levering af dels potentielt farlige tekniske hjælpemidler, dels tekniske hjælpemidler, der er CE-mærket i strid med reglerne herom, er direkte krav fra maskindirektivet (2006/42/EF).

Forslaget har endvidere til formål at sikre, at fremtidige EF-forordninger, der vedrører arbejdsmiljøforhold, kan håndhæves i Danmark.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Rigsadvokaten, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere og Landbrugsrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KL (Kommunernes Landsforening), Danske Regioner, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Bygherreforeningen.

10. sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
De økonomiske konsekvenser for det offentlige	Ingen	Ingen (udover de økonomiske konsekvenser, der følger af forslagets administrative konsekvenser)
De administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen	Forslaget har væsentlige administrative konsekvenser med deraf følgende afledte økonomiske konsekvenser: 15 mio. kr., fordelt med 10 mio. kr. på kommunerne, 3 mio. kr. på regionerne og 2 mio. kr. på staten.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen (udover de økonomiske konsekvenser, der følger af forslagets administrative konsekvenser)
De administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Forslaget har væsentlige administrative konsekvenser med deraf følgende afledte økonomiske konsekvenser: 135 mio. kr.
De administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
De miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Med lovforslaget gennemføres dele af Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 angående minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser. Endvidere gennemføres dele af direktiv nr. 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning). Derudover indebærer forslaget, at fremtidige EF-forordninger, der vedrører forhold omfattet af lov om arbejdsmiljø, kan håndhæves i Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at det i noten til lovens titel tilføjes, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, samt bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning).

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at den foreslåede § 20 a også skal gælde for virksomheder, der ikke beskæftiger ansatte, herunder arbejdsgiveren selv.

I øvrigt henvises til almindelige bemærkninger, afsnit 2.9.

Til nr. 3

Det forventes, at Det Europæiske Fællesskab (EF) i større grad vil anvende forordninger på arbejdsmiljøområdet. Forordninger gælder direkte i medlemslandene og må ikke implementeres i national ret. De enkelte medlemslande skal håndhæve forordningerne. Bestemmelsen er indsat for at give beskæftigelsesministeren mulighed for administrativt at fastsætte de nødvendige regler om anvendelse af forordninger, herunder hjemmel til tilsyn og kontrol for at sikre håndhævelsen af forordningerne.

Til nr. 4 og 5

Ændringerne har alene redaktionel karakter som følge af ændringen i § 77, stk. 1.

Til nr. 6

Bestemmelsens formål er at fastslå, at arbejdsgivere, der udfører eller lader arbejde udføre på en byggeplads, har pligt til at medvirke til at sikre, at det ansvar og de pligter, som bygherren for sin del har i forhold til planlægning, afgrænsning og koordinering, virker efter hensigten, herunder bl.a. at de aftaler, der er indgået med bygherren om etablering m.v. af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne, overholdes.

Endvidere skal bestemmelsen sikre, at arbejdsgiverne deltager i de møder om sikkerhed og sundhed på byggepladsen, som bygherrens koordinatorer indkalder til. Bestemmelsen ændrer ikke på den pligt, som arbejdsgiverne i øvrigt har til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 38, eller på den pligt, som arbejdsgiverne har ifølge lovens § 20 til at samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle, der er beskæftigede på det samme arbejdssted. Der henvises til, at bestemmelsen med den foreslåede ændring af § 2, stk. 3, nr. 1, også gælder, selvom der ikke udføres arbejde for en arbejdsgiver.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.9.

Til nr. 7

Ad § 37, stk. 1

Det foreslås, at formuleringen »af en vis størrelse« udgår af bestemmelsen, således at reglen i § 37 gælder alle byggepladser, hvor der er to arbejdsgivere. Baggrunden for ændringen er, at der i byggepladsdirektivet ikke er mulighed for at fravige reglerne om planlægning, afgrænsning og koordinering afhængig af, hvor mange ansatte der er beskæftiget på byggepladsen.

Under hensyn til byggepladsdirektivets minimumskrav vil der være mulighed for at differentiere kravene, der stilles for planlægning og koordinering til bygherren. Der kan således fastsættes bestemmelser med en varieret angivelse af opgaver, som bygherrens koordinator skal udføre ved koordinering og opfølgning, afhængig af kriterier som f.eks. byggepladsens størrelse.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 37, stk. 3.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Ad § 37, stk. 2, nr. 2

Ændringen har til formål at sikre, at der administrativt kan fastsættes nærmere regler om, at bygherren også har pligt til at vedligeholde planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.

Bygherren får med den forslåede ændring af § 37, stk. 2, nr. 2, pligt til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen. Med den foreslåede tilføjelse i § 37, stk. 2, nr. 2, sikres det, at der efterfølgende sker en opfølgning på planen i udførelsesfasen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Ad § 37, stk. 2, nr. 3

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, nr. 3, har til formål at sikre, at der administrativt kan fastsættes nærmere regler om de opgaver, som bygherrens koordinator har i byggeriets projekteringsfase. Forslaget skal ses i sammenhæng med det krav, der påhviler bygherren til at udpege en koordinator i projekteringsfasen, som fremgår af samme bestemmelse.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Ad § 37, stk. 2, nr. 4

Med den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, nr. 4, suppleres ordet »uddannelse« med »fornødne kvalifikationer«.

Ændringen skyldes behovet for at kunne differentiere kravene til koordinators kvalifikationer på baggrund af det nye krav om, at der skal udpeges en koordinator også på mindre byggepladser. Der vil således med den nye bestemmelse være mulighed for at stille samme eller skærpede uddannelseskrav som i dag til koordinatorer på store byggepladser, mens der på mindre byggepladser vil være mulighed for at stille krav svarende til et antal års erfaring med arbejde i bygge- og anlægsbranchen, en håndværksmæssig uddannelse eller lignende.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Ad § 37, stk. 2, nr. 5

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse tænkes udmøntet således, at der vil blive stillet krav om, at bygherren skal udarbejde en journal med en liste over emner vedrørende sikkerhed og sundhed for eventuelle fremtidige arbejder på bygværket. Journalen vedrører fremtidige arbejder og vedrører således ikke de behov på byggepladsen, der er med hensyn til planlægningen, koordineringen og afgrænsningen af arbejdet, mens byggeriet er under udførelse.

Krav til bygherren om at udarbejde en journal skal ses i sammenhæng med det krav, der ifølge de nugældende regler hviler på den projekterende om, at den projekterende har pligt til, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden, at udarbejde en liste over de særlige forhold, der har betydning for det fremtidige arbejde med vedligeholdelse eller reparation af bygningen eller anlægget.

Det foreslås, at der ligeledes stilles krav til bygherren om at foretage den nødvendige tilpasning af journalen, så det sikres, at journalen til enhver tid er ajourført og brugbar.

Det fastsættes nærmere i de administrative regler, hvorledes samspillet skal være mellem bygherren og den projekterende om udarbejdelsen af journalen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Ad § 37, stk. 3

Med forslaget til § 37, stk. 3, får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter til planlægning, afgrænsninger og koordinering m.v. indtræder.

Med bemyndigelsesbestemmelsen vil det således være muligt at tage højde for udviklingen inden for bygge- og anlægsområdet samt eventuelle fremtidige ændringer for så vidt angår rammerne for, hvornår bygherrens pligter indtræder.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Ad § 37, stk. 4

Med forslaget til § 37, stk. 4, indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, som kan anvendes til at tydeliggøre kravet om, at Arbejdstilsynet kan anmode bygherren om at oplyse og dokumentere, at han har sikret sig, at koordinatoren har den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet.

Den dokumentation, som bygherren skal kunne fremvise, kan bestå i danske uddannelsesbeviser, dokumentation for praktisk ledelse af et bygge- og anlægsarbejde, dokumentation for sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet og dokumentation for fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål m.v. Ved mindre eller ukomplicerede byggeopgaver kan dokumentationen evt. bestå i en del af den nævnte dokumentation.

For personer, der har erhvervet deres viden og kvalifikationer i udlandet, og som har til hensigt at arbejde fast i Danmark, kan dokumentationen tillige bestå i anerkendelsesbrev fra Arbejdstilsynet.

For personer, der har erhvervet deres viden og kvalifikationer i et andet EU-land, EØS-land eller land, der har aftaler med EU, og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark, kan dokumentationen desuden bestå i et udenlandsk uddannelsesbevis, hvis der er krav om koordinatoruddannelse i det pågældende land eller bevis for mindst 2 års erhvervserfaring som koordinator inden for de sidste 10 år.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Til nr. 8

Bestemmelsen har til formål at præcisere hjemlen til at træffe afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Hvis en virksomhed bringer en overtrædelse i orden, efter at Arbejdstilsynet har været på besøg, men inden påbud herom er sendt til virksomheden, kan der ikke træffes afgørelse i form af påbud. Da det på grund af den forebyggende indsats er nødvendigt, at også disse overtrædelser kan indgå i grundlaget for Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, vil Arbejdstilsynet i stedet for at udstede påbud om at bringe forholdene i orden, træffe afgørelse om, at der er konstateret en overtrædelse på tidspunktet for tilsynsbesøget. En sådan afgørelse vil efter lovændringen på linje med påbud indgå i grundlaget for smiley'er, rådgivningspåbud og skærpet straf.

Med lovændringen vil det blive tydeliggjort, at det afgørende for anvendelsen af tilsynets reaktionsmuligheder er overtrædelsen af arbejdsmiljølovgivningen og ikke, at virksomheden har modtaget påbud. Risikoen for at modtage en afgørelse, når tilsynet kommer på besøg, skal medvirke til at motivere virksomheden til at arbejde for eller fastholde en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmiljølovgivningen forudsættes således altid overholdt på virksomheden uagtet tilsynets kontrol heraf.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.11.

Til nr. 9

Den foreslåede § 77, stk. 4, skal give Arbejdstilsynet mulighed for at imødekomme en eventuel henvendelse fra EU-Kommissionen om at forbyde eller begrænse markedsføring af tekniske hjælpemidler, der udgør en risiko som følge af deres tekniske karakteristika, eller at underkaste disse særlige betingelser.

Den foreslåede § 77, stk. 5, skal give Arbejdstilsynet mulighed for at forbyde eller begrænse markedsføring eller levering af personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler, der er CE-mærket i strid med reglerne herom. Bestemmelsen vil således kun blive anvendt i tilfælde, hvor fabrikanter og lignende ikke følger de materielle krav.

Begge muligheder er forudsat i maskindirektivet.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.10.

Til nr.10

For at muliggøre anvendelsen af rådgivningspåbud i alle situationer, hvor Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer i strid med arbejdsmiljølovgivningen, foreslås arbejdsmiljølovens § 77 a, stk. 1, ændret således, at det afgørende for afgivelse af påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver er, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om, at arbejdsmiljølovgivningen er overtrådt.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.11.

Til nr. 11

Ændringen har alene redaktionel karakter som følge af ændringen i § 77, stk. 1.

Til nr. 12

For at muliggøre tildeling af negative smiley'er i alle situationer, hvor Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer i strid med arbejdsmiljølovgivningen, foreslås det, at det i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1, præciseres, at det afgørende for tildelingen er, om Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.11.

Til nr. 13

Den forslåede ændring indebærer, at lovens henvisning til straffelovens bestemmelser om krænkelse af tavshedspligt udvides til at omfatte alle straffelovens bestemmelser om tavshedspligt m.v. (§§ 152-152 f). Hermed sigtes til en opdatering af loven i forhold til de seneste ændringer i straffeloven. Herved kommer lovens § 79 på linje med lignende bestemmelser i andre sammenlignelige love. Samtidig er henvisninger til bestemmelser i arbejdsmiljøloven, der ophæves eller kun har gyldighed indtil 1. januar 2009, af ordensmæssige grunde udgået (§§ 13, 13 a og 13 b).

Den foreslåede henvisning til straffelovens bestemmelser indebærer, at der er hjemmel til at straffe medhjælpere til den, der bryder sin tavshedspligt, samt den, der udnytter en andens brud på sin tavshedspligt. Endelig sikres med henvisningen til straffelovens § 152 f, at straffelovens regler om påtale i sager om brud på tavshedspligt ligeledes finder anvendelse.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.14.

Til nr. 14

Den foreslåede præcisering af bestemmelsen indebærer, at behandlingen af klager over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvori Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven, samles i Arbejdsmiljøklagenævnet som den eneste administrative klageinstans.

Forslaget indebærer i øvrigt, at det er formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet eller dennes stedfortræder, der fremover tillægges kompetence til at behandle klager af den nævnte karakter, uanset om klage over afslag på aktindsigt fremsættes isoleret eller i tilknytning til klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljøloven.

Forslaget vil have virkning for sager, hvor anmodning om aktindsigt fremsættes efter lovens ikrafttræden. Forslaget vil således ikke få betydning for allerede verserende sager.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.

Til nr. 15

Det foreslås, at overtrædelser af § 20 a, stk. 1, skal kunne sanktioneres i henhold til § 82. Herved vil overtrædelse af bestemmelsen kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Til nr. 16

Ændringen har alene redaktionel karakter som følge af ændringen af § 37, jf. § 1, nr. 7.

Til nr. 17

Ændringen har alene redaktionel karakter.

Til nr. 18

Det foreslås, at § 82, stk. 1, ændres således, at også overtrædelse af forordninger, der vedrører forhold omfattet af lov om arbejdsmiljø, kan straffes. Dette sker i lyset af, at Det Europæiske Fællesskab (EF) i større grad må forventes at anvende forordninger på arbejdsmiljøområdet, at forordninger er direkte gældende i medlemslandene og ikke må gennemføres i national ret, men de enkelte medlemslande skal dog håndhæve, herunder straffe overtrædelse af forordningerne.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.12.

Til nr. 19

Efter forslaget indføres bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis en overtrædelse af de i § 82, stk. 1, nævnte bestemmelser har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Der sigtes mod et bødeniveau for arbejdsgivere på 40.000 kr. for materielle overtrædelser og 80.000 kr. for grove materielle overtrædelser - hvilket er det dobbelte af det nuværende bødeniveau for overtrædelser af § 82, stk. 1. Med den foreslåede formulering af § 82, stk. 2, vil fastsættelse af straffen bero på domstolenes konkrete vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Strafniveauet vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor.

Begrebet »alvorlig personskade« kan f.eks. omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt brud på fingre og tæer vil normalt ikke kunne betragtes som alvorlige personskader. Det tilkommer i øvrigt domstolene ved en konkret vurdering af fastslå, om en skade er en »alvorlig personskade«.

Det er hensigten, at den etablerede retspraksis for kumulation og gentagelsesvirkning forsat skal finde anvendelse.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 20

Ad § 82, stk. 4, nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at § 82, stk. 4, nr. 1, skal anvendes i de situationer, hvor der sker en arbejdsulykke, der har medført en personskade, der ikke er så alvorlig, at skaden er omfattet af den foreslåede § 82, stk. 2. § 82, stk. 4, nr. 1, er negativt defineret i forhold til § 82, stk. 2, således at skader, der ikke er så alvorlige, at de er omfattet af § 82, stk. 2, er omfattet af § 82, stk. 4, nr. 1.

Bøder efter den foreslåede § 82, stk. 2, kan ikke forhøjes med henvisning til den skærpende omstændighed i § 82, stk. 4, nr. 1.

Det er hensigten, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 4 og stk. 5, ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder fortsat skal bevares på det nuværende niveau på hhv. 5.000 kr. og 10.000 kr. Ligeledes er det hensigten, at der forsat gælder absolut kumulation ved overtrædelse af flere skærpende og særligt skærpende omstændigheder. De fordoblede bøder efter den foreslåede § 82, stk. 2, kan forhøjes, hvis der foreligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Ad § 82, stk. 4, nr. 2

For at muliggøre anvendelsen af skærpende omstændigheder i alle de situationer, hvor Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer i strid med arbejdsmiljølovgivningen, foreslås det, at § 82, stk. 4, nr. 2, præciseres. Herefter vil virksomheder, der tidligere har fået konstateret et arbejdsmiljøproblem, fortsat kunne sanktioneres med en strafforhøjelse, såfremt en ny overtrædelse af samme eller tilsvarende forhold på et senere tidspunkt konstateres, selvom virksomheden bringer forholdet i orden, inden påbud afgives.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.11.

Ad § 82, stk. 4, nr. 3

Ændringen har alene redaktionel karakter.

Ad § 82, stk. 4, nr. 4

Som en konsekvens af de indholdsmæssige ændringer i § 82, stk. 2, foreslås det, at overtrædelser, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt, tilføjes § 82, stk. 4 om skærpende omstændigheder på linje med de øvrige skærpende omstændigheder. Sådanne overtrædelser kan herefter straffes med en forhøjelse af bøden - herunder også i kombination med de bøder, der følger af den nu foreslåede § 82, stk. 2.

De bødeforhøjelser, der gives efter § 82, stk. 4, er af samme størrelse, som de bøder, der hidtil er givet efter den nuværende § 82, stk. 2 (5.000 kr.). Der tilsigtes således ikke en lempelse af bødeniveauet.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2009. Det foreslås samtidig, at § 1, nr. 11, som indsætter § 77, stk. 4 og 5, og som har til formål at implementere maskindirektivet (2006/42/EF), træder i kraft samtidig med maskindirektivet den 29. december 2009.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering		Lovforslaget

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,
3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:		Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,		1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

		§ 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte de regler, herunder om kontrol og tilsyn, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov.

§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet, jf. § 78.		§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbudet, jf. § 78.

		§ 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed virker efter hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer herom.
		Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes pligter efter stk. 1.

§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.		§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om		Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om
1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang,		1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang,
2) udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,		2) udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen,
3) koordinering af foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens arbejdet er i gang, og		3) koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet,
4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.		4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, og
		5) udarbejdelse og nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder.
		Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter efter stk. 1 indtræder.
		Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at bygherren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at koordinator har den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.		Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.		Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.		§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder
1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
3) at arbejde i øvrigt standses.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring standses,
2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.
		Stk. 4. Arbejdstilsynet kan efter anmodning fra EU-Kommissionen påbyde, at markedsføring eller levering af tekniske hjælpemidler forbydes, at de kaldes tilbage fra markedet, eller at markedsføring eller levering begrænses eller underkastes særlige betingelser, når
		1) de tekniske hjælpemidler som følge af deres tekniske karakteristika udgør den samme risiko som et teknisk hjælpemiddel, hvor markedsføring er forbudt, begrænset eller underkastet særlige betingelser, eller
		2) de tekniske hjælpemidler har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.
		Stk. 5. Arbejdstilsynet kan påbyde,
		1) at markedsføring eller levering af tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, forbydes,
		2) at tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller
		3) at markedsføring eller levering af tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, begrænses eller underkastes særlige betingelser.

§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.		§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

§ 78. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.		§ 78. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.		§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, samt om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a (§§ 14 og 14 a) og kap. 11, 12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter straffelovens § 152 og § 152 b, stk. 1.		§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kap. 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 2. .		stk. 2. .

		§ 81 a.
		Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder træffer afgørelse, hvor der er klaget over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven.

§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der		§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, eller § 76, stk. 1,		1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

§ 82. .		§ 82. .
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.		Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
Stk. 3. .		Stk. 3. .
Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,		Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,		1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det samme eller tilsvarende forhold, eller		2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.		3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
		4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 5.-8. .		Stk. 5.-8. .

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (EF-Tidende 1992, L 245, s. 6), samt bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), (EU-Tidende 2006, L 157, s. 24).

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 48 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.).

Lovforslag som fremsat